<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-144/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0144</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:251">EU:C:2021:251</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>12</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Campos Sánchez-Bordona – sag C-144/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">LatRailNet</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Campos Sánchez-Bordona</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210325">25. marts 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: spansk</P></NOTE></P></TI><STI><P>Sag C-144/20</P><P>AS LatRailNet,</P><P>Latvijas dzelzceļš VAS</P><P>mod</P><P>Valsts dzelzceļa administrācija</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager, Letland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>jernbanetransport</KEYWORD><KEYWORD>et fælles europæisk jernbaneområde</KEYWORD><KEYWORD>fastsættelse af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2012/34/EU</KEYWORD><KEYWORD>artikel 32, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>afgift for minimumsadgangsydelser</KEYWORD><KEYWORD>tillæg</KEYWORD><KEYWORD>forudsætninger for anvendelse af tillægget</KEYWORD><KEYWORD>konkurrenceevne</KEYWORD><KEYWORD>markedets evne til at bære det</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I den sag, der har givet anledning til denne præjudicielle forelæggelse, er tvistens parter AS LatRailNet (som har til opgave at udøve jernbaneinfrastrukturforvalterens væsentlige funktioner i Letland)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Ifølge oplysningerne i sagsakterne er forvalteren af den offentlige jernbaneinfrastruktur i Letland reelt VAS Latvijas dzelzceļš. Eftersom dette selskab er et vertikalt integreret selskab, som bl.a. består af LDZ CARGO, som udfører godstransport og international personbefordring, kan Latvijas dzelzceļš imidlertid ikke udøve de væsentlige funktioner, der er tillagt forvalteren af jernbaneinfrastruktur. Disse funktioner uddelegeres til selskabet LatRailNet, som også tilhører Latvijas dzelzceļš-koncernen.</P></NOTE> og Valsts dzelzceļa administrācija (tilsynsorganet for jernbanesektoren i samme land)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>tilsynsorganet<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Tvisten drejer sig om tillæg til infrastrukturafgifter, som finder anvendelse på markedssegmentet for personbefordring med jernbane. Direktiv 2012/34/EU<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20121121">21.11.2012</DATE> om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="343" PAGE.FIRST="32" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 343, s. 32</REF.DOC.OJ>). Dette direktiv ændrede delvist, omarbejdede og sammenskrev tidligere direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af <DATE ISO="20010226">26.2.2001</DATE> om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="075" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 75, s. 29</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> tillader under visse betingelser, at der anvendes tillæg til disse afgifter (hvis beregning kun bør omfatte kompensation for direkte omkostninger) for hvert markedssegment<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>I henhold til artikel 32, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2012/34 udarbejder infrastrukturforvalterne en liste over markedssegmenter, som imidlertid skal indeholde mindst følgende tre segmenter: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>godstransport, passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, og anden passagertransport<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Tvisten opstod, da tilsynsorganet pålagde LatRailNet at indføre ændringer i formlen til beregning af det tillæg, der finder anvendelse på virksomheder, der udfører personbefordring med jernbane, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, hvorved andre operatører udelukkes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>I denne sag drejede det sig om selskabet AS Pasažieru vilciens, som har eneretten til at udføre offentlige transporttjenester på de regionale jernbanestrækninger i Letland indtil 2031. Eneretten til at udføre den offentlige tjeneste, som er begrænset til en bestemt strækning eller rute, beror på artikel 2, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af <DATE ISO="20071023">23.10.2007</DATE> om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="315" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2007">EUT 2007, L 315, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med sin anmodning om præjudiciel afgørelse en fortolkning af direktiv 2012/34: a) for så vidt angår tilsynsorganets beføjelser (det første og det andet spørgsmål) og b) for så vidt angår det tillæg, der finder anvendelse på afgifterne, som omhandlet i artikel 32, stk. 1 (det tredje spørgsmål).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Som Domstolen har anmodet om, omfatter dette forslag til afgørelse kun det tredje præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 2012/34</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 31 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Afgiftsprincipper<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="031.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Med forbehold af stk. 4 eller 5 i denne artikel eller artikel 32 fastsættes afgifterne for minimumsadgangsydelserne og for adgangen til infrastruktur, der forbinder servicefaciliteter, som den omkostning, der påløber direkte som følge af togtjenesten.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>.</ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Følgende bestemmes i artikel 32 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Undtagelser fra afgiftsprincipperne<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="032.