ved at have deltaget i iværksættelsen af samarbejdsaftalen med Ogefrem og gentagne gange at have krævet denne aftale strengt overholdt

Ved artikel 3, andet punktum, pålagde Kommissionen medlemmerne af Cewal at bringe de i artikel 2 nævnte overtrædelser til ophør, mens den i artikel 5 henstiller til Cewal's medlemmer, at bestemmelserne i deres loyalitetsaftaler bringes i overensstemmelse med artikel 5, nr. 2, i forordning (EØF) nr. 4056/86. I artikel 6 pålægges de bøder, der allerede er omtalt (jf. punkt 3 ovenfor).

Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem alle eller nogle af en eller flere linjekonferencers medlemmer om fastsættelse af priser og transportbetingelser, hvorved der tilstræbes et eller flere af følgende mål:

Anvendelsen af fritagelsen er, i henhold til artikel 4, udtrykkeligt afhængig af den betingelse, at aftalen eller anden således fritaget adfærd ikke inden for Fællesskabet påfører bestemte havne, transportbrugere eller transportvirksomheder ved for transport af samme slags gods inden for det af aftalen [...] omfattede område at anvende forskellige transportrater og -vilkår, fastsat under hensyn til godsets oprindelses- eller bestemmelsesland eller indskibnings- eller udskibningshavn, medmindre der er en økonomisk begrundelse for disse transportrater og -vilkår. I tilfælde af overtrædelse af denne betingelse har aftalen eller enhver udskillelig del af en aftale, som ikke er i overensstemmelse med betingelsen, efter traktatens artikel 85, stk. 2, ingen retsvirkning.

—rette henstillinger til de pågældende parter—dersom sådanne henstillinger ikke efterkommes, og afhængig af hvor alvorlige de begåede overtrædelser er, vedtage en beslutning, hvorved det enten forbydes dem at foretage eller pålægges dem at foretage bestemte handlinger, eller hvorved der, idet den gruppefritagelse, de havde opnået, trækkes tilbage, meddeles dem en individuel fritagelse i henhold til artikel 11, stk. 4, eller hvorved den gruppefritagelse, de havde opnået, fratages dem.

De pågældende virksomheder skal være forbundet med tilstrækkelig tætte økonomiske bånd.

Hertil tilføjer appellanterne, at de påståede økonomiske forbindelser ikke kan godtgøres på grundlag af faktiske omstændigheder, som udgør en overtrædelse af artikel 85.

Beslutningen og den appellerede dom fejlagtigt var baseret på en samordnet praksis mellem Cewal's medlemmer, som ville kunne henføres til artikel 85, men som ikke blot kan genbruges som grundlag for at konstatere, at der foreligger en kollektiv dominerende stilling ifølge artikel 86.

Der er i princippet intet til hinder for, at to eller flere uafhængige økonomiske enheder på et bestemt marked er forbundet med sådanne økonomiske bånd, at de tilsammen indtager en dominerende stilling i forhold til de øvrige virksomheder på samme marked

Anført i fodnote 23, præmis 358.

