EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.7.2021
COM(2021) 401 final
BILAG
til
Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse
om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan
{SWD(2021) 197 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.7.2021
COM(2021) 401 final
BILAG
til
Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse
om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan
{SWD(2021) 197 final}
BILAG
AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN
1.Beskrivelse af reformer og investeringer
A. KOMPONENT 1.1: ROBUST, GRØN OG DIGITAL ØKONOMI
Denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan har en bred horisontal tilgang til at afhjælpe nogle af de strukturelle svagheder i den kroatiske økonomi. Kroatiens økonomiske vækst og konvergens med resten af Unionen hæmmes af lav produktivitet, relativt lave investeringer fra den private sektors side, begrænset adgang til finansiering for de mest innovative virksomheder og generelt et erhvervsklima, der er kendetegnet ved en relativt stor administrativ og skattelignende byrde og overdreven regulering af erhverv. Desuden er andelen af industriproduktion den laveste blandt de central- og østeuropæiske medlemsstater, og Kroatien halter også bagefter de tilsvarende lande med hensyn til omfanget af investeringer i innovation, produkter med højere teknologisk niveau og grøn og digital omstilling.
Komponentens mål er tre:
-Forbedring af erhvervsklimaet ved at fortsætte reformerne for at mindske de administrative og skattelignende byrder og for yderligere at liberalisere lovregulerede erhverv.
-At opnå en bedre fordeling af kapitalressourcerne i økonomien ved at udarbejde ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for at tilskynde til investeringer i den private sektor støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter på lempelige vilkår til produktive investeringer fra virksomhedernes side, navnlig med henblik på indførelse af grønne teknologier og forbedring af adgangen til alternative eller innovative finansieringsmetoder.
-Støtte virksomheder i at tilpasse deres aktiviteter til det nye digitale miljø med særligt fokus på de kulturelle og kreative sektorer, som blev særlig hårdt ramt af de nedlukningsforanstaltninger, der begrænsede personlige tjenester.
Komponenten imødekommer den landespecifikke henstilling ved at stille likviditet til rådighed for små og mellemstore virksomheder, reducere skattelignende afgifter og restriktioner i reguleringen af markedet for varer og tjenesteydelser, fremme private investeringer og fokusere investeringerne på den grønne og den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3, 2020). Den bidrager også til at efterkomme henstillingen om at reducere de mest byrdefulde parafiskale afgifter og overdreven regulering af produkt- og tjenestemarkedet (landespecifik henstilling 4, 2019).
Komponenten er opdelt i to delkomponenter, C1.1.1 (Styrkelse af økonomiens konkurrenceevne og grønne omstilling) og C.1.1.2 (Fremme af innovation og digitalisering af økonomien).
A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Underkomponent C1.1.1 Styrkelse af konkurrenceevnen og den grønne omstilling i økonomien
Formålet med denne underkomponent er at fremme økonomisk aktivitet, konkurrenceevne og investeringer gennem en yderligere reduktion af den administrative og skattelignende byrde for virksomhederne, yderligere liberalisering af lovregulerede erhverv, øget adgang til kredit ved hjælp af gavebistand, lån på lempelige vilkår og egenkapitalinstrumenter, tiltrækning af udenlandske direkte investeringer og støtte til de kulturelle og kreative sektorer i deres digitale omstilling.
Reform C1.1.1 R1 Fortsat reform af erhvervslivet og de lovgivningsmæssige rammer.
Formålet med denne reform er at forbedre Kroatiens erhvervsklima yderligere ved at:
-digitalisering af de tjenester, som statslige og offentlige myndigheder leverer til virksomheder, og
-forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne og fortsat lettelse af de administrative og skattemæssige byrder.
-vedtagelse af en strategi og handlingsplan til forbedring af den økonomiske konsekvensanalyse
Reformen skal omfatte vedtagelsen af den 5. handlingsplan for reduktion af den administrative byrde og parafiskale og ikkeskattemæssige afgifter, oprettelse af et IT-system til overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne og ajourføring og digitalisering af registret over ikke-skattemæssige afgifter.
Vedtagelse af en strategi og handlingsplan til forbedring af de procedurer for økonomiske konsekvensanalyser, der anvendes i den offentlige forvaltning for bedre at støtte innovation og indførelse af nye forretningsmodeller. I denne forbindelse overføres SMV-konsekvensanalysetesten til en digital platform for at lette samarbejdet mellem de offentlige administratorer og støtte onlineuddannelse og -kommunikation. Efter- og videreuddannelse af tjenestemænd på specifikke områder skal være en del af investeringen. Foranstaltningerne under investeringen skal omfatte indførelse af en reguleringssandbox, der giver mulighed for kontrolleret afprøvning af nye forretningsmodeller.
Denne reform skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C1.1.1 R2 Fortsat reform af lovregulerede erhverv
Formålet med reformen er at øge produktiviteten i den kroatiske økonomi ved at fortsætte liberaliseringen af markederne for tjenesteydelser. Reformen skal omfatte forenkling eller fuldstændig fjernelse af mindst 50 reguleringskrav for liberale tjenesteydelser på grundlag af gennemførelsen af den anden og tredje handlingsplan om liberalisering af markederne for tjenesteydelser, herunder advokaterhvervet, notarer, skatterådgivere, revisorer, apotekere og apoteker, fysioterapeuter, arkitekter, ingeniører og turistguider, og under hensyntagen til Verdensbankens anbefalinger vedrørende registrering af og medlemskabsudgifter for faglige afdelinger, fragmenterede enerettigheder til individuelle erhverv (f.eks. arkitekter og ingeniører), erhvervsvejledere og erhvervsrådgivere.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C1.1.1 R3 Fremme af strategirammen for fremme af private investeringer
Formålet med reformen er at gøre Kroatien til et attraktivt mål for investeringer gennem udvikling og vedtagelse af en strategisk ramme til fremme af direkte udenlandske investeringer. Reformen skal omfatte tre analytiske undersøgelser: foretage i) en gennemgang af det institutionelle landskab, ii) en vurdering af virkningen af udenlandske direkte investeringer og iii) anbefalinger til lovgivningsmæssige, institutionelle ændringer og udformning af skatteincitamenter, vedtagelse af den strategiske ramme, herunder en handlingsplan, og oprettelse af en digital platform for at lette gennemførelsen. Den strategiske ramme forventes at sikre politisk sammenhæng og koordinering på tværs af forskellige ministerier og institutioner, der beskæftiger sig med fremme af investeringer, maksimere investeringernes indvirkning på produktivitet, jobskabelse og regional udvikling og støtte Kroatiens digitale omstilling og klimaomstilling.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C1.1.1 R6 Udvikling af modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer
Reformen skal omfatte ikrafttrædelsen af ændringer af loven om elektroniske medier og ophavsret og beslægtede rettigheder, hvorved der indføres en effektiv retlig beskyttelse af ophavsmænd til kreativt, kulturelt og medieindhold på internettet, idet der tages hensyn til behovet for at fjerne hindringer for en vellykket markedsføring af beskyttet indhold på internettet. Den nye retlige ramme forventes at tilskynde iværksættere til at tilpasse deres forretningsprocesser til industristandarder på det digitale indre marked ved at udvikle nye og innovative onlineforretningsmodeller og nye og innovative produkter og tjenester.
Den reformerede ramme for ophavsret forventes at fremme de kulturelle og kreative industrier ved at skabe en stabil retlig ramme for oprettelse af onlineplatforme og -applikationer, fremme onlinelicensering af kreativt, kulturelt og medieindhold og dermed fremme kulturel, sproglig og mediemæssig mangfoldighed. Ændringer af den retlige ramme for medier og ophavsret forventes at lette den grænseoverskridende distribution af tv- og radioprogrammer ved at fastsætte klare regler for såkaldt direkte udsendelse af signaler og lette videreanvendelsen af offentligt indhold med henblik på at skabe nye innovative produkter og tjenester på det digitale indre marked. Desuden skal lovgivningsreformen sikre gennemsigtighed i offentliggørelsen af ejerskabsstrukturer, der er knyttet til registret over reelle ejere, og offentliggørelsen af disse oplysninger på udbyderens websted, og der skal også indføres mere gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om beløb og finansieringskilder.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2022.
Investering C1.1.1 R1-I1 Digitalisering af statslige og offentlige forvaltningstjenester til erhvervslivet (G2B)
Formålet med investeringen er at forbedre tilgængeligheden, gennemsigtigheden og effektiviteten af de offentlige tjenester, der leveres til virksomheder gennem digitalisering på udvalgte prioriterede områder såsom virksomhedsregistrering og licensudstedelse. Dette forventes at muliggøre yderligere integration af oplysninger om markedsadgang og investeringer i Kroatien og dermed forbedre dataenes nøjagtighed og tilgængelighed og dermed politikudformningen og -gennemførelsen på de forskellige forvaltningsniveauer. Endelig er målet at forbedre udvekslingen af oplysninger og konsolideringen af data i de offentlige forvaltninger med henblik på at gennemføre engangsprincippet.
Investeringen skal omfatte følgende foranstaltninger:
-Den første foranstaltning omfatter investeringer, der skal bygge på den eksisterende digitale platform kaldet START til oprettelse af selskaber med begrænset ansvar og gøre det muligt for brugerne at registrere nye selskaber online. Denne foranstaltning skal udvide START-platformens funktioner med henblik på at øge mængden af tjenester, forbedre adgangen til og tilgængeligheden af systemet og sikre, at alle nye forretningsdata integreres i én database. Der gennemføres tre investeringsprojekter inden for rammerne af denne aktion. For det første skal der for at øge anvendelsen af START-platformen og bedre integrere de processer, der blev igangsat via digitale og fysiske platforme, etableres 20 nye fysiske adgangspunkter til START-platformen, som skal udstyres og gøres operationelle i forskellige afdelinger af Det Finansielle Agentur. For det andet indføres der nye funktioner i START-platformen gennem opgradering og sammenkobling med erhvervsregistrets forskellige databaser for at give adgang til administrative procedurer gennem digital autentifikation. For det tredje skal der oprettes en digital licensplatform (START Plus) for at øge gennemsigtigheden af betingelserne for markedsadgang og gennemsigtigheden i erhvervslovgivningen.
-Den anden foranstaltning omfatter en konsolidering af virksomhedernes betaling af obligatoriske gebyrer og er en af forudsætningerne for Kroatiens tiltrædelse af den europæiske valutakursmekanisme II (ERM II) og bankunionen. Foranstaltningen skal oprette en fælles digital gebyrplatform, som skal muliggøre onlinebetaling af de syv hyppigste og omkostningsintensive obligatoriske gebyrer for selskaber og bidrage til at optimere den eksisterende administrative proces ved at tilbyde følgende funktioner: i) opregning af de gebyrer, som virksomhedslederen skal betale, ii) opretholdelse af en betalingsplan med frister for afvikling, iii) mulighed for at udfylde og indsende de krævede formularer til de kompetente institutioner i elektronisk format, iv) mulighed for direkte onlinebetaling af gebyrer og v) en oversigt over de betalte gebyrer.
-Den tredje foranstaltning skal forenkle og digitalisere procedurerne i forbindelse med loven om strategiske investeringsprojekter, loven om investeringsfremme og loven om statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter. og videreudvikle og opgradere den elektroniske database over virksomheder, der er oprettet i henhold til loven om forbedring af erhvervsinfrastrukturen. Digitaliseringen af ovennævnte procedurer indebærer, at der indføres en digital platform for indgivelse af og adgang til applikationer.
Den første og tredje aktion skal være afsluttet senest den 31. december 2024, og den anden foranstaltning skal være afsluttet senest den 30. juni 2022.
Investering C1.1.1 R1-I2 Fortsat administrativ og finanspolitisk lettelse
Denne investering udgør en integrerende del af den igangværende reform af erhvervsklimaet, der tager sigte på yderligere at reducere den administrative og skattemæssige byrde for virksomhederne, og skal omfatte foranstaltninger til gennemførelse af fire handlingsplaner, som forventes at forbedre erhvervsklimaet i Kroatien væsentligt.
Denne investering er opdelt i to delgrupper af foranstaltninger, der omfatter:
-Gennemførelsen af handlingsplanerne for 2017, 2018, 2019 og 2020 med henblik på reduktion af den administrative byrde inden for fiskeri, plante- og veterinærkontrol, turisme og hotel- og restaurationsbranchen, affaldshåndtering, social velfærd, videnskabelige aktiviteter og retssager gennem optimering og digitalisering af de mest byrdefulde administrative processer. Denne delinvestering skal også understøtte den fulde gennemførelse af handlingsplanen for reduktion af parafiskale afgifter på områderne energi, landbrug og matrikelregistret.
-Gennemførelsen af den 5. handlingsplan for reduktion af administrative byrder med yderligere 265 445 617 EUR (2 000 000 000 HRK), reduktion af parafiskale og ikkeskattemæssige afgifter med 132 722 808 EUR (1 000 000 000 HRK) og oprettelse af et IT-system til overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne og til ajourføring og digitalisering af registret over ikke-skattemæssige afgifter.
Den første delmængde af foranstaltninger skal være afsluttet senest den 31. december 2022. Den anden delmængde af foranstaltninger skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.1.1 R4-I1 Støtte til virksomheder med henblik på overgang til en energi- og ressourceeffektiv økonomi
Investeringen skal gennem tilskud finansiere små, mellemstore og midcapselskabers produktive investeringer i grønne teknologier, der bidrager til en energi- og ressourceeffektiv økonomi i energiintensive industrier, herunder metalforarbejdning, tekstiler, fødevarer, kemikalier, byggeri og træindustrien. Disse energiintensive industrier beskæftiger et stort antal mennesker, og dekarboniseringsprocessen kræver betydelige investeringer. Der ydes kun tilskud til finansielt levedygtige virksomheder fra ovennævnte støtteberettigede sektorer, hvis de påviser, at de planlagte investeringer bidrager til et eller flere af følgende mål:
-fremme en cirkulær økonomi ved at indføre ressourceeffektivitet i produkters produktionscyklus og livscyklus, herunder bæredygtig forsyning af primære og sekundære råstoffer
-dekarbonisering og emissionsreduktion i energiintensive industrier, herunder demonstration og anvendelse af innovative lavemissionsteknologier.
Bidraget til ovennævnte mål dokumenteres med henvisning til interventionsområderne i bilag VI og bilag VII til forordning (EU) 2021/241. Den forventede virkning af de investeringer, der finansieres gennem denne foranstaltning, er en reduktion af skadelige emissioner på mindst 20 % sammenlignet med investeringer, der ikke tager sigte på energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder, anvendelse af genanvendelige materialer og genanvendelige materialer i den samlede materialemængde i produktionen skal være mindst 20 %.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse i mandatet for kommende indkaldelser af projekter
I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden 1 og
II.udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 2 ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 3 iii) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 4 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 5 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og
III.kræve verificering af den retlige overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning vedrørende projekterne for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C1.1.1 R4-I2 Finansielt instrument for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
Formålet med investeringen er yderligere at fremme investeringsaktiviteten på det kroatiske marked ved at skabe gunstigere finansieringsvilkår for SMV'er i vækst- og udviklingsfasen (enheder med adgang til finansiering) og støtte adgangen til finansiering for specifikke målgrupper, der normalt ikke har en sådan adgang (såsom mikroiværksættere, nystartede virksomheder, unge iværksættere, investeringer i FUI og økonomiske aktører, der investerer i mindre udviklede områder). De finansielle instrumenter, der forventes anvendt under denne investering, er i) direkte lån fra Kroatiens agentur for SMV'er, innovation og investeringer (HAMAG BICRO) og Kroatiens Bank for Genopbygning og Udvikling (HBOR) til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som på grund af deres størrelse, manglende forretningshistorik og generelt højere finansieringsrisici normalt har vanskelig adgang til eller ingen adgang til bankkredit, og ii) rentegodtgørelser til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i vækst- og udviklingsfasen ydet af HAMAG BICRO og HBOR gennem deres almindelige garanti- og låneprogrammer og gennemført i samarbejde med finansielle formidlere eller gennem direkte långivning fra HBOR.
Investeringen skal omfatte følgende finansielle instrumenter:
-HAMAG BICRO yder direkte mikrokreditter på op til 100 000 EUR til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som på grund af deres størrelse og kreditstørrelse normalt har vanskeligere ved at få adgang til finansiering i en periode på op til ti år med fordelagtige rentesatser og mindre lånesikkerhed. Dette finansielle instrument forventes at yde 39 816 843 EUR (300 000 000 HRK) i finansiering. Mindst 7 608 756 EUR (57 328 173 HRK) afsættes til at støtte miljøvenlige produktionsprocesser og forbedre ressourceeffektiviteten i SMV'er, 6 327 139 EUR (47 671 827 HRK) skal anvendes til at hjælpe SMV'er med at digitalisere deres aktiviteter, og de resterende 25 880 948 EUR (195 000 000 HRK) afsættes til investeringer, der har til formål at styrke konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Dette finansielle instrument forvaltes adskilt fra andre instrumenter i HAMAG BICRO for at sikre, at eventuelle uudnyttede midler eller tilbageførsler fra dette instrument gennem tilbagebetaling af kapitalen anvendes til lignende formål og med samme støtteberettigelsesbetingelser med hensyn til miljøpåvirkning.
-HBOR yder direkte lån på over 100 000 EUR til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som på grund af et højere risikoniveau har tendens til at have vanskeligere ved at få adgang til finansiering med fordelagtige rentesatser og lavere krav til sikkerhedsstillelse i forbindelse med lån. Foranstaltningen forventes primært at være rettet mod finansiering af projekter gennem nystartede virksomheder, unge iværksættere, kvindelige iværksættere, investeringer i FUI og investeringer i økonomisk mindre udviklede områder. Dette finansielle instrument forventes at yde 66 361 404 EUR (500 000 000 HRK) i finansiering. Mindst 12 681 260 EUR (95 546 955 HRK) afsættes til at støtte miljøvenlige produktionsprocesser og forbedre ressourceeffektiviteten i SMV'er, 10 545 231 EUR (79 453 045 HRK) skal anvendes til at hjælpe SMV'er med at digitalisere deres aktiviteter, og de resterende 43 134 913 EUR (325 000 000 HRK) afsættes til investeringer, der har til formål at styrke konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Dette finansielle instrument forvaltes adskilt fra andre HBOR-instrumenter for at sikre, at eventuelle uudnyttede midler eller tilbageførsler fra dette instrument gennem tilbagebetaling af kapitalen anvendes til lignende formål og med samme støtteberettigelsesbetingelser med hensyn til og indvirkning på miljøet.
-Oprettelse af en rentegodtgørelsesfond til lempelse af lånevilkårene for banklån ydet i henhold til de eksisterende HAMAG BICRO-garantiordninger til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Dette finansielle instrument forventes at yde 13 272 281 EUR (100 000 000 HRK) i finansiering. Mindst 2 536 252 EUR (19 109 391 HRK) afsættes til at støtte miljøvenlige produktionsprocesser og forbedre ressourceeffektiviteten i SMV'er, 2 109 046 EUR (15 890 609 HRK) skal anvendes til at hjælpe SMV'er med at digitalisere deres aktiviteter, og de resterende 8 626 983 EUR (65 000 000 HRK) afsættes til investeringer, der har til formål at styrke konkurrenceevne og modstandsdygtighed.
-Oprettelse af en rentegodtgørelsesfond til lempelse af lånevilkårene for banklån ydet under HBOR's eksisterende kreditinstrumenter til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Dette finansielle instrument forventes at yde 26 544 562 mio. EUR (200 000 000 HRK) i finansiering. Mindst 5 072 504 EUR (38 218 782 HRK) afsættes til at støtte miljøvenlige produktionsprocesser og forbedre ressourceeffektiviteten i SMV'er, 4 218 093 mio. EUR (31 781 218 HRK) skal anvendes til at hjælpe SMV'er med at digitalisere deres aktiviteter, og de resterende 17 253 965 mio. EUR (130 000 000 HRK) afsættes til investeringer, der har til formål at styrke konkurrenceevne og modstandsdygtighed.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01), skal den retlige aftale mellem ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling og det kroatiske agentur for SMV'er, innovation og investeringer (HAMAG BICRO) eller den kroatiske bank for genopbygning og udvikling (HBOR) og det finansielle instruments efterfølgende investeringspolitik
I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og
II.udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 6 ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 7 iii) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 8 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 9 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og
III.kræve, at [den bemyndigede enhed eller finansielle formidler] kontrollerer, at [den bemyndigede enhed eller finansielle formidler] overholder den relevante EU- og nationale miljølovgivning for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.1 R4-I3 Finansielt instrument for midcapselskaber og store virksomheder
Formålet med investeringen er at fremme konkurrenceevnen og den grønne og digitale omstilling for midcapselskaber og store virksomheder ved at tilvejebringe mere gunstige finansieringskilder som en central forudsætning for investeringsvækst på kort og mellemlang sigt. De finansielle instrumenter, der forventes anvendt under denne investering, er:
-En ny "paraplygarantifond", der har til formål at udstede individuelle garantier eller porteføljegarantier for investeringslån og driftskapitallån til midcapselskaber og store virksomheder med en planlagt bevilling på 79 633 685 EUR (600 000 000 HRK). Eventuelle uudnyttede midler eller tilbageførsler fra dette instrument i form af tilbagebetaling af kapital skal anvendes til lignende formål og med samme støtteberettigelsesbetingelser med hensyn til miljøpåvirkning
-Og rentegodtgørelsesfond til nedbringelse af finansieringsomkostningerne (såsom rentebetalinger, gebyrer og præmier) i forbindelse med lån til midcapselskaber og store enheder med en planlagt tildeling på 26 544 562 EUR (200 000 000 HRK).
De finansielle instrumenter skal anvendes til investeringer i nye, ajourførte og avancerede teknologier (maskiner og udstyr), i udvidelse og styrkelse af erhvervskapaciteten (udvidelse af produktions- og servicefaciliteter og -kapacitet), med præference for projekter inden for vedvarende energi, energieffektivitet, cirkulær økonomi, miljøbeskyttelse, digitalisering af produktions-, indkøbs- og salgsprocesser.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01), skal den retlige aftale mellem ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling og den kroatiske bank for genopbygning og udvikling (HBOR) og det finansielle instruments efterfølgende investeringspolitik:
I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og
II.udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 10 ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 11 iii) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 12 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 13 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og
III.kræve, at [den bemyndigede enhed eller finansielle formidler] kontrollerer, at [den bemyndigede enhed eller finansielle formidler] overholder den relevante EU- og nationale miljølovgivning for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.1 R4-I4 Finansielt instrument for offentlige enheder
Formålet med investeringen er at yde finansiering på lempelige vilkår til offentlige enheder til projekter inden for økonomisk, kommunal, transport- og social infrastruktur samt teknologiprojekter, der bidrager til den grønne og digitale omstilling i den offentlige sektor med en planlagt bevilling på 26 544 562 EUR (200 000 000 HRK). Mindst 30 % af budgettet eller 7 963 368 EUR (60 000 000 HRK) under denne investering forventes at støtte miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivitet i den offentlige sektor.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01), skal den retlige aftale mellem ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling og den kroatiske bank for genopbygning og udvikling (HBOR) og det finansielle instruments efterfølgende investeringspolitik
I.kræve anvendelse af Kommissionens tekniske vejledning om bæredygtighedskontrol for InvestEU-fonden og
II.udelukke følgende liste over aktiviteter og aktiver fra støtteberettigelse: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 14 ii) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 15 iii) aktiviteter og aktiver i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 16 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 17 og iv) aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet og
III.kræve, at [den bemyndigede enhed eller finansielle formidler] kontrollerer, at [den bemyndigede enhed eller finansielle formidler] overholder den relevante EU- og nationale miljølovgivning for alle transaktioner, herunder dem, der er undtaget fra bæredygtighedskontrol.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.1 R5-I1 Investeringer i finansielle egenkapital- og kvasiegenkapitalinstrumenter
Formålet med investeringen er at sikre en hurtigere udvikling af private virksomheder, som ikke er i stand til at opnå finansiering fra traditionelle finansielle institutioner med en planlagt bevilling på 29 862 632 EUR (225 000 000 HRK). Investeringen skal omfatte investering eller saminvestering i i) aktive eller kommende venturekapitalfonde og ii) private equity-fonde med særligt fokus på finansiering af opstarts- og vækstfasen af innovative SMV'er og opskaleringsvirksomheder. Midlerne under denne investering skal omfatte deltagelse af professionelle private investorer på mindst 30 % af hver fonds forventede størrelse og forventes at blive udviklet i samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond. Fondene anvender et miljømæssigt og socialt forvaltningssystem for at sikre, at de kun anvendes til projekter, der er i overensstemmelse med princippet om forbud mod væsentlig skade. Eventuelle uudnyttede midler eller tilbageførsler fra dette instrument i form af tilbagebetaling af kapital skal anvendes til samme formål og med samme støtteberettigelsesbetingelser med hensyn til miljøpåvirkning.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.1 R6-I1 Ændring og styrkelse af de kulturelle og kreative industriers konkurrenceevne
Investeringen skal gennem tilskud finansiere kapacitetsopbygning hos mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og andre juridiske og fysiske personer, der er aktive inden for kulturelle og kreative sektorer (f.eks. arkitektur, audiovisuelle aktiviteter, medier, kulturarv, design, scenekunst, bøger og forlagsvirksomhed, anvendt og visuel kunst), med henblik på tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer for det digitale indre marked.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.1 R6-I2 Etablering af et system til faktatjek og offentliggørelse af oplysninger i medierne
Investeringen skal støtte oprettelsen af et system til mediefaktatjek foretaget af agenturet for elektroniske medier, herunder udvikling af procedurer og regler, oprettelse af registret over reelle ejere og styrkelse af faktatjekkeres digitale kompetencer samt udvikling af teknologiske programmer, platforme og mediekommunikationssystemer og oprettelse af en database. Investeringen skal omfatte:
-Tilskud til agenturet for elektroniske medier til etablering af et system til opbygning af kapacitet til faktatjek, herunder udvikling af procedurer og regler, registre og databaser til faktatjek og udvikling af teknologiske programmer og platforme og mediekommunikationssystemer, styrkelse af faktatjekkeres digitale kompetencer.
-Tilskud til oprettelse af en database og oprettelse af et system til offentliggørelse af data og finansieringskilder, der er omfattet af ejendomsrettigheder.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Underkomponent C.1.1.2 Fremme af innovation og digitalisering af økonomien
Formålet med denne underkomponent er at forbedre den kroatiske økonomis position i værdikæden ved at fremme innovation og digitalisering i den private sektor. Foranstaltningerne under denne delkomponent omfatter vedtagelse af en mere investeringsvenlig lovgivningsmæssig ramme, der giver unge og innovative virksomheder administrativ og finansiel støtte til fremme af udvikling og markedsføring af innovative produkter og yder støtte til virksomheder med henblik på deres digitale omstilling.
Reform C1.1.2 R1 af incitamentsordningen for FoU
Formålet med reformen er at øge antallet af virksomheder, der investerer, og størrelsen af investeringerne i FoU. Reformen skal bestå af en analyse af den eksisterende FoU-skatteincitamentsordning og supplere de retlige rammer for FoU-skatteincitamenter for at tilskynde den private sektor til at øge intensiteten af sine FoU-investeringer, øge antallet af modtagere af FoU-skatteincitamenter, forenkle procedurerne og reducere de administrative byrder og samtidig forbedre gennemsigtigheden og tilgængeligheden. Ændringer af loven om statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter skal baseres på en analyse af hensigtsmæssigheden og effektiviteten af det nuværende skattelettelsessystem.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C1.1.2 R2-I2 Investering i små og mellemstore virksomheders forvaltningskapacitet
Formålet med investeringen er at hjælpe virksomhederne med at udvide deres aktiviteter, øge deres produktivitet og skabe arbejdspladser ved at yde virksomhedsrådgivning til SMV'er for at øge deres ledelseskapacitet. Støtten forventes at omfatte i) evaluering af forretningsmodellen og udarbejdelse af en handlingsplan, ii) gruppeuddannelse for medarbejdere og ledere, iii) særlig rådgivningsstøtte og iv) resultatorienteret coaching og mentorordninger.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.1.2 R2-I3 Støtte til opstartsstøtte
Formålet med denne investering er at stimulere væksten i nystartede virksomheder i den højteknologiske og videnbaserede sektor i den prækommercielle fase gennem støtte til produktudvikling, øget produktionskapacitet og investeringsparathed.
Investeringen skal give tilskud til investeringsparathed for nystartede virksomheder til projekter, der er modne uden for proof of concept-fasen, men som endnu ikke er markedsklare. Dette omfatter opgradering, design, resultatvalidering, markedsvalidering, afprøvning, udvikling af pilotlinjer, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og eksterne tjenester med henblik på at udvikle en innovativ idé samt uddannelse i afbødning og risikovurdering af finansieringsbehov. Finansierede aktiviteter kan også omfatte en del af omkostningerne ved adgang til globale virksomhedsnetværk eller klynger, indførelse af nye markedsføringsværktøjer og adgang til nye markeder.
Støtteberettigede modtagere omfatter innovative SMV'er op til fem år efter registreringen, som ikke genereres ved en fusion og falder ind under definitionen af en innovativ SMV i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Investering C1.1.2 R2-I4 Styrkelse af hurtigere aktiviteter
Investeringen skal yde finansiel støtte i en periode på fire år til etablering af et accelerationsprogram i Kroatien. Accelerationsprogrammet skal tilbyde mentorordninger, støtte til investeringsparathed og adgang til investornetværk for grupper på op til 120 nystartede virksomheder over en periode på mindst tre måneder. Støtte til investeringsparathed forventes at omfatte adgang til mentorordninger og rådgivning for virksomhedsledere og iværksættere, rådgivning om forretnings- og produktudviklingsstrategier, adgang til teknologifagfolk, fagfolk inden for intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologileverandører, adgang til potentielle kunder og vejledning om indledende investeringsaktiviteter.
Investeringsmodtagerne forventes at omfatte i) nystartede virksomheder i opstartsfasen, der har behov for støtte til produktudvikling, og ii) mere modne nystartede virksomheder, der er bedre forberedt på investeringer. Støttemodtagere i den første gruppe skal modtage grundlæggende uddannelse i investeringsparathed med fokus på den første præsentation og forståelse af kundernes behov. mens modtagerne i den anden gruppe skal modtage mere avanceret uddannelse med fokus på f.eks. forhandling og kundesøgning.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.2 R2-I5 Kommercialisering af innovationsprojekter
Formålet med investeringen er at tilskynde til kommercialisering af innovationsprojekter for modne projekter tæt på markedsadgang og øge SMV'ers eksport af innovative produkter, tjenester eller teknologier ved at støtte oprettelsen af salgs- og distributionskanaler på udenlandske markeder og ved at styrke forbindelserne mellem videnskabelige institutioner og industrien samt mellem små og mellemstore virksomheder og større virksomheder. Investeringen forventes at give SMV'er mulighed for at komme ind i værdikæden i større målestok.
Investeringen skal støtte tilpasningen af et udviklet produkt eller en udviklet tjeneste og forberedelsen af deres lancering på markedet. Støtteberettigede aktiviteter til tilpasning af et udviklet produkt omfatter yderligere test og integration af testresultater i slutproduktet, rådgivningstjenester, kapacitetsopbygning, gennemførlighedsundersøgelser, produktdesign og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Støtteberettigede aktiviteter til forberedelse af produktlanceringen omfatter udarbejdelse eller revision af en forretningsplan eller markedsføringsplan, markedsundersøgelser og -test, produktafprøvning hos potentielle kunder, forberedelse af produktionen og investering i nulserieprodukter samt operationelle markedsføringsaktiviteter.
Investeringen skal støtte SMV'er med modne innovationsprojekter, der er tæt på at blive lanceret på markedet, og forventes at prioritere forslag, der bidrager til den grønne omstilling.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C1.1.2 R3-I1 Forberedelse af strategiske dokumenter med henblik på den digitale omstilling af økonomien og kunstig intelligens
Formålet med investeringen er at støtte kroatiske virksomheder med at indføre digitale værktøjer i deres drift, udvikle digitale forretningsmodeller og tilegne sig digitale færdigheder. Investeringen skal yde finansiel støtte til indkøb af teknisk bistand til udarbejdelsen af den nationale plan for digital omstilling af den kroatiske økonomi og Republikken Kroatiens nationale plan for udvikling af kunstig intelligens.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.
Investering C1.1.2 R3-I2 Digitaliseringskuponer
Formålet med investeringen er at støtte SMV'er i at udvikle en digital forretningsmodel, styrke deres kapacitet til at digitalisere eller forbedre deres cybersikkerhed gennem indførelse af et voucher-system. Kuponsystemet forventes at omfatte uddannelse og tjenester til forbedring af digitale færdigheder, herunder færdigheder i forbindelse med cloudteknologier, tilpasning af forretningsmodeller til den digitale omstilling, digital markedsføring, cyberrobusthed og udbredelsen af komplekse digitale produkter og tjenester.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.2 R3-I3 Tilskud til digitalisering
Formålet med investeringen er at støtte den digitale omstilling af kroatiske virksomheder ved at yde finansiel støtte til udbredelsen af digitale løsninger i deres forretningsaktiviteter. Denne investering skal yde tilskud til indkøb af digitale værktøjer og udstyr og til styrkelse af digitale færdigheder, herunder færdigheder i forbindelse med cloudteknologier, med henblik på at udvikle og udbrede nye produkter, tjenester og processer.
Støtteberettigede aktiviteter i forbindelse med investeringen omfatter indførelse af en ny forretningsmodel eller en synlig forbedring med hensyn til ny produktionskapacitet eller leveringsmuligheder eller forretningspraksis. Der ydes kun tilskud til finansielt levedygtige virksomheder, der påviser, at de planlagte investeringer er i overensstemmelse med princippet om forbud mod betydelig skade.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.1.2 R4-I1 Støtte til digitale innovationsknudepunkter
Investeringen skal yde finansiel støtte til oprettelse og drift af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Investeringen skal omfatte:
-Finansiering af teknisk bistand til udvikling af den nationale ramme for etablering og overvågning af systemer for digitale innovationsknudepunkter i Kroatien
-Den nationale medfinansiering til oprettelse og drift i tre år af mindst tre nationale europæiske digitale innovationsknudepunkter og
-Oprettelse af et nationalt kontaktpunkt inden for Det Europæiske Centre for Innovation, Advanced Technologies and Skills Development og etablering af en mekanisme til udvikling og overvågning af det nationale digitale innovationsknudesystem.
Aktiviteterne i de europæiske digitale innovationsknudepunkter forventes at omfatte test før investeringer, kompetenceudvikling og uddannelse, adgang til finansiering og udvikling af et innovationsnetværk.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
A.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
1 |
C1.1.1. R1 |
M |
Den kroatiske regerings vedtagelse af strategien for evaluering af forordningens økonomiske virkninger for SMV-sektoren og den ledsagende handlingsplan |
Vedtagelse af strategien og handlingsplanen |
|
|
|
Q4 |
2022 |
MINGOR fokuserer primært på den økonomiske indvirkning af regulering på SMV-sektoren og vedtager en bindende forskriftsmæssig politikstrategi for ministerierne, som klart tildeler ledelsen og det operationelle ansvar i de faser, hvor der gennemføres obligatoriske SMV-test i løbet af lovgivningsprocessen. På grundlag af den lovgivningsmæssige politikstrategi skal der vedtages en handlingsplan med henblik på at tilrettelægge, planlægge, koordinere og overvåge lokalministeriernes gennemførelse af relevante værktøjer og metoder (primært til SMV-test og andre økonomiske analyser af regulering, hvis der konstateres betydelige økonomiske virkninger). |
|
2 |
C1.1.1. R1-I1 |
M |
Digital operationel platform til betaling af gebyrer |
Digital platform til betaling af gebyrer |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Der oprettes en fælles betalingsplatform for obligatoriske gebyrer som en ny e-tjeneste for at optimere den eksisterende administrative proces og tilbyde følgende funktioner:
|
|
3 |
C1.1.1. R1-I1 |
M |
Opgradering af START-systemer |
Start platform med yderligere opgraderede tjenester |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Den digitale platform for oprettelse af selskaber med begrænset ansvar, kaldet START-platformen, skal opgraderes ved at digitalisere yderligere tjenester med henblik på registrering og rapportering og integration af eksisterende opstartsordninger. |
|
4 |
C1.1.1. R1-I1 |
T |
Etablering af fysiske adgangspunkter til START-platformen |
|
Nummer |
0 |
20 |
Q4 |
2024 |
Der skal etableres fysiske adgangspunkter til START-platformen. |
|
5 |
C1.1.1. R1-I1 |
M |
Digitalisering af MINGOR-målrettede processer i henhold til Republikken Kroatiens lov om strategiske investeringsprojekter, loven om investeringsfremme og loven om statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter og yderligere digitalisering og netværkssamarbejde i JRPI-systemet |
Digitalisering af MINGOR-målrettede processer |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Digitalisering af processerne til gennemførelse af den kroatiske lov om strategiske investeringsprojekter, loven om investeringsfremme og loven om statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter og den yderligere digitalisering og netværksdannelse i det fælles register over erhvervsinfrastrukturer (JRPI) |
|
6 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af handlingsplanen for reduktion af ikke-skattemæssige og parafiskale afgifter 2020 |
|
% (i procent) |
0 |
100 |
Q1 |
2022 |
Gennemførelsen af handlingsplanen for reduktion af ikke-skattemæssige og parafiskale afgifter 2020, der blev vedtaget af den kroatiske regering i maj 2020, og som indeholder 33 foranstaltninger til reduktion af ikke-skattemæssige og parafiskale afgifter og 17 foranstaltninger til nedsættelse af honorarer for faglige eksamener, skal give direkte omkostningslempelse til den private sektor. |
|
7 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af foranstaltningerne i handlingsplanerne for at lette den administrative byrde for økonomien 2018, 2019, 2020 |
|
% (i procent) |
61,02 |
95 |
Q4 |
2022 |
Gennemførelse af foranstaltninger til reduktion af den administrative byrde, der er identificeret i handlingsplanerne for 2018, 2019 og 2020, svarende til mindst 95 % af den planlagte omkostningsreduktion. Handlingsplanerne for lettelse af administrative byrder skal optimere og digitalisere de administrative processer, der er udpeget som de mest byrdefulde for den private sektor. Alle byrdebegrænsende foranstaltninger træffes i samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet, handelskamre og faglige sammenslutninger. |
|
8 |
C1.1.1. R1-I2 |
M |
Digitalisering af SMV-konsekvensanalysetesten gennem udvikling af en digital platform for samarbejde mellem koordinatorer, onlineuddannelse og gensidig kommunikation |
Digital platform i drift |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Brugen af IT-konsulenttjenester skal udvikle og oprette en digital platform til gennemførelse af SMV-testen. Platformen skal bestå af en IT-database over SMV-test, en database over standardiserede værdier, der anvendes til at beregne konsekvensanalysen, og skal muliggøre systematisk overvågning af beregnede virkninger, analytiske rapporter og konsekvenssimuleringer. Ud over databasen udgør en integreret del af platformen en portal for gensidig kommunikation og erfaringsudveksling mellem nationale eksperter, der udgør netværket for bedre regulering.
|
|
9 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af foranstaltningerne i den nye handlingsplan til reduktion af ikke-skattemæssige og parafiskale afgifter |
|
Antal (EUR) |
0 |
132 722 808 |
Q4 |
2023 |
Et vigtigt element i vurderingen af erhvervsklimaet er de forskellige afgifter i form af skattelignende afgifter og administrative gebyrer. Alle gebyrer, der følger af bestemmelser om offentlig regulering, og som virksomheder betaler til statslige organer, lokale og regionale myndigheder eller andre organer med offentlige beføjelser, skal analyseres og overvejes.
|
|
10 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af det første sæt foranstaltninger i den nye/femte handlingsplan for lettelse af den administrative byrde for iværksættere |
|
Antal (EUR) |
0 |
132 722 808 |
Q4 |
2024 |
Udviklingen af en ny/femte handlingsplan om lettelse af administrative byrder skal fortsætte optimeringen og digitaliseringen af de administrative processer, der er udpeget som de mest byrdefulde for den private sektor. Den skal skabe gunstigere retlige og administrative rammer for erhvervslivet ved fortsat at gennemføre foranstaltninger til at mindske byrderne, forenkle og gøre erhvervslivet billigere.
|
|
11 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af det andet sæt foranstaltninger i den nye/femte handlingsplan for yderligere at mindske den administrative byrde for iværksættere |
|
Antal (EUR) |
132 722 808 |
265 445 617 |
Q4 |
2025 |
Gennemførelsen af foranstaltningerne i den nye/femte handlingsplan om reduktion af den administrative byrde i økonomien skal reducere iværksætteres byrde på mindst 132 722 808 EUR sammenlignet med målet for 4Q/2024.
|
|
12 |
C1.1.1. R2 |
T |
Forenkling eller fjernelse af mindst 50 reguleringskrav for liberale tjenesteydelser |
|
Nummer |
250 |
300 |
Q4 |
2024 |
Gennemførelse af handlingsplanerne for 2019 og 2020 med henblik på liberalisering af markederne for tjenesteydelser under hensyntagen til anbefalingerne fra projektet for teknisk bistand i samarbejde med Verdensbanken samt henstillinger vedrørende:
|
|
13 |
C1.1.1. R3 |
M |
Om fastlæggelse af en strategisk ramme for fremme af private investeringer |
Vedtagelse af en handlingsplan til fremme af investeringer og ibrugtagning af en digital platform for at koordinere og sikre effektiv international, national og regional investeringsfremme og -støtte. |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Der skal fastlægges en strategisk ramme for fremme af private investeringer baseret på analyser og anbefalinger, der består i vedtagelse og offentliggørelse af den nationale plan for fremme af investeringer 2023-2030, handlingsplanen for fremme af investeringer 2023-2028 og ikrafttrædelsen af en ny lov om investeringsfremme og ibrugtagning af en operationel digital platform for koordinering og effektiv international, national og regional investeringsfremme og -støtte.
|
|
14 |
C1.1.1. R4-I1 |
M |
Offentliggørelse af indkaldelser af forslag til finansiering af investeringer rettet mod miljøvenlige aktiviteter med fastlagte kriterier for støtteberettigelse for ansøgere og projekter (herunder overholdelseskriterier af DNSH-princippet) |
Offentliggørelse af indkaldelse af forslag til tilskud |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Iværksættelse af indkaldelser af forslag om tilskud til støtte for SMV'ers og midcapselskabers grønne omstilling til en energieffektiv økonomi. Tilskuddene skal støtte udviklingen og anvendelsen af grønne teknologier i virksomhedernes forretningsprocesser for at mindske negative klima- og miljøvirkninger, fremme bæredygtig produktion, øge beskæftigelsen i mere bæredygtige job og styrke den lokale og regionale konkurrenceevne (i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet).
|
|
15 |
C1.1.1. R4-I1 |
T |
Tildeling af tilskud til SMV'er og midcapselskaber til investeringer rettet mod miljøvenlige aktiviteter |
|
Nummer |
0 |
290 |
Q4 |
2024 |
Mindst 250 SMV'er og mindst 40 midcapselskaber blev støttet i overensstemmelse med de støtteberettigelses-/udvælgelseskriterier, der er fastsat i milepæl #14
|
|
16 |
C1.1.1. R4-I2 |
M |
Oprettelse af et finansielt instrument til støtte for mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders investeringer |
Aftaler offentliggjort mellem i) det relevante ministerium (MINGOR eller MINFIN) og HAMAG BICRO og mellem ii) det relevante ministerium (MINGOR eller MINFIN) og HBOR om at tilvejebringe gunstige finansieringsvilkår for investeringer og driftskapital, der er nødvendige for at gennemføre investeringerne og/eller øge omfanget af de økonomiske aktørers aktiviteter. |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Foranstaltningen skal tilskynde mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder til at investere i nye teknologier, indkøb af moderne maskiner og udstyr og øget produktions- og servicekapacitet samt grøn omstilling (såsom indførelse af grønne teknologier, indførelse af forretningsmodeller baseret på den cirkulære økonomi, vedvarende energikilder og energieffektivitet).
|
|
17 |
C1.1.1. R4-I2 |
T |
Lån/rentegodtgørelser til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
|
Nummer |
0 |
800 |
Q2 |
2026 |
Ydelse af 800 lån/rentegodtgørelser fra HAMAG BICRO til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i overensstemmelse med investeringspolitikken og kriterierne for støtteberettigelse i henhold til milepæl kel 16.
|
|
18 |
C1.1.1. R4-I2 |
T |
Lån/rentegodtgørelser til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
|
Nummer |
0 |
500 |
Q2 |
2026 |
Ydelse af 500 lån/rentegodtgørelser fra HBOR til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i overensstemmelse med investeringspolitikken og støtteberettigelseskriterierne i milepæl #16. |
|
19 |
C1.1.1. R4-I3 |
M |
Etablering af finansielle instrumenter til støtte for investeringer foretaget af midcapselskaber og store virksomheder |
Aftale mellem det kompetente ministerium (MINGOR eller MINFIN) og HBOR om at tilvejebringe gunstige (incitamenter) finansieringsvilkår og garantier for investeringer og driftskapital, der er nødvendige for at foretage investeringerne og/eller øge omfanget af den økonomiske aktivitet, der offentliggøres. |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Der oprettes en ny "paraplygarantifond" med fokus på midcapselskaber og store virksomheder med henblik på at udstede garantier for investeringslån og driftskapitallån, der er nødvendige for gennemførelsen af investeringer og væksten i midcapselskaber og store enheder. Den samlede tildeling til paraplygarantifonden beløber sig til 79 633 685 EUR
|
|
20 |
C1.1.1. R4-I3 |
T |
Antal støttede projekter for midcapselskaber og store virksomheder |
|
Nummer |
0 |
150 |
Q2 |
2026 |
Mindst 150 projekter (i alt mindst 331 807 021 EUR) i midcapselskaber og store enheder, der støttes af garantier/tilskud fra garantifonden under genopretnings- og resiliensfaciliteten til investeringer og driftsfonde til projekter i overensstemmelse med investeringspolitikken og kriterierne for støtteberettigelse under de relevante milepæle |
|
21 |
C1.1.1. R4-I4 |
M |
Oprettelse af et finansielt instrument til mere favorabel finansiering af offentlige enheder |
Aftale mellem det kompetente ministerium (MINGOR eller MINFIN) og HBOR om støtteberettigelses- og forenelighedskriterier for aktiviteter og støttemodtagere under foranstaltningerne |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Finansiel støtte til virksomheder og institutioner, der ejes af staten eller lokale og regionale offentlige enheder med gunstige betingelser for at stimulere investeringer i i) den nødvendige økonomiske, kommunale, transport- og sociale infrastruktur og ii) investeringer i nye teknologier og systemer, der er nødvendige for at øge effektiviteten i offentlige enheder med henblik på at forbedre kvaliteten af de offentlige tjenester og reducere omkostningerne ved finansiering af den offentlige sektor.
|
|
22 |
C1.1.1. R4-I4 |
T |
Bevillinger til projekter i den offentlige sektor |
|
Nummer |
0 |
132 722 808 |
Q2 |
2026 |
Ydelse af lån med rentegodtgørelse på mindst 132 722 808 EUR fra HBOR til projekter i den offentlige sektor i overensstemmelse med investeringspolitikken og kriterierne for støtteberettigelse under milepæl ¬ 21. |
|
23 |
C1.1.1. R5-I1 |
M |
Oprettelse af et egenkapital- og kvasi-egenkapitalinstrument (PE) |
aftalen mellem det kompetente ministerium (MINGOR eller MINFIN) og HBOR om investeringer i venturekapitalfonde, forøgelsen af eksisterende kapitalfonde udviklet i samarbejde med EIF og/eller udvikling af nye fonde og/eller saminvesteringer |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Som led i det eksisterende samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) opretter HBOR et finansielt instrument, der tager sigte på at øge eller nå op på den maksimale størrelse af private equity- og venturekapitalfonde, der er aktive på det kroatiske marked, og oprette nye fonde og/eller saminvesteringer.
|
|
24 |
C1.1.1. R5-I1 |
T |
Investeringer i egenkapital- og kvasiegenkapitalinstrumenter |
|
Nummer |
0 |
29 862 632 |
Q2 |
2026 |
En investering på 29 862 632 EUR i egenkapital- og/eller kvasi-egenkapitalinvesteringsfonde og venturekapitalfonde eller saminvestering med fonde, alt sammen i overensstemmelse med investeringspolitikken og kriterierne for støtteberettigelse, der er defineret i de relevante milepæle #23. |
|
25 |
C1.1.1. R6 |
M |
Ændringer af de retlige rammer |
Ikrafttrædelse af loven om elektroniske medier og loven om ophavsret og beslægtede rettigheder |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Ændringerne af loven om elektroniske medier og loven om ophavsret og beslægtede rettigheder skal hjælpe virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer med at tilpasse deres virksomheder til det digitale indre marked og EU's og Kroatiens nye lovgivningsmæssige rammer, styrke kapaciteten til at tilpasse sig og hurtigt omdanne sig til nye forretningsbetingelser, opnå konkurrenceevne og udnytte markedets potentiale. |
|
26 |
C1.1.1. R6-I1 |
T |
Investeringer i de kulturelle og kreative industriers omstilling og konkurrenceevne |
|
Nummer |
0 |
100 |
Q2 |
2026 |
Mindst 100 støtteforanstaltninger til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og andre juridiske og fysiske personer (inden for kulturelle og kreative industrier, herunder arkitektur, audiovisuelle aktiviteter, herunder videospil, medier, kulturarv, design, scenekunst, bøger og forlagsvirksomhed, anvendt og visuel kunst) for at styrke deres evne til at tilpasse sig de nye lovgivningsmæssige rammer for det digitale indre marked og til at skabe, fremme og distribuere nye innovative produkter og tjenester.
|
|
27 |
C1.1.1. R6-I2 |
M |
Oprettelse af et system til faktatjek |
System til faktatjek på plads |
|
|
|
Q2 |
2026 |
For at hjælpe med at bekæmpe desinformation opretter agenturet for elektroniske medier et system til faktatjek i medierne, herunder udvikling af procedurer og regler, oprettelse af registre og styrkelse af faktatjekkeres digitale kompetencer samt udvikling af teknologiske programmer, platforme og mediekommunikationssystemer og oprettelse af en database.
|
|
28 |
C1.1.2. R1 |
M |
Om ændring og supplering af den retlige ramme for FoU-skatteincitamenter |
Ikrafttræden af lov om ændring af lov om statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Med henblik på at øge antallet af virksomheder, der investerer i FoU, og øge de private investeringer i FoU, træder ændringer af de retlige rammer for FoU-skatteincitamenter i kraft. Ændringer af statsstøtteloven skal foretages på grundlag af resultaterne af den analyse, der er foretaget af det nuværende skatteincitamentsystems hensigtsmæssighed og effektivitet, og skal inddrage relevante interessenter, navnlig MFIN og skatteforvaltningen. MINGOR forbereder juridiske ændringer og forelægger dem for den parlamentariske procedure. |
|
29 |
C1.1.2. R2-I2 |
T |
Støtte til SMV'er med henblik på opgradering af forvaltningskapaciteten |
|
Nummer |
0 |
150 |
Q4 |
2025 |
Mindst 150 små og mellemstore virksomheder modtager erhvervsrådgivningsstøtte for at forbedre deres forretningsplaner, deres forvaltningskapacitet eller individuelle mentorordninger og coaching under programmet "Investering i SMV'ers forvaltningskapacitet" med henblik på at forbedre SMV'ernes forvaltningskapacitet. |
|
30 |
C1.1.2. R2-I3 |
T |
Tildeling af støtte til stimulering af nystartede virksomheder i højteknologi- og vidensektorer |
|
Nummer |
0 |
141 |
Q2 |
2025 |
Tildeling af støtte efter evalueringer af projektforslag under indkaldelsen af "ikke-tilbagebetalingspligtig startstøtte" med det formål at stimulere væksten i nystartede virksomheder i den prækommercielle fase i højteknologi- og vidensektoren gennem støtte til produktudvikling, øget produktionskapacitet og investeringsparathed med mindst 141 nystartede virksomheder, der modtager støtte. |
|
31 |
C1.1.2. R2-I4 |
T |
Støtte til opstartsvirksomheders vækst gennem etablering af acceleratorprogram. |
|
Nummer |
0 |
120 |
Q2 |
2026 |
Accelerator-programmet skal øge investeringsparatheden og støtte væksten i nystartede virksomheder. Formålet med programmet er at have en tre-års overlevelsesrate på over 70 % blandt deltagere, der afslutter accelerationscyklussen. Der bør ydes støtte til mindst 120 nystartede virksomheder gennem acceleratorprogrammet |
|
32 |
C1.1.2. R2-I5 |
T |
Støtte til projekter til kommercialisering af innovation |
|
Nummer |
0 |
95 |
Q4 |
2024 |
Støtte til mindst 95 små og mellemstore virksomheder med modne innovationsprojekter (teknologisk modenhedsniveau 7 eller derover) med henblik på kommercialisering og internationalisering af deres markedsførings-, salgs- og distributionsaktiviteter i forbindelse med et innovativt produkt, der lanceres på hjemmemarkedet.
|
|
33 |
C1.1.2. R3-I2 |
T |
Tilskud i form af kuponer |
|
Nummer |
0 |
9 954 211 |
Q2 |
2026 |
Mindst 500 SMV'er modtager 9 954 211 EUR (75 000 000 HRK) støttekuponer til digitalisering. Der skal stilles værdikuponer til rådighed efter evaluering af projektforslag under indkaldelsen vedrørende "digitale vouchere" og kan anvendes til at hjælpe medarbejderne med at forbedre digitale færdigheder, herunder færdigheder i forbindelse med cloudteknologier, teste bæredygtigheden af idéer og udforme strategier for eventuel digital omstilling, forhøre sig om digitale markedsføringstjenester, øge cybersikkerheden ved at indføre sikkerhedskontrol af systemet eller til udvikling eller udbredelse af komplekse digitale produkter og tjenester. |
|
34 |
C1.1.2. R3-I3 |
T |
Tilskud til den digitale omstilling af kroatiske SMV'er |
|
Nummer |
0 |
27 340 899 |
Q2 |
2026 |
Tilskud efter evalueringen af projektforslag under indkaldelsen af forslag til "tilskud til digitalisering" med det formål at støtte den digitale omstilling af kroatiske SMV'er ved at yde finansiel støtte til udbredelsen af digitale løsninger, og mindst 160 SMV'er nyder godt af den tildelte støtte.
|
|
35 |
C1.1.2. R4-I1 |
T |
Oprettelse af europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH) |
|
Nummer |
0 |
3 |
Q4 |
2025 |
Oprettelse og drift af mindst 3 europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH), der leverer tjenester til SMV'er inden for områderne i) test før investering, ii) kompetenceudvikling og uddannelse, iii) adgang til finansiering og iv) netværkssamarbejde og udvikling af innovative økosystemer. |
B. KOMPONENT 1.2: ENERGIOMSTILLING TIL EN BÆREDYGTIG ØKONOMI
Formålet med denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er at lette dekarboniseringen af energi- og transportsektoren, herunder udvikling af innovative teknologier, og bidrage til at nå 2030-målet om en andel af vedvarende energikilder på 36,6 %, som blev fastsat i Kroatiens nationale energi- og klimaplan, og opfylde Kroatiens bidrag til EU's energieffektivitetsmål på 32,5 % senest i 2030. Det har også til formål at bidrage til det øgede mål for andelen af vedvarende energi inden for transport på 14 % inden 2030. Reformerne i komponenten skal bestå af lovgivningsmæssige initiativer til i) at fjerne hindringer og administrative procedurer, der hæmmer udbredelsen af vedvarende energikilder, ii) færdiggør certificeringen af gastransmissionssystemoperatøren Og iii) fremme anvendelsen af alternative brændstoffer inden for transport, herunder brint og avancerede biobrændstoffer.
Komponentens reformer og investeringer forventes at bidrage til den grønne omstilling og til at nå klimamålet ved at reducere drivhusgasemissionerne i energi- og transportsektoren i overensstemmelse med den nationale energi- og klimaplan.
Disse investeringer og reformer skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger til Kroatien om behovet for at "fokusere investeringsrelateret politik på [...] energieffektivitet, vedvarende energi" (landespecifik henstilling 3 og 2019) og "fokusere investeringerne på den grønne [...] omstilling, navnlig på [...] ren og effektiv produktion og anvendelse af energi" (landespecifik henstilling 3 og 2020).
B.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C.1.2.R1 — dekarbonisering af energisektoren
Formålet med reformen er at lette dekarboniseringen af energi- og transportsektoren og støtte det nationale bidrag til Unionens mål for vedvarende energi. Reformen skal omfatte:
-Lovgivningsmæssige ændringer af loven om elmarkedet og loven om højeffektiv kraftvarmeproduktion for at mindske lovgivningsmæssige og administrative hindringer for udviklingen af projekter for vedvarende energi baseret på resultaterne af en grundig analyse af den eksisterende flaskehals og efter offentlige høringer samt indførelsen af et præmiebaseret system til støtte for investeringer i vedvarende energikilder.
-Lovændringer til loven om statslige aktiver med henblik på at fuldføre adskillelsen af transmissionsaktiviteterne på gasmarkedet. Ændringerne skal adskille tilsynet med den statsejede gastransmissionssystemoperatør (TSO) fra statsejede forsynings- og produktionsaktiviteter som en forudsætning for den nationale energimyndigheds certificering af transmissionssystemoperatørerne.
-Vedtagelse af en ny lov om alternative brændstoffer inden for transport for at skabe en lovramme for anvendelse af alternative brændstoffer i transportsektoren og fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer og brint inden for transport. Der skal udarbejdes en strategi for udvikling af brint, som fastlægger 2030-målene for produktion af grøn brint i Kroatien.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C1.2.R1-I1 Revitalisering, bygning og digitalisering af energisystemet og støtte til infrastruktur til dekarbonisering af energisektoren
Formålet med denne investering er at støtte elektrificering og dekarbonisering af energisektoren ved at opgradere og digitalisere det kroatiske elnet til transmission og distribution. Dette forventes at muliggøre etablering af ny vedvarende kapacitet, bedre tilslutning af det sydøstlige net samt tilslutning af seks øer til fastlandet med henblik på at åbne deres potentiale for produktion af vedvarende energi og sikre, at elektricitet fra vedvarende energikilder kan strømme fra det sydlige Kroatien, hvor de fleste vedvarende energikilder kan anvendes, mod nord, hvor størstedelen af elektriciteten forbruges. Denne investering forventes at bidrage direkte til gennemførelsen af den 10-årige netudviklingsplan ved transmissionssystemoperatøren Hrvatski operatør prijenosnog sustava d.o.o. (HOPS) med fokus på de vigtigste elementer for at sikre systemets stabilitet og skabe forudsætninger for udvikling af vedvarende energikapacitet. Investeringen skal omfatte følgende aktiviteter:
-Opgradering af 550 km højspændingsnet (220/110 kV) skal gøre det muligt at tilslutte 1 500 MW vedvarende energiforsyningskapacitet til nettet.
-Opgradering af undersøiske kabler, der forbinder seks større øer med fastlandet (Krk, Cres, Lošinj, Brač, Hvar og Korčula).
-Modernisering af distributionssystemet, herunder indkøb og ibrugtagning af 40 000 intelligente målere og udvikling af et "intelligent net".
-opførelse af ny energilagring (20 MW).
Disse investeringer gennemføres af den kroatiske eltransmissionssystemoperatør (HOPS) og eldistributionssystemoperatøren (HEP-ODS).
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.2.R1-I2 Fremme af energieffektivitet, varme og vedvarende energi for at dekarbonisere energisektoren
Formålet med denne investering er at decarbonisere fjernvarmesystemer og øge energieffektiviteten i industrielle produktionsprocesser og øge anvendelsen af vedvarende energikilder. Denne investering skal omfatte to delforanstaltninger:
-Geotermisk energi til fjernvarme — denne delforanstaltning skal omfatte udarbejdelse af projektdokumentation og efterforskningsboring med henblik på anvendelse af geotermisk energi til fjernvarme i 6 kommuner. Denne foranstaltning omfatter ikke støtte til fjernvarmesystemer, der anvender fossile energikilder, eller til investeringer i anlæg, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem (ETS).
-Indførelse af en støtteordning med henblik på at yde investeringsstøtte til små og mellemstore og store virksomheder for at øge energieffektiviteten i de industrielle produktionsprocesser i energiintensive fremstillingsindustrier. Over 50 virksomheder forventes at drage fordel af denne støtte.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS), der opnår forventede drivhusgasemissioner, som ikke ligger væsentligt under de relevante benchmarks. Mandatet kræver også, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med den relevante EU-miljølovgivning og national miljølovgivning, kan udvælges med fokus på støtte til miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivitet i SMV'er (og store virksomheder).
