<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑296/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CC0296</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:922">EU:C:2016:922</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>23</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>23</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT SAUGMANDSGAARD ØE – SAG C-296/15</P><P>MEDISANUS</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">H. Saugmandsgaard Øe</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20161201">1. december 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-296/15</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Medisanus d.o.o.</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Splošna Bolnišnica Murska Sobota</HT></P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (klagenævn for offentlige udbud, Slovenien))</HT></P></STI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>artikel 267 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>karakter af en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2004/18/EF</KEYWORD><KEYWORD>offentlige kontrakter</KEYWORD><KEYWORD>artikel 2 og 23</KEYWORD><KEYWORD>ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2001/83/EF</KEYWORD><KEYWORD>humanmedicinske lægemidler</KEYWORD><KEYWORD>lægemidler fremstillet industrielt på basis af plasma</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2002/98/EF</KEYWORD><KEYWORD>humant blod og blodkomponenter</KEYWORD><KEYWORD>national ordning, der stiller krav om prioriteret forsyning med lægemidler fremstillet af plasma indsamlet på den pågældende medlemsstats område</KEYWORD><KEYWORD>artikel 34 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>frie varebevægelser</KEYWORD><KEYWORD>forskelsbehandling med hensyn til import</KEYWORD><KEYWORD>artikel 36 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>begrundelse</KEYWORD><KEYWORD>fremme af afgivelse af blod</KEYWORD><KEYWORD>national selvforsyning</KEYWORD><KEYWORD>autarki</KEYWORD></INDEX><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20150514">14. maj 2015</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20150618">18. juni 2015</DATE>, har Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (klagenævn for offentlige udbud, Slovenien) forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20040331">31.3.2004</DATE> om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="134" PAGE.FIRST="114" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 134, s. 114</REF.DOC.OJ>, berigtiget i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="44" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 351, s. 44</REF.DOC.OJ>), senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1336/2013 af <DATE ISO="20131213">13.12.2013</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="335" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="2013">EUT 2013, L 335, s. 17</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>direktiv 2004/18<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>).</P></NOTE>, artikel 83 i direktiv 2001/83/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20011106">6.11.2001</DATE> om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="311" PAGE.FIRST="67" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 311, s. 67</REF.DOC.OJ>), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/26/EU af <DATE ISO="20121025">25.10.2012</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="299" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 299, s. 1</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>direktiv 2001/83<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>).</P></NOTE>, artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/98/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20030127">27.1.2003</DATE> om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="033" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2003">EFT 2003, L 33, s. 30</REF.DOC.OJ>), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af <DATE ISO="20090618">18.6.2009</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="188" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 188, s. 14</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>direktiv 2002/98<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>).</P></NOTE> og artikel 18 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en klage indgivet af Medisanus d.o.o. mod Splošna Bolnišnica Murska Sobota (centralsygehuset i Murska Sobota, Slovenien) vedrørende lovligheden af en klausul i udbudsbetingelserne for en procedure for indgåelse af offentlige kontrakter om levering af lægemidler iværksat af dette sygehus. Ifølge denne klausul skulle de lægemidler, der var genstand for proceduren, være fremstillet af slovensk plasma (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>kravet om indenlandsk oprindelse<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Klausulen blev indført af centralsygehuset i Murska Sobota for at overholde en national ordning, som kun tillader import af lægemidler fremstillet af plasma, der er indsamlet i en anden medlemsstat, hvis det ikke er muligt at dække den nationale befolknings behov ved hjælp af lægemidler fremstillet af plasma, der er indsamlet på det nationale område (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>princippet om prioriteret forsyning<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Som jeg vil forklare i det følgende, mener jeg, at direktiv 2004/18 samt artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for både princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Direktiv 2004/18</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>offentlige kontrakter<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> defineres i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/18 som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 2 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>Principper for indgåelse af kontrakter<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> bestemmer, at de ordregivende myndigheder skal overholde principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af økonomiske aktører og handle på en gennemsigtig måde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 23 vedrører tekniske specifikationer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>tekniske specifikationer<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> defineres i punkt 1 i bilag VI til samme direktiv. For så vidt angår offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter defineres en teknisk specifikation således i punkt 1, litra b):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>[…] en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger krævede egenskaber ved et produkt eller en tjenesteydelse, som f.eks. kvalitetsniveau, miljøpræstation, udformning efter alle behov (herunder adgang for handicappede), overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, brugen af produktet, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter, der vedrører handelsbetegnelse og terminologi for produktet, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering, brugsvejledning, produktionsprocesser og ‑metoder samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 23 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="023.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>De tekniske specifikationer skal give tilbudsgiverne lige muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="023.008"><NO.PARAG>8.</NO.PARAG><ALINEA>Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres. […]<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Direktiv 2002/98</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2002/98 fastlægger dets anvendelsesområde således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Dette direktiv gælder for tapning og testning af humant blod og blodkomponenter uanset anvendelsesformål og for behandling, opbevaring og distribution heraf, hvis anvendelsesformålet er transfusion.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 4, stk. 2, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>Dette direktiv er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater på deres område opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er i overensstemmelse med traktaten.</ALINEA><ALINEA>En medlemsstat kan navnlig indføre krav om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod, som omfatter forbud mod eller begrænsning af import af blod og blodkomponenter, for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og for at opfylde målsætningen i artikel 20, stk. 1, forudsat at betingelserne i traktaten er opfyldt.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Det nævnte direktivs artikel 20, stk. 1, lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod med henblik på at sikre, at blod og blodkomponenter så vidt muligt tilvejebringes ved sådanne afgivelser.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Direktiv 2001/83</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Artikel 1 i direktiv 2001/83 indeholder bl.a. følgende definitioner:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>2)</NO.P><TXT>[l]ægemiddel:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>[e]thvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker</TXT><P>eller</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>[e]thvert stof eller enhver sammensætning af stoffer, der kan anvendes i eller gives til mennesker med henblik på enten at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller at stille en medicinsk diagnose.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>10)</NO.P><TXT>[l]ægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker: lægemidler, der fremstilles industrielt af offentlige eller private virksomheder på basis af blodbestanddele; disse lægemidler omfatter især albumin, koagulations-faktorer og immunoglobuliner af menneskelig oprindelse</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>17)</NO.P><TXT>[e]ngrosforhandling af lægemidler: enhver form for virksomhed, som består i at aftage, opbevare, levere eller udføre lægemidler med undtagelse af udlevering af lægemidler til forbrugerne; denne virksomhed udøves sammen med fabrikanter eller deres depositarer, importører, andre grossister eller med apotekere og personer med tilladelse eller bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne i den pågældende medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 2, stk. 1, i direktiv 2001/83 finder dette direktiv anvendelse på humanmedicinske lægemidler, som skal markedsføres i medlemsstaterne, og som enten er fremstillet industrielt eller under anvendelse af en industriel proces.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Artikel 83 i direktiv 2001/83, der er indeholdt i afsnit VII om engrosforhandling og formidling af lægemidler, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>Bestemmelserne i nærværende afsnit er ikke til hinder for, at en medlemsstat anvender strengere bestemmelser for engrosforhandling:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>af lægemidler fremstillet på basis af blod</P></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det præciseres i artikel 109 i direktiv 2001/83, der er indeholdt i afsnit X om særlige bestemmelser vedrørende lægemidler fremstillet af blod eller plasma fra mennesker, at direktiv 2002/98 finder anvendelse for tapning og testning af humant blod og plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Artikel 110 i direktiv 2001/83 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at nå frem til selvforsyning i Fællesskabet med blod og plasma fra mennesker. Med henblik herpå fremmer de frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og plasma og træffer de nødvendige foranstaltninger for at fremme produktionen og anvendelsen af produkter, som er fremstillet på basis af sådant blod eller plasma fra mennesker, der hidrører fra frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod eller plasma. De underretter Kommissionen om de trufne foranstaltninger.<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Slovensk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Lægemiddelloven</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Med hensyn til definitionen af princippet om prioriteret forsyning med lægemidler fremstillet industrielt på basis af plasma indsamlet i Slovenien bestemmer artikel 6, nr. 71, i Zakon o zdravilih (lægemiddelloven) af <DATE ISO="20140304">4. marts 2014</DATE> (Uradni list RS, nr. 17/2014) følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>Prioriteret forsyning med lægemidler fremstillet industrielt på basis af slovensk plasma (dvs. af nedfrosset frisk plasma til forarbejdning, som er indsamlet i Slovenien) er et princip, hvorefter forsyningen med lægemidler fremstillet af udenlandsk plasma fra Den Europæiske Union foretages i henhold til en markedsføringstilladelse, såfremt lægemidler fremstillet af slovensk plasma ikke dækker hele behovet for disse lægemidler i Slovenien, medmindre indførslen eller importen af et bestemt lægemiddel, der er fremstillet af udenlandsk plasma, er støttet på videnskabelige eller strategiske grunde, som fastsættes af Strateški svet za zdravila [(det strategiske lægemiddeludvalg)] og af Strokovni svet za preskrbo s krvjo in zdravili iz plazma [(det videnskabelige udvalg for forsyning med blod og lægemidler fremstillet af plasma)].