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En medlemsstat kan med henblik på at få infrastrukturforvalterens omkostninger dækket fuldt ud, hvis markedet kan bære det, opkræve tillæg på grundlag af effektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende principper, samtidig med at der sikres jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne. Afgiftsordningen skal respektere de produktivitetsstigninger, som jernbanevirksomhederne opnår.</ALINEA><ALINEA>Afgiftsniveauet må dog ikke sættes så højt, at markedssegmenter, der som et minimum kan betale de omkostninger, der er direkte forbundet med jernbanedriften, samt en forrentning, som markedet kan bære, udelukkes fra at bruge infrastrukturen.</ALINEA><ALINEA>Medlemsstaterne sikrer, før de godkender opkrævningen af tillæg, at infrastrukturforvalterne evaluerer deres relevans for specifikke markedssegmenter, idet de ser på mindst de segmentpar, der<?PAGE NO="3"?> er anført i bilag VI, punkt 1, og vælger dem, der er relevante. Infrastrukturforvalternes liste over markedssegmenter skal indeholde mindst følgende tre segmenter: godstransport, passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, og anden passagertransport.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1370/2007</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 2 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Definitioner<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>) har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>I denne forordning forstås ved:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>: det krav, som en kompetent myndighed definerer eller fastsætter for at sikre ydelser i forbindelse med offentlig personbefordring, som en operatør på rent forretningsmæssigt grundlag ikke ville påtage sig eller ikke ville påtage sig i samme omfang eller under samme vilkår uden at modtage nogen modydelse</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>eneret<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>: en ret for en operatør af offentlig trafikbetjening til som den eneste at drive nærmere afgrænset offentlig personbefordring på en bestemt strækning eller rute, i et bestemt rutenet eller i et bestemt geografisk område</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>kompensation for offentlig trafikbetjening<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>: enhver fordel, herunder økonomisk, som en kompetent myndighed indrømmer direkte eller indirekte ved brug af offentlige midler i den periode, hvor en offentlig serviceforpligtelse gælder, eller som vedrører perioden</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 3 (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Kontrakter om offentlig trafikbetjening og generelle regler<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>) fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Når en kompetent myndighed beslutter at tildele den valgte operatør eneret og/eller kompensation af en hvilken som helst art for at opfylde den offentlige serviceforpligtelse, skal det ske i form af en kontrakt om offentlig trafikbetjening.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Lettisk ret Dzelzceļa likums (jernbaneloven)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 11 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>(1) Efter høring af ansøgere og forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug udvikler og godkender den virksomhed, der har til opgave at udøve de væsentlige funktioner, der er tillagt forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug, en afgiftsordning med hensyn til den minimumsadgang, der er nævnt i nævnte lovs artikel 12<HT TYPE="SUP">1</HT>, stk. 1, og adgangen til infrastruktur, der forbinder servicefaciliteter, og fremsender den til forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug, således at den kan indgå i netvejledningen. Med undtagelse af de særlige tilfælde, der fremgår af denne lovs artikel 11<HT TYPE="SUP">1</HT>, stk. 10, sikrer den virksomhed, der har til opgave at udøve de væsentlige funktioner, der er tillagt forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug, at denne afgiftsordning<?PAGE NO="4"?> er baseret på de samme principper for hele deres net, og at den gældende ordning resulterer i ensartede og ikke-diskriminerende afgifter for forskellige transportvirksomhed, som udfører samme form for transportydelser på en tilsvarende del af markedet.</ALINEA><ALINEA>(2) Afgiften for minimumsadgangsydelserne […] og afgiften for adgangen til infrastruktur, der forbinder servicefaciliteter, fastsættes som den omkostning, der påløber direkte som følge af togtjenesten […]<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 11<HT TYPE="SUP">1</HT> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="011.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>(1)</NO.PARAG><ALINEA>Den virksomhed, der har til opgave at udøve de væsentlige funktioner, der er tillagt forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug, kan, hvis markedet kan bære det, anvende tillæg på afgiften for minimumsadgangsydelserne, der er omhandlet i samme lovs artikel 12<HT TYPE="SUP">1</HT>, stk. 1, og afgiften for adgangen til infrastruktur, der forbinder servicefaciliteter, med henblik på fuldt ud at få dækket de omkostninger, som forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug bærer.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="011.002"><NO.PARAG>(2)</NO.PARAG><ALINEA><P>Før den virksomhed, der har til opgave at udøve de væsentlige funktioner, der er tillagt forvalteren af jernbaneinfrastruktur til offentlig brug, anvender tillæggene, evaluerer den deres relevans for, som et minimum, nedenstående markedssegmenter og vælger dem, der er mest relevante:</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>passagertransport og godstransport.