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.2.R1-I3 Brintanvendelse og nye teknologier
Formålet med denne investering er at forbedre anvendelsen af brint og nye teknologier i Kroatien for at reducere drivhusgasemissionerne i transportsektoren og industrien.
Denne investering skal omfatte tre særskilte aktiviteter:
-Produktion af vedvarende brint ved opførelse af en elektrolyserkapacitet på mindst 10 MW. Denne investering skal gennemføres af INA — Industrija nafte d.d. og skal være i fuld overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.
-Etablering af infrastruktur for vedvarende energi til transport gennem opførelse af 6 brintladestationer. Denne foranstaltning gennemføres ved et udbud, der efter planen skal iværksættes senest den 31. december 2022.
-Opførelse af anlæg til opsamling og lagring af kulstof med en lagerkapacitet på 190 000 t CO2/år ved installation af kemikalier under EU ETS Petrokemija Kutina.
Denne investering forventes at resultere i en reduktion af drivhusgasemissionerne på anlægget i Petrokemija, som ligger væsentligt under det benchmark, der er fastsat for anlægget som et ETS-anlæg. Der må ikke være nogen teknologiske anvendelser, og der må heller ikke være nogen form for anlæg eller udstyr, der er udviklet med henblik på en øget oliegenvindingsapplikation (EOR) og øget olieproduktion. Det skal sikres, at en eventuel udvinding af olie eller gas er begrænset til de nødvendige behov for styring af trykket og sikring af lagringsanlæggenes sikkerhed, og at en sådan udvinding kun må finde sted, hvis det er nødvendigt for at garantere sikker lagring af CO2. CO2 med olie eller gas, der kan udvindes, udskilles og føres tilbage med henblik på permanent lagring.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.2.R1-I4 Biorefinaderi til fremstilling af avancerede biobrændstoffer Sisak
Formålet med denne investering er at øge andelen af vedvarende energi i transportsektoren og støtte dekarboniseringen af transportsektoren ved at skabe produktionskapacitet for avancerede biobrændstoffer.
Investeringen, der gennemføres af olieselskabet INA d.d., består i opførelse og idriftsættelse af et bioraffinaderi med en årlig produktionskapacitet på 55 000 ton avanceret bioethanol samt opførelse af anlæg til opsamling og lagring af kulstof (CCS) med en årlig lagerkapacitet på 52 000 ton CO2.
Der må ikke være nogen teknologiske anvendelser, og der må heller ikke være nogen form for anlæg eller udstyr, der er udviklet med henblik på en øget oliegenvindingsapplikation (EOR) og øget olieproduktion. Det skal sikres, at en eventuel udvinding af olie eller gas er begrænset til de nødvendige behov for styring af trykket og sikring af lagringsanlæggenes sikkerhed, og at en sådan udvinding kun må finde sted, hvis det er nødvendigt for at garantere sikker lagring af CO2. CO2 med olie eller gas, der kan udvindes, udskilles og føres tilbage med henblik på permanent lagring.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
Denne investering skal være afsluttet senest den 2026. juni 30.
B.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
36 |
C1.2. R1 |
M |
Offentliggørelse af et vurderingsdokument med anbefalinger til at fjerne hindringer og administrative procedurer, der hæmmer en større udbredelse af vedvarende energikilder |
Offentliggørelse af et vurderingsdokument fra ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Dokumentet skal indeholde en vurdering af og anbefalinger om politiske foranstaltninger, der har til formål at mindske hindringer og administrative procedurer, der hæmmer en større udbredelse af vedvarende energikilder. Analysen og henstillingerne skal også omfatte foranstaltninger til fremme af VE-egetforbrug og VE-fællesskaber. |
|
37 |
C1.2. R1 |
M |
Ikrafttræden af lovgivning og/eller lovgivning med henblik på at forbedre udbredelsen af vedvarende energikilder, herunder indførelse af et præmiebaseret system til støtte for vedvarende energikilder. |
Ikrafttrædelse af lovgivning og/eller lovgivning |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Den reviderede lov om elmarkedet og loven om højeffektiv kraftvarmeproduktion skal mindske hindringer og administrative procedurer, der hæmmer en større udbredelse af vedvarende energikilder, herunder foranstaltninger til fremme af VE-egetforbrug og VE-fællesskaber. Det prisbaserede system til støtte for vedvarende energikilder vil være fuldt funktionsdygtigt. |
|
38 |
C1.2. R1 |
M |
Ikrafttrædelsen af loven om ændring af loven om statslige aktiver, som skal udgøre et retsgrundlag for fuldstændig adskillelse af forvaltningen af gastransmissionssystemoperatøren (Plinacro) fra statsejede produktions- og forsyningsaktiviteter. |
Ikrafttrædelse af loven om ændring af loven om statens aktiver |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Loven om ændring af loven om statslige aktiver udgør retsgrundlaget for certificering af gastransmissionssystemoperatøren Plinacro. |
|
39 |
C1.2. R1-I1 |
M |
Byggetilladelse til opgradering af højspændingsnettet |
Byggetilladelse udstedt af ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver |
|
|
|
Q2 |
2023 |
Byggetilladelse udstedt efter screening og/eller passende vurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, udført i forhold til lokalitetens specifikke bevaringsmålsætninger i overensstemmelse med kravene i direktivet. Der skal fremlægges dokumentation for, at projektet ikke har en væsentlig indvirkning på integriteten af de pågældende Natura 2 000-områder. |
|
40 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Opgradering af underjordiske kabler, der forbinder 6 øer med fastlandet færdiggjort |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q2 |
2024 |
Mindst seks øer skal have en opgraderet elnetforbindelse til fastlandet (de planlagte øer er Krk, Cres, Lošinj, Brač, Hvar og Korčula). Investeringen vil omfatte udskiftning af gamle undersøiske kabler med nye miljøvenlige kabler |
|
41 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Opgraderingen af højspændingsnettet (220/110 kV) afsluttet |
Afslutning af opgraderingen af højspændings- og mellemspændingsnettet (220/110 kV) |
km |
0 |
300 |
Q3 |
2024 |
Mindst 300 km højspændingsledninger opgraderet, hvilket skal styrke nettilslutningerne og skabe forudsætninger for at stabilisere systemet og frigøre potentialet for vedvarende energi i det sydlige Kroatien.
|
|
42 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Yderligere 1 500 MW VE-kapacitet, der er tilsluttet nettet. |
|
Nummer |
0 |
1 500 |
Q4 |
2024 |
Mindst 1 500 MW ny installeret VE-kapacitet, der er tilsluttet nettet inden udgangen af 2024. |
|
43 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Antal nye forbrugere, der er tilsluttet det intelligente net |
|
Nummer |
0 |
40 000 |
Q4 |
2024 |
Der er installeret mindst 40 000 intelligente elmålere, og nye forbrugere er tilsluttet et intelligent net. |
|
44 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Opgraderingen af højspændingsnettet (220/110 kV) afsluttet |
Afslutning af opgraderingen af højspændings- og mellemspændingsnettet (220/110 kV) |
km |
0 |
550 |
Q2 |
2026 |
Mindst 550 km højspændingsledninger opgraderet, hvilket skal styrke nettilslutningerne og skabe forudsætninger for at stabilisere systemet og frigøre potentialet for vedvarende energi i det sydlige Kroatien.
|
|
45 |
C1.2. R1-I2 |
M |
Regeringens vedtagelse af et energieffektivitetsprogram for dekarbonisering af energisektoren |
Ikrafttræden af energieffektivitetsprogrammet for dekarbonisering af energisektoren, der er udviklet af ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Energieffektivitetsprogrammet skal fastlægge områder for investeringer i energieffektivitet og fjernvarmesystemer, herunder investeringsprioriteter frem til 2030. Investeringsplanlægningen skal omfatte modernisering af fjernvarmesystemer og energiintensive industrier med fokus på energieffektivitet og potentiale for vedvarende energi.
|
|
46 |
C1.2. R1-I2 |
T |
Antal virksomheder, der modtager støtte til energieffektivitet og brug af vedvarende energi i industrien |
|
Nummer |
0 |
50 |
Q4 |
2021 |
50 kontrakter tildelt de begunstigede virksomheder efter et offentligt udbud til støtte for vedvarende energikilder og energieffektivitetsforanstaltninger i små, mellemstore og store virksomheder.
|
|
47 |
C1.2. R1-I2 |
T |
Indgåede kontrakter om udnyttelse af geotermisk potentiale inden for fjernvarme |
|
Nummer |
0 |
8 |
Q4 |
2024 |
Efter et offentligt udbud vil der blive indgået mindst otte bygge- og anlægskontrakter med henblik på at udforske geotermisk potentiale inden for fjernvarme.
|
|
48 |
C1.2. R1-I2 |
M |
Resultater af geotermisk potentiale for fjernvarme gjort offentligt tilgængelige |
Resultater offentliggjort på det kroatiske kulbrinteagenturs websted |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Resultaterne af forsøgsaktiviteterne skal gøres offentligt tilgængelige og offentliggøres på kulbrinteagenturets websted. Al relevant dokumentation og analyse vil blive delt med de støttemodtagende kommuner. |
|
49 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Ikrafttræden af loven om alternative transportbrændstoffer |
Ikrafttræden af loven om alternative brændstoffer til transport |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Senest i 3Q/2021 trådte loven om alternative transportbrændstoffer i kraft og i overensstemmelse med gældende EU-ret. Loven skal fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer/brint inden for transport. |
|
50 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Vedtagelse af strategien for udvikling af brint |
Ikrafttrædelse af brintstrategien for Kroatien |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Strategien for udvikling af brint skal omfatte kvantificerede mål for produktionspotentialet for grøn brint inden 2030 baseret på elektrolyse. Strategien skal navnlig redegøre for grøn brints potentielle rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. |
|
51 |
C1.2. R1-I3 |
T |
Ny brintproduktionskapacitet installeret |
|
MW |
0 |
10 |
Q2 |
2025 |
Nyt anlæg, der er opført og sat i drift, og som installerer en brintproduktionskapacitet på 10 MW ved elektrolyse.
|
|
52 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Offentligt udbud om yderligere brintkapacitet |
|
|
|
1 |
Q2 |
2026 |
Offentligt udbud om opførelse af anlæg, der skal installere 20 MW brintproduktionskapacitet ved elektrolyse. |
|
53 |
C1.2. R1-I3 |
T |
Der er bygget mindst 6 brintladestationer til biler, busser og tunge køretøjer |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q2 |
2026 |
Op til 2Q/2026: mindst 6 brintladestationer bygget til biler, busser og tunge køretøjer. Aftappere vil være baseret på mindst 100 kg brint med potentiale til at øge kapaciteten, hvis det er nødvendigt. |
|
54 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Pilotinvesteringer vedrørende CO2-opsamling og geologisk lagring (CCS) fuldført og fuldt operationel med en kapacitet på 190 000 ton CO2/year |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2026 |
Kulstofopsamling og geologisk lagring (CCS) vil blive placeret ved siden af et petrokemisk industrianlæg i Kutina. Det vil have en kapacitet på 190 000 t CO2 om året, og der vil blive lagret i alt 5 mio. ton CO2.
|
|
55 |
C1.2. R1-I4 |
M |
Plan for produktion og anvendelse af biobrændstoffer inden for transport vedtaget |
Ikrafttræden af planen og programmet for produktion og anvendelse af biobrændstoffer inden for transport |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Planen for produktion og anvendelse af biobrændstoffer inden for transport træder i kraft. Planen skal indeholde en politik til fremme af produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer inden for transport i Republikken Kroatien. Planen skal omfatte en løbende gennemgang og vurdering af situationen på markedet for biobrændstoffer, nye forretningsmodeller, interessenter og foranstaltninger til fremme af øget produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer inden for transport. |
|
56 |
C1.2. R1-I4 |
M |
Byggetilladelse til opførelse af bioraffinaderier og pilotinvesteringer i kulstofopsamling og geologisk lagring (CCS) |
Byggetilladelse udstedt af byggeministeriet |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Der er givet byggetilladelse efter en miljøkonsekvensvurdering og en gennemførlighedsundersøgelse af investeringer i bioraffinaderier og kulstofopsamling og geologisk lagring, herunder vurdering af seismiske risici. Miljøkonsekvensvurderingen skal udføres i overensstemmelse med godkendelsesprocedurerne i henhold til VVM-direktivet i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU og med screening og/eller passende vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet. Der skal fremlægges dokumentation for, at projektet ikke har en væsentlig indvirkning på integriteten af de pågældende Natura 2 000-områder. |
|
57 |
C1.2. R1-I4 |
T |
Opførelse og drift af bioraffinaderier |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2026 |
Opførelse og drift af bioraffinaderier med en årlig produktionskapacitet på 55 000 ton avanceret bioethanol.
|
|
58 |
C1.2. R1-I4 |
T |
Pilotinvesteringer i kulstofopsamling og geologisk lagring (CCS) er gennemført og fuldt operationel med en kapacitet på 52,000 t CO2 om året |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2026 |
Projektet vedrørende opsamling og geologisk lagring af kulstof (CCS) færdiggøres og drives med en årlig lagringskapacitet på 52 000 ton CO2 pr. år. Den vil blive placeret ved siden af bioraffinaderiet med en samlet lagerkapacitet på 6 mio. ton CO2.
|
C. KOMPONENT 1.3: BEDRE VANDFORVALTNING OG AFFALDSHÅNDTERING
Formålet med denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til at bevare miljøet, bevare biodiversiteten og klimatilpasningen og dermed skabe betingelserne for at styrke den økologiske, sociale og økonomiske modstandsdygtighed.
De planlagte investeringer under element 1.3 tager sigte på at mindske investeringsunderskuddet i vand- og affaldshåndteringssektorerne, der anslås til næsten 7 % af Kroatiens BNP i 2019. Investeringerne skal understøttes af reformer til konsolidering af vandsektoren og forbedring af vandforvaltningen i hele Kroatien. Desuden skal der vedtages ny affaldslovgivning og affaldshåndteringsplaner for at fremme den cirkulære økonomi i overensstemmelse med EU's nye handlingsplan for den cirkulære økonomi.
Disse investeringer og reformer skal bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der blev rettet til Kroatien i 2019 og 2020, om behovet for at "fokusere investeringsrelateret politik på [...] miljøinfrastruktur, idet der tages hensyn til regionale forskelle" (landespecifik henstilling 3 og 2019) og "fokusere investeringerne på den grønne [...] omstilling, navnlig på miljøinfrastruktur" (landespecifik henstilling 3 og 2020).
C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C1.3 R1 — Gennemførelse af vandforvaltningsprogrammet
Formålet med denne reform er at afhjælpe fragmenteringen af offentlige vandforsyningsselskaber i Kroatien. Den har til formål at konsolidere og reducere antallet af vandleverandører for at forbedre deres effektivitet og forvaltning. Denne reform indfører et benchmarkingsystem til overvågning og rapportering af vandtjenesteleverandørers operationelle og finansielle resultater og bidrager til at forbedre den langsigtede bæredygtighed af investeringer i infrastruktur.
Denne reform gennemføres ved, at ændringer af fire vedtægter træder i kraft:
-forordningen om tjenesteydelsesområder
-forordningen om evaluering af vandoperatørers præstationer, herunder indførelse af benchmarkingsystemet
-forordningen om metoden til fastsættelse af priser for forsyningspligtydelser og
-forordningen om særlige betingelser for levering af forsyningspligtydelser.
Reformen skal omfatte udvikling af et flerårigt investeringsprogram for vand- og spildevandsinfrastruktur for at sikre en sammenhængende gennemførelse af investeringerne i C1.3 R1-I1 og C1.3 R1-I2 samt komplementaritet med anden EU-finansiering.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C.1.3 R1-I1 — Udviklingsprogram for offentlig kloakspildevand
Formålet med denne investering er at opnå renovering og rehabilitering af 775 km offentlige kloaknet. og opførelse og idriftsættelse af 12 spildevandsrensningsanlæg med henblik på at sikre adgang til passende spildevandsrensning for yderligere 12 % af befolkningen.
Investeringen skal finansiere følgende to delforanstaltninger:
-Forbedring af den offentlige kloakinfrastruktur, herunder indkøb af udstyr, etablering af kontrolstyring og geografiske informationssystemer samt tilsyn med arbejdet. Der ydes finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med projektmodtagerne, linjeministeriet og det nationale vandforsyningsselskab, de kroatiske farvande.
-Opgraderinger af udvalgte dele af kloaksystemet, herunder udvidelse og genopbygning af dele af kloaknettet. En del af finansieringen skal øremærkes specifikt til udvikling af landdistrikter, hvor kvaliteten af vandforsyningen halter bagefter det nationale gennemsnit. Finansieringen tilvejebringes af genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med støttemodtageren og de kroatiske farvande.
Denne investering skal gennemføres ved hjælp af tilskud til kommuner, hvor modne projekter prioriteres. Investeringsprogrammet for udvikling af vand- og spildevandsinfrastruktur (reform C1.3 R1) fastlægger prioriteringen af projekterne og anvendelsen af anden finansiering, herunder fra EU-programmer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C.1.3 R1-I2 — Udviklingsprogram for offentlig vandforsyning
Formålet med denne investering er at opnå renovering og rehabilitering af 956 km offentlige vandforsyningsnet i Kroatien for at forbedre drikkevandsforsyningen og reducere vandspild. Investeringen skal omfatte udstyring af 526 vandindvindingssteder med det nødvendige udstyr til at sikre sporing og rationel udnyttelse af vandressourcerne. Formålet med denne investering er at etablere adgang til drikkevand via forbedrede offentlige vandforsyningssystemer for omkring 45 000 mennesker og samtidig reducere vandtabet i de offentlige vandforsyningssystemer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, med 25 %. På nationalt plan reduceres vandtabet med 7 %.
Denne investering består af to delforanstaltninger:
-Indkøb og installation af måleudstyr på vandindvinding. Finansieringen tilvejebringes af genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med de kroatiske farvande.
-Udvikling af vandforsyningen i Kroatien, herunder rehabilitering af vandforsyningsnet i landdistrikter, bjergområder og demografisk ugunstigt stillede områder. Finansieringen tilvejebringes af genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med støttemodtageren og de kroatiske farvande.
Denne investering skal gennemføres ved hjælp af tilskud til kommuner. Investeringsprogrammet for udvikling af vand- og spildevandsinfrastruktur, der er fastlagt i reformen C1.3 R1, fastlægger prioriteringen af projekterne og anvendelsen af anden finansiering, herunder fra EU-programmer.
Investeringen består i at bygge drikkevandsforsyningssystemer med et gennemsnitligt energiforbrug på ≤ 0,5 kWh eller et infrastrukturlækageindeks (ILI) på ≤ 1,5 og i renovering af eksisterende drikkevandsforsyningssystemer for at reducere det gennemsnitlige energiforbrug med mere end 20 % eller mindske udsivningen med mere end 20 %.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C.1.3 R1-I3 — Katastrofeforebyggelsesprogram
Formålet med denne investering er at forbedre foranstaltningerne til beskyttelse mod oversvømmelse for 20 000 indbyggere i Kroatien, prioritere naturbaserede løsninger ved at puste nyt liv i vandløb, forbinde forladte søer og skabe sekundære habitater i vådområder samt fjerne invasive arter.
Denne investering skal omfatte to delforanstaltninger:
-Programmet for begrænsning af oversvømmelsesrisikoen vil fokusere på at mindske risikoen for oversvømmelser i de største kroatiske floder i Donaus opland. Foranstaltningerne til beskyttelse mod oversvømmelse vil indebære defensive dæmninger med brede oversvømmelsesområder langs vandløb i overensstemmelse med naturbaserede løsninger og princippet om at "give plads til floder".
-Revitalisering af ferskvandssystemer, herunder regenerering og beskyttelse af Mirna-flodområdet, Vranskosøen og Trakoscansøen, samt fjernelse af invasive arter i den beskyttede Neretva Delta.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C1.3 R2. — Gennemførelse af bæredygtig affaldshåndtering.
Formålet med denne reform er at skabe en ny retlig ramme for at lette affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse med henblik på at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi. Reformen skal omfatte ikrafttrædelsen af den nye lov om affaldshåndtering med henblik på at reducere andelen af blandet kommunalt affald og indføre en miljømoduleringsmetode for ordninger for udvidet producentansvar (EPR).
Denne reform skal omfatte vedtagelsen af to affaldshåndteringsplaner for perioderne 2017-2022 og 2023-2029.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Investering C1.3 R2-I1 — program for reduktion af affaldsbortskaffelse
Formålet med denne investering er at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til at reducere deponering og fremme genanvendelse, herunder opførelse og udrustning af sorteringsanlæg til særskilt indsamlet kommunalt affald, anlæg til særskilt indsamlet bioaffald, genbrugsstationer og genbrugsværfter til bygge- og anlægsaffald og etablering af genbrugscentre. Denne investering forventes at reducere andelen af kommunalt affald, der sendes til deponeringsanlæg, med 30 % senest den 30. juni 2026.
Denne investering gennemføres gennem tilskud til kommuner og virksomheder gennem en åben indkaldelse og med prioritering af modne projekter. Investeringsprogrammet for særskilt indsamlings- og genanvendelsesinfrastruktur, der er defineret i reformen C1.3 R2, fastlægger anvendelsen af enhver anden finansiering, herunder fra EU-programmer.
Indkaldelsen vil blive forvaltet af ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling og fonden for miljøbeskyttelse og energieffektivitet, og finansieringen skal stilles til rådighed af genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med de støttemodtagende kommuner.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C.1.3 R2-I2 — Udryddelsesprogram for lukkede deponeringsanlæg og arealer, der er forurenet med farligt affald
Formålet med denne investering er at sanere ti lukkede deponeringsanlæg i Istria amt, Lika-Senj amt, Šibenik-Knin amt og Koprivnica-Križevačka amt for at forhindre yderligere luft-, jord- og vandforurening. Oprydningsprogrammet skal omfatte foranstaltninger til fjernelse og behandling af affald og rensning af jord samt oprydning af arealer, der er forurenet med farligt affald, i overensstemmelse med kriterierne i direktiv 1999/31/EF
Denne investering gennemføres ved hjælp af tilskud til kommuner, der er ansvarlige for forvaltning og overvågning af deponeringsanlæg gennem en åben indkaldelse. Indkaldelsen vil blive forvaltet af ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling og fonden for miljøbeskyttelse og energieffektivitet, og finansieringen skal stilles til rådighed af genopretnings- og resiliensfaciliteten sammen med de støttemodtagende kommuner.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
C.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
59 |
C1.3. R1 |
M |
Vedtagelse af det flerårige program for vand- og byspildevandsrensning |
Offentliggørelse af det flerårige vand- og vandbygningsprogram |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Republikken Kroatiens regering vedtager det flerårige vand- og spildevandsbygningsprogram, som skal dække de nødvendige investeringer, herunder prioritering, for at opfylde kravene i direktivet om rensning af byspildevand. Planen skal også indeholde en vurdering af risici og afbødende foranstaltninger. |
|
60 |
C1.3. R1 |
M |
Ændringer af de retlige rammer for vandsektoren |
Ikrafttræden af fire lovændringer vedrørende: i) Servicearealforordningen;
|
|
|
|
Q4 |
2022 |
Forordningen om forsyningsområder, forordningen om evaluering af vandforsyningers ydeevne, forordningen om metoden til fastsættelse af priser for forsyningspligtydelser og forordningen om særlige betingelser for levering af forsyningspligtydelser skal ændres for at skabe den retlige forudsætning for konsolidering af vandværker.
|
|
61 |
C1.3. R1 |
T |
Integration af leverandører af forsyningspligtydelser |
|
Nummer |
200 |
40 |
Q4 |
2023 |
Integration af de eksisterende 200 offentlige leverandører i 40 i henhold til princippet om én vandleverandør pr. tjenesteydelsesområde |
|
62 |
C1.3. R1 |
T |
Reduktion af tab i offentlige vandforsyningssystemer |
|
% (i procent) |
44 |
37 |
Q2 |
2026 |
Reduktion af tab med mindst 7 % på nationalt plan henviser til den procentvise reduktion af tab i offentlige vandforsyningssystemer, der understøttes af investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten. |
|
63 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Offentligt kloaknet, der er opført eller rekonstrueret |
|
Nummer |
0 |
115 |
Q2 |
2022 |
Mindst 115 km offentligt kloaknet (kloaknet), der er bygget eller genopført
|
|
64 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Bygge- og anlægskontrakter om spildevandsinfrastrukturprojekter |
|
Nummer |
0 |
60 |
Q4 |
2023 |
Der skal indgås mindst 60 bygge- og anlægskontrakter om spildevandsinfrastrukturprojekter i forbindelse med kontrakter, der skal indgås inden udgangen af 2023.
|
|
65 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Opførelse og drift af spildevandsrensningsanlæg |
|
Nummer |
0 |
12 |
Q4 |
2025 |
Mindst 12 spildevandsrensningsanlæg skal opgraderes eller opføres og være i drift.
|
|
66 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Offentligt kloaknet, der er opført eller rekonstrueret |
|
Nummer |
0 |
775 |
Q4 |
2025 |
Mindst 775 km offentligt kloaknet (kloaknet), der er bygget eller genopført
|
|
67 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Befolkning, der nyder godt af forbedret adgang til et forbedret spildevandsrensningssystem |
|
Nummer |
0 |
200 000 |
Q2 |
2026 |
Antallet af indbyggere, hvis spildevand ledes til et spildevandsrensningsanlæg gennem vandbygninger som følge af forøgelsen af kapaciteten (udvidelsen) af det system til opsamling og rensning af spildevand, der er bygget/sikret ved projektet. Dette henviser til en population, der ikke tidligere har været tilsluttet et offentligt kloaksystem, eller hvis spildevand ikke er blevet behandlet på et passende niveau. Det omfatter også en stigning i spildevandsrensningen. Indikatoren refererer til den befolkning, der rent faktisk (og ikke potentielt) er tilsluttet spildevandsrensningssystemet. |
|
68 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Offentligt vandforsyningsnet, der er konstrueret eller rekonstrueret |
|
Nummer |
0 |
226 |
Q2 |
2022 |
Mindst 226 km offentligt vandforsyningsnet, der er opført eller genopført.
|
|
69 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Vandmålere installeret på vandindvindingssteder |
|
Nummer |
0 |
526 |
Q4 |
2022 |
Mindst 526 måleanordninger installeret på vandindvindingssteder til måling af vandmængder |
|
70 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Bygge- og anlægskontrakter, der er indgået i forbindelse med vandforsyningsprojekter |
|
Nummer |
0 |
100 |
Q4 |
2023 |
Antallet af indgåede bygge- og anlægskontrakter for vandbaserede projekter vedrører kontrakter, der skal tildeles inden udgangen af 2023.
|
|
71 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Offentligt vandforsyningsnet, der er konstrueret eller rekonstrueret |
|
Nummer |
0 |
673 |
Q4 |
2023 |
Mindst 673 km offentligt vandforsyningsnet, der er opført eller genopført.
|
|
72 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Offentligt vandforsyningsnet, der er konstrueret eller rekonstrueret |
|
Nummer |
0 |
956 |
Q4 |
2025 |
Mindst 956 km offentligt vandforsyningsnet, der er opført eller genopført.
|
|
73 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Befolkning med forbedret adgang til vandforsyning |
|
Nummer |
0 |
45 000 |
Q2 |
2026 |
Mindst 45 000 indbyggere skal forsynes med drikkevand gennem offentlig vandforsyning som følge af opgraderinger og udvidelser af vandforsyningsnettet. Det drejer sig om en befolkning, der ikke tidligere har været tilsluttet et offentligt vandforsyningssystem eller har vand af utilstrækkelig kvalitet. Det omfatter også beboere med forbedret drikkevandskvalitet.
|
|
74 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Bygge- og anlægskontrakter, der er indgået i forbindelse med projekter til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
Nummer |
0 |
20 |
Q4 |
2022 |
Mindst 20 bygge- og anlægskontrakter, der er indgået for projekter inden for oversvømmelsessikring, i forbindelse med kontrakter, der skal indgås inden udgangen af 2022.
|
|
75 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Konstruktioner til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
Nummer |
0 |
13 |
Q4 |
2022 |
Mindst 13 km oversvømmelsessikringsanlæg, der er bygget for at beskytte mod de skadelige virkninger af vand |
|
76 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Genoplivede vandløb |
|
Nummer |
0 |
2 |
Q4 |
2022 |
Mindst 2 km genoprettede vandløb, herunder genoplivning af forladte ærmer, permanent kontakt mellem floder og muffer og investeringer i tilhørende infrastruktur |
|
77 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Konstruktioner til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
Nummer |
0 |
65 |
Q4 |
2023 |
Mindst 65 km oversvømmelsessikringsanlæg, der er bygget for at beskytte mod de skadelige virkninger af vand |
|
78 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Genoplivede vandløb |
|
Nummer |
0 |
16 |
Q4 |
2024 |
Mindst 16 km genoprettede vandløb, herunder genoplivning af forladte ærmer, permanent kontakt mellem floder og muffer og investeringer i tilhørende infrastruktur |
|
79 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Konstruktioner til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
Nummer |
0 |
77 |
Q4 |
2025 |
Mindst 77 km oversvømmelsessikringsanlæg, der er bygget for at beskytte mod de skadelige virkninger af vand |
|
80 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Beboere, der er omfattet af forbedrede foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
Nummer |
0 |
20 000 |
Q2 |
2026 |
Mindst 20 000 beboere nyder godt af forbedrede foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
81 |
C1.3. R2 |
M |
Vedtagelse af lov om affaldshåndtering |
Ikrafttrædelse af lov om affaldshåndtering |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Den nye lov om affaldshåndtering regulerer affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med begrebet cirkulær økonomi og den europæiske grønne pagt. Loven vil omfatte specifikke foranstaltninger til støtte for den cirkulære økonomi, dvs. udvikling af en køreplan for den cirkulære økonomi, ordninger for udvidet producentansvar og "pay-as-you throw"-ordninger. Loven vil tage hensyn til alle Kommissionens henstillinger i den tidlige varslingsrapport for Kroatien fra 2018. |
|
82 |
C1.3. R2 |
M |
Revision af Republikken Kroatiens affaldshåndteringsplan for perioden 2017-2022 |
Offentliggørelse i Republikken Kroatiens statstidende af ændringer af Republikken Kroatiens affaldshåndteringsplan for perioden 2017-2022 |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Vedtagelse og offentliggørelse af den reviderede kroatiske affaldshåndteringsplan 2017-2022 i overensstemmelse med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi efter offentlige høringer. Den reviderede plan skal fastsætte et mål på 50 % for genanvendelse, sortering, genbrug og reparation af affald inden 2022 samt et særskilt mål for indsamling og genanvendelse af bioaffald. Den skal også omfatte specifikke foranstaltninger til fremme af lokale og regionale enheders ambitionsniveau, f.eks. kommunikationstiltag for at sikre effektiv særskilt indsamling ved kilden eller digitale aspekter. Planen skal indeholde en vurdering af den nuværende situation, eksisterende indsamlingsordninger og en vurdering af investeringsgabet med henblik på lukning af deponeringsanlæg. Den skal indeholde en prioriteringsliste over planlagte investeringer i affald, kapaciteten i fremtidige affaldsbehandlingsanlæg samt oplysninger om, hvordan de fremtidige placeringer vil blive fastlagt. Planen skal også omfatte støtte til kapacitetsopbygning med henblik på gennemførelse af infrastrukturprojekter. |
|
83 |
C1.3. R2 |
M |
Vedtagelse af Republikken Kroatiens affaldshåndteringsplan for perioden 2023-2029 |
Offentliggørelse af Kroatiens affaldshåndteringsplan 2023-2029 i Republikken Kroatiens statstidende |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Vedtagelse og offentliggørelse af Kroatiens affaldshåndteringsplan for perioden 2023-2029 sammenholdt med de nye mål i affaldshåndteringsloven og handlingsplanen for den cirkulære økonomi efter offentlige høringer. Planen skal indeholde et mål på mindst 55 % for genanvendelse, sortering, genbrug og reparation af affald inden 2025 og et mål for indsamling og genanvendelse af bioaffald. |
|
84 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Reduktion af andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse (49 %) |
|
% (i procent) |
66 |
49 |
Q4 |
2022 |
Andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse, skal reduceres til 49 % som følge af investeringer i infrastruktur til nedbringelse af deponering, herunder etablering af genbrugscentre, opførelse af sorteringsanlæg til særskilt indsamlet kommunalt affald, opførelse af biobehandlingsanlæg til særskilt indsamlet bioaffald, opførelse og udrustning af genbrugspladser og genanvendelsesanlæg til bygge- og anlægsaffald, erhvervelse af udstyr til særskilt indsamling af nyttige fraktioner af kommunalt affald. |
|
85 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Reduktion af andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse (41 %) |
|
% (i procent) |
66 |
41 |
Q4 |
2024 |
Andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse, skal reduceres til 41 % som følge af investeringer i infrastruktur til nedbringelse af deponering, herunder etablering af genbrugscentre, opførelse af sorteringsanlæg til særskilt indsamlet kommunalt affald, opførelse af biobehandlingsanlæg til særskilt indsamlet bioaffald, opførelse og udrustning af genbrugspladser og genanvendelsesanlæg til bygge- og anlægsaffald, erhvervelse af udstyr til særskilt indsamling af nyttige fraktioner af kommunalt affald. |
|
86 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Anlæg til sortering |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q3 |
2025 |
Mindst 6 sorteringsanlæg, der er bygget og operationelt i det kommunale affaldshåndteringssystem.
|
|
87 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald |
|
Nummer |
0 |
7 |
Q3 |
2025 |
Mindst 7 anlæg, der er bygget og operationelt til behandling af særskilt indsamlet bioaffald.
|
|
88 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Funktionelt fast/mobilt affaldssorteringssted |
|
Nummer |
0 |
20 |
Q3 |
2025 |
Mindst 20 faste/mobile affaldssorteringspladser, der er indkøbt og i drift, primært i kyst- og ø-kommuner.
|
|
89 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Reduktion af andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse (30 %) |
|
% (i procent) |
66 |
30 |
Q2 |
2026 |
Andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse, skal reduceres til 30 % som følge af investeringer i infrastruktur til nedbringelse af deponering, herunder etablering af genbrugscentre, opførelse af sorteringsanlæg til særskilt indsamlet kommunalt affald, opførelse af biobehandlingsanlæg til særskilt indsamlet bioaffald, opførelse og udrustning af genbrugspladser og genanvendelsesanlæg til bygge- og anlægsaffald, erhvervelse af udstyr til særskilt indsamling af nyttige fraktioner af kommunalt affald. |
|
90 |
C1.3. R2-I2 |
T |
Oprydning af nedlukkede deponeringsanlæg |
|
Nummer |
0 |
10 |
Q2 |
2026 |
Mindst 10 deponeringsanlæg/anlæg rengøres. Investeringer omfatter rensning af lukkede deponeringsanlæg, der skal rehabiliteres på en sådan måde, at disse arealer opfylder kriterierne i direktiv 1999/31/EF, samt oprydning af arealer, der er forurenet med farligt affald, herunder bl.a. aktiviteter til fjernelse og behandling af affald og rensning af jord. |
D. KOMPONENT 1.4: UDVIKLING AF ET KONKURRENCEDYGTIGT, ENERGIMÆSSIGT BÆREDYGTIGT OG EFFEKTIVT TRANSPORTSYSTEM
Transportsektoren er en af de største udledere af drivhusgasser i Kroatien og tegnede sig for 27 % af de samlede emissioner i 2018, hvoraf passagertransporten ad vej tegnede sig for 71,6 %, vejgodstransporten 24,7 %, jernbanetransport 0,8 %, sø- og flodtransport 2,4 % og den indenlandske lufttrafik 0,5 %. Modernisering af eksisterende transportinfrastruktur gennem investeringer i miljømæssigt bæredygtige, effektive, innovative og konkurrencedygtige transportformer forventes at spille en central rolle for en effektiv gennemførelse af den grønne og den digitale omstilling.
Formålet med denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er at udvikle et ensartet transportnet med udviklet jernbaneinfrastruktur og offentlig transportinfrastruktur og intermodalitet mellem forskellige transportformer, øge andelen af personbiler, der kører på alternative brændstoffer, reducere drivhusgasemissionerne og transportsektorens miljøaftryk samt fremme bæredygtig mobilitet for mennesker og varer.
Denne komponent omfatter reformer og investeringer inden for alle transportformer (jernbaner, veje, søfart, luftfart, offentlig transport i byer og indre vandveje) og omfatter alle regioner i Kroatien.
Disse investeringer og reformer skal bidrage til at efterkomme den landespecifikke henstilling til Kroatien om behovet for at fokusere på investeringer i grøn og digital omstilling (landespecifik henstilling 3 og 2020) og "bæredygtig by- og jernbanetransport" (landespecifik henstilling 3 og 2019).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C1.4 R1 — Reform af vejsektoren
Formålet med reformen er at reducere virksomhedernes driftsomkostninger, tilpasse de finansielle forpligtelser til pengestrømmene, øge trafiksikkerheden og dermed mindske trafikdødeligheden. Indførelsen af et nyt vejafgiftssystem forventes at reducere drivhusgasemissionerne ved at fjerne flaskehalse og farlige steder på vejene. Som led i denne reform skal vejlovgivningen ajourføres ved ikrafttrædelsen af ændringen af vejloven.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R1-I1 — Elektronisk bompengesystem
Formålet med investeringen er at indføre et nyt elektronisk bompengesystem for at forbedre vejafgiftssystemet for de motorveje, der drives af de kroatiske motorveje Ltd. Brugere skal have lov til at rejse uden at skulle stoppe ved betalingsstationer, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på vejtrængsel, miljøbeskyttelse og færdselssikkerhed. Investeringen skal omfatte foranstaltninger til løsning af tekniske problemer som følge af forældelse af det nuværende bompengesystem og til at gøre det nye bompengesystem interoperabelt med eksisterende elektroniske bompengesystemer i EU.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R1-I2 — Forbedring af systemet for udøvelse af handicappedes rettigheder på mobilitetsområdet
Investeringen har til formål at gøre det hurtigere og lettere for personer med handicap at udøve deres rettigheder på mobilitetsområdet ved at indføre et enkelt dokument for personer med handicap, der giver dem mulighed for at udøve alle mobilitetsrettigheder, forenkle det administrative miljø for slutbrugere af digitale offentlige tjenester inden for mobilitet og forbedre adgangen til digitale offentlige tjenester for personer med handicap. Investeringen har også til formål at forbedre beskyttelsen af brugernes personoplysninger og harmonisere den beslutningspraksis, der påvirker handicappedes rettigheder på mobilitetsområdet. Investeringen forventes at sætte de statslige institutioner i stand til lettere og mere omfattende at overvåge de erhvervede rettigheder og sikre effektiv offentlig adgang til alle data. Investeringen forventes at reducere lønomkostningerne for ansatte i statslige og lokale tjenester med 15 % til 35 %.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C1.4 R1-I3 — National vejtransports elektroniske lagrings- og dataudvekslingssystem (NSCP)
Formålet med investeringen er at oprette det nationale elektroniske lagringssystem for vejtransport og dataudvekslingssystem (NSCP) og gennemføre forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation (eFTI-forordningen), hvilket forventes at føre til en betydelig reduktion af de administrative omkostninger, forbedre de kompetente myndigheders håndhævelseskapacitet og øge transportens effektivitet og bæredygtighed. I overensstemmelse med bestemmelserne i eFTI-forordningen skal NSCP'en ajourføres i overensstemmelse hermed, når de tekniske specifikationer for eFTI er vedtaget. Investeringen skal bidrage til en mere effektiv overvågning af vejtransporten og mindske trafiktætheden med en positiv indvirkning på miljøfaktorerne.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. maj 2026.
Investering C1.4 R1-I4 — Regnskabskontrolsystem for passager- og godstransport ad landevej
Formålet med investeringen er at øge trafiksikkerheden ved at etablere et funktionelt rapporteringskontrolsystem for passager- og godstransport ad landevej. Rapporteringskontrolsystemet forbinder data fra det centrale fartskriverbehandlingssystem (SOTAH) og de nationale registre over fartskriverkort og tilhørende registreringer under Republikken Kroatiens søfarts-, transport- og infrastrukturministeriums ansvar og bidrager til digitaliseringen i den kroatiske transportsektor.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C1.4 R1-I5 — Overvågning af transport af farligt gods ad vej (e-ADR)
Investeringen har til formål at skabe grundlag for at forbedre og udvikle systemet for transport af farligt gods ad vej (e-ADR) gennem digitalisering heraf. Investeringen skal omfatte etablering af en IT-løsning til realtidsovervågning af transport af farligt gods gennem indførelse af elektroniske transporttilladelser og elektroniske fragtbreve og anvendelse af følge- og sporingsteknologi. Investeringen skal opfylde alle kravene i den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning, navnlig forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation (eFTI) og dens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, og skal integrere retlig, organisatorisk og semantisk interoperabilitet i den nationale lovgivningsramme.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C1.4 R2 — Reform af jernbanesektoren
Reformen har til formål at øge jernbanesektorens konkurrenceevne og effektivitet med henblik på at levere bedre tjenester til passager- og godstransportkunder og øge Kroatiens økonomiske konkurrenceevne. For at understøtte reformen skal den kroatiske regering senest den 30. juni 2021 vedtage en sektorpolitik for jernbanesektoren, der beskriver vejen frem på centrale områder i forbindelse med reformen og moderniseringen af jernbanesektoren og opstiller gennemførelsesplaner for regeringen og jernbaneselskaberne, herunder detaljerede foranstaltninger med hensyn til:
·Styring af sektoren
·Forvaltning af jernbaneselskaber og drift
·Planlægning af sektorspecifikke investeringer og finansiering
·Udvikling af viden, teknologi og færdigheder i jernbanesektoren.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R2-I1 — Genopbygning af den eksisterende og bygning af anden sporvidde på strækningen Dugo Selo — Novska, underafsnit Kutina — Novska (fase D)
Formålet med investeringen er at opgradere og renovere det eksisterende og anlægge endnu et spor for i alt 22 km på jernbanekorridor Dugo Selo — Novska, underafsnit Kutina — Novska, med henblik på at anlægge en elektrificeret dobbeltsporet linje langs hele den tidligere paneuropæiske korridor X (RH1), som også er placeret i hovednettet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og på jernbanekorridoren Alpine-Vestbalkan. Gennemførelsen af denne investering skal bidrage til, at hele den del af RH1-korridoren, der går gennem Kroatien, bliver dobbeltspor og elektrificeret i overensstemmelse med de tekniske standarder for interoperabilitet i TEN-T-jernbanesystemet.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.4 R2-I2 — Modernisering af jernbanelinjen M604 Oštarije — Knin — Split
Formålet med investeringen er at ombygge stationer og installere elektroniske signalsikkerhedsudstyr påjernbanelinjen Oštarije — Knin — Split på strækningen Knin (undtagen) — Split (inkl.), hvilket gør det muligt at etablere såkaldt indbyrdes afhængighed og central trafikstyring, hvilket igen vil øge kapaciteten og driftshastigheden. Linjen er en del af det samlede TEN-T-net.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R2-I3 — Fjernelse af "flaskehalse" på jernbaneinfrastrukturen
Formålet med investeringen er at afhjælpe flaskehalse i Kroatiens jernbanenet, som forventes at øge driftshastigheden, øge jernbanesikkerheden og forbedre jernbanenettene. Foranstaltningen består i opførelse, genopbygning og renovering af broer, viadukter, omløb og stiklinger på Kroatiens jernbanenet. Dette skal afhjælpe flaskehalsene i forbindelse med faciliteter mellem 50 og 77 år. De fleste af de strækninger, der vedrører denne investering, er en del af det samlede TEN-T-net.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R2-I4 — Modernisering af Zagreb Kustošija — Zagreb ZK — Zagreb GK
Formålet med investeringen er at modernisere jernbanestrækningen i Zagreb Kustošija — Zagreb Zapadni kolodvor — Zagreb Glavni kolodvor, forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af lokal og regional personbefordring med jernbane, integrere jernbanerne bedre i byen Zagrebs offentlige transportsystem samt øge andelen af jernbanetransport og lokal offentlig transport i det større område af Zagreb by. Projektet skal bidrage til at nå målet om at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest den 31. december 2030.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R2-I5 — udskiftning af vognbremseklodser med henblik på at reducere støj
Formålet med investeringen er at forbedre det eksisterende rullende materiel hos godsvirksomheder og vognejere, som udnytter Kroatiens jernbanenet, med henblik på at levere en bedre service til slutbrugeren og mindske støjbelastningen. Dette forventes at bidrage til en hurtigere udvikling af jernbanegodstransporten og indirekte til en hurtigere overgang til jernbanetransport fra vejtransport. Investeringen skal omfatte indkøb og installation af støjreducerende elementer, såsom moderne kompositbremseklodser, forberedelse til installationsomkostninger, herunder, hvor det er relevant, demonteringsomkostninger og administrative omkostninger i forbindelse med eftermontering.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. maj 2026.
Investering C1.4 R2-I6 — Brug af grønne teknologier inden for personbefordring med jernbane
Formålet med investeringen er indkøb af to prototyper (batteridrevet elmotortog (BEMV) og batterimotortog (BMV)), hvilket kan undgå dyre investeringer i elektrificering af strækninger og vedligeholdelse af køreledningen. Udviklingen af prototyper skal gøre det muligt at tilrettelægge personbefordring med jernbane på ikke-elektrificerede strækninger ved hjælp af moderne eldrevne tog, reducere dieselenergiomkostningerne, mindske støj- og forureningsbelastningen, beskytte miljøet, reducere køretøjets driftsomkostninger og forbedre tilgængeligheden i byerne og regionerne.
Investeringen skal omfatte udvikling, fremstilling, typeafprøvning og opnåelse af tilladelse til at anvende de specificerede BEMV- og BMV-prototyper samt seks stabile batteriopladere på definerede stationer, som udgør en integreret del af investeringen. Indførelsen af nye batteripassagertog på ikke-elektrificerede strækninger forventes at have potentiale til gradvist at erstatte 60 dieseltogsæt, der er over 40 år gamle, hvilket bidrager til at reducere skadelige emissioner.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C1.4 R2-I7 — Opgradering af IT- og salgssystemet og modernisering af tog med IT-systemet
Investeringen har til formål at højne kvaliteten af jernbanetjenesten ved at fremme og styrke onlinesalgskanaler, installere WiFi-tjenester i tog, modernisere mobilterminalen, opgradere rullende materiel til passagertransport i HŽ ved at installere et GPS-system, sikre overholdelse af IT- og cybersikkerhedsstandarderne og opgradere datacentret for salgssystemer og opgradere billetautomater om bord og passageroplysninger.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C1.4 R3 — Reform af søfart og sejlads på indre vandveje
Formålet med reformen er at udvikle en bæredygtig og effektiv søtransport og transport ad indre vandveje, som skal bidrage til at øge sejladssikkerheden, sikre en revitalisering af de indre vandveje, forbedre øernes transportforbindelser og forbedre havneinfrastrukturen med henblik på at mindske transportsektorens negative miljøvirkninger. Som led i denne reformtræder den nye lov om almindelig og sæsonbestemt kysttransport, den nye lov om havområde og søhavne og den nye lov om sejlads på indre vandveje og havne i kraft.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Investering C1.4 R3-I1 — Moderniseringsprogram for havne, der er åbne for offentlig trafik
Investeringen har til formål at modernisere havneinfrastrukturen, der skal øge kvaliteten af den offentlige søtransport, modtagelseskapaciteten for skibe i den regelmæssige kysttransport, øge passagersikkerheden, øge mobiliteten, forbedre den generelle livskvalitet og sikre bæredygtig mobilitet. Investeringen gennemføres i overensstemmelse med de nationale planer, der er udarbejdet af Ministeriet for Havspørgsmål, Transport og Infrastruktur for udvikling og modernisering af amts- og statshavne og den almindelige plan for passagertransport ved kysterne. De planlagte projekter under denne investering er den nye passagerterminal i Split havn i byen og opgraderingen af havnen i Bol — Brač.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R3-I2 — Indkøb/bygning af passagerskibe, der anvendes til regelmæssig kysttransport
Formålet med investeringen er indkøb eller bygning af alternative brændstofdrevne passagerskibe med henblik på at sikre bæredygtig transport af høj kvalitet og forbedre adgangen for øboere samt sikre, at negative miljøpåvirkninger minimeres. Denne investering skal omfatte indkøb af i alt seks nulemissionsskibe drevet af alternative brændstoffer — tre passagerskibe og tre højhastighedspassagerskibe (katamaraner), der anvender elektrisk solenergi.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.4 R3-I3 — Opførelse af ny kabelfærge "Križnica", Pitomača kommune
Formålet med investeringen er at bygge en ny kabelfærge "Križnica" over floden Drava i Pitomača kommune for at sikre transportforbindelser og tilskynde til udvikling af mindre udviklede regioner. Investeringen skal omfatte en ny soldrevet elkabelfærge, som både skal øge transportkapaciteten og bidrage til at gøre transportsektoren grønnere.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. oktober 2022.
Investering C1.4 R3-I4 — Tilrettelæggelse af havne med infrastruktur til affaldshåndtering
Formålet med investeringen er at øge konkurrenceevnen for indlandshavne, etablere grønne havne og gøre transportsystemet i Kroatien miljømæssigt bæredygtigt ved at udstyre indlandshavne af international betydning med faciliteter til behandling af affald, der indsamles om bord på skibe. Investeringen skal omfatte opførelse af affaldsmodtagestationer i havnene i Slavonski Brod, Osijek og Vukovar til håndtering af erhvervsaffald.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C1.4 R4-I1 — Indkøb af køretøjer, der kører på alternative brændstoffer til offentlig regelmæssig transport i byer og forstæder
Formålet med investeringen er at modernisere den offentlige regelmæssige passagertransport i byer og forstæder gennem køb af 70 nye køretøjer (el- og brintdrevne køretøjer) og etablering af den nødvendige infrastruktur til fremme af brugen af nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer. Investeringen skal omfatte køb af køretøjer til regelmæssig personbefordring i byer og forstæder og bidrage til en mere miljøvenlig vognpark (busser) og tilhørende infrastruktur.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R4-I2 — Modernisering af sporvognsflåden
Investeringen har til formål at modernisere sporvognsflåden i byerne Osijek og Zagreb for at sikre bedre og hurtigere offentlige transporttjenester i byerne og øge antallet af passagerer, der benytter offentlig bytransport, hvilket vil bidrage til at nedbringe CO2-emissionerne fra transportsektoren. Investeringen omfatter modernisering af sporvognstransporten gennem erhvervelse af mindst 30 moderne sporvogne med lav eller halvlav gulv med en længde på op til 27 meter i byerne Zagreb og Osijek.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C1.4 R5-I1 — Elektrisk og grønnere groundhandling- og elforsyningssystem i Zadar lufthavn
Formålet med investeringen er at sikre et miljømæssigt forsvarligt system til groundhandling og strømforsyning af luftfartøjer og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder. Investeringen skal omfatte følgende aktiviteter:
·Etablering af faste forbindelser til levering af elektrisk strøm til stationære luftfartøjer med de nødvendige konstruktions- og sikkerhedstilpasninger (uden forøgelse af forpladskapaciteten)
·Udskiftning af dieseldrevet mobilt groundhandling-udstyr med elektrisk drevne enheder
·Opførelse af et solcellekraftværk på 610 kW og tilslutning til det faste strømforsyningssystem og ladestationer til elektrisk drevet mobilt groundhandling-udstyr.
Investeringen forventes at bidrage til en reduktion af drivhusgasser, forurening og støj samt til at øge sikkerheden og effektiviteten i operationerne.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. oktober 2024.
Investering C1.4 R5-I2 — Forskning, udvikling og produktion af nye mobilitetskøretøjer og støtteinfrastruktur
Formålet med investeringen er at udvikle og gennemføre et nyt økosystem for mobilitet i byer. Investeringen skal yde støtte til forsknings- og udviklingsdelen af projektet, nemlig den fase, der markeres ved færdiggørelsen af den første prototype af fuldautomatiske elektriske køretøjer og påbegyndelsen af arbejdet med udvikling af verifikationsprototyper. Det nye bytrafikøkosystem skal omfatte tre nøglekomponenter: i) fuldautomatiske elektriske køretøjer, der kan udføre alle dynamiske kørselsfunktioner uden hjælp fra føreren ved hjælp af kunstig intelligens, ii) udvikling og opførelse af en specialiseret infrastruktur for selvkørende og elektriske køretøjer, der er integreret med offentlig bytransport, og iii) udvikling af en softwareplatform til drift af det komplette system.
Gennemførelsen af projektet i byen Zagreb forventes at øge transportsikkerheden betydeligt og samtidig øge effektiviteten og mindske trafikbelastningen. Projektet forventes også at opnå en betydelig positiv miljøpåvirkning ved at reducere de samlede forurenende emissioner fra motorkøretøjstransport gennem forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder inden for lavemissionsøkonomi. Projektet skal også omfatte etablering af et digitaliseret system med nulemissionskøretøjer, selvkørende køretøjer og digitaliseret opladningsinfrastruktur. Efter aftale med byen Zagreb og operatøren af den offentlige transport tildeles 50 000 værdikuponer til ture med fuldt selvkørende køretøjer til personer med handicap og/eller har problemer med at benytte andre offentlige transportmidler.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
Investering C1.4 R5-I3 — Samfinansieringsprogram for indkøb af nye køretøjer til alternative brændstoffer og udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer inden for vejtransport
Formålet med investeringen er at øge vejtransportens energieffektivitet ved at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Aktiviteterne under denne investering skal fokusere på at øge antallet af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer (elektrisk eller brint), og som er registreret i Kroatien, og opbygge et net af ladestandere til køretøjer, der kører på alternative brændstoffer. Disse aktiviteter skal bidrage til at nedbringe de samlede CO2-emissioner og andre skadelige gasser, skabe nye arbejdspladser inden for produktion og installation af infrastruktur for alternative brændstoffer og øge den kroatiske økonomis udvikling og konkurrenceevne. Foranstaltningen består af to delforanstaltninger: i) medfinansiering af indkøb af mindst 2 000 nye køretøjer drevet af alternative brændstoffer og ii) udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer (1 300 ladestationer).