<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>I denne artikels nr. 106 defineres <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>lægemidler fremstillet af blod eller plasma<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>Lægemidler fremstillet af blod eller plasma er industrielt fremstillede lægemidler som f.eks. lægemidler, som bl.a. indeholder albumin og immunoglobulin af menneskelig oprindelse, og som fremstilles med henblik herpå af specialiserede fagfolk ved brug af blodkomponenter, der er tilvejebragt i overensstemmelse med reglerne for forsyning med blod og blodprodukter og med reglerne for lægemidler.<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Lægemiddellovens anvendelsesområde præciseres således i denne lovs artikel 11, stk. 6:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>Bestemmelserne i denne lov finder ikke anvendelse […] på blod, plasma eller blodceller, som er omfattet af reglerne for forsyning med blod, med undtagelse af plasma, der er fremstillet med en metode, som indebærer en industriel proces og anvendes til fremstilling af lægemidler.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Loven om forsyning med blod</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Zakon o preskrbi s krvjo (loven om forsyning med blod) af <DATE ISO="20061005">5. oktober 2006</DATE> (Uradni list RS, nr. 104/2006) indeholder følgende definitioner i artikel 3, nr. 11-13, 18 og 27:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.011"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>11.</NO.PARAG><ALINEA>blod: humant fuldblod […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.012"><NO.PARAG>12.</NO.PARAG><ALINEA>blodkomponent: blodets terapeutiske bestanddel ([…], plasma), som kan fremstilles af blod på forskellige måder</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.013"><NO.PARAG>13.</NO.PARAG><ALINEA>blodprodukt: ethvert terapeutisk produkt (komponent eller lægemiddel) fremstillet på basis af humant blod eller plasma</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="003.018"><NO.PARAG>18.</NO.PARAG><ALINEA>selvforsyning: princippet om forsyning med blod og blodprodukter, hvorefter staten med egne midler opfylder sine behov for blod og blodprodukter</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="003.027"><NO.PARAG>27.</NO.PARAG><ALINEA>blodbaseret lægemiddel: ethvert lægemiddel, der er fremstillet af blod eller plasma fra mennesker<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>.</ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Lovens artikel 2 vedrørende forsyning med blod lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>Forsyningen med blod er en del af transfusionsvirksomhed, herunder planlægning, tapning, behandling, testning, opbevaring, distribution, medicinsk anvendelse samt varig og tilstrækkelig levering af blod og blodprodukter til befolkningen og markedsføring heraf. Denne virksomhed udøves i overensstemmelse med princippet om national selvforsyning og princippet om frivillig, vederlagsfri bloddonation for at sikre et tilstrækkeligt antal donorer og sikkerhed ved blodtransfusionerne.<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Nævnte lovs artikel 5, stk. 1, der bl.a. vedrører tapning af blod, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>Virksomheden med tapning og testning af blod og blodkomponenter fra mennesker uanset anvendelsesformål og med behandling, opbevaring og distribution heraf, hvis anvendelsesformålet er transfusion, er en offentlig tjenesteydelse. Den udøves af transfusionsinstituttet eller det transfusionscenter, som udpeges og godkendes af organet.<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Det fremgår af lovens artikel 10, stk. 1 og 2, at Zavod Republike Slovenije za transfuzisko medecino (Republikken Sloveniens transfusionsmedicinske institut) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>ZTM<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>) har følgende funktion:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="010.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>[ZTM] er det transfusionsinstitut, der på nationalt plan er ansvarligt for den professionelle forsyning med blod og blodprodukter og for koordineringen mellem transfusionsmedicin og hospitalsvirksomhed.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="010.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>[ZTM] koordinerer al virksomhed vedrørende udvælgelsen af bloddonorer, tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af blod og blodprodukter og klinisk brug af blod.<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150114">14. januar 2015</DATE> besluttede centralsygehuset i Murska Sobota at iværksætte en procedure for tildeling af en offentlig kontrakt om indkøb af lægemidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det fremgår af betingelserne for dette udbud, at den offentlige kontrakt vedrørte lægemidler med følgende kendetegn:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>humant albumin, 200 mg/ml infusionsvæske, fremstillet af slovensk plasma<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/></P></ITEM><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>humant immunoglobulin til intravenøs indgift, 50 mg/ml eller 100 mg/ml, fremstillet af slovensk plasma<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Som svar på et spørgsmål fra en erhvervsdrivende, der var utilfreds med kravet om indenlandsk oprindelse, gjorde centralsygehuset i Murska Sobota gældende, at dette krav var foreneligt med princippet om prioriteret forsyning med lægemidler fremstillet industrielt på basis af slovensk plasma som nævnt i lægemiddelslovens artikel 6, nr. 71. Sygehuset præciserede i øvrigt, at det havde iværksat et andet udbud vedrørende humant albumin og humant immunoglobulin fremstillet af udenlandsk plasma i samarbejde med sundhedsministeriet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150225">25. februar 2015</DATE> indgav selskabet Medisanus, der har hjemsted i Ljubljana (Slovenien), en begæring om fornyet undersøgelse til den ordregivende myndighed. Medisanus gjorde til støtte for denne begæring gældende, at det kun var ZTM, der var i stand til at opfylde kravet om indenlandsk oprindelse, fordi dette selskab har eneret på tapning af blod i Slovenien og derfor er den eneste aktør, der kan levere lægemidler fremstillet af plasma, der er indsamlet i Slovenien. Medisanus mente som følge heraf, at et sådant krav var uforeneligt med EU-retten, da der er tale om industrielt fremstillede lægemidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150323">23. marts 2015</DATE> forkastede centralsygehuset i Murska Sobota begæringen om fornyet undersøgelse af følgende grunde. Kravet om indenlandsk oprindelse var således fastsat i national ret. Kravet var desuden begrundet ud fra en videnskabelig synsvinkel. Endelig var kravet i overensstemmelse med målet om selvforsyning inden for EU. Sygehuset henviste med hensyn til den sidstnævnte grund til artikel 83 i direktiv 2001/83 og understregede, at det tilsigtede mål ikke var at sikre fuldstændig territorial selvforsyning, men for visse lægemidlers vedkommende at sikre en rimelig anvendelse af den mængde plasma indsamlet i Slovenien, der er tilgængelig for fremstilling af lægemidler på grundlag af blod. Det præciserede ligeledes, at det dækkede en vis procentdel af sit behov ved hjælp af et udbud vedrørende indkøb af lægemidler fremstillet af blod fra andre medlemsstater.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Efter at begæringen var blevet forkastet, indbragte Medisanus den pågældende afgørelse for Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (klagenævn for offentlige udbud). Dette nævn er i tvivl om, hvorvidt kravet om indenlandsk oprindelse er foreneligt med artikel 2 og 23 i direktiv 2004/18, for så vidt som det kan være i strid med principperne om ligebehandling og sikring af konkurrence mellem de erhvervsdrivende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Nævnet har imidlertid bemærket, at dette krav er baseret på slovensk ret. For det første stilles der i lægemiddellovens artikel 6, nr. 71, krav om prioriteret forsyning med lægemidler fremstillet industrielt på basis af plasma indsamlet i Slovenien. For det andet er der i ZPKrv-1 fastsat et princip om selvforsyning, hvorefter Republikken Slovenien skal dække sine behov for blod med egne midler. ZTM skal ifølge ZPKrv-1 udøve den offentlige tjenesteydelse, der består i tapning og testning af blod og blodkomponenter uanset anvendelsesformål samt behandling, opbevaring og distribution heraf, hvis anvendelsesformålet er transfusion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (klagenævn for offentlige udbud) har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>Skal direktiv 2004/18 og navnlig dets artikel 23, stk. 2 og 8, og artikel 2, sammenholdt med</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>direktiv 2001/83, nærmere bestemt artikel 83</P></ITEM><ITEM><P>direktiv 2002/98, nærmere bestemt artikel 4, stk. 2</P></ITEM><ITEM><P>EUF-traktaten, nærmere bestemt artikel 18,</P></ITEM></LIST><P>fortolkes således, at de er til hinder for kravet om lægemidler fremstillet industrielt på basis af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>slovensk plasma<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> (krav støttet på […] [national] lovgivning)?<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse blev registreret på Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20150618">18. juni 2015</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Medisanus, den slovenske og den spanske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Medisanus, den slovenske regering og Kommissionen gav møde for Domstolen for at afgive mundtlige indlæg under retsmødet den <DATE ISO="20160922">22. september 2016</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse af det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Jeg mener af følgende grunde, at det er nødvendigt at omformulere det præjudicielle spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det forelagte spørgsmål vedrører princippet om forbud mod forskelsbehandling, der er fastlagt i artikel 18 TEUF. Det fremgår imidlertid af denne bestemmelses ordlyd, at den finder anvendelse med forbehold af de særlige bestemmelser, der er indeholdt i traktaterne. Som Domstolen har forklaret mange gange, kan denne bestemmelse som følge heraf kun anvendes selvstændigt på forhold omfattet af EU-retten, for hvilke traktaten ikke indeholder særlige bestemmelser om forbud mod<?PAGE NO="8"?> forskelsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940714">14.7.1994</DATE>, <NAME.CASE>Peralta</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-379/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:296">EU:C:1994:296</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071218">18.12.2007</DATE>, <NAME.CASE>Laval un Partneri</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-341/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:809">EU:C:2007:809</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101216">16.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Josemans</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-137/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:774">EU:C:2010:774</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at artikel 34 TEUF bl.a. afspejler forpligtelsen til at overholde princippet om forbud mod forskelsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970507">7.5.1997</DATE>, <NAME.CASE>Pistre m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-321/94 – C-324/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:229">EU:C:1997:229</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101202">2.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Ker-Optika</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-108/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:725">EU:C:2010:725</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120426">26.4.2012</DATE>, <NAME.CASE>ANETT</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-456/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:241">EU:C:2012:241</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Da princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse henhører under artikel 34 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. punkt 90-99 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, vil jeg undersøge dem i forhold til denne artikel som foreslået af Kommissionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det præjudicielle spørgsmål vedrører desuden artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/98 og artikel 83 i direktiv 2001/83. Som jeg vil forklare i punkt 155-164 i dette forslag til afgørelse, mener jeg ikke, at disse bestemmelser er relevante under omstændighederne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Der skal endelig tages hensyn til anvendelsesområderne for henholdsvis direktiv 2004/18 og artikel 34 TEUF og til to nationale foranstaltninger, der er omtvistet i hovedsagen:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>princippet om prioriteret forsyning og</P></ITEM><ITEM><P>kravet om indenlandsk oprindelse.