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="011.007"><NO.PARAG>(7)</NO.PARAG><ALINEA>Tillæg opkræves på grundlag af effektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende principper, samtidig med at der sikres jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne, og de produktivitetsstigninger, som transportvirksomhederne opnår, respekteres. Afgiftsniveauet må dog ikke sættes så højt, at markedssegmenter, der som et minimum kan betale de direkte omkostninger samt en forrentning, som markedet kan bære, udelukkes fra at bruge jernbaneinfrastrukturen til offentlig brug.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20170630">30. juni 2017</DATE> vedtog LatRailNet den i hovedsagen omhandlede afgiftsordning i forbindelse med udøvelsen af de væsentlige funktioner, der er tillagt forvalteren af jernbaneinfrastruktur<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>I henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/34 er infrastrukturforvalterens <HT TYPE="ITALIC">væsentlige</HT> funktioner <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>beslutningstagning i forbindelse med kanaltildeling, herunder både fastlæggelse og vurdering af, hvad der står til rådighed, samt tildeling af individuelle kanaler, og […] beslutningstagning i forbindelse med infrastrukturafgifter, herunder fastlæggelse og opkrævning af afgifter […]<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Størrelsen af tillægget for et konkret markedssegment blev beregnet i henhold til en formel, hvis faktorer bl.a. omfatter vejningskoefficienten for markedet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>mcb<HT TYPE="SUB">s</HT><QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Denne koefficient kan være enten 0 (i hvilket tilfælde tillægget ikke finder anvendelse på det pågældende markedssegment) eller 1 (som indebærer, at det maksimale tillæg anvendes).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Til fastsættelsen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>mcb<HT TYPE="SUB">s</HT><QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>-koefficienten anvendes tre vurderingsfaktorer eller ‑kriterier: C<HT TYPE="SUB">s</HT>, V<HT TYPE="SUB">s</HT> og S<HT TYPE="SUB">s</HT>. Kriteriet med den højeste værdi bestemmer værdien af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>mcb<HT TYPE="SUB">s</HT><QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>-koefficienten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ifølge den model, som LatRailNet vedtog for markedssegmentet for passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Nærmere bestemt afsnit II i bilag 3, som har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Kvantitative kriterier til fastsættelse af tillægget for specifikke markedssegmenter<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, punkt 3.</P></NOTE>, var værdien af S<HT TYPE="SUB">s</HT>-kriteriet lig 1. I andre markedssegmenter blev denne værdi derimod fastsat på grundlag af en vurdering foretaget af en sagkyndig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Som følge af denne model er C<HT TYPE="SUB">s</HT>- og V<HT TYPE="SUB">s</HT>-kriterierne dermed uden betydning, selv om deres værdi er lig 0. Så snart værdien af S<HT TYPE="SUB">s</HT>-kriteriet for markedssegmentet for passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, fastsættes til 1, forhøjes vejningskoefficienten for markedet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>mcb<HT TYPE="SUB">s</HT><QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> automatisk til 1, og det er ikke nødvendigt at tage hensyn til markedssituationen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180627">27. juni 2018</DATE> ophævede tilsynsorganet den af LatRailNet indførte afgiftsordning og pålagde sidstnævnte at tilpasse den for så vidt angår tillægget for markedssegmentet for passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180726">26. juli 2018</DATE> anlagde LatRailNet sag ved Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager, Letland) til prøvelse af tilsynsorganets afgørelse, som det LatRailNet anså for ugyldig af følgende grunde:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>For så vidt som Pasažieru vilciens udøver eneretten til at levere offentlige jernbanetransportydelser på regionale mellembysruter, findes der ikke konkurrence med hensyn til leveringen af disse ydelser.</P></ITEM><ITEM><P>Tilsynsorganet kan ikke føre tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser, når et segment på dette marked (nærmere bestemt det segment, der består af eneretten til at udføre passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste) ikke er åbent for konkurrence.</P></ITEM><ITEM><P>Samme manglende konkurrence taler for, at infrastrukturforvalteren ikke kan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>[vurdere] det pågældende markedssegments konkurrenceevne og solvens inden anvendelsen af tillægget og fastsættelsen af dets størrelse<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Forelæggelsesafgørelsens præmis 3, in fine.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Latvijas dzelzceļš deltog i hovedsagen i egenskab af forvalter af den lettiske jernbaneinfrastruktur på to måder:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den <DATE ISO="20181205">5. december 2018</DATE> anlagde Latvijas dzelzceļš for det første et annullationssøgsmål mod tilsynsorganets afgørelse af <DATE ISO="20181107">7. november 2018</DATE>, hvori det pågældende selskab anførte, at tilsynsorganet ikke havde kompetence til at anfægte afgiftsordningen.</P></ITEM><ITEM><P>For det andet blev Latvijas dzelzceļš opfordret af den forelæggende ret (ved afgørelse af <DATE ISO="20181113">13.11.2018</DATE>) til at deltage som interesseret tredjepart i den af LatRailNet anlagte sag.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20190205">5. februar 2019</DATE> forenede den forelæggende ret de to forvaltningsretlige sager.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>I sine anbringender er Latvijas dzelzceļš <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>af den opfattelse, at det er muligt at fastsætte en maksimal værdi for S<HT TYPE="SUB">s</HT>-kriteriet, eftersom AS Pasažieru vilciens, som er den eneste repræsentant for markedssegmentet for passagertransport, som betaler afgiften for brug af infrastrukturen (herunder tillægget) […], også var beskyttet mod ethvert tab, der kan opstå som følge af fastsættelsen af denne afgift<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Forelæggelsesafgørelsens præmis 4, tredje afsnit.