63I den beslutning, der foreligger til efterprøvelse ved Retten, har Kommissionen udtrykkeligt henvist til forordning nr. 4056/86. [Retten citerede derefter definitionen af linjekonferencer fra 1986-forordningen, som jeg har anført under punkt 2 ovenfor]. Retten lægger til grund, at sagsøgerne, der flere gange har påberåbt sig forordning nr. 4056/86, ikke bestrider, at Cewal er en linjekonference i henhold til den nævnte bestemmelse.64Det bemærkes endvidere, at traktatens artikel 86 ifølge artikel 8 i forordning nr. 4056/86 fortsat vil kunne finde anvendelse. På grund af den tætte forbindelse, der er mellem rederierne i en linjekonference, vil de på det relevante marked i fællesskab kunne gennemføre en praksis på en sådan måde, at den udgør en ensidig adfærd. En sådan adfærd kan være i strid med artikel 86, hvis de øvrige betingelser i denne bestemmelse i øvrigt er opfyldt.65På grundlag af oplysningerne i den anfægtede beslutning finder Retten, at rederierne har udgjort en fælles enhed, linjekonferencen Cewal. Det fremgår af beslutningen, at denne enhed var ramme om forskellige komitéer, hvori konferencens medlemmer indgik, bl.a. Zaïre Pool Committee og Special Fighting Committee, som er nævnt flere gange i beslutningen, bl.a. i 26., 29., 31., og 32. betragtning, og Zaïre Action Committee, som er nævnt i 74. betragtning. Således som det fremgår af artikel 1 i forordning nr. 4056/86 har denne fælles enhed efter sin karakter til formål at fastlægge og anvende ensartede fragtrater og andre aftalte vilkår, således som Kommissionen udtrykkeligt har anført i 61. betragtning. Herved fremtræder Cewal på fællesmarkedet som én enhed. Der skal ikke på nuværende tidspunkt tages nærmere stilling til kvalifikationen af den adfærd, der er anfægtet over for Cewal's medlemmer, og som er beskrevet i beslutningen, men det bemærkes, at denne adfærd har givet sig udslag i en vilje til at fastlægge en fælles markedspolitisk linje for samlet at imødegå en udvikling, som man anså for uheldig, i konkurrencesituationen på det marked, hvor de var aktive. Denne adfærd, der er præcist beskrevet i beslutningen, udgjorde en samlet strategi, og for at gennemføre denne måtte Cewal's medlemmer samarbejde.

Artikel 8 i forordning (EØF) nr. 4056/86 omhandler linjekonferencers misbrug af dominerende stilling. De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans har i øvrigt nævnt linjekonferencer som eksempel på aftaler mellem økonomisk uafhængige enheder, der åbner mulighed for sådanne økonomiske forbindelser, at de pågældende enheder i forening kan komme til at indtage en dominerende stilling i forhold til andre, der opererer på samme marked

Beslutningen citerer den ovennævnte Planglas-sag.

[...] selv om Kommissionen i henhold til traktatens artikel 190 har pligt til at anføre de faktiske momenter, som ligger til grund for en beslutning, og de retlige betragtninger, som har foranlediget den til at træffe den, kræver bestemmelsen ikke, at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spørgsmål, som er blevet behandlet under den administrative procedure. Begrundelsen til en beslutning, der indeholder et klagepunkt, skal gøre det muligt for Domstolen at udøve sin legalitetskontrol og give den berørte de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om beslutningen er lovlig.

i)at arten (eller grovheden) af overtrædelserne ikke er af en sådan karakter, at de kan betegnes som alvorlige eller forsætligeii)at Kommissionen ved at pålægge dem og ikke Cewal bøderne tilsidesatte deres ret til en retfærdig rettergangiii)at bøderne er baseret på en fejlagtig vurdering af, i hvor høj en grad de var involveret i handelen på Cewal-ruterneiv)at der ikke blev taget hensyn til deres samarbejde med Kommissionen som en formildende omstændighedv)at der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget hensyn til det relativt korte tidsrum, hvori overtrædelserne fandt stedvi)at i modsætning til Kommissionens opfattelse har den omstridte praksis ikke gjort det muligt for dem at opretholde en høj markedsandelvii)at Kommissionen ikke som en formildende omstændighed i tilstrækkelig grad har taget hensyn til, at der vartale om nye former for overtrædelserviii)at der skulle have været taget hensyn til Ogefrem's lovgivningsmæssige sammenhæng.

Endvidere gør CMB gældende, at de bøder, den blev pålagt, var for høje, og at de var pålagt med henblik på at opnå en politisk ligevægt med bøderne pålagt et andet medlem af en konference i en anden kommissionsbeslutning. Endelig gør appellanterne gældende, som et selvstændigt anbringende, at renten (13,25%) pålagt i beslutningens artikel 7 i tilfælde af, at bøderne ikke betales inden tre måneder efter meddelelsen af beslutningen, er urimelig høj.