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>På den ene side kan princippet om prioriteret forsyning ikke som sådan bedømmes i forhold til direktiv 2004/18, der kun finder anvendelse i forbindelse med offentlige kontrakter. Dette princip skal i stedet bedømmes i forhold til artikel 34 TEUF, der sikrer de frie varebevægelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. punkt 91 og 92 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>På den anden side henhører kravet om indenlandsk oprindelse under anvendelsesområdet for såvel direktiv 2004/18 som artikel 34 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. punkt 93 og 94 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Jeg vil på dette grundlag foreslå, at det præjudicielle spørgsmål omformuleres på følgende måde. Den forelæggende ret har med sit præjudicielle spørgsmål anmodet Domstolen om at oplyse:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>om artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for princippet om prioriteret forsyning, og</P></ITEM><ITEM><P>om artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18 samt artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for kravet om indenlandsk oprindelse.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Som jeg vil forklare i det følgende, mener jeg, at de ovenfor nævnte bestemmelser skal fortolkes således, at de er til hinder for både princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Før jeg tager fat på disse spørgsmål, vil jeg imidlertid undersøge, om Domstolen har kompetence til at besvare det forelagte spørgsmål, med udgangspunkt i det forelæggende organs karakter af en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF. Jeg vil dernæst fremsætte en række bemærkninger om den faktiske og retlige baggrund for hovedsagen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens kompetence</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 267 TEUF, at Domstolen kun har kompetence til at besvare spørgsmål, der forelægges af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>retter<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis skal Domstolen ved vurderingen af det forelæggende organs karakter af en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF, hvilket spørgsmål udelukkende henhører under EU-retten, tage en hel række forhold i betragtning, nemlig om organet er oprettet ved lov, har permanent karakter, virker som obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler og er uafhængigt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Consorci Sanitari del Maresme</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-203/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:664">EU:C:2015:664</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160524">24.5.2016</DATE>, <NAME.CASE>MT Højgaard og Züblin</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-396/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:347">EU:C:2016:347</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det fremgår efter min opfattelse af følgende oplysninger, som det forelæggende organ her fremlagt, at dette organ faktisk er en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Organet er oprettet ved den nationale lovgivning om offentlige kontrakter.</P></ITEM><ITEM><P>Det har permanent karakter.</P></ITEM><ITEM><P>Det virker som obligatorisk retsinstans, fordi dets kompetence ikke forudsætter parternes samtykke, og fordi dets afgørelser er bindende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. herved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Consorci Sanitari del Maresme</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-203/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:664">EU:C:2015:664</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsbehandlingen for det nævnte organ er kontradiktorisk.</P></ITEM><ITEM><P>Det træffer afgørelse på grundlag af retsregler.</P></ITEM><ITEM><P>Garantierne i forbindelse med dets uafhængighed og dets medlemmers uafhængighed svarer til dem, der er fastsat for almindelige domstole.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det må heller ikke glemmes, at Domstolen ved bedømmelsen af den retlige status for de nationale udenretslige instanser, som er nævnt i artikel 2, stk. 9, i direktiv 89/665/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19891221">21.12.1989</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="395" PAGE.FIRST="33" DATE.PUB="1989">EFT 1989, L 395, s. 33</REF.DOC.OJ>), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af <DATE ISO="20140226">26.2.2014</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="094" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 94, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, og som er ansvarlige for klager vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter, allerede har bekræftet, at flere andre nationale organer, der i det væsentlige er sammenlignelige med det forelæggende organ i denne sag, skal betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>retter<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970917">17.9.1997</DATE>, <NAME.CASE>Dorsch Consult</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-54/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:413">EU:C:1997:413</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990204">4.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>Köllensperger og Atzwanger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-103/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:52">EU:C:1999:52</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140918">18.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Bundesdruckerei</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-549/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2235">EU:C:2014:2235</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Consorci Sanitari del Maresme</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-203/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:664">EU:C:2015:664</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Jeg mener som følge heraf, at Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (klagenævn for offentlige udbud) er en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF, og at Domstolen derfor har kompetence til at besvare det spørgsmål, der er forelagt af dette nævn.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Bemærkninger om den faktiske og retlige baggrund for hovedsagen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Før jeg besvarer det forelæggende organs spørgsmål, vil jeg gerne komme med en række præciseringer om den retlige og faktiske baggrund for hovedsagen med udgangspunkt i de indlæg, der er afgivet for Domstolen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Det skal fremhæves, at det udbud, der er omhandlet i hovedsagen, ikke vedrørte indkøb af blod eller blodkomponenter, men indkøb af lægemidler fremstillet industrielt af plasma. Kravet om indenlandsk oprindelse blev fastsat af den ordregivende myndighed for at overholde princippet om prioriteret forsyning i lægemiddellovens artikel 6, nr. 71.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Efter den ordning, der er indført ved ZPKrv-1 og navnlig ved artikel 10 heri, er ZTM ansvarligt på nationalt plan for den professionelle forsyning med blod og blodprodukter og for koordineringen af transfusionsmedicin og hospitalsvirksomhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Ifølge Medisanus’, den slovenske regerings og Kommissionens indlæg tillægges ZTM i denne lov enekompetence til tapning af blod samt forsyning med blod og blodprodukter på Republikken Sloveniens område. Det følger af denne enekompetence, at det kun er ZTM, der er i stand til at levere lægemidler fremstillet af slovensk plasma, og at ZTM derfor i praksis var den eneste aktør, som var i stand til at levere lægemidler, der opfyldte kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Den slovenske regering har præciseret, at det blod, der tappes af ZTM, først og fremmest er beregnet til transfusion. Det er kun overskydende aftappet blod, der skal forarbejdes til lægemidler, såsom det humane albumin eller humane immunoglobulin, der er genstand for udbuddet i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Det fremgår endvidere af den slovenske regerings og Kommissionens indlæg, at ZTM ikke selv forarbejder det blod, der tappes på slovensk område, til lægemidler, men overdrager blodet til en privat aktør, der fremstiller lægemidlerne ved en industriel proces. ZTM udvælger denne aktør som led i en offentlig udbudsprocedure i henhold til direktiv 2004/18.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>De lægemidler, der fremstilles på denne måde, er alene bestemt for det slovenske marked. ZTM distribuerer disse lægemidler til andre offentlige sundhedsinstanser i Slovenien og navnlig til sygehusene. ZTM tager sig til gengæld kun betalt for omkostningerne til fremstilling af lægemidlerne og har ingen fortjeneste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Der indkøbes i øvrigt kun lægemidler fremstillet af udenlandsk plasma som led i en offentlig udbudsprocedure i henhold til direktiv 2004/18, hvis og i det omfang mængden af lægemidler fremstillet af slovensk plasma ikke er tilstrækkelig til at opfylde den slovenske befolknings behov.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Tilsidesættelsen af direktiv 2004/18</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>I dette afsnit vil jeg undersøge, om artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at de er til hinder for kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Det er i denne forbindelse nødvendigt at vurdere dels, om direktiv 2004/18 finder anvendelse under omstændighederne i hovedsagen, dels om der foreligger en tilsidesættelse af de nævnte bestemmelser.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Anvendelsen af direktiv 2004/18</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Det fremgår for det første af den slovenske regerings indlæg, at centralsygehuset i Murska Sobota er et offentligt organ, der er oprettet af Republikken Slovenien. Det skal som følge heraf anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>ordregivende myndighed<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18, hvilket i øvrigt ikke bestrides af nogen af de parter, der har afgivet indlæg for Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>For det andet synes parterne heller ikke at have bestridt, at de lægemidler, der er tale om i hovedsagen, er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>varer<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a) og c), i direktiv 2004/18.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Den slovenske regering har ganske vist gjort gældende, at disse lægemidler ikke kunne betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>varer<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> som omhandlet i dette direktiv eller som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>varer<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> som omhandlet i artikel 34 TEUF, eftersom ZTM og de slovenske sygehuse i fællesskab sikrer en offentlig tjeneste af almen interesse ved at levere lægemidler fremstillet af plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Det skal herved understreges, at Domstolen meget længe har defineret begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>vare<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> i EUF-traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser meget bredt som ethvert produkt, hvis værdi kan måles i penge, og som i sig selv kan være genstand for omsætning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19681210">10.12.1968</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien</NAME.CASE> (<NO.CASE>7/68</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1968:51">EU:C:1968:51</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 541). Denne dom vedrørte en afgift, som Den Italienske Republik opkrævede ved udførsel af genstande af kunstnerisk eller historisk interesse.