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager) forelagt Domstolen dette præjudicielle spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Ifølge forelæggelsesafgørelsens præmis 6, afsnit 5, var det Latvijas dzelzceļš, der anmodede den forelæggende ret om at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.</P></NOTE>:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>3)</NO.P><TXT>Skal artikel 32, stk. 1, i direktiv [2012/34] fortolkes således, at den forpligtelse, som medlemsstaterne i denne bestemmelse pålægges til at sikre jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne ved at fastsætte tillæg, der finder anvendelse på afgifterne for brug af infrastrukturen, også finder anvendelse på fastsættelsen af afgifterne for brug af infrastrukturen på de markedssegmenter, hvor der ikke findes konkurrence, f.eks. da transporten på det pågældende markedssegment kun udføres af et enkelt jernbaneselskab, som er blevet tildelt den i artikel 2, litra f), i forordning nr. 1370/2007 omhandlede eneret til at udføre transport i dette markedssegment?<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Forelæggelsesafgørelsen indgik til Domstolen den <DATE ISO="20200327">27. marts 2020</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Der er indgivet skriftlige indlæg af Latvijas dzelzceļš, tilsynsorganet, den italienske regering samt Europa-Kommissionen. Domstolen har ikke anset det for nødvendigt at afholde et retsmøde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med sit tredje præjudicielle spørgsmål oplyst, om muligheden for, at medlemsstaterne opkræver <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>tillæg […] samtidig med, at der sikres jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> (artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34), finder anvendelse, når transporten på et bestemt markedssegment kun udføres af et enkelt jernbaneselskab i henhold til en eneret.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Afgifter og tillæg i forbindelse med finansieringen af infrastrukturforvalteren</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>For at tydeliggøre begreberne i denne sag bør det bemærkes, at de ydelser, der ifølge bilag II til direktiv 2012/34 skal leveres til jernbanevirksomhederne, omfatter:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>De ydelser, der indgår i minimumsadgangsydelserne, som er nævnt i punkt 1.</P></ITEM><ITEM><P>De ydelser, der er opregnet i punkt 2, 3 og 4, som vedrører henholdsvis servicefaciliteter, ekstra ydelser og hjælpeydelser.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Artikel 13 i direktiv 2012/34 omhandler betingelserne for jernbanevirksomhedernes adgang til de forskellige tjenesteydelser:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>For så vidt angår minimumsadgangsydelser leverer infrastrukturforvalterne dem uden forskelsbehandling (stk. 1).</P></ITEM><ITEM><P>Med hensyn til servicefaciliteter giver operatørerne heraf jernbanevirksomhederne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>adgang, herunder sporadgang, til faciliteterne i bilag II, punkt 2, og til de i disse faciliteter leverede ydelser<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> (stk. 2).</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>I henhold til direktiv 2012/34 skal der betales afgift for brug af såvel jernbaneinfrastruktur som servicefaciliteter. Disse afgifter betales til henholdsvis infrastrukturforvalteren og operatøren af servicefaciliteten og anvendes til at finansiere deres virksomhed (artikel 31, stk. 1) i henhold til disse kriterier:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Med hensyn til minimumsadgangsydelserne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>fastsættes afgifterne […] som den omkostning, der påløber direkte som følge af togtjenesten<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> (artikel 31, stk. 3, første punktum, i direktiv 2012/34).</P></ITEM><ITEM><P>For så vidt angår servicefaciliteterne må afgiften ikke overstige omkostningerne ved at levere dem, <HT TYPE="ITALIC">iberegnet en rimelig fortjeneste</HT> (artikel 31, stk. 7, i samme direktiv).</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Infrastrukturforvalteren finansieres<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Direktiv 2012/34 giver medlemsstaterne frihed til at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>tildele infrastrukturforvalteren tilstrækkelige finansielle midler i forhold til dennes funktioner […], infrastrukturens dimension og de finansielle behov, navnlig til dækning af nyinvesteringer. Medlemsstaterne kan beslutte at finansiere disse investeringer på anden måde end ved direkte statsfinansiering<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> (artikel 8, stk. 2).</P></NOTE> således bl.a.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Med hensyn til infrastrukturforvalterens regnskaber nævner artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/34 <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>indtægterne fra infrastrukturafgifter, overskud af andre forretningsaktiviteter, indtægter fra private kilder uden tilbagebetalingspligt og statsfinansiering, herunder forskud fra staten, når det er relevant, og på den anden side udgifterne til infrastrukturen<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>.</P></NOTE> med indtægter fra afgiften for brug af infrastrukturen, som opkræves fra de virksomheder, der bruger den pågældende infrastruktur. Der er intet til hinder for, at dette også omfatter statsfinansiering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Latvijas dzelzceļš har anført, at anvendelsen af statsfinansiering berører selskabets uafhængighed som infrastrukturforvalter, da selskabet får status som ansøger i forhold til staten (punkt 32 i selskabets skriftlige indlæg). Dette er ikke tilfældet: i direktiv 2012/34 indebærer en overførsel af offentlige midler pr. definition, at uafhængigheden som omhandlet i artikel 4 ikke nødvendigvis bliver berørt.