|
27.9.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 248/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1586
af 26. september 2019
om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13. november 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (1), særlig artikel 17, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 13. november 2017 forordning (EU) 2017/2063. |
|
(2) |
Den 16. juli 2019 udsendte den højtstående repræsentant en erklæring på Unionens vegne, hvori det anføres, at den politiske krise og det økonomiske kollaps i Venezuela fortsat går hårdt ud over befolkningen, hvilket ses af de 4 millioner personer, der har forladt Venezuela, og at krisen også stadig er en væsentlig kilde til ustabilitet i regionen. |
|
(3) |
Erklæringen fremhæver, at den nyligt offentliggjorte rapport fra FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) (»rapporten«) på en klar og detaljeret måde bekræfter omfanget og alvoren af menneskerettighedskrænkelserne, udhulingen af retsstatsprincippet og afviklingen af demokratiske institutioner i Venezuela. I erklæringen nævnes desuden kaptajn Acosta Arévalos tragiske død, mens han var i de venezuelanske sikkerhedsstyrkers varetægt, som et stærkt eksempel på den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen. |
|
(4) |
Unionen har kraftigt støttet resultaterne i rapporten og har opfordret styret til omgående at bringe de udbredte krænkelser af menneskerettighederne til ophør og indgå i et fuldt samarbejde med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og alle FN's særlige procedurer for at sikre gennemførelse af henstillingerne i rapporten. Unionen har også tilkendegivet, at den er rede til at begynde at arbejde hen imod at anvende målrettede foranstaltninger over for de medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er involveret i tortur og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. |
|
(5) |
I lyset af den fortsat alvorlige situation i Venezuela, som UNHCHR også har rapporteret om, og ansvaret for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, som dele af de venezuelanske sikkerheds- og efterretningsstyrker har begået til støtte for styret, bør syv personer opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag IV til forordning (EU) 2017/2063. |
|
(6) |
Bilag IV til forordning (EU) 2017/2063 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV til forordning (EU) 2017/2063 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2019.
På Rådets vegne
T. HARAKKA
Formand
BILAG
Følgende personer tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag IV til forordning (EU) 2017/2063:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse |
|
»19. |
Nestor Blanco Hurtado |
Fødselsdato: 26. september 1982 ID-nummer: V-15222057 Køn: mand |
Major i den bolivariske nationalgarde (GNB), som har fungeret side om side med embedsmænd i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) mindst siden december 2017. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger i DGCIM-faciliteter. |
27.9.2019 |
|
20. |
Rafael Ramon Blanco Marrero |
Fødselsdato: 28. februar 1968 ID-nummer: V-6250588 Køn: mand |
Vicedirektør for generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) mindst siden december 2018 og siden den 5. juli 2019 generalmajor i den venezuelanske bolivariske nationale hær. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger i DGCIM-faciliteter, som blev begået af DGCIM-embedsmænd under hans kommando. Sat i forbindelse med kaptajn Acostas død. |
27.9.2019 |
|
21. |
Carlos Calderon |
Køn: mand |
Ledende embedsmand (benævnt kommissær, direktør og generaldirektør) i den bolivariske nationale efterretningstjeneste (SEBIN). Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger i SEBIN-faciliteter. Han deltog navnlig i og var ansvarlig for tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling af fanger i El Helicoide, et SEBIN-fængsel. |
27.9.2019 |
|
22. |
Alexis Enrique Escalona Marrero |
Fødselsdato: 12. oktober 1962 Køn: mand |
Ansvarshavende chef for det nationale kontor til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme (ONDOFT). National øverstbefalende for den nationale kommando til bekæmpelse af afpresning og kidnapning (Comando Nacional Antiextorsión y Secuestro (CONAS)) mellem 2014 og 2017. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger, begået af medlemmer af CONAS under hans kommando. Også ansvarlig for undertrykkelse af civilsamfundet begået af medlemmer af CONAS under hans kommando. |
27.9.2019 |
|
23. |
Rafael Antonio Franco Quintero |
Fødselsdato: 14. oktober 1973 ID-nummer: V-11311672 Køn: mand |
Agent i den bolivariske nationale efterretningstjeneste (SEBIN). Chef for undersøgelsesafdelingen i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) mellem mindst 2017 og december 2018. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger i DGCIM-faciliteter, begået af medlemmer af DGCIM under hans kommando. Også ansvarlig for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition begået af medlemmer af DGCIM under hans kommando. Sat i forbindelse med kaptajn Acostas død. |
27.9.2019 |
|
24. |
Alexander Enrique Granko Arteaga |
Fødselsdato: 25. marts 1981 ID-nummer: V-14970215 Køn: mand |
Chef (direktør) for afdelingen for særlige anliggender (DAE) i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)). Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse med personers død eller tilskadekomst til følge og mishandling af fanger i DGCIM-faciliteter, begået af ham selv og også af embedsmænd under hans kommando. Også ansvarlig for undertrykkelse af civilsamfundet begået af medlemmer af DGCIM under hans kommando samt direkte involveret i en sådan undertrykkelse. Sat i forbindelse med kaptajn Acostas død. |
27.9.2019 |
|
25. |
Hannover Esteban Guerrero Mijares |
Fødselsdato: 14. januar 1971 Køn: mand |
Chef for undersøgelsesafdelingen i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) fra mindst april 2019 til august 2019. Som chef for undersøgelsesafdelingen overvågede han DGCIM-faciliteten i Boleita. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger, begået af ham selv og også af embedsmænd under hans kommando, navnlig i Boleita. Sat i forbindelse med kaptajn Acostas død. |
27.9.2019« |