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
D.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
91 |
C1.4. R1 |
M |
Ændringer af vejloven |
Ikrafttræden af ændringerne af vejloven |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Ændringerne af vejloven skal bl.a.:
|
|
92 |
C1.4. R1 |
M |
Det nationale program for trafiksikkerhed 2021-2030 |
Det nationale program for trafiksikkerhed 2021-2030 vedtaget af den kroatiske regering |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Formålet med det nationale program for trafiksikkerhed 2021-2030, som indenrigsministeriet har udarbejdet i samarbejde med ministeriet for hav, transport og infrastruktur og andre ressortministerier, er at forbedre trafiksikkerheden i Kroatien. |
|
93 |
C1.4. R1-I1 |
M |
Nyt elektronisk bompengesystem |
Nyt elektronisk bompengesystem på plads og i drift |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Investeringen skal på de motorveje, der drives af de Croatian Motorways Ltd, indføre et nyt elektronisk bompengesystem baseret på en løsning med fri strømning med flere vognbaner (MLFF) uden at stoppe køretøjer med kontaktløse betalingsmetoder, som skal fjerne eksisterende bompengestationer, afhjælpe den store trafikbelastning på betalingsstationerne i sommerperioden, gøre systemet mere effektivt ved at anvende elektroniske (kontaktløse) betalingsmetoder og reducere overdreven trafik på alternative lokale veje. |
|
94 |
C1.4. R1-I2 |
T |
Etablering af et funktionssystem til udøvelse af handicappedes rettigheder på mobilitetsområdet |
|
% (i procent) |
0 |
50 |
Q4 |
2023 |
Som led i investeringen , som skal indføre et funktionssystem, der gør det lettere for personer med handicap at ansøge om alle mobilitetsrettigheder på ét sted og sikrer en hurtigere behandling af ansøgninger, oprettes der et enkelt dokument, der giver handicappede mulighed for at anvende funktionssystemet og udøve de samme rettigheder på hele Kroatiens område (e-invaliditetskort), og mindst 50 % af de planlagte kort udstedes til personer med handicap, der har rettigheder på mobilitetsområdet. |
|
95 |
C1.4. R1-I3 |
M |
Etablering af et velfungerende nationalt system til elektronisk lagring og udveksling af data inden for vejtransport (NSCP) |
Etablering af et velfungerende nationalt system til elektronisk lagring og udveksling af data inden for vejtransport |
|
|
|
Q2 |
2026 |
Der indføres et velfungerende nationalt system til elektronisk lagring og udveksling af data inden for vejtransport (NSCP) i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation (eFTI-forordningen). Desuden skal NSCP'et ajourføres i overensstemmelse hermed, når de tekniske eFTI-specifikationer er vedtaget. Investeringen skal bidrage til en mere effektiv overvågning af vejtransporten, mindskelse af trafiktætheden med en positiv indvirkning på miljøfaktorer. |
|
96 |
C1.4. R1-I4 |
M |
Etablering af et velfungerende rapporteringskontrolsystem for passager- og godstransport ad vej |
Etablering af et velfungerende rapporteringskontrolsystem for passager- og godstransport ad landevej |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Der indføres et velfungerende rapporteringskontrolsystem for personbefordring og godstransport ad vej, som forbinder data fra det centrale fartskriverbehandlingssystem (SOTAH) og de nationale registre over fartskriverkort og tilhørende registreringer under hav-, transport- og infrastrukturministeriets ansvar. |
|
97 |
C1.4. R1-I5 |
M |
Udvikling af et overvågningssystem for transport af farligt gods ad vej (e-ADR) |
Et velfungerende system til overvågning af transport af farligt gods ad vej (e-ADR) |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Systemet skal tilvejebringe en løsning til overvågning af transport af farligt gods ad vej ved at indføre elektroniske transporttilladelser og fragtbreve og ved hjælp af følge- og sporingsteknologi. Systemet oprettes i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation (eFTI-forordningen) og dens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter samt anden gældende lovgivning på området for transport af farligt gods ad vej. Desuden skal systemet ajourføres i overensstemmelse hermed, når de tekniske eFTI-specifikationer er vedtaget. |
|
98 |
C1.4. R2 |
M |
Vedtagelse af sektorpolitikbrevet |
Sektorpolitikbrevet for jernbanesektoren vedtaget af den kroatiske regering |
|
|
|
Q2 |
2021 |
Sektorpolitikbrevet skal indeholde: i) centrale mål ii) en gennemgang af de planlagte forbedringer såsom professionalisering, gennemsigtighed i operationer og forvaltningsaktiviteter og iii) en gennemførelsesplan for foranstaltninger og tiltag til reform og modernisering af jernbanesektoren, såsom: vedtagelse af strategirammen for jernbanesektoren, af den nationale plan for udvikling af jernbaneinfrastruktur og af den nationale forvaltningsplan for jernbaneinfrastruktur og -servicefaciliteter og udvikling af jernbanetransporttjenester. |
|
99 |
C1.4. R2 |
M |
Den nationale plan for udvikling af jernbaneinfrastruktur og den nationale forvaltningsplan for jernbaneinfrastruktur og -servicefaciliteter |
Den nationale plan for udvikling af jernbaneinfrastruktur og den nationale forvaltningsplan for jernbaneinfrastruktur og -servicefaciliteter, som den kroatiske regering har vedtaget |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Den nationale plan for udvikling af jernbaneinfrastruktur fastlægger de projekter og aktiviteter, der er nødvendige for udviklingen af jernbaneinfrastrukturen. Den nationale forvaltningsplan for jernbaneinfrastruktur og -servicefaciliteter fastlægger projekter og aktiviteter med henblik på styring, tilrettelæggelse af regulering af jernbanetrafikken og udvikling af jernbanetransportydelser. |
|
100 |
C1.4. R2 |
M |
Omstrukturering af jernbaneselskaber og virksomhedsledelse |
Omorganisering af forvaltningen af jernbaneselskaber og gennemførte og afsluttede operationer |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Der skal foretages en omstrukturering af forvaltningen af jernbaneselskaber og drift med henblik på øget ansvar for ledelse, vedligeholdelse, trafikstyring og forvaltning af investeringsprojekter og optimering af omkostninger og passagertransport. |
|
101 |
C1.4. R2-I1 |
T |
Elektrificerede dobbeltspor bygget og genopført på strækningen Dugo Selo — Novska, underafsnit Kutina — Novska |
|
Antal (km) |
0 |
22 |
Q2 |
2026 |
Investeringen skal opgradere og renovere det eksisterende og anlægge endnu et spor for i alt 22 km på jernbanekorridor Dugo Selo — Novska, underafsnit Kutina — Novska, med henblik på at anlægge en elektrificeret dobbeltsporet linje langs hele den tidligere paneuropæiske korridor X (RH1), som også er beliggende på TEN-T-hovednettet og på jernbanekorridoren Alpe-Vestbalkan.
|
|
102 |
C1.4. R2-I2 |
T |
Genopbygning af tre stationer ved strækningen Oštarije — Knin — Split |
|
Nummer |
0 |
3 |
Q4 |
2025 |
Som led i renoveringen af jernbanelinjen Oštarije — Knin — Split på strækningen Knin (undtagen) — Split (inkl.) skal investeringen genopbygge stationerne Drniš, Perković og Labin Dalmatinski.
|
|
103 |
C1.4. R2-I2 |
M |
Mobile og operationelle signalanlæg på strækningen Oštarije — Knin — Split |
Elektroniske signalsikkerhedsudstyr installeret og i drift på strækningen Oštarije — Knin — Split |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Som led i moderniseringen af strækningen Oštarije — Knin — Split skal der installeres elektroniske signalsikkerhedsudstyr, der muliggør etablering af såkaldt indbyrdes afhængighed og central trafikstyring. |
|
104 |
C1.4. R2-I3 |
T |
Fem flaskehalse fjernet på strækninger med den nuværende kørselshastighed på 60 km/t |
|
Nummer |
0 |
5 |
Q4 |
2025 |
Investeringen skal resultere i fjernelse af fem flaskehalse på strækninger med en nuværende hastighedsgrænse på 60 km/t.
|
|
105 |
C1.4. R2-I4 |
T |
Dobbeltsporet jernbanelinje ved Zagreb Kustošija — ZG Zapadni kolodvor — Zagreb Glavni kolodvor af en længde på 3,4 km, der er ombygget og opgraderet |
|
Antal (km) |
0 |
3,4 |
Q4 |
2025 |
Tosporet jernbanelinje på strækningen Zagreb Kustošija — Zagreb Zapadni kolodvor — Zagreb Glavni kolodvor i en længde på 3,4 km skal rekonstrueres og moderniseres.
|
|
106 |
C1.4. R2-I5 |
T |
Bremseklodser udskiftes på 2 000 godsvogne for at reducere støjen |
|
Nummer |
0 |
2 000 |
Q2 |
2026 |
Samfinansieringen af investeringer i eftermontering af elementer i godsvogne skal resultere i, at der installeres 2 000 bremseklodser i godsvogne, hvilket bidrager til at mindske støjforureningen i jernbanetransportsektoren. |
|
107 |
C1.4. R2-I6 |
T |
To prototyper af batteritog, der produceres, og påbegyndelse af driftsprøvning |
|
Nummer |
0 |
2 |
Q4 |
2024 |
Der skal fremstilles to prototyper af batteridrevet togsæt (BEMV) og batterimotortog (BMV). |
|
108 |
C1.4. R2-I7 |
M |
Opgradering og drift af billetautomater om bord |
Det ombordværende billetsystem er opgraderet og operationelt |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Milepælen fastsætter den frist, inden for hvilken der skal indføres et velfungerende, opgraderet billetautoriseringssystem for 70 nye lavgulvstog. Investeringen omfatter indkøb af udstyr, installering, tilpasning af systemet og vedligeholdelse. |
|
109 |
C1.4. R3 |
M |
Den nye lov om almindelig og sæsonbestemt kysttrafik |
Ikrafttrædelse af den nye lov om almindelig og sæsonbestemt kysttransport |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Den nye lov om almindelig og sæsonbestemt kystfart skal forenkle de nuværende administrative procedurer og skabe bedre forudsætninger for en mere effektiv drift af den offentlige kystsøtransport ved at regulere bestemmelserne vedrørende aktiviteterne i agenturet for almindelig kysttransport, navnlig i afsnittet om udstedelse af tilladelser til statslige ruter, samt bedre anvendelse af og kontrol med it-systemer til offentlig transport (SEOP-systemet).
|
|
110 |
C1.4. R3 |
M |
Den nye lov om sejlads på indre vandveje og havne |
Ikrafttrædelse af den nye lov om sejlads på indre vandveje og havne |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Den nye lov om sejlads på indre vandveje skal, hvor det er nødvendigt for at garantere sejladssikkerheden, gøre det muligt at identificere specifikke risici inden for (dele af) Kroatiens indre vandvejssektorer. |
|
111 |
C1.4. R3 |
M |
Den nye lov om maritime områder og havne |
Ikrafttrædelse af den nye lov om maritime områder og søhavne |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Den nye lov om maritime områder og havne skal omorganisere strukturen i det havnesystem, der er åbent for offentlig trafik, og som har til formål at sikre ensartethed i gennemførelsen af de retlige forpligtelser til at drive offentlige havne og rationalisere forvaltningsomkostningerne. |
|
112 |
C1.4. R3-I1 |
T |
Moderniseret/genopført 2 søhavne, der er åbne for offentlig trafik |
|
Nummer |
0 |
2 |
Q4 |
2025 |
Resultatet skal være 2 moderniserede/genopbyggede søhavne, der er åbne for offentlig trafik, hvilket skal øge kvaliteten af den offentlige søtransport, modtagelseskapaciteten for skibe i regelmæssig kystsøtransport, styrke passagersikkerheden, øge mobiliteten, forbedre den generelle livskvalitet og sikre bæredygtig mobilitet.
|
|
113 |
C1.4. R3-I2 |
T |
Alternative brændstofdrevne skibe, der kører på elektrisk solenergi |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q2 |
2026 |
Investeringen skal modernisere flåden med 3 passagerskibe og 3 højhastighedspassagerskibe (katamaran), der anvender elektrisk solenergi, med henblik på at forbedre kvaliteten af den offentlige personbefordring og forbinde øerne ved hjælp af nulemissionsfartøjer. Udbuddet skal være baseret på et udbud om erhvervelse/bygning af skibe, der skal gennemføres på grundlag af "design & bygge".
|
|
114 |
C1.4. R3-I3 |
T |
Ny kabelfærge "Križnica", der er i drift over floden Drava i Pitomača kommune |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q4 |
2022 |
Investeringen skal resultere i bygning af en soldrevet elkabelfærge, der forbinder fastlandet med Križnica, og som er i drift med godkendelse fra det kroatiske skibsregister. |
|
115 |
C1.4. R3-I4 |
T |
Tre kommunale kajpladser bygget til modtagelse af affald fra fartøjer |
|
Nummer |
0 |
3 |
Q2 |
2026 |
Tre havne af international betydning skal være udstyret med kommunale kajanlæg til behandling af affald, der indsamles om bord på skibe. For hver vandvej vil der være én facilitet — for Sava i havnen i Slavonski Brod, for Drava i Osijek havn og for Donau i havnen i Vukovar.
|
|
116 |
C1.4. R4-I1 |
T |
70 busser med alternative brændstoffer (elektriske og brint), der anskaffes og tages i brug |
|
Nummer |
0 |
70 |
Q4 |
2025 |
Investeringen skal modernisere busflåden med henblik på at forbedre kvaliteten af leveringen af offentlige transporttjenester gennem erhvervelse af 70 nye køretøjer med alternativ drivkraft (el- eller brintdrevne) og etablering af den nødvendige infrastruktur til at fremme brugen af nulemissionskøretøjer og reducere CO2-emissionerne fra eksisterende flåder. |
|
117 |
C1.4. R4-I2 |
T |
30 sporvogne indkøbt til offentlig transport |
|
Nummer |
0 |
30 |
Q4 |
2025 |
Denne investering skal modernisere sporvognsflåden for at øge kvaliteten af de offentlige transporttjenester. |
|
118 |
C1.4. R5-I1 |
T |
Gennemførelse af et fuldt elektrificeret og gråt system til groundhandling af fly i Zadar lufthavn |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q4 |
2024 |
Indførelse af et fuldt elektrificeret og gråt system til groundhandling af luftfartøjer, som omfatter: i) etablering af faste tilslutninger med henblik på levering af elektrisk strøm til stationære luftfartøjer med de nødvendige konstruktions- og sikkerhedstilpasninger (uden forøgelse af forpladskapaciteten) ii) udskiftning af dieseldrevet mobilt groundhandling-udstyr med elektrisk drevne enheder og iii) opførelse af et solcellekraftværk på 610 kW.
|
|
119 |
C1.4. R5-I2 |
T |
Verifikationsprototyper for fuldautomatiske og elektriske køretøjer og relevant prøvning |
|
Nummer |
0 |
60 |
Q1 |
2024 |
Produktionen af verifikationsprototyper, herunder udvikling af de krævede autonome elektriske køretøjsplatforme og batterisystemer, afprøvning af prototyper og prøvning af selvkørende systemer skal fuldføres. |
|
120 |
C1.4. R5-I2 |
M |
Ny lovgivning om selvkørende biler |
Ikrafttrædelse af den nye lovgivning om selvkørende biler |
|
|
|
Q2 |
2024 |
Den nye lovgivning om selvkørende biler skal bl.a. omfatte følgende:
|
|
121 |
C1.4. R5-I2 |
T |
Tildeling af støtte til forskning og udvikling af nye projekter for bymobilitetsøkosystemer |
|
Antal (EUR) |
|
197 093 370 |
Q4 |
2025 |
Støtten tildeles udelukkende til forsknings- og udviklingsdelen af projektet, dvs. til den fase, der er markeret ved færdiggørelsen af den første prototype for fuldautomatiske elektriske køretøjer og påbegyndelsen af arbejdet med udvikling af verifikationsprototyper, som skal have alle det endelige køretøjs egenskaber. Støtten vedrører derfor anvendt forskning, navnlig industriel forskning og eksperimentel udvikling. |
|
122 |
C1.4. R5-I2 |
M |
Fuldt selvkørende og elektriske køretøjer tilpasset handicappede passagerers behov og en specialiseret infrastruktur |
Fuldt selvkørende og elektriske køretøjer, der er tilpasset handicappede passagerers behov, og en specialiseret infrastruktur, der fungerer med alle installerede funktioner |
|
|
|
Q4 |
2025 |
En specialiseret infrastruktur for fuldt selvkørende og elektriske køretøjer skal være fuldt funktionsdygtig med alle installerede funktionaliteter, der muliggør drift af fuldt selvkørende nye elektriske køretøjer, der så vidt muligt er tilpasset handicappede passagerers behov (store skydedøre, der gør det lettere at komme ind i køretøjet, og et bagagerum, der kan rumme kørestole). |
|
123 |
C1.4. R5-I2 |
T |
50 000 vouchere til rejser med fuldt selvkørende køretøj, der er udstedt gratis til handicappede, og som er gyldige i mindst 5 år efter udstedelsen |
|
Nummer |
0 |
50 000 |
Q1 |
2026 |
Efter opførelsen af nye fuldt selvkørende køretøjer tildeles 50 000 gratis kørselskuponer, der er gyldige i mindst 5 år efter udstedelsen, til personer med handicap og/eller har vanskeligheder med at benytte andre offentlige transportmidler efter aftale med byen Zagreb og operatøren af den offentlige transport. |
|
124 |
C1.4. R5-I3 |
T |
Medfinansieret køb af 2 000 køretøjer med alternativ drivkraft (elektrisk eller brint) |
|
Nummer |
0 |
2 000 |
Q2 |
2026 |
Efter offentliggørelsen og gennemførelsen af tildelingsafgørelsen medfinansieres 2 000 nye alternative køretøjer (elektriske køretøjer eller brint). |
|
125 |
C1.4. R5-I3 |
T |
Medfinansieret opførelse af 1 300 ladestationer |
|
Nummer |
0 |
1 300 |
Q2 |
2026 |
Efter offentliggørelsen og gennemførelsen af tildelingsbeslutningen medfinansieres og opføres 1 300 ladestationer. |
E. KOMPONENT 1.5: BEDRE UDNYTTELSE AF NATURRESSOURCER OG STYRKELSE AF FØDEVAREFORSYNINGSKÆDEN
Denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan har til formål at øge fødevaresikkerheden og konkurrenceevnen i den kroatiske landbrugsfødevaresektor.
Komponenten består af: i) etablering af et netværk af logistisk infrastruktur til styrkelse af produktionskæden i frugt- og grøntsagssektoren ii) indførelse af en ordning for omstrukturering og konsolidering af landbrugsjord iii) udvikling af digitale løsninger i landbrugssektoren og iv) forbedring af fødevaredonationssystemer.
Komponenten skal bidrage til at imødekomme den landespecifikke henstilling om "behovet for at træffe alle nødvendige foranstaltninger og reagere effektivt på pandemien, opretholde økonomien og støtte genopretningen" (landespecifik henstilling 1 og 2020) "om behovet for at øge adgangen til digitale tjenester" (landespecifik henstilling 2 og 2020) og om "prioritering af gennemførelsen og finansieringen af offentlige og potentielt offentlig-private investeringsprojekter til støtte for genopretningen af økonomien" (landespecifik henstilling 3, 2020).
E.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C1.5. R1 — Oprettelse af et net af logistikinfrastrukturer for at styrke produktionskæden i frugt- og grøntsagssektoren
Formålet med reformen er at organisere og sammenkæde udbuddet af små bedrifter gennem producentorganisationer for at tilskynde til sammenlægning, samarbejde, udveksling af erfaringer og viden. Reformen forventes at forbedre landbrugernes position i forsyningskæderne, navnlig i frugt- og grøntsagssektoren, og bidrage til udviklingen af produkter med større merværdi. Reformen skal omfatte den kroatiske regerings vedtagelse af det operationelle program til styrkelse af frugt- og grøntsagssektorens markedskapacitet for perioden 2021-2026.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investeringer C1.5. R1-I1 — Opførelse og udrustning af logistik- og distributionscentre for frugt og grøntsager
Formålet med investeringen er at forbedre konkurrencen i sektoren gennem opførelse og indretning af en logistik- og distributionsinfrastruktur for frugt og grøntsager. Distributionscentret skal have en kapacitet på mindst 3 000 ton lagerplads og skræddersyet logistikplads og en maksimal kapacitet på 12 000 ton lagerplads og skræddersyet logistikplads. De bebyggede logistiske distributionscentre skal anvende vedvarende energikilder og bidrage til at reducere fødevaretab og madspild.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investeringer: C1.5. R1-I2 Styrkelse af producenternes position og synlighed i fødevareforsyningskæden
Investeringen har til formål at forbedre producentorganisationernes forvaltning og finansielle bæredygtighed og sætte producenterne i stand til at spille en vigtigere rolle i logistik- og distributionscentrenes styrings- og ejerskabsstruktur. Investeringen skal omfatte undervisning og uddannelse af producentorganisationer inden for forvaltning og finansiering. Investeringen skal også omfatte en mærkningsordning for frugt og grøntsager med henblik på bedre at anerkende lokale og regionale producenter og forbedre kvalitetssikringen af landbrugsfødevarer.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C1.5. R2 — Forbedring af omstrukturerings- og konsolideringssystemerne for landbrugsjord
Formålet med reformen er at lette konsolideringsprocedurerne og den løbende overvågning af landbrugsarealer, hvilket vil skabe forudsætningerne for anvendelsen af moderne landbrugsmetoder, for anlæg af infrastruktur (såsom vejnet og meliorationskanaler) og for behandling af retsforhold vedrørende fast ejendom på landbrugsjord. Reformen skal bidrage til en mere effektiv anvendelse af landbrugsjord i landbruget, øge produktiviteten og bæredygtigheden af landbrugsproduktionen med fokus på bevarelse af miljøet og forbedring af livet i landdistrikterne. Som led i reformen træder den nye lov om jordregulering i kraft.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
Investeringer C1.5. R2-I1 — Sammenlægning af landbrugsarealer
Formålet med investeringen er at skabe forudsætningerne for anvendelsen af moderne landbrugsmetoder ved at konsolidere landbrugsarealerne, hvilket skal gøre det lettere og mere effektivt at få adgang til jord ved at anlægge infrastruktur (f.eks. et net af markveje og melioriseringskanaler).
Investeringen skal bidrage til bedre vandforvaltning og vandbevarelse, forebyggelse af jorderosion og forsuring, beskyttelse af luft, layout og landskab og øget beskæftigelse med en direkte og indirekte indvirkning på landdistrikternes fornyelse.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
Investering C1.5. R2-I2 — Programmet for overvågning af landbrugsjord
Investeringen har til formål at sikre betingelserne for effektiv beskyttelse af landbrugsjord, den fortsatte tilgængelighed af de data, der er nødvendige for at vurdere jordbundens tilstand og gennemførelsen af politikken for bæredygtig forvaltning gennem feltforskning og gennemførelse af det geografiske informationssystem (GIS). Investeringen skal omfatte etablering og gennemførelse af et program for permanent overvågning af landbrugsjordens tilstand for at støtte en systematisk og planlagt forvaltning af denne ressource. Resultaterne af programmet skal også gøre det muligt at identificere kriseområder, hvor jordbunden er udsat for trusler som defineret i Kommissionens temastrategi for jordbundsbeskyttelse, og danne grundlag for en mere effektiv jordbeskyttelsespolitik samt en bæredygtig politik for landbrug og udvikling af landdistrikter.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Reform C1.5. R3 — Den digitale omstilling af landbruget
Formålet med reformen er at gøre offentlige tjenester i landbrugssektoren mere tilgængelige for landbrugerne ved at digitalisere disse tjenester, samtidig med at den administrative byrde mindskes. Reformen skal omfatte oprettelse af en koordineringsenhed, der skal planlægge og overvåge gennemførelsen af alle investeringer og sikre opfyldelsen af definerede mål: digitaliserede offentlige tjenester, operationel platform for intelligent landbrug og offentligt tilgængeligt sporbarhedsinformationssystem.
Reformen forventes at bidrage til at øge landbrugsproduktionen, sikre landbrugsprodukters kvalitet og sporbarhed og sikre anvendelsen af landbrugsmetoder, der er bæredygtige på lang sigt for klimaet og miljøet.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investeringer C1.5. R3-I1 — Udrulning af digitale offentlige tjenester
Målet med denne investering er den digitale omstilling af mindst 30 offentlige landbrugstjenester. Investeringen skal bl.a. omfatte udarbejdelsen af handlingsplanen for digital omstilling, som skal danne grundlag for registrering af alle landbrugstjenester, der skal digitaliseres. Mindst 30 offentlige tjenester, der skal registreres i handlingsplanen, skal digitaliseres og stilles til rådighed for støttemodtagerne. Investeringen skal mindske behovet for personlige tjenester og bidrage til at skabe digitale offentlige tjenester for landbrugere.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. september 2025.
Investeringer C1.5. R3-I2 — Intelligent landbrug
Formålet med investeringen er at støtte den digitale omstilling af Kroatiens landbrugssektor gennem etablering af et system til forvaltning af landbrugsproduktionen. Ved at tilbyde ajourførte, strukturerede og rettidige oplysninger direkte fra marker og bedrifter og med passende ekspertstøtte og anvendelse af princippet om bæredygtig produktion skal platformen for intelligent landbrug være et redskab til at nå de mål, der er fastsat i den fremtidige fælles landbrugspolitik. Investeringen skal gøre det lettere og mere modstandsdygtigt for brugerne at operere, forbedre tilgængeligheden, synligheden og gennemsigtigheden af de programmer og projekter, der gennemføres af landbrugsministeriet, samt kvaliteten af de offentlige tjenester og den faglige støtte, der ydes af landbrugsministeriet.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investeringer C1.5. R3-I3 — Sporbarhedssystem
Formålet med investeringen er yderligere at fremme bæredygtigt landbrug, navnlig for små lokale producenter, og yderligere at informere forbrugerne om betydningen og tilgængeligheden af produkter, der er fremstillet på en bæredygtig måde, på lokalt plan i hele Kroatien. Investeringen forventes at få en positiv indvirkning på udviklingen af landdistrikterne i en række lokalsamfund og bidrage til at øge forbrugernes tillid til lokalt producerede og bæredygtige fødevarer. Investeringen skal omfatte oprettelse af et nationalt sporbarhedsinformationssystem, der skal være tilgængeligt for offentligheden.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. september 2023.
Reform C1.5. R4 — Forbedring af fødevaredonationssystemer
Formålet med reformen er at fremme den cirkulære økonomi i landbrugsfødevaresektoren, mindske madspild og øge fødevaresikkerheden for de fattige ved at forbedre fødevaredonationssystemet. Reformen skal omfatte oprettelse af en fødevarebank, styrkelse af infrastrukturkapaciteten hos formidlere i fødevaredonationskæden, oprettelse af en onlineplatform for forebyggelse af madspild, opgradering af IT-systemet for fødevaredonation, indgåelse af frivillige aftaler om forebyggelse af madspild mellem relevante myndigheder og interessenter i fødevareforsyningskæden, den akademiske verden, forskersamfundet og civilsamfundsorganisationer samt gennemførelse af en oplysnings- og uddannelseskampagne om forebyggelse af madspild og fødevaredonation.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investeringer C1.5. R4-I1 — Infrastrukturudstyr til fødevarebanker og mellemled i fødevaredonationskæden
Formålet med investeringen er at styrke infrastrukturkapaciteten hos formidlere i fødevaredonationskæden og i fødevarebanken for at skabe de grundlæggende forudsætninger for at øge mængden af donerede fødevarer og derved bidrage til at reducere madspild og øge fødevaresikkerheden for fattige befolkningsgrupper. Investeringen skal omfatte gennemførelse af støtteordninger for infrastruktur til udrustning af fødevarebanker og -formidlere i fødevaredonationskæden, som er udviklet af landbrugsministeriet og vedtaget af den kroatiske regering.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
E.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
126 |
C1.5. R1 |
M |
Det operationelle program for styrkelse af frugt- og grøntsagssektorens markedskapacitet for perioden 2021-2026 |
Ikrafttrædelse af den kroatiske regerings beslutning om vedtagelse af det operationelle program til styrkelse af markedskapaciteten i frugt- og grøntsagssektoren for perioden 2021-2026 |
|
|
|
Q4 |
2021 |
For at gennemføre foranstaltningen, der primært tager sigte på at styrke producentorganisationernes rolle og forvaltningskapacitet i frugt- og grøntsagssektorens produktions- og afsætningskæde, skal det operationelle program til styrkelse af frugt- og grøntsagssektorens markedskapacitet for perioden 2021-2026 vedtages af den kroatiske regering. Den skal omfatte gennemførelsen af følgende foranstaltninger: i) Opførelse og udrustning af logistiske distributionscentre for frugt og grøntsager og ii) styrkelse og anerkendelse af producenter i forsyningskæden for frugt og grøntsager. |
|
127 |
C1.5. R1-I1 |
T |
Et logistisk distributionscenter (LDC) bygget og operationelt |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q4 |
2023 |
Det byggede logistikdistributionscenter (LDC) skal omfatte en moderniseringsdel, der er beregnet til modtagelse af produktet, rengøring, vask, sortering og emballering samt en lagerdel af passende modtagelses- og opbevaringskapacitet under nedkøling og langtidsopbevaring og et vist forarbejdningsniveau for produktet. Den primære forarbejdning af frugt og grøntsager har til formål at gøre brug af produkter af ikke-standardiseret kvalitet og dermed undgå madspild (spild). LDC's lagerkapacitet skal være mindst 3 000 op til højst 12 000 ton. Foranstaltningen vedrører opførelse af en ny bygning med et primært energibehov (PED), der er mindst 20 % lavere end næsten energineutrale bygninger. |
|
128 |
C1.5. R1-I1 |
T |
Mindst tre logistiske distributionscentre (LDC) bygget og i drift |
|
Nummer |
0 |
3 |
Q1 |
2026 |
Det 3-byggede logistikdistributionscenter (LDC) skal omfatte en moderniseringsdel, der er beregnet til modtagelse af produktet, rengøring, vask, sortering og emballering samt en lagerdel af passende modtagelses- og opbevaringskapacitet under nedkøling og langtidsopbevaring og et vist forarbejdningsniveau for produktet. Den primære forarbejdning af frugt og grøntsager har til formål at gøre brug af produkter af ikke-standardiseret kvalitet og dermed undgå madspild (spild). Hver LDC's lagerkapacitet skal være mindst 3 000 op til højst 12 000 ton. Foranstaltningen vedrører opførelse af en ny bygning med et primært energibehov (PED), der er mindst 20 % lavere end næsten energineutrale bygninger. |
|
129 |
C1.5. R1-I2 |
T |
Uddannelse af producentorganisationer |
|
Nummer |
0 |
3 |
Q2 |
2026 |
For mindst 3 producentorganisationer (PO) med deltagelse af mindst 15 personer skal der gennemføres uddannelse inden for forvaltning og finansiering af producentorganisationer, der er knyttet til det logistiske distributionscenter. Der skal gennemføres forvaltningsmæssig og finansiel uddannelse for at sætte producentorganisationerne i stand til at spille en central rolle i producentorganisationen, forbedre deres position i den fælles markedsindtrængning og forbedre de logistiske distributionscentres ledelses- og ejerskabsstruktur. |
|
130 |
C1.5. R1-I2 |
T |
Ordning for mærkning af frugt og grøntsager |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2026 |
Der vil i samarbejde med landbrugsministeriet og det kroatiske landbrugs- og fødevareagentur blive udviklet et system til oprettelse af genkendelige mærker på frugt- og grøntsagsmarkedet. Systemet skal være frivilligt og supplere allerede eksisterende kvalitetsordninger, der er udviklet af landbrugsministeriet. Det udviklede system forventes at give de lokale og regionale producenter større anerkendelse og forbedre kvalitetssikringen af landbrugsfødevarer. |
|
131 |
C1.5. R2 |
M |
Ny lov om konsolidering af landbrugsjord |
Ikrafttrædelse af den nye lov om konsolidering af landbrugsjord |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Den påtænkte nye lov om konsolidering af landbrugsjord skal bl.a.:
|
|
132 |
C1.5. R2-I1 |
T |
18 000 ha landbrugsjord konsolideret |
|
Nummer |
0 |
18 000 |
Q1 |
2026 |
Konsolideringen af 18 000 ha landbrugsjord skal give lettere og mere effektiv adgang til jord gennem opførelse af infrastruktur (såsom et net af markveje og meliorationskanaler), samtidig med at bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i habitatdirektiv 92/43/EØF og godkendelsesprocedurerne i henhold til VVM-direktivet overholdes i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. Den skal også bidrage til bedre vandforvaltning og vandbevarelse, forebyggelse af jorderosion og forsuring, bevarelse af luft, layout og landskabsbeskyttelse og øget beskæftigelse med en direkte og indirekte indvirkning på landdistrikternes regeneration. |
|
133 |
C1.5. R2-I2 |
T |
Opgradering af det operationelle informationssystem til overvågning af landbrugsjord og etablering af 90 permanente stationer til overvågning af landbrugsarealers tilstand |
|
Nummer |
0 |
90 |
Q2 |
2025 |
Opgraderingen af informationssystemet til overvågning af landbrugsjord skal gøre det muligt at opnå realistiske og sammenlignelige parametre, der kan danne grundlag for en systematisk og planlagt forvaltning af landbrugsjord.
|
|
134 |
C1.5. R3 |
M |
Oprettelse af en enhed for gennemførelse og forvaltning af digitale omstillingsprojekter i landbrugsministeriet |
Landbrugsministerens beslutning om at oprette en enhed for gennemførelse og forvaltning af digitale omstillingsprojekter i Landbrugsministeriet |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Den oprettede enhed skal i samarbejde med de relevante myndigheder (betalingsorganet, Kroatiens agentur for landbrug og fødevarer og det centrale statslige kontor for udvikling af det digitale samfund) planlægge og overvåge gennemførelsen af alle investeringer for at sikre opnåelsen af: Mindst 30 digitaliserede offentlige tjenester, operationel platform for intelligent landbrug og offentligt tilgængeligt sporbarhedsinformationssystem. |
|
135 |
C1.5. R3-I1 |
T |
Digitalisering af mindst 30 offentlige tjenester i landbruget, der er opført i handlingsplanen for digital omstilling af offentlige landbrugstjenester |
|
Nummer |
0 |
30 |
Q3 |
2025 |
Handlingsplanen for digital omstilling skal danne grundlag for registrering af alle landbrugstjenester, der skal digitaliseres. Handlingsplanen skal omfatte en model og en transformationsproces for hver registreret offentlig tjeneste. Mindst 30 offentlige tjenester, der skal registreres i handlingsplanen og støttes under den kroatiske genopretnings- og resiliensplan, skal digitaliseres og stilles til rådighed for støttemodtagerne. Handlingsplanen skal definere de individuelle offentlige tjenester, der skal digitaliseres gennem gennemførelsen af projektet. Mindst 30 tjenester skal digitaliseres og stilles til rådighed for støttemodtagerne. |
|
136 |
C1.5. R3-I2 |
M |
Oprettelse af en platform for intelligent landbrug |
En fuldt operationel platform for intelligent landbrug, herunder central infrastruktur, adgang til alle data vedrørende landbrugsproduktion og adgang til platforme |
|
|
|
Q4 |
2025 |
En platform for intelligent landbrug skal være fuldt operationel og tilgængelig for støttemodtagerne. Platformen for intelligent landbrug skal ved at tilbyde ajourførte, strukturerede og rettidige oplysninger direkte fra marker og bedrifter og med passende ekspertstøtte og anvendelse af bæredygtighedsprincippet danne grundlag for en effektiv, rentabel og bæredygtig kroatisk landbrugssektor. Platformen skal have potentiale til at reducere landbrugets økologiske fodaftryk (f.eks. minimeret eller stedspecifik anvendelse af input, såsom gødningsstoffer og pesticider, i præcisionslandbrugssystemer, skal mindske udvaskning/potentielle forureningsproblemer samt udledning af drivhusgasser). |
|
137 |
C1.5. R3-I3 |
M |
Oprettelse af et sporbarhedsinformationssystem |
Sporbarhedsinformationssystem, der er operationelt og tilgængeligt for offentligheden |
|
|
|
Q3 |
2023 |
Det planlagte sporbarhedsinformationssystem skal gøre det muligt at informere forbrugerne bedre i form af overvågning af landbrugs- og fødevarers sporbarhed. Systemet skal være frivilligt og anvendes til at samle og lette sporing af oplysninger, lette erhvervslivet og give oplysninger til forbrugerne via QR-kode. Systemet skal udformes, så det kan forbindes med andre e-systemer og løbende opdatere sporbarhedsoplysninger. Systemet skal også kunne registrere oplysninger om forhandlere og mellemhandlere, som måske aldrig kommer i fysisk kontakt med produktet. |
|
138 |
C1.5. R4 |
M |
Onlineplatformen for forebyggelse af madspild og opgraderet IT-system for fødevaredonation |
Onlineplatformen for forebyggelse af madspild og opgradering af den tekniske løsning for IT-systemet for fødevaredonation er operationel og tilgængelig for offentligheden. |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Onlineplatformen for forebyggelse og reduktion af madspild skal lanceres for at udbrede bedste praksis, øge bevidstheden og oplyse om spørgsmålet om madspild og fødevaredonation. IT-systemet for fødevaredonation, som allerede er i drift, opgraderes med nye funktioner, hvoraf muligheden for regional forvaltning af systemet og statistisk repræsentation af data fremhæves. |
|
139 |
C1.5. R4-I1 |
M |
Støtteordning for infrastruktur til udrustning af fødevarebanker og -formidlere i fødevaredonationskæden |
Støtteordning for infrastruktur til udrustning af fødevarebanker og -formidlere i fødevaredonationskæden og udbetalte midler |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Støtteordningen iværksættes efter en offentlig indkaldelse og indgåelse af kontrakter gennem udbetaling af midler, som skal anvendes til opførelse og renovering af lagerfaciliteter, lagerudstyr og inventar, køle- og fødevarelagringsudstyr, gaffeltrucks, kølekøretøjer, køretøjer og IT-udstyr. |
F. KOMPONENT 1.6: UDVIKLING AF BÆREDYGTIG, INNOVATIV OG MODSTANDSDYGTIG TURISME
Covid-19-pandemien har haft en meget negativ indvirkning på turistsektoren både globalt og i Kroatien. Som en strategisk aktivitet i Kroatien tegner turismen sig for 11,4 % af BNP og registrerede et fald på 55 % i antallet af overnatninger i 2020 i forhold til året før. I lyset af disse virkninger af krisen og ændrede forventninger til efterspørgslen er formålet med denne komponent i den kroatiske genopretnings- og resiliensplan at ændre og modernisere turistsektoren og samtidig øge dens konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed ved at nå følgende overordnede mål:
-Øge turismesektorens modstandsdygtighed og bæredygtighed ved at støtte den grønne og den digitale omstilling.
-Bidrage til genopretningen af turistsektoren efter covid-19-krisen ved at forbedre indkvarteringskapaciteten og den sociale og territoriale samhørighed.
-Øge den cirkulære økonomi inden for turisme og fremme ansvarligt forbrug og øge turismens indirekte indvirkning på relaterede aktiviteter.
Komponenten går ind for at tage fat på den landespecifikke henstilling om at reducere de mest byrdefulde skattelignende afgifter (landespecifik henstilling 4 og 2019), træffe alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at tackle pandemien (landespecifik henstilling 1 og 2020) og fremskynde modne offentlige investeringsprojekter og fremme private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning (landespecifik henstilling 3 og 2020).
Denne komponent bidrager også til de mål, der er fastsat i de andre delkomponenter i denne plan, navnlig C1.5. Forbedring af anvendelsen af naturressourcer og styrkelse af fødevareforsyningskæden og C2.3. Den digitale omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning.
F.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
C1.6.R1 Styrkelse af turismesektorens modstandsdygtighed og bæredygtighed
Reformen har til formål at etablere en effektiv organisatorisk og retlig ramme for forvaltning af udviklingen af bæredygtig turisme gennem udarbejdelse af loven om turisme, 2030-strategien for bæredygtig udvikling af turisme, den nationale plan for bæredygtig udvikling af turisme senest i 2027 og den strategiske miljøvurdering.
Reformen skal omfatte:
-Yderligere administrativ og skattelignende støtte til turistsektoren
-Yderligere ændring af den lovgivningsmæssige ramme, som vil muliggøre en bedre forvaltning af turismeudviklingen og samtidig tilskynde virksomhederne til at investere i innovation
-Udvikling af en ny model for turisme, der tilbyder mere diversificerede turismeprodukter, bidrager til turismeiværksætteres grønne og digitale omstilling og sikrer overholdelse af principperne for den cirkulære økonomi
-Reducere de operationelle procedurer, der skal bidrage til en lettere, hurtigere og billigere opstart af turismevirksomhed.
Reformen af turismeforvaltningssystemet forventes også at blive operationel gennem investering C.2.3.R3 I15 — Oprettelse af løsninger til ansøgning om turisme med henblik på administrativt at aflaste iværksættere og ændre turismemodellen i retning af bæredygtighed. Reformen vil blive gennemført i overensstemmelse med princippet om offentlig høring med deltagelse af en bred vifte af interessenter i det overordnede turismeøkosystem, herunder iværksættere, erhvervssammenslutninger og akademikere.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
C1.6.R1-I1 Regional diversificering og specialisering af kroatisk turisme gennem investeringer i udvikling af turistprodukter med høj merværdi
Denne investering skal omfatte finansiel støtte i form af tilskud til udvikling, tilpasning og opgradering af offentlig turismeinfrastruktur i hele Kroatien med henblik på at øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energikilder, støtte grøn og digital omstilling og samtidig fremme de turismeprodukter, der kan skabe større merværdi i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi.
Et andet mål med denne investering er at reducere overturismen i de mest udviklede turistområder ved at gøre mindre udviklede turistmål mere attraktive, højne kvaliteten af destinationerne og muliggøre længere årstider, fremme bæredygtige former for turisme og udvikle turistinfrastruktur.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
C1.6.R1-I2 Styrkelse af iværksætteres konkurrenceevne og fremme af den grønne og digitale omstilling i turistsektoren
Formålet med denne investering er at bidrage til udviklingen af bæredygtig turisme gennem den grønne og den digitale omstilling ved at gennemføre grønne projekter såsom øget energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energikilder og den cirkulære økonomi, indførelse af innovation og digitale teknologier og udvikling af miljøvenlige turistprodukter og ressourceeffektivitet.
Finansieringen tildeles på grundlag af Kroatiens turismeudviklingsindeks, således at investeringer i mindre udviklede turistområder prioriteres. Desuden forventes denne investering at fremme turismens sociale bæredygtighed ved at tilskynde til private investeringer, der bidrager til øget beskæftigelse i lokalsamfundene.
Investeringen vil være afsluttet senest den 31. december 2025.
C1.6.R1-I3 Styrkelse af systemets kapacitet med henblik på robust og bæredygtig turisme
Formålet med investeringen er at styrke den menneskelige kapitals modstandsdygtighed i hele turistsektoren gennem uddannelsesprogrammer, der er udformet specifikt til arbejdsmarkedets behov, med fokus på digitale, grønne og ledelsesmæssige færdigheder.
De vigtigste investeringsaktiviteter omfatter udformning af uddannelsesprogrammer, der imødekommer arbejdsmarkedets behov, særlig uddannelse af arbejdsgivere, uddannelse af studerende og arbejdsløse og uddannelse af personale i statsforvaltningen og amtslige turistråd med henblik på en bedre forvaltning af bæredygtig turisme.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
F.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
140 |
C1.6. R1 |
M |
Scenarieanalyse som led i strategien for udvikling af bæredygtig turisme for 2030 |
Udvikling af scenarieanalysen |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Scenarieanalysen, der udarbejdes som led i strategiudviklingsprocessen, skal danne grundlag for mobilisering af de investeringer, der er omhandlet i denne delkomponent. Scenarieanalysen skal udvikle fremskrivningen af udviklingsretningen på nationalt og territorialt plan i samråd med centrale interessenter i sektoren. |
|
141 |
C1.6. R1 |
M |
Republikken Kroatiens regerings vedtagelse af strategien for udvikling af bæredygtig turisme senest i 2030 |
Bestemmelse om ikrafttrædelse af strategien for udvikling af bæredygtig turisme senest i 2030 |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Som led i denne reform vil processen med at omdanne turismeudviklingsmodellen hen imod bæredygtighed blive gennemført gennem udvikling af strategien for bæredygtig turisme fra 2030 med henblik på socioøkonomisk bæredygtighed, miljømæssig og territorial bæredygtighed.
|
|
142 |
C1.6. R1 |
M |
Om oprettelse af Republikken Kroatiens satellitkonto for bæredygtig turisme |
Bestemmelse om ikrafttrædelse af satellitkontoen for bæredygtig turisme |
|
|
|
Q3 |
2023 |
Systemet med satellitregnskaber for turistbæredygtighed skal skabe betingelserne for forvaltning og overvågning af udviklingen af turisme ved hjælp af definerede indikatorer for bæredygtighed i turismen på både nationalt og regionalt plan.
|
|
143 |
C1.6. R1 |
M |
Turismeloven om rammerne for overvågning og udvikling af turistsektoren |
Loven om turisme træder i kraft |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Turismeloven skal skabe en ramme for overvågning og udvikling af turistsektoren gennem etablering af et system til overvågning og analyse af data, et system med incitamenter, overvågning og analyse af investeringer, fastlæggelse af de vigtigste interessenters rolle i udviklingen af turisme og samarbejde mellem tjenester samt fastlæggelse af indikatorer og standarder til sikring af turismens bæredygtighed (navnlig grønne og digitale standarder). |
|
144 |
C1.6. R1-I1 |
M |
Lancering af offentlige opfordringer til grøn og digital omstilling af eksisterende offentlig turistinfrastruktur og udvikling af offentlig turistinfrastruktur ud over de vigtigste turist- og kystområder |
Offentliggørelse af udbudsmateriale om grøn og digital omstilling af eksisterende offentlig turistinfrastruktur og udvikling af offentlig turistinfrastruktur ud over de vigtigste turist- og kystområder |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Udbudsmaterialet skal præcisere, at investeringerne skal fokusere på projekter, der kan øge turistinfrastrukturens grønne og digitale kvalitet og mindske miljøpåvirkningen og dermed koncentrationen af gæster i sæsonen. I de vigtigste turist- og kystområder er det ifølge turismeudviklingsindekset kun investeringer i den grønne og digitale omstilling af eksisterende turistinfrastruktur og op til 29 623 731 EUR af det samlede investeringsbudget, der kan bidrage til bæredygtig forvaltning af destinationer, hvilket reducerer miljøpåvirkningerne i turistsæsonen. Kriterierne for støtteberettigelse skal omfatte overholdelse af den tekniske vejledning uden væsentlig skade (2021/C58/01). |
|
145 |
C1.6. R1-I1 |
T |
Fuld tildeling pr. udbud af budgettet til opførelse og tilpasning af offentlig turistinfrastruktur i overensstemmelse med kriterierne for støtteberettigelse |
|
Antal (EUR) |
0 |
123 432 212 |
Q4 |
2025 |
Tildeling ved udbud af 100 % af det tildelte budget til opførelse og tilpasning af offentlig turistinfrastruktur i overensstemmelse med støtteberettigelses-/udvælgelseskriterierne for grøn og digital omstilling af eksisterende offentlig turistinfrastruktur og udvikling af offentlig turistinfrastruktur uden for de vigtigste turist- og kystområder, der indeholder udvælgelseskriterier/udvælgelseskriterier, der sikrer overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) for de støttede projekter og de støttede projekters forenelighed med den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. Desuden kræver udvælgelses-/acceptkriterierne, at der ydes et [klima/digitalt] bidrag i overensstemmelse med de interventionsområder [026,128], der er fastsat i bilag [VI/VII] til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. |
|
146 |
C1.6. R1-I2 |
M |
Lancere offentlige opfordringer til at styrke bæredygtigheden og fremme turismeiværksætteres grønne og digitale omstilling med mindst 50 % af de samlede investeringer til støtte for den grønne omstilling |
Offentliggørelse af udbudsmateriale for at styrke bæredygtigheden og fremme den grønne og digitale omstilling af iværksætteri inden for turisme/2088 |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Udbudsmaterialet skal præcisere, at mindst 29 862 632 EUR af de samlede investeringer vil blive tildelt investeringer med fokus på modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer, digitalisering af aktiviteter i overensstemmelse med kriterierne for reduktion af drivhusgasemissioner eller energieffektivitet og affaldsreduktion samt overgangen til en cirkulær økonomi.
|
|
147 |
C1.6. R1-I2 |
T |
Fuld tildeling af midler til at styrke bæredygtigheden og fremme turismeiværksætteres grønne og digitale omstilling |
|
Antal (EUR) |
0 |
165 903 511 |
Q4 |
2025 |
Tildeling af det fulde budget gennem udbud til projekter, der har til formål at styrke bæredygtigheden og fremme turismeiværksætteres grønne og digitale omstilling, med tilbud, der indeholder udvælgelseskriterier/acceptkriterier, der afspejler kravene i de relevante interventionsområder [3-100], der er fastsat i bilag [VI/VII] til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) for støttede projekter og de støttede projekters overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|
148 |
C1.6. R1-I3 |
M |
Uddannelsesprogrammer til styrkelse af viden og færdigheder inden for turisme |
Offentliggørelse af uddannelsesprogram |
Nummer |
0 |
10 |
Q4 |
2024 |
Uddannelsesprogrammer, der er udviklet for at styrke viden og færdigheder inden for turisme, herunder digitale færdigheder for offentlige myndigheder og embedsmænd i turistsystemet, uddannelse af arbejdsløse og arbejdsgivere
|
|
149 |
C1.6. R1-I3 |
T |
Uddannede studerende i uddannelsesprogrammer med henblik på at styrke viden og færdigheder inden for turisme, herunder digitale færdigheder for offentlige embedsmænd i turistsystemet, arbejdsløse og arbejdsgiveres uddannelse |
|
Nummer |
0 |
1 000 |
Q4 |
2025 |
Mindst 1 000 praktikanter/ansatte i turistsektoren eller den offentlige sektor skal have deltaget i et turismerelateret kursus eller opgraderet deres kvalifikationer siden 2022. Programmerne vil have udvælgelses-/støtteberettigelseskriterier, der afspejler kravene i de relevante områder (a) [3-100] i bilag [VI/VII] til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og for at sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) og de støttede projekters forenelighed med den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
G. KOMPONENT 2.1: STYRKELSE AF KAPACITETEN TIL AT UDFORME OG GENNEMFØRE OFFENTLIGE POLITIKKER OG PROJEKTER
Delen af den kroatiske genopretnings- og resiliensplan har til formål at forbedre kvaliteten af den offentlige politikudformning, øge den offentlige forvaltnings kapacitet til at udforme og gennemføre offentlige politikker og overvinde fragmenteringen af den offentlige forvaltning ved at forbedre koordineringen mellem de relevante ministerier og forbedre gennemførelsen af offentlige politikker og projekter. Komponenten skal omfatte foranstaltninger med henblik på at:
-Gennem øget brug af digitale teknologier at lette udformningen og gennemførelsen af offentlige politikker og projekter på centralt og lokalt plan
-Yde bistand til støttemodtagere i forbindelse med udarbejdelse af projekter og teknisk dokumentation for projekter inden for grøn og digital omstilling, og
-Styrke mekanismerne til koordinering og forvaltning af offentlige politikker.
Komponenten skal bidrage til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at øge administrationens kapacitet til at udforme og gennemføre offentlige projekter og politikker (landespecifik henstilling 3 2019) og til at styrke den offentlige forvaltnings kapacitet og effektivitet til at udforme og gennemføre offentlige projekter og politikker på centralt og lokalt plan (landespecifik henstilling 4 2020).
G.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform: C2.1.R1: Styrkelse af mekanismerne for integration og forvaltning af offentlige politikker med professionalisering af den strategiske planlægning
Denne reform skal styrke mekanismerne for koordinering og integration af offentlige politikker, forbinde de nuværende separate processer og procedurer, udvide anvendelsesområdet for og anvendelsen af offentlige politikker og konsekvensanalyseprocesser og professionalisere strategisk planlægning og konsekvensanalyser af forordninger.
Reformen skal omfatte følgende hovedelementer:
-Ændring af den lovgivningsmæssige ramme for det strategiske planlægningssystem med henblik på at forbedre effektiviteten af den strategiske planlægning og professionaliseringen af udarbejdelsen af de strategiske dokumenter.
-Kortlægning af forretningsprocesser inden for strategisk planlægning og konsekvensanalyse af lovgivningen
-At samle og standardisere strategiske politiske planlægnings- og forvaltningsprocesser gennem udarbejdelse af skriftlige instrukser
-Udarbejdelse af jobbeskrivelser og et kompetencekatalog vedrørende strategisk planlægning og forvaltning af offentlige politikker
-Etablering af fælles koordinering med henblik på løbende evaluering og løbende forbedring af de offentlige politikker
-Etablering af partnerskaber med offentlige videnskabelige institutter og akademiske institutioner med henblik på at gennemføre uafhængige offentlige politikevalueringsprocesser.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform: C2.1.R2: Styrkelse af kapaciteten til at forberede og gennemføre EU-projekter
Med det formål at øge absorptionen af EU-midler skal denne reform øge kapaciteten til forberedelse og gennemførelse af Unionens midler. Desuden skal regeringens afgørelse om organerne i gennemførelsessystemet for genopretnings- og resiliensplanen definere de kompetente myndigheder og ansvaret for at udføre opgaverne i forbindelse med gennemførelsen, oprette et centralt koordineringsorgan under finansministeriet til gennemførelse og overvågning af den nationale genopretnings- og resiliensplan og give gennemførelsesudvalget mandat til at sikre konsekvens og sammenhæng i anvendelsen af EU-midler. Der skal udarbejdes en analyse af arbejdsbyrden med henblik på at styrke den administrative kapacitet på tværs af alle operationelle programmer. Statutten for Agenturet for Revision af Den Europæiske Unions Programgennemførelsessystem (ARPA) tilpasses for at bringe den i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241 og give det retlige mandat til at foretage revisioner inden for rammerne af den nationale referenceplan. Det IT-system, der anvendes til europæiske struktur- og investeringsfonde, skal opgraderes for at muliggøre indsamling, lagring og overvågning af data om milepæle og mål, herunder på slutmodtagerniveau.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. januar 2022, og inden den første udbetalingsanmodning indsendes til Kommissionen.
Investeringer: C2.1.R1-I1: Optimering, standardisering og digitalisering af processer for strategisk planlægning og konsekvensanalyse af offentlige politikker
Denne investering skal oprette informationssystemet for strategisk planlægning for at gøre det muligt at overvåge udarbejdelsen af strategiske dokumenter, gennemførelsen og evalueringen af offentlige politikker, digitalisere konsekvensanalyseprocessen og give offentligheden en gennemsigtig præsentation af gennemførelsen af offentlige politikker.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investeringer: C2.1.R1-I2: Styrkelse af kapaciteten inden for strategisk planlægning og bedre regulering
Denne investering skal udvikle uddannelsesmoduler og tilrettelæggelse af uddannelse for at forbedre udførelsen af strategiske planlægningsopgaver i de statslige organer. Investeringen skal omfatte løbende kapacitetsopbygning gennem uddannelse, der forventes at sætte ledere og embedsmænd i stand til at udvikle tilstrækkelig viden og færdigheder. Investeringen forventes at bidrage til at sikre bæredygtigheden af det strategiske planlægningssystem og forbedre kvaliteten af forberedelsen og gennemførelsen af offentlige politikker i Kroatien.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investeringer: C2.1.R2-I1: Yde bistand til støttemodtagerne i forbindelse med udarbejdelsen af teknisk udbudsmateriale
Denne investering skal give støttemodtagerne specifik viden og de nødvendige mandater til at udarbejde projektrelateret og teknisk dokumentation, som ikke kan stilles til rådighed af de nationale myndigheder, fra eksterne eksperter. Investeringen forventes at resultere i en pipeline af færdige projekter inden for grøn og digital omstilling. På denne måde skal foranstaltningen yde bistand til støttemodtagerne med henblik på rettidig og fuldstændig udarbejdelse af alle de nødvendige ansøgningsdokumenter vedrørende finansiering og investeringer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
G.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
150 |
C2.1. R1 |
M |
Ændringer af Republikken Kroatiens lov om systemet for strategisk planlægning og forvaltning af udvikling og vedtægter |
Ikrafttrædelsen af retsakten om ændring af loven om det strategiske planlægnings- og forvaltningssystem for Republikken Kroatiens udvikling og de tilhørende vedtægter |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Ændringer af Republikken Kroatiens lov om det strategiske planlægnings- og udviklingssystem og tilknyttede vedtægter skal forbedre effektiviteten af den strategiske planlægning og professionaliseringen af udarbejdelsen af strategiske dokumenter. Den skal også omfatte et grundlag for stillingsbeskrivelser og tjenestemænds kompetencer i forbindelse med strategisk planlægning |
|
151 |
C2.1. R1 |
M |
Ændringer af loven om konsekvensanalyse af lovgivningen |
Ikrafttrædelse af loven om ændring af lov om konsekvensanalyse |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Ændringer af loven om konsekvensanalyse af lovgivningen skal forenkle de efterfølgende lovgivningsmæssige konsekvensanalyseprocesser, herunder metoder og procedurer, på grundlag af projektets anbefalinger vedrørende det tekniske støtteinstrument vedrørende den efterfølgende konsekvensanalyse af lovgivningen. Ændringerne skal også omfatte ændringer af tjenestemændenes stillingsbeskrivelser og kompetencer i forbindelse med konsekvensanalysen med henblik på professionalisering af koordineringen, udarbejdelsen og overvågningen af virkningerne af reguleringen i den offentlige forvaltning. |
|
152 |
C2.1. R1 |
T |
Reduktion af den administrative byrde, der direkte påvirker borgerne gennem digitalisering og forenkling af procedurer |
|
% (i procent) |
0 |
20 |
Q4 |
2025 |
20 % reduktion af den administrative byrde i forhold til den 31. december 2019 for borgerne ved hjælp af standardomkostningsmodellen (SCM-metoden), der er knyttet til de administrative procedurer, der direkte påvirker borgerne, og som er identificeret i den analyse, der er foretaget i overensstemmelse med C1.1.1 R1-I2, gennem digitalisering og/eller forenkling af procedurer. |
|
153 |
C2.1. R1-I1 |
T |
Kortlægning af alle forretningsprocesser inden for strategisk planlægning og konsekvensanalyse af lovgivningen |
|
% (i procent) |
0 |
100 |
Q4 |
2025 |
Alle forretningsprocesser inden for strategisk planlægning og konsekvensanalyse af lovgivningen, som kortlægges i den offentlige forvaltning, skal digitaliseres og anvendes via IT-platformen. De gennemføres for at overvåge udarbejdelsen af strategiske dokumenter, gennemførelsen og evalueringen af offentlige politikker og konsekvensanalysen af forordningerne. IT-systemet skal også omfatte en dashboard, der giver et overblik over resultaterne af gennemførelsen af offentlige politikker og muliggør gennemsigtig overvågning og kommunikation med offentligheden i realtid. |
|
154 |
C2.1. R1-I2 |
T |
Uddannelsesmoduler til strategisk planlægning og konsekvensanalyse af lovgivningen på nationalt, regionalt og lokalt plan |
|
Nummer |
0 |
10 |
Q4 |
2024 |
Der skal udvikles 10 uddannelsesmoduler til strategisk planlægning og bedre regulering for at sikre professionalisering af arbejdet, herunder e-læringspartnere med teknisk støtte fra NSPA (National School of Public Administration). Modulerne skal udvikles inden udgangen af 2024. |
|
155 |
C2.1. R1-I2 |
T |
Uddannelse af officerer i forbindelse med systemet for strategisk planlægning og gennemførelse af reguleringsmæssige konsekvenser på nationalt og regionalt plan |
|
Nummer |
0 |
900 |
Q4 |
2025 |
900 embedsmænd i systemet for strategisk planlægning og gennemførelse af reguleringsmæssige virkninger på nationalt og regionalt plan skal uddannes på grundlag af de uddannelsesmoduler, der er udviklet. |
|
156 |
C2.1. R2 |
M |
Ændring af ARPA's vedtægter for at omdefinere dens mandat |
Ikrafttrædelse af ændringer af ARPA's vedtægter |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Ændringer af vedtægterne for Agenturet for Revision af Den Europæiske Unions Programgennemførelsessystem (ARPA) skal definere ARPA's mandat til at oprette og gennemføre systemrevisioner og -kontroller i forbindelse med den nationale genopretnings- og resiliensplan |
|
157 |
C2.1. R2 |
M |
Etablering af gennemførelses-, revisions- og kontrolsystemet for RFO |
Ikrafttrædelsen af den kroatiske regerings beslutning om organerne i forbindelse med gennemførelsen af NRRP, oprettelse af koordineringsorganet under finansministeriet og ajourføring af de procedurer, der anvendes af gennemførelsesorganerne. |
|
|
|
Q4 |
2021 |
I afgørelsen om organerne i RRP-systemet fastlægges de kompetente myndigheder og ansvaret for at udføre opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af RRP'en, herunder et centralt koordineringsorgan under finansministeriet for at sikre gennemførelsen og overvågningen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder reformer, mens gennemførelsesudvalget vil sikre konsekvens og sammenhæng i anvendelsen af EU-midler.
|
|
158 |
C2.1. R2 |
M |
Vedtagelse af loven om den institutionelle ramme for EU-midler |
Ikrafttrædelse af loven om den institutionelle ramme for EU-midler |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Ud over oprettelsen af de institutionelle rammer og de udpegende organer i loven skal loven også udgøre en ramme for etablering af kapacitetsopbygningsaktiviteter, som forventes at blive videreudviklet gennem køreplanen for opbygning af administrativ kapacitet. Denne køreplan er under udarbejdelse inden for rammerne af ESI-fondenes programmering. Loven skal anerkende behovet for yderligere at styrke modtagernes kapacitet til at forberede, anvende og gennemføre projekter, som gennemføres gennem EU-finansierede (operationelle) programmer. |
|
159 |
C2.1. R2 |
M |
Vurdering af den administrative kapacitet |
Der offentliggøres en analyse af arbejdsbyrden |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Arbejdsbyrden analyseres for de institutioner, der er involveret i de respektive forvaltnings- og kontrolsystemer, idet der også tages hensyn til den byrde, der følger af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Analysen skal give tilstrækkelige oplysninger med hensyn til behovet for administrativ kapacitet med henblik på at nå dem rettidigt, herunder ved at udarbejde et sæt anbefalinger til afhjælpning af utilstrækkelig kapacitet, hvor det er nødvendigt. På grundlag af analysen og henstillingerne tildeles de nødvendige ressourcer til de involverede institutioner. |
|
160 |
C2.1. R2 |
M |
Opgradering af IT-systemet eFondovi: Datalagringssystem til revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten |
Revisionsrapport, der bekræfter datalagringssystemets funktioner |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Der skal være etableret et datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal være operationelt.
|
|
161 |
C2.1. R2-I1 |
T |
Udarbejdelse af projektteknisk dokumentation for grønne og digitale omstillingsprojekter |
|
Antal (beløb) |
0 |
6 370 695 |
Q4 |
2022 |
Der tildeles 6 370 695 EUR gennem beslutninger om finansiering af udvikling af teknisk projektdokumentation udarbejdet af ministerier, nationale kontorer og lokale og regionale myndigheder til støtte for den grønne og den digitale omstilling. |
|
162 |
C2.1. R2-I1 |
T |
Udarbejdelse af projektteknisk dokumentation for grønne og digitale omstillingsprojekter |
|
Nummer |
0 |
100 |
Q4 |
2025 |
Mindst 100 projekter, der er udarbejdet af ministerier, nationale agenturer og lokale og regionale myndigheder til støtte for den grønne og den digitale omstilling, skal have modtaget støtte til udvikling af projektteknisk dokumentation. |
H. KOMPONENT 2,2: YDERLIGERE EFFEKTIVISERING AF DEN OFFENTLIGE FORVALTNING
Komponenten har til formål at modernisere Kroatiens offentlige forvaltning og gøre den mere brugercentreret ved at tilskynde til faktiske og funktionelle sammenlægninger af lokale forvaltningsenheder, øge digitaliseringen, interoperabiliteten, effektivitetsgevinster i ressourceallokeringen på lokalt plan og reformere aflønningssystemet og forvaltningen af menneskelige ressourcer.
De overordnede mål er at forbedre evnen til at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere i den offentlige forvaltning af høj kvalitet og forbedre kvaliteten af de offentlige tjenester i de lokale og regionale myndigheder, hvilket hæmmes af en svag administrativ og finanspolitisk kapacitet og manglende gennemsigtighed.
Komponenten skal omfatte større reformer med tilknyttede investeringer:
-Forbedring af ansættelsesprocessen i den offentlige forvaltning ved at styrke adgangssystemet for tjenestemænd og yderligere forbedre tjenestemændenes kompetencer
-Indførelse af nye løn- og arbejdsmodeller i den offentlige forvaltning, herunder reform af lønsystemet i den offentlige sektor, opgradering af personaleforvaltningssystemet og fremme af vertikal og horisontal mobilitet
-Den digitale omstilling af bevarelsesbaser og arkivoptegnelser
-Sikring af velfungerende og bæredygtige lokale myndigheder gennem yderligere optimering og decentralisering af lokale forvaltningsenheder gennem tilskyndet støtte til funktionelle og faktiske fusioner.
Komponenten skal bidrage til at adressere landespecifikke henstillinger om behovet for at styrke effektiviteten i den offentlige forvaltning (landespecifik henstilling 1 og 2019) og om forbedring af leveringen og kvaliteten af tjenesterne i de mindre lokale forvaltningsenheder (landespecifik henstilling nr. 4 og 2020).
Komponenten omfatter fire reformer og syv investeringer.
H.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C2.2 R1 — Forbedring af rekrutteringen i den offentlige forvaltning
Denne reform har til formål at forbedre rekrutteringssystemet i den offentlige forvaltning for at sikre ansættelse af højt kvalificerede tjenestemænd, som skal bidrage til at gøre den offentlige forvaltning mere effektiv og gøre det muligt at omlægge den offentlige forvaltning til borgernes behov. Reformen skal omfatte ændringer af den lovgivningsmæssige ramme. Sideløbende med reformen har myndighederne til hensigt at udvikle informationsteknologiske værktøjer, metoder og det nødvendige indhold til kompetenceverifikation og kapacitetsopbyggende foranstaltninger.
Der indføres en centraliseret udvælgelsesordning for tjenestemænd på grundlag af forud fastlagte planer, en analyse af arbejdsbyrden og de offentlige myndigheders faktiske behov for at rekruttere en specifik profil af tjenestemænd. I ansættelsesprocessen skal ansøgerne testes online, så der sikres en gennemsigtig og mere objektiv udvælgelse af kandidater.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2023.
Investering C2.2 R1-I1 — Centraliseret udvælgelsessystem
Formålet med denne investering er at etablere et mere objektivt og gennemsigtigt rekrutteringssystem baseret på identificerede faktiske behov og finansielle ressourcer. Den sikrer ansættelse af de bedste og mest kompetente kandidater og bidrager dermed til at forbedre effektiviteten i den offentlige forvaltning.