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Reguleringen af denne indtægtskilde, gennem afgifter og tillæg, fremgår af artikel 31 og 32 i direktiv 2012/34<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Artikel 8, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2012/34 nævner brugerbetaling som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>eventuel langsigtet målsætning<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, når jernbanetransporten er i stand til at konkurrere med andre transportformer, inden for afgiftsrammerne i artikel 31 og 32.</P></NOTE>, som nærmere bestemt bestemmer følgende:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Hovedreglen (artikel 31, stk. 3) er, at afgifterne for minimumsadgangsydelserne og for adgangen til infrastruktur, der forbinder servicefaciliteter, fastsættes som den omkostning, der påløber direkte som følge af togtjenesten (direkte omkostninger)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/909 af <DATE ISO="20150612">12.6.2015</DATE> om bestemmelser for beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge af jernbanedriften (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="148" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 148, s. 17</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Det er undtagelsesvist (artikel 32, stk. 1) muligt at opkræve <HT TYPE="ITALIC">tillæg</HT> med henblik på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>at få infrastrukturforvalterens omkostninger dækket fuldt ud« (ud over de direkte omkostninger). Dette er kun muligt, hvis markedet kan bære det […] samtidig med at der sikres jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>. Indførelsen af tillægget skal ske på grundlag af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>effektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende principper<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Ifølge denne ordning kan forvalteren af jernbaneinfrastruktur <HT TYPE="ITALIC">overføre</HT> de direkte omkostninger til jernbaneafgifterne. Infrastrukturforvalteren har derimod kun ret til at få dækket de øvrige omkostninger, hvis markedet kan bære det, samtidig med at der sikres jernbanemarkedssegmenterne størst mulig konkurrenceevne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det tredje præjudicielle spørgsmål omhandler netop de krav, der skal opfyldes for, at tillægget kan indføres.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kravene for, at tillægget kan indføres</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>I henhold til direktiv 2012/34 skal infrastrukturforvalteren ved indførelsen af tillæg tage hensyn til de nærmere forhold i det pågældende markedssegment. Det primære krav for, at tillæggene kan indføres, er som nævnt, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>markedet kan bære det<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>I henhold til artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34 skal afgiftsordningen respektere de produktivitetsstigninger, som jernbanevirksomhederne opnår. Afgiftsniveauet må desuden ikke sættes så højt, at markedssegmenter, der som et minimum kan betale de omkostninger, der er direkte forbundet med jernbanedriften, samt en forrentning, som markedet kan bære, udelukkes fra at bruge infrastrukturen.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har imidlertid lagt vægt på begrebet <HT TYPE="ITALIC">konkurrenceevne</HT> i artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34. Den forelæggende ret har i denne henseende fremhævet, at:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>det markedssegment, som det omtvistede tillæg finder anvendelse på, er markedssegmentet for passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, som én jernbanevirksomhed har eneret til at levere</P></ITEM><ITEM><P>eftersom der ikke findes konkurrence i dette markedssegment, kan det gøres gældende, at artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34 ikke finder anvendelse, da det ikke er nødvendigt at sikre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>den størst mulige konkurrenceevne<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> heri.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Dette synspunkt svarer delvist til den lettiske infrastrukturforvalters synspunkt. Latvijas dzelzceļš har nærmere bestemt foreslået, at fortolkningen af artikel 32 i direktiv 2012/34 indebærer, at den manglende konkurrence i markedssegmentet for passagertransport i sig selv er til hinder for en vurdering af dets konkurrenceevne og forrentning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Punkt 28 og 29 i Latvijas dzelzceļš’ skriftlige indlæg. Det modsatte ville ifølge Latvijas dzelzceļš bringe forfølgelsen af andre af direktivets formål, som f.eks. dækningen af udgifterne til infrastrukturforvaltning, i fare. Denne omstændighed begrunder efter Latvijas dzelzceļš’ opfattelse, at det maksimale tillæg opkræves.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Ved at lægge vægt på konkurrenceevnen som faktor glemmes det, at den afgørende faktor (det faktiske tyngdepunkt) i forbindelse med reguleringen af undtagelser fra afgiftsprincipperne i artikel 32 i direktiv 2012/34 ikke er førnævnte faktor, men derimod, at markedet kan bære det tillæg, som opkræves.