31995R1161

Rådets forordning (EF) nr. 1161/95 af 22. maj 1995 om ændring af antallet af yderligere referenceperioder i forbindelse med den agromonetære ordning

EF-Tidende nr. L 117 af 24/05/1995 s. 0001 - 0001


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1161/95 af 22. maj 1995 om ændring af antallet af yderligere referenceperioder i forbindelse med den agromonetære ordning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 af 28. december 1992 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 4, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3813/92 hedder det, at hvis en forudselig ændring i landbrugsomregningskursen ville medføre et mærkbart fald for en valuta, suspenderes ændringen for den pågældende valuta i en vis periode, hvor kursudviklingen skal vise sig at holde, for at ændringen kan foretages;

den nuværende kursudvikling har skabt en situation, hvor ovennævnte betingelser er opfyldt navnlig for den belgiske og den luxembourgske franc; et lignende problem vil kunne opstå i den nærmeste fremtid for andre fællesskabsvalutaer; denne udvikling er dog ikke sikker; i betragtning af den budgetmæssige virkning, der er tale om, forekommer det under disse omstændigheder nødvendigt undtagelsesvis at øge antallet af referenceperioder, der udgør interimsperioden, for de nævnte valutaer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Såfremt anvendelsen af artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3813/92 medfører en nedsættelse af landbrugsomregningskursen for en valuta inden den 26. maj 1995, suspenderes ændringen af den pågældende landbrugsomregningskurs i den følgende referenceperiode.

Artikel 2

Forordningen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 1995.

På Rådets vegne

A. MADELIN

Formand

(1) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1).