Investeringen skal omfatte følgende aktiviteter:
-Udvikling af en komparativ analyse af udformningen af centraliserede beskæftigelsessystemer i EU's medlemsstater og udarbejdelse af et forslag til en ny beskæftigelsesmodel
-Ændringer af de lovgivningsmæssige rammer, herunder loven om offentligt ansatte, af procedurerne for ansættelse af tjenestemænd i statslige forvaltningsorganer, liberale erhverv og offentlige kontorer
-Udvikling af standardiserede prøver og uddannelse
-Udvikling af IT-platformen
-Afprøvning og gennemførelse af IT-platformen.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.2 R1-I2 — e-statseksamen
Formålet med denne investering er at etablere et nyt system for at bestå en statseksamen ad elektronisk vej og dermed sikre en mere objektiv, hensigtsmæssig og gyldig metode til vurdering af ansøgernes viden gennem en standardiseret skriftlig prøve.
Investeringen skal omfatte udvikling af en softwareapplikation, hvorigennem procedurerne for udvikling af testmateriale til statseksamen, ansøgning om eksamen, organisation, gennemførelse og bestået statseksamen skal leveres. Afprøvningsattesten stilles til rådighed i elektronisk form. Systemet skal oprette en database over prøveopgaver og -materiale, en database over kandidater og sikre, at der udarbejdes rapporter om gennemførelsen og resultaterne af prøverne. Et sådant system skal muliggøre løbende overvågning og forbedring af alle processer for udvikling og gennemførelse af statseksaminer. Testlokaler i 4 testcentre i Zagreb, Split, Rijeka og Osijek skal være udstyret og stillet til rådighed for e-prøven samt det centraliserede udvælgelsessystem (investering C2.2.R1-I1).
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Reform C2.2 R2 — Nye løn- og arbejdsmodeller i den offentlige og den offentlige sektor
Denne reform har til formål at indføre et retfærdigt, gennemsigtigt, konsekvent og finansielt bæredygtigt lønsystem i statsforvaltningen og den offentlige forvaltning samt et standardiseret, digitaliseret og brugerorienteret system til forvaltning af menneskelige ressourcer. For at tage højde for den nye virkelighed i arbejdet skal der indføres en intelligent arbejdsmodel, der giver embedsmændene de nødvendige værktøjer og færdigheder til at udføre deres opgaver på afstand.
På grundlag af en analyse af situationen og en sammenligning af lønningerne i den offentlige forvaltning og den offentlige forvaltning skal der indføres et nyt lønsystem, og der skal vedtages en ny lov om tjenestemandslønninger og en ny lov om lønninger i offentlige tjenester. De nye love skal indeholde bestemmelser om evaluering af job i henhold til fastlagte kriterier og for at sikre en harmonisering af lønningerne i statsforvaltningen og de offentlige tjenester. Den nye lønmodel indfører et belønningssystem baseret på resultater (arbejdsresultater). Bestemmelserne om evaluering og forfremmelse af tjenestemænd ændres. Vurderingen af resultater og effektivitet skal danne grundlag for karriereudvikling og forfremmelse.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2023.
Investering C2.2 R2-I1 — Forbedring af aflønningssystemet i statsadministrationen og de offentlige tjenester
Med denne investering skal der indføres et nyt aflønningssystem i statsadministrationen og de offentlige tjenester, som støtter reformen på samme område. Den skal sikre et mere retfærdigt system set fra embedsmændenes perspektiv, blive mere konkurrencedygtigt og finansielt bæredygtigt med hensyn til fastholdelse af den samlede lønvægt i statsbudgettet og en mere rationel fordeling heraf.
Der oprettes et enkelt regeringskoordineringsorgan med ansvar for interinstitutionel koordinering af alle aktiviteter ledsaget af eksperthold, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Det nuværende lønsystem og de retlige rammer skal analyseres, og der skal udvikles en komparativ analyse med ligestillede medlemsstater. På grundlag af analyserne skal der udarbejdes et nyt forslag til et nyt lønsystem og en ny retlig ramme, ni nye funktioner skal indgå i IT-systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer, og der skal udarbejdes og gennemføres en kommunikationsstrategi.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2024.
Investering C2.2 R2-I2 — Indførelse af hybrid adgangsmodel til arbejdspladsen — smartworking
Formålet med denne investering er at indføre en model, der gør det muligt for tjenestemænd at arbejde på afstand for at sikre en kontinuerlig offentlig tjeneste af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle, og øge tjenestemændenes motivation. Den etablerer en innovativ arbejdsgang baseret på et element af fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og arbejdssted i overensstemmelse med behovene i den offentlige forvaltnings processer og planer. Lovgivningsordningerne vedrørende den offentlige forvaltning og arbejdsmarkedsforholdene med henblik på indførelse af en blandet arbejdsmodel i den offentlige forvaltning og retsvæsenet (arbejdsloven, tjenestemandsloven, arbejdsbeskyttelsesloven og vedtægterne) ændres for at give arbejdstagerne mulighed for at arbejde gnidningsløst og kontinuerligt.
For at nå ovennævnte mål omfatter foranstaltningen følgende aktiviteter:
-Inddragelse af eksterne eksperter med henblik på at kortlægge den aktuelle situation med hensyn til telearbejde og forberedelse og gennemførelse af lederuddannelse.
-Udarbejdelse af et forslag til en model og en plan for hybrid adgang til arbejdspladsen med en fuldstændig normativ løsning for eksterne eksperters gennemførelse heraf.
-Ændringer af den lovgivningsmæssige ramme og arbejdsmetoder.
-Anskaffelse af informationsteknologi (bærbare computere, tablets og smartphones samt den software, der er nødvendig), der er erhvervet gennem gennemsigtige offentlige indkøbsprocedurer.
-Uddannelse af personalet.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. september 2023.
Reform C2.2 R3 — Digital omstilling af bevarelsesbaser og arkivoptegnelser
Denne reform har til formål at forbedre de offentlige myndigheders dokumentationsstyring for at forbedre forretningsprocesserne. Foranstaltningen forventes at muliggøre en mere effektiv levering af offentlige forvaltningstjenester ved hjælp af gennemførte IT-løsninger, der skal sikre interoperabilitet og datadeling, omkostningsbesparelser, gennemsigtighed i erhvervslivet og beskyttelse af borgernes rettigheder.
Desuden skal myndighederne udvikle og indføre en digital offentlig tjeneste for at give adgang til digitale bevaringsbaser, der er bygget til kulturelle og historiske steder. Endvidere skal udviklingen af de nødvendige standarder og kriterier forbedre den offentlige forvaltnings generelle effektivitet i denne sammenhæng. Der er planer om at udvikle det nationale arkivinformationssystem, styrke infrastrukturen og den menneskelige kapacitet i statslige arkiver og styrke kapaciteten til at digitalisere analoge papiroplysninger hos dokumentets ophavsmænd og ejere for at forbedre de digitale offentlige tjenester gennem hurtigere adgang til dokumentation og bedre håndhævelse af brugernes og alle interesserede borgeres rettigheder.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2024.
Investering C2.2 R3-I1 — Udrulning af digital infrastruktur og offentlige forvaltningstjenester gennem udvikling af et basalt bevaringssystem
Formålet med denne investering er at oprette en ny digital offentlig tjeneste (e-bevaringsbase), der er knyttet til de eksisterende digitale offentlige tjenester (såsom e-borgere, fysisk planlægningssystem) med det formål at mindske de administrative hindringer i forbindelse med licensprocessen i henhold til loven om beskyttelse og bevarelse af kulturgenstande samt fremme hurtig udstedelse af byggetilladelser og sikre gennemsigtighed og en ensartet procedure for indhentning af de relevante dokumenter i hele landet. Den skal sætte embedsmændene i stand til at behandle sager hurtigere og muliggøre en mere effektiv offentlig forvaltning, samtidig med at investorerne på forhånd gøres opmærksom på de krav, der er forbundet med kulturarven. Investeringen forventes at øge retssikkerheden i forbindelse med bevarelse af kulturelle ejendomme og give offentligheden indsigt i de konservative krav.
Denne investering skal omfatte udvikling af et IT-system for digitale offentlige tjenester samt udvikling af digitale bevaringsbaser. Der skal fastlægges standarder, kriterier og metoder til udvikling af bevarelsesbaser. De digitaliserede bevaringsbaser, herunder en fuldstændig analyse af kultursteders tilstand, udnyttelse og beskyttelsesforanstaltninger, offentliggøres.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.2 R3-I2 — Forbedring af den digitale offentlige sektors infrastruktur og tjenester ved at udvikle det nationale informationssystem for arkiver og styrke netværket af nationale arkiver
Denne investering har til formål at forbedre forvaltningen og arkiveringen af dokumenter, der er udarbejdet af offentlige myndigheder og retssystemet, ved at forbinde eksisterende tjenester og give adgang til alle berørte offentlige myndigheder, samtidig med at det sikres, at borgernes rettigheder beskyttes. De planlagte investeringer skal bidrage til at nedbringe omkostningerne til lokaler, udstyr og menneskelige ressourcer for institutioner, der udarbejder dokumenterne, samt til at styrke deres kapacitet til at forvalte digital dokumentation. Kroatien skal udtrykkeligt identificere de potentielle risici og tilknyttede specifikke afbødende foranstaltninger mod datasikkerhed, herunder hvornår og hvis der er planer om at anvende cloud-udbydere fra tredjelande, der er underlagt ekstra territoriallove.
Investeringen skal omfatte udvikling af et nationalt arkivinformationssystem og oprettelse af en ny e-Arkivtjeneste inden for den statslige informationsinfrastruktur, der er knyttet til eksisterende e-tjenester. Gennemførelsen skal omfatte følgende aktiviteter:
-Udvikling af IT-systemer, herunder testning og datamigration
-Udvikling af et lager til lagring af digitaliserede optegnelser
-Udvikling af en digital offentlig tjeneste til adgang til og anvendelse af digitaliserede optegnelser
-Styrkelse af lagerkapaciteten i 8 regionale offentlige arkiver med henblik på at overføre permanente papirregistre
-Styrkelse af den menneskelige kapacitet gennem uddannelse af personale i 19 statslige arkiver og 120 retlige myndigheder for at forbedre dokumentforvaltningen i det digitale miljø
-Udarbejdelse og udvælgelse af papirer hos retsmyndighederne
-De retslige myndigheders bortskaffelse af optegnelser, der har passeret opbevaringsperioden, og som ikke længere anvendes til almindelige forretningsprocesser
-Digitalisering af udvalgte papirer, der forbliver hos de retslige myndigheder i overensstemmelse med de faglige retningslinjer for digitalisering af arkiver og gældende lovgivning.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C2.2 R4 — Funktionel og bæredygtig lokalforvaltning
Denne reform har til formål at etablere et effektivt system af lokale og regionale myndigheder af høj kvalitet ved at tilskynde til både den funktionelle og den faktiske integration af lokale forvaltningsenheder. Reformen forventes at bidrage til en forbedret, effektiv og gennemsigtig levering af offentlige tjenesteydelser til borgerne ved at give dem lige muligheder for at opfylde deres behov og interesser, uanset hvor de bor.
Den relevante lovgivning, loven om gennemførelse af Republikken Kroatiens statsbudget for 2022, skal ændres, og der skal indføres en finansiel støttemekanisme for at tilskynde til både funktionelle og faktiske fusioner. Der skal sikres tilstrækkelige midler på statsbudgettet til økonomisk at fremme den faktiske sammenlægning af mindst 20 % af de lokale forvaltningsenheder og en funktionel sammenlægning af mindst 40 % af de lokale forvaltningsenheder. I mekanismens udformningsfase skal der fastlægges en række mulige finansieringsmodeller for fælles resultater under hensyntagen til omfanget af de tjenester, som de lokale og regionale myndigheder skal levere som fastsat ved lov, og enhedernes rapporterede behov for at udføre de fælles opgaver. En vellykket afslutning af processen med faktiske eller funktionelle sammenlægninger er en forudsætning for tildeling af yderligere midler eller samfinansiering fra det nationale budget. Den kroatiske regerings beslutning fastlægger kriterierne og incitamentsniveauet med større skattemæssige incitamenter til faktiske fusioner, mens incitamenterne til funktionelle fusioner afhænger af antallet og arten af de funktioner, der påtænkes for fusionen.
Ændringer af forordningerne om mekanismen for finansiel støtte til lokale og regionale myndigheder, som gør det muligt at udbetale finansielle incitamenter til sammenlægninger.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.
Investering C2.2 R4-I1 — Yderligere optimering og decentralisering af lokale og regionale forvaltningsenheder gennem støtte til funktionelle og faktiske fusioner
Denne investering skal omfatte opgradering af IT-systemet til støtte for den ledsagende reform (C2.2 R4) og etablering af et system af høj kvalitet til fremme af funktionelle og faktiske sammenlægninger af lokale forvaltningsenheder. Disse skal yde borgerne tjenester på en mere menneskecentreret og gennemsigtig måde og styrke deres administrative kapacitet, så de kan udføre deres opgaver mere effektivt. Enhederne tilskyndes til enten at udføre opgaver i fællesskab (funktionel fusion) eller til reelt at fusionere med andre lokale selvstyrende enheder ved at give dem tilstrækkelig ekspertise samt ved at oprette et finansielt incitamentssystem.
Det it-system, der er nævnt ovenfor og udviklet under det europæiske socialfondprojekt "Optimisation of the Local and Regional Self-Government System", skal opgraderes og stilles til rådighed for de lokale forvaltningsenheder. IT-systemet skal gøre det lettere for enhederne at finde ud af, hvilke opgaver der ville være mere effektive at udføre sammen med andre lokale forvaltningsenheder, og hvilke enheder der er egnede partnere til fælles udførelse af opgaverne. De data, der indsamles gennem systemet, skal også danne grundlag for faktiske fusioner af enheder, der udtrykker interesse for sådanne fusioner.
De lokale myndigheder udarbejder og udfylder et selvevalueringsskema som supplement til de foreliggende data. Retningslinjer og henstillinger vedrørende fusioner udarbejdes på grundlag af ovennævnte data. Systemet skal give et samlet overblik over, hvilke opgaver der kan udføres i fællesskab, samt foreslå modeller for fusioner, såsom oprettelse af et fælles administrativt organ eller en fælles institution. I tilfælde af faktiske fusioner skal systemet indeholde oplysninger om de nødvendige skridt og et udvalg af egnede partnerenheder.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
H.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
163 |
C2.2. R1 |
M |
Ændret lovgivningsramme for et centraliseret udvælgelsessystem i statsadministrationen, identificering af de nødvendige kvalifikationer for tjenestemænd og indførelse af et moderne rekrutteringssystem |
Ikrafttrædelse af en ændret lovgivningsmæssig ramme for en centraliseret ordning for udvælgelse af tjenestemænd |
|
|
|
Q2 |
2023 |
Den reviderede lovgivning skal mindst omfatte følgende foranstaltninger:
|
|
164 |
C2.2. R1-I1 |
T |
100 % af alle nyansatte fastansatte tjenestemænd i offentlige organer ansættes udelukkende gennem et nyt centraliseret, digitaliseret og standardiseret udvælgelses- og rekrutteringssystem, der er tilgængeligt via en nyudviklet IT-platform. |
|
% (i procent) |
0 |
100 |
Q4 |
2024 |
Der indføres og gennemføres en centraliseret udvælgelsesordning for tjenestemænd på grundlag af på forhånd fastlagte modtagelsesplaner baseret på analyser af arbejdsbyrden og de offentlige myndigheders faktiske behov for at ansætte en bestemt profil af tjenestemænd. Systemet skal sikre, at ansøgerne i ansættelsesprocessen testes online for at sikre en mere gennemsigtig og objektiv udvælgelse af kandidater. |
|
165 |
C2.2. R1-I2 |
T |
100 % af de tjenestemænd i alle offentlige institutioner, der skal bestå statseksamen, skal bestå statseksamen på grundlag af en ny eksamen. |
|
% (i procent) |
0 |
100 |
Q4 |
2022 |
100 % af tjenestemændene fra alle offentlige institutioner, der skal bestå statseksamen, består prøven gennem en fuldt digitaliseret model. Processen med at bestå statseksamen digitaliseres med henblik på at gøre eksamenssystemet mere gennemsigtigt, tilgængeligt (flere steder i landet) og effektivt. |
|
166 |
C2.2. R2 |
M |
Ikrafttrædelse af love om lønninger i statsadministrationen og de offentlige tjenester og af bestemmelser om mobilitet |
Ikrafttrædelsen af loven om lønninger i statsadministrationen og de offentlige tjenester og af forordningerne om vertikal og horisontal mobilitet for tjenestemænd i den offentlige forvaltning |
|
|
|
Q2 |
2023 |
Ny lovgivning om lønninger i statsadministrationen og de offentlige tjenester skal give mulighed for en retfærdig og gennemsigtig vurdering af stillinger i overensstemmelse med fastlagte kriterier, idet der sikres harmonisering af lønklasser og bonusser i den offentlige forvaltning og i den offentlige forvaltning, fastsættelse af koefficienter på beskæftigelsesplan i samråd med arbejdsmarkedets parter og indførelse af en belønningsordning baseret på resultater (arbejdsresultater). Der oprettes et nyt betalingssystem, og den nye lov om aflønning af offentligt ansatte og offentlige tjenester skal indeholde bestemmelser om en retfærdig og gennemsigtig evaluering af stillinger i overensstemmelse med fastlagte kriterier og sikring af en harmonisering af lønninger i den offentlige forvaltning og offentlige tjenester samt indførelse af et belønningssystem baseret på arbejdsresultater.
|
|
167 |
C2.2. R2-I1 |
T |
Systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer, registret over offentligt ansatte og det centraliserede lønsystem (RegZap — Cop), suppleres med ni nye funktioner, der digitaliserer alle relaterede processer, der skal forenkle og fremskynde ændringen af lønsystemet. |
|
Nummer |
0 |
9 |
Q2 |
2024 |
Ni nye funktioner skal udvikles og implementeres i REGZAP-COP (herunder: udarbejdelse af retsakter om personalets rettigheder og pligter, evaluering, arbejdsregistre, karriereplanlægning og -udvikling, det indre arbejdsmarked og tjenestemænds individuelle tilgang til systemet) for at støtte gennemførelsen af de foreslåede ændringer af lønsystemet. |
|
168 |
C2.2. R2-I2 |
T |
Mindst 20 % af embedsmændene arbejder i den intelligente arbejdsmodel |
|
% (i procent) |
0 |
20 |
Q3 |
2023 |
20 % af embedsmændene arbejder allerede i den intelligente arbejdsmodel, hvilket gør det muligt for dem at arbejde fjernt for at sikre en kontinuerlig offentlig tjeneste af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle, og øge tjenestemændenes motivation. |
|
169 |
C2.2. R2-I2 |
T |
Mindst 60 % af de tjenestemænd, der er uddannet i en intelligent arbejdsmetode |
|
% (i procent) |
0 |
60 |
Q3 |
2023 |
60 % af embedsmændene er uddannet i en smartworking model og har de nødvendige færdigheder til at arbejde distancemæssigt for at sikre en kontinuerlig offentlig tjeneste af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle, og for at øge tjenestemændenes motivation. |
|
170 |
C2.2. R3 |
M |
Etablering af en e-lagringstjeneste |
E-bevarelsesbasen digital public service fuldt funktionsdygtig og tilgængelig |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Ved at etablere digital infrastruktur og offentlige forvaltningstjenester styrker udviklingen af et system af bevarelsesbaser de offentlige myndigheders og andre dokumentudvikleres dokumentationsstyring som væsentlige støttefunktioner for alle forretningsprocesser. Det elektroniske lagringssystem skal muliggøre en mere effektiv levering af offentlige forvaltningstjenester ved hjælp af implementerede IT-løsninger, der sikrer interoperabilitet og datadeling, omkostningsreduktion, gennemsigtighed i erhvervslivet og beskyttelse af borgernes rettigheder.
|
|
171 |
C2.2. R3 |
M |
Oprettelse af et nationalt arkivinformationssystem |
Det nationale informationssystem for arkiver er fuldt funktionsdygtigt og tilgængeligt |
|
|
|
Q2 |
2024 |
Der oprettes et nationalt arkivinformationssystem for at forbedre de offentlige myndigheders og andre dokumenters dokumentationsforvaltning som en væsentlig støttefunktion for alle forretningsprocesser. |
|
172 |
C2.2. R3-I1 |
T |
Oprettelse af et sæt af 60 offentligt tilgængelige bevarelsesbaser til de mest komplekse kulturelle og historiske steder af høj værdi |
|
Nummer |
0 |
60 |
Q2 |
2026 |
Der er oprettet og offentliggjort 60 e-bevarelsesbaser. E-bevaringsbasen er en digital ekspertdokumentation, der indeholder en grafisk og tekstmæssig del, der omfatter identifikation, situationsanalyse, valorisering og bevaringsforanstaltninger for kulturelle og historiske værdier i et afgrænset geografisk område. Fysiske planlægningsdokumenter skal, afhængigt af type og område, indeholde data fra bevaringsgrundlaget, herunder foranstaltninger til beskyttelse af fast ejendom i området.
|
|
173 |
C2.2. R3-I2 |
T |
600 dokumentudviklere bruger arkivinformationssystemet |
|
Nummer |
0 |
600 |
Q2 |
2026 |
Mindst 600 skabere, der anvender det nationale informationssystem til at forvalte og lagre dokumentation. Data om antallet af individuelle udviklere, der har adgang til systemet, skal analyseres og rapporteres af ministeriet.
|
|
174 |
C2.2. R4 |
M |
Ændring af de lovgivningsmæssige rammer for at tilskynde til frivillig funktionel eller faktisk sammenlægning af lokale offentlige enheder og vedtagelse af en beslutning truffet af den kroatiske regering om kriterierne for at yde skattemæssige incitamenter til frivillige funktionelle eller faktiske fusioner |
Ikrafttrædelse af de retlige rammer |
|
|
|
Q1 |
2022 |
De ændrede lovgivningsmæssige rammer og den finansielle støttemekanisme skal tilskynde til en funktionel og effektiv sammenlægning af de lokale forvaltningsenheder, samtidig med at der sikres tilstrækkelige midler på statsbudgettet til økonomisk at fremme den faktiske sammenlægning af mindst 20 % af LGU'erne, dvs. mindst 40 % af LGU'erne i perioden frem til 2026. I den forbindelse skal de funktionelt sammenlagte LGU'er beholde de samme budgetmidler, som de havde til rådighed forud for fusionen, i en periode på mindst to år, skal incitamenterne også dække engangsblandingsomkostninger og tilvejebringe yderligere ressourcer baseret på de besparelser, der er opnået i løbet af de næste fem år. Desuden skal incitamenter til reelle LGU-fusioner omfatte engangsoverførsler over fem år, som skal anvendes af LGU til infrastrukturprojekter. Den kroatiske regerings beslutning fastlægger kriterierne og incitamentsniveauet med større skattemæssige incitamenter til faktiske fusioner, mens incitamenterne til funktionelle fusioner afhænger af antallet og arten af de funktioner, der påtænkes for fusionen. Efter vedtagelsen af Republikken Kroatiens regerings afgørelse offentliggøres en offentlig indbydelse til LGU'erne til at tilkendegive deres interesse i den frivillige funktionelle eller faktiske fusion i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
175 |
C2.2. R4-I1 |
M |
Støttemekanisme for frivillige funktionelle og reelle forbindelser og etablering af et komplet støttesystem for funktionel og effektiv sammenkobling af enheder |
Der er indført en omfattende støttemekanisme for funktionelle/faktiske sammenlægninger af lokale selvstyrende enheder |
|
|
|
Q2 |
2025 |
Støtten til den videre proces med funktionel joboptimering inden for de lokale enheders ansvarsområde er afsluttet, og følgende opgaver og støtteforanstaltninger er blevet udført:
|
I. KOMPONENT 2.3: DEN DIGITALE OMSTILLING I SAMFUNDET OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING
Kroatien ligger som nr. 20 i 2020 i indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI), og der er betydelig plads til forbedring af tilgængeligheden af offentlige tjenester online. Kroatiens lave digitale konnektivitet hindrer også den videre udvikling af landets digitale økonomi og bidrager til den digitale kløft mellem byområder og landdistrikter.
Formålet med denne komponent er at støtte den digitale omstilling af Kroatiens økonomi og samfund. Det omfatter reformer og investeringer med henblik på at digitalisere den offentlige forvaltning, øge udbuddet af offentlige onlinetjenester og give adgang til gigabitkonnektivitet i områder, der er ramt af markedssvigt, herunder landdistrikter.
Denne komponent bidrager til at adressere de landespecifikke henstillinger om behovet for at "øge adgangen til digital infrastruktur og digitale tjenester" ( landespecifik henstilling 2 og 2020) og til "Fokus på investeringer i grøn og digital omstilling, navnlig vedrørende højhastighedsbredbånd" (landespecifik henstilling 3, 2020).
Komponenten omfatter fire reformer og tyve investeringer.
I.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C2.3.R1: Strategi for et digitalt Kroatien og styrkelse af interinstitutionelt samarbejde og koordinering med henblik på en vellykket digital omstilling af samfundet og økonomien
Formålet med denne reform er at styre den digitale omstilling af Kroatiens samfund og økonomi i det næste årti. Den skal udgøre en strategisk ramme, "Kroatiens digitale strategi for 2030", der fastlægger rammerne for investeringer i den digitale omstilling og definerer strategiske mål på følgende områder: i) økonomiens digitale omstilling, ii) digitalisering af den offentlige forvaltning og retsvæsenet, iii) digital konnektivitet/udvikling af elektroniske bredbåndsnet og iv) udvikling af digitale færdigheder og digitale job.
Reformen skal også etablere en mekanisme til koordinering af forberedelsen og gennemførelsen af projekter til støtte for den digitale omstilling af samfundet og økonomien på nationalt, regionalt og lokalt plan med retningslinjer for klare prioriterings- og evalueringskriterier for investeringer.
Reform C2.3.R2: Forbedring af informationssystemernes interoperabilitet
Formålet med denne reform er at støtte leveringen af digitale offentlige tjenester og lette samspillet mellem borgere/virksomheder og den offentlige forvaltning. Reformen har også til formål at indføre avanceret dataanalyse i den nationale forvaltning med henblik på at støtte datadreven beslutningstagning på alle forvaltningsniveauer.
Mens de offentlige myndigheder i Kroatien i øjeblikket anvender hundredvis af forskellige registre og databaser, forventes reformen at skabe forudsætninger for oprettelse af et centralt register (centralt interoperabelt system), der sammenkobler centrale registre (investering C2.3.R2.I1), og for oprettelsen af en central database, der gør det muligt at anvende avancerede dataanalyser for kompetente myndigheder (investering C2.3.R2.I2).
Reformen forventes at medføre systemiske ændringer i retning af udvikling af interoperable systemer på nationalt plan og i retning af datadrevet beslutningstagning. Det forventes også at forbedre onlineudbuddet af offentlige tjenester af høj kvalitet til virksomheder og borgere.
Foranstaltningen skal fastlægge en organisatorisk og forvaltningsmæssig struktur for forvaltningen af det centrale interoperable system samt kataloget over e-tjenester, der skal forbindes med det centrale interoperable system. Den udvikler også økosystemet til at indsamle, behandle, analysere, vise og dele data med henblik på at indføre dataanalyse i den nationale forvaltning som en ny måde til at arbejde på alle beslutningsniveauer.
Denne reform skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.3.R2-I1: Oprettelse af et centralt system for interoperabilitet
Formålet med denne investering er at opbygge et centralt register for offentlige myndigheder med henblik på at afhjælpe den nuværende fragmentering (hvor hundredvis af registre anvendes af offentlige myndigheder) ved at oprette et centralt interoperabelt system, der sammenkobler basisregistre i overensstemmelse med den europæiske interoperabilitetsramme (EIF).
Investeringen skal omfatte oprettelse af en central national portal, som skal integrere og sammenkoble mindst otte eksisterende centrale offentlige registre (f.eks. register over fødsler, bopæl, krigsveteraner) i et interoperabelt centralt register. Det centrale register sikrer, at oplysningerne fra de forskellige registre samles i et interoperabelt register og er tilgængelige for offentlige myndigheder, borgere og virksomheder.
Det centrale register skal også muliggøre onlinelevering af de 21 administrative procedurer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2018/1724 (forordningen om den fælles digitale portal).
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C2.3.R2-I2: Oprettelse af et centralt dataregister og et system til forretningsanalyse
Formålet med denne investering er at opbygge et centralt datalager (DWH) for offentlige myndigheder, som forventes at forbedre dataforvaltningssystemet ved at lette indsamlingen af data i standardiserede formater, behandling, analyse og deling af data på tværs af offentlige myndigheder (såsom statslige og lokale myndigheder). Platformen skal muliggøre dataanalyse i realtid og skal udarbejde avancerede dataanalyseværktøjer (såsom foruddefinerede forretningsindikatorer, dashboards og rapporter på daglig basis), som forventes at forbedre datadrevet beslutningstagning betydeligt på alle niveauer i den nationale forvaltning.
En del af datalageret skal også være tilgængelig for borgere og virksomheder med henblik på at sætte den private sektor i stand til at opbygge og udvikle værdiforøgende tjenester på grundlag af de data og analytiske værktøjer, der stilles til rådighed for dem.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.3.R3-I1: Opgradering af det fælles servicecenter
Formålet med denne investering er at udvide statens cloud-kapacitet (Shared Services Centre, "CDU") for at muliggøre en stor stigning i antallet af brugere og opgradere den med udviklingen af nye funktionaliteter, som omfatter:
-En platform for udvikling, implementering og afprøvning af applikationer for brugere
-En platform for IT-støtte
-Et centralt system til overvågning af informationssikkerheden til håndtering af potentielle sikkerhedshændelser på informations- og kommunikationsinfrastrukturen
-En platform for biometrisk autentificering, der opretter en biometrisk identifikationstjeneste, der er integreret i det eksisterende centrale system for brugerrettigheder og identitetsforvaltning
-En platform til let at skabe og forvalte det digitale indhold på brugernes websteder med funktioner til intuitiv indeksering, søgning og hentning af indhold, format, gennemgang, offentliggørelse og diskussionsfora
-En platform for udvikling af blockchain-teknologier til statscloud i overensstemmelse med den europæiske infrastruktur for blockchainteknologi.
Platformen for det fælles servicecenter (CDU) integreres i de fælles europæiske dataområder for at muliggøre sikker hosting, adgang til og ændring af data og tjenester på EU-plan.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R3-I2: Styrkelse af politiets kapacitet til at bekæmpe cyberkriminalitet
Formålet med investeringen er at styrke indenrigsministeriets kapacitet til at bekæmpe cyberkriminalitet.
Investeringen omfatter indkøb af specialudstyr til politiet til analyse af digitalt bevismateriale, specialiseret uddannelse af politifolk til afsløring og bekæmpelse af cyberangreb og gennemførelse af en offentlig forebyggelseskampagne rettet mod virksomheder og borgere for at øge bevidstheden om it-kriminalitet.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.3.R3-I3: Oprettelse af en kvikskranke for alle e-offentlige helpdesktjenester
Formålet med investeringen er at oprette en kvikskranke, som harmoniserer og centraliserer helpdesksystemet for alle offentlige forvaltningers onlinetjenester. Kvikskranken forventes at yde en ny, forbedret service for borgere og virksomheder til at kommunikere med offentlige myndigheder og gøre det lettere for brugerne at finde de ønskede oplysninger. Kvikskranken skal også have funktioner, der gør det muligt for brugerne at sende feedback, vurdere kvaliteten af interaktionen med embedsmænd og efterfølgende evaluering, hvilket forventes at ændre samspillet mellem Kroatiens offentlige forvaltning og dets brugere.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C2.3.R3-I4: Konsolidering af CEZIH's sundhedsinformationssystemer
Formålet med investeringen er at opgradere Republikken Kroatiens centrale informationssundhedssystem (CEZIH), som anvendes af alle aktører i sundhedssystemet (f.eks. hospitaler, sundhedspersonale, medicinske skoler, offentlige sundhedsinstitutioner, apoteker og laboratorier).
Investeringen skal navnlig migrere systemet til State cloud (fælles servicecenter) og etablere katastrofeberedskabsløsninger for at sikre forretningskontinuitet og sikre en kontinuerlig, pålidelig og sikker drift af det centrale sundhedsinformationssystem.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C2.3.R3-I5: Projekt vedrørende indførelse af digitale identitetskort
Formålet med investeringen er at fremme brugen af elektroniske signaturer i borgernes interaktion med den offentlige forvaltning. Foranstaltningen forventes at gøre det muligt for brugere af e-ID'er at underskrive dokumenter på mobile platforme.
Det opretter et digitalt identitetsstyringssystem (IDP) og et mobilt signatursystem til udstedelse af fjerncertifikater for en kvalificeret elektronisk signatur på afstand. Udstedelsen af et sådant certifikat er en forudsætning for elektronisk underskrivelse af dokumenter på mobile platforme eller i mobile signaturapplikationer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C2.3.R3-I6: Investeringer i statslige informationsinfrastrukturnet
Formålet med denne investering er at modernisere og udvide kapaciteten i det nationale informationsinfrastrukturnet (DII-netværket), som de offentlige myndigheder i Kroatien anvender til at levere onlinetjenester til borgere og virksomheder.
Investeringen omfatter udformning af en ny sikker netværksarkitektur, der opfylder myndighedernes behov og forbinder alle brugere med et enkelt net. Det nye net skal navnlig sikre bredbåndsadgang til et net med meget høj kapacitet (10Gbps) for alle offentlige myndigheder. For at sikre fortsat konnektivitet for alle institutioner i systemet skal investeringen modernisere netovervågningscentret (NOC) og etablere et system, der er tilgængeligt 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen, med henblik på teknisk fejlfinding og bistand til brugerne.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C2.3.R3-I7: Forbedring af systemet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver gennem digitalisering
Formålet med denne investering er at opgradere ISPU (Spatial Planning and State Property Information System) med henblik på at etablere et integreret informationssystem for fysisk planlægning og gøre det muligt at digitalisere procedurer i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af individuelle projekter, lige fra lokalisering af projektet til indhentning af de nødvendige tilladelser.
Foranstaltningen skal også gøre det muligt at erhverve satellitbilleder af Kroatiens højopløsningsområde og udvikle digitale fysiske planer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C2.3.R3-I8: Oprettelse af en digital mobil platform
Formålet med denne investering er at skabe en platform for mobile digitale offentlige tjenester, der gør det muligt for borgerne nemt at anvende offentlige onlinetjenester på deres smartphones. De eksisterende "e-borgertjenester" er blevet udviklet til personlige computere og er i øjeblikket ikke tilpasset mobile enheder, hvorfor der er behov for en platform, der er tilpasset mobile applikationer.
Denne investering, der anvender de nyeste teknologier og standarder, skal opbygge en platform, der giver mulighed for at tilbyde offentlige tjenester på mobile platforme på en standardiseret måde (såsom anmodning om bevis for fødselsattest, anmodning om bevis for bopæl, registrering af adresseændring, registrering af et motorkøretøj). Det forbinder alle relaterede registre og databaser med Central Data Interchange Bus (GSB). Investeringen skal også gøre det muligt at opgradere det nationale identifikationskontrolsystem (NIAS) til de seneste autentifikationstendenser for mobile platforme ved at indføre moderne biometriske ansøgningsmetoder.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C2.3.R3-I9: Om oprettelse af en ny platform for Republikken Kroatiens elektroniske offentlige udbudsbulletin
Formålet med denne investering er at oprette en ny IT-platform for e-udbudssystemet med henblik på at støtte digitaliseringen af den offentlige indkøbsproces og gennemføre de nye standardformularer til offentliggørelse af bekendtgørelser inden for offentlige indkøb, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 (e-formularer).
Investeringen skal modernisere IT-platformen i Kroatiens elektroniske udbudsbekendtgørelse (EOJN), som i øjeblikket er baseret på en forældet teknologi og ikke i tilstrækkelig grad understøtter en effektiv gennemførelse af offentlige udbudsprocedurer. Foranstaltningen skal navnlig gøre det muligt at forbinde alle udbudsprocedurer (fra udbudsplan, gennem gennemførelse af proceduren til data om betalinger baseret på indgåede kontrakter) og indføre onlinetankeprocedurer (e-appeller) som obligatoriske og muligheden for onlinebetaling af gebyrer. Investeringen skal også fastlægge en ramme for sporing af overholdelsen af visse obligatoriske minimumskriterier og -mål (såsom strategiske, grønne eller innovative offentlige indkøb).
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C2.3.R3-I10: Digitalisering af CES (eHZZ)
Formålet med denne investering er at digitalisere Kroatiens arbejdsformidling (CES — HZZ), som i øjeblikket leverer størstedelen af dokumentationen i papirformat uden automatiseret system til digital opbevaring af dokumentation. Investeringen forventes at oprette et digitalt identitetsstyringssystem, et system til forvaltning af menneskelige ressourcer og at digitalisere CES "arkiver.
Investeringen skal fuldt ud automatisere og digitalisere CES "forretningsprocesser med nye IT-løsninger til at fremskynde og automatisere arbejdet i CES, øge sikkerhedsniveauet for alle forretningsdata og muliggøre cirkulering og central behandling af elektroniske dokumenter, digitale og biometriske signaturer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R3-I11: IT-støtte til modernisering af HZMO (eHZMO)
Formålet med denne investering er at modernisere det forældede IT-system under det kroatiske pensionsforsikringsinstitut (HZMO) og digitalisere dets centrale forretningsprocesser. Foranstaltningen forventes at øge HZMO's effektivitet og støtte leveringen af kvalitetstjenester.
Investeringen skal opbygge et nyt IT-system til støtte for centrale processer, som skal omfatte moduler til forvaltning af:
-beregningerne af pensions- og børneydelser
-bidrag og betalingsbilag
-oplysninger om støttemodtager
-klageadgang, klageprocedurer og tvister
-digital dokumentation og digitale arkiver
-analytiske og regnskabsmæssige data
-Finansielle transaktioner
-udbuds-, kontraktindgåelses- og bestillingsprocesser
-gæld og ansvar (købere/leverandører)
-kapitalforvaltning.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R3-I12 Digitalisering af HZMO-arkiverne (eArhiva)
Formålet med denne investering er at digitalisere det kroatiske pensionsforsikringsinstituts arkiver. Foranstaltningen forventes i væsentlig grad at forbedre HZMO's samlede arbejde og omkostningseffektiviteten af arkivforvaltningen, som i øjeblikket i vid udstrækning er baseret på manuel søgning. Investeringen skal etablere et digitalt arkivstyringssystem og et enkelt sted for permanent arkivering. Investeringen har til formål at digitalisere eksisterende materiale, men også at oprette et centralt system, der skal gøre det muligt at digitalisere alle nyoprettede genstande, der skal registreres og lagres i det digitale arkivsystem.
HZMO har i øjeblikket ca. 4.5 mio. sager til sin rådighed. Investeringen skal digitalisere 1 000 000 aktive filer (ca. 50 000 000 sider).
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R3-I13: Skatteforvaltningens digitale omstilling
Formålet med denne investering er at modernisere skatteforvaltningens informationssystem med henblik på at udvikle en brugervenlig IT-platform med adgang for både skatteydere og embedsmænd i skatteforvaltningen og dermed øge skatteforvaltningens effektivitet.
Investeringen skal opgradere skatteforvaltningens IT-infrastruktur og udvikle en platform, der muliggør automatisering af skatteforvaltningens forretningsprocesser. Platformen skal også levere dataanalyse og støtte skatteforvaltningens fremtidige behov, øge sikkerheden i IT-infrastrukturen og sikre forretningskontinuitet i krisesituationer.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R3-I14: Gennemførelse af systemet for kontantløse betalinger i økonomien ved hjælp af e-fakturaer med integrerede e-arkiver og et aktivt skatteregnskab
Formålet med denne investering er at etablere et online skatteregnskabssystem med henblik på at mindske skatteydernes administrative byrde.
Investeringen skal oprette et nyt IT-system til registrering af elektroniske fakturaer (e-fakturaer) udstedt af offentlige myndigheder for kontantløse betalinger i skatteforvaltningens informationssystem. Investeringen skal også etablere et avanceret onlineregnskabssystem for moms
Investeringen forventes at bidrage til at forenkle selvangivelserne ved at reducere antallet af nødvendige formularer og støtte overholdelsen af skattereglerne.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.3.R3-I15: Etablering af løsninger til udnyttelse af turismeapplikationer med henblik på administrativt at aflaste iværksættere og ændre turismemodellen i retning af bæredygtighed
Formålet med denne investering er at udvikle nye IT-værktøjer til det offentlige informationssystem for turisme (e-turisme) for at bidrage til en effektiv forvaltning af turismeudviklingen og støtte sektorens bæredygtighed.
Investeringen skal fortsætte digitaliseringen af det kroatiske observatorium for bæredygtig turisme (CROSTO) med udviklingen af et digitalt overvågningssystem for udvikling af destinationer med henblik på at overvåge destinationernes bæredygtighed i overensstemmelse med det europæiske system til styring af turismeindikatorer for bæredygtig rejsemål (ETIS).
Investeringen skal også bidrage til at forbedre business intelligence inden for turisme ved hjælp af data fra forskellige kilder, såsom "det centrale turistregister", "e-visitorsystemet" eller CROSTO-systemet.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C2.3.R3-I16: Digitalisering af processer inden for sport og fritid på lokalt og regionalt plan
Formålet med denne investering er at opgradere "informationssystemet for sport" (ISS), som er det IT-system, der anvendes af ministeriet for turisme og sport, med henblik på at lette adgangen til systemet for alle relevante interessenter, navnlig på lokalt og regionalt plan. Den skal også støtte udviklingen af elektroniske procedurer og e-tjenester for borgere og interessenter, der er aktive i sportssektoren.
Investeringen skal:
-Oprette et ansøgningsmodul for at give sportsklubber direkte adgang til grundlæggende registre i informationssystemet for sport med mulighed for at indlæse relevante oplysninger såsom sportsjournaler og idrætsudøveres patientjournaler
-Indføre digitale værktøjer og digitale procedurer til overvågning af offentlig finansiering af sportsprogrammer på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at harmonisere, forenkle og øge gennemsigtigheden i processen, også på lokalt og regionalt plan;
-Oprette et ansøgningsmodul til indsamling af data om sport og sundhedsorienteret fysisk aktivitet, herunder oprettelse af et grundlæggende register inden for sundhedsorienteret fysisk aktivitet (f.eks. registrering af oplysninger om eksisterende programmer og fagligt personale).
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C2.3.R4: Styrkelse af konnektivitet som en hjørnesten i den digitale omstilling af samfundet og økonomien
Formålet med denne reform er at bane vejen for at sikre tilgængeligheden af elektroniske kommunikationsnet, der tilbyder gigabitkonnektivitet til husholdninger og socioøkonomiske drivkræfter, i overensstemmelse med målene for det europæiske gigabitsamfund.
Denne reform har til formål at sikre en rettidig og omfattende gennemførelse af de lovgivningsmæssige og strategiske rammer inden for elektronisk kommunikation gennem vedtagelse af loven om elektronisk kommunikation i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2018/1972 om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation og gennemførelsen af målene i den nationale bredbåndsplan i Kroatien for perioden 2021-2027.
Reformen forventes at identificere og tackle administrative byrder og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med opbygningen af gigabitkonnektivitetsnet, herunder 5G-net, med henblik på at tilskynde til investeringer i udrulning af 5G-net.
Denne reform supplerer investeringerne i digital konnektivitet gennem bredbåndsforbindelser i faste og avancerede trådløse og mobile net, herunder gennem brug af 5G-teknologier.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R4-I1: Gennemførelse af projekter under det nationale rammeprogram for udvikling af bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der ikke er tilstrækkelig kommerciel interesse i investeringer
Formålet med denne investering er at mindske den digitale kløft i Kroatien ved at øge den nationale bredbåndsdækning med gigabitkonnektivitet i områder, hvor der ikke er tilstrækkelig kommerciel interesse, i overensstemmelse med det nationale rammeprogram for udvikling af bredbåndsinfrastruktur. Yderligere investeringer i konnektivitet forventes at blive finansieret med andre nationale midler eller EU-midler med henblik på at nå EU's gigabitmål.
Investeringen har til formål at sikre, at husstande og vigtigste socioøkonomiske drivkræfter i områder med utilstrækkelig kommerciel interesse (hvide NGA-områder) har adgang til gigabitkonnektivitetsnet. Det er meningen, at investeringen skal omfatte omkring 20 projekter vedrørende lokale forvaltningsenheder, der omfatter ca. 700 000 indbyggere og ca. 124 000 husstande. Det er hensigten, at det nøjagtige antal projekter og den nøjagtige dækning skal identificeres, efter at indkaldelserne af projekter og udvælgelsen af projekter er gennemført.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.3.R4-I2: Anlæg af passiv elektronisk kommunikationsinfrastruktur
Formålet med denne investering er at øge tilgængeligheden af gigabitnet (levering af 5G-konnektivitet) i landdistrikter og tyndt befolkede områder, hvor der ikke er nogen kommerciel interesse i opbygningen af disse net.
Det omfatter etablering af passiv elektronisk kommunikationsinfrastruktur, såsom opførelse af uafhængige antennepæle, levering af fiber- eller mikrobølgetransmissionskapacitet med henblik på at forbinde mobile elektroniske kommunikationsnet med basisstationer. Det skal muliggøre udvikling af 5G-net i de omfattede områder og være til rådighed for alle på lige vilkår.
Investeringen skal målrettes landdistrikter i amter med de laveste socioøkonomiske indikatorer (lave demografiske, sociale og økonomiske forhold sammenlignet med det nationale gennemsnit).
Forvaltningen af den infrastruktur, der skal anlægges gennem investeringen, skal udelukkende ske uden gevinst for øje med det formål at sikre, at indtægterne fra leje af infrastrukturen dækker alle drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med infrastrukturen. I tilfælde af lejeindtægter, der overstiger omkostningerne, skal overskuddet anvendes til udvidelse eller opførelse af ny infrastrukturkapacitet.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
I.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
176 |
C2.3. R1 |
M |
Strategi for et digitalt Kroatien |
Ikrafttrædelse af strategien for et digitalt Kroatien |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Den digitale strategi for Kroatien 2030 skal klart definere strategiske mål og prioriteter, der skal danne grundlag for fastlæggelse af foranstaltninger på følgende områder: digitalisering af den offentlige forvaltning og retsvæsenet udvikling af bredbåndsnet til elektronisk kommunikation udvikling af digitale kompetencer og digitale job. |
|
177 |
C2.3. R2
|
M |
Oprettelse af platforme for det centrale interoperabilitetssystem |
Rapport fra det centrale kontor for udvikling af det digitale samfund (SDURDD) om, at platformene er operationelle og testet til brug |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Den centrale nationale portal for interoperabilitet skal indeholde et katalog over alle tilgængelige tjenester, og Data Warehouse (DWH) skal være operationelt til brug. |
|
178 |
C2.3. R2-I1 |
M |
Oprettelse af det centrale interoperabilitetssystem |
Rapport fra det centrale kontor for udvikling af det digitale samfund (SDURDD) om, at systemet er operationelt og testet til brug |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Det centrale interoperable system skal være operationelt til brug, herunder onlinelevering af de 21 administrative procedurer, der er opført i bilag II til forordningen om den fælles digitale portal. |
|
179 |
C2.3. R3-I1 |
T |
Opgradering af State Cloud |
Rapport fra det centrale kontor for udvikling af det digitale samfund (SDURDD) |
Nummer |
0 |
6 |
Q4 |
2022 |
6 nye funktioner skal være operationelle til brug i State Cloud (CDU) og skal være tilgængelige for brugerne:
|
|
180 |
C2.3. R3-I1 |
T |
Stigning i antallet af brugere i det fælles servicecenter |
|
Nummer |
0 |
450 |
Q2 |
2026 |
-450 nye brugere skal integreres i det fælles servicecenter |
|
181 |
C2.3. R3-I2 |
M |
Pilotprojekt om cybersikkerhed |
Rapport fra Indenrigsministeriet |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Pilotprojektet for systemstresstest skal gennemføres — med simulering af "cyberafhængige" og "cyberbaserede" strafbare handlinger.
|
|
182 |
C2.3. R3-I2 |
M |
Offentlig forebyggelseskampagne om cybersikkerhed |
Rapport fra Indenrigsministeriet |
|
|
|
Q1 |
2024 |
Der gennemføres en offentlig forebyggelseskampagne om cyberkriminalitet og forebyggende foranstaltninger, der overvåges ved hjælp af følgende indikatorer:
|
|
183 |
C2.3. R3-I3 |
M |
Oprettelse af en kvikskranke |
Rapport fra det centrale kontor for udvikling af det digitale samfund (SDURDD) om, at one-stop-shoppen er oprettet og operationelt til brug |
|
|
|
Q4 |
2023 |
One-stop-shop-platformen (JKC), der leverer oplysninger og kundestøtte til borgere og virksomheder på et enkelt centralt sted, skal etableres og være operationel til brug. |
|
184 |
C2.3. R3-I4 |
M |
CEZIH IT-system |
Rapport fra Sundhedsministeriet |
|
|
|
Q2 |
2023 |
Kroatiens centrale sundhedsinformationssystem skal være operationelt til brug i State cloud (CDU) |
|
185 |
C2.3. R3-I5 |
T |
E-signatur på det digitale identitetskort |
Rapport fra agenturet for digital sikkerhed (AKD) |
Nummer |
0 |
300 000 |
Q4 |
2023 |
300 000 certifikater skal være udstedt for kvalificerede elektroniske signaturer på afstand. |
|
186 |
C2.3. R3-I6 |
M |
Etablering af det statslige informationsinfrastrukturnet (DII) |
Rapport fra det centrale kontor for udvikling af det digitale samfund (SDURDD) |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Det opgraderede statslige informationsinfrastrukturnet (DII) med forbedrede funktioner med hensyn til tilgængelighed, pålidelighed og sikkerhed skal være operationelt til brug. |
|
187 |
C2.3. R3-I6 |
T |
Nye brugere af det statslige informationsinfrastrukturnet (DII) |
Rapport fra SDURDD |
Nummer |
36 |
136 |
Q4 |
2025 |
Mindst 100 nye brugere skal forbindes til det statslige informationsinfrastrukturnet på hvert sted, hvor de anvender netressourcer, ved at stille fiberinfrastruktur til rådighed for hvert anlæg samt terminaludstyr. |
|
188 |
C2.3. R3-I7 |
T |
Digitale fysiske planer |
Rapport fra MBGB |
Nummer |
0 |
570 |
Q4 |
2024 |
Udarbejdelse af 570 fysiske planer for næste generation (fysiske planer i digital form) |
|
189 |
C2.3. R3-I7 |
M |
Opgradering af informationssystemet for geografiske planer |
Rapport fra MBGB |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Der oprettes elektroniske moduler til digitalisering af procedurer inden for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver som en del af informationssystemet for fysisk planlægning. |
|
190 |
C2.3. R3-I8 |
T |
Digitale e-offentlige tjenester integreret i den nye mobile platform |
Rapport fra SDURDD om, at de 20 e-tjenester er integrerede og operationelle til brug |
Nummer |
0 |
20 |
Q4 |
2024 |
Mindst 20 e-tjenester skal integreres i den mobile platform og være operationelle til brug, herunder: Anmodning om bevis for fødselsattest Anmodning om bopælsattest Ansøgning om støtte til videregående uddannelse Indgivelse af en første ansøgning om optagelse til en offentlig videregående uddannelsesinstitution Anmodning om akademisk anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller andre beviser for studier eller kurser Underretning om ændringer i de personlige eller erhvervsmæssige forhold for den person, der modtager sociale sikringsydelser, som er relevante for sådanne ydelser Anmodning om et europæisk sygesikringskort Indgivelse af selvangivelser Registrering af adresseændring Indregistrering af et motorkøretøj, der har oprindelse i eller allerede er registreret i en medlemsstat, i henhold til standardprocedurer Opnåelse af mærker til brug af statens vejinfrastruktur: tidsgebyrer (vignet), afstandsbaserede afgifter (vejafgifter) udstedt af en offentlig myndighed eller institution Opnåelse af emissionsmærker udstedt af en offentlig myndighed eller institution Krav om pensionsydelser fra obligatoriske ordninger En anmodning om oplysninger om pensioner fra obligatoriske ordninger Meddelelse om erhvervsaktivitet, erhvervslicens, ændring af erhvervsaktivitet og ophør af erhvervsvirksomhed, der ikke indebærer konkurs- eller likvidationsprocedurer, med undtagelse af førstegangsregistrering af erhvervsaktivitet i selskabsregistret og udelukkelse af forfatningsmæssige procedurer eller enhver efterfølgende ansøgning fra selskaber eller firmaer Registrering af en arbejdsgiver (en fysisk person) i obligatoriske pensions- og forsikringsordninger Registrering af ansatte i obligatoriske pensions- og forsikringsordninger Indgivelse af selvangivelser Indgivelse af selvangivelser Meddelelse af den sociale sikringsordning om opsigelse af en arbejdstagers kontrakt med undtagelse af procedurer for kollektiv afskedigelse af en arbejdstagers aftale Betaling af bidrag til sociale ordninger for ansatte Rejse med ret til bevis. |
|
191 |
C2.3. R3-I9 |
M |
Oprettelse af en ny platform for offentlige indkøb og mobilapplikation |
Første offentlige udbudsprocedure lanceret på den nye e-udbudsplatform |
|
|
|
Q3 |
2023 |
Den nye platform for gennemførelse af offentlige udbudsprocedurer og mobilapplikationen skal være operationel, og der skal iværksættes en offentlig udbudsprocedure på den nye e-udbudsplatform. |
|
192 |
C2.3. R3-I10 |
M |
CES "systemer til digital identitet og forvaltning af menneskelige ressourcer |
Rapport fra CES/HZZ |
|
|
|
Q4 |
2023 |
CES "digitale identitetsstyringssystem og det digitale system til forvaltning af menneskelige ressourcer skal være på plads og operationelt. |
|
193 |
C2.3. R3-I10 |
M |
Fuldførelse af digitaliseringen af CES |
Rapport fra CES/HZZ |
|
|
|
Q2 |
2026 |
Digitaliseringen af CES skal være afsluttet: der skal oprettes et sikkerhedshændelses- og hændelsesstyringssystem og et støttesystem for kerneprocesser, e_Advisorsystemet og fuldende digitaliseringen af arkivprojektet, og der skal etableres et system til regnskabsføring og færdiggørelse af et digitalt dokumentforvaltningsprojekt. |
|
194 |
C2.3. R3-I11 |
M |
Opgraderet IT-system hos det kroatiske institut for pensionsforsikring (HZMO) |
Rapport fra HZMO |
|
|
|
Q2 |
2026 |
Det nye it-system og centrale forretningsprocesser i det kroatiske institut for pensionsforsikring (HZMO) skal være operationelt |
|
195 |
C2.3. R3-I12 |
M |
Digitale arkiver fra det kroatiske pensionsforsikringsinstitut (HZMO) |
HZMO's overdragelse af styresystemet til forvaltning af digitale arkiver |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Systemet til forvaltning af digitale arkiver (Digital Archives Management System) skal være operationelt |
|
196 |
C2.3. R3-I12 |
T |
Antal sider i de nye digitale arkiver |
HZMO's overdragelsesprotokol over de sider, der scannes og indekseres digitalt |
Nummer |
0 |
50 000 000 |
Q2 |
2026 |
50 000 000 sider fra de nationale arkiver skal være scannet og indekseret i de nye digitale arkiver. |
|
197 |
C2.3. R3-I13 |
M |
Nyt informationssystem for skatteforvaltningen |
Gennemførelsesrapport fra Finansministeriet — Skatteforvaltning, hvoraf det fremgår, at det nye informationssystem for skatteforvaltningen er operationelt |
|
|
|
Q2 |
2026 |
Et nyt skatteinformationssystem skal være operationelt med nye funktioner (herunder en ny dataanalyseplatform, en ny brugeroplevelse for skatteydere og skatteembedsmænd med en opgraderet IT-infrastruktur, digitalisering af alle processer i forbindelse med disse funktioner med henblik på at forenkle og fremskynde processen, sikre forretningskontinuitet i krisesituationer, øget sikkerhed i IT-infrastruktur, konsolideret og optimeret informations- og kommunikationsinfrastruktur) |
|
198 |
C2.3. R3-I13 |
T |
Procentdel af skattefastsættelses- og skatteopkrævningsprocedurer, der er gennemført digitalt gennem det nye system |
Rapport fra Finansministeriet — Skatteforvaltning |
% (i procent) |
0 |
80 |
Q2 |
2026 |
80 % af de eksisterende skattefastsættelses- og skatteopkrævningsprocedurer skal gennemføres digitalt gennem det nye moderniserede skatteinformationssystem |
|
199 |
C2.3. R3-I14 |
M |
System til e-fakturaer og onlinemomsregnskaber |
Rapport fra Finansministeriet — Skatteforvaltning |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Det nye system til registrering af elektroniske fakturaer i skatteforvaltningen for alle brugere (B2B-modellen og afgiftspligtige personer i forbindelse med offentlige indkøb) og avanceret onlinemomsregnskab skal være operationelt og brugsklar |
|
200 |
C2.3. R3-I15 |
T |
Nye værktøjer i IT-systemet for turisme |
Rapport fra ministeriet for turisme og sport |
Nummer |
0 |
4 |
Q4 |
2025 |
Nye værktøjer skal være operationelle:
|
|
201 |
C2.3. R3-I16 |
T |
Nye ansøgningsmoduler til IT-sportssystemet |
Rapport fra ministeriet for turisme og sport |
Nummer |
0 |
3 |
Q1 |
2026 |
Tre nye ansøgningsmoduler skal integreres i det opgraderede sportsinformationssystem (ISS):
|
|
202 |
C2.3. R4 |
M |
Optimering af tilladelsesprocessen for konnektivitetsinvesteringer |
Ikrafttrædelse af en revideret retlig ramme |
|
|
|
Q2 |
2022 |
En revideret retlig ramme skal understøtte optimeringen af licensprocessen og gøre det muligt at præsentere den elektroniske kommunikationsinfrastruktur i fysiske planer. Den nye ramme skal tackle administrative byrder og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med opbygningen af net med meget høj kapacitet, herunder 5G-net. |
|
203 |
C2.3. R4-I1 |
M |
Tilskudsaftaler indgået med henblik på gennemførelse af projekterne under den nationale ramme for udvikling af bredbåndsinfrastruktur (ONP) |
Rapport fra ministeriet for søfart, transport og infrastruktur (MSTI) |
|
|
|
Q3 |
2023 |
Tilskudsaftaler for 20 projekter under ONP underskrives som et resultat af udvælgelsesprocessen. |
|
204 |
C2.3. R4-I1 |
T |
Bredbåndsadgang for husholdninger i hvide NGA-områder
|
Rapport fra ministeriet for søfart, transport og infrastruktur (MSTI) |
Nummer |
386 000 |
486 000 |
Q2 |
2026 |
Mindst 100 000 yderligere husstande i hvide NGA-områder dækket med bredbåndsadgang på mindst 100 MBit/s (kan opgraderes til 1 GB) i retning af brugeren (download) |
|
205 |
C2.3. R4-I2 |
M |
Tilskudsaftale underskrevet med henblik på etablering af passiv elektronisk kommunikationsinfrastruktur |
Rapport fra ministeriet for søfart, transport og infrastruktur (MSTI) |
|
|
|
Q1 |
2023 |
Undertegnelse af tilskudsaftalen og påbegyndelse af projektgennemførelsen med henblik på opførelse af passiv elektronisk kommunikationsinfrastruktur |
|
206 |
C2.3. R4-I2 |
T |
Befolkning med adgang til 5G |
Rapport fra ministeriet for søfart, transport og infrastruktur (MSTI) |
% (i procent) |
0 |
80 |
Q2 |
2026 |
Mindst 80 % af det landlige og tyndt befolkede område (hvor den gennemsnitlige befolkning er under 20/km²) inden for projektets anvendelsesområde skal være dækket af mobilt 5G-signal. |
J. KOMPONENT 2.4: FORBEDRING AF FORVALTNINGEN AF STATENS AKTIVER
Statsejede virksomheder tegner sig for ca. 7 % af værditilvæksten i den samlede økonomi og tegner sig for 4 % af den samlede beskæftigelse. I betragtning af deres betydelige rolle i den kroatiske økonomi kan en forbedring af corporate governance i statsejede virksomheder og den fortsatte reduktion af porteføljen af offentlige aktiver føre til en markant stigning i den samlede produktivitet.