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det skal imidlertid undersøges, hvilken betydning den i artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34 omhandlede konkurrenceevne har i denne forbindelse. Det må nærmere bestemt afklares, om dette begreb er identisk med konkurrencen mellem jernbanevirksomhederne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Artikel 31, stk. 5, andet afsnit, og artikel 32, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv 2012/34 bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>gennemførelsesretsakter [som Kommissionen kan vedtage] ikke [må] resultere i unødvendig konkurrenceforvridning mellem jernbanevirksomhederne eller påvirke jernbanesektorens konkurrenceevne som helhed<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>I samme retning nævner artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/34 som allerede omtalt, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>jernbanetransporten [skal være] i stand til at konkurrere med andre transportformer<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>. Et tilsvarende udtryk anvendes i femte betragtning, som slår til lyd for en jernbanetransport, som er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>konkurrencedygtig i forhold til de andre transportformer<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg er af den opfattelse, at disse bestemmelser er vejledende med henblik på sondringen, inden for rammerne af direktiv 2012/34, mellem dels <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>konkurrence<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> forstået som de vilkår, som jernbanevirksomhederne skal agere på, dels <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>konkurrenceevne<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> i jernbanesektoren eller i et af dens segmenter:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Når direktiv 2012/34 nævner <HT TYPE="ITALIC">konkurrence</HT>, anvendes dette begreb som et udtryk for den konkurrence, der bør findes <HT TYPE="ITALIC">mellem jernbanevirksomheder</HT> i forbindelse med leveringen af jernbanetjenesteydelser eller i jernbanetransportmarkederne.</P></ITEM><ITEM><P>Når direktiv 2012/34 derimod nævner <HT TYPE="ITALIC">konkurrenceevne</HT>, anvendes dette begreb som et kendetegn eller træk ved jernbanesektoren (eller jernbanemarkedssegmenterne), men sidestilles ikke med konkurrencen mellem jernbanevirksomhederne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>En undersøgelse af de forskellige sprogversioner af artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>I andre sprogversioner, som f.eks. den spanske, optræder begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>competitividad, ikke »competencia<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>. Jf. desuden den franske: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>compétitivité<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>concurrence<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>; den engelske: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>competitiveness<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>competition<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>; den italienske: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>competitività<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>concorrenza<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>; den portugisiske: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>competitividade<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>concorrência<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>; eller den tyske <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>Wettbewerbsfähigkeit<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>Wettbewerb<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>.</P></NOTE> understøtter denne bedømmelse. Den konkurrenceevne, som infrastrukturforvalterne skal sikre, er konkurrenceevnen for jernbanetransportsegmentet (som tillægget finder anvendelse på) i forhold til andre alternative transportmidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Det var også det hensyn, der lå til grund for direktiv 2001/14, hvis 39. betragtning nævnte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>en forrentning, som markedet kan bære<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>Det samlede niveau for dækningen af omkostningerne gennem infrastrukturafgifter indvirker på behovet for offentlig støtte. Medlemsstaterne kan i varierende omfang kræve dækning af de samlede omkostninger via afgifter herunder tillæg eller en forrentning, som markedet kan bære […]<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> Artikel 8, stk. 1, i direktiv 2001/14 indeholdt en bestemmelse, der svarer til den bestemmelse, der er genstand for denne anmodning om præjudiciel afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Den konkurrenceevne, som tillægget skal respektere, er således ikke et begreb, der betyder, at der skal være konkurrence mellem jernbanevirksomhederne. Det, som tillægget ikke må bevirke, er, at et bestemt segment mister sin evne til at konkurrere med andre forskellige transportmidler (dvs. sin konkurrenceevne). For så vidt angår personbefordring med jernbane gør denne evne til at konkurrere det muligt for det pågældende segment at konkurrere med landevejs- eller lufttransport eller andre transportformer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Ud fra denne betragtning skal der i forbindelse med tillægget foretages en evaluering af forrentningen i segmentet i forhold til andre transportformer end jernbanetransport. Dermed kan jernbanevirksomhederne dække betalingen af afgiften samt af tillægget, forudsat at sidstnævnte ikke er så højt, at det tvinger disse virksomheder til at hæve priserne i en sådan grad, at de har en afskrækkende virkning på brugerne, som vælger andre af de nævnte transportformer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Den manglende konkurrence mellem jernbaneoperatørerne er ikke til hinder for en vurdering af konkurrenceevnen for et markedssegment for jernbanepassagertransport. Det pågældende segment kan være konkurrencedygtigt (i forhold til andre transportmidler), selv om det består af blot én jernbanevirksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Dette kan være tilfældet, hvis prisen eller rejsetiden for den samme strækning, eller lignende faktorer, gør jernbanetransporten mere attraktiv end andre transportmidler.