</P></NOTE>. Når der ikke findes en anden definition i direktiv 2004/18, mener jeg, at denne definition kan overføres på begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>vare<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> som omhandlet i dette direktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Der kan imidlertid – som jeg ser det – næppe være tvivl om, at de lægemidler, der er tale om i hovedsagen, er varer, hvis værdi kan måles i penge, og som i sig selv kan være genstand for omsætning. Den omstændighed, at der forfølges et mål af almen interesse ved leveringen af sådanne lægemidler, kan efter min opfattelse ikke rejse tvivl om, hvorvidt de omtvistede lægemidler er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>varer<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, men den kan i givet fald tages i betragtning i forbindelse med begrundelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Denne opfattelse understøttes af Domstolens praksis vedrørende frie varebevægelser. På den ene side har Domstolen flere gange fastslået, at lægemidler henhørte under anvendelsesområdet for artikel 34 TEUF og 36 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19760520">20.5.1976</DATE>, <NAME.CASE>de Peijper</NAME.CASE> (<NO.CASE>104/75</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1976:67">EU:C:1976:67</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840228">28.2.1984</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>247/81</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:79">EU:C:1984:79</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940601">1.6.1994</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-317/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:212">EU:C:1994:212</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080911">11.9.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-141/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:492">EU:C:2008:492</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. På den anden side fandt Domstolen i Humanplasma-dommen, at et forbud mod at indføre og markedsføre blod og blodkomponenter, der stammede fra bloddonationer, for hvilke der var betalt et vederlag, udgjorde en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i henhold til artikel 34 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101209">9.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Humanplasma</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-421/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:760">EU:C:2010:760</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>For det tredje har den slovenske regering bestridt, at leveringen af lægemidler fremstillet af slovensk plasma var gensidigt bebyrdende som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/18, med henvisning til forbuddet mod, at ZTM opnår en fortjeneste ved denne levering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Det skal fremhæves, at ZTM i praksis er den eneste aktør, som er i stand til at levere lægemidler, der opfylder kravet om indenlandsk oprindelse og dermed til at deltage i det udbud, der er tale om i hovedsagen. Jf. punkt 54 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det skal herved fremhæves, at en kontrakt ikke kan falde uden for begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>offentlig kontrakt<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, alene fordi det fastsatte vederlag er begrænset til godtgørelse af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med leveringen af den aftalte vare eller tjenesteydelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121219">19.12.2012</DATE>, <NAME.CASE>Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lecce m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-159/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:817">EU:C:2012:817</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141211">11.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>Azienda sanitaria locale n. 5 <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>Spezzino<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-113/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2440">EU:C:2014:2440</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det fremgår i det foreliggende tilfælde af den slovenske regerings indlæg, at ZTM kræver godtgørelse af omkostningerne til fremstilling af lægemidler af slovensk plasma mod at levere disse lægemidler. ZTM overvælter dermed de omkostninger, som en ekstern aktør har afholdt ved behandlingen af overskydende blod, der er tappet på slovensk område, på køberne. Leveringen af lægemidler fremstillet af slovensk plasma må som følge heraf kvalificeres som en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>gensidigt bebyrdende aftale<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>For det fjerde er anvendelsen af direktiv 2004/18 ifølge artikel 7, litra b), første led, også betinget af, at den offentlige kontrakts anslåede værdi eksklusive merværdiafgift (moms) svarer til eller overstiger en tærskelværdi på <FT TYPE="NUMBER">207000</FT> EUR, hvilket er tærskelværdien for offentlige vareindkøbskontrakter, der indgås af andre ordregivende myndigheder end dem, der er omfattet af bilag IV, heriblandt centralsygehuset i Murska Sobota.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Det forelæggende organ har som svar på en anmodning om uddybende oplysninger fra Domstolen anført, at den offentlige kontrakt, der er omhandlet i hovedsagen, havde en anslået værdi af <FT TYPE="NUMBER">791476</FT> EUR eksklusive moms. Kontraktens værdi overstiger således tærsklen i artikel 7, litra b), første led, i direktiv 2004/18.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>For det femte har den slovenske regering endvidere påberåbt sig den undtagelse, som Domstolen fastsatte i dom af <DATE ISO="20090609">9. juni 2009</DATE>, Kommissionen mod Tyskland<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-480/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:357">EU:C:2009:357</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, i forhold til anvendelsen af direktiv 2004/18. Jeg mener imidlertid ikke, at denne undtagelse finder anvendelse på omstændighederne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Denne dom vedrørte en aftale, som strakte sig over 20 år, og som var indgået mellem Hamburg kommune (Tyskland) og fire Landkreise (administrative enheder) med det formål at etablere et langvarigt samarbejde mellem disse lokale myndigheder med henblik på at sikre en gensidighed ved deres affaldsbehandling. Denne aftale, der blev indgået uden at iværksætte en udbudsprocedure, udgjorde således både grundlaget og regelsættet for den fremtidige opførelse og drift af et anlæg til udførelse af en public service-opgave (affaldsforbrænding). Domstolen fastslog, at en sådan aftale ikke krævede en forudgående udbudsprocedure<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090609">9.6.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-480/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:357">EU:C:2009:357</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0005">5</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0006">6</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Der er visse lighedspunkter mellem omstændighederne i hovedsagen og omstændighederne i dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland, f.eks. at kontrahenterne – centralsygehuset i Murska Sobota og ZTM – er af offentlig karakter. I den nævnte dom havde Domstolen imidlertid ikke til hensigt at undtage alle kontrakter, der blev indgået mellem offentlige organer, fra reglerne om offentlige kontrakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Kontrakter mellem offentlige organer er som bekendt ikke udelukket fra anvendelsesområdet for EU-reglerne om offentlige kontrakter. Jf. definitionen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>økonomisk aktør<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> i artikel 1, stk. 8, i direktiv 2004/18 og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Consorci Sanitari del Maresme</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-203/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:664">EU:C:2015:664</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, men kun at undtage kontrakter, der både udgjorde grundlaget og regelsættet for et langvarigt samarbejde, som havde til formål at udføre en public service-opgave. Dette gælder ikke for den i hovedsagen omhandlede kontrakt, der kun sigter mod lejlighedsvis levering af lægemidler fremstillet af humant plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Jeg mener derfor ikke, at den kontrakt, der er omhandlet i hovedsagen, falder ind under den undtagelse, som Domstolen fastsatte i dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at direktiv 2004/18 finder anvendelse under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 2 i direktiv 2004/18 er tilsidesat</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>De ordregivende myndigheder forpligtes i artikel 2 i direktiv 2004/18 til at overholde principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af økonomiske aktører.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens praksis kræver princippet om ligebehandling af de bydende, der har til formål at begunstige udviklingen af en sund og effektiv konkurrence mellem de virksomheder, der deltager i en procedure vedrørende indgåelse af en offentlig kontrakt, at samtlige tilbudsgivere gives lige chancer i forbindelse med udformningen af deres bud, og det indebærer således, at de samme betingelser må gælde for alle konkurrenterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150312">12.3.2015</DATE>, <NAME.CASE>eVigilo</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-538/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:166">EU:C:2015:166</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Kravet om indenlandsk oprindelse indebærer formelt set ikke en sondring mellem økonomiske aktører, men en sondring mellem varer, hvor lægemidler, der ikke er fremstillet af slovensk plasma, ikke kommer i betragtning.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Det fremgår ikke desto mindre af fast retspraksis, at ligebehandlingsprincippet, der har fundet et særligt udtryk i artikel 2 i direktiv 2004/18, ikke blot forbyder åbenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men også forbyder enhver form for skjult forskelsbehandling, som reelt fører til samme resultat ved anvendelsen af andre kriterier<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19891205">5.12.1989</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-3/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1989:606">EU:C:1989:606</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000926">26.9.2000</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-225/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:494">EU:C:2000:494</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0080">80</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080221">21.2.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-412/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:102">EU:C:2008:102</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080717">17.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>ASM Brescia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-347/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:416">EU:C:2008:416</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>En klausul om, at et lægemiddel skal være fremstillet af plasma indsamlet på det nationale område, risikerer imidlertid navnlig at ramme økonomiske aktører i andre medlemsstater, eftersom de vil have vanskeligere ved at få adgang til plasma indsamlet på dette nationale område end økonomiske aktører i den pågældende medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. analogt med kriteriet om bopæl på nationalt område dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030116">16.1.2003</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-388/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:30">EU:C:2003:30</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Under omstændighederne i hovedsagen er det meget tydeligt, at kravet om indenlandsk oprindelse virker diskriminerende, fordi ZTM, der er et slovensk organ, i praksis er den eneste økonomiske aktør, der er i stand til at levere lægemidler fremstillet af slovensk plasma, hvilket udelukker alle aktører i andre medlemsstater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Det må heraf udledes, at artikel 2 i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at den er til hinder for kravet om indenlandsk oprindelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. punkt 105-164 i dette forslag til afgørelse, hvori jeg undersøger, om der foreligger en begrundelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18 er tilsidesat</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Artikel 23 i direktiv 2004/18 indeholder en række forpligtelser vedrørende de tekniske specifikationer. Ifølge den relevante definition i punkt 1, litra b), i bilag VI til dette direktiv omfatter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>teknisk specifikation<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> bl.a. enhver specifikation af de <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>krævede egenskaber ved et produkt eller en tjenesteydelse<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, herunder forskrifter vedrørende produktet for så vidt angår <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>produktionsprocesser og ‑metoder<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>I lyset af denne definition kan der efter min opfattelse ikke være tvivl om, at kravet om indenlandsk oprindelse er en teknisk specifikation som omhandlet i artikel 23 i direktiv 2004/18, hvilket de parter, der har afgivet indlæg for Domstolen, i øvrigt ikke har bestridt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Ifølge denne artikels stk. 2 skal de tekniske specifikationer give tilbudsgiverne lige muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter. Som jeg har forklaret i punkt 79-81 i dette forslag til afgørelse, mener jeg ikke, at kravet om indenlandsk oprindelse giver tilbudsgiverne lige muligheder som nævnt i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Dette krav er desuden i strid med artikel 23, stk. 8, i direktiv 2004/18, for så vidt som der angives en bestemt herkomst eller oprindelse – plasmaets slovenske oprindelse – med det resultat, at lægemidler fremstillet af plasma af udenlandsk oprindelse elimineres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Det må heraf udledes, at artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18 skal fortolkes således, at de er til hinder for kravet om indenlandsk oprindelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. punkt 105-164 i dette forslag til afgørelse, hvori jeg undersøger, om der foreligger en begrundelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="14"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>D –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Tilsidesættelsen af artikel 34 TEUF</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>I dette afsnit vil jeg undersøge, om artikel 34 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for princippet om prioriteret forsyning og for kravet om indenlandsk oprindelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Det skal påpeges, at jeg har omformuleret det præjudicielle spørgsmål, hvori der henvistes til artikel 18 TEUF, af de grunde, der er anført i punkt 36-43 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Det er i denne forbindelse nødvendigt at vurdere dels, om artikel 34 TEUF finder anvendelse under omstændighederne i hovedsagen, dels om der foreligger en tilsidesættelse af denne artikel.