Formålet med komponenten i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er at fremme den økonomiske udvikling og øge de statsejede virksomheders samlede effektivitet gennem følgende foranstaltninger:
-Yderligere reduktion af antallet af statsejede virksomheder.
-Forbedring af forvaltningen af statslige ejendomme.
-Tilpasning af de nationale lovgivningsmæssige rammer for corporate governance til international bedste praksis baseret på OECD's anbefalinger.
-Forbedring af forvaltningen i statsejede virksomheder af særlig interesse for Republikken Kroatien og af majoritetsejede virksomheder i centralregeringen og forbedring af koordineringen mellem de kompetente nationale myndigheder.
-Styrkelse af den menneskelige kapacitet til at overvåge corporate governance i statsejede virksomheder.
Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om forbedring af corporate governance i statsejede virksomheder og intensivering af salget af statsejede virksomheder og ikkeproduktive aktiver (landespecifik henstilling 4, 2019). Komponenten bidrager også til forpligtelserne til at styrke forvaltningen af statsejede virksomheder efter ERM II-tiltrædelsen.
J.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C2.4 R1 — Revision af listen over statsejede virksomheder af særlig interesse for Kroatien
Formålet med denne reform er at rationalisere statsligt ejerskab ved at vedtage en ny ejerskabspolitik, der fastsætter kriterierne for strategiske aktiver og ajourfører listen over statsejede virksomheder, der har en særlig interesse for Kroatien, og offentliggør redegørelsen for beslutningen om at beholde en virksomhed på denne liste.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.
Reform C2.4 R2 — Forbedring af corporate governance i statsejede virksomheder af særlig interesse for Republikken Kroatien og i majoritetsejede virksomheder i centralregeringen.
I betragtning af de statsejede virksomheders betydning for den kroatiske økonomi er formålet med denne reform at forbedre corporate governance i statsejede virksomheder.
Reformen skal omfatte vedtagelse af en ny enkelt lov om statsejede virksomheder til gennemførelse af OECD's henstillinger, navnlig: i) harmonisere de lovgivningsmæssige rammer for corporate governance i statsejede virksomheder ii) oprette en central koordineringsenhed for gennemførelsen af ejerskabspolitikken på mellemlang sigt og iii) styrkelse af de statsejede virksomheders bestyrelses selvstændighed og uafhængighed.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024.
Reform C2.4 R3 — Styrkelse af den menneskelige kapacitet til at overvåge corporate governance i statsejede virksomheder
Reformen har til formål at forbedre centralregeringens menneskelige kapacitet gennem uddannelse med henblik på at fastsætte statsejede virksomheders finansielle og operationelle mål og forbedre koordineringen mellem de kompetente nationale myndigheder.
Reformen skal omfatte foranstaltninger til styrkelse af den institutionelle kapacitet ved at uddanne offentligt ansatte med specifikke kompetencer afhængigt af den økonomiske sektor, som statsejede virksomheder opererer i.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C2.4 R4 — Fortsat nedbringelse af antallet af statsejede virksomheder, som ikke er af særlig interesse for Kroatien
Formålet med denne reform er fortsat at reducere antallet af statsejede virksomheder, som ikke er af særlig interesse for Kroatien, ved at sælge gennem offentlige udbud efter om nødvendigt at fjerne eksisterende hindringer for afhændelse af aktier i disse selskaber.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C2.4 R5 — Optimering af forvaltningen af statsejet ejendom
Hovedformålet med reformen er at øge kommercialiseringen, strømliningen og afkastet af statsejede ejendomme ved at udvikle et administrativt IT-system til forvaltning af statsejede ejendomsporteføljer. Reformen forventes at føre til hurtigere aktivering og en mere effektiv udnyttelse af uudnyttede statslige aktiver.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
J.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
207 |
C2.4. R1 |
M |
Ny afgørelse vedtaget af den kroatiske regering om statsejede virksomheder af særlig interesse for Kroatien |
Offentliggørelse af en revideret liste over statsejede virksomheder af særlig interesse for Kroatien i overensstemmelse med fastlagte kriterier |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Regeringen vedtager og offentliggør en ny afgørelse om en ny liste over statsejede virksomheder af særlig interesse for Kroatien. Beslutningen skal indeholde en redegørelse for, hvorfor et selskab er opført på denne liste. Børsnoterede selskaber — for hvilke det ikke er påvist, at der foreligger en offentlig interesse — overføres til porteføljen i omstrukturerings- og salgscentret (CERP) med henblik på monetarisering af aktiverne. .
|
|
208 |
C2.4. R2 |
M |
Ny retlig ramme for statsejede virksomheder, der inkorporerer OECD's anbefalinger. |
Bestemmelse om ikrafttrædelse af loven om statsejede virksomheder og relevante afgørelser og bestemmelser |
|
|
|
Q1 |
2024 |
De nye retlige rammer for forvaltningen af statsejede virksomheder omfatter:
|
|
209 |
C2.4. R3 |
T |
Uddannelsesplan for fagministerier og centrale koordineringsenheder i forbindelse med corporate governance-aktiviteter |
|
Nummer |
0 |
40 |
Q2 |
2026 |
Der skal tilbydes uddannelse til de sidste 40 ansatte, og uddannelsen skal omfatte: de nye lovgivningsmæssige rammer for corporate governance undervisning i økonomi og regnskab og kendskab til det nye rapporteringssystem overvågning af teknologiske ændringer, der finder sted i specifikke sektorer og industrier, samt ændringer i reguleringen og anvendelsen af forskellige statistiske værktøjer, modellering og automatisering af databasearbejde. Disse kurser har som overordnet mål at fremme en forsvarlig forvaltning af ejerskabet. |
|
210 |
C2.4. R4 |
T |
Gennemførelsen af salget af 90 statsejede virksomheder, som ikke er af særlig interesse for Republikken Kroatien, og som forvaltes af CERP |
|
Nummer |
0 |
90 |
Q2 |
2026 |
For en del af de statsejede virksomheder, der ikke er af særlig interesse for Kroatien, og som er berettiget til at blive solgt, og som ikke omfatter en omstruktureringsproces, skal der gennemføres annoncering med henblik på salg gennem offentlige udbud, direkte tilbud til aktionærerne i tilfælde af fortegningsret og tilbud om aktier på et reguleret kapitalmarked.
|
|
211 |
C2.4. R4 |
T |
Realiseringen af salget af 20 statsejede virksomheder i CERP-porteføljen, som ikke på nuværende tidspunkt er til rådighed for salg. |
|
Nummer |
0 |
20 |
Q2 |
2026 |
For de resterende statsejede virksomheder, som ikke er af særlig interesse for Kroatien, og hvis aktier/andele ikke i øjeblikket kan sælges, vil alle aktiviteter blive gennemført for at fjerne eksisterende bestemmelser, der forhindrer afhændelse af aktier/andele i disse virksomheder. Hvis de aktier, der er omfattet af et forbehold, ikke tildeles de tidligere ejere, skal de aktier, der er omfattet af et forbehold, efter ophævelsen af reservationen af aktier i de pågældende selskaber straks afhændes i overensstemmelse med lovens bestemmelser. |
|
212 |
C2.4. R5 |
M |
Udvikle et IT-system og en metode til reduktion af statsejede ejendomsporteføljer og hurtigere og effektiv aktivering af uudnyttede offentlige aktiver |
Udviklet og gennemført it-system og en metode |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Udviklingen af et IT-system til forvaltning af den statsejede ejendomsportefølje skal fuldføres.
|
|
213 |
C2.4. R5 |
T |
Øget kommercialisering, strømlining og aktivering af statsejet ejendom |
|
Nummer |
0 |
4 500 |
Q2 |
2026 |
Der gennemføres forvaltning af statsejede ejendomme for at støtte reduktionen af ikke-strategiske statsejede ejendomsporteføljer i Kroatien og for hurtigere og mere effektivt at mobilisere uudnyttede statslige aktiver og øge deres kommercielle eller sociale resultater/afkast.
|
K. KOMPONENT 2.5: MODERNE RETFÆRDIGHED, DER ER KLAR TIL FREMTIDIGE UDFORDRINGER
Et af de vigtigste strategiske mål, der er skitseret i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan, er at opnå et effektivt retssystem, der skal bidrage til udviklingen af økonomien og imødekomme borgernes forventninger om en yderligere styrkelse af retsstatsprincippet. Komponenten omfatter en hovedreform, som skal bidrage til at reducere efterslæb og forkorte retssager.
Komponenten støtter behandlingen af den landespecifikke henstilling om det yderligere behov for at reducere varigheden af retssager og forbedre den elektroniske kommunikation ved domstolene (landespecifik henstilling 4, 2019 og landespecifik henstilling nr. 4 og 2020).
Komponenten omfatter en reform og seks investeringer.
K.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform: C2.5.R1: Øge retssystemets effektivitet for at øge borgernes tillid.
Formålet med reformen er at etablere en retlig, organisatorisk og teknologisk ramme, der skal bidrage til at reducere efterslæb og afkorte retssager og fokusere på en gennemsigtig og effektiv forvaltning af retssystemet.
Reformen skal omfatte følgende lovgivningsmæssige og proceduremæssige ændringer:
-Specialiserede årlige handlingsplaner for domstolene, der skal tjene som retningslinjer for domstolene med henblik på at opnå bedre resultatindikatorer. Gennemførelsen af handlingsplanerne overvåges af Justitsministeriet og Ministeriet for Offentlig Forvaltning.
-Ændring af konkursloven og loven om forbrugerinsolvens med henblik på at sikre en mere effektiv insolvensbehandling, forbedre systemet for udpegelse af insolvensbehandlere og tilsyn med udførelsen af tjenesteydelsen, gennemføre direktiv (EU) 2019/1023 og ændre artikel 212.
-Ændring af lovrammen på det retlige område med fokus på:
oÆndringer af den civile retsplejelov og loven om administrative tvister for at bidrage til at forkorte retssager, fremskynde bilæggelsen af administrative tvister, reducere strømmen af sager og reducere omkostningerne
oAt godkende den nye lov om ikkekontradiktoriske procedurer for at lette borgernes adgang til domstolene, sikre kvalitet og gennemsigtig klageadgang og fjerne retsusikkerhed
oÆndring af loven om notarer med henblik på at modernisere notarvirksomhed ved hjælp af IT-løsninger
oÆndring af tinglysningsloven med henblik på elektronisk sagsbehandling med henblik på at muliggøre en mere effektiv fordeling af sager inden for domstolene
oÆndring af domstolsloven og loven om domstolsområder og -steder, som skal give mulighed for specialisering af dommere og oprettelse af specialiserede familieenheder ved kommunale domstole med henblik på at sikre et mere effektivt niveau af retsbeskyttelse for de mest sårbare sociale grupper, børn, og som skal revidere betingelserne for tilvejebringelse af ekspertise og tolkning, som systemet med obligatorisk faglig uddannelse vil være et vigtigt element i. Kompetencen til at træffe afgørelse om statusspørgsmål overføres fra domstolene til Justitsministeriet og Ministeriet for Offentlig Forvaltning, og tilsyns- og ansvarlighedssystemet skal styrkes.
-Vedtagelse af nye rammebenchmarks for dommeres arbejde, som skal foreskrive et større antal sager, der skal løses, med henblik på at tilskynde til behandling af flere sager, navnlig gamle sager. Desuden indfører man brugen af det aktive sagsforvaltningsredskab i udvalgte domstole, herunder byretten i Zagreb, med det formål at opnå større effektivitet. Den skal udarbejde tjeklister, herunder mærkningsværktøjer og selvevalueringsværktøjer baseret på den internationale ramme for retsvæsenets ekspertise.
Reformen skal omfatte følgende organisatoriske ændringer:
-Oprettelse af fire mæglingscentre ved handelsretterne i Zagreb, Split, Osijek og Rijeka og ændring af mæglingsloven med henblik på yderligere at fremme frivillig mægling i retssager og administrative tvister og reducere sagernes varighed og omkostninger.
-Indførelse af nye uddannelsesprogrammer som led i programmet for uddannelse af retsvæsenets embedsmænd ved de retslige myndigheder i retsakademiet med fokus på:
oUdvikling af forskellige færdigheder (ledelse og ledelsesfærdigheder for retsformænd, domstolsforvaltning for ledere af retsadministration og kommunikationsfærdigheder for domstolspersonale — tre programmer).
oFremme retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder gennem uddannelse af høj kvalitet i det kroatiske retsvæsen.
oSpecialiserede uddannelsesprogrammer for insolvensdommere og uddannelseskurser for familieretlige dommere.
Reformen skal omfatte følgende teknologiske ændringer, som skal understøttes af investeringer i C2.5 R1-I1, C2.5 R1-I2 og C2.5 R1-I3.
-Ændring af strafferetsplejeloven for at gøre det muligt at anvende IT i straffesager, herunder indførelse af fjernafhøringer, udvidelse af muligheden for at afgive vidneforklaring online til ofre for kriminalitet, mulighed for at kommunikere med advokater via en sikker videoforbindelse og forberedelse af retsmøder for tiltalte under varetægtsfængsling og indførelse af elektronisk kommunikation.
-Stille elektroniske værktøjer og tilstrækkelig administrativ kapacitet til rådighed for det statslige domstolsråd (Državno sudbeno vijeće, DSV) og statsadvokatens råd (Državnoodvjetničko vijeće, DOV) med henblik på at forbedre kvaliteten af begge råds arbejde. Der gennemføres en forøgelse af deres menneskelige ressourcer med 50 % (ved at ansætte mindst 4 personer) og sammenkobling af DSV og DOV med det fælles matrikelregister (ZIS) og skatteforvaltningssystemet med henblik på at etablere en effektiv mekanisme til kontrol af statsembedsmænds formueangivelser.
Denne reform skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.5.R1-I1 — Styrkelse af Domstolens sagsforvaltningssystem (eSpis).
Formålet med investeringen er at opgradere eSpis-systemet yderligere (sammen med alle moduler, navnlig e-kommunikation for at muliggøre elektronisk kommunikation for alle parter, der er involveret i retssager) og bevæge sig i retning af en centraliseret hardware- og softwareløsning for at muliggøre bedre og billigere fremtidige opgraderinger og udviklingskontinuitet, men også eSpis-systemets stabilitet, drift og sikkerhed.
Investeringen skal omfatte tilføjelse af nye funktioner til eSpis-systemet med henblik på at forbedre digitaliseringen af retssystemet:
-Fuldstændig elektronisk levering af dokumenter til e-borgere med brugermailboks og oplysninger om elektronisk levering i tilfælde af fremsendelse af dokumenter ved fysisk levering
-Forbedret brugeroplevelse gennem gennemførelse af en handlingsplan med anbefalinger om tekniske aspekter og IT-forvaltningsaspekter (anbefalinger vedrørende administrative og forretningsmæssige processer og tekniske anbefalinger)
-En ny integreret arkitektur i det fælles servicecenter (State Cloud) for at mindske systemflaskehalse, øge stabiliteten og muliggøre interoperabilitet med andre systemer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.5.R1-I2 — Forbedring af tinglysningssystemet og matrikelregistret.
Målet er at øge mængden og kvaliteten af de sammenkædede data mellem matrikelregistret og matrikeldata i databasen over land (BZP) fra de nuværende 3,86 % til 60 % og at øge effektiviteten af arbejdet i matrikelregisterprocedurer ved at implementere et softwaremodul (virtuel assistent) baseret på kunstig intelligens og at give borgere og virksomheder brugerstøtte og incitamenter til at regulere matrikelregistrering og matrikelstatus. Investeringen vil finde sted med det overordnede mål om en gennemførelsesprocent på op til 100 % (60 % i 2026).
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C2.5.R1-I3 — Udvikling af en værktøjskasse til offentlig offentliggørelse og søgning efter retsafgørelser.
Formålet med investeringen er at oprette et system til offentliggørelse af alle retsafgørelser med automatisk præanonymisering ved hjælp af specifik software og til at offentliggøre dem på en enkelt offentligt tilgængelig portal med omfattende søgemuligheder under overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C2.5.R1-I4 — Udformning og gennemførelse af Zagrebs retsområde for at forbedre adgangen til domstolene og effektiviteten af handelsprocedurer og administrative tvister.
Formålet med investeringen er at modernisere den fysiske infrastruktur og sikre passende arbejdsvilkår for handels- og forvaltningsdomstole i Zagreb ved at flytte administrative og kommercielle domstole i Zagreb til et centralt sted. For at gennemføre reformforanstaltningen for at styrke mæglingen er det desuden nødvendigt at tilvejebringe passende infrastrukturkrav til driften af mæglingscentret, som efter planen også skal placeres på retsområdet.
Investeringen skal omfatte opførelse af en underjordisk garage på 50 000 m² og en bygning på 24 000 m².
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investeringer: C2.5.R1-I5: Gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger til renovering af forældede faciliteter hos judicielle myndigheder.
Formålet med investeringen er at modernisere og effektivisere nogle af de retlige og strafferetlige myndigheders arbejde på Kroatiens område ved at gennemføre energieffektivitetsforanstaltninger, som skal bidrage til den grønne omstilling. 20 bygninger i retssystemet skal opfylde normerne for rationel energiudnyttelse og varmebeskyttelse. Investeringen vedrører i gennemsnit mindst en renovering på mellemniveau som defineret i Kommissionens henstilling om bygningsrenovering (EU) 2019/786, hvilket resulterer i en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 % eller i gennemsnit opnå en reduktion på mindst 30 % af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner sammenlignet med ex ante-emissionerne. Desuden skal adgangen til bygninger tilpasses personer med handicap. I forbindelse med denne investering gives der prioritet til de retlige myndigheders placering i økonomisk mindre udviklede dele af Kroatien.
Denne investering skal være afsluttet senest den 30. juni 2024.
Investeringer: C2.5.R1-I6: Stabil og modstandsdygtig IT-infrastruktur til retssystemet.
Formålet med denne investering er yderligere at ajourføre og konsolidere eksisterende applikationer til State Cloud (Shared Service Centre) og videreudvikle informationssystemernes infrastruktur i retsvæsenet for at sikre fuld gennemførelse af handlingsplanerne på nationalt plan og EU-plan. Der skal etableres en ny netarkitektur, og der vil blive installeret nyt netværksudstyr for at øge informationssystemernes sikkerhed og støtte den nødvendige netværkskapacitet (navnlig på grund af migrationen af IT-systemer til State Cloud og øget stabilitet i applikationerne). Alle retter i første instans skal være udstyret og opfylde betingelserne for fjernafhøringer.
Denne investering skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
K.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
214 |
C2.5. R1 |
M |
Elektroniske værktøjer og tilstrækkelig administrativ kapacitet til det statslige domstolsråd (Državno sudbeno vijeće, DSV) og statsadvokatens råd (Državnoodvjetničko vijeće, DOV) |
Elektroniske værktøjer og tilstrækkelig administrativ kapacitet stillet til rådighed for det statslige domstolsråd (Državno sudbeno vijeće, DSV) og statsadvokatrådet (Državnoodvjetničko vijeće, DOV) |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Der skal være elektroniske værktøjer og tilstrækkelig administrativ kapacitet til brug for det statslige domstolsråd (Državno sudbeno vijeće, DSV) og statsadvokatrådet (Državnoodvjetničko vijeće, DOV) for at forbedre kvaliteten af begge råds arbejde. Deres menneskelige ressourcer skal øges med 50 % i forhold til 2021-basislinjen (ved at ansætte mindst 4 personer), og forbindelsen mellem DSV og DOV til det fælles matrikelregister (ZIS) og skatteforvaltningens informationssystem skal gennemføres med henblik på at etablere en effektiv mekanisme til kontrol af statsembedsmænds formueangivelser. |
|
215 |
C2.5. R1 |
M |
Vedtagne ændringer til konkursloven og loven om forbrugerinsolvens |
Konkurslovens og forbrugerkonkurslovens ikrafttræden |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Ændringer af konkursloven og loven om forbrugerinsolvens (offentliggørelse i statstidende), som skal sikre en mere effektiv insolvensbehandling, forbedre organiseringen og udpegningen af insolvensbehandlere og føre tilsyn med udførelsen af tjenesteydelsen og virke afskrækkende på en potentiel stigning i antallet af sager som følge af covid-19-pandemiens betingelser og ændringen af konkurslovens artikel 212 vedrørende omstødelsesprocedurer. |
|
216 |
C2.5. R1 |
M |
Vedtagne ændringer af strafferetsplejeloven |
Ikrafttrædelse af ændringer af strafferetsplejeloven |
|
|
|
Q2 |
2022 |
Ændringer af strafferetsplejeloven, der gør det muligt at anvende IT i straffesager, herunder indførelse af fjernafhøringer, udvidelse af muligheden for at afgive vidneforklaring online til ofre for kriminalitet, mulighed for at kommunikere med advokater via en sikker videoforbindelse og forberedelse af retsmøder for tiltalte under varetægtsfængsling og indførelse af elektronisk kommunikation. |
|
217 |
C2.5. R1 |
T |
Nye uddannelsesprogrammer indført inden for rammerne af programmet for uddannelse af retsvæsenets aktører |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q1 |
2023 |
Der gennemføres seks nye uddannelsesprogrammer som led i programmet for uddannelse af dommere og anklagere i retsakademiet:
|
|
218 |
C2.5. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer af den lovgivningsmæssige ramme på det retlige område med den nye lov om ikkekontradiktoriske procedurer. |
Ikrafttrædelsen af ændringer af retsplejeloven, loven om administrative tvister, tinglysningsloven, domstolsloven, loven om område og hjemsted for domstole, notarloven og den nye lov om ikke-kontradiktoriske procedurer. |
|
|
|
Q2 |
2023 |
I) Ændringer af den civile retsplejelov og loven om administrative tvister, som skal bidrage til at forkorte retssager, fremskynde bilæggelsen af administrative tvister, reducere sagsstrømmen og reducere omkostningerne
|
|
219 |
C2.5. R1 |
T |
Oprettelse af fire mæglingscentre ved handelsretterne i Zagreb, Split, Osijek og Rijeka og vedtog ændringer af mæglingsloven |
|
Nummer |
0 |
4 |
Q2 |
2023 |
Ændringer af mæglingsloven, som yderligere fremmer frivillig mægling i tvister og administrative tvister, og som reducerer sagsbehandlingstiden og omkostningerne. Der oprettes fire mæglingscentre, som sættes i drift i Zagreb, Split, Osijek og Rijeka, hvor mæglere uddannes, og mæglingsprocedurer gennemføres. Det centrale center i Zagreb og de regionale centre i Split, Osijek og Rijeka skal være placeret på samme sted som handelsretterne, Republikken Kroatiens højhandelsret, og det skal være muligt at yde den nødvendige faglige støtte til parterne. |
|
220 |
C2.5. R1 |
M |
Nye rammebenchmarks for dommeres arbejde vedtaget og et aktivt redskab til forvaltning af retssager indført |
Vejledende benchmarks for dommernes arbejde, indført et aktivt sagsforvaltningsredskab |
|
|
|
Q3 |
2023 |
Vejledende benchmarks for dommernes arbejde, som foreskriver et øget antal sager, der skal løses, med henblik på at tilskynde til, at flere sager behandles, navnlig gamle sager. Anvendelsen af værktøjet til aktiv forvaltning af retssager ved udvalgte domstole, herunder byretten i Zagreb, skal føre til større effektivitet (udarbejdelse af tjeklister, navnlig mærkning, selvevalueringsværktøjer baseret på den internationale ramme for retsvæsenets ekspertise). |
|
221 |
C2.5. R1 |
T |
Nedsættelse af varigheden af retssager og handelssager |
|
Nummer |
655 |
455 |
Q2 |
2026 |
Sammenlignet med 2020: Nedsættelse af varigheden af retssager og handelssager som defineret i EU's resultattavle for retsområdet med mindst 200 dage. |
|
222 |
C2.5. R1 |
T |
Reduktion af det samlede antal verserende sager |
|
Nummer |
464 770 |
302 100 |
Q2 |
2026 |
Sammenlignet med 2020: En reduktion på mindst 35 % i det samlede antal verserende sager. |
|
223 |
C2.5. R1 |
T |
Fald i andelen af sager over 3 år i det samlede efterslæb |
|
% (i procent) |
16 |
8 |
Q2 |
2026 |
Sammenlignet med 2020: Reducere andelen af sager over 3 år af det samlede efterslæb til højst 8 %. |
|
224 |
C2.5. R1-I1 |
M |
Opgraderet eSpis-system med nye funktioner og ny arkitektur integreret i det fælles servicecenter (CDU) |
Der gennemføres nye digitale løsninger for at fremme digitaliseringen af retssystemet, herunder et opgraderet eSpis-system og en ny arkitektur, der er integreret i CDU. |
|
|
|
Q4 |
2024 |
-Der skal indføres nye elementer med henblik på at forbedre digitaliseringen af retssystemet:
|
|
225 |
C2.5. R1-I2 |
T |
60 % af matrikel- og matrikeldata er afsluttet med det endelige mål at nå op på 100 % |
|
% (i procent) |
3,86 |
60 |
Q2 |
2026 |
60 % af matrikelregistreringen og matrikeldataene er afsluttet i 2026 med det endelige mål at være afsluttet med op til 100 %. |
|
226 |
C2.5. R1-I3 |
M |
Opgraderet eSpis-system med nye funktioner og ny arkitektur integreret i det fælles servicecenter (CDU) |
Der gennemføres nye digitale løsninger for at fremme digitaliseringen af retssystemet, herunder et opgraderet eSpis-system og en ny arkitektur, der er integreret i CDU. |
|
|
|
Q4 |
2024 |
De nye funktioner omfatter offentliggørelse af alle domme i første og anden instans på internettet med omfattende søgemuligheder og elektroniske anonymiseringsmetoder, der overholder reglerne om beskyttelse af personoplysninger. |
|
227 |
C2.5. R1-I4 |
T |
Opnået tilladelse til at anvende en nyopført bygning på retsområdet i Zagreb som en forudsætning for flytning af handels- og forvaltningsdomstole, mæglingscentret og retsakademiet |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2026 |
Der skal opnås konceptuelle projekter, hovedprojekter og gennemførelsesprojekter og deraf følgende tilladelser til opførelse af retsområdet i Zagreb, på grundlag af hvilke der vil blive offentliggjort offentlige udbud med henblik på udførelse af bygge- og anlægsarbejderne, professionelt tilsyn og projektleder. Efter opførelsen er der opnået en brugstilladelse til en nyopført bygning på retsområdet. Investeringen vedrører opførelse af en ny bygning med et primært energibehov (PED), der er mindst 20 % lavere end næsten energineutrale bygninger. |
|
228 |
C2.5. R1-I5 |
T |
Nyrenoverede retsbygninger i overensstemmelse med den tekniske forskrift om rationel energiudnyttelse og varmebeskyttelse i bygninger |
|
Nummer |
0 |
20 |
Q2 |
2024 |
Renoveringen af 20 retsbygninger skal være afsluttet. De nyrenoverede bygninger skal opfylde standarderne for rationel energiudnyttelse og varmebeskyttelse. Investeringen vedrører i gennemsnit mindst en renovering på mellemniveau som defineret i Kommissionens henstilling om bygningsrenovering (EU) 2019/786, hvilket resulterer i en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 % eller skal i gennemsnit opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til ex ante-emissionerne. Desuden skal adgangen til bygninger tilpasses personer med handicap, og denne tilpasning skal ledsages af overholdelse af brand- og tekniske beskyttelsesstandarder og den funktionelle udformning af indvendige dele. I denne investeringscyklus gives der prioritet til de retlige myndigheders placering i økonomisk mindre udviklede dele af Kroatien. |
|
229 |
C2.5. R1-I6 |
M |
Alle retter i første instans er udstyret og opfylder betingelserne for at kunne afhøres på afstand. |
Afholdelse af fjernafhøringer ved alle retter i første instans |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Forhåndsbetingelserne for fjernafhøringer ved alle domstole i første instans skal være operationelle. |
|
230 |
C2.5. R1-I6 |
M |
Opgradering og optimering af IT-infrastrukturer i alle retslige organer |
Opgraderet og optimeret IT-infrastruktur i alle retslige organer |
|
|
|
Q4 |
2025 |
En opgraderet IT-infrastruktur med en højere grad af interoperabilitet inden for de retslige organer, der muliggør en sikker og fortsat stabil drift af det samlede kommunikationssystem, der forbinder 218 retlige og strafferetlige organers lokaliteter og over 10 000 brugere til kommunikationsnetværket |
L. KOMPONENT 2.6: FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
Formålet med komponenten i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er at styrke rammerne for forebyggelse og sanktionering af korruption gennem foranstaltninger med henblik på i) at øge myndighedernes effektivitet, sammenhæng og åbenhed i bekæmpelsen af korruption, ii) forbedre gennemførelsen af loven om retten til adgang til oplysninger, iii) forbedre virksomhedsledelsen i majoritetsejede virksomheder i lokale og regionale selvstyrende enheder og iv) styrke domstolenes klageadgang i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer.
Komponenten støtter behandlingen af den landespecifikke henstilling om det yderligere behov for at styrke rammen for forebyggelse og sanktionering af korruption for at sikre lovlig, gennemsigtig og effektiv anvendelse af offentlige midler (landespecifik henstilling 4 og 2019).
L.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform: C2.6.R1: Øge myndighedernes effektivitet, sammenhæng og åbenhed i bekæmpelsen af korruption gennem digitalisering, øge gennemsigtigheden og forbedre koordineringen.
Reformen skal forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af nationale dokumenter om politikken til bekæmpelse af korruption, ved hjælp af informationsteknologi. Den skal også udvikle en informationsplatform med henblik på at informere borgerne klart om de eksisterende lovgivningsmæssige rammer inden for korruptionsforebyggelse og de tilgængelige værktøjer. Reformen forventes at øge effektiviteten af den overordnede politiske ramme for korruptionsbekæmpelse.
Reformen skal omfatte:
-En ny strategi til bekæmpelse af korruption for 2021-2030 for at styrke de institutionelle og normative rammer for bekæmpelse af korruption, øge gennemsigtigheden og åbenheden i de offentlige myndigheders arbejde, styrke integriteten og systemerne til forvaltning af interessekonflikter, styrke potentialet for korruptionsbekæmpelse i systemet for offentlige indkøb og øge offentlighedens bevidsthed om korruptionsskadeligheden, behovet for at indberette uregelmæssigheder og øge gennemsigtigheden. Ændringer af loven om forebyggelse af interessekonflikter udvider lovens anvendelsesområde til også at omfatte virksomheder, der ejes af lokale og regionale offentlige enheder, og selskaber, der ejes af sådanne selskaber, gøre erklæringer om aktiver obligatoriske, afhjælpe eventuelle interessekonflikter.
-Ændring af loven om beskyttelse af personer, der indberetter uregelmæssigheder, med henblik på at forbedre lovens bestemmelser og bringe den i overensstemmelse med gældende EU-ret.
-Vedtagelse af en etisk kodeks for parlamentarikere og en etisk kodeks for regeringsembedsmænd med henblik på vejledning i interessekonflikter og andre integritetsspørgsmål.
-Oprettelse af it-mekanismer til gennemførelse og overvågning af gennemførelsen af nationale foranstaltninger til bekæmpelse af korruption.
-Styrkelse af korruptionsbekæmpende organers menneskelige og teknologiske kapacitet i retssystemet for at reducere den gennemsnitlige varighed af retssager om korruption og organiseret kriminalitet med 200 dage.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investeringer: C2.6.R1-I1: Inddragelse af den brede offentlighed i bekæmpelsen af korruption ved at øge offentlighedens bevidsthed om korruptionens skadelighed, nødvendigheden af forebyggelse og retlig beskyttelse af indberettende personer.
Formålet med investeringen er at øge offentlighedens, tjenestemændenes og den offentlige forvaltnings bevidsthed om skadeligheden af korruption, behovet for at forebygge og bekæmpe korruption og de eksisterende indberetningskanaler og mekanismer til beskyttelse af whistleblowere. Denne investering skal omfatte en national oplysningskampagne med henblik på at tilskynde borgerne til at indberette uregelmæssigheder. Oplysningskampagnen skal omfatte indhold, der taler for ansvarlighed og mere gennemsigtigt arbejde i den offentlige forvaltning, og skal omfatte formidling af institutionernes forventede arbejdsstandarder, kommunikationsmekanismer med institutionerne, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, der træffes for at skabe en kultur med intolerance over for korruption, og hvordan mekanismerne til bekæmpelse af korruption fungerer.
Oplysningskampagnen skal gøre eksisterende korruptionsbekæmpelsesløsninger synlige og genkendelige for et flertal af kroatiske borgere, at der findes en retlig ramme for forebyggelse af korruption og den beskyttelse, som denne retlige ramme giver. Den skal anvende forskellige kommunikationskanaler såsom mediekampagner, konferencer og andre arrangementer, rundbordsdiskussioner for regeringsembedsmænd og ngo'er, workshopper for journalister og skoleuddannelse.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investeringer: C2.6.R1-I2: Digitalisering af det etiske system for tjenestemænd.
Investeringen skal omfatte udvikling og idriftsættelse af et elektronisk system til forvaltning af etiske infrastrukturer med henblik på at modernisere og forbedre arbejdet i de etiske kommissærer, Den Etiske Kommission og de tjenestemænd, der er ansat af Etik og Integrity Service.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investeringer: C2.6.R1-I3: Forbedring af it-systemet for statstjenestemænds formueangivelser.
Formålet med investeringen er yderligere at styrke proceduren for indgivelse og behandling af tjenestemænds formueangivelser ved at automatisere nogle af processerne i det eksisterende IT-system for indgivelse af en tjenestemands formueopgørelse.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2024.
Investeringer: C2.6.R1-I4: Støtte til en effektiv bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.
Formålet med investeringen er at øge effektiviteten i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet ved at styrke den menneskelige og infrastrukturmæssige kapacitet i politiets nationale kontor for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (PNUSKOK). Investeringen skal omfatte renovering og udstyr med intelligent teknologi i 4 regionale centre under politiets nationale kontor for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (PN USKOK). Renoveringen af den gamle og udtjente indkvarteringskapacitet i faciliteterne i Zagreb og Split skal skabe forudsætningerne for, at alle centre i systemet med regionale centre for bekæmpelse af organiseret og grov kriminalitet samt økonomisk kriminalitet og korruption kan fungere. Uddannelse, coaching og udveksling af bedste praksis vil finde sted i de nyoprettede lokaler som en af komponenterne i PNUSKOK og gennem uddannelse og coaching af kriminalpolitifolk fra alle politidirektorater, hvorved der skabes en ny tilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet gennem et forebyggende og straffende aspekt.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Reform: C2.6.R2: Forbedring af gennemførelsen af loven om retten til adgang til oplysninger.
Loven om retten til adgang til oplysninger er det vigtigste instrument til at udøve den forfatningsmæssigt garanterede ret for borgerne til at få adgang til oplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, for at sikre gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen og i bekæmpelsen af korruption. Reformen skal omfatte en grundig evaluering af loven og dens indvirkning på udøvelsen af retten til information, både set fra brugernes og de offentlige myndigheders synsvinkel, efterfulgt af vedtagelsen af ændringer af loven om adgangsret for at afspejle anbefalingen i evalueringen.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Reform: C2.6.R3: Forbedring af corporate governance i majoritetsejede virksomheder i lokale og regionale forvaltningsenheder.
Formålet med reformen er at forbedre effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i de lokale statsejede virksomheder ved at gennemføre OECD's henstillinger om virksomhedsledelse, der er udstedt til Kroatien, og at vurdere virkningerne af gennemførelsen af "2021-2022 antikorruptionsprogrammet for majoritetsejede virksomheder i lokale og regionale forvaltningsenheder".
Reformen skal omfatte:
-Udarbejdelse af en håndbog med henblik på gennemførelse af OECD's anbefalinger om corporate governance i virksomheder, der for størstedelens vedkommende ejes af lokale og regionale myndigheder.
-Styrkelse af kontrollen med overholdelsen af eksisterende retlige forpligtelser med henblik på at sikre en højere grad af gennemsigtighed i arbejdet i lokale og regionale forvaltningsenheder, majoritetsejede virksomheder i lokale og regionale forvaltningsenheder og indførelse og gennemførelse af en compliancefunktion i alle juridiske enheder, der er forpligtet til at etablere den.
-Uddannelse af virksomheder i betydningen af at gennemføre politikker til bekæmpelse af korruption, indførelse af en etisk kodeks og en bedre etableret compliancefunktion, da dette bekræfter, at virksomheden omhyggeligt gennemfører forebyggelsen af uetisk adfærd samt en organisationskultur, der tilskynder til etisk adfærd og overholdelse.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform: C2.6.R4: Styrkelse af domstolenes klageadgang i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer.
Formålet med reformen er at styrke retsbeskyttelsen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer gennem uddannelsesworkshopper for dommere, som forventes at øge deres viden om og bevidsthed om korruptionsrisikostyring og klageadgang i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer. Workshopperne tilrettelægges af retsakademiet som led i den livslange faglige udvikling af embedsmænd i retsvæsenet.
Reformen gennemføres senest den 30. juni 2024.
L.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
231 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af en ny strategi til bekæmpelse af korruption for 2021-2030 |
Ny strategi til bekæmpelse af korruption 2021-2030 vedtaget af parlamentet og offentliggjort i EU-Tidende |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Strategien skal omfatte foranstaltninger til håndtering af korruptionsrisici på prioriterede områder og til opfyldelse af følgende fem mål:
|
|
232 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af den nye lov om forebyggelse af interessekonflikter |
Ikrafttrædelse af retsakten om ændring af loven om forebyggelse af interessekonflikter |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Loven om forebyggelse af interessekonflikter ændres til i) at udvide retsaktens anvendelsesområde med hensyn til adressater, herunder virksomheder, der ejes af lokale og regionale regeringsenheder, og virksomheder, der ejes af sådanne virksomheder, ii) forpligte visse kategorier af lovovertrædere til at udfylde formueangivelser årligt og fremsætte erklæringer inden for bestemte frister, iii) afhjælpe eventuelle interessekonflikter, iv) regulere muligheden for bedre at fastsætte sanktioner for overtrædelser ved at indføre proportionalitetsprincippet i lovgivningen og regulere visse aspekter af den etiske komité, herunder forslag til adfærdskodekser, til at fungere som en juridisk løsning) og v) skabe et retsgrundlag for udarbejdelse af en model for etiske regler for medlemmer af repræsentative organer i lokale og regionale regeringsenheder, hvis vedtagelse, gennemførelse og overvågning vil være repræsentative organers ansvar. |
|
233 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer til loven om beskyttelse af personer, der indberetter uregelmæssigheder |
Ikrafttrædelse af ændringerne til loven om beskyttelse af personer, der indberetter uregelmæssigheder |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Loven om beskyttelse af personer, der indberetter uregelmæssigheder, skal ændres med henblik på i) at forbedre lovens bestemmelser, ii) præcisere begrebet fortrolig person og iii) fastsætte bestemmelser om udstedelse af en registreringsattest. |
|
234 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af en etisk kodeks for parlamentarikere og en etisk kodeks for embedsmænd i den udøvende magt |
Ikrafttræden af en etisk kodeks for parlamentarikere og etiske regler for tjenestemænd i den udøvende magt |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Den etiske kodeks for parlamentarikere og embedsmænd i den udøvende magt vil give vejledning om interessekonflikter og andre integritetsspørgsmål. |
|
235 |
C2.6. R1 |
T |
Øge personalebudgettet for ansatte i korruptionsbekæmpende organer i retssystemet. |
|
Nummer |
100 |
110 |
Q2 |
2024 |
Forøgelse af personalebudgettet med 10 % i forhold til 2020 (herunder ansættelse og mobilitet inden for retsvæsenet). |
|
236 |
C2.6. R1 |
T |
Forhøjelse af budgettet til retslige myndigheders erhvervelse af IT-værktøjer og -udstyr til efterforskning af korruption og organiseret kriminalitet |
|
Nummer |
100 |
120 |
Q2 |
2024 |
Stigning på 20 % i budgettet i forhold til 2020 for computertjenester og it-udstyr til korruptionsbekæmpelsesmyndigheder i retssystemet |
|
237 |
C2.6. R1 |
M |
Oprettelse af et informationssystem til overvågning af gennemførelsen af nationale foranstaltninger til bekæmpelse af korruption |
Nyt informationssystem, der er operationelt til at overvåge gennemførelsen af nationale foranstaltninger til bekæmpelse af korruption |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Oprettelse af et nyt informationssystem/en ny platform til overvågning af forskellige områder af korruptionsforebyggelse: (1) beskyttelse af whistleblowere, (2) ret til adgang til oplysninger, (3) lobbyvirksomhed, (4) interessekonflikter, (5) netværkssamarbejde og koordinering mellem nationale myndigheder med henblik på udarbejdelse, gennemførelse og overvågning af gennemførelsen af nationale strategi- og gennemførelsesdokumenter, (6) opbevaring, ajourføring og offentliggørelse af lister over statsejede virksomheder og virksomheder, der ejes af lokale og regionale myndigheder, (7) rapportering til ombudsmandskontoret, hvilket muliggør hurtigere kommunikation, datadeling og bedre koordinering mellem de myndigheder, der er involveret i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af gennemførelsen af nationale korruptionsbekæmpende foranstaltninger, og informering af borgerne om de eksisterende lovgivningsmæssige rammer for korruptionsbekæmpelse.
|
|
238 |
C2.6. R1 |
T |
Nedbringelse af den gennemsnitlige varighed af retssager om korruption og organiseret kriminalitet |
|
Nummer |
999 |
799 |
Q2 |
2026 |
Den gennemsnitlige varighed af retssager om korruption og organiseret kriminalitet reduceres med 200 dage i forhold til 1. kvartal 2021 (999 dage). |
|
239 |
C2.6. R1-I1 |
M |
Evaluering af virkningerne af den nationale oplysningskampagne mod korruption |
Offentliggørelse af konsekvensanalyserapporten fra Justitsministeriet og Ministeriet for Offentlig Forvaltning |
|
|
|
Q2 |
2025 |
Offentliggjort undersøgelse med anbefalinger vedrørende evalueringen af virkningerne af den nationale mediekampagne. Den gennemføres med særlig fokus på at øge offentlighedens bevidsthed om skadeligheden af korruption og de eksisterende mekanismer til bekæmpelse af korruption med henblik på at styrke borgernes rolle i de synergiforanstaltninger til bekæmpelse af korruption. |
|
240 |
C2.6. R1-I2 |
M |
Etablering af et informationssystem til forvaltning af tjenestemændenes etiske infrastruktur |
Informationssystemet er fuldt udviklet og taget i brug |
|
|
|
Q4 |
2025 |
-Et system til forvaltning af elektronisk etisk infrastruktur udvikles og idriftsættes med henblik på at modernisere og forbedre arbejdet i de etiske kommissærer, Den Etiske Kommission og de embedsmænd, der arbejder i Etik og Integrity Service, og som omfatter funktionaliteter til behandling af mindst følgende kategorier af klager:
|
|
241 |
C2.6. R1-I3 |
M |
Forbedrede systemer til information om formueangivelser for statsembedsmænd og embedsmænd i retsvæsenet |
Informationssystemer er blevet opgraderet og implementeret |
|
|
|
Q2 |
2024 |
Det nuværende system for indgivelse af tjenestemænds formueopgørelse skal forbedres ved at give mulighed for automatisk udfyldelse af data fra tilgængelige offentlige kilder og forbedre forudsætningerne for at kontrollere oplysningerne i kontoudtoget for statsembedsmænd og embedsmænd i retsvæsenet. |
|
242 |
C2.6. R1-I4 |
T |
Opgradering og intelligent digitalisering af 4 regionale centre under politiets nationale kontor for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (PN USKOK) |
|
Nummer |
0 |
4 |
Q2 |
2025 |
De regionale PN USKOK i Zagreb, Split, Rijeka og Osijek skal renoveres, digitaliseres fuldt ud og udstyres med intelligent teknologi og ajourført funktionelt udstyr, hvorved der sikres funktionelle betingelser for embedsmænds arbejde og indkvartering. Renoveringen omfatter også energirenovering af bygninger, men kravet om at opnå energibesparelser på mindst 30 % er ikke obligatorisk. IT-udstyret i alle fire regionale centre skal erstattes af nyt moderne udstyr til brug af moderne softwareværktøjer og -løsninger og intelligente teknologier. Der skal også oprettes nye laboratorier i Split- og Zagreb-centrene, som skal udstyres med komplet teknisk udstyr og softwareværktøjer med digitale kriminaltekniske licenser. For at modernisere og fremskynde processen med lagring af bevismateriale skal alle 4 regionale centre være udstyret med digitale dokumentationsservere, der forventes at bidrage til en systematisering af bevismateriale og rationalisering af omkostningerne, ved at sikre lagring og anvendelse af digital dokumentation fra ét sted. |
|
243 |
C2.6. R2 |
M |
Vurdering af virkningerne af loven om retten til aktindsigt |
Offentliggørelse af evalueringsrapport om lov om ret til adgang til oplysninger |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Offentliggjort undersøgelse med anbefalinger vedrørende evalueringen af virkningerne af loven om retten til adgang til oplysninger og dens indvirkning på det forfatningssikrede øvelsessegment set fra brugernes og de offentlige myndigheders perspektiv. Der vil blive taget hensyn til anbefalingerne i forbindelse med fremtidige ændringer af loven om adgangsret. |
|
244 |
C2.6. R3 |
M |
Anvendelse af OECD's anbefalinger vedrørende virksomhedsledelse om ejermajoritet i lokale og regionale enheder |
Offentliggørelse af en håndbog om anvendelsen af OECD's anbefalinger om corporate governance i majoritetsejede lokale og regionale enheder |
|
|
|
Q1 |
2024 |
Offentliggjort håndbog om:
|
|
245 |
C2.6. R3 |
M |
Vurdering af virkningerne af gennemførelsen af antikorruptionsprogrammet 2021-2022 for majoritetsejede virksomheder i lokale og regionale selvstyrende enheder |
Offentliggørelse af konsekvensanalyserapporten fra Justitsministeriet og Ministeriet for Offentlig Forvaltning |
|
|
|
Q2 |
2026 |
Den metode, der er udviklet i rapporten, skal gøre det muligt at vurdere virkningerne af gennemførelsen af korruptionsbekæmpelsesprogrammet for virksomheder, der ejes af lokale og regionale myndigheder, og af fremtidige dokumenter. På grundlag af resultaterne af konsekvensanalysen af det gennemførte program og anbefalingerne vil rapporten også indeholde prioriteter og foranstaltninger i fremtidige korruptionsbekæmpelsesdokumenter på dette område. |
|
246 |
C2.6. R4 |
T |
Uddannelse af dommere i korruptionsrisikostyring i offentlige udbud og retlig beskyttelse i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer |
|
Nummer |
0 |
80 |
Q2 |
2024 |
80 dommere ved forvaltningsdomstole skal uddannes i korruptionsrisikostyring i forbindelse med offentlige udbud og domstolsprøvelse i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer. Med henblik herpå organiserer retsakademiet 4 workshopper som led i den livslange faglige udvikling af embedsmænd i retsvæsenet i form af klassiske/regelmæssige kurser og fjernundervisning afhængigt af omstændighederne for yderligere at styrke retsbeskyttelsen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer. |
M. KOMPONENT 2.7: STYRKELSE AF DEN FINANSPOLITISKE RAMME
Denne komponent har til formål yderligere at styrke de finanspolitiske rammer og den finanspolitiske disciplin gennem den nye budgetlov for at forbedre budgetprocedurerne, forbedre den finansielle rapportering og udvikle en makroøkonomisk fremskrivningsmodel.
En styrkelse af de finanspolitiske rammer er et af de centrale elementer i forbedringen af de offentlige finansers holdbarhed, hvilket igen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og skaber forudsætningerne for at øge de potentielle vækstrater samt økonomisk genopretning og modstandsdygtighed.
Komponenten er rettet mod de landespecifikke henstillinger om styrkelse af de finanspolitiske rammer (den landespecifikke henstilling 1 2019) og om gennemførelse af finanspolitikker med henblik på at opnå en forsigtig budgetstilling på mellemlang sigt (landespecifik henstilling 1 2020).
M.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform 1 (C2.7.R1) Forbedring af den finanspolitiske planlægning og rapportering
Formålet med denne reform er at ændre budgetloven for at forbedre budgetprocedurerne og de tilhørende budgetdokumenter samt regnskabsaflæggelsen og dermed sikre udviklingen af et effektivt og bæredygtigt forvaltningssystem for de offentlige finanser.
Reformen skal omfatte:
-Udarbejdelse og vedtagelse af den nye budgetlov.
-Sikring af finanskommissionens fulde funktionalitet gennem udnævnelse af en ny formand på grundlag af en offentlig indkaldelse.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.
Reform 2 (C2.7.R2) Udvikling af en strukturel makroøkonomisk model for den kroatiske økonomi
Formålet med reformen er at udvikle en strukturel makroøkonomisk model for den kroatiske økonomi, som egner sig til at udarbejde makroøkonomiske prognoser på mellemlang sigt, simulere virkningerne af økonomiske politikker og konsekvensanalyser af chok og i sidste ende styrke finansministeriets kapacitet til at udarbejde budgetprognoser.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.
M.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
247 |
C2.7. R1 |
M |
Styrkelse af de finanspolitiske rammer gennem vedtagelse af budgetloven for at forbedre budgetprocedurerne |
Ikrafttrædelse af den nye budgetlov |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Den nye budgetlov skal fastlægge processen og de vigtigste dokumenter for udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af statsbudgettet, budgettet for lokale og regionale myndigheder og deres brugere uden for budgettet, lånerammen for lokale og regionale myndigheder, overvågningen af anvendelsen af egne og øremærkede indtægter, prognosen for og kontrollen med fremtidige udgifter, herunder flerårige forpligtelser, hvilket også giver mulighed for større fleksibilitet i gennemførelsen af EU-projekter og sikrer overholdelse af Rådets direktiv 2011/85 med henblik på at etablere et mere effektivt system for finansiel og statistisk rapportering. |
|
248 |
C2.7. R1 |
M |
Sikring af finanskommissionens fulde funktionalitet. |
Parlamentets udnævnelse af den nye formand for den finanspolitiske kommission |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Udnævnelsen af en ny formand for den finanspolitiske kommission skal sikre Kommissionens fulde funktionalitet og gennemførelsen af loven om finanspolitisk ansvarlighed (OG 111/2018). |
|
249 |
C2.7. R2 |
M |
Udvikling af en strukturel makroøkonomisk model for den kroatiske økonomi til udarbejdelse af makroøkonomiske prognoser på mellemlang sigt og budgetplanlægning
|
Udvikling og anvendelse af en fuldt funktionsdygtig strukturel makroøkonomisk fremskrivningsmodel for den kroatiske økonomi til at udarbejde fremskrivninger, der ligger til grund for det årlige budget. |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Der skal udvikles en strukturel makroøkonomisk model for den kroatiske økonomi med henblik på at udarbejde makroøkonomiske prognoser på mellemlang sigt, simulere virkningerne af de økonomiske politikker og virkningerne af chok og i sidste ende styrke finansministeriets kapacitet til at udarbejde budgetprognoser. Den oprindelige model skal udarbejdes inden udgangen af 2021 og være fuldt operationel medio 2022, således at der kan udarbejdes fremskrivninger, der ligger til grund for 2023-budgettet. Modellens resultater anvendes til udarbejdelse af budgetdokumenter, forbedring af kvaliteten af de mellemfristede budgetprognoser og dermed de offentlige finansers holdbarhed. |
N. KOMPONENT 2.8: STYRKELSE AF RAMMERNE FOR BEKÆMPELSE AF HVIDVASKNING AF PENGE
Formålet med denne komponent er at styrke de kroatiske myndigheders (tilsynsmyndigheder, kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, retshåndhævende myndigheder) evne til at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, forbedre deres koordinering og samarbejde og yderligere øge bevidstheden blandt alle involverede parter.
Denne reform er i overensstemmelse med Kroatiens handlingsplan for deltagelse i den europæiske valutakursmekanisme II (ERM II).
N.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C2.8.R1 — Oplysning om behovet for at forebygge hvidvaskning af penge
Formålet med denne reform er at fastholde det finansielle systems effektivitet i overensstemmelse med internationale standarder og samtidig forebygge ulovlige finansielle strømme ved gennem etablering af en ramme for regelmæssig uddannelse blandt alle ansvarlige institutioner og myndigheder at øge bevidstheden om gennemførelsen af foranstaltningerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
Gennemførelsen skulle afsluttes senest den 31. december 2020.
Reform C2.8.R2 — Øget samarbejde mellem kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og tilsynsmyndighederne
Formålet med denne reform er at styrke samarbejdet mellem kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og tilsynsmyndighederne. Dette skal opnås gennem en revision af aftalememorandummet mellem de finansielle tilsynsmyndigheder og kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og en række regelmæssige møder i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (MIRS) med henblik på at forbedre udvekslingen af oplysninger og bedste praksis i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C2.8.R3 — Endelig gennemførelse af handlingsplanen for at mindske de identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
Det overordnede mål med denne reform er at gennemføre den handlingsplan for mindskelse af de risici, der er identificeret i den nationale risikovurdering af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i Kroatien, som regeringen har vedtaget. Handlingsplanen indeholder foranstaltninger, der f.eks. har til formål at styrke den administrative kapacitet hos kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansinspektoratet og tilsynsmyndighederne, øge antallet af tilsynsaktiviteter, forbedre IT-infrastrukturen og tilbyde uddannelse til medarbejdere i alle forpligtede enheder med henblik på at styrke samarbejdet og den administrative kapacitet.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2021.
Reform C2.8. R4 — Styrkelse af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på grundlag af en risikovurdering i den finansielle sektor i Kroatien
Det overordnede mål med denne reform er at styrke den institutionelle og administrative kapacitet ved at gennemføre anbefalingerne i projektet om det tekniske støtteinstrument (TSI) om udvikling af en risikobaseret tilgang til tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme .
Reformen skal bidrage til en generel forbedring af rammerne for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Kroatien og samtidig lette opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til handlingsplanen for deltagelse i den europæiske valutakursmekanisme II.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
N.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
250 |
C2.8. R1 |
M |
Bevidstgørelse af alle ansvarlige parter gennem regelmæssig uddannelse |
Gældende rammer for efter- og videreuddannelse af personale, der er forpligtet til at rapportere om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme |
|
|
|
Q4 |
2020 |
Rammen for løbende uddannelse af personalet i alle indberettende institutioner og myndigheder i alle indberettende institutioner og myndigheder, herunder ansvarlige for overholdelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge og kreditinstitutternes ledelse, af tilsynsorganerne og kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge. De pædagogiske initiativer, der er planlagt inden for rammen, skal fokusere på at øge bevidstheden om den risikobaserede tilgang til gennemførelse af kundelegitimationsprocedurer og på forpligtelsen til at indberette mistænkelige aktiviteter. Som led i rammen skal tilsynsorganerne og kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge regelmæssigt give institutter og myndigheder ajourførte oplysninger om udviklingen i hvidvask af penge. |
|
251 |
C2.8. R2 |
M |
Fortsættelse af samarbejdet mellem kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og tilsynsmyndighederne |
Der undertegnes en ajourført samarbejdsaftale mellem kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og tilsynsmyndighederne om udveksling af oplysninger og samarbejde. |
|
|
|
Q4 |
2020 |
Ajourført samarbejdsaftale mellem kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og tilsynsmyndighederne om udveksling af oplysninger og samarbejde, som skal omfatte:
|
|
252 |
C2.8. R2 |
T |
Styrke tilsynet gennem regelmæssige møder i Den Interinstitutionelle Arbejdsgruppe om Tilsyn |
|
Nummer |
0 |
12 |
Q4 |
2024 |
For at harmonisere tilsynspraksis, forbedre udvekslingen af erfaringer og viden mellem tilsynsmyndigheder og udveksle oplysninger skal den interinstitutionelle arbejdsgruppe om tilsyn (MIRS) afholde mindst 12 møder mellem slutningen af 2020 og udgangen af 2024. Den interinstitutionelle tilsynsgruppe skal styrke samarbejdet mellem alle tilsynsmyndigheder med ansvar for at føre tilsyn med gennemførelsen af foranstaltningerne i loven om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Den interinstitutionelle arbejdsgruppe om tilsyn overvåger navnlig: i) effektiv udveksling af statistiske data om udført overvågning, ii) udveksling af erfaringer med overvågning ("bedste praksis"), iii) udveksling af oplysninger om uregelmæssigheder, der er konstateret i forbindelse med anvendelsen af loven, iv) styrkelse og koordinering af overvågningsaktiviteter og v) udveksling af oplysninger om overvågningsplaner. |
|
253 |
C2.8. R3 |
M |
Fuldføre gennemførelsen af den nye handlingsplan for at afbøde identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på grundlag af en ajourført national risikovurdering. |
Fuldføre gennemførelsen af den nye handlingsplan for at afbøde identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ved yderligere at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen |
|
|
|
Q4 |
2021 |
På grundlag af den nationale risikovurdering af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Republikken Kroatien gennemføres en handlingsplan for at afbøde de identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fuldt ud senest den 31. december 2021. Handlingsplanen skal indeholde foranstaltninger til at reducere de identificerede risici, offentlig ret og andre organer, som indehaverne har udpeget til at gennemføre de enkelte foranstaltninger, samt fristen for gennemførelsen af foranstaltningerne. Planen skal tage hensyn til de risici, der er identificeret af tilsynsmyndigheder (Kroatiens nationalbank, finansinspektorat, Kroatiens tilsynsmyndighed for finansielle tjenesteydelser), kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, Republikken Kroatiens statsadvokatur og juridiske forpligtede enheder (banker og andre). Det skal yderligere styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem alle ansvarlige institutioner og myndigheder. |
|
254 |
C2.8. R4 |
M |
Styrkelse af tilsynet med den finansielle sektor på grundlag af en risikovurdering inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme |
Fuldstændig gennemførelse af forbedrede procedurer og metoder for risikobaseret tilsyn, der er udviklet i forbindelse med projektet "Risikobaseret tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor i Kroatien", som er udviklet i forbindelse med det tekniske støtteinstrument (TSI), med henblik på effektivt at afbøde identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Myndighederne træffer foranstaltninger, om nødvendigt ved at vedtage lovgivning, for at styrke tilsynet med den finansielle sektor på grundlag af en risikovurdering foretaget af Kroatiens nationalbank og Kroatiens tilsynsagentur for finansielle tjenesteydelser og ved hjælp af en risikobaseret tilgang, der er udviklet i overensstemmelse med resultaterne af den tekniske bistand, der ydes inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte. Foranstaltningerne skal styrke den institutionelle og administrative kapacitet og bidrage til at forbedre effektiviteten af hele forebyggelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Kroatien og i sidste ende forbedre den overordnede ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge i Kroatien. |
|
255 |
C2.8. R4 |
T |
Øget tilsyn på stedet baseret på identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. |
|
% (i procent) |
0 |
25 |
Q4 |
2025 |
Som led i en stærkere risikobaseret tilgang til forebyggelse af og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme skal tilsynsmyndighederne øge deres tilsynsaktiviteter på stedet med 25 % på grundlag af de identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme sammenlignet med 2019. |
O. KOMPONENT 2.9: STYRKELSE AF RAMMERNE FOR OFFENTLIGE INDKØB
For at forbedre rammerne for offentlige indkøb og bringe dem i overensstemmelse med EU's bedste praksis omfatter denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan foranstaltninger til at forbedre uddannelsessystemet for offentlige indkøb, styrke revisionssystemet ved indførelse af obligatoriske e-appeller og tilskynde til anvendelse af innovative indkøb. Det forbedrede system for offentlige indkøb skal bl.a. bidrage til bekæmpelse af korruption og føre til bedre udnyttelse af EU-midler, hvilket forventes at føre til et bedre erhvervsklima, øgede private investeringer, produktivitet og skabelse af nye job.
Komponenten omfatter tre reformer og én investering, der har til formål at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af det offentlige indkøbssystem i Kroatien. Disse skal også bidrage til øget forebyggelse af korruption, navnlig på lokalt plan (henstilling 2019), og forbedre den kroatiske offentlige forvaltnings kapacitet og effektivitet (henstilling 2020).
O.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform: C2.9.R1: Løbende udbud af uddannelse i offentlige indkøb
Formålet med reformen er at forbedre systemet for uddannelse i offentlige indkøb ved at udvikle nye værktøjer til at erhverve teoretisk og praktisk viden, faglige færdigheder og kompetencer til professionel, omkostningseffektiv og effektiv gennemførelse af offentlige indkøbsprocedurer på alle niveauer. Den skal bygge på en samlet tilgang til styrkelse af interessenternes konkurrenceevne i systemet for offentlige indkøb ved at integrere resultaterne af arbejdsbyrdeanalysen under investeringsaktionen C2.9.R1-I1. Analysen skal navnlig definere behovet for løbende og planlagt uddannelse af de centrale medarbejdere ved offentlige indkøb på grundlag af kompetencekammen, der definerer 30 kompetencer og færdigheder.