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Afgiftsordningen kan ganske vist have en negativ indvirkning på <HT TYPE="ITALIC">konkurrencen</HT> mellem jernbanevirksomheder. Tilsynsorganets funktioner består bl.a. i at forhindre potentielt konkurrencefordrejende prisfastsættelse (krydssubsidiering, underbudspriser og overpriser), som kan være forbundet med tillæggene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>I henhold til artikel 56, stk. 2, i direktiv 2012/34 har tilsynsorganet beføjelse til at overvåge konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser, også når denne situation kan blive berørt af de i stk. 1, litra d), nævnte afgiftsordninger. Jf. desuden artikel 56, stk. 12, i direktiv 2012/34, sammenholdt med punkt 2, litra c), i bilag VIII hertil.</P></NOTE>. Dette er imidlertid en facet af problemet, som ikke er omhandlet i anmodningen om præjudiciel afgørelse, som har fokus på de krav, der skal opfyldes for, at tillæggene kan indføres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Hvis målet om at få infrastrukturforvalterens omkostninger dækket <HT TYPE="ITALIC">fuldt ud</HT>, ud over de direkte omkostninger, i princippet tillader, at der indføres tillæg, gør denne mulighed sig sammenfattende gældende, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>hvis markedet kan bære det<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Markedets <HT TYPE="ITALIC">accept</HT> indebærer til gengæld bl.a., at tillægget ikke må forringe det berørte segments konkurrenceevne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Samme linje fremgår af det nyligt fremsatte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af foranstaltninger for at bidrage til et bæredygtigt jernbanemarked på baggrund af covid-19-pandemien (COM(2020) 260 final). I forbindelse med tillæggene nævnes det i begrundelsen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>[a]rtikel 32 [i det gældende direktiv] giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve tillæg, der fastsættes i forhold til de respektive jernbanemarkedssegmenters betalingsevne. Som sådan indebærer dette princip, at tillæg kan være genstand for udsving og kan nedsættes, hvis det pågældende markedssegments betalingsevne anses for nedsat<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>.</P></NOTE>. Navnlig hvis de virksomheder, der udfører personbefordring med jernbane, ikke er i stand til at dække betalingen af tillægget, fordi indvirkningen på de endelige priser, som brugerne skal betale, afskrækker dem fra at anvende de pågældende virksomheders tjenesteydelser, kan dette segments <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>størst mulige konkurrenceevne<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> blive bragt i fare.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Dette synspunkt ser ikke bort fra formålene med direktiv 2012/34 i modsætning til det, som Latvijas dzelzceļš har anført, eftersom dækningen, gennem tillæg, af de omkostninger (ud over de direkte), som infrastrukturforvalteren bærer, ikke er betingelsesløs, men derimod underlagt kriterierne, som er blevet behandlet, i nævnte direktivs artikel 32, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Det synspunkt, som Latvijas dzelzceļš har gjort gældende (at et mindre end maksimalt tillæg forhindrer infrastrukturforvalteren i at få dækket <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> omkostningerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Punkt 32 i Latvijas dzelzceļš’ skriftlige indlæg.</P></NOTE>), visker tavlen ren for de betingelser, som direktiv 2012/34 har fastsat på dette område.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Tillæg og levering af tjenesteydelser, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Artikel 32, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2012/34 bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>[m]edlemsstaterne[…], før de godkender opkrævningen af tillæg, [sikrer,] at infrastrukturforvalterne evaluerer deres relevans for specifikke markedssegmenter<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>. Et af de segmenter, hvor en sådan evaluering er obligatorisk, er segmentet for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Læsningen af denne artikel viser således, at intet i princippet er til hinder for, at der indføres tillæg til de afgifter, som opkræves hos jernbanevirksomheder, når de udfører passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Efter forordning (EF) nr. 1370/2007 kan medlemsstaterne og de lokale myndigheder tildele kontrakter om offentlig tjeneste, som kan indbefatte enerettigheder for driften af visse ruter. Denne mulighed – og den tilsvarende retsakt – er desuden nævnt i 19. betragtning til direktiv 2012/34, som kræver, at dette direktiv fortolkes i overensstemmelse med den pågældende forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Forordning (EF) nr. 1370/2007 anser kontrakten om offentlig trafikbetjening som et værktøj til at sikre personbefordring til lands, som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>er en nødvendighed af hensyn til almene økonomiske interesser<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> i de tilfælde, hvor denne befordring <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>ikke kan drives forretningsmæssigt<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Femte betragtning.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Den ordning, hvorefter den kompetente myndighed betaler operatøren af offentlig trafikbetjening, består i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1370/2007 af tildelingen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>eneret og/eller kompensation<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Pasažieru vilciens er blevet tildelt eneretten til at udføre tjenesten samt kompensation.