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Anvendelsen af artikel 34 TEUF</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det er nødvendigt at undersøge en række spørgsmål, før der kan tages stilling til, om artikel 34 TEUF finder anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Det skal for det første vurderes, om artikel 34 TEUF finder anvendelse under omstændighederne i hovedsagen, selv om der er konstateret en tilsidesættelse af artikel 2 og af artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Jeg vil i denne forbindelse understrege, at anvendelsesområdet for princippet om prioriteret forsyning, der er fastsat i lægemiddellovens artikel 6, nr. 71, ikke er begrænset til offentlige kontrakter. Det er derfor nødvendigt at vurdere, om dette princip er foreneligt med artikel 34 TEUF i alle de situationer, der ikke henhører under direktiv 2004/18.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Med hensyn til de situationer, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2004/18, skal det desuden vurderes, om dette direktiv medfører en udtømmende harmonisering, således at de pågældende nationale foranstaltninger ikke kan bedømmes på grundlag af bestemmelserne i den primære ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. vedrørende begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>udtømmende harmonisering<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041214">14.12.2004</DATE>, <NAME.CASE>Swedish Match</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-210/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:802">EU:C:2004:802</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>UNIC og Uni.co.pel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-95/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:492">EU:C:2015:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151112">12.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Visnapuu</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-198/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:751">EU:C:2015:751</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Jeg mener imidlertid ikke, at direktiv 2004/18 medfører en udtømmende harmonisering af aspekter vedrørende de frie varebevægelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Denne fortolkning finder støtte i anden betragtning til direktiv 2004/18, hvorefter dette direktiv indeholder samordningsbestemmelser, der bør fortolkes i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for varer.</P></NOTE>, hvilket betyder, at kravet om indenlandsk oprindelse kan bedømmes på grundlag af artikel 34 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Domstolen valgte denne tilgang i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930622">22.6.1993</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-243/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:257">EU:C:1993:257</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori den fastslog, at både EU-reglerne om offentlige kontrakter og artikel 34 TEUF var blevet tilsidesat. I dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101209">9.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Humanplasma</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-421/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:760">EU:C:2010:760</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), der også vedrørte et udbud vedrørende levering af blodprodukter, fastslog Domstolen, at der forelå en tilsidesættelse af artikel 34 TEUF, men den var ikke blevet spurgt, om der forelå en tilsidesættelse af EU-reglerne om offentlige kontrakter.</P></NOTE>. Kommissionen har hertil med rette anført, at dette krav er fastsat af et offentligt organ, nærmere bestemt centralsygehuset i Murska Sobota<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. punkt 61 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, som i denne forbindelse er underlagt de forpligtelser, der følger af de frie varebevægelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Ifølge fast retspraksis finder forpligtelser, der følger af reglerne om frie varebevægelser, også anvendelse på selvstændige organer, der er oprettet af stater: jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19750618">18.6.1975</DATE>, <NAME.CASE>IGAV</NAME.CASE> (<NO.CASE>94/74</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1975:81">EU:C:1975:81</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19831213">13.12.1983</DATE>, <NAME.CASE>Apple and Pear Development Council</NAME.CASE> (<NO.CASE>222/82</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1983:370">EU:C:1983:370</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19901212">12.12.1990</DATE>, <NAME.CASE>Hennen Olie</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-302/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:455">EU:C:1990:455</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20021105">5.11.2002</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-325/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:633">EU:C:2002:633</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>For det andet påstår den slovenske regering, at princippet om prioriteret forsyning falder ind under en enekompetence, som medlemsstaterne tillægges ved artikel 168, stk. 7, TEUF for så vidt angår fordeling, anvendelse, behandling og distribution af humant blod.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Domstolen har i denne forbindelse allerede bemærket, at det følger af artikel 168, stk. 7, TEUF, at EU-retten ikke griber ind i medlemsstaternes kompetence til at træffe bestemmelser med henblik på organisering af sundhedstjenesteydelser. Ved udøvelsen af denne kompetence skal medlemsstaterne imidlertid overholde EU-retten og navnlig EUF-traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. vedrørende etableringsfriheden dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130926">26.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Ottica New Line</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-539/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:591">EU:C:2013:591</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120621">21.6.2012</DATE>, <NAME.CASE>Susisalo m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-84/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:374">EU:C:2012:374</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis). Denne brede fortolkning af anvendelsesområdet for bestemmelserne om den frie bevægelighed er ikke begrænset til de områder, der er nævnt i artikel 168, stk. 7, TEUF. Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110127">27.1.2011</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Luxembourg</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-490/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:34">EU:C:2011:34</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150204">4.2.2015</DATE>, <NAME.CASE>Melchior</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-647/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:54">EU:C:2015:54</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), samt kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151117">17.11.2015</DATE>, <NAME.CASE>Plaza Bravo</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-137/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:771">EU:C:2015:771</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>I modsætning til, hvad den slovenske regering synes at mene, indrømmer artikel 168, stk. 7, TEUF således ikke medlemsstaterne nogen fritagelse fra deres forpligtelser i henhold til artikel 34 TEUF eller andre EU-retlige bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>For det tredje skal det fremhæves, at lægemidler fremstillet af blod eller blodkomponenter af de grunde, der er anført i punkt 62-66 i dette forslag til afgørelse, er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>varer<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> som omhandlet i artikel 34 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Det skal som følge heraf undersøges, om princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse medfører en forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til artikel 34 TEUF.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 34 TEUF er tilsidesat</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Det fremgår af den slovenske regerings og Kommissionens indlæg, at lægemidler fremstillet af slovensk plasma ikke forarbejdes på slovensk område, men i en anden medlemsstat. Da Republikken Slovenien ikke selv er i besiddelse af faciliteter til fraktionering af plasma, sørger ZTM for, at overskydende aftappet blod behandles af en privat aktør, der er etableret i en anden medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. punkt 56 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Princippet om prioriteret forsyning indebærer derfor ingen sondring mellem lægemidler fremstillet i Republikken Slovenien og lægemidler indført fra andre medlemsstater, men en sondring mellem lægemidler indført fra andre medlemsstater. I den sidstnævnte kategori er det således kun lægemidler fremstillet af slovensk plasma på foranledning af ZTM, der kan indføres frit, hvorimod de øvrige lægemidler, der er fremstillet af udenlandsk plasma, kun kan indføres, hvis det ikke er muligt at dække den slovenske befolknings behov ved brug af indenlandsk plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>En sådan forskelsbehandling, som har til følge, at importen kanaliseres på en sådan måde, at kun visse erhvervsdrivende kan importere, mens andre er afskåret herfra, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion, således som Kommissionen har gjort gældende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. herved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740711">11.7.1974</DATE>, <NAME.CASE>Dassonville</NAME.CASE> (<NO.CASE>8/74</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:82">EU:C:1974:82</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0008">8</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19760520">20.5.1976</DATE>, <NAME.CASE>de Peijper</NAME.CASE> (<NO.CASE>104/75</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1976:67">EU:C:1976:67</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Kravet om indenlandsk oprindelse udgør af samme grunde også en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion, eftersom deltagelsen i det udbud, der er omhandlet i hovedsagen, er forbeholdt leverandører af lægemidler fremstillet af slovensk plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Det må heraf udledes, at artikel 34 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for princippet om prioriteret forsyning og for kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="16"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>E –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltningerne er begrundet i henhold til artikel 36 TEUF</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Da jeg nu har fastslået, at artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18 samt artikel 34 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for princippet om prioriteret forsyning og for kravet om indenlandsk oprindelse, vil jeg afslutningsvis efterprøve, om disse foranstaltninger kan være begrundet i et mål, der anses for lovligt i EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Med hensyn til forskelsbehandling, der er forbudt efter bestemmelserne i direktiv 2004/18, skal det fremhæves, at dette direktiv ikke medfører en fuldstændig harmonisering af de aspekter, der vedrører begrundelserne, hvilket betyder, at forskelsbehandlingen i denne forbindelse kan bedømmes på grundlag af de relevante bestemmelser i den primære ret og Domstolens relevante praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. den retspraksis vedrørende begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>udtømmende harmonisering<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>, der er nævnt i fodnote 28. Det er kun i artikel 23, stk. 8, i direktiv 2004/18, at der tales om muligheden for at begrunde foranstaltninger i <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>kontraktens genstand<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>, som imidlertid ikke er påberåbt som sådan i de indlæg, der er afgivet for Domstolen. Det skal påpeges, at Domstolen undersøgte begrundelser baseret på bestemmelser i den primære ret i forbindelse med en national foranstaltning, der var i strid med EU-reglerne om offentlige kontrakter, i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100429">29.4.