Desuden indføres den europæiske kompetenceramme for offentlige indkøbere ProcurComEU, der fungerer som en fælles referenceramme for udbudspraktikere, i det kroatiske uddannelsessystem senest den 31. december 2023. For det første gør rammen det lettere at identificere og udforme personlige og faglige kompetencer for enkeltpersoner. For det andet anvender ordregiverne den til at vurdere og forbedre effektiviteten af offentlige indkøb i deres organisation. Endelig skal uddannelsesudbydere i offentlige udbud kunne anvende ProcurCompEU-rammen til at udvikle omfattende lærings- og uddannelsesprogrammer.
For det tredje skal de generelle uddannelsesprogrammer, som også skal være åbne for tilbudsgiverne, højne niveauet af viden og færdigheder i forbindelse med gennemførelsen af offentlige udbudsprocedurer hos tilbudsgiverne og forbedre SMV'ernes deltagelse og succes i forbindelse med offentlige udbud.
Denne reform skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investeringer: C2.9.R1-I1: Analyse af arbejdsbyrden for ansatte i centrale institutioner i systemet for offentlige indkøb
Denne investering skal give en analyse af arbejdsbyrden med henblik på at fastslå antallet af aktører, personalets nødvendige kompetencer og de nødvendige forbedringer af kompensationsordningen. Gennemførelsen af anbefalingerne i analysen forventes at opnå og fastholde et optimalt antal højtkvalificerede, motiverede medarbejdere, der er lydhøre over for de vigtigste offentlige indkøbsinstitutioners behov.
Foranstaltningen omfatter:
-arbejdsstyrkeanalysen i de offentlige indkøbsorganer, der indgår i forvaltningen af EU-midler
-en beskrivelse af de opgaver, de udfører
-definitionen af de nødvendige kompetencer.
Analysen af arbejdsbyrden baseres på historiske data om arbejdsbyrden, idet der også tages hensyn til de forventede tendenser i arbejdsbyrden, herunder behovet for løbende og planlagt uddannelse af personalet i specifikke udbudsrelaterede emner såsom strategiske, socialt ansvarlige, bæredygtige indkøb, innovative indkøb og SMV'ers adgang til dette marked for offentlige indkøb.
Resultaterne af analysen anvendes til at definere de løbende og planlagte uddannelsesbehov hos nøgleinstitutionernes personale i systemet for offentlige indkøb (MINGOR- Ministeriet for Økonomi og Bæredygtig Udvikling, SAFU- Central Finance and Contracting Agency og DKOM — Statskommissionen for tilsyn med offentlige indkøb).
Denne foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.
Reform: C2.9.R2: Styrkelse af revisionssystemet i forbindelse med offentlige indkøb
Formålet med reformen er at bidrage til at mindske den administrative byrde i forbindelse med revisionssystemet og bidrage til bekæmpelsen af korruption ved at afkorte den gennemsnitlige klagefrist og opgradere og yderligere udvide det nuværende system for offentlige indkøb.
Reformen omfatter ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb med henblik på at indføre e-Appeal som et obligatorisk værktøj i systemet for offentlige indkøb og reducere de gennemsnitlige frister for behandling af klager. Foranstaltningen under denne komponent skal forbedre e-klagesystemets funktion gennem standardisering af data og videreudvikling af den eksisterende IT-platform.
Denne foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform: C2.9.R3: Innovative udbud
Formålet med reformen er at tilskynde til anvendelse af innovative offentlige indkøb og tjenesteydelser, hvilket vil bidrage til større gennemsigtighed i de offentlige indkøbsprocesser, tiltrække flere private interessenter og endelig skabe et mere retfærdigt og konkurrencedygtigt offentligt indkøbssystem i Kroatien.
Som led i denne reform skal økonomiministeriet og HAMAG BICRO (Kroatiens agentur for små virksomheder, innovation og investeringer):
-vedtage en innovativ indkøbsplan, der vil give indkøbere en køreplan for, hvordan de skal gennemføre de innovative krav gennem deres planlagte indkøb
-etablere et overvågnings- og evalueringssystem for innovative indkøb
-vedtage en håndbog for ordregivere med vejledning i, hvordan innovationsrelaterede udbudsprocedurer skal gennemføres
-styrke kroatiske indkøberes kapacitet i innovationsrelaterede udbudsprocedurer gennem uddannelse
-gøre interesserede parter i den private sektor mere bevidste om innovationsrelaterede offentlige udbudsprocedurer.
Denne foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
O.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
256 |
C2.9. R1 |
M |
Vejledning om forbedring af SMV'ers deltagelse i og sammenlægning af offentlige indkøbsprocedurer |
Offentliggørelse af retningslinjer på portalen for offentlige udbud |
|
|
|
Q3 |
2022 |
For yderligere at tilskynde SMV'er til at deltage i offentlige udbudsprocedurer skal der udarbejdes og offentliggøres retningslinjer for ordregivere og tilbudsgivere for at tilskynde SMV'er til at deltage på markedet for offentlige indkøb. Retningslinjerne skal også omfatte de vigtigste bestemmelser i loven om offentlige indkøb, der har til formål at gøre det lettere for SMV'er at konkurrere om offentlige kontrakter. Samarbejdet med erhvervssammenslutninger om målrettet uddannelse af tilbudsgivere i offentlige udbudsprocedurer fortsættes. Vejledningen vil blive udarbejdet på grundlag af resultatet af støtteprogrammet for strukturreformer. |
|
257 |
C2.9. R1 |
M |
Ændring af reglerne om uddannelse i offentlige indkøb |
Ikrafttræden af ændringerne af reglerne om uddannelse i offentlige indkøb |
|
|
|
Q1 |
2023 |
Ændringerne af den lovgivningsmæssige ramme med henblik på at forbedre uddannelsen i offentlige udbud omfatter i) udarbejdelse af et pensum for opkvalificeringsprogrammer, fastlæggelse af kompetence- og læringsmål, ii) integration af ProcurCompEU i den obligatoriske uddannelses- og certificeringsordning for offentlige indkøb, iii) et krav om at foretage en kvalitativ vurdering af uddannelserne.
|
|
258 |
C2.9. R1 |
M |
Integrering af skræddersyede rammer for videreuddannelse af indkøbere under ProcurCompEU i den obligatoriske uddannelses- og certificeringsordning for offentlige indkøb. |
Ikrafttrædelse af rammen for videreuddannelse af offentlige indkøbere i overensstemmelse med ProcurCompEU |
|
|
|
Q4 |
2023 |
ProcurCompEU-værktøjet tilpasses Kroatiens særlige forhold og integreres i den eksisterende obligatoriske uddannelses- og certificeringsordning for offentlige indkøb. Der vil blive oprettet en underside på portalen for offentlige udbud, hvor ProcurCompEU-værktøjerne er tilgængelige og frit kan anvendes af alle interessenter i systemet for offentlige indkøb, og det kompetente organ for politik for offentlige indkøb støtter den praktiske gennemførelse og overvågning heraf. |
|
259 |
C2.9. R1-I1 |
M |
Offentliggørelse af uafhængige analyser og konkrete anbefalinger med henblik på at forbedre byrdestyringen for alle medarbejdere i centrale institutioner i udbudssystemet (MINGOR, SAFU, DKOM). |
Offentliggørelse af en analyse af arbejdsbyrden for ansatte i centrale institutioner i systemet for offentlige indkøb (MINGOR, SAFU og DKOM), herunder en handlingsplan til gennemførelse af henstillinger og foranstaltninger vedrørende menneskelige ressourcer |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Uafhængige eksterne eksperter foretager en omfattende analyse af arbejdsbyrden for nøgleinstitutionernes personale i det offentlige indkøbssystem, der indgår i EU-fondene, herunder en beskrivelse af de opgaver, de udfører, og de nødvendige kompetencer og kompensationssystemer. Den offentliggjorte uafhængige rapport vil blive baseret på en omfattende analyse af rollerne i systemet for offentlige indkøb og arbejdsbyrden, idet der tages hensyn til historiske data om arbejdsbyrden, og de sammenlignes med tendenser med hensyn til stigende arbejdsbyrde, herunder uddannelsesbehov inden for specifikke emner såsom bæredygtige indkøb og adgang til SMV'er. Rapporten skal indeholde en handlingsplan for gennemførelse af foranstaltninger og henstillinger til forbedring for at sikre ansættelse og fastholdelse af højt kvalificeret personale. |
|
260 |
C2.9. R2 |
M |
Ændring af lovrammen for offentlige indkøb, der gør brugen af e-klage til en obligatorisk klageadgang |
Ikrafttrædelsen af ændringerne af udbudsloven og vedtægterne (bekendtgørelse om klageadgang i forbindelse med offentlige udbud) |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Lovrammen for offentlige indkøb (loven om offentlige indkøb og relevante vedtægter) ændres for at indføre e-klageadgang som en obligatorisk klageadgang i det offentlige indkøbssystem. |
|
261 |
C2.9. R2 |
T |
Om nedsættelse af de gennemsnitlige frister for behandling af klager og afgørelser til 28 dage fra datoen for modtagelse af klagen |
|
Nummer |
34 |
28 |
Q2 |
2026 |
Indførelsen af en obligatorisk e-klage forventes at afkorte de gennemsnitlige tidsfrister for behandling af klagesager og proceduremæssigt misbrug fra DKOM's side (Statskommissionen for Tilsyn med Offentlige Indkøb). Den forenkler og fremskynder forkyndelsen af dokumenter ved direkte elektronisk kommunikation med parterne, hvorved der skabes forudsætninger for at forbedre effektiviteten og reducere klagesagernes varighed, uden at det påvirker kvaliteten af DKOM's (Statskommissionen for kontrol med offentlige indkøb) afgørelser. Som sådan reduceres antallet af dage fra datoen for modtagelse af klagen med mindst 6 dage fra basislinjen på 34 dage. |
|
262 |
C2.9. R2 |
T |
Om nedsættelse af de gennemsnitlige frister til 14 dage fra datoen for indgivelsen af klagen |
|
Nummer |
16 |
14 |
Q2 |
2026 |
Indførelsen af en obligatorisk e-klage forventes at afkorte de gennemsnitlige tidsfrister for behandling af klagesager og proceduremæssigt misbrug fra DKOM's side (Statskommissionen for Tilsyn med Offentlige Indkøb). Den forenkler og fremskynder forkyndelsen af dokumenter ved direkte elektronisk kommunikation med parterne, hvorved der skabes forudsætninger for at forbedre effektiviteten og reducere klagesagernes varighed, uden at det påvirker kvaliteten af DKOM's afgørelser, hvorved antallet af dage fra datoen for modtagelsen af klagen reduceres med mindst 6 dage. |
|
263 |
C2.9. R3 |
M |
Programmer og aktiviteter, der har til formål at udforme og forvalte innovative offentlige indkøb |
Program for levering af faglig bistand og uddannelse til indkøbere i innovationsindkøb |
|
|
|
Q1 |
2024 |
Ved hjælp af teknisk bistand opretter kroatiske institutioner programmer for at yde professionel bistand til indkøbere i innovationsrelaterede udbudsprocedurer. Konkurrencecentret for innovative offentlige indkøb, der er oprettet i HAMAG-BICRO (Kroatiens agentur for små virksomheder, innovation og investeringer), skal styrkes, og dets personale skal uddannes til selv at tilbyde uddannelse i offentlige indkøb af innovation. Den administrative kapacitet i MINGOR (ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling) skal også styrkes på samme måde. Der skal inden andet kvartal af 1 2024 udarbejdes en statusrapport om denne kapacitetsstyrkelse. |
|
264 |
C2.9. R3 |
T |
Uddannelse af indkøbere i innovative offentlige udbudsprocedurer |
|
% (i procent) |
0 |
75 |
Q4 |
2025 |
På grundlag af det udarbejdede uddannelsesmateriale om teknisk bistand og uddannelse, der gennemføres af eksterne eksperter under milepæl 252, skal HAMAG-BICRO (Kroatiens agentur for små virksomheder, innovation og investeringer) i samarbejde med MINGOR (ministeriet for økonomi og bæredygtig udvikling) uddanne mindst 75 % af de indkøbere i de ordregivende enheder, der er opført i planen, på grundlag af planen for gennemførelse af uddannelse for 2024-2025. |
P. KOMPONENT 3.1: REFORM AF UDDANNELSESSYSTEMET
Uddannelsessystemet i Kroatien står over for en række store udfordringer. Deltagelsen i formel børnepasning og deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er blandt de laveste i EU, hovedsagelig som følge af mangel på førskolepædagogik og mangel på lærere, og store regionale forskelle forværrer ulighederne. Den obligatoriske skolegang (som varer otte år) er et år kortere end EU-standarden. Den årlige undervisningstid i grundskolen er også lavere end EU-gennemsnittet, da mange skoler opererer i skiftehold på grund af mangel på infrastruktur. Elevernes resultater inden for alle grundlæggende færdigheder ligger under EU-gennemsnittet. Andelen af personer med en videregående uddannelse er blandt de laveste i EU. Deltagelsen i voksenuddannelse er også meget lav.
Formålet med denne komponent er at tackle alle disse udfordringer. Den omfatter en omfattende reform af uddannelsessystemet, som har til formål at støtte adgangen til og kvaliteten af uddannelse på alle uddannelsesniveauer. Det omfatter også supplerende investeringer i ECEC-infrastruktur, skoler og digital infrastruktur inden for videregående uddannelse.
Denne komponent bidrager til at adressere de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Kroatien i de seneste to år, om behovet for at "gennemføre uddannelsesreformen og forbedre både adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse på alle niveauer og deres kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet" (henstilling 2 2019) og "fremme tilegnelsen af færdigheder" (henstilling 2 2020).
P.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C3.1 R1: Strukturreform af uddannelsessystemet
Denne reform har til formål at støtte adgangen til uddannelse og kvaliteten heraf på alle uddannelsesniveauer.
·Førskoleuddannelse og børnepasning
Formålet med reformen er at forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning for børn fra tre år, indtil de påbegynder grundskoleuddannelsen. Målet er at sikre, at alle børn, især børn fra socioøkonomisk dårligt stillede grupper 18 , kan deltage i førskoleundervisning.
Reformen har til formål at give yderligere lærere til førskolepædagogik, der er specifikt uddannet i førskoleundervisning og børnepasning, og skal bidrage til at sikre et tilstrækkeligt antal lærere på mellemlang sigt. Reformen skal også omfatte en ny finansieringsmodel for at sikre den langsigtede bæredygtighed af ECEC-finansieringen med et øget bidrag fra staten til finansiering af førskolepædagogik under hensyntagen til de lokale kommuners finansielle kapacitet, som også forventes at have en positiv indvirkning på førskolepædagogikkens overkommelighed.
Reformen forventes at øge antallet af timer med førskoleundervisning for børn i alderen et år, inden de påbegynder grundskoleuddannelsen, samt at indføre retten til en garanteret plads i førskolepædagogik for børn mellem fire år og grundskolealderen.
·Grundskolen
Formålet med reformen er at øge kvaliteten af undervisnings- og læringsresultater, navnlig for børn fra dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde, ved at gennemføre et enkelt skift, heldagsundervisning i grundskolen og øge antallet af obligatoriske undervisningstimer. Reformen har også til formål at støtte løbende udvikling af lærere og systematisk ekstern evaluering af læringsresultater i grundskolen.
Reformen skal ændre uddannelsesloven med henblik på at indføre den nye heldagsundervisningsmodel i grundskolen, ændre minimumsantallet af obligatoriske undervisningstimer og læseplanen for grundskolen og ledsages af systematiske udviklingsprogrammer for lærere.
Denne delpakke af foranstaltninger under reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
·Gymnasieniveau
Formålet med reformen er at øge relevansen af uddannelse på sekundærtrinnet ved at øge de studerendes optagelse på den almene sekundæruddannelse ("gimnazija-programmerne"), samtidig med at andelen af erhvervsrettede uddannelser reduceres, og erhvervsprogrammernes arbejdsmarkedsrelevans forbedres.
Reformen skal bidrage til at konsolidere de mange eksisterende erhvervsfaglige programmer på sekundærtrinnet ved at reducere overskydende erhvervsuddannelsesprogrammer og øge programmernes relevans for arbejdsmarkedets behov. Reformen indfører nye læseplaner baseret på kvalifikationer og faglige standarder i den kroatiske referenceramme for kvalifikationer (CROQF), som skal ledsages af udvikling af nyt undervisningsmateriale og faglig uddannelse af lærere på erhvervsuddannelserne.
Denne delpakke af foranstaltninger under reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
·Voksenundervisning
Formålet med reformen er at øge voksenuddannelsens kvalitet og relevans. Den nye voksenuddannelseslov skal bringe voksenuddannelsesprogrammer i overensstemmelse med kvalifikationsstandarderne i den kroatiske referenceramme for kvalifikationer (CROQF), som forventes at lette anerkendelsen af erhvervede kundskaber og færdigheder. Reformen skal også indeholde bestemmelser om indførelse af individuelle uddannelseskonti for at gøre det muligt for alle at deltage i livslang læring. Reformen skal også indføre et system til evaluering af udbydere af voksenuddannelse.
Denne delpakke af foranstaltninger under reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Denne reform støttes af tre investeringer (C3.1 R1-I1, C3.1 R1-I2 og C3.1 R1-I3).
Investering C3.1 R1-I1: Opførelse, opgradering, genopbygning og udrustning af ECEC-faciliteter
Målet med denne investering er at støtte adgangen til førskoleundervisning og børnepasning i Kroatien. Det omfatter opførelse af nye ECEC-faciliteter og renovering af eksisterende faciliteter med det formål at skabe 22 500 nye pladser i førskolepædagogik. Investeringen forventes at mindske de regionale uligheder i udbuddet af førskolepædagogik.
Opførelsen og renoveringen af ECEC-faciliteter baseres på resultaterne af en behovsanalyse, der tager hensyn til den eksisterende infrastrukturkapacitet og den demografiske udvikling, med en detaljeret kortlægning af det eksisterende netværk af ECEC-faciliteter og en fremskrivning af fremtidige behov.
Gennemførelsen af investeringerne skal finde sted på lokalt plan, og byer og kommuner forventes at deltage i indkaldelser af forslag til gennemførelse af infrastrukturprojekter på deres område.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C3.1 R1-I2: Opførelse, opgradering, genopbygning og udrustning af grundskoler til heldagsundervisning
Formålet med denne foranstaltning er at støtte overgangen til heldagsundervisning for grundskoler i Kroatien. Det omfatter opførelse af nye grundskoler og opgradering af eksisterende skoler med det formål, at alle elever på primærtrinnet kan modtage undervisning på heldagsbasis.
Opførelsen og renoveringen af grundskoler baseres på en vurdering af behovet for infrastrukturinvesteringer under hensyntagen til skolernes kapacitet og demografiske udvikling. Gennemførelsen af disse investeringer skal finde sted på lokalt plan, og byer og kommuner forventes at deltage i indkaldelser af forslag til gennemførelse af infrastrukturprojekter på deres område.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C3.1 R1-I3: Opførelse, opgradering, istandsættelse og udrustning af sekundærskoler
Formålet med denne foranstaltning er at øge de studerendes optagelse på den almene sekundæruddannelse ("gimnazija" -programmer) ved at øge den fysiske infrastrukturkapacitet. Det omfatter opførelse af nye skoler på sekundærtrinnet og opgradering af eksisterende skoler, herunder skolernes sportsinfrastruktur, for at støtte målet om, at yderligere 9 000 elever skal deltage i almen sekundæruddannelse.
Opførelse og renovering af skoler, der gennemfører sekundæruddannelsesprogrammer, skal baseres på en vurdering af eksisterende kapacitet og behov for yderligere fysisk infrastruktur.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C3.1 R2: Modernisering af videregående uddannelser
Denne reform har til formål at forbedre de videregående uddannelsers tilgængelighed, kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans samt øge andelen af færdiguddannede fra videregående uddannelser, navnlig fra sårbare og underrepræsenterede grupper.
Reformen skal omfatte vedtagelse af en ny lov om videnskab og videregående uddannelse og en ny lov om kvalitetssikring inden for videnskab og videregående uddannelse med henblik på at etablere en ny effektiv finansieringsmodel for offentlige universiteter og andre offentlige videregående uddannelsesinstitutioner. Den nye finansieringsmodel skal være baseret på gennemsigtige kriterier og resultatindikatorer, der er knyttet til instituttets udviklingsmål. Indførelsen af den nye finansieringsmodel forventes at blive gennemført gennem programaftaler, der dækker universitetets/institutionens videnskabelige forsknings- og undervisningsaktiviteter i en periode på to år.
Reformen har også til formål at tilpasse uddannelserne bedre til arbejdsmarkedets behov. Det skal fortsat udarbejde kvalifikationsstandarder for alle kvalifikationer fra videregående uddannelser og medtage dem i registret over kroatiske kvalifikationsrammer (CROQF), som forventes at bringe kvalifikationer fra videregående uddannelser bedre i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Reformen skal også oprette et digitalt register over eksamensbeviser, hvilket er et skridt i retning af udvikling af et system til sporing af færdiguddannede, der gør det muligt at spore færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed.
Reformen skal også støtte tættere forbindelser mellem undervisnings- og forskningsaktiviteter, de kroatiske universiteters internationalisering og deltagelse i alliancer af fremtidens europæiske universiteter og støtte den digitale omstilling af videregående uddannelser.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C3.1 R2-I1: Digital omstilling af videregående uddannelser
Formålet med investeringen er at støtte den digitale omstilling af videregående uddannelser og lette e-læring. Det omfatter investeringer i digitale infrastrukturer til undervisning og digitale undervisningsværktøjer.
Investeringen omfatter også indkøb af udstyr i klasseværelset (f.eks. projektorer, videooptagere, lydsystemer, kameraer og lydudstyr til optagelse af erfaringer, software til arkivering af digitale undervisningsressourcer) og dækker det underliggende infrastrukturudstyr (f.eks. elektroanlæg, LAN og wifi-netværk), der er nødvendigt for at anvende det digitale undervisningsudstyr.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
P.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
265 |
C3.1. R1 |
M |
Vedtagelse af den reviderede retlige ramme for voksenuddannelse |
Ikrafttrædelse af den reviderede retlige ramme for voksenuddannelse |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Den reviderede retlige ramme for voksenuddannelse skal understøtte en bedre overensstemmelse mellem udbuddet af programmer og arbejdsmarkedets behov ved at tilpasse voksenuddannelsesprogrammer til indholdet af kvalifikationsstandarderne i den kroatiske referenceramme for kvalifikationer (CROQF) og muliggøre anerkendelse af uformel og ikke-formel læring. |
|
266 |
C3.1. R1 |
M |
Omfattende analyse af behovene på sekundærtrinnet |
Offentliggørelse på videnskabs- og undervisningsministeriets websted af resultaterne af den omfattende analyse af behovene på sekundærtrinnet |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Der skal foretages en omfattende analyse af behovene på sekundærtrinnet for at støtte foranstaltninger til at øge andelen af studerende, der er indskrevet i almene sekundæruddannelsesprogrammer, til at reducere andelen af studerende, der er indskrevet i overskydende erhvervsuddannelsesprogrammer, og til at tilpasse erhvervsuddannelsesprogrammerne til arbejdsmarkedets behov. |
|
267 |
C3.1. R1 |
M |
Vedtagelse af modellen for finansiering af førskoleundervisning og børnepasning |
Ikrafttrædelse af finansieringsmodellen for førskolepædagogik |
|
|
|
Q1 |
2023 |
Den kroatiske regering vedtager en model for finansiering af driftsomkostninger ved ECEC-faciliteter for kommuner/lokale offentlige enheder med mindre finansiel kapacitet for at sikre investeringens bæredygtighed efter renovering af eksisterende eller opførelse af nye ECEC-faciliteter. |
|
268 |
C3.1. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringsforslagene til en fuldtidsuddannelse |
Ikrafttræden af de vedtagne ændringer af loven om undervisning på primær- og sekundærtrinnet for heldagsundervisning |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Ændringerne af den lov, der regulerer undervisning på primær- og sekundærtrinnet, fastlægger betingelserne for indførelse af heldagsundervisning. |
|
269 |
C3.1. R1 |
T |
Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning |
Rapport fra Ministeriet for Videnskab og Uddannelse (MZO) |
% (i procent) |
76,3 |
90 |
Q2 |
2026 |
Øge dækningen af børn i alderen 3 til skolealderen, der går i førskoleundervisning og børnepasningsordninger, til 90 % (sammenlignet med 2018). |
|
270 |
C3.1. R1-I1 |
T |
Antal pladser bygget i førskolepædagogik |
Ministeriet for Videnskab og Uddannelse (MZO) offentliggør rapporter om infrastrukturprojekter, herunder en sammenfattende rapport, der giver et overblik. |
Nummer |
0 |
22 500 |
Q2 |
2026 |
|
|
271 |
C3.1. R1-I2 |
T |
Procentdel af elever, der går på grundskoler med ét skift |
Offentliggørelse af data fra Ministeriet for Videnskab og Uddannelse (MZO) |
% (i procent) |
40 |
70 |
Q2 |
2026 |
Andelen af elever i grundskolen, der går i skoler med ét skift, øges til 70 %. |
|
272 |
C3.1. R1-I3 |
T |
Indskrivning i almen sekundæruddannelse |
Offentliggørelse af data fra Ministeriet for Videnskab og Uddannelse (MZO) |
% (i procent) |
30 |
35 |
Q2 |
2026 |
Andelen af elever på sekundærtrinnet, der deltager i almen sekundæruddannelse ("gimnazija"), øges til 35 %. |
|
273 |
C3.1. R2 |
M |
Vedtagelse af den nye lov om videnskabelig aktivitet og videregående uddannelse |
Ikrafttrædelse af den nye lov om videnskab og videregående uddannelse |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Den nye ramme skal muliggøre en organisatorisk reform af offentlige universiteter og videnskabelige institutter og indføre en resultatbaseret finansieringsmodel. |
|
274 |
C3.1. R2-I1 |
T |
Andel af offentlige videregående uddannelsesinstitutioner, der er udstyret med digital infrastruktur |
Investeringsrapporter fra Ministeriet for Videnskab og Uddannelse (MZO), herunder en sammenfattende rapport, der giver et overblik. |
% (i procent) |
0 |
90 |
Q2 |
2026 |
Mindst 90 % af de højere offentlige institutioner skal forbedre deres digitale infrastruktur og udstyr gennem køb af aktivt udstyr (f.eks. projektors udstyr til klasselokaler, computer, lyd, videooptagere) og forbedring af det passive net (f.eks. elektriske installationer, kredsløbskort, konnektorer), der understøtter nye teknologier og digitale undervisningsressourcer.
|
Q. KOMPONENT 3.2: STYRKELSE AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSKAPACITETEN
Kroatiens offentlige forsknings- og innovationslandskab er stærkt fragmenteret. Utilstrækkelige investeringer i forskning, udvikling og innovation, navnlig fra erhvervslivet, kombineret med utilstrækkelig finansiering og organisationsmodel for universiteter og videnskabelige institutter, hæmmer den kroatiske forskningssektors fulde potentiale. Som følge heraf er den videnskabelige produktivitet, effektivitet og videnoverførsel fortsat begrænset. Forudsætningerne for udvikling af menneskelige ressourcer inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og informations- og kommunikationsteknologi (IT), som vil give mulighed for at øge samfundets parathed til den digitale omstilling, er underudviklede. Fragmenteringen og ineffektiviteten i forsknings-, udviklings- og innovationspolitikkerne og manglen på resultater fra investeringer i forskning, udvikling og innovation er nogle af hovedårsagerne til den hæmmede vækst i produktivitet og konkurrenceevne.
Denne komponent har til formål at tackle disse udfordringer ved at forfølge følgende mål:
-Forbedring af systemet for institutionel finansiering af universiteter og videnskabelige institutter for at motivere videnskabelig produktivitet, effektivitet og videnoverførsel gennem direkte investeringer og øget finansiering af videnskabelig forskning.
-Øgede investeringer i forskningsinfrastruktur og universiteters og videnskabelige institutters organisatoriske kapacitet, som skal give mulighed for videnskabelig forskning af højere kvalitet og gøre forskerkarrierer mere attraktive i Kroatien.
-At indføre en ny befordrende ramme for forskeres avancement og karriereudvikling i overensstemmelse med de særlige forhold, der gør sig gældende inden for videnskabelige områder, og tiltrække og fastholde unge kroatiske videnskabsfolk og udenlandske videnskabsfolk af høj kvalitet.
-Indførelse af en mere effektiv institutionel ramme og programmeringsramme for finansieringsordninger for forskning og udvikling.
Komponenten støtter gennemførelsen af den landespecifikke henstilling om investeringsrelateret økonomisk politik vedrørende forskning og innovation (landespecifik henstilling 3 og 2019).
Q.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C3.2 R1 — Reform og styrkelse af forsknings- og udviklingskapaciteten i den offentlige forskningssektor
Formålet med denne reform er at øge kvaliteten og den internationale synlighed af den offentlige forskning, styrke målrettet forskning og forskningens indvirkning på den videre udvikling af innovation, økonomi og samfund gennem en omstrukturering af den offentlige forskningssektor. Reformen skal omfatte følgende foranstaltninger:
-Vedtagelse af en ny model for programaftaler til finansiering af det offentlige videnskabelige forskningssystem
-Forøgelse af de videnskabelige institutioners budget med henblik på mere virkningsfuld forskning
-Mindskelse af fragmenteringen af det videnskabelige forskningssystem gennem integration af videnskabelige forskningsinstitutioner med henblik på overgang til en mere effektiv organisation af universiteter og forskningsinstitutter
-Forbedre kvaliteten af det videnskabelige forskningsarbejde ved at fremme overgangen til et resultatbaseret finansieringssystem.
Reformens gennemførelse omfatter vedtagelse af en ny lov om videnskabelig aktivitet og videregående uddannelse, der indeholder en retlig og finansiel ramme for den organisatoriske og funktionelle integration af universiteter og videnskabelige institutter samt en dialog om institutionelle mål og en ny resultatbaseret finansieringsramme. Den nye retlige og finansielle ramme forventes at føre til mere indflydelsesrige publikationer, mere konkurrencedygtige projekter, stærkere internationalt samarbejde og et øget antal projekter i samarbejde med erhvervslivet.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.
Investering C3.2 R1-I1 — Udvikling af et system af programaftaler til finansiering af universiteter og forskningsinstitutter med fokus på innovation, forskning og udvikling
Formålet med denne investering er at forbedre finansieringssystemet for universiteters og videnskabelige institutters videnskabelige arbejde med henblik på at opnå højere kvalitet og større relevans af forskningsresultater for udviklingen af økonomien og samfundet.
Investeringen omfatter rådgivning fra eksterne eksperter med henblik på udarbejdelse af et forslag til nye programrammeaftaler, der er oprettet mellem ministeriet for videnskab og universiteter og forskningsinstitutter, og som gør det muligt at gå over til et resultatorienteret finansieringssystem for universiteterne og forskningsinstitutterne og for forhandlingsprocessen med interessenterne. Dette omfatter analyser af den nuværende ramme, gennemgang af ordninger i andre lande, forslag til udarbejdelse af programaftaler og formidling af deres anvendelse samt udarbejdelse af lovændringer og teknisk projektdokumentation.
Der iværksættes en støtteordning med henblik på at yde institutionel finansiering til universiteter og forskningsinstitutter, der har underskrevet programaftalerne, og som giver mulighed for en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og bedre forskningsresultater. Som led i reformen gennemføres to finansieringscyklusser i programaftaler, som skal ledsages af et nyt overvågningssystem inden for en årlig resultatramme. Programaftalerne finansieres fortsat over det nationale budget efter 2026, da den nye finansieringsmodel skal give mulighed for store besparelser på lang sigt.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 19 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 20 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 21 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 22 og iv) aktiviteter, hvor langtidsdeponering af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Investering C3.2 R1-I2 — Styrkelse af universiteternes og forskningsinstitutternes institutionelle kapacitet for innovation
Formålet med denne investering er at bidrage til at mindske fragmenteringen af det videnskabelige system gennem opbygning af infrastruktur, der gør det muligt at konsolidere universiteter og videnskabelige institutter. Der ydes kun støtte til videnskabelig forskningsinfrastruktur til de institutioner, der skal indføre de nye programaftaler, som angivet i investering C3.2 R1-I1.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform C3.2 R2 — Oprettelse af en ramme for at tiltrække studerende og forskere til STEM- og IT-områderne
Formålet med denne reform er at indføre en ny befordrende ramme for forskeres fremskridt og karriereudvikling på STEM- og IT-området for at øge antallet og kvaliteten af forskere og fagfolk i videnskabs- og erhvervssektorerne og øge innovationspotentialet. På lang sigt forventes reformen at gøre det muligt for den menneskelige kapital at sprede sig fra videnskabelige institutioner til økonomien gennem overførsel af specialiseret viden, avancerede teknologier, samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet gennem teknologiplatforme og udvikling af højteknologiske nystartede virksomheder og spin-off-virksomheder samt åbne forsknings- og teknologiinfrastrukturer.
Videnskabelige karrierer skal gøres mere attraktive gennem en klar, gennemsigtig og meritbaseret ansættelsespolitik inden for de vigtigste videnskabelige forskningsområder. Forskerkarrierer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og IT skal fremmes fra det tidligste uddannelsesniveau. Den lovgivningsmæssige ramme ændres for at afhjælpe den ukonkurrencedygtige, administrativt byrdefulde rekrutterings- og forfremmelsesmodel i Kroatiens videnskabelige forskningssystem.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.
Investering C3.2 R2-I1 — Udvikling af en befordrende model for forskeres karriereudvikling og gennemførelse af banebrydende videnskabelig forskning inden for STEM- og IT-området
Formålet med denne investering er at udvikle og indføre en ny befordrende ramme og et nyt incitamentssystem til udvikling af forskerkarrierer. Investeringen skal omfatte:
-Etablering af en ny ramme for finansiering af forskningsprogrammer til støtte for forskeres karriereudvikling og grundlag af en detaljeret analyse og anbefalinger fra en ekspertundersøgelse. Rammen skal fokusere på belønning af forskningsekspertise, samarbejde med industrien og internationalt samarbejde.
-Gennemførelse af den nye ramme for finansiering af forskningsprogrammer for at styrke, tiltrække og fastholde forskningstalent, styrke STEM- og IT-færdigheder, fremme mobiliteten til og fra internationale institutioner og industrien, tilskynde til nystartede virksomheder og etablere uafhængige forskerkarrierer for forskere inden for internationalt konkurrencedygtig og målrettet forskning på et højt teknologisk modenhedsniveau. Rammen skal omfatte tilskud til: i) STEM- og IT-stipendier ii) et program for unge forskere iii) et Tenuresporprogram iv) en mobilitetsordning v) opstart/spin af unge forskeres virksomheder Og vi) et praktikprogram for iværksætterkultur.
Finansieringsprogrammernes bæredygtighed efter 2026 skal sikres gennem statsbudgettet, de forventede besparelser som følge af gennemførelsen af programaftalerne for universiteter og institutter og gennem den forventede stigning i forskningstilskud til forskersamfundet fra EU-fonde.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 23 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 24 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 25 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 26 og iv) aktiviteter, hvor langtidsdeponering af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.
Investeringen gennemføres senest den 30. marts 2025.
Investering C3.2 R2-I2 — Investering i forskning — Teknologiinfrastruktur på STEM- og IT-området
Formålet med denne investering er at støtte den digitale omstilling gennem investeringer i centrale infrastrukturprojekter for anvendt og målrettet forskning, for at gøre det muligt for unge forskere at udvikle karrierer i samarbejde med erhvervslivet og give erfarne forskere en samarbejdsplatform for innovationsaktiviteter.
Denne foranstaltning skal etablere og udruste den videnskabelige, teknologiske og innovative infrastruktur af strategisk betydning med stort forskningspotentiale for STEM og IT, hvilket skal styrke den menneskelige kapacitet til banebrydende videnskabelig forskning og samarbejde med erhvervslivet. Infrastrukturen skal være baseret på åbne innovationsprincipper og direkte støtte områder med ren teknologi og den grønne og digitale omstilling.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C3.2 R3 — Forbedring af effektiviteten af offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation
Formålet med denne reform er at gennemføre en mere funktionel og effektiv forvaltningsmodel for konkurrencedygtig forskning og indføre udviklings- og innovationsordninger, der muliggør en hurtigere, meritbaseret udvælgelsesproces for forskningsprojekter.
Reformen skal omfatte vedtagelse af en ny lov om den kroatiske videnskabsfond for at styrke den kroatiske videnskabsfonds kapacitet og reducere antallet af institutioner, der på nuværende tidspunkt er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af finansieringsprogrammer for forskning og innovation. Denne nye retlige ramme skal gøre det muligt at omdanne og styrke instituttets kapacitet til et organ, der ud over klart aftalte og definerede kompetencer inden for rammerne af den interinstitutionelle koordinering i det nationale innovationsråd skal sikre en forenklet og systematisk tilgang til forvaltning af projektfinansiering.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.
Investering C3.2 R3-I1 — Indførelse af en mere funktionel ramme for finansiering af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter
Formålet med denne foranstaltning er at forbedre det eksisterende system for finansiering af forskning, udvikling og innovation (FUI) og støtte udviklingen af banebrydende forskning og produkter. Investeringen skal omfatte:
-Etablering af en ny ramme for gennemførelse af FUI-politikker ved at udforme nye finansieringsprogrammer til støtte for forskning og udvikling og forbedre det kroatiske videnskabsgrundlags kapacitet på grundlag af detaljerede analyser og undersøgelser foretaget af eksterne eksperter.
-Gennemførelse af finansieringsprogrammer (forskningsinnovationsprojekter) gennem den nye ramme, der repræsenterer en "pilotfase" med det langsigtede mål at gengive den nye tankegang i planlægningen og gennemførelsen af FUI-politikker og -programmer, uanset finansieringskilde.
Bæredygtigheden af den nye programmeringsramme efter 2026 skal sikres gennem finansiering fra statsbudgettet, samtidig med at der tages hensyn til komplementariteten med ESIF-finansierede programmer.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 27 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 28 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 29 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 30 og iv) aktiviteter, hvor langtidsdeponering af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Q.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
275 |
C3.2. R1 |
M |
Ny lov om videnskab og videregående uddannelse |
Ikrafttrædelse af den nye lov om videnskab og videregående uddannelse |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Den nye retsakt skal skabe retlige og finansielle betingelser for organisatoriske og funktionelle reformer af offentlige universiteter og videnskabelige institutter og finansiering med henblik på at nå målene for institutionel udvikling. |
|
276 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Finansiering tildelt forskningsprojekter baseret på interne indkaldelser fra forskningsorganisationer i løbet af programaftalernes første toårige cyklus |
|
Antal (beløb) |
|
17 619 079 |
Q1 |
2023 |
Der er tildelt 17 619 079 EUR til forskningsprojekter, der gennemføres af universiteter og forskningsinstitutter, der har underskrevet programaftalerne. Projekterne skal støtte direkte videnskabelige aktiviteter og forskningsaktiviteter (forskningsprojekter) og være baseret på offentliggjorte udbudsspecifikationer med et mandat, herunder kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning. |
|
277 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Andel af universiteter eller forskningsinstitutter, der har underskrevet programaftaler |
|
% (i procent) |
0 |
65 |
Q3 |
2024 |
Mindst 65 % af de offentlige universiteter og videnskabelige institutter skal have undertegnet nye programaftaler i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye lov om videnskabelig aktivitet og videregående uddannelse, som indfører et resultatbaseret system for finansieringsmål for offentlige videnskabelige organisationer. |
|
278 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Afsluttede forskningsprojekter på det grønne område af videnskabelige organisationer, der har undertegnet nye programaftaler |
|
Nummer
|
0 |
4 |
Q1 |
2025 |
Mindst 4 forskningsprojekter, der direkte støtter den grønne omstilling, og som gennemføres af videnskabelige organisationer, der har undertegnet de nye programaftaler, skal være afsluttet på grundlag af en indkaldelse af projekter baseret på offentliggjorte udbudsspecifikationer med et mandat, der omfatter kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning. |
|
279 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Finansiering af forskningsprojekter baseret på interne indkaldelser fra forskningsinstitutioner |
|
Antal (beløb) |
|
58 730 264 |
Q2 |
2025 |
Der er tildelt 58 730 264 EUR til forskningsprojekter, der gennemføres af universiteter og forskningsinstitutter, der har underskrevet programaftalerne. Projekterne skal støtte direkte videnskabelige aktiviteter og forskningsaktiviteter (forskningsprojekter) og være baseret på offentliggjorte udbudsspecifikationer med et mandat, herunder kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning. |
|
280 |
C3.2. R1-I2 |
T |
Reorganisering af højere læreanstalter og videnskabelige institutter |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q4 |
2025 |
På grundlag af den model for reorganisering af højere læreanstalter og videnskabelige institutter, der er udviklet af uafhængige eksterne eksperter og vedtaget af ministeriet for videnskab og uddannelse i dialog med den akademiske verden og arbejdsmarkedets parter, skal mindst seks (6) reorganiseringer af højere uddannelsesinstitutioner og videnskabelige institutter, der involverer mindst tolv (12) videnskabelige forskningsorganisationer, færdiggøres. Gennemførelsen af en bestemt omstrukturering kan omfatte formelle sammenlægninger, funktionel integration og/eller institutionel konsolidering (f.eks. konsolidering af flere dele af universitetet, integration af tidligere uafhængige institutter i et universitet, sammenlægning af to eller flere institutter). En omstrukturering anses for at indebære en statusændring for to eller flere institutioner, og denne foranstaltning skal derfor resultere i integration/konsolidering af mindst 12 videnskabelige forskningsorganisationer. |
|
281 |
C3.2. R2 |
M |
Ny lovramme for kvalitetskrav til studieprogrammer, ph.d.-studier og arbejdsvilkår for videnskabelige institutioner |
Ikrafttrædelse af en ny retlig ramme |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Den nye retlige ramme skal danne grundlag for et nyt forfremmelsessystem baseret på ekspertise og bedre regulering af karriereudviklingen og dermed skabe forudsætninger for at tiltrække og fastholde forskere af høj kvalitet. Den nye retlige ramme skal gøre det muligt for unge forskere at trives på grundlag af internationalt anerkendte videnskabelige kvalitetskriterier og med færre administrative hindringer. Den skal omfatte fleksible arbejdsordninger til fremme af ansættelse af forskere med omsorgsforpligtelser.
|
|
282 |
C3.2. R2-I1 |
T |
Tilskud, der tildeles inden for rammerne af programmeringen med henblik på at øge tilgængeligheden af og beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede inden for STEM/IT-området og forbedre deres mobilitet med henblik på nationalt og internationalt samarbejde |
|
Nummer |
0 |
3 354 |
Q1 |
2025 |
På grundlag af rådgivningstjenester fra eksterne eksperter, som skal ansættes til at forberede den nye ramme for instrumenter til fremme og karriereudvikling af forskere, tildeles mindst 3 354 stipendier inden for den nye ramme. Indkaldelserne af projekter skal være baseret på offentliggjorte udbudsspecifikationer med et mandat, herunder kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|
283 |
C3.2. R2-I2 |
T |
Infrastrukturprojekter for anvendt og målrettet forskning |
|
Nummer |
0 |
4 |
Q2 |
2026 |
Fire videnskabs- og teknologiinfrastrukturprojekter for anvendt og målrettet forskning skal afsluttes for at sætte unge forskere i stand til at udvikle en karriere i samarbejde med erhvervslivet og erfarne forskere og støtte den digitale omstillingsproces. |
|
284 |
C3.2. R3 |
M |
Ny lov om Kroatiens videnskabsfond |
Ikrafttrædelse af den nye lov om den kroatiske videnskabsfond. |
|
|
|
Q3 |
2022 |
Den nye lov om den kroatiske forskningsfond skal fastlægge en klar mission for grundlæggelse, udførelse, koordinering, design, overvågning og evaluering af programmet og evaluering af programmer til finansiering af FoU-projekter, hvorved der skabes et stærkt og uafhængigt system til gennemførelse af udvælgelse, finansiering og overvågning af virkningerne af F & D-projektet. |
|
285 |
C3.2. R3-I1 |
T |
Tilskud tildelt under et "pilotprogram" til støtte for etableringen af en reformeret FUI-ramme. |
|
Nummer |
0 |
300 |
Q4 |
2025 |
På grundlag af rådgivningsbistand fra eksterne eksperter, der er engageret i etableringen af den nye institutionelle ramme for FUI og programmeringsrammen for og udformningen af nye FoU-programmer, skal der være tildelt mindst 300 tilskud til projekter rettet mod samarbejde mellem virksomheder og forskningsorganisationer eller overførsel af viden og teknologi under et "pilotprogram" til støtte for etableringen af en reformeret FUI-ramme. Disse projekter skal være baseret på offentliggjorte udbudsspecifikationer med et mandat, herunder kriterier for støtteberettigelse, som sikrer, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning "ingen væsentlig skade" (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning. |
R. KOMPONENT 4.1: FORBEDRING AF BESKÆFTIGELSESFORANSTALTNINGERNE OG DE RETLIGE RAMMER FOR ET MODERNE ARBEJDSMARKED OG FREMTIDENS ØKONOMI
Denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan omhandler arbejdsmarkedsspørgsmål, navnlig gennem modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen og udvikling af målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker. Det overordnede mål med reformerne og investeringerne i denne komponent er at bidrage til at øge beskæftigelsen i Kroatien, som stadig ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet på trods af forbedringer i de seneste år.
De specifikke mål, der forfølges med denne komponent, er følgende:
-Udvikling og gennemførelse af nye aktive arbejdsmarkedspolitikker til støtte for jobskabelse på grønne og digitale områder
-Forbedringer af systemet for inklusion og overvågning af sårbare grupper på arbejdsmarkedet
-Indførelse af et kuponsystem for voksenuddannelse og opkvalificering, navnlig erhvervelse af færdigheder inden for grønne og digitale teknologier
-Forbedringer af arbejdsretten
Denne komponent vedrører den landespecifikke henstilling om at styrke arbejdsmarkedsforanstaltninger og -institutioner og deres koordinering med sociale tjenester (landespecifik henstilling 2 og 2019) samt den landespecifikke henstilling om at fremme tilegnelsen af færdigheder (landespecifik henstilling 2.4 og 2020).
R.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C4.1 R1 — Udvikling og gennemførelse af nye målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på en grøn og digital omstilling på arbejdsmarkedet
Formålet med denne foranstaltning er at vedtage nye aktive arbejdsmarkedspolitikker for at fremme beskæftigelsen og selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og øge arbejdsstyrkens konkurrenceevne og beskæftigelsesegnethed i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og med særligt fokus på aktivering af langtidsledige.
Foranstaltningen skal udvikle og finansiere tre nye aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger med fokus på den dobbelte omstilling, nemlig:
-Tilskud til beskæftigelse i job i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling
-Tilskud til praktikophold i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling
-Tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling
I forbindelse med støtte til beskæftigelse og praktikophold defineres job i den grønne og den digitale omstilling af den kroatiske offentlige arbejdsformidling i overensstemmelse med bedste praksis såsom Den Internationale Arbejdsorganisations definition af grønne job.
I tilfælde af selvstændig virksomhed udarbejder den kroatiske offentlige arbejdsformidling i overensstemmelse med bedste praksis kriterier for vurdering af, om ansøgernes forretningsplaner stemmer overens med den grønne og den digitale omstilling, i hvilke tilfælde støttebeløbet vil være højere.
For at øge dækningen af foranstaltninger under aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig over for sårbare grupper af stærkt ugunstigt stillede støttemodtagere på arbejdsmarkedet, forlænges varigheden af beskæftigelsesstøtte til to år for nyansættelser.
Nye foranstaltninger for langtidsledige og personer, der er mindre beskæftigelsesegnede fra sårbare grupper, skal kombineres med brug af færdighedskuponer til at tilvejebringe færdigheder i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling.
Finansieringen af tilskud til støtte af beskæftigelse i job i forbindelse med den grønne omstilling forventes at beløbe sig til 70 % af den samlede tildeling, mens de resterende 30 % er afsat til finansiering af tilskud til støtte af beskæftigelse i job i forbindelse med den digitale omstilling.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform C.4.1 R2 — Styrkelse af systemet for inklusion og overvågning af sårbare grupper på arbejdsmarkedet gennem forbedringer af arbejdsformidlingsprocesserne
Formålet med denne foranstaltning er at styrke støtten til arbejdsløse og sårbare grupper gennem:
-Styrkelse af den administrative kapacitet og personalets kvalifikationer til at arbejde med sårbare grupper
-Forbedring af profileringssystemerne og segmentering af sårbare grupper
-Indførelse af planer for integration på arbejdsmarkedet og aktiveringsprogrammer for sårbare grupper
-Udvikling af et system til overvågning af resultaterne af arbejdsmarkedsintegrationen gennem aktive beskæftigelsespolitiske foranstaltninger på støttemodtagerniveau
-Udvidelse og omstrukturering af det eksisterende netværk af CISOK-erhvervsvejledningscentre med fokus på deres rolle med hensyn til at tiltrække unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse
-At øge arbejdsløshedsunderstøttelsens størrelse og varighed i overensstemmelse med resultaterne af en analyse.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C4.1 R3 — Oprettelse af et kuponsystem for voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og opkvalificering
Formålet med denne reform er at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og bedre matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ved at støtte livslang læring og erhvervelse af nye færdigheder, navnlig grønne og digitale færdigheder.
Reformen skal omfatte:
-Vedtagelse af en ny voksenuddannelseslov, der har til formål at forbedre kvaliteten af voksenuddannelse gennem forbedret akkreditering, overvågning og evaluering af voksenuddannelsesinstitutioner, indførelse af voksenuddannelsesvouchers og deres tilpasning til den kroatiske referenceramme for kvalifikationer i voksenuddannelsessystemet.
-Kortlægning af færdigheder med fokus på prioriterede færdigheder på arbejdsmarkedet, herunder kvalifikationer i mangel, grønne og digitale færdigheder, som vil blive brugt til at ajourføre kvalifikationskataloget og definere de færdigheder og relaterede uddannelsesprogrammer, der skal finansieres af vouchere.
-Udvikling af et IT-værktøj til en omfattende vurdering af de potentielle støttemodtageres færdigheder.
-Opsøgende arbejde over for sårbare grupper, der bruger orientering og rådgivning til at øge deres deltagelse i opkvalificeringsinitiativer, herunder vouchere.
-Operationalisering af ansøgningen om støttemodtageres, uddannelsesudbyderes, rådgiveres og arbejdsgiveres anvendelse af vouchere.
Reformen gennemføres senest den 30. juni 2025.
Investering C4.1 R3-I1 — Udførelse af kuponer til voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og opkvalificering
Denne investering skal omfatte finansiering af vouchere til akkrediterede voksenuddannelses- og opkvalificeringsprogrammer for at erhverve de færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet, og navnlig i overgangen til en grøn og digital økonomi. Finansieringen af programmer vedrørende færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med den grønne omstilling, forventes at udgøre 70 % af den samlede investeringstildeling, mens de resterende 30 % er afsat til finansieringsprogrammer vedrørende erhvervelse af digitale færdigheder.
Investeringen skal gennemføres kontinuerligt fra senest den 30. juni 2022 til den 30. juni 2026.
Reform C4.1 R4 — Forbedring af arbejdsmarkedslovgivningen
Formålet med denne reform er at skabe en klar og moderne lovgivningsramme, der har til formål at forbedre arbejdsvilkårene og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, forbedre reguleringen af nye former for arbejde og fremme overgangen fra faste til tidsubegrænsede kontrakter og fra sort arbejde til sort arbejde.
Reformen skal omfatte ændringer af arbejdsmarkedsloven, nemlig:
(1)Regulering af arbejde, der udføres hjemmefra, med henblik på at sikre retssikkerheden for parterne i ansættelsesforholdet under ekstraordinære og regelmæssige omstændigheder.
(2)Hindringer for anvendelsen af uberettigede tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, navnlig kontrakter af meget kort varighed, begrænsning af antallet af mulige på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter og forebyggelse af misbrug af sådanne kontrakter, navnlig med hensyn til ansættelse foretaget af tilknyttede arbejdsgivere, og en bedre definition af begrebet "fortløbende".
(3)Styrkelse af andre arbejdsgiveres ret til yderligere arbejde.
(4)At skabe en retlig ramme, der regulerer arbejdet gennem onlineplatforme som en specifik arbejdsform ved at fastlægge de subjektive rettigheder og forpligtelser, der følger af dette specifikke retsforhold — grundlæggende rettigheder og forpligtelser på grundlag af arbejde, obligatorisk forsikring, tryghed og sikkerhed, hvileperioder, opsigelse af kontrakter, fælles beslutningstagning og sammenslutning samt rettigheder i kollektive ansættelsesforhold.
(5)Revision af lovbestemmelsen om automatisk ophør af beskæftigelse ved pensionsalderens begyndelse og revision af bestemmelsen om obligatorisk afskedigelse i tilfælde af, at ansatte når pensionsalderen, med det formål at tilskynde arbejdstagerne til at forblive aktive, samtidig med at det undgås, at arbejdsgiverne pålægges unødige byrder.
(6)En passende definition af begrebet løn og alle dets bestanddele med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem det og mindstelønnen og lette anvendelsen af arbejdsretlige bestemmelser og regler om beskatning af arbejdsindkomst.
(7)Definition af dækningen af kollektive overenskomstrettigheder ved bedre at knytte den til medlemskab med henblik på at øge arbejdstagernes lave deltagelse i fagforeninger og kollektive overenskomstforhandlinger og dermed styrke den sociale dialog.
Reformen ændrer loven om obligatorisk sygeforsikring ved at overføre udgifterne til sygeorlov for aktive arbejdstagere, der er berettiget til alderspension, til det kroatiske sygesikringsinstitut.
Reformen skal omfatte ændringer af eksisterende love om ansættelsesforhold og vedtagelse af en ny lov om imødegåelse af sort arbejde samt ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde, nemlig:
(1)Styrkelse af viden og kompetencer hos de berørte parter og de institutioner, der fører tilsyn med dem
(2)Oprettelse af fælles databaser med henblik på effektiv overvågning af håndhævelsen
(3)Omdefinering og bedre harmonisering af de sanktioner, der pålægges for sort arbejde
(4)Øge offentlighedens bevidsthed om fordelene ved lovligt arbejde og ulemperne ved sort arbejde, herunder gennem kampagner, der også vil gøre opmærksom på mulighederne for at anvende aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, samt uddannelse i de forskellige måder at registrere et erhvervsforetagende på, for hvilke der udbetales offentlige ydelser i faste beløb i overensstemmelse med skattereglerne.
(5)Udarbejdelse af elektroniske registre over arbejdstagere og arbejdstid i bygge- og anlægssektoren og derefter gradvis i forbindelse med andre aktiviteter.
(6)En bredere regulering af ansvaret for manglende betaling af løn i kontraktkæden i tilfælde af underentreprise.
(7)Definition af sort arbejde i alle dets former, styrkelse af inspektioner og sanktioner i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne og regulering af de foranstaltninger, der træffes af de myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af sort arbejde.
(8)Definition af overgangen fra sort til sort arbejde ved at give arbejdsgiverne mandat til at registrere en medarbejder med tilbagevirkende kraft fra deres første arbejdsdag (og mindst tre måneder) senest tre dage efter, at kontrollen har afsløret sort arbejde. Desuden vil overtrædelsen medføre en sanktion på det fastsatte beløb pr. arbejdstager, der ikke er registreret, og en forpligtelse til at betale arbejdstagerens løn, bidrag og ydelser.
Reformen skal omfatte ændringer af lov om mindsteløn, nemlig:
(1)Udelukkelse af størstedelen af løntillæggene fra mindstelønnen og krav om minimumstillæg for overarbejde, natarbejde og arbejde på søn- og helligdage.
(2)Udelukkelse af muligheden for at give afkald på mindstelønnen for at forhindre eventuelt misbrug fra arbejdsgivernes side.
(3)Styrkelse af kontrolmyndighedernes kontrol og omdefinering af sanktioner for manglende betaling af mindsteløn.
(4)Styrkelse af ekspertudvalget for overvågning og analyse af udviklingen i mindstelønnen ved at lade den analysere de potentielle konsekvenser af stigninger i mindstelønnen for økonomien, beskæftigelsen, levestandarden og andre livs- og arbejdssegmenter og derfor anbefale retningslinjer.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
R.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
286 |
C4.1. R1 |
M |
Supplering af aktive arbejdsmarkedspolitikker |
Tre nye aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger vedtaget |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Den kroatiske arbejdsformidling skal vedtage tre nye foranstaltninger for at støtte jobskabelsen i den grønne og den digitale omstilling. Betingelserne og kriterierne for anvendelse af midler under disse foranstaltninger samt den kroatiske offentlige arbejdsformidlings aktiviteter skal være udformet med henblik på at prioritere reaktivering og (selvstændig) beskæftigelse af inaktive, langtidsledige og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET). |
|
287 |
C4.1. R1 |
T |
Antal støttemodtagere under de nye aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger |
|
Nummer |
0 |
26 400 |
Q4 |
2025 |
Mindst 26 400 drager fordel af de nye aktive arbejdsmarkedspolitikker, hvoraf mindst 13 000 skal være langtidsledige, erhvervsinaktive og unge NEET'er. |
|
288 |
C4.1. R2 |
M |
Ikrafttrædelse af ændringerne til arbejdsmarkedsloven |
Ikrafttrædelsen af loven om ændring af arbejdsmarkedsloven |
|
|
|
Q4 |
2023 |
Ikrafttrædelsen af en ændret eller ny arbejdsmarkedslov, som øger beløbet og forlænger arbejdsløshedsydelsernes varighed, lemper kravene til sårbare arbejdstagere og digitaliserer ansøgningsprocessen for arbejdsløshedsunderstøttelse i overensstemmelse med den gennemførte analyse. |
|
289 |
C4.1. R2 |
M |
Forbedring af kvaliteten af støtten til sårbare grupper |
Ikrafttræden af en delegeret retsakt eller vedtagelse af et internt regelsæt om forbedrede processer for arbejdet i det fælles europæiske semester for profilering, segmentering, integration og aktivering af sårbare grupper |
|
|
|
Q4 |
2024 |
De nye kroatiske offentlige arbejdsformidlingsprocesser er operationelle med hensyn til profilering, segmentering, integration og aktivering af sårbare grupper, udvikling af værktøjer til at matche ledige med ledige stillinger og operationalisering af overvågnings- og evalueringssystemet for aktive arbejdsmarkedspolitikker. |
|
290 |
C4.1. R2 |
T |
Bedre støttekvalitet for mindst 5 000 personer fra sårbare grupper |
|
Nummer |
0 |
5 000 |
Q2 |
2025 |
Opsøgende aktiviteter rettet mod sårbare grupper skal gøre det muligt at inddrage 5 000 nye brugere. |
|
291 |
C4.1. R3 |
M |
Udvikling af færdigheder i overensstemmelse med markedets behov |
Voucher-system i brug |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Kuponsystemet er operationelt og anvendes udelukkende til at finansiere deltagelse i uddannelsesprogrammer, der er udviklet på grundlag af den kroatiske referenceramme for kvalifikationer og gennemført gennem akkrediterede institutioner i overensstemmelse med den vedtagne nye voksenundervisningslov. Der er tale om mindst 25 uddannelsesprogrammer. Systemet skal indeholde et færdighedskatalog, der kortlægger eksisterende og nødvendige færdigheder på arbejdsmarkedet, samt en IT-applikation til forvaltning og tildeling af kuponer. Kuponsystemet skal være til gavn for beskæftigede og arbejdsløse med særligt fokus på sårbare grupper (langtidsledige, erhvervsinaktive eller unge NEET'er). |
|
292 |
C4.1. R3-I1 |
T |
Brug af uddannelsesvouchers |
|
Nummer |
0 |
30 000 |
Q2 |
2026 |
Kuponer, der tildeles mindst 30 000 unikke modtagere, heraf mindst 12 000 langtidsledige, inaktive eller unge NEET'er. |
|
293 |
C4.1. R4 |
M |
Ikrafttrædelse af ændringerne til lov om mindsteløn |
Ikrafttrædelse af loven om ændring af lov om mindsteløn |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Den nye lov om mindsteløn udelukker de forskellige løntillæg fra mindstelønnen og kræver minimumsforhøjelser for overarbejde, natarbejde, søndage og helligdage. Den skal også forbyde muligheden for at give afkald på mindstelønnen for at forhindre misbrug, styrke kontrollen med kontrolorganerne og omdefinere sanktionerne for lovovertrædere. |
|
294 |
C4.1. R4 |
M |
Vedtagelse af loven om bekæmpelse af sort arbejde og den nye arbejdslov |
Ikrafttrædelse af loven om bekæmpelse af sort arbejde og loven om ændring af arbejdsloven |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Den ændrede eller nye arbejdsmarkedslov regulerer arbejde og platformsarbejde, begrænser antallet af på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter, styrker retten til at arbejde for andre arbejdsgivere og reviderer den 65-årige pensionsklausul, ændrer bestemmelserne om finansiering af sygeorlov og fratrædelsesgodtgørelse for arbejdstagere ved pensionsalderen, tilskynder til yderligere beskæftigelse og deltidsbeskæftigelse og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og arbejdssted og mindsker den kønsbestemte lønforskel. Den nye eller ændrede lov om bekæmpelse af sort arbejde skal definere sort arbejde og alle dens former, styrke tilsynet og fastsætte bestemmelser om forseelser, regulere processen med at overføre arbejdstagere fra sort arbejde til registreret arbejde. |
|
295 |
C4.1. R4 |
T |
Forøgelse af mindstelønnen i forhold til den gennemsnitlige bruttoløn i 2024 til 50 % i |
|
% (i procent) |
46,29 |
50 |
Q1 |
2025 |
I samråd med arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med ekspertpanelet for overvågning og analyse af udviklingen i mindstelønnen forhøjes mindstelønnen til 50 % af gennemsnitslønnen fra det foregående år. |
|
296 |
C4.1. R4 |
T |
Reduktion af andelen af tidsbegrænsede kontrakter til 17 % |
|
% (i procent) |
18,1 |
17 |
Q2 |
2026 |
Ændringer af arbejdsretten skal skabe betingelserne for at reducere antallet af tidsbegrænsede kontrakter, som forventes at falde fra 18,1 % til højst 17 %. |
S. KOMPONENT 4.2: FORBEDRING AF PENSIONSSYSTEMET GENNEM ØGET PENSIONSTILSTRÆKKELIGHED
Denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan har til formål yderligere at styrke pensionssystemets bæredygtighed, navnlig ved at tilskynde til længere arbejdsliv, styrke den anden pensionssøjle og øge de laveste pensioner. Det overordnede mål med reformen i denne komponent er at forbedre pensionernes tilstrækkelighed og bæredygtighed.