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Samme forordnings artikel 2, litra f), definerer <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>eneret<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>en ret for en operatør af offentlig trafikbetjening til som den eneste at drive nærmere afgrænset offentlig personbefordring på en bestemt strækning eller rute, i et bestemt rutenet eller i et bestemt geografisk område<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Virkningerne af de offentlige serviceforpligtelser ses sædvanligvis i forbindelse med manglende økonomisk rentabilitet, som viger for de almene hensyn, som begrunder de pågældende forpligtelser. En operatør, der påtager sig disse forpligtelser, ville ikke gøre det (eller ville ikke påtage sig dem i samme omfang eller under samme vilkår), hvis der kun blev taget hensyn til det rent forretningsmæssige grundlag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. artikel 2, litra e), i forordning nr. 1370/2007.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Ifølge denne model udfører jernbanevirksomheden den offentlige personbefordring med jernbane og betaler afgifter til henholdsvis infrastrukturforvalteren og operatøren af servicefaciliteten. Den pågældende virksomhed modtager til gengæld indtægterne fra driften (dvs. billetsalget) og eventuelt kompensation for udførelsen af den offentlige tjeneste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Jeg er således enig med Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Punkt 38 og 39 i Kommissionens skriftlige indlæg.</P></NOTE> i, at artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34 ikke ophører med at finde anvendelse, når en jernbanevirksomhed har underskrevet en kontrakt, hvorved den pågældende virksomhed får ret til at udføre offentlig personbefordring, og andre operatører udelukkes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Der er i teorien intet til hinder for, at jernbanevirksomheder, som udfører personbefordring, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, opnår en vis forrentning. I så fald kan infrastrukturforvalteren efter en vurdering af denne forrentning opkræve tillægget til afgiften af dem, hvis de øvrige omstændigheder i artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34 foreligger.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Vurderingen af segmentets forrentning kræver under alle omstændigheder som nævnt en grundig evaluering. På denne baggrund fremgik det af LatRailNets aftale af <DATE ISO="20180821">21. august 2018</DATE>, som blev vedtaget til gennemførelse af tilsynsorganets afgørelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>værdien af S<HT TYPE="SUB">s</HT>-kriteriet fastsættes for alle markedssegmenter på grundlag af en vurdering foretaget af en sagkyndig<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Forelæggelsesafgørelsens præmis 5.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Dermed ligestilles ordningen for markedssegmentet for passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, med ordningen for andre segmenter, som allerede var omfattet af samme foranstaltning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Det tilkommer den forelæggende ret at kontrollere, om forskelsbehandlingen i forbindelse med afgiftsordningen er tilstrækkelig begrundet og overholder princippet om, at tillæg ikke må være diskriminerende.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">D.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Beregning af tillægget og finansiering med offentlige midler</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>De aktører, der har afgivet skriftlige indlæg i denne sag, har på den ene eller anden måde taget stilling til indholdet af tilsynsorganets afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Tilsynsorganet pålagde nærmere bestemt LatRailNet at udelukke tidligere planlagte omkostninger, der dækkes af statsbudgettet eller af de lokale myndigheders budgetter, som passagertransportvirksomhederne ikke kan dække med indtægter fra transporten.</P></NOTE> med hensyn til de former for offentlig finansiering, der ikke bør indgå i beregningsgrundlaget for tillæggene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Tilsynsorganet har forklaret begrundelsen for denne del af afgørelsen (punkt 6-9 i tilsynsorganets skriftlige indlæg). Kommissionen er enig med tilsynsorganet i, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>kompensationen for den offentlige tjeneste skal udelukkes fra den beregning, der foretages i henhold til direktivets artikel 32, stk. 1<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/> (punkt 44 i Kommissionens skriftlige indlæg). Latvijas dzelzceļš har anfægtet denne udelukkelse (punkt 6.2 i Latvijas dzelzceļš’ skriftlige indlæg).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Jeg bestrider ikke, at dette spørgsmål har betydning for sagens parter, men det forholder sig sådan, at den forelæggende ret ikke har henvist hertil i sit tredje præjudicielle spørgsmål. Den forelæggende ret har hverken i selve spørgsmålet eller i begrundelsen for anmodningen om præjudiciel afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Forelæggelsesafgørelsens præmis 9-13.</P></NOTE> givet udtryk for tvivl herom, og dermed tilkommer det ikke Domstolen at blande sig i den diskussion.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at det tredje spørgsmål fra Administratīvā rajona tiesa (distriktsdomstol i forvaltningsretlige sager) besvares således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>Artikel 32, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af <DATE ISO="20121121">21. november 2012</DATE> om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde skal fortolkes således, at der, når kravene i henhold til denne bestemmelse er opfyldt, intet er til hinder for, at der indføres tillæg til afgifterne for brug af infrastrukturen for en jernbanevirksomhed, som, idet den pågældende virksomhed er blevet tildelt en eneret, udfører passagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste.<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>