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-160/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:230">EU:C:2010:230</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0130">130</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>I Humanplasma-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101209">9.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Humanplasma</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-421/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:760">EU:C:2010:760</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> gennemgik Domstolen principperne for begrundelser baseret på beskyttelse af menneskers liv og sundhed som nævnt i artikel 36 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Den offentlige sundhed står således øverst blandt de goder og interesser, som er beskyttet ved artikel 36 TEUF, og det tilkommer medlemsstaterne inden for de i traktaten fastlagte grænser at træffe bestemmelse om det niveau for beskyttelsen af den offentlige sundhed, som de ønsker at sikre, og hvorledes dette niveau skal nås. Da dette niveau kan veksle fra den ene medlemsstat til den anden, må der anerkendes en skønsbeføjelse for medlemsstaterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101209">9.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Humanplasma</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-421/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:760">EU:C:2010:760</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080911">11.9.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-141/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:492">EU:C:2008:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161019">19.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>Deutsche Parkinson Vereinigung</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-148/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:776">EU:C:2016:776</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Det fremgår desuden af retspraksis, at retsforskrifter, som kan begrænse en grundlæggende frihed, der er garanteret i traktaten, såsom de frie varebevægelser, kun gyldigt kan begrundes, såfremt de er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det lovlige formål, de forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette formål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101209">9.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Humanplasma</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-421/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:760">EU:C:2010:760</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080911">11.9.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-141/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:492">EU:C:2008:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Hvad nærmere angår vurderingen af, om de pågældende forskrifter er forholdsmæssige, fremgår det endelig af Domstolens praksis, at da artikel 36 TEUF udgør en undtagelse fra princippet om de frie varebevægelser inden for EU, som skal fortolkes indskrænkende, påhviler det de nationale myndigheder at godtgøre, at disse retsforskrifter er nødvendige for at virkeliggøre det tilsigtede formål, og at formålet ikke kan opfyldes ved anvendelse af forbud eller begrænsninger, der er mindre vidtrækkende eller i mindre grad påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101209">9.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Humanplasma</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-421/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:760">EU:C:2010:760</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080911">11.9.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-141/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:492">EU:C:2008:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>Det skal på baggrund af denne retspraksis undersøges, om de mål, som den slovenske regering har angivet, er lovlige, og om princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse i det udbud, der er omhandlet i hovedsagen, er passende og nødvendige i betragtning af disse mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Den slovenske regering har henvist til målet om tilskyndelse til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod på det nationale område og til målet om national selvforsyning med blod og blodprodukter, herunder lægemidler fremstillet af blod. Kommissionen har i det væsentlige undersøgt de samme begrundelser og sammenholdt dem med det mere overordnede formål om beskyttelse af menneskers liv og sundhed, der er nævnt i artikel 36 TEUF.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Det skal understreges, at den slovenske regering ikke har begrundet foranstaltningerne med, at lægemidler fremstillet af ikke-slovensk plasma er farlige. Det skal i øvrigt påpeges, at de kompetente myndigheder indfører sådanne lægemidler, når udbuddet af lægemidler fremstillet af slovensk plasma ikke er tilstrækkeligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. punkt 58 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>Jeg vil foretage en særskilt undersøgelse af de to mål, som den slovenske regering har henvist til, på grundlag af den nævnte retspraksis.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Målet om fremme af frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>For det første kan der – som jeg ser det – næppe være tvivl om, at fremme af frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod er et lovligt mål, der indgår i det mere overordnede formål om at beskytte menneskers liv og sundhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>Det skal understreges, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen konsekvent har bakket op om dette mål siden 1990’erne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. bl.a. Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19930914">14.9.1993</DATE> om selvforsyning og sikkerhed for blod og blodpræparater i Det Europæiske Fællesskab (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="268" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1993">EFT 1993, C 268, s. 29</REF.DOC.OJ>), Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19931118">18.11.1993</DATE> om sikkerhed ved blodtransfusioner og anvendelse af blodpræparater (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="329" PAGE.FIRST="268" DATE.PUB="1993">EFT 1993, C 329, s. 268</REF.DOC.OJ>), Rådets konklusioner af <DATE ISO="19931213">13.12.1993</DATE> om selvforsyning med blod i Det Europæiske Fællesskab (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="015" PAGE.FIRST="6" DATE.PUB="1994">EFT 1994, C 15, s. 6</REF.DOC.OJ>), Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="19930525">25.5.1993</DATE> om selvforsyning med blod i Det Europæiske Fællesskab (KOM(93) 198 endelig udg.), Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="19941221">21.12.1994</DATE> om sikkerhed på blodområdet og selvforsyning med blod i Det Europæiske Fællesskab (KOM(94) 652 endelig udg.), Rådets resolution af <DATE ISO="19950602">2.6.1995</DATE> om sikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning med blod i Fællesskabet (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="164" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1995">EFT 1995, C 164, s. 1</REF.DOC.OJ>), Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19950714">14.7.1995</DATE> om sikkert blod i EU (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="249" PAGE.FIRST="231" DATE.PUB="1995">EFT 1995, C 249, s. 231</REF.DOC.OJ>), Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19960417">17.4.1996</DATE> om sikkerhed på blodområdet og selvforsyning med blod i Fællesskabet (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="141" PAGE.FIRST="131" DATE.PUB="1996">EFT 1996, C 141, s. 131</REF.DOC.OJ>) og Rådets resolution af <DATE ISO="19961112">12.11.1996</DATE> om en strategi for sikkerhed for blodtransfusionsområdet og selvforsyning med blod i Det Europæiske Fællesskab (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="374" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1996">EFT 1996, C 374, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, navnlig i kølvandet på sagen om <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0056" ID="QS0056"/>forurenet blod<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> i Frankrig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Denne sag, som vedrørte infektion med aids-virus i forbindelse med blodtransfusioner, der fandt sted i 1980’erne, blev afsløret af pressen i 1991.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117.</NO.P><TXT>Fremme af afgivelse af blod må anses for et lovligt mål i betragtning af den store behandlingsmæssige betydning, som blod og blodprodukter har. I en meddelelse af <DATE ISO="19941221">21. december 1994</DATE> skrev Kommissionen følgende:</TXT><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0057" ID="QS0057"/>Blod og blodprodukter er blevet en uundværlig facet af moderne medicin. Anvendelsen heraf har medført voldsomme fremskridt inden for terapi og kirurgi og dermed reddet utallige menneskeliv og mærkbart forbedret levetid og livskvalitet for personer, der lider af kroniske blodsygdomme som hæmofili. Det er derfor af vital betydning at sikre forsyning og sikkerhed i forbindelse med blod og blodprodukter […]<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Meddelelse KOM(94) 652 endelig udg., s. 2. Jf. også Kommissionens anden rapport af <DATE ISO="20110323">23.3.2011</DATE> om frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og blodkomponenter (KOM(2011) 138 endelig), s. 3.</P></NOTE>.</P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118.</NO.P><TXT>Som det understreges i anden betragtning i præamblen til direktiv 2002/98, afhænger rådighed over blod og blodkomponenter til behandlingsformål i høj grad af, at fællesskabsborgere er rede til at være donorer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119.</NO.P><TXT>Den frivillige og vederlagsfrie afgivelse af blod er desuden baseret på de etiske og sundhedsmæssige hensyn, som den slovenske regering har gjort rede for. Princippet om, at det menneskelige legeme er uafhændeligt og ikke-omsætteligt, er således til hinder for køb og salg af blod<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. bl.a. Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19930914">14.9.1993</DATE> om selvforsyning og sikkerhed for blod og blodpræparater i Det Europæiske Fællesskab, betragtning F, meddelelse KOM(94) 652 endelig udg., s. 8, og Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19960417">17.4.1996</DATE> om sikkerhed på blodområdet og selvforsyning med blod i Fællesskabet, punkt 7.</P></NOTE>. Det manglende vederlag gør det endvidere muligt at beskytte donorernes sundhed ved at undgå udnyttelse af donorer, navnlig inden for de mest sårbare befolkningsgrupper<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. bl.a. meddelelse KOM(93) 198 endelig udg., s. 4, og meddelelse KOM(94) 652 endelig udg., s. 8.</P></NOTE>. Det manglende vederlag gør det endelig muligt at beskytte modtagernes sundhed ved at undgå risikoen for, at en donor undlader at videregive relevante medicinske oplysninger i forventning om en betaling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. bl.a. meddelelse KOM(93) 198 endelig udg., s. 4, og Kommissionens rapport af <DATE ISO="20160421">21.4.2016</DATE> om gennemførelse af direktiv 2002/98/EF, 2004/33/EF, 2005/61/EF og 2005/62/EF, der fastsætter standarder for kvaliteten og sikkerheden ved humant blod og blodkomponenter (COM(2016) 224 final), s. 9.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120.</NO.P><TXT>Denne politiske vilje er blevet udmøntet i en retlig forpligtelse, som i dag er indeholdt i artikel 20 i direktiv 2002/98 og i artikel 110 i direktiv 2001/83, hvorefter medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod og blodkomponenter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. ligeledes 19. betragtning til direktiv 2001/83 og 23. betragtning til direktiv 2002/98.