S.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C4.2 R1 — Forøgelse af pensionernes tilstrækkelighed gennem en fortsat pensionsreform
Formålet med denne reform er tre: i) forbedring af pensionernes tilstrækkelighed, navnlig for modtagere med den laveste indkomst, ii) forbedring af pensionssystemets bæredygtighed gennem styrkelse af den anden pensionssøjle og iii) styrkelse af reformindsatsen på længere sigt på en socialt inklusiv måde ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der inddrager alle centrale interessenter og arbejdsmarkedets parter.
For at forbedre pensionernes tilstrækkelighed skal reformen omfatte:
-En forhøjelse af minimumspensionen med mindst 3 % i faste priser (dvs. ud over den regelmæssige indeksering)
-Ændringer i beregningen af efterladtepensionen, som resulterer i en stigning i den samlede pensionsindkomst på mindst 10 % for personer, der modtager efterladtepension, og indførelse af muligheden for at anvende en del af efterladtepensionen ud over en personlig pension til personer med lavere pension (både alders- og invalidepension) på betingelser, der vedrører alder og indkomst.
Med henblik på at styrke den anden pensionssøjle skal reformen omfatte:
-Udvidelse af omfanget af støtteberettigede investeringer i pensionsfonde under anden søjle
-Regeringens vedtagelse af en konklusion om rapporten om omkostningseffektivitetsanalyser af obligatoriske pensionsfondes investeringer i statsejede virksomheder.
For at puste nyt liv i reformbestræbelserne i pensionssystemet skal reformen omfatte:
-Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal analysere situationen i pensionssystemet med henblik på at forbedre pensionernes tilstrækkelighed og sikre pensionssystemets bæredygtighed.
-Gennemførelse af arbejdsgruppens konklusioner gennem lovgivningsmæssige ændringer.
Foranstaltningerne i denne reform gennemføres ved ændringer af pensionsforsikringsloven.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
S.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
297 |
C4.2. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer til pensionsforsikringsloven |
Ikrafttrædelse af den nye eller ændrede lov om pensionsforsikring. |
|
|
|
Q1 |
2023 |
Ændringerne af pensionsforsikringsloven skal forhøje den minimumspension og den pensionsfaktor, der anvendes til at beregne størrelsen af efterladtepensionen, for at gøre det muligt at anvende en del af efterladtepensionen ud over en personlig pension (alderdom/invaliditet) på betingelser, der er knyttet til alder og indkomst, til pensionister med lavere indkomst. |
|
298 |
C4.2. R1 |
M |
Vedtagelse af konklusionerne om godkendelse af rapporten om omkostningseffektivitetsanalyser af obligatoriske pensionsfondes investeringer i statsejede virksomheder. |
Regeringens vedtagelse af konklusionerne om accept af rapporten om analyse af rentabiliteten af obligatoriske pensionsfondes investeringer i statsejede virksomheder. |
|
|
|
Q1 |
2024 |
Der skal foretages en ekspertanalyse efterfulgt af en rapport om de analyser, som regeringen har gennemført og godkendt, og for at fastslå, om en ændring af de lovgivningsmæssige rammer i form af kapitaliserede opsparinger er nødvendig for at øge pensionernes tilstrækkelighed under den 2. pensionssøjle. |
|
299 |
C4.2. R1 |
T |
En stigning på mellem 10 % og 15 % i den samlede pensionsindkomst for modtagere af den omdefinerede form for efterladtepension (mindst 10 %). |
|
% (i procent) |
0 |
10-15 |
Q1 |
2025 |
En omdefinering af efterladtepensionsmodellen skal øge efterladtepensionen mellem 10 % og 15 % i alt i forhold til 2014-niveauet. |
|
300 |
C4.2. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer til pensionsforsikringsloven |
Ikrafttrædelsen af den nye eller ændrede lov om pensionsforsikring, som i overensstemmelse med konklusionerne fra arbejdsgruppen om analyse af pensionssystemets situation skal indeholde foranstaltninger til at forbedre pensionssystemets tilstrækkelighed og bæredygtighed. (Offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende) |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal analysere pensionssystemets situation og drøfte yderligere muligheder for at forbedre pensionssystemets tilstrækkelighed og bæredygtighed. Den skal bestå af arbejdsmarkedets parter, pensionsforeninger, den akademiske verden, specialiserede konsulenter og andre interesserede parter. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til arbejdsgruppens konklusioner og henstillinger ved ændring af den lovgivningsmæssige ramme, som skal gøres til genstand for offentlige høringer. |
|
301 |
C4.2. R1 |
T |
Forhøjelse af minimumspensionen med 3 % |
|
% (i procent) |
0 |
3 |
Q1 |
2026 |
En stigning i minimumspensionen på i alt mindst 3 % i faste priser (dvs. over den regelmæssige indeksering) i forhold til 2020. |
T. KOMPONENT 4.3: FORBEDRING AF DET SOCIALE VELFÆRDSSYSTEM
Denne komponent i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan tager fat på udfordringerne i forbindelse med det sociale velfærdssystem, både med hensyn til sociale ydelser og sociale tjenester. Det overordnede mål med reformerne og investeringerne i denne komponent er at mindske fattigdom, forebygge social udstødelse og udvikle sociale tjenester, der er skræddersyet til sårbare grupper, og derved opbygge et mere modstandsdygtigt samfund.
Komponenten skal omfatte følgende foranstaltninger:
-Forbedring af den lovgivningsmæssige ramme gennem vedtagelse af den nye lov om social velfærd og tre strategiske dokumenter
-At øge tilstrækkeligheden og dækningen af den garanterede minimumsydelse, som er den vigtigste fattigdomsreducerende ydelse på nationalt plan
-Teknisk og funktionel konsolidering af sociale ydelser på nationalt og lokalt plan med indførelse af regelmæssig indeksering og tilpasning af kriterierne for støtteberettigelse
-Harmonisering af prissætningen af sociale tjenesteydelser på tværs af forskellige eksisterende udbydere
-Udvikling af de nye sociale tjenester (sociale mentorordninger og familieassistenter) med henblik på at forebygge institutionalisering og social udstødelse
-Fremme af overgangen til langtidspleje i hjemmet og i nærmiljøet for ældre ved at udvikle ikke-institutionelle tjenester, samtidig med at der tilvejebringes tilstrækkelige indkvarteringskapaciteter udelukkende for personer med behov for langtidspleje uden levedygtig hjemme- og lokalsamfundsbaseret alternativ.
Komponenten vedrører den landespecifikke henstilling om at konsolidere sociale ydelser og forbedre deres evne til at mindske fattigdom (landespecifik henstilling 2.2 og 2019), tilstrækkeligheden af arbejdsløshedsunderstøttelse og forbedring af minimumsindkomstordninger (landespecifik henstilling 2.2 og 2020) samt om bidrag til øget adgang til digital infrastruktur og digitale tjenester (landespecifik henstilling 2.3 og 2020) og fremme af erhvervelse af kvalifikationer (landespecifik henstilling 2.4 og 2020).
T.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C4.3 R1 — Gennemsigtighed og tilstrækkelighed af sociale ydelser i det sociale beskyttelsessystem
Formålet med denne foranstaltning er at øge tilstrækkeligheden af de vigtigste sociale ydelser, der er målrettet de mest sårbare samfundsgrupper, og bidrage til at mindske uligheder, administrative byrder og øge systemets gennemsigtighed. Desuden skal reformen muliggøre hurtigere og mere effektiv levering af ydelser ved at samle eksisterende sociale ydelser i én enkelt ydelse. Formålet med reformforanstaltningen er at opnå bedre dækning og retfærdighed ved at forbedre berettigelsen til og tilstrækkeligheden af fordelene. Nogle aspekter af denne reform forventes gradvist at blive indfaset over en længere periode, mens andre kan gennemføres hurtigere. Derfor vil reformen kræve ændringer af en del af lovgivningen på to tidspunkter.
Reformen medfører følgende ændringer af de sociale ydelser, som skal medtages i den nye lov om social velfærd:
-Kombinering af boligudgifter og varmetilskud
-Forhøjelse af grundbeløbet for den garanterede minimumsydelse til 1 000 HRK og 25 % til børn og lempelse af de vanskeligste kriterier for støtteberettigelse, herunder en forhøjelse af indkomsttærsklen til 1 000 HRK.
Reformen skal også omfatte vedtagelsen af den nationale plan mod fattigdom og social udstødelse 2021-2027 med henblik på at:
-Fastsætte et mål om at reducere andelen af personer udsat for fattigdomsrisiko til mindre end 15 % i forhold til en basislinje på 18,3 % for 2019 og gennemførelsesplanen
-Sikre forhold, der effektivt mindsker fattigdom og social udstødelse og forbedrer dagligdagen for personer, der er truet af fattigdom, navnlig for dem, der oplever alvorlige materielle afsavn.
-Identificere udviklingsprioriteter for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og anerkende særlige systemrelevante krav i forbindelse med sårbare grupper.
Reformen skal omfatte vedtagelse af loven om ændring af loven om social velfærd eller loven om integrerede sociale ydelser til:
-Ændre den garanterede minimumsydelse ved at forhøje grundbeløbet til 1 200 HRK og med mindst 25 % for husstande med børn og sikre fuld integration af den garanterede minimumsydelse med andre sociale ydelser, der trådte i kraft den 1. januar 2025
-På grundlag af resultaterne af ekspertanalysen præcisere omfanget af sammenlægningen af ydelser med de samme funktioner og omfatte foranstaltninger til forbedring af dækningen, tilstrækkeligheden og målretningen af sociale ydelser med særligt fokus på personer, der lider af vedvarende fattigdom.
-Indeholde bestemmelser om evaluering og overvågning af de sociale ydelsers effektivitet og tilstrækkelighed
-Indføre indeksering som standardtræk ved sociale ydelser.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C4.3 R1-I1 — Forbedring af digitaliseringen af det sociale sikringssystem mellem det nationale og det lokale niveau
Formålet med denne investering er at videreudvikle den funktionelle adgang til alle tilgængelige data om sociale ydelser for hver enkelt støttemodtager. I samarbejde med skatteforvaltningen skal genindvinding af indkomst, der er omfattet af skatte- og bruttoindkomstfortegnelser (EDIP), og udvidelsen af rapporten om bruttoindkomst, indkomstskat, tillægsskat og obligatoriske forsikringsbidrag (JOPPD) om sociale ydelser i det sociale beskyttelsessystem gøre det muligt at konsultere data om sociale ydelser for hver enkelt modtager til alle lokale og regionale enheder samt tjenester på nationalt plan.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C4.3 R1-I2 — Udvikling af en webapplikation om muligheden for at modtage sociale ydelser på nationalt plan
Formålet med denne investering er at skabe en webapplikation, der er tilgængelig for borgerne, og som samler sociale ydelser i det sociale beskyttelsessystem på nationalt plan og betingelserne for deres levering. Betingelserne for at opnå 12 typer sociale ydelser i et socialt beskyttelsessystem på nationalt plan skal være tilgængelige i ansøgningen.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C4.3 R2 — Udvikling af sociale mentortjenester
Formålet med denne reform er at sikre tilstrækkelig menneskelig kapacitet til at levere sociale ydelser gennem bedre samarbejde og datadeling til modtagere af garanterede minimumsydelser og ugunstigt stillede grupper af støttemodtagere. Reformen skal indføre en ny social mentorordning rettet mod personer, der er i fare eller allerede befinder sig i en marginaliseret stilling i samfundet, og som skal indgå i den nye lov om social velfærd.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C4.3 R2-I1 — Indførelse af sociale mentortjenester
Formålet med denne investering er at stille den nye sociale mentorordning til rådighed for alle potentielle modtagere, navnlig modtagere af garanteret minimumsydelse, personer med handicap, ofre for vold, hjemløse, migranter, romaer og unge, der forlader det sociale velfærdssystem, personer, der afsoner fængselsstraffe, og medlemmer af andre socialt udsatte grupper. Med henblik på et mere virkningsfuldt og effektivt socialt mentorsystem skal investeringen omfatte udarbejdelse af en protokol om samarbejde og forpligtelser mellem sociale velfærdscentre og beskæftigelse, der etablerer en fælles sagsforvaltning og datadeling.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform C4.3 R3 — Udvikling af lokalsamfundsbaserede tjenester for at forebygge institutionalisering
Formålet med denne reform er at vedtage den nationale plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2027, som skal:
-Identificere prioriteter for udviklingen af sociale tjenesteydelser
-At gennemgå behovene for forskellige former for social omsorg, både ikkeinstitutionelle og institutionelle, med særlig fokus på langtidsledige, personer med handicap, modtagere af garanterede minimumsydelser, ofre for vold og menneskehandel, unge uden pleje, hjemløse, migranter, romaer og personer, der afsoner fængselsstraffe
-Udarbejde en systematisk plan for langtidspleje, der er skræddersyet til modtagernes specifikke behov
-Opstille mål og kriterier for udvikling af boligtjenester for brugere, der funktionelt udelukkende er afhængige af institutionel pleje, og hvis behov ikke kan opfyldes gennem tjenester uden for institutionerne, lokal- og hjemmehjælpstjenester samt andre tjenester, der forbedrer livskvaliteten og giver brugerne mulighed for at bo længere i deres hjem og lokalsamfund
-Tilpasse tjenesterne til at fokusere på at sætte enkeltpersoner i stand til at påvirke deres sociale status ved at gå fra udstødelse til inklusion og arbejde hen imod at udvide deres sociale netværk
-Udvikle en systematisk og integreret langtidspleje af ældre, som prioriterer overgangen fra institutionaliseret pleje til pleje af ældre i hjemmet og i nærmiljøet
-Støtte udviklingen af hjemmetjenester og lokalsamfundsbaserede tjenester for langtidspleje
-Sikre, at der kun er institutionelle tjenester til rådighed for ældre, der funktionelt udelukkende er afhængige af institutionel pleje, og hvis behov ikke kan opfyldes gennem tjenester uden for institutionerne;
-Plan for halvtidshjemmepleje eller hjemmeplejeperioder med stærk præference for hjemmepleje under hensyntagen til tilgængeligheden af tjenester og brugernes behov.
Desuden skal der som led i reformen udvikles standarder for behandling af familieassistenter. Standardisering af faglig praksis i forbindelse med gennemførelsen af familievenlige beskyttelsesforanstaltninger skal bidrage til at forbedre beskyttelsen af børn, voksne med handicap og ældre, udligne kvaliteten af den leverede tjenesteydelse og forebygge institutionalisering ved at levere tjenester direkte i brugernes hjem i samarbejde med andre relevante interessenter på lokalt plan.
Reformen skal omfatte ændringer af den nye lov om social velfærd for at:
-Prioritere afinstitutionalisering inden for langtidspleje for at fremkalde strukturelle ændringer på dette socialpolitiske område
-Muliggøre og fremme koordinering mellem sociale tjenester og sikre en koordineret tilgang på tværs af den brede vifte af kvalitetstjenester, de leverer.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Investering C4.3 R3-I1 — Styrkelse af kapaciteten hos fagfolk i lokalsamfundstjenester
Formålet med denne foranstaltning er at forbedre den menneskelige kapacitet til at levere sociale tjenesteydelser gennem uddannelsesaktiviteter og rekruttering af fagfolk. Investeringen skal finansiere uddannelse af og udstedelse af licenser til 750 rådgivere om retlige foranstaltninger til beskyttelse af familien og 40 familieassistenter. Derudover skal der rekrutteres 400 professionelle arbejdstagere på sociale plejeinstitutioner til at levere ydelser uden for institutionerne. Investeringen skal bidrage til udvikling af og regional adgang til lokalsamfundsbaserede sociale tjenester og styrke erhvervsudøveres kompetencer med hensyn til standardiseret behandling i familie- og juridisk beskyttelsesarbejde for at forhindre institutionalisering af børn, unge og andre socialt sårbare grupper.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C4.3 R3-I2 — Forbedring af digitaliseringen af det sociale velfærdssystem og etablering af forbindelse mellem sociale velfærdscentre og udbydere af sociale tjenesteydelser
Formålet med denne investering er at opgradere applikationen til sociale plejehjem, som forvalter og registrerer procedurer for anerkendelse af individuelle tjenesteudbyderes rettigheder til sociale tjenester. Investeringen skal omfatte integration af applikationen i det fælles IT-system for social velfærd, der udgør en fælles digital platform for overvågning og analyse af data om brugere og velfærdstjenester.
Investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C4.3 R3-I3 — Forbedring af digitaliseringen af det sociale velfærdssystem og indførelse af et system til beregning af priserne på sociale tjenesteydelser
Formålet med denne foranstaltning er at udvikle en ny dataforvaltningsløsning for udbydere af sociale tjenesteydelser, der finansieres over statsbudgettet. Den udviklede dataforvaltningsløsnings vigtigste funktion er automatisk dataindsamling, kvalitetsanalyse og beregning af priser på sociale tjenesteydelser. Investeringen skal finansiere software-, hardware- og uddannelseskrav med henblik på at muliggøre løsningens fulde funktionalitet.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C4.3 R3-I4 — Opbygning og indretning af centre for ældrepleje (hjemme- og lokalsamfundsbaserede tjenester og institutionelle tjenester)
Formålet med denne foranstaltning er at oprette otte centre for ældre, der skal tage sig af 800 ældre voksne, som funktionelt set er helt afhængige af institutionel pleje, og hvis behov ikke kan opfyldes ved hjælp af tjenester uden for institutionerne. Desuden skal centrene for ældre skabe betingelser for, at ældre, der bor i hjemmet, kan få pleje i lokalsamfundene og uden for institutionerne. Placeringen af ældreplejecentre fastlægges gennem en offentlig indkaldelse for at give byer og amter mulighed for at deltage i opbygning og udrustning af centre for ældre, mens udvælgelseskriterierne skal være baseret på evnen til at sikre investeringernes bæredygtighed, den regionale dimension for at opnå selv territorial kapacitetsdækning baseret på kortlægningsanalysen.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
T.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
302 |
C4.3. R1 |
M |
Vedtagelse af den nationale plan mod fattigdom og social udstødelse 2021-2027 |
Vedtagelse af den nationale plan mod fattigdom og social udstødelse vedtaget 2021-2027 |
|
|
|
Q4 |
2021 |
National plan mod fattigdom og social udstødelse vedtaget 2021-2027, som skal:
|
|
303 |
C4.3. R1 |
M |
Vedtagelse af den nye lov om social velfærd |
Ikrafttrædelse af den nye lov om social velfærd |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Den nye lov om social velfærd indfører følgende ændringer:
|
|
304 |
C4.3. R1 |
T |
Modtagere af den garanterede minimumsydelse |
|
Nummer |
56 905 |
68 000 |
Q4 |
2023 |
- |
|
305 |
C4.3. R1 |
M |
Vedtagelse af en normativ regel om funktionelt integrerede sociale ydelser |
Ikrafttrædelse af lov om social velfærd eller lov om inklusivt supplement |
|
|
|
Q4 |
2024 |
Ændringer af loven om social velfærd eller det inklusive supplement til integrerede sociale ydelser, som:
|
|
306 |
C4.3. R1 |
T |
Fattigdomsrisikosats efter sociale overførsler |
|
Procentsats |
18,3 (2019) |
16,5 |
Q4 |
2025 |
|
|
307 |
C4.3. R1-I1 |
T |
Lokale forvaltningsenheder har adgang til data om sociale ydelser for hver enkelt støttemodtager |
|
Procentsats |
0 |
1 |
Q4 |
2025 |
Alle lokale og regionale myndigheder skal have funktionel adgang til alle tilgængelige data om sociale ydelser for hver enkelt modtager. I samarbejde med skatteforvaltningen skal genindvinding af indkomst, der er omfattet af skatte- og bruttoindkomstoplysninger (EDIP), og udvidelsen af rapporten om bruttoindkomst, indkomstskat, tillægsskat og obligatoriske forsikringsbidrag (JOPPD) om sociale ydelser i det sociale beskyttelsessystem gøre det muligt at konsultere data om sociale ydelser for hver enkelt modtager til alle lokale og regionale enheder samt tjenester på nationalt plan. |
|
308 |
C4.3. R1-I2 |
M |
Digital tilgængelighed af oplysninger om sociale ydelser på nationalt plan |
Udviklet og funktionsdygtig webapplikation til at give oplysninger om sociale ydelser med gennemførte kriterier og betingelser for at opnå 12 typer sociale ydelser i et socialt beskyttelsessystem på nationalt plan |
|
|
|
Q4 |
2024 |
På grundlag af projektdokumentationen og en teknisk specifikation skal der udvikles en webapplikation, som gøres tilgængelig for alle borgere. Ansøgningen skal give adgang til oplysninger om alle eksisterende sociale sikringsydelser i det sociale beskyttelsessystem og den vejledende mulighed for at opnå dem på nationalt plan. Kriterierne og betingelserne for at opnå 12 typer sociale ydelser i et socialt beskyttelsessystem på nationalt plan skal være tilgængelige i ansøgningen. |
|
309 |
C4.3. R2 |
T |
Uddannelse af fagfolk inden for social mentorordning |
|
Nummer |
0 |
220 |
Q2 |
2022 |
Uddannelsen af sociale mentorer skal foregå gennem 15 moduler og gennemføres af 220 fagfolk. Denne tjeneste skal følge principperne for det sociale erhverv og supplere allerede eksisterende aktiviteter i sociale velfærdscentre. Den skal omhandle behovet for at samarbejde med andre samfundsbaserede udbydere af sociale tjenesteydelser og behovet for aktivt at inddrage modtagerne af sociale velfærdssystemer i at overvinde deres egen sociale udstødelse. |
|
310 |
C4.3. R2 |
T |
Beskæftigelse af fagfolk inden for sociale mentorordninger |
|
Nummer |
0 |
220 |
Q4 |
2025 |
Ansættelse af 220 fagfolk inden for social mentorordning, der har afsluttet uddannelsen i social mentorordning, skal skabe en forudsætning for at oprette en social mentorordning for dårligt stillede og socialt udstødte grupper af støttemodtagere, som skal modtage individualiseret tilgang og empowerment i form af udvikling af de færdigheder, der er nødvendige for aktiv integration på arbejdsmarkedet og i livet i samfundet. |
|
311 |
C4.3. R2-I1 |
T |
Sociale mentortjenester ydet til støttemodtagerne |
|
Nummer |
0 |
30 000 |
Q4 |
2025 |
Indførelsen af en social mentorordning skal bidrage til rekruttering af langtidsledige og andre socialt udstødte grupper. Gennem gradvis indførelse af den sociale mentorordning, som skal være tilgængelig i alle 118 sociale velfærdscentre, herunder deres datterselskaber, og i sidste ende gøre tjenesten til aktiv gavn for mindst 30 000 brugere. |
|
312 |
C4.3. R3 |
M |
Vedtagelse af den nationale plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2027 |
Vedtagelse af den nationale plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2027 |
|
|
|
Q3 |
2021 |
-Den nationale plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2027 skal fastlægge prioriteter for udviklingen af sociale tjenester og skitsere behovene hos alle brugergrupper for forskellige former for pleje, både ikkeinstitutionel og institutionel, med henblik på at opnå en systematisk og holistisk plejeplan, der er skræddersyet til brugernes behov. Planen skal også definere og fastsætte de kriterier, der er nødvendige for at udvikle boligtjenester, hjemmebaserede og lokale tjenester samt andre tjenester, der forbedrer livskvaliteten og giver brugerne mulighed for at blive længere i deres hjem og i lokalsamfundet. Planen skal også skitsere indførelsen af en social mentorordning samt overgangen fra institutionelle tjenester til hjemme- og lokalsamfundsbaserede tjenester inden for ældrepleje, som skal:
|
|
313 |
C4.3. R3 |
M |
Vedtagelse af standarder for behandling af familieassistenter |
Vedtagelse af standarder for behandling af familieassistenter |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Udviklede standarder til regulering af familieassistenters aktiviteter skal muliggøre harmoniseret levering af tjenester på stedet i modtagerens hjem i samarbejde med andre interessenter på lokalt plan. |
|
314 |
C4.3. R3-I1 |
T |
Styrkelse af den menneskelige kapacitet til at levere lokalsamfundsbaserede tjenester |
|
Nummer |
0 |
400 |
Q4 |
2024 |
Forebyggelsen af institutionalisering skal opnås ved, at der rekrutteres nye fagfolk i sociale tjenester til at levere tjenester uden for institutionerne, og ved at uddanne og autorisere rådgivere i retlige foranstaltninger til beskyttelse af familien. Der skal navnlig gennemføres løbende og målrettet uddannelse og udstedelse af licenser til fagfolk fra sociale velfærdsinstitutioner med henblik på gennemførelse af retlige familieretlige beskyttelsesforanstaltninger for børn (uddannelse og udstedelse af licenser til i alt 750 fagfolk i socialsektoren — Rådgivere om retlige foranstaltninger til beskyttelse af familien og uddannelse af 30 familieassistenter). Antallet på 400 professionelle arbejdstagere skal rekrutteres på sociale plejeinstitutioner og udbydere af sociale tjenesteydelser. |
|
315 |
C4.3. R3-I2 |
T |
Det fælles informationssystem (SocSkrb-informationssystemet) |
|
Procentsats |
0 |
1 |
Q4 |
2024 |
Formålet med denne investering er at opgradere den sociale plejeapplikation, der forvalter og registrerer procedurer for anerkendelse af rettigheder til sociale tjenester, til et fælles funktionelt IT-system, som vil inddrage alle interessenter i processen med at anerkende rettigheder og levere tjenester til brugeren, således at det bliver muligt at overvåge og analysere data om brugere og tjenester i det sociale velfærdssystem, såsom oplysninger om tilgængelige steder med tjenesteudbydere og priserne på deres tjenester. Den udviklede softwareløsning skal integreres i det eksisterende SocSkrb-informationssystem, der anvendes af sociale velfærdscentre. Endelig skal dette gøre det muligt for alle socialcentre at få it-forbindelse til de sociale tjenesteydere, der finansieres over statsbudgettet. |
|
316 |
C4.3. R3-I3 |
M |
IT-system til beregning af priser for sociale tjenesteydelser og tjenesteudbydere i netværket |
Udviklet og funktionelt IT-system til beregning af priser for alle sociale tjenester og alle tjenesteudbydere i netværket |
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2023 |
IT-datastyringssystem udviklet til automatisk indsamling og analyse af data og beregning af priser for alle typer af leverede sociale tjenester og alle udbydere af sociale tjenesteydelser i netværket. Investeringen skal finansiere software-, hardware- og uddannelseskrav med henblik på at muliggøre løsningens fulde funktionalitet. |
|
317 |
C4.3. R3-I4 |
T |
Opførelse af centre for ældreinstitutioner, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet |
|
Nummer |
0 |
8 |
Q2 |
2026 |
Opførelse og idriftsættelse af ældrecentre skal skabe betingelser for integreret pleje. På grundlag af de data, der stammer fra analysen, er der fastsat bestemmelser om opførelse af otte centre for 800 støttemodtagere udelukkende for personer, som funktionelt set er helt afhængige af institutionel pleje, og hvis behov ikke kan varetages i hjemmet eller lokalsamfundet. Placeringen af ældreplejecentre fastlægges gennem en offentlig indkaldelse for at give byer og amter mulighed for at deltage i opbygning og udrustning af centre for ældre, mens udvælgelseskriterierne skal være styret af evnen til at sikre investeringernes bæredygtighed, den regionale dimension for at opnå selv territorial kapacitetsdækning baseret på kortlægningsanalysen. Alle nye bygninger skal være næsten energineutrale bygninger i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), mens renoveringen af eksisterende bygninger i gennemsnit bør opnå mindst middeldyb renovering som defineret i Kommissionens henstilling om bygningsrenovering eller i gennemsnit opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til forudgående emissioner. For alle bygninger bør der lægges særlig vægt på at sikre sunde indeklimaforhold, brandsikkerhed og risici i forbindelse med øget seismisk aktivitet. |
U. KOMPONENT 5.1: STYRKELSE AF SUNDHEDSSYSTEMETS MODSTANDSDYGTIGHED
Denne komponent i den kroatiske genopretnings- og resiliensplan har til formål at tackle udfordringer, der forværres af covid-19-pandemien, vedrørende sundhedssystemets modstandsdygtighed og bæredygtighed i forbindelse med en forventet levetid under EU-gennemsnittet og svag forebyggende, kronisk og langvarig pleje. Det overordnede mål med reformerne og investeringerne i denne komponent er at forbedre sundhedssystemets effektivitet, kvalitet, tilgængelighed og finansielle bæredygtighed.
Komponenten skal omfatte følgende foranstaltninger:
-Indførelse af nye plejemodeller for patienter med særligt fokus på forebyggelse og kronisk pleje af kræftpatienter
-Funktionel integration af hospitaler og styrkelse af daghospitaler på sekundært og tertiært niveau (horisontalt og vertikalt)
-At øge andelen af specialister i familien i forhold til det samlede antal læger, der er ansat generelt, og familiehold
-Forbedring af det digitaliserede system for fælles indkøb med henblik på at inddrage provinsejede hospitaler med henblik på at opnå betydelige besparelser i systemet og forbedre kvaliteten
-Udbredt anvendelse af et centralt forberedelsessystem på 8 hospitaler og indførelse af et system til distribution af kontorterapi på 40 hospitaler.
Komponenten skal bidrage til at efterkomme den landespecifikke henstilling om styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed, en afbalanceret geografisk fordeling af sundhedspersonale og -faciliteter, tættere samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer og investeringer i e-sundhed (landespecifik henstilling 1.2 og 2020) samt bidrag til øget adgang til digital infrastruktur og digitale tjenester (landespecifik henstilling 2.3 og 2020) og fremme af erhvervelse af færdigheder (landespecifik henstilling 2.4 og 2020).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
U.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C5.1 R1 — Forbedring af sundhedssystemets effektivitet, kvalitet og tilgængelighed
Formålet med denne foranstaltning er at øge lige adgang til primær sundhedspleje, navnlig i landdistrikter, fjerntliggende områder og ø-områder, ved at forbedre udbuddet og kvaliteten af tjenesterne hos praktiserende læger (alment praktiserende læger) og dermed mindske byrden på hospitalerne. For bedre at kunne spore sundhedsresultaterne skal rammen for vurdering af sundhedssystemernes resultater fastlægges med henblik på at bidrage til skabelsen af centrale præstationsindikatorer i henhold til en defineret metode med det formål at knytte foranstaltningerne sammen med de mål, der er fastsat i de nationale strategidokumenter og reformer, og forbedre rettidigheden af de sundhedsdata, der er til rådighed til strategisk og politisk analyse.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2022.
Investering C5.1 R1-I1 — Indførelse af mobile apoteker i den primære sundhedspleje
Formålet med denne investering er at levere lægemidler i områder, hvor der ikke findes apoteker, ved at købe fire mobile apoteker i form af campingvogne og fire apoteker i form af både. Denne investering forventes at få en positiv indvirkning på de perifere områders demografi og livskvalitet. Denne foranstaltning skal fokusere på at dække visse fjerntliggende områder, navnlig på øer og landdistrikter på fastlandet, for at opnå fuld dækning af apotekertjenester i Kroatien. Desuden skal det øge tilgængeligheden af apotekertjenester for både beboere og turister (i spidsbelastningsperioder) for at forbedre livskvaliteten og bidrage til befolkningstilvæksten i landdistrikter, fjerntliggende områder og ø-områder.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. september 2024.
Investering C5.1 R1-I2 — Mobile ambulante behandlingsenheder
Formålet med denne foranstaltning er at oprette et mobilt primært ambulant behandlingssystem i landdistrikter, fjerntliggende områder og ø-områder, der forvaltes af sundhedsministeriet i samarbejde med lokale og regionale myndigheder samt sundhedscentre. Investeringen skal omfatte kortlægning af den kapacitet, der er nødvendig for at nå målet om en dækning på 80 % mobile primære ambulante sundhedsydelser i landdistrikter, fjerntliggende områder og ø-områder. Desuden skal der udarbejdes en kontraktmodel for at sikre tjenestens finansielle bæredygtighed på lang sigt. Desuden skal investeringen udvikle særlige sundhedsstandarder i forhold til særlige forhold i landdistrikter, fjerntliggende områder og øer, idet der tages hensyn til behovene hos alle indbyggere i disse områder, herunder den ældre og mindre mobile befolkning. Sundhedsministeriet administrerer uddannelsen med henblik på at øge mobile teams kapacitet til primær sundhedspleje for ambulante patienter.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Investering C5.1 R1-I3 — Anlæg og udstyr til klinisk isolering (3, 4 og 1/5 af bygninger) smitsomme sygdomme "Dr. Fran Mihaljević"
Formålet med denne foranstaltning er at opbygge moderne kapacitet til den infektiøse sygdomsklinik "Dr Fran Mihaljević", som er den primære institution med ansvar for at lede indsatsen for at bekæmpe covid-19-pandemier, og hvis bygninger blev beskadiget under jordskælvene i 2020, hvoraf nogle skal nedrives. Samtidig er målet at opnå behandling af smitsomme sygdomme ved hjælp af moderne og innovative teknologier for at reducere behandlingstiden, omkostningerne og yde pleje af høj kvalitet til patienterne. For at nå målet og øge sundhedssystemets modstandsdygtighed inden for dets ansvarsområde og den nødvendige funktionalitet skal projektet omfatte nødvendige foranstaltninger til udskiftning af udstyr. Desuden skal den nye bygning udstyres med moderne diagnoseværktøjer.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
Investering C5.1 R1-I4 — Digital billeddiagnostik fra kliniske hospitalscentre "KBC Split"
Formålet med denne foranstaltning er at opgradere KBC Splits digitale billeddiagnose og dermed forbedre sundhedsplejen inden for forebyggelse, behandling og diagnosticering af sygdomme. Investeringen skal sigte mod at øge kvaliteten af og adgangen til sundhedsydelser for alle kategorier af patienter, forbedre de kliniske resultater og tilvejebringe tidligere diagnosticering af bedre kvalitet, navnlig hos pædiatriske og onkologiske patienter. Det skal navnlig digitalisere sundhedstjenester og -processer, sikre gennemsigtighed i leveringen af sundhedsydelser, optimere brugen af hospitalssystemets ressourcer og sikre fremtidig finansiel stabilitet. Investeringen skal tilpasse rummet til at huse det nyerhvervede medicinske udstyr, herunder Magnetic resonance 3T, Neurointervention digital DSA angio-room, digital diaskopisk RTG-maskine og endoskopisk gastroenterologisk rum.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Investering C5.1 R1-I5 — Opførelse og indretning af den centrale driftsblok "OB Varaždin"
Formålet med denne foranstaltning er at opføre og udruste en central driftsblok med en intensiv behandlingsenhed (Jil), central sterilisering, RTG-diagnostik, transfusioner og medicinsk-biokemiske laboratorier samt anlæggelse af forbindelsesgange til eksisterende medicinske faciliteter. Denne investering forventes at optimere ressourcerne i hospitalssystemet, øge patientsikkerheden og skabe passende betingelser for sundhedspersonalets arbejde. Desuden forventes det, at patienternes kvalitet og sikkerhed øges, når de flytter fra afdeling til enhed, ved at samle moderne og funktionelle rum for alle de tilknyttede aktiviteter i driftsblokken. General Hospital (OB) Varaždin skal omstille fra hospitalet af pavillontypen til en enkelt funktionelt forbundet bygning som helhed, og dette forventes også at sikre finansiel bæredygtighed.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C5.1 R1-I6 — Digital billeddiagnostik klinisk hospital "KB Dubrava"
Formålet med denne foranstaltning er at købe digitalt radiologisk udstyr til KB Dubrava Clinical Institute for Diagnostic and Intervention Radiology, der leverer service til mere end 350 000 patienter. Samlet set forventes denne investering i væsentlig grad at forbedre kvaliteten af og adgangen til sundhedsydelser for alle patientkategorier, forbedre diagnosen, behandlingen og overvågningen efter behandlingen og dermed de kliniske resultater for alle patientgrupper, herunder for patienter, der har brug for den mest komplekse behandling på klinikker og hospitalernes organisatoriske enheder. Som følge heraf forventes varigheden af hospitalsindlæggelse, komplikationer, hospitalsindlæggelse på intensivafdelinger, behandlingsudgifter og ventelister at blive reduceret. Investeringen skal omfatte køb af avanceret udstyr.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2023.
Investering C5.1 R1-I7 — Tilrettelæggelse af nye faciliteter til dagkirurgi og endagskirurgi og integreret akut hospitalsindlæggelse og tilpasning af neurokirurgiske klinikker på kliniske hospitalscentre "KBC Sestre Milosrdnice". Formålet med denne foranstaltning er at øge kapaciteten til behandling af patienter med mindst 22 % i forhold til antallet af patienter, der i øjeblikket behandles. Investeringen forventes at forbedre sundhedsydelsernes kvalitet betydeligt for ca. 700 000 patienter, der behandles af KBC, hvoraf ca. 300 000 er nødsituationer, og ca. 40 000 patienter behandles på daghospitaler og kirurgiske indgreb. Foranstaltningen skal udstyre nye faciliteter til hospitalsindlæggelse og endagskirurgi og integreret hospitalsindlæggelse og tilpasse Neurokirurgisk klinik i Det Kliniske Hospital Centre (KBC) Sestre Milosrnice.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C5.1 R1-I8 — Forberedende behandling af patienter med lægemiddelresistent epilepsi på sygehuset "KB Dubrava"
Formålet med denne foranstaltning er at videreudvikle Institute of Neurology KB Dubrava samt de præoperationelle metoder og behandlinger af epilepsi hos farmaceutresistente patienter. Investeringen skal omfatte anskaffelse af avanceret udstyr og tilpasning af rumlig kapacitet.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2023.
Investering C5.1 R1-I9 — Udvikling af klinisk hospitalscenter "KBC Zagreb", trin III — udstyr til medicinsk og ikke-medicinsk udstyr
Formålet med denne foranstaltning er at sikre, at de nødvendige tekniske betingelser er til stede for at optimere gennemførelsen af de eksisterende former for pleje og udviklingen af nye tjenester, gøre det muligt at anvende moderne teknologi og øge adgangen til pleje på det tertiære og kvaternære sundhedsniveau. Som led i udviklingsprojektet for Clinical Hospital Centre (KBC) Zagreb skal investeringen købe medicinsk og ikke-medicinsk udstyr. Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
Reform C5.1 R2 — Indførelse af en ny plejemodel for centrale sundhedsudfordringer
Formålet med denne foranstaltning er at forbedre og harmonisere kvaliteten af sundhedsydelserne ved at udvikle integrerede kliniske e-retningslinjer. Systemet skal have en veldefineret tilrettelæggelse af behandlingen gennem et nationalt netværk, også centrale kliniske retningslinjer og patientsporing, som fastlægger de konkrete trin i behandlingen og acceptable ventetider.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2025.
Investeringer (C5.1 R2-I1) — Indkøb af udstyr til forebyggelse, diagnosticering og behandling af kræftpatienter
Formålet med denne foranstaltning er at sikre optimal behandling af alle onkologiske patienter i Kroatien straks i behandlingen ved hjælp af moderne strålebehandlingsmetoder for at optimere anvendelsen af udstyret og kontrollere strålebehandlingsprocessens kvalitet og dermed forbedre kvaliteten af tjenesterne og forbedre sundhedsresultaterne ved behandling af onkologiske patienter. Foranstaltningen indebærer følgende foranstaltninger, der skal gennemføres: Opførelse af fjorten bunkere til lineære siteringsacceleratorer), radioterapiudstyr, treogtyve VMAT-lineære acceleratorer, tre lineære SBRT-acceleratorer, fem HDR-brachyterapi, seks CT-simulator, udstyr til stråleterapi, dosimetri, fastgørelsesudstyr.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investeringer (C5.1 R2-I2) — erhvervelse og indførelse af udstyr til oprettelse af det nationale onkologiske netværk og den nationale onkologiske database
Formålet med denne foranstaltning er at skabe et nationalt netværk for den nationale onkologiske database, der forbinder og registrerer data fra hospitalernes informationssystemer og andre systemer ved hjælp af automatik, kompatible og parallelt med hospitalernes IT-systemer, hvilket er en yderligere byrde for sundhedspersoner. Desuden skal den oprette en fælles, ensartet IT-platform for sammenkobling, overvågning og optimal behandling af onkologiske patienter, muliggøre planlægning af organisatoriske og strukturelle ændringer, identificere risici og grundlaget for gennemførelse af yderligere trin i strategien, herunder oprettelse af et strålebehandlingsnetværk. I det omfattende nationale netværk af onkologiske data på IT-platformen skal alle patienter modtage onkologisk behandling i henhold til retningslinjer og en enkelt/supplerende database om kvaliteten af onkologisk behandling.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform C5.1 R3 — Indførelse af et system for strategisk forvaltning af menneskelige ressourcer på sundhedsområdet
Denne reform har til formål at øge adgangen til sundhedspleje for borgere, navnlig i landdistrikter og mindre tætbefolkede områder, samtidig med at effektiviteten af akut medicin forbedres, og der sikres et effektivt sundhedssystem af høj kvalitet. For at nå dette mål skal der gennemføres specialistuddannelse for sundhedspersoner, navnlig læger på det primære sundhedsniveau samt for sygeplejersker og teknikere inden for akutmedicin, således at der opnås en afbalanceret geografisk fordeling af sundhedspersonalet og tilstrækkelig beskæftigelse af netværket af offentlige sundhedstjenester. Reformen omfatter endvidere vedtagelse af den nationale plan for sundhedsudvikling 2021-2027, som skal:
— Definere udviklingsbehovene for at opnå et fleksibelt, effektivt og holistisk forvaltet sundhedssystem
— Angive foranstaltninger til vellykket sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
— Indføre koordinering af sundhedstjenesteydere og omdannelse af behandlings- og rehabiliteringsmodeller til aktiv forvaltning af behandlingsprocessen på alle stadier og niveauer
— Definere integration af sundhedstjenester og social omsorg og udvikling af integrerede modeller for langtidspleje
— Indføre foranstaltninger til kontrol og forbedring af sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden
— Forbedre bestemmelserne om personaleforvaltning.
— Indføre specifikke mål, som indirekte bidrager til at nå det strategiske mål, der er fastsat i den nationale reformstrategi senest i 2030. Stigningen i antallet af sundhedsår i den forventede levetid skal bidrage med:
— Fremme af en sund livsstil og sygdomsforebyggelse, som er et af de største folkesundhedsproblemer
Forbedring af sundhedsydelsernes kvalitet gennem øget effektivitet, sikkerhed, tilgængelighed og funktionel integration på alle niveauer og dele af sundhedsplejen
Indførelse af den nye plejemodel for centrale sundhedsudfordringer såsom hjerte-kar-sygdomme, onkologiske og sjældne sygdomme og diabetes for at forlænge levetiden og forbedre livskvaliteten
— Gøre sundhedssystemet til et ønskeligt sted for beskæftigelse gennem strategisk styring og dermed sikre det optimale antal og fordelingen af medarbejdere i sundhedssystemet
Forbedring af sundhedsvæsenets finansierings- og forvaltningsmodel.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. september 2021.
Investering C5.1 R3-I1 — Centrale midler til specialiseringer
Formålet med denne foranstaltning er at sikre, at alle sundhedsydelser er tilstrækkeligt tilgængelige for offentligheden, også i betragtning af manglen på læger som følge af lægernes pensionering, manglende interesse i at acceptere job i landdistrikter og ugunstigt stillede miljøer, herunder øer, og udvandringen af unge læger til udlandet. Investeringen skal sikre specialuddannelse for sundhedspersoner, læger på det grundlæggende primære sundhedsniveau samt inden for folkesundhed.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C5.1 R3-I2 — Specialundervisning af sygeplejersker og teknikere inden for akutmedicin
Formålet med denne foranstaltning er at tilbyde specialuddannelse af sygeplejersker og teknikere inden for akutmedicin, så de kan arbejde selvstændigt i akutte lægetjenester. Uddannelsen skal gøre det muligt at tilbyde en bredere vifte af sundhedsydelser til akutte patienter, og et stort antal indgreb vil ikke kræve direkte tilstedeværelse af en læge. Desuden skal foranstaltningen gøre det muligt at udfase læger, der arbejder i ambulant akut lægetjeneste, og dermed dække manglen på læger i hospitalssystemet, hvilket vil føre til en bedre rationalisering af akut lægehjælp.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform C5.1 R4 — Sikring af sundhedssystemets finansielle bæredygtighed
Formålet med denne foranstaltning er at afhjælpe den uholdbare stigning i restancer, inkonsekvente procedurer og indkøb af dyre lægemidler i sundhedssystemet med henblik på at opnå et finansielt bæredygtigt offentligt sundhedssystem ved at gennemføre en ensartet standard for forberedelse, kontraktindgåelse og gennemførelse af procedurer, der påvirker måder og muligheder for at levere sundhedsydelser. Reformen skal omfatte en revision af de lovgivningsmæssige rammer bestående af sundhedsloven og loven om obligatorisk sygeforsikring med følgende elementer:
-Forbedring af organisationen af akutte medicinske aktiviteter på instituttet for akutmedicin og udførelse af operationelle opgaver gennem definerede organisatoriske enheder
-Omorganisering af den offentlige sundhedstjeneste med henblik på at øge dens effektivitet med særligt fokus på forebyggelse og tidlig diagnosticering, forbedret beredskab i nødsituationer og særlige omstændigheder (pandemier)
-Overførsel af rettigheder til forvaltning af hospitaler fra amterne og byen Zagreb til Republikken Kroatien med henblik på at opnå en effektiv udnyttelse af den eksisterende kapacitet og forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedsydelser ved at omorganisere hospitalsforvaltningsmodellen
-Afkortning af ventetiden for individuelle lægetjenester, optimering og bedre fordeling af de tilgængelige sundhedsressourcer fra den obligatoriske sygesikring for at opnå mere tilgængelige sundhedsydelser for de forsikrede
-Styrke bestemmelserne om finansiel forvaltning og samtidig garantere den finansielle kapital med henblik på at opnå finansiel stabilitet i det offentlige sundhedssystem
-Lovgivningsmæssige ændringer for at sikre rettidig opfyldelse af betalingsforpligtelserne for den kroatiske sygesikring (HZZO).
Reformen skal nå følgende mål:
-Der skal være gennemført en funktionel integration af mindst 8 hospitaler.
-Mindst 85 % af de indkøbskategorier, der tegner sig for mindst 80 % af de samlede offentligt forvaltede hospitalsudgifter, indkøbes gennem en fælles udbudsprocedure.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C5.1 R4-I1 — Central forberedelse af parenterale forberedelser på 8 kroatiske hospitaler
Formålet med denne foranstaltning er at indføre et centralt forberedelsessystem for mindst 75 % af de parenterale præparater på 8 hospitaler med henblik på at sænke omkostningerne og sikre det højeste sikkerhedsniveau ved brug af parenteral medicin, forebygge medicineringsfejl, yderligere hospitalsindlæggelsesdage og mindske byrden for læger og sygeplejersker i hospitalsafdelingen. Foranstaltningen skal sikre lægemidlets sporbarhed fra ordinerende til patient og automatisering af genereringen af behandlingsdata som grundlag for overvågning af behandlingsresultater.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C5.1 R4-I2 — Indførelse af et system til distribution af kontorterapi på 40 kroatiske hospitaler
Formålet med denne foranstaltning er at bidrage til at øge patientsikkerheden, forebygge medicineringsfejl, kontrollere lægemiddellagre og øge patienternes fortalervirksomhed, hvilket vil føre til bedre samlede behandlingsresultater. Investeringen skal indføre et distributionssystem for kontorterapi på 40 hospitaler og forbedre plejens kvalitet og nøjagtighed, idet der tages hensyn til stadig vigtigere farmakoøkonomiske resultater, som gør det muligt at opretholde og yderligere forbedre kvaliteten af distribution af terapi.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Investering C5.1 R4-I3 — Digitalisering af sporing af lægemidler gennem sundhedsinstitutioner på sundhedsvæsenets sekundær- og tertiærniveau
Formålet med denne foranstaltning er at digitalisere lægemiddelvejen for at gøre det muligt for det kroatiske sundhedssystem at overvåge forbruget af lægemidler. Denne investering forventes at mindske den administrative og finansielle byrde ved systemet ved at fjerne behovet for alle papirdokumenter, der ledsager lægemidlet, reducere de administrative omkostninger og brugen af lægemidler i afdelinger. Det skal gøre det muligt at tilvejebringe farmakopéepidemiologiske data til støtte for en mere systematisk planlægning, overvågning og evaluering af alle sundhedsrelaterede processer.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C5.1 R4-I4 — Udvikling af et system til overvågning og forebyggelse af mangel på lægemidler i Kroatien
Formålet med denne foranstaltning er at indføre en målrettet forvaltning af data om lagre af lægemidler, der skal gøre det muligt at opnå mere effektive lægemidler og sikre, at lægemidler er tilgængelige til den bedst mulige pris. Desuden skal der med foranstaltningen indføres et operationelt, præcist system til overvågning og analyse af omsætningen af visse lægemidler, som skal give Kroatien en model og et værktøj til at foregribe og forebygge mangel på lægemidler.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Investering C5.1 R4-I5 — Indførelse af et system til overvågning af behandlingsresultater for ambulant behandling med fokus på kroniske patienter på offentlige apoteker
Formålet med denne foranstaltning er at opnå en mere systematisk planlægning, overvågning og evaluering af omkostningseffektiviteten af investeringer i farmakoterapi for patienter, der ikke er hospitaler. Systemet til overvågning af resultaterne af ikke-hospitalsrelaterede kroniske patienter på offentlige apoteker indføres. Modellen skal gøre det muligt for det kroatiske sundhedssystem fuldt ud og på gennemsigtig vis at overvåge resultaterne af behandlinger og forbedre forståelsen af de forskellige resultater af indkøbte lægemidler. Den skal desuden gøre det muligt at oprette værdifulde farmako-epidemiologiske databaser.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Investering C5.1 R4-I6 — Affaldsforvaltning på kliniske hospitaler KBC Zagreb
Formålet med denne foranstaltning er at reducere omkostningerne til bortskaffelse og transport af medicinsk affald betydeligt, øge hygiejnekvaliteten, forbedre personalets sikkerhed og reducere vægten og mængden af forarbejdet medicinsk affald. Desuden skal det bidrage til at mindske den negative indvirkning på miljøet ved at reducere emissionerne til miljøet og afbøde de risici, der opstår i forbindelse med transport af smittefarligt affald. Investeringen skal i overensstemmelse med de skadelige virkninger for klimaet bygge forbrændingsanlæg og støttefaciliteter til bortskaffelse og behandling af ikke-genanvendeligt farligt medicinsk affald, der produceres på stedet af KBC Zagreb. Dette projekt omfatter opførelse af et moderne anlæg til håndtering af medicinsk affald bestående af:
-Nedkølet opbevaring af ikke-genanvendeligt farligt medicinsk affald i overensstemmelse med alle bestemmelser om opbevaring af denne type affald
-Linjer til håndtering af farligt affald, der ikke kan genanvendes
-Strækninger til energiudnyttelse af ikke-genanvendeligt farligt medicinsk affald med røggasrensningssystem og kontinuerligt emissionsovervågningssystem
-Moderne automatiske linjer til vask af beholdere
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.
Reform C5.1 R5 — e-sundhed
Formålet med denne foranstaltning er at forbedre forvaltningskapaciteten gennem en mere effektiv anvendelse af data og tilskynde til innovative sundhedsløsninger for at forbedre forvaltningen af sundhedssystemerne. E-sundhedsreformen skal støtte bestræbelserne på at sikre, at alle mennesker har adgang til de nødvendige sundhedsydelser (herunder forebyggelse, behandling, rehabilitering og palliativ pleje) af tilstrækkelig kvalitet. Reformen skal omfatte vedtagelse af de nationale telemedicinske rammer med henblik på at:
-Udvidelse af anvendelsesområdet for telemedicinske tjenester og sikring af interoperabilitet med det nationale sundhedsinformationssystem og egnethed til fremtidig grænseoverskridende udveksling
-Overførsel af patienters vitale parametre fra akut sundhedstjeneste (HMS) til den fælles beredskabstjeneste (OHBP) og fjernovervågning af ambulante patienter.
-Etablering af overvågning af fjernberedskab (HMS) og en handlingsplan for indførelse af tilsyn og en ramme for overvågning af gennemførelsen på grundlag af dokumenter, situationsanalyse, national ramme og handlingsplan, der er udarbejdet under det tilknyttede tekniske støtteinstrument.
Det nationale informationsstyringssystem for e-sundhed skal omfatte følgende funktioner:
-Regelmæssig rapportering om befolkningens sundhed som grundlag for målrettede sygdomsforebyggelses- og -forvaltningsaktiviteter
-Opbygge national dataanalysekapacitet, herunder integration af sundhedstjenesteydere og patienter med eksisterende infrastrukturer og praksis
-Forbedre den nationale kapacitet til udbredelse af kunstig intelligens og højtydende databehandling, højne niveauet for cybersikkerhed inden for e-sundhed og højtudviklede IT-færdigheder for sundhedspersoner og patienter ved hjælp af avancerede teknologier, navnlig kunstig intelligens
-Gøre det muligt at udvikle nye sundhedstjenester på grundlag af anonymt indsamlede data, der er tilgængelige i sundhedssystemet.
Fem ledsagende investeringer (C5.1 R5-I1 til I5) skal støtte reformen.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Investering C5.1 R5-I1 — Digital integration af operationsteatre og robotkirurgi ved KBC Split
Formålet med denne foranstaltning er at muliggøre en omfattende behandling af patienter med ondartede sygdomme og at integrere optimerende sundhedsforanstaltninger. På denne måde forventes investeringen at forbedre sundhedsresultaterne takket være indførelsen af en ny behandlingsmodel for patienter, navnlig nye avancerede kirurgiske behandlinger. Investeringen vedrører digitalisering af operationsteatre og indkøb af udstyr til avanceret kræftbehandling i KBC Split.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C5.1 R5-I2 — TELECORDIS
Formålet med denne foranstaltning er at digitalisere kardiologiske tjenester, der skal muliggøre løbende overvågning af patienters tilstand, navnlig patienter med kroniske hjertesygdomme. Hurtige og tilgængelige kardiologiske diagnostiske tjenester på primærplejeniveau forventes at bidrage til rettidig påvisning af patienters hjertehelbredsproblemer, rettidig og hensigtsmæssig behandling og løbende overvågning af deres sundhedstilstand. Desuden skal ECG Holters telemedicinske tjeneste give patienter i fjerntliggende områder og landdistrikter adgang til specialistbehandling og dermed øge udbuddet af specialiserede sundhedsydelser i lokale ambulante centre betydeligt, forbedre specialisternes præstationer, forbedre patienternes resultater, reducere ventelisterne og omkostningerne ved at levere sundhedsydelser. Investeringen skal omfatte digitalisering af diagnosticeringsprocesser og gøre det muligt at dele dataene med spredte specialiserede centre.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
Investering C5.1 R5-I3 — Teletransfusion
Formålet med denne foranstaltning er at digitalisere transfusionstjenesten og sikre, at der er en tilkalde-transfusionsspecialist til rådighed for alle hospitaler med transfusionsenheder, hvilket bidrager til en stærk udvikling af telemedicintjenesten gennem digital overførsel af medicinske data og styrker sammenkoblingen mellem alle hospitaler og transfusionsenhederne.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2022.
Investering C5.1 R5-I4 — Digitalisering og integration af operationsrum, der er udstyret med robotkirurgi på det kliniske hospitalscenter "KBC Sestre Milosrdnice"
Formålet med denne foranstaltning er digitalisering af operationsteatre og indkøb af avanceret behandlingsudstyr til nye moderne kirurgiske behandlinger. Digitalisering og integration af operationslokaler skal ændre planlægningen, dokumentationen, lagringen og udvekslingen af data om patienter og typer og metoder til operationel behandling. Robotter skal forbedre kvaliteten af kirurgisk behandling, øge patientsikkerheden, opnå større gennemsigtighed i behandlingen, bedre omkostningskontrol og sundhedsresultater, styrke og konsolidere væsentlige sundhedsinformationsinfrastrukturressourcer, indføre et papirløst sundhedssystem og bidrage til den digitale omstilling.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. december 2023.
Investering C5.1 R5-I5 — Digitalisering og udstyring af diagnosticeringsenheder til kliniske hospitaler "KB Merkur"
Formålet med denne foranstaltning er at digitalisere og udstyre diagnoseenheder, lette overvågningen af diagnostiske udviklingsprocedurer og levere bedre kvalitetstjenester til patienterne. Investeringen skal omfatte køb af det moderne udstyr.