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121.</NO.P><TXT>Fremme af frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod udgør under hensyn til det ovenstående et lovligt mål i forhold til artikel 36 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122.</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt de foranstaltninger, der er omhandlet i hovedsagen, er passende, skal det efterprøves, om princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse er egnede til at opfylde det lovlige mål om at tilskynde til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123.</NO.P><TXT>Jeg må indrømme, at jeg finder det meget tvivlsomt. Jeg kan således ikke få øje på nogen klar forbindelse mellem disse foranstaltninger, der tilsigter at rette den nationale <HT TYPE="ITALIC">efterspørgsel</HT> mod varer fremstillet af indenlandsk plasma, på den ene side og målet om fremme af frivillige og vederlagsfrie donationer, der tilsigter at øge <HT TYPE="ITALIC">udbuddet</HT> af blod og blodkomponenter på det nationale område, på den anden side.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er nærmere bestemt, hvordan det i hovedsagen omhandlede krav om, at centralsygehuset i Murska Sobota skal forsyne sig med lægemidler fremstillet af indenlandsk plasma, gør det muligt at tilskynde potentielle donorer til at afgive blod eller blodkomponenter frivilligt og vederlagsfrit?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125.</NO.P><TXT>Den slovenske regering har herved gjort gældende, at det er vigtigt at forbyde kommerciel udnyttelse af det blod og de blodkomponenter, der indsamles, for at bevare de potentielle donorers motivation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0126"><NO.P>126.</NO.P><TXT>Set i dette perspektiv mener jeg heller ikke, at princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse er egnede til at nå det mål, der forfølges med dem, da disse foranstaltninger hverken direkte eller indirekte forbyder kommerciel udnyttelse af det blod, der tappes på det nationale område. Disse foranstaltninger opfylder i øvrigt ikke kriteriet om nødvendighed, eftersom det i denne forbindelse er tilstrækkeligt at udstede et forbud mod kommerciel udnyttelse over for ZTM og andre personer, der medvirker til tapning, behandling eller distribution af det pågældende blod.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0127"><NO.P>127.</NO.P><TXT>Jeg mener på dette grundlag ikke, at princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse kan begrundes i målet om tilskyndelse til frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="19"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Målet om national selvforsyning (eller tilstrækkelig forsyning)</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0128"><NO.P>128.</NO.P><TXT>Den slovenske regering har ligeledes henvist til målet om national selvforsyning med blod og blodprodukter med henblik på at begrunde princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0129"><NO.P>129.</NO.P><TXT>Som det også gælder for fremme af frivillig og vederlagsfri afgivelse af blod har Parlamentet, Rådet og Kommissionen konsekvent bakket op om målet om selvforsyning med blod og blodprodukter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. de dokumenter, der er nævnt i fodnote 42.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0130"><NO.P>130.</NO.P><TXT>Denne politiske vilje er også blevet udmøntet i en retlig forpligtelse, som i dag er fastsat i artikel 110 i direktiv 2001/83<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Denne bestemmelse blev oprindeligt indført i Unionens retsorden ved artikel 3, nr. 4), i Rådets direktiv 89/381/EØF af <DATE ISO="19890614">14.6.1989</DATE> om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 65/65/EØF og 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske specialiteter, og om fastsættelse af særlige bestemmelser for lægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="181" PAGE.FIRST="44" DATE.PUB="1989">EFT 1989, L 181, s. 44</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, hvorefter medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå frem til selvforsyning i EU med blod og plasma fra mennesker.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0131"><NO.P>131.</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0058" ID="QS0058"/>selvforsyning<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> indebærer imidlertid to usikkerhedsmomenter, som har betydning for, om det kan begrunde princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse. Det skal herved understreges, at EU-lovgiver ikke har defineret dette begreb – heller ikke i direktiv 2001/83 eller i direktiv 2002/98.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0132"><NO.P>132.</NO.P><TXT>Det første usikkerhedsmoment vedrører de territoriale rammer for målet om selvforsyning med blod og blodkomponenter, dvs. om dette mål skal forfølges på EU-plan, eller om det kan forfølges på nationalt plan? Det skal fremhæves, at der ikke er tale om et nyt spørgsmål i EU-sammenhæng<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. skriftlig forespørgsel E-146/95 af <DATE ISO="19950208">8.2.1995</DATE> af José Valverde Lopez (PPE) til Kommissionen om problemet med fortolkning af princippet om selvforsyning med blod (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="152" PAGE.FIRST="34" DATE.PUB="1995">EFT 1995, C 152, s. 34</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0133"><NO.P>133.</NO.P><TXT>Ingen af de parter, der har afgivet indlæg for Domstolen, har bestridt, at selvforsyning med blod og blodprodukter er et lovligt mål på EU-plan<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Med hensyn til blod og plasma fra mennesker fremgår dette formål klart af artikel 110 i direktiv 2001/83.</P></NOTE>. Selv om målet om selvforsyning på EU-plan kan begrunde restriktioner over for varer, der indføres fra tredjelande<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. bl.a. Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19950714">14.7.1995</DATE> om sikkert blod i EU, punkt 3.</P></NOTE>, kan det imidlertid ikke uden videre begrunde restriktioner som de i hovedsagen omhandlede for indførsel af varer fra andre medlemsstater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0134"><NO.P>134.</NO.P><TXT>Det spørgsmål, der melder sig i den foreliggende sag, er derfor, om det mål om selvforsyning, der forfølges <HT TYPE="ITALIC">på nationalt plan</HT>, er lovligt. Jeg mener af følgende grunde, at målet om national selvforsyning er lovligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0135"><NO.P>135.</NO.P><TXT>For det første har anvendelsen af blod og blodprodukter stor behandlingsmæssig betydning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. punkt 117 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Henset til formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed som nævnt i artikel 36 TEUF er det derfor velbegrundet, at en stat sikrer sig, at de sundhedsinstanser, der er til stede på dens område, råder over tilstrækkelige mængder af blod og blodprodukter og ikke er afhængige af en eventuel import fra andre medlemsstater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0136"><NO.P>136.</NO.P><TXT>For det andet fremgår det af Kommissionens indlæg, at stater såsom Republikken Slovenien med et lavt befolkningstal kan have vanskeligt ved at skaffe forsyninger på de internationale markeder. Kommissionen har således anført, at udviklingen på disse markeder, som kendetegnes ved, at efterspørgslen efter lægemidler fremstillet på basis af plasma overstiger udbuddet af plasma, ansporer virksomhederne til fortrinsvist at sælge slutproduktet i lande, som kan betale en højere pris, eller som køber større mængder. Det er derfor velbegrundet, at en stat med et lavt befolkningstal træffer foranstaltninger for at gøre sig selvforsynende med blod og blodprodukter.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="20"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0137"><NO.P>137.</NO.P><TXT>For det tredje er der som anført af Kommissionen ikke sket nogen harmonisering på EU-plan, og de enkelte medlemsstaters forfølgelse af målet om selvforsyning bidrager derfor indirekte til at gøre EU selvforsynende med blod og blodprodukter, hvilket klart er et lovligt mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0138"><NO.P>138.</NO.P><TXT>For det fjerde skal det påpeges, at EU-institutionerne i en række dokumenter har bekræftet målet om selvforsyning med blod og blodprodukter, der forfølges på nationalt plan<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. bl.a. Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19930914">14.9.1993</DATE> om selvforsyning og sikkerhed for blod og blodpræparater i Det Europæiske Fællesskab, betragtning D og punkt 2, meddelelse KOM(93) 198 endelig udg., s. 8, Rådets konklusioner af <DATE ISO="19931213">13.12.1993</DATE> om selvforsyning med blod i Det Europæiske Fællesskab og Rådets resolution af <DATE ISO="19950602">2.6.1995</DATE> om sikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning med blod i Fællesskabet.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0139"><NO.P>139.</NO.P><TXT>Jeg mener på dette grundlag, at national selvforsyning med blod og blodprodukter udgør et lovligt mål i forhold til artikel 36 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0140"><NO.P>140.</NO.P><TXT>Det andet usikkerhedsmoment vedrører den materielle rækkevidde af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0059" ID="QS0059"/>selvforsyning<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, som kan fortolkes på to vidt forskellige måder. Ifølge den første og mere moderate tilgang går målet om national selvforsyning ud på at sætte befolkningen i en medlemsstat i stand til at opfylde sine behov enten ved hjælp af egne midler eller ved hjælp af import.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0141"><NO.P>141.</NO.P><TXT>Ifølge den anden og mere radikale tilgang indebærer dette mål, at en medlemsstats befolknings behov opfyldes alene ved hjælp af egne midler og uden brug af import. Denne anden tilgang til national selvforsyning sigter således mod at skabe et autarki, hvor den nationale efterspørgsel dækkes af det nationale udbud i et lukket kredsløb<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Republikken Slovenien har valgt denne anden tilgang i forbindelse med definitionen af begrebet selvforsyning i ZPKrv-1’s artikel 3, nr. 18.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0142"><NO.P>142.</NO.P><TXT>Det skal understreges, at disse to tilgange i et nyt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Commission staff working document of <DATE ISO="20160421">21 April 2016</DATE> on the implementation of the principle of voluntary and unpaid donation for human blood and blood components as foreseen in Directive 2002/98/EC on setting standards of quality and safety for the collection, testing, processing, storage and distribution of human blood and blood components and amending Directive 2001/83/EC (SWD(2016) 130 final).</P></NOTE> betegnes som henholdsvis <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0060" ID="QS0060"/>national sufficiency<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> (tilstrækkelig forsyning på nationalt plan)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Ibidem, s. 4: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0061" ID="QS0061"/>National sufficiency means fulfilling the needs of blood, blood components and plasma derivatives for medical application of the resident population by accessing resources from within the country and through regional/international cooperation.<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> Jf. også svaret på skriftlig forespørgsel E-146/95 af <DATE ISO="19950208">8.2.1995</DATE> af José Valverde Lopez (PPE) til Kommissionen om problemet med fortolkning af princippet om selvforsyning med blod: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0062" ID="QS0062"/>Selvforsyning på EU-plan indebærer, at patienter altid bør have adgang til de medicinske produkter, som de har brug for.<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/></P></NOTE> og <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0063" ID="QS0063"/>national self-sufficiency<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> (national selvforsyning)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Ibidem: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0064" ID="QS0064"/>National self-sufficiency means fulfilling the needs of human blood, blood components and plasma derivatives for medical application of the resident population by accessing resources from within the country’s population.<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> Jf. også meddelelse KOM(93) 198 endelig udg., s. 7: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0065" ID="QS0065"/>Self-sufficiency – Provision of human blood and blood products from within a population to satisfy the clinical needs of that population<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>.</P></NOTE>. Jeg vil for klarhedens skyld anvende disse udtryk i det følgende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0143"><NO.P>143.</NO.P><TXT>Det kan ikke siges tydeligt nok, at målet om national selvforsyning med udgangspunkt i idéen om autarki står i skærende kontrast til den frie bevægelighed og det indre marked. Når det er et krav, at undtagelser fra princippet om de frie varebevægelser fortolkes indskrænkende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. punkt 110 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, mener jeg ikke, at det er muligt at kvalificere dette mål som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0066" ID="QS0066"/>lovligt<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> i forhold til artikel 36 TFUE.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0144"><NO.P>144.</NO.P><TXT>Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at artikel 4, stk. 2, andet punktum, i direktiv 2002/98 gør det muligt for medlemsstaterne at forfølge et sådant mål ved at forbyde import af blod. Denne bestemmelse vedrører imidlertid blod og blodkomponenter <HT TYPE="ITALIC">og ikke</HT> lægemidler som de i hovedsagen omhandlede, der er fremstillet industrielt af plasma<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Jf. punkt 157-159 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="21"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0145"><NO.P>145.</NO.P><TXT>Det skal desuden fremhæves, at disse lægemidler er omfattet af direktiv 2001/83 og dermed af reglerne om fri bevægelighed baseret på gensidig anerkendelse af markedsføringstilladelser i dette direktivs artikel 28-39<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. punkt 160 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Den omstændighed, at disse lægemidler er omfattet af reglerne om fri bevægelighed, viser imidlertid, at EU-lovgiver ikke havde til hensigt at gøre det muligt for medlemsstaterne at forfølge et mål om autarki for deres vedkommende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0146"><NO.P>146.</NO.P><TXT>Jeg mener som følge heraf ikke, at målet om national selvforsyning med udgangspunkt i idéen om autarki kan udgøre et lovligt mål for så vidt angår lægemidler som de i hovedsagen omhandlede, der er fremstillet industrielt af plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0147"><NO.P>147.</NO.P><TXT>Til gengæld mener jeg, at målet om sikring af en tilstrækkelig forsyning på nationalt plan ved at forbedre en medlemsstats befolknings evne til at opfylde sine behov, enten ved hjælp af egne midler eller ved hjælp af import, af de grunde, der er anført i punkt 135-138 i dette forslag til afgørelse, udgør et sådant lovligt mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0148"><NO.P>148.</NO.P><TXT>Denne tilgang stemmer efter min opfattelse også overens med det endelige mål med EU’s og medlemsstaternes politik for blodforsyning, som er at garantere, at der er tilstrækkelige blodprodukter til rådighed. Hvis der gives tilladelse til import af blodprodukter, kan det i et vist omfang imødegå de risici, der er forbundet med tapning af blod på det nationale område. Jeg mener med andre ord, at tilgængeligheden af blod og blodprodukter sikres bedre, når der findes to forsyningskanaler i form af det nationale udbud og importen fra andre medlemsstater<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Jf. vedrørende den positive indvirkning, som samhandelen mellem medlemsstaterne har på forsyningssikkerheden for blod og blodprodukter, bl.a. Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19930914">14.9.1993</DATE> om selvforsyning og sikkerhed for blod og blodpræparater i Det Europæiske Fællesskab, betragtning B og punkt 3, litra i), Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19950714">14.7.1995</DATE> om sikkert blod i EU, punkt 1, og Parlamentets beslutning af <DATE ISO="19960417">17.4.1996</DATE> om sikkerhed på blodområdet og selvforsyning med blod i Fællesskabet, punkt 1.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0149"><NO.P>149.</NO.P><TXT>Det skal imidlertid også undersøges, om målet om sikring af en tilstrækkelig forsyning på nationalt plan ved at forbedre en medlemsstats befolknings evne til at opfylde sine behov, enten ved hjælp af egne midler eller ved hjælp af import, kan begrunde princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0150"><NO.P>150.</NO.P><TXT>Disse foranstaltninger er efter min opfattelse ikke egnede til at forfølge dette mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0151"><NO.P>151.</NO.P><TXT>På den ene side medfører princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse således en begrænsning af importen af lægemidler fremstillet af plasma, der er indsamlet i en anden medlemsstat. Når disse foranstaltninger begrænser potentialet for den første forsyningskanal for blodprodukter, forringer de imidlertid den nationale befolknings evne til at opfylde sine behov.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0152"><NO.P>152.</NO.P><TXT>På den anden side har princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse ingen positiv betydning for den anden forsyningskanal for blodprodukter, dvs. det nationale udbud. Jeg har allerede forklaret, hvorfor jeg ikke mener, at disse foranstaltninger, der skal rette den nationale efterspørgsel mod varer fremstillet af indenlandsk plasma, vil kunne fremme tapningen af blod på det nationale område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Jf. punkt 122-127 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0153"><NO.P>153.</NO.P><TXT>Jeg mener som følge heraf ikke, at princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse kan begrundes i målet om national selvforsyning med blodprodukter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0154"><NO.P>154.</NO.P><TXT>Det er derfor min opfattelse, at de tilsidesættelser af artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i direktiv 2004/18 samt af artikel 34 TEUF, som disse foranstaltninger er årsag til, ikke er begrundede, henset til formålet om beskyttelse af menneskers liv og sundhed som nævnt i artikel 36 TEUF.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="22"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den manglende relevans af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/98 og af artikel 83 i direktiv 2001/83</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0155"><NO.P>155.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/98 og artikel 83 i direktiv 2001/83 er nævnt udtrykkeligt i det præjudicielle spørgsmål. Begge disse bestemmelser omhandler medlemsstaternes adgang til at indføre strengere krav eller foranstaltninger end dem, der er fastsat i disse direktiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0156"><NO.P>156.</NO.P><TXT>Jeg vil for fuldstændighedens skyld i korte træk forklare, hvorfor disse bestemmelser ikke er relevante under omstændighederne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0157"><NO.P>157.</NO.P><TXT>Hvad angår direktiv 2002/98 følger det af dets artikel 2, stk. 1, at distribution af lægemidler som de i hovedsagen omhandlede, der er fremstillet industrielt af plasma, ikke falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0158"><NO.P>158.</NO.P><TXT>Som Domstolen har forklaret i Octapharma France-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Octapharma France</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-512/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:149">EU:C:2014:149</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>): <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0067" ID="QS0067"/>[P]lasma, der med henblik på transfusion er fremstillet af fuldblod under anvendelse af en industriel proces, [falder] i henhold til artikel 109 i direktiv 2001/83/EF […] ind under anvendelsesområdet for direktiv 2002/98 i forhold til tapning og testning og ind under anvendelsesområdet for direktiv 2001/83, som ændret ved direktiv 2004/27, i forhold til behandling, opbevaring og distribution heraf, forudsat at plasmaet opfylder definitionen på et lægemiddel i henhold til dette direktivs artikel 1, nr. 2).<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/></P></NOTE>, falder tapning og testning af plasma ind under anvendelsesområdet for direktiv 2002/98, selv om der er anvendt en industriel proces, hvilket bekræftes i artikel 109 i direktiv 2001/83. Behandling, opbevaring og distribution af plasma, der er fremstillet under anvendelse af en industriel proces, falder derimod uden for anvendelsesområdet for direktiv 2002/98.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0159"><NO.P>159.</NO.P><TXT>Som Medisanus, den spanske regering og Kommissionen har gjort gældende, finder artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/98 derfor ikke anvendelse under omstændighederne i hovedsagen. Denne fortolkning bekræftes efter min opfattelse af ordlyden af artikel 4, stk. 2, andet punktum, i direktiv 2002/98, hvorefter en medlemsstat kan forbyde eller begrænse <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0068" ID="QS0068"/>import af blod og blodkomponenter<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/>. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes således, at den omfatter import af lægemidler som de i hovedsagen omhandlede, der er fremstillet industrielt af plasma.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0160"><NO.P>160.</NO.P><TXT>Hvad angår direktiv 2001/83 er det ubestridt, at de lægemidler, der er omhandlet i hovedsagen, falder ind under dets anvendelsesområde, eftersom der er tale om lægemidler, som er fremstillet industrielt på basis af blodbestanddele. Denne løsning følger af dette direktivs artikel 2, stk. 1, hvori dets anvendelsesområde fastlægges, og af definitionerne i dette direktivs artikel 1, nr. 1) og 10)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140313">13.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Octapharma France</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-512/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:149">EU:C:2014:149</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0161"><NO.P>161.</NO.P><TXT>Artikel 83 i direktiv 2001/83 findes i dette direktivs afsnit VII, som indeholder visse krav, der skal opfyldes for at kunne udøve engrosforhandling og formidling af lægemidler. I artikel 77 forpligtes medlemsstaterne bl.a. til at stille krav om en tilladelse til engrosforhandling, som tildeles i overensstemmelse med betingelserne i artikel 79 og 80.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0162"><NO.P>162.</NO.P><TXT>Det er i denne sammenhæng, man skal fortolke artikel 83 i direktiv 2001/83, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte strengere bestemmelser for engrosforhandling af visse lægemidler, herunder lægemidler fremstillet på basis af blod. Denne artikel vedrører således kun de betingelser for udøvelse af engrosforhandling, som er indeholdt i bestemmelserne i dette direktivs afsnit VII, og som kan suppleres af andre forpligtelser, der pålægges af medlemsstaterne, hvilket bekræftes i 38. betragtning til dette direktiv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0163"><NO.P>163.</NO.P><TXT>Princippet om prioriteret forsyning og kravet om indenlandsk oprindelse vedrører imidlertid ikke betingelserne for udøvelse af engrosforhandling af lægemidler fremstillet på basis af blod, men betingelserne for, at der kan indføres sådanne lægemidler fra en anden medlemsstat. Som Medisanus, den slovenske og den spanske regering og Kommissionen med rette har anført, er artikel 83 i direktiv 2001/83 derfor ikke relevant under omstændighederne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="23"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0164"><NO.P>164.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at hverken artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/98 eller artikel 83 i direktiv 2001/83 er relevante under omstændighederne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VI –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0165"><NO.P>165.</NO.P><TXT>Jeg foreslår på baggrund heraf, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Državna revizijska komisija za revizijo postopkov oddaje javnih naročil (klagenævn for offentlige udbud, Slovenien), således:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som kun tillader import af lægemidler fremstillet af plasma, der er indsamlet i en anden medlemsstat, hvis det ikke er muligt at dække den nationale befolknings behov ved hjælp af lægemidler fremstillet af plasma, der er indsamlet på det nationale område.</P></ITEM><ITEM><P>Artikel 2 og artikel 23, stk. 2 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af <DATE ISO="20040331">31. marts 2004</DATE> om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en klausul, som i overensstemmelse med denne nationale ordning kræver, at lægemidler, der er genstand for en procedure for indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, er fremstillet af plasma indsamlet på det nationale område.«</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>