Foranstaltningen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
U.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
318 |
C5.1. R1 |
M |
Vedtagelse af rammen for vurdering af sundhedssystemernes resultater (HSPA) |
Ikrafttrædelse af rammen for vurdering af sundhedssystemernes resultater |
|
|
|
Q3 |
2022 |
I forbindelse med vurderingen af sundhedssystemernes resultater fastlægges der en ramme for måling af sundhedsresultater, der opstilles med centrale præstationsindikatorer i henhold til en defineret vurderingsmetode, og som er knyttet til processen med at forbinde foranstaltninger med de mål, der er fastsat i de nationale strategidokumenter og reformer, dataenes rettidighed og til at forbedre overvågningen af sundhedsresultaterne. |
|
319 |
C5.1. R1 |
T |
Optimering af tid til diagnostisk behandling — ventelister |
|
Antal dage |
400 |
270 |
Q4 |
2023 |
Ventetiden for patienter i diagnostisk behandling skal reduceres til 270 dage fra den nuværende ventelistetidsramme på 400 dage. |
|
320 |
C5.1. R1-I1 |
T |
Adgang til apotekerpleje og medicin |
|
Nummer |
0 |
8 |
Q3 |
2024 |
Der sikres adgang til sundhedspleje for alle beboere og turister på hele Republikken Kroatiens område med tjenester, der i turistsæsonen også leveres på steder og på øer, der ikke har apoteker, eller et apotek, fordi de ikke opfylder betingelserne for afstand til et andet apotek eller antallet af indbyggere, f.eks. den manglende omkostningseffektivitet af deres daglige arbejde i området. For at nå målet skal der indkøbes mindst fire mobile campingapoteker og mindst fire bådapoteker. |
|
321 |
C5.1. R1-I2 |
T |
Levering af mobile primære sundhedsydelser til ambulante patienter |
|
% (i procent) |
0 |
80 |
Q2 |
2025 |
På grundlag af de etablerede retlige rammer opretter sundhedsministeriet (MIZ) i samarbejde med amter og sundhedscentre et mobilt behandlingssystem (primær ambulant plejekøretøj) i 80 % af landdistrikter, fjerntliggende områder og ø-områder. I samarbejde og koordinering med chefen for sundhedscentret skal lægen og sygeplejersken besøge små fjerntliggende steder i et sundhedscenters dækningsområder, hvor der ikke er adgang til tjenesten med det nødvendige medicinske og tekniske udstyr til en familiemedicinsk praksis, og undersøge patienter, praktisere terapi, udstede forskellige recepter og aflægge besøg i hjemmet hos immobile patienter. Antallet af køretøjer bestemmes efter kortlægningsanalyser af den kapacitet, der er nødvendig for at nå målet. |
|
322 |
C5.1. R1-I3 |
T |
Ny bygning i komplekset af klinikken for smitsomme sygdomme Dr. Fran Mihaljević |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q1 |
2026 |
Projektet skal bestå i nedrivning af eksisterende bygninger (3, 4 og 1/5) og opførelse af en ny bygning som en del af komplekset med celleniveau, jordgulve og tre nye etager. Alt nyt byggeri skal som minimum være næsten energineutrale bygninger i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, mens genopbygningen af eksisterende bygninger i gennemsnit skal opnå mindst en mellemhøj renovering som defineret i Kommissionens henstilling om bygningsrenovering eller i gennemsnit opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til den forudgående emission. For alt byggeri skal der lægges særlig vægt på at sikre sunde indeklimaforhold, brandsikkerhed og risici i forbindelse med øget seismisk aktivitet. |
|
323 |
C5.1. R1-I4 |
M |
Modernisering af sundhedstjenesterne i det kliniske hospitalscenter KBC Split |
Indkøbt udstyr til Clinical Institute for Diagnostic and Intervention Radiology KBC Split |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Installation af udstyr til Det Kliniske Institut for Diagnostisk Radiologi og Intervention Radiologi og på Instituttet for Klinisk Nuklear Teknologi samt opførelse og udstyr af et hybrid-endoskopilokale ved Gastroenterologi for at gøre det muligt at indføre nye diagnostiske og terapeutiske procedurer i kliniske hospitalscentre KBC Split. Det installerede udstyr skal som minimum være magnetisk resonans 3T, Neurointervention digital DSA angio-rum, digital diaskopisk røntgenmaskine, endoskopisk gastroenterologisk rum. |
|
324 |
C5.1. R1-I5 |
T |
Central operativ Block med ledsagende indhold på Varaždin General Hospital |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q4 |
2025 |
Opførelse og udrustning af Central Operating Block (COB) -bygningen med intensivafdelinger (Jil), central sterilisering, RTG-diagnostik, transfusioner og medicinsk-biokemiske laboratorier og opførelse af forbindelsesgange til eksisterende medicinske faciliteter. Alt nyt byggeri skal som minimum være næsten energineutrale bygninger i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, mens genopbygningen af eksisterende bygninger i gennemsnit skal opnå mindst en mellemhøj renovering som defineret i Kommissionens henstilling om bygningsrenovering eller i gennemsnit opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til den forudgående emission. For alt byggeri skal der lægges særlig vægt på at sikre sunde indeklimaforhold, brandsikkerhed og risici i forbindelse med øget seismisk aktivitet. |
|
325 |
C5.1. R1-I6 |
T |
Medicinsk udstyr til diagnostik på klinisk hospital (KB) Dubrava |
|
Nummer |
0 |
8 |
Q2 |
2023 |
Indkøb og installation af otte diagnostisk medicinsk udstyr og digitalt radiologisk udstyr til Det Kliniske Institut for Diagnostisk Radiologi og Interventionsradiologi. Alt udstyr skal efter planen installeres gradvist, og alle skal være i drift senest den 30. juni 2023. |
|
326 |
C5.1. R1-I7 |
T |
Nye faciliteter på Klinisk Hospital Centre (KBC) Sestre Milosrdnice |
|
Nummer |
0 |
2 |
Q4 |
2023 |
Det kliniske hospitalscenter (KBC) Sestre milosrnice skal være udstyret med integrerede faciliteter til akut hospitalsindlæggelse, daghospitaler og endagskirurgiske faciliteter med medicinsk udstyr, ikke-medicinsk udstyr og møbler. |
|
327 |
C5.1. R1-I8 |
T |
Medicinsk udstyr til operationel behandling og behandling af patienter med lægemiddelresistent epilepsi på klinisk hospital (KB) Dubrava |
|
Nummer |
0 |
10 |
Q2 |
2023 |
Med henblik på videreudvikling af Instituttet for Neurologi på Klinisk Hospital (KB) Dubrava skal det medicinske udstyr (udstyr) installeres og gøres operationelt senest den 30. juni 2023. Investeringen skal omfatte anskaffelse af udstyr såsom SEEG 256-kanaloptagere, digital EMNG- og EP 12-kanalbilledudstyr. Radiofrekvens- (RF) termokoaguleringsanordning og tilpasning af tilstrækkelig rumlig kapacitet. |
|
328 |
C5.1. R1-I9 |
T |
Udviklingsprojekt for Clinical Hospital Centre (KBC) Zagreb |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q1 |
2026 |
Færdiggørelsen af udviklingsprojektet for Clinical Hospital Centre (KBC) Zagreb omfatter indkøb af nyt medicinsk og nødvendigt ikke-medicinsk udstyr (f.eks. møbler og køkkenudstyr) til seks departementer og klinikker. |
|
329 |
C5.1. R2 |
M |
Forbedring og harmonisering af sundhedsplejens kvalitet gennem udvikling af kliniske e-retningslinjer |
Kliniske retningslinjer udviklet og integreret i e-retningslinjer i det kroatiske sundhedssystem af sundhedsministeriet (MIZ). |
|
|
|
Q3 |
2025 |
På grundlag af videnskabelig dokumentation udvikler og integrerer sundhedsministeriet (MIZ) kliniske retningslinjer i det kroatiske sundhedssystem samt e-retningslinjer, der harmoniserer sundhedsydelsernes kvalitet, med henblik på at harmonisere patientbehandlinger og forbedre behandlingsresultaterne. Gennemførelsen af kliniske retningslinjer skal integreres i og e-retningslinjer i det kroatiske sundhedssystem, og det vil derfor være gavnligt at hæve dem, hvilket er vigtigt for sundhedsydelsernes kvalitet og forbedringen af systemforvaltningen til gavn for patienter, sundhedspersoner og samfundet som helhed. |
|
330 |
C5.1. R2 |
T |
Optimering af tid til strålebehandling — ventelister |
|
Antal dage |
|
30 |
Q2 |
2026 |
Ventetiden for patienter i strålebehandling skal reduceres til 30 dage siden diagnoseindikation. |
|
331 |
C5.1. R2-I1 |
T |
Forbedring af kvaliteten af onkologisk strålebehandling |
|
Nummer |
0 |
6 |
Q4 |
2025 |
Seks hospitaler skal være udstyret med medicinsk udstyr til forebyggelse, diagnosticering og behandling af kræft. Investeringen skal omfatte anskaffelse af nyt udstyr og restaurering af gammelt udstyr i henhold til fastlagte prioriteter. |
|
332 |
C5.1. R2-I2 |
T |
Fælles IT-platform til at forbinde, overvåge og optimalt behandle onkologiske patienter |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q4 |
2025 |
Der skal udvikles en fælles, ensartet IT-platform til sammenkobling, overvågning og optimal behandling af onkologiske patienter, som skal gøres operationel. IT-platformen skal gøre det muligt at indsamle sundhedsdata, planlægge organisatoriske og strukturelle ændringer, identificere risici og danne grundlag for gennemførelse af yderligere trin i strategien, herunder oprettelse af et strålebehandlingsnetværk. Alle onkologiinstitutioner i Kroatien skal indgå i det nationale onkologiske netværk. Der skal også installeres passende algoritmer for grundlæggende diagnostiske procedurer, der er nødvendige for at indlede behandling af de mest almindelige diagnoser, inden for det nationale IT-onkologiske netværk for at standardisere behandlingen på alle niveauer i Kroatien fra små onkologiske ambulante patienter til kliniske hospitalscentre. |
|
333 |
C5.1. R3 |
|
Den nationale sundhedsudviklingsplan 2021-2027 |
Vedtagelse af den nationale plan for sundhedsudvikling 2021-2027 |
|
|
|
Q3 |
2021 |
Den nationale sundhedsudviklingsplan 2021-2027 skal som en paraplyplan for sektorplanlægning fastsætte specifikke mål, foranstaltninger, projekter og aktiviteter, der skal gennemføres inden for rammerne af sundhedsministeriet (MIZ) med det primære formål at forbedre sundhedssystemet og sundhedsresultaterne. Den nationale sundhedsudviklingsplan skal være i overensstemmelse med den kroatiske regerings reformprogram og Europa-Kommissionens retningslinjer for samhørighedspolitikken for 2021-2027. I den nationale plan for sundhedsudvikling fastlægges udviklingsbehovene på mellemlang sigt ved at:
|
|
334 |
C5.1. R3-I1 |
T |
Speciallægeuddannelse på det primære basisniveau inden for sundhedsvæsenet |
|
Nummer |
0 |
467 |
Q4 |
2025 |
Specialistuddannelsen skal være afsluttet af 467 sundhedsprofessionelle:
|
|
335 |
C5.1. R3-I2 |
T |
Bachelorer for specialsygeplejersker i akutmedicin |
|
Nummer |
0 |
375 |
Q4 |
2025 |
I alt 375 bachelorer af sygeplejerske/medicinske teknikere skal uddannes i et års specialistuddannelse i akutmedicin, heraf 210 fra eksisterende T2-hold, der allerede arbejder på amtsnødinstitutter, for at sikre, at hvert T2-team i det eksisterende netværk for akutmedicin har én bachelor i sygepleje med specialuddannelse, og de resterende 165 bachelorer med et afsluttet specialiseringsprogram skal styrke sundhedssystemet, navnlig i de områder, hvor der er mangel på læger. |
|
336 |
C5.1. R4 |
M |
Ændring af sundhedsloven og lov om obligatorisk sygeforsikring |
Ikrafttrædelsen af lovene om ændring af sundhedsloven og loven om obligatorisk sygeforsikring |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Ændringerne af Health Care Act skal give mulighed for, at den nye afgørelse om fælles udbud også bliver bindende for de sundhedsinstitutioner, hvis deltagelse hidtil har været frivillig, og skal derfor øge antallet af interessenter, der er omfattet af det fælles udbud.
|
|
337 |
C5.1. R4 |
T |
Funktionel integration af hospitaler |
|
Nummer |
12 |
20 |
Q4 |
2023 |
Der skal gennemføres en funktionel integration af mindst 8 hospitaler for at rationalisere hospitalssystemet ved at reducere/omfordele aktiviteterne og reducere akut stationær kapacitet og styrke de daglige hospitaler som mere omkostningseffektive behandlinger. |
|
338 |
C5.1. R4 |
T |
Fælles udbudsprocedure for sundhedsinstitutioner |
|
% (i procent) |
0 |
85 |
Q4 |
2023 |
Mindst 85 % af indkøbskategorierne, der tegner sig for mindst 80 % af de samlede offentligt forvaltede hospitalsudgifter, skal indkøbes gennem en fælles udbudsprocedure. For at nå målet skal sundhedsministeriet (MIZ) på grundlag af en ændring af afgørelsen om obligatorisk fælles gennemførelse af en specifik udbudsprocedure for sundhedsinstitutioner: i) at beslutte at gennemføre en fælles udbudsprocedure
|
|
339 |
C5.1. R4-I1 |
T |
Central forvaltning af parenterale forberedelser på 8 hospitaler |
|
% (i procent) |
0 |
75 |
Q4 |
2024 |
Mindst 75 % af de parenterale præparater på otte kroatiske hospitaler skal foretages ved central tilberedning af lægemidler. Ved gennemførelsen af den centrale lægemiddeltilberedning forbereder apotekets laboratorium det meste af den parenterale terapi for afdelingerne, der er udviklet i overensstemmelse med de højeste sikkerhedsstandarder i afsnittet "klar til brug". Præparaterne mærkes med patientens navn, lægemidlets navn og dosis, og denne mærkningsordning skal forhindre eventuelle fejl i behandlingen. |
|
340 |
C5.1. R4-I2 |
T |
Enhedsterapi for faste former for lægemidler på 40 kroatiske hospitaler |
|
% (i procent) |
0 |
50 |
Q4 |
2025 |
Senest den 31. december 2025 skal 50 % af alle lægemidler i fast form tilberedes ved hjælp af et enhedsterapisystem på 40 kroatiske hospitaler. Der skal være plads til distribution af kontorterapi for hvert enkelt hospital og udstyr med tilstrækkelig kapacitet til at pakke enhedsbehandlingen til hospitalets daglige behov. Der oprettes en digital kommunikationskanal fra hospitalsafdelingen til hospitalets apotek, således at lægerne kan bestille den nødvendige behandling af patienten og modtage feedback om leveringstidspunktet (integration af den nye løsning i hospitalets informationssystem). |
|
341 |
C5.1. R4-I3 |
T |
Overvågning af lægemidlet i hospitalssystemet fra apoteket til patienten |
|
Nummer |
0 |
30 |
Q2 |
2026 |
Mindst 30 hospitaler skal have en funktionel integreret IT-løsning til fuld overvågning af lægemidlet i hospitalssystemet fra apoteket til patienten. Der skal udarbejdes en formular til indberetning til den kroatiske sygesikring (HZZO) og Kroatiens agentur for lægemidler og medicinsk udstyr (HALMED) om forbruget af alle lægemidler, som skal adskilles fra forbruget af specifikke kategorier af lægemidler såsom reserveløse antibiotika, særligt dyre lægemidler eller enhver anden farmakologisk information, der kræves af sundhedssystemet. Der skal udvikles en softwareløsning til digitalisering af lægemiddelvejen på hospitaler, som integreres på mindst 30 hospitaler i slutfasen. |
|
342 |
C5.1. R4-I4 |
T |
System til overvågning af mangel på lægemidler baseret på blockchainteknologi |
|
% (i procent) |
0 |
100 |
Q2 |
2025 |
Der skal udvikles en softwareløsning for at overvåge manglen på lægemidler i Kroatien og udvikle en integreret model for foregribelse og forebyggelse af mangel på lægemidler. For at beskytte de enkelte brugere skal blockchainteknologien anvendes til at skabe gennemsigtighed for de data, der frigives til offentligheden, samtidig med at data, der anses for at være anonyme eller eventuelt tilgængelige for regeringen, beskyttes. 100 % af lægemidlerne skal overvåges med henblik på at foregribe og forebygge mangler gennem blockchain-softwareløsningen. |
|
343 |
C5.1. R4-I5 |
T |
Diagnoseenheder Klinisk Hospital Centre (KBC) Merkur |
|
Nummer |
0 |
4 |
Q1 |
2023 |
For at forbedre kvaliteten af ydelsen, øge antallet af patientbehandlinger, fremskynde og øge tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedsydelser for alle kategorier af patienter skal udstyret installeres til mindst 4 diagnostiske enheder på kliniske hospitalscentre (KBC) Merkur. Det installerede udstyr skal bestå af:
|
|
344 |
C5.1. R4-I5 |
T |
Overvågning af behandlingsresultaterne for ikke-hospitalsrelaterede kroniske patienter på offentlige apoteker |
|
% (i procent) |
0 |
20 |
Q4 |
2024 |
20 % af de patienter, der ikke er hospitalsindlagte, skal deltage i et overvågningsprogram for behandlingsresultater på offentlige apoteker.
|
|
345 |
C5.1. R4-I6 |
M |
Anlæg til medicinsk affald på Klinisk Hospital Centre (KBC) Zagreb |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q4 |
2024 |
Et anlæg til medicinsk affald, der kun anvendes til forbrænding af ikke-genanvendeligt farligt affald fra kliniske hospitaler (KBC) Zagreb, skal færdiggøres. Dette projekt omfatter opførelse af et moderne anlæg til håndtering af medicinsk affald bestående af:
|
|
346 |
C5.1. R5 |
M |
Forbedring og udvidelse af telemedicinske tjenester |
Ikrafttræden af en national telemedicinsk ramme, der udvider anvendelsesområdet for telemedicinske ydelser |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Reformen skal indeholde bestemmelser om etablering af en funktionel national telemedicinsk ramme for overførsel af vitale patientparametre fra akut sundhedstjeneste (HMS) til den fælles beredskabstjeneste (OHBP) og fjernovervågning af ambulant akut sundhedstjeneste (HMS). Projektet skal levere: i). Situationsanalyse ii) nationale rammebestemmelser for etablering af overvågning af fjernsundhedstjenesten (HMS) og iii) en handlingsplan for indførelse af tilsyn og en ramme for overvågning af gennemførelsen.
|
|
347 |
C5.1. R5-I1 |
T |
Digitaliserede, integrerede driftshaller (Firule og Križine) og robotsystemer på Firule site installeret og funktionelt |
|
Nummer |
0 |
4 |
Q4 |
2023 |
Projektet omfatter digitalisering og integration af 4 operative teatre i Firule og Križine samt et robotsystem på Firule. Den digitale omstilling, integration og robotkirurgi skal ændre behandlingsforløbet ved at forbedre kvaliteten af kirurgisk behandling, forbedre patientsikkerheden, opnå større gennemsigtighed i behandlingen, bedre kontrol af omkostninger og sundhedsresultater, styrke og konsolidere centrale ressourcer i sundhedsinfrastrukturen og modernisere papirløse sundhedsydelser. |
|
348 |
C5.1. R5-I2 |
T |
Telekardiologiske tjenester |
|
Nummer |
0 |
40 |
Q1 |
2023 |
Formålet med TeleCordis-projektet er at installere det medicinske udstyr og det edb-udstyr, der er nødvendigt for udførelsen af elektrokardiogramholdere (ECG), trykholdere og ECG-tjenester på 12 kanalers elektrokardiogram (ECG) i fjerntliggende områder og landdistrikter, som ikke er tilstrækkeligt dækket af disse tjenester, såsom at de ikke råder over en kardiologisk specialist. Udstyret skal indkøbes (pakke pr. center) og anbringes i mindst 40 telemedicinske adgangscentre. Programmet skal forbindes med telemedicinske specialistcentre og tilbyde en telekardiologisk tjeneste. |
|
349 |
C5.1. R5-I3 |
T |
Teletransfusionstjenester |
|
Nummer |
0 |
35 |
Q4 |
2022 |
Teletransfusionsprojektet skal understøtte den eksisterende infrastruktur til digital behandling, hvor det anvender de patientdata fra e-receptionen og e-Dossier, der er nødvendige for at påbegynde behandlingen i en sekundær eller tertiær sundhedsfacilitet.
|
|
350 |
C5.1. R5-I4 |
T |
Operationsteatre Clinical Hospital Centre (KBC) Sestre Milosrdnice udstyret med robotkirurgi |
|
Nummer |
0 |
4 |
Q4 |
2023 |
Mindst 4 nyudstyrede operationsrum med den nyeste robotteknologi
|
V. INITIATIV 6.1: RENOVERING AF BYGNINGER
Kroatiens nuværende bygningsmasse er relativt gammel, og andelen af energirenovering af bygninger var kun 0,7 % om året i 2014-2020. Gamle og ineffektive bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne, og helt op til 30 % af bygningerne falder ind under kategorien med den dårligste ydeevne. De fleste af de bygninger, der klarer sig dårligst, opfylder ikke minimumskravene til beskyttelse mod jordskælv, brandbeskyttelse eller sundhedsbeskyttelse og kræver derfor en omfattende renovering. Desuden ramte to rækker jordskælv Kroatien i marts og december 2020 og forårsagede store materielle skader i byen Zagreb, i Zagreb amt, distriktet Krapina-Zagorje, Sisak-Moslavina-distriktet og Karlovac amt. Ifølge vurderingen af behovet for hurtig skade (Republikken Kroatiens regering, 2020) er det samlede behov for genopbygning og genopretning i amterne Zagreb, Zagreb og Krapina-Zagorje Amt fra jordskælvet i marts blevet vurderet til ca. 17 469 000 000 EUR. Vurderingen af skaderne fra jordskælvet i december er stadig ved at blive evalueret.
Dette initiativ i den kroatiske genopretnings- og resiliensplan vedrører investeringer og reformer, der har til formål at tilskynde til omfattende renovering af bygninger, herunder energirenovering, strukturel forstærkning og renovering efter jordskælvet. Renoveringen skal omfatte flerfamilie- og offentlige bygninger, herunder sundheds- og uddannelsesfaciliteter, samt bygninger med status som kulturgode.
Initiativet omfatter reformer, der skal støtte renoverings- og dekarboniseringsprocessen for bygninger, samtidig med at der tages fat på hindringer på bygge- og anlægsmarkedet og sociale spørgsmål: i) en reform, der tager sigte på dekarbonisering af bygninger, ii) en reform, der har til formål at øge antallet af arbejdstagere og eksperter i energieffektivitet og genopbygning efter jordskælvet, iii) en reform, der tager sigte på at mindske den administrative byrde for ansøgerne i forbindelse med renoveringsprocessen, iv) en reform, der har til formål at øge kendskabet til seismiske aktiviteter, v) en reform, der har til formål at fremme og udvikle grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af bygninger og områder, og vi) en reform, der har til formål at udvikle systematisk energistyring og afprøve en ny model for finansiering af energieffektivitet.
Investeringerne og reformerne skal bidrage til de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Kroatien i de seneste to år, om behovet for at "fokusere investeringsrelateret politik på [...] energieffektivitet, [...] og miljøinfrastruktur (landespecifik henstilling 3 og 2019) og" at fokusere investeringerne på den grønne omstilling og [...] omstillingen, navnlig på miljøinfrastruktur [...] (landespecifik henstilling 3, 2020).
V.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte
Reform C6.1.R1 — Dekarbonisering af bygninger
Reformen skal bidrage til renoveringsbølgeinitiativet for eksisterende bygninger og til omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse til en meget energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.
Reformen skal omfatte vedtagelse af renoveringsprogrammer for energieffektivitet for perioden 2021-2030 for flerfamiliehuse, offentlige bygninger og en særlig kategori af bygninger med kulturgodets status samt vedtagelse af programmet for nedbringelse af energifattigdom på områder af særlig statslig interesse for 2021-2025. Disse programmer skal tilskynde til gennemgribende renovering af bygninger, idet der lægges særlig vægt på at sikre sunde indeklimaforhold, brandsikkerhed og imødegå de risici, der er forbundet med øget seismisk aktivitet, samt mindske energifattigdom.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2022.
Investering C6.1.R1-I1 — Energirenovering af bygninger
Formålet med investeringen er at fremme den grønne omstilling og dekarboniseringen af bygninger ved at reducere energiforbruget til opvarmning i bygninger med flere boliger og den offentlige sektor med mindst 50 % sammenlignet med det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen. Da opvarmning tegner sig for 71 % af det samlede endelige energiforbrug (Kroatiens statistiske kontor, 2015), skal ovennævnte besparelser i forbruget til opvarmning mindst svare til en stigning på 30 % i primærenergibesparelserne sammenlignet med situationen før renoveringen. Investeringen har også til formål at øge anvendelsen af vedvarende energikilder og dermed reducere CO2-emissionerne, afhjælpe energifattigdom og tilskynde til udvikling af grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af bygninger og områder.
Investeringen skal primært finansiere energirenoveringsprojekter, der allerede er under forberedelse. Investeringen gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten er som følger:
-Ved energirenovering skal tilskuddene dække 60 % af de støtteberettigede renoveringsomkostninger og 85 % af dokumentationsomkostningerne.
-Ved gennemgribende energirenovering, som omfatter energieffektivitetsforanstaltninger på bygningernes ydervægge og tag samt tekniske systemer ud over en minimumsreduktion på 50 % i energiforbruget til opvarmning og primærenergiforbrug, skal tilskuddene dække 80 % af de støtteberettigede renoveringsomkostninger og 85 % af dokumentationsomkostningerne.
-Ved omfattende renovering, der kombinerer energirenovering, seismisk forstærkning, brandsikkerhed og sikring af sunde indeklimaforhold, skal tilskud dække 80 % af de støtteberettigede renoveringsomkostninger og 100 % af dokumentationsomkostningerne.
Det forventes, at denne investering ikke skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig må omkostningerne ved installation af gaskondensationskedler højst udgøre 20 % af de samlede omkostninger til renoveringsprogrammet, og gaskondensationskedler skal installeres for at erstatte eksisterende ineffektive gas-, kul- og oliefyrede kedler.
Investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Investering C6.1.R1-I2 — Renovation af bygninger, der er blevet beskadiget under jordskælv med energirenovering
Formålet med investeringen er at udbedre skader forårsaget af jordskælvene i 2020 på ejendomme med flere lejligheder og offentlige bygninger, øge bygningers seismiske modstandskraft og øge deres energieffektivitet. Renovering af bygninger til deres oprindelige stand før beskadigelse finansieres af EU's Solidaritetsfond, hvor det er relevant, mens forskellen i forhold til fuld renovering, herunder forøgelse af bygningers energieffektivitet og forøgelse af deres seismiske modstandskraft ("building back better principle"), finansieres af denne investering. Det forventes, at denne investering ikke skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig må omkostningerne ved installation af gaskondensationskedler højst udgøre 20 % af de samlede omkostninger til renoveringsprogrammet, og gaskondensationskedler skal installeres for at erstatte eksisterende ineffektive gas-, kul- og oliefyrede kedler. Alle renoverede bygninger skal opnå en reduktion af energiforbruget til opvarmning på mindst 50 % i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen (undtagen kulturarvsbygninger), hvilket mindst svarer til en stigning på 30 % i primærenergibesparelser i forhold til førrenoveringstilstanden.
Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.
Investering C6.1.R1-I3 — Energirenovering af bygninger med status som kulturgode
Formålet med denne investering er energirenovering af bygninger med status som kulturgode. Dette skal reducere CO2-emissionerne, mindske energiforbruget, reducere vedligeholdelsesomkostningerne på lang sigt og bidrage til udviklingen af en cirkulær økonomi og anvendelsen af naturbaserede løsninger. Foranstaltningen omfatter to kategorier af bygninger: individuelt beskyttede kulturgenstande (individuelle bygninger og bygningskomplekser) og bygninger inden for en beskyttet kulturel og historisk enhed.
I betragtning af kulturarvsbygningers kulturelle og sociale værdi og de betydelige ressourcer, der er nødvendige for at renovere dem, finansieres renoveringen af offentlige og kulturelle bygninger med status som kulturgenstande med en sats på 100 %. Det forventes, at denne investering ikke skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig må omkostningerne ved installation af gaskondensationskedler højst udgøre 20 % af de samlede omkostninger til renoveringsprogrammet, og gaskondensationskedler skal installeres for at erstatte eksisterende ineffektive gas-, kul- og oliefyrede kedler. Energirenovering af bygninger med status som kulturgode kræver en årlig reduktion på mindst 20 % af det forventede energiforbrug til opvarmning eller primærenergiforbrug sammenlignet med energiforbruget før renovering. På porteføljeniveau for alle renoverede bygninger med status som kulturgode skal der dog opnås en gennemsnitlig stigning på 30 % i primærenergibesparelser i forhold til førrenoveringstilstanden.
Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.
Reform C6.1.R2 — Udvikling af en ramme for sikring af tilstrækkelige kvalifikationer i forbindelse med grønne job, der er nødvendige for genopbygning efter jordskælvet
Denne reform har til formål at mindske den risiko, der er forbundet med det utilstrækkelige antal kvalificerede arbejdstagere, og tilvejebringe den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at gennemføre alle energirenoverings- og genopbygningsprocesser efter jordskælvet ved at integrere den nødvendige viden om seismisk modstandsdygtighed, energieffektivitet, cirkulær forvaltning, beskyttelse af kulturarven og genopbygning efter jordskælvet gennem forbedring af eksisterende uddannelsesprogrammer og udvikling af nye.
Uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer udvikles gennem en national plan for udvikling af færdigheder i forbindelse med grønne job i tilknytning til energi og genopbygning efter jordskælvet.
Reformen skal omfatte:
-udformning og gennemførelse af voksenuddannelsesprogrammer med fokus på udvikling og gennemførelse af omskolingsprogrammer med henblik på behovet for renovering og dekarbonisering af bygninger med elementer af renovering efter jordskælvet, beskyttelse af kulturarven, energieffektivitet, grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af rummet og bygninger
-etablering og gennemførelse af et nyt tværfagligt studieprogram, der kombinerer viden om restaurering af kulturarv, anvendelse af naturbaserede løsninger, byskovbrug og byfornyelse
-udvikling og gennemførelse af specialstudier og uddannelsesprogrammer med speciale i fysisk planlægning og bæredygtig byudvikling, navnlig i genopbygning efter jordskælvet, integreret renovering af kulturarven med elementer af tilpasning til klimaændringer, energieffektivitet, cirkulær forvaltning, naturbaserede løsninger og skovbrug i byområder
-udvikling af programmer, der støtter øget brug af Building Information Modelling og fremme heraf i byggesektoren og fysisk planlægning
-gennemførelse af en reklamekampagne for at tiltrække ansøgere.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C6.1.R3 — Forøgelse af effektiviteten, reduktion af den administrative byrde og digitalisering af renoveringsprocessen
Reformen har til formål at levere tjenester til borgere og bygningsejere, som vil bidrage til at mindske den administrative byrde for ansøgerne i forbindelse med energirenovering og genopbygningsprocessen efter jordskælvet gennem digitalisering og integrering af oplysninger. Reformen skal omfatte yderligere forbedring af kvikskranketjenesterne for energirenovering og udvikling af kvikskranketjenester og offline-kontorer for jordskælvsramte områder for at forenkle genopbygningsprocessen for borgere og andre enheder, der har behov for administrative tjenester under genopretningsprocessen efter jordskælvet. Reformen skal også finansiere en styrkelse af den faglige kapacitet hos medarbejderne i one-stop-shoppen og offentlige institutioner, der er involveret i genopbygningsprocessen, for at støtte one-stop-shop-tjenesternes fulde funktionalitet.
Reformen skal være afsluttet den 30. juni 2026.
Reform C6.1.R4 — Modernisering og integration af seismiske data til renoveringsprocessen og planlægning af fremtidig opførelse og overvågning af offentlig infrastruktur
Reformen har til formål at forbedre risikoresiliensen i den fysiske planlægning og bygge- og anlægssektoren ved at forbedre indsamlingen og behandlingen af seismiske data og ved at styrke kapaciteten til at anvende data om jordskælvsrisici og gennemføre foranstaltninger til at reducere potentielle skader. De indsamlede data skal tjene som input til risikorelaterede kort, såsom fejlkort, seismiske kort og kort over modtagelighed for slip, som skal anvendes til udvikling af lokale forvaltningsenheders fysiske planer med henblik på at planlægge passende typologi for antiseismisk byggeri og øge Kroatiens modstandsdygtighed over for jordskælv.
Reformen skal styrke Republikken Kroatiens Seismologiske undersøgelses organisatoriske og infrastrukturmæssige kapacitet til indsamling, behandling og analyse af data om seismiske aktiviteter. Den skal også styrke den administrative kapacitet i ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver og tilknyttede tjenester, såsom institutter og kontorer på regionalt plan, således at de indsamlede data kan anvendes korrekt i forbindelse med fysisk planlægning og bygge- og anlægssektoren.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.
Investering C6.1.R4-I1 — Udvikling af Seismologiske datanetværk
Formålet med investeringen er at finansiere erhvervelsen af mindst 300 enheder nyt seismisk udstyr, som Republikken Kroatiens Seismologiske undersøgelse har brug for til at overvåge, behandle og analysere data vedrørende seismiske aktiviteter på Kroatiens område. Investeringen skal også finansiere ansættelse og uddannelse af eksperter med henblik på anvendelse af det erhvervede udstyr og databehandling. Efter 2026 finansieres de hyrede eksperters lønninger fortsat over statsbudgettet.
Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.
Reform C6.1.R5 — Indførelse af en ny model for grønne byfornyelsesstrategier og gennemførelse af pilotprojekter til udvikling af grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af bygninger og områder
Formålet med reformen er at udvikle en ramme for udformning og gennemførelse af grønne byfornyelsesstrategier. Den nye ramme skal danne grundlag for udviklingen af et bæredygtigt rum med fokus på udvikling af grøn infrastruktur og integration af naturbaserede løsninger, modeller for cirkulær forvaltning af rummet og bygninger, styrkelse af modstandsdygtigheden over for risici og klimaændringer og støtte til den overordnede bæredygtige udvikling. Reformen skal være tilgængelig for alle lokale myndigheder i Kroatien, men prioriteres højest for enheder i jordskælvsramte områder.
Retningslinjer for udarbejdelse af strategier for grøn byfornyelse udarbejdes af ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver på grundlag af de nationale programmer for udvikling af grøn infrastruktur i byområder og for udvikling af cirkulær forvaltning af bygninger og områder. Udviklingen af strategier for grøn byfornyelse og gennemførelsen af pilotprojekter skal ske i samarbejde med ministeriet.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.
Reform C6.1.R6 — Pilotprojekt vedrørende etablering og gennemførelse af systematisk energiforvaltning og udvikling af en ny finansieringsmodel
Kroatien har et fungerende system til overvågning af energiforbruget for individuelle offentlige anlæg, men dette system er endnu ikke udviklet for andre sektorer, f.eks. private boligsektorer, industri- eller transportsektoren. Formålet med denne foranstaltning er at udvikle og afprøve en model for overvågning af energiforbruget i flerfamiliehuse, som skal gennemføres på grundlag af ejerens frivillige interesse. Denne model skal være baseret på pilotprojekter, der skal overvåge alt energi- og vandforbrug i en lokal forvaltningsenhed ved at etablere automatisk dataindsamling, som forventes at muliggøre systematisk energistyring og føre til energi- og vandbesparelser.
På grundlag af de indsamlede data om energi- og vandforbruget i løbet af pilotprojektet skal denne reform også analysere og udvikle en model, der skal gøre det muligt for kunden at ansøge om et energirenoveringslån og tilbagebetale det via sin energikonto, justeret for energibesparelser opnået gennem renoveringen. Dette skal afhjælpe problemet med de endelige støttemodtageres mangel på finansielle ressourcer til energirenoveringsformål og forventes at bidrage positivt til andelen af energirenovering i Kroatien. Reformen skal også afprøve modellen for et pilotprojekt med henblik på eventuel anvendelse på nationalt plan.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
V.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Foranstaltning |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
Kvalitative indikatorer
|
Kvantitative indikatorer
|
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Referencescenarie |
Målsætning |
Q |
År |
||||||
|
351 |
C6.1. R1 |
M |
Vedtagelse af nationale energirenoveringsprogrammer for i) flerfamiliehuse, ii) for bygninger med status som kulturgode (både for perioden 2021-30) og for iii) reduktion af energifattigdom i områder af særlig statslig interesse (for perioden 2021-25) |
Offentliggørelse på det officielle websted for ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver
|
|
|
|
Q4 |
2021 |
Offentliggørelse af programmer, der tilskynder til gennemgribende renovering af bygninger, højeffektive alternative systemer, og som lægger særlig vægt på at sikre sunde indeklimaforhold, brandsikkerhed og risici i forbindelse med øget seismisk aktivitet. Der indføres en særlig kategori for energirenovering af bygninger med status som kulturgode, som endnu ikke er medtaget i energirenoveringsprogrammer med henblik på EU-medfinansiering i Kroatien.
|
|
352 |
C6.1. R1 |
M |
Vedtagelse af programmet for energirenovering af bygninger i den offentlige sektor for perioden 2021-2030 |
Offentliggørelse på det officielle websted for ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver |
|
|
|
Q1 |
2022 |
Offentliggørelse af programmet for energirenovering af bygninger i den offentlige sektor for perioden 2021-2030, som omfatter en omfattende renovering af bygninger i den offentlige sektor, herunder energi- og ressourceeffektivitetsforanstaltninger, samtidig med at de offentlige bygningers varmebehov og energiforbrug reduceres, og anvendelsen af vedvarende energikilder øges, og CO2-emissionerne nedbringes. |
|
353 |
C6.1. R1-I1 |
T |
Indgåede kontrakter om energirenovering af offentlige bygninger og flerfamiliehuse |
|
EUR |
0 |
66 361 404 |
Q4 |
2022 |
Indgåede kontrakter om 66 361 404 EUR til energirenovering af bygninger. Alle kontrakter om angivelse af det relevante energieffektivitetskrav om en minimumsreduktion af energiforbruget til opvarmning på mindst 50 % i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen for hver bygning (forventet for bygninger med en status som kulturgode), som skal medføre en stigning på 30 % i primærenergibesparelser i forhold til førrenoveringstilstanden og under overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlige skader, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer. |
|
354 |
C6.1. R1-I1 |
T |
Energirenovering af flerfamiliehuse |
|
Antal (m2) |
0 |
180 000 |
Q2 |
2026 |
Energirenovering af mindst 180 000 m² flerfamiliehuse i overensstemmelse med samfinansieringskontrakterne, opfyldelse af et minimumskrav om at reducere energiforbruget til opvarmning med mindst 50 % i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen for hver bygning, som skal give en stigning på 30 % i primærenergibesparelser i forhold til førrenoveringstilstanden, og under overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlige skader, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, skal gennemføres. |
|
355 |
C6.1. R1-I1 |
T |
Energirenovering af offentlige bygninger |
|
Nummer
|
0 |
288 000 |
Q2 |
2026 |
Energirenovering af mindst 288 000 m² offentlige bygninger i overensstemmelse med samfinansieringskontrakterne, opfyldelse af et minimumskrav om at reducere energiforbruget til opvarmning med mindst 50 % i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen for hver bygning, som skal give en stigning på 30 % i primærenergibesparelser i forhold til førrenoveringstilstanden, og under overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlige skader, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, skal gennemføres. |
|
356 |
C6.1. R1-I2 |
T |
Energi og renovering efter jordskælvet af flerfamiliehuse, der er blevet beskadiget af jordskælv |
|
Nummer
|
0 |
45 000 |
Q2 |
2026 |
Energi og renovering efter jordskælvet på mindst 45 000 m² flerfamiliehuse, der er beskadiget af jordskælvene (i områderne i byen Zagreb, Krapina-Zagorje amt, Zagreb amt, Sisak-Moslavina County og Karlovac County) skal være afsluttet i overensstemmelse med samfinansieringskontrakterne og opfylde et minimumskrav om at reducere energiforbruget til opvarmning med mindst 50 % i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen af den enkelte bygning (med undtagelse af en god primærenergisituation), idet der i henhold til forordning (EU) 2020/852 skal opnås en varig minimumsreduktion af energiforbruget til opvarmning i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen af en bygning (med undtagelse af en god bygningsmasse).
|
|
357 |
C6.1. R1-I2 |
T |
Energi og renovering efter jordskælvet af offentlige bygninger, der er blevet beskadiget af jordskælvene |
|
Antal (m2) |
0 |
274 000 |
Q2 |
2026 |
Energi og renovering efter jordskælvet af mindst 274 000 m² offentlige bygninger, der er beskadiget af jordskælvene (i områderne i byen Zagreb, Krapina-Zagorje amt, Zagreb amt, Sisak-Moslavina County og Karlovac County), der er afsluttet i overensstemmelse med samfinansieringskontrakterne, og som skal opfylde et minimumskrav om at reducere energiforbruget til opvarmning med mindst 50 % sammenlignet med det årlige energiforbrug til opvarmning forud for renoveringen af hver bygning (med undtagelse af bygninger med en god bevaringsstatus), idet der i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 skal opnås en minimumsreduktion af energiforbruget til opvarmning med mindst 30 % i forhold til det årlige energiforbrug til opvarmning inden renoveringen for hver bygning (med undtagelse af bygninger med en god status). |
|
358 |
C6.1. R1-I3 |
T |
Energirenovering af bygninger med status som kulturgode |
|
Antal (m2) |
0 |
31 000 |
Q2 |
2026 |
Energirenovering af mindst 31 000 m² bygninger med status som kulturgenstande, hvorved der opnås en gennemsnitlig stigning på 30 % primærenergibesparelser med et minimumskrav på 20 % for hver bygning i forhold til førrenoveringstilstanden og under overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, skal fuldføres.
|
|
359 |
C6.1. R2 |
M |
Offentliggørelse af den nationale plan for kompetenceudvikling i forbindelse med grønne job i forbindelse med energieffektivitet og genopbygning efter jordskælvet |
Offentliggørelse på det officielle websted for ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Offentliggørelsen af den nationale plan for udvikling af færdigheder, som skal forbedre kvalifikationerne i grønne job i forbindelse med energirenovering, renovering efter jordskælvet, grøn infrastruktur, anvendelse af naturbaserede løsninger og cirkulær forvaltning af rummet og bygninger på grundlag af en gennemgang af eksisterende programmer og forberedelse og tilpasning af uddannelsesprogrammer, der er defineret i reformen. |
|
360 |
C6.1. R2 |
T |
Færdiggjort uddannelses- og voksenuddannelsesprogram for genopbygning efter jordskælvet og energirenovering |
|
Nummer |
0 |
500 |
Q2 |
2026 |
500 personer skal gennemføre voksenuddannelsesprogrammer for renovering efter jordskælvet og energirenovering certificeret af det offentlige åbne universitet i Zagreb/Kroatiens arbejdsformidling/andre relevante organer. |
|
361 |
C6.1. R2 |
T |
Afsluttede ekspertundersøgelser og uddannelsesprogrammer inden for bæredygtig byudvikling og renovering af kulturarv |
|
Nummer |
0 |
50 |
Q2 |
2026 |
50 personer skal gennemføre ekspertundersøgelser og uddannelsesprogrammer inden for bæredygtig byudvikling og renovering af kulturarven, som er certificeret af fakultetet for arkitektur/fakultetet for skovbrug/andre relevante organer. |
|
362 |
C6.1. R3 |
M |
Etablering og drift af et fysisk centralt kontor for energirenovering og jordskælvssikring |
Kvikskranke fungerer |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Det fysiske one-stop-shop-kontor skal udvikles og gøres operationelt i det jordskælvsramte område for at mindske den administrative byrde for borgerne. Investeringen skal omfatte tilpasning og modernisering af den fysiske infrastruktur på et sted, hvor der oprettes en one-stop-shop, investeringer i udvikling og vedligeholdelse af onlinesystemer, investeringer i onlinesystemets funktionalitet, uddannelse af personale, uddannelse af involverede offentlige myndigheder og markedsføringsaktiviteter. |
|
363 |
C6.1. R3 |
M |
Etablering og drift af online one-stop-shop for energirenovering og jordskælvssikring |
Onlinekvikskranke er operationel |
|
|
|
Q4 |
2022 |
Idriftsættelse af et online one-stop-shop-system, der samler alle de oplysninger, der er nødvendige for energirenovering og genopbygning efter jordskælvet.
|
|
364 |
C6.1. R3 |
T |
Afsluttet uddannelse af offentligt ansatte med henblik på levering af kvikskranketjenester til energieffektivitet og genopbygning efter jordskælvet |
|
Nummer |
0 |
80 |
Q2 |
2026 |
Mindst 80 offentligt ansatte, der er uddannet til at levere tjenester af høj kvalitet, der kombinerer energieffektivitet og genopbygning efter jordskælvet. Heraf skal mindst 40 ansatte i one-stop-shoppen få uddannelse i forskellige aspekter af genopbygningen, navnlig i fjernelsen af administrative hindringer i forbindelse med gennemførelsen af genopbygningsaktiviteter og brugen af onlineplatformen. Yderligere mindst 40 ansatte i de offentlige gennemførende institutioner for at få uddannelse i de administrative og tekniske aspekter af genopbygningen og arbejde på onlineplatformen. |
|
365 |
C6.1. R4 |
T |
Seismiske data integreret i 10 ekspertbaser for lokalforvaltningsenheders fysiske planer |
|
Nummer |
0 |
10 |
Q2 |
2025 |
Fuldstændig integration af seismiske data (fejlkort, kort over seismiske områder, kort over jordskred i passende opløsning osv.) i det fysiske planlægningssystem og anvendelse på 10 ekspertpilotbaser for lokale forvaltningsenheders fysiske planer. Resultaterne af analysen af de seismiske data kan anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af ændringer af fysiske planer eller udarbejdelsen af nye fysiske planer efter gennemførelsen af reformen. |
|
366 |
C6.1. R4-I1 |
T |
Indkøbte seismiske enheder |
|
Nummer |
0 |
300 |
Q4 |
2022 |
Investeringen skal styrke den organisatoriske kapacitet og infrastrukturkapaciteten i Republikken Kroatiens Seismologiske undersøgelse gennem indkøb af mindst 300 udstyrsenheder med henblik på at øge kvaliteten af indsamlingen, behandlingen og anvendelsen af de seismiske data, der er nødvendige for bygningsrenoveringsprocessen, planlægning af udviklingen af nye faciliteter og overvågning af offentlig infrastruktur samt styrkelse af Kroatiens modstandsdygtighed over for jordskælv og dermed forbundne risici. |
|
367 |
C6.1. R4-I1 |
M |
Ansættelse og uddannelse af eksperter i Seismological Survey |
|
Nummer |
12 |
21 |
Q2 |
2026 |
Ansættelse af 9 yderligere eksperter i Republikken Kroatiens Seismologiske undersøgelse, hvis lønninger vil blive finansieret over statsbudgettet efter udløbet af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og afsluttet uddannelse i indsamling, behandling og analyse af seismiske data på Kroatiens område. |
|
368 |
C6.1. R5 |
M |
Vedtagelse af programmet for cirkulær forvaltning af rummet og bygninger for perioden 2021-2030 og programmet for udvikling af grøn infrastruktur i byer for perioden 2021-2030 |
Offentliggørelse på det officielle websted for ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver |
|
|
|
Q4 |
2021 |
Programmet for cirkulær forvaltning af rummet og bygninger for perioden 2021-2030, der skal vedtages af regeringen, skal fastsætte mål og foranstaltninger for cirkulær forvaltning af rum- og bygninger, som bl.a. fremmer cirkularitetsforanstaltninger i forbindelse med planlægning af nye bygninger, genbrug af forladte bygninger og udvidelse af holdbarheden af eksisterende områder og bygninger, forøgelse af bygningers energi- og ressourceeffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder, genbrug af byggeprodukter og -materialer med henblik på en effektiv anvendelse af rumressourcer og udvidelse af holdbarheden af eksisterende områder og bygninger, forbedring af bygningers energi- og ressourceeffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder, genbrug af byggeprodukter og -materialer med henblik på en effektiv anvendelse af rumressourcer og renovering af bygninger med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af de geografiske ressourcer og reducere produktionen af bygninger som affaldsgrundlag;
|
|
369 |
C6.1. R5 |
T |
Vedtagelse af strategier for grøn byfornyelse |
|
Nummer |
0 |
10 |
Q4 |
2023 |
Vedtagelse af mindst 10 grønne byfornyelsesstrategier for at skabe grundlag for udvikling af et bæredygtigt område med fokus på at udvikle grøn byinfrastruktur og integrere naturbaserede løsninger, integrere modeller for cirkulær forvaltning af rummet og bygninger, styrke modstandsdygtigheden over for risici og klimaændringer og støtte den overordnede bæredygtige udvikling. |
|
370 |
C6.1. R5 |
T |
Gennemførelsen af et pilotprojekt, der er identificeret ved hjælp af strategier for grøn byfornyelse og knyttet til de nationale programmer om grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af arealer og bygninger |
|
Nummer |
0 |
1 |
Q2 |
2026 |
Gennemførelse af mindst ét pilotprojekt, der er identificeret ved hjælp af strategier for grøn byfornyelse og knyttet til de nationale programmer om grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af rum og bygninger. |
|
371 |
C6.1. R6 |
M |
Vellykket gennemførelse af et pilotprojekt om systematisk energistyring med det formål at afprøve en ny finansieringsmodel for renovering af energieffektivitet |
Offentliggørelse af et afsluttet pilotprojekt på det officielle websted for ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver
|
|
|
|
Q4 |
2023 |
Efter en offentlig indkaldelse gennemfører ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver i samarbejde med Kroatiens statslige ejendomsagentur et pilotprojekt, der dækker alle energi- og vandforbrugssektorer i den lokale forvaltningsenhed ved at indføre automatisk indsamling af data om energi- og vandforbrug i flerfamiliehuse i det udvalgte pilotområde.
|
|
372 |
C6.1. R6 |
M |
Vedtagelse af retningslinjer for anvendelse af en model til overvågning af energiforbruget i flerfamiliehuse |
Offentliggørelse på det officielle websted for ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver |
|
|
|
Q4 |
2025 |
Ministeriet for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver vedtager retningslinjer for anvendelsen af en model til overvågning af energiforbruget i flerfamiliehuse baseret på den frivillige interesse hos ejere af flerfamiliehuse. |
2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger
De anslåede samlede omkostninger til Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er på 6 393 794 220 EUR.
AFSNIT 2: FINANSIEL STØTTE
1.Finansielt bidrag
De trancher, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, tilrettelægges som følger:
1.1.Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
45 |
C1.2. R1-I2 |
M |
Regeringens vedtagelse af et energieffektivitetsprogram for dekarbonisering af energisektoren |
|
46 |
C1.2. R1-I2 |
T |
Antal virksomheder, der modtager støtte til energieffektivitet og brug af vedvarende energi i industrien |
|
49 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Ikrafttræden af loven om alternative transportbrændstoffer |
|
59 |
C1.3. R1 |
M |
Vedtagelse af det flerårige program for vand- og byspildevandsrensning |
|
81 |
C1.3. R2 |
M |
Vedtagelse af lov om affaldshåndtering |
|
82 |
C1.3. R2 |
M |
Revision af Republikken Kroatiens affaldshåndteringsplan for perioden 2017-2022 |
|
91 |
C1.4. R1 |
M |
Ændringer af vejloven |
|
92 |
C1.4. R1 |
M |
Det nationale program for trafiksikkerhed 2021-2030 |
|
98 |
C1.4. R2 |
M |
Vedtagelse af sektorpolitikbrevet |
|
109 |
C1.4. R3 |
M |
Den nye lov om almindelig og sæsonbestemt kysttrafik |
|
110 |
C1.4. R3 |
M |
Den nye lov om sejlads på indre vandveje og havne |
|
126 |
C1.5. R1 |
M |
Det operationelle program for styrkelse af frugt- og grøntsagssektorens markedskapacitet for perioden 2021-2026 |
|
134 |
C1.5. R3 |
M |
Oprettelse af en enhed for gennemførelse og forvaltning af digitale omstillingsprojekter i landbrugsministeriet |
|
140 |
C1.6. R1 |
M |
Scenarieanalyse som led i strategien for udvikling af bæredygtig turisme for 2030 |
|
156 |
C2.1. R2 |
M |
Ændring af ARPA's vedtægter for at omdefinere dens mandat |
|
157 |
C2.1. R2 |
M |
Etablering af gennemførelses-, revisions- og kontrolsystemet for RFO |
|
158 |
C2.1. R2 |
M |
Vedtagelse af loven om den institutionelle ramme for EU-midler |
|
159 |
C2.1. R2 |
M |
Vurdering af den administrative kapacitet |
|
207 |
C2.4. R1 |
M |
Ny afgørelse vedtaget af den kroatiske regering om statsejede virksomheder af særlig interesse for Kroatien |
|
231 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af en ny strategi til bekæmpelse af korruption for 2021-2030 |
|
232 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af den nye lov om forebyggelse af interessekonflikter |
|
247 |
C2.7. R1 |
M |
Styrkelse af de finanspolitiske rammer gennem ændring af budgetloven for at forbedre budgetprocedurerne |
|
248 |
C2.7. R1 |
M |
Sikring af finanskommissionens fulde funktionalitet. |
|
250 |
C2.8. R1 |
M |
Bevidstgørelse af alle ansvarlige parter gennem regelmæssig uddannelse |
|
251 |
C2.8. R2 |
M |
Fortsættelse af samarbejdet mellem kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og tilsynsmyndighederne |
|
253 |
C2.8. R3 |
M |
Fuldføre gennemførelsen af den nye handlingsplan for at afbøde identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på grundlag af en ajourført national risikovurdering. |
|
265 |
C3.1. R1 |
M |
Vedtagelse af den reviderede retlige ramme for voksenuddannelse |
|
293 |
C4.1. R4 |
M |
Ikrafttrædelse af ændringerne til lov om mindsteløn |
|
302 |
C4.3. R1 |
M |
Vedtagelse af den nationale plan mod fattigdom og social udstødelse 2021-2027 |
|
312 |
C4.3. R3 |
M |
Vedtagelse af den nationale plan for udvikling af sociale tjenesteydelser 2021-2027 |
|
333 |
C5.1. R3 |
M |
Den nationale sundhedsudviklingsplan 2021-2027 |
|
351 |
C6.1. R1 |
M |
Vedtagelse af nationale energirenoveringsprogrammer for i) flerfamiliehuse, ii) for bygninger med status som kulturgode (både for perioden 2021-30) og for iii) reduktion af energifattigdom i områder af særlig statslig interesse (for perioden 2021-25) |
|
362 |
C6.1. R3 |
M |
Etablering og drift af et fysisk centralt kontor for energirenovering og jordskælvssikring |
|
368 |
C6.1. R5 |
M |
Vedtagelse af programmet for cirkulær forvaltning af rummet og bygninger for perioden 2021-2030 og programmet for udvikling af grøn infrastruktur i byer for perioden 2021-2030 |
|
Tranche (beløb) |
804 597 701 EUR |
1.2.Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
2 |
C1.1.1. R1-I1 |
M |
Digital operationel platform til betaling af gebyrer |
|
6 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af handlingsplanen for reduktion af ikke-skattemæssige og parafiskale afgifter 2020 |
|
14 |
C1.1.1. R4-I1 |
M |
Offentliggørelse af indkaldelser af forslag til finansiering af investeringer rettet mod miljøvenlige aktiviteter med fastlagte kriterier for støtteberettigelse for ansøgere og projekter (herunder overholdelseskriterier af DNSH-princippet) |
|
16 |
C1.1.1. R4-I2 |
M |
Oprettelse af et finansielt instrument til støtte for mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders investeringer |
|
19 |
C1.1.1. R4-I3 |
M |
Etablering af finansielle instrumenter til støtte for investeringer foretaget af midcapselskaber og store virksomheder |
|
21 |
C1.1.1. R4-I4 |
M |
Oprettelse af et finansielt instrument til mere favorabel finansiering af offentlige enheder |
|
25 |
C1.1.1. R6 |
M |
Ændringer af de retlige rammer |
|
36 |
C1.2. R1 |
M |
Offentliggørelse af et vurderingsdokument med anbefalinger til at fjerne hindringer og administrative procedurer, der hæmmer en større udbredelse af vedvarende energikilder |
|
50 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Vedtagelse af strategien for udvikling af brint |
|
63 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Offentligt kloaknet, der er opført eller rekonstrueret |
|
68 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Offentligt vandforsyningsnet, der er konstrueret eller rekonstrueret |
|
131 |
C1.5. R2 |
M |
Ny lov om konsolidering af landbrugsjord |
|
138 |
C1.5. R4 |
M |
Onlineplatformen for forebyggelse af madspild og opgraderet IT-system for fødevaredonation |
|
160 |
C2.1. R2 |
M |
Opgradering af IT-systemet eFondovi: Datalagringssystem til revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten |
|
174 |
C2.2. R4 |
M |
Ændring af de lovgivningsmæssige rammer for at tilskynde til frivillig funktionel eller faktisk sammenlægning af lokale offentlige enheder og vedtagelse af en beslutning truffet af den kroatiske regering om kriterierne for at yde skattemæssige incitamenter til frivillige funktionelle eller faktiske fusioner |
|
202 |
C2.3. R4 |
M |
Optimering af tilladelsesprocessen for konnektivitetsinvesteringer |
|
214 |
C2.5. R1 |
M |
Elektroniske værktøjer og tilstrækkelig administrativ kapacitet til det statslige domstolsråd (Državno sudbeno vijeće, DSV) og statsadvokatens råd (Državnoodvjetničko vijeće, DOV) |
|
215 |
C2.5. R1 |
M |
Vedtagne ændringer til konkursloven og loven om forbrugerinsolvens |
|
216 |
C2.5. R1 |
M |
Vedtagne ændringer af strafferetsplejeloven |
|
266 |
C3.1. R1 |
M |
Omfattende analyse af behovene på sekundærtrinnet |
|
286 |
C4.1. R1 |
M |
Supplering af aktive arbejdsmarkedspolitikker |
|
291 |
C4.1. R3 |
M |
Udvikling af færdigheder i overensstemmelse med markedets behov |
|
303 |
C4.3. R1 |
M |
Vedtagelse af den nye lov om social velfærd |
|
309 |
C4.3. R2 |
T |
Uddannelse af fagfolk inden for social mentorordning |
|
352 |
C6.1. R1 |
M |
Vedtagelse af programmet for energirenovering af bygninger i den offentlige sektor for perioden 2021-2030 |
|
Tranche (beløb) |
804 597 701 EUR |
1.3.Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
1 |
C1.1.1. R1 |
M |
Den kroatiske regerings vedtagelse af strategien for evaluering af forordningens økonomiske virkninger for SMV-sektoren og den ledsagende handlingsplan |
|
7 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af foranstaltningerne i handlingsplanerne for at lette den administrative byrde for økonomien 2018, 2019, 2020 |
|
23 |
C1.1.1. R5-I1 |
M |
Oprettelse af et egenkapital- og kvasi-egenkapitalinstrument (PE) |
|
37 |
C1.2. R1 |
M |
Ikrafttræden af lovgivning og/eller lovgivning med henblik på at forbedre udbredelsen af vedvarende energikilder, herunder indførelse af et præmiebaseret system til støtte for vedvarende energikilder. |
|
60 |
C1.3. R1 |
M |
Ændringer af de retlige rammer for vandsektoren |
|
69 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Vandmålere installeret på vandindvindingssteder |
|
74 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Bygge- og anlægskontrakter, der er indgået i forbindelse med projekter til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
75 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Konstruktioner til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
76 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Genoplivede vandløb |
|
83 |
C1.3. R2 |
M |
Vedtagelse af Republikken Kroatiens affaldshåndteringsplan for perioden 2023-2029 |
|
84 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Reduktion af andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse (49 %) |
|
99 |
C1.4. R2 |
M |
Den nationale plan for udvikling af jernbaneinfrastruktur og den nationale forvaltningsplan for jernbaneinfrastruktur og -servicefaciliteter |
|
111 |
C1.4. R3 |
M |
Den nye lov om maritime områder og havne |
|
114 |
C1.4. R3-I3 |
T |
Ny kabelfærge "Križnica", der er i drift over floden Drava i Pitomača kommune |
|
141 |
C1.6. R1 |
M |
Republikken Kroatiens regerings vedtagelse af strategien for udvikling af bæredygtig turisme senest i 2030 |
|
144 |
C1.6. R1-I1 |
M |
Lancering af offentlige opfordringer til grøn og digital omstilling af eksisterende offentlig turistinfrastruktur og udvikling af offentlig turistinfrastruktur ud over de vigtigste turist- og kystområder |
|
146 |
C1.6. R1-I2 |
M |
Lancere offentlige opfordringer til at styrke bæredygtigheden og fremme turismeiværksætteres grønne og digitale omstilling med mindst 50 % af de samlede investeringer til støtte for den grønne omstilling |
|
150 |
C2.1. R1 |
M |
Ændringer af Republikken Kroatiens lov om systemet for strategisk planlægning og forvaltning af udvikling og vedtægter |
|
161 |
C2.1. R2-I1 |
T |
Udarbejdelse af projektteknisk dokumentation for grønne og digitale omstillingsprojekter |
|
165 |
C2.2. R1-I2 |
T |
100 % af de tjenestemænd i alle offentlige institutioner, der skal bestå statseksamen, skal bestå statseksamen på grundlag af en ny eksamen. |
|
176 |
C2.3. R1 |
M |
Strategi for et digitalt Kroatien |
|
177 |
C2.3. R2
|
M |
Oprettelse af platforme for det centrale interoperabilitetssystem |
|
179 |
C2.3. R3-I1 |
T |
Opgradering af State Cloud |
|
195 |
C2.3. R3-I12 |
M |
Digitale arkiver fra det kroatiske pensionsforsikringsinstitut (HZMO) |
|
229 |
C2.5. R1-I6 |
M |
Alle retter i første instans er udstyret og opfylder betingelserne for at kunne afhøres på afstand. |
|
233 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer til loven om beskyttelse af personer, der indberetter uregelmæssigheder |
|
249 |
C2.7. R2 |
M |
Udvikling af en strukturel makroøkonomisk model for den kroatiske økonomi til udarbejdelse af makroøkonomiske prognoser på mellemlang sigt og budgetplanlægning
|
|
256 |
C2.9. R1 |
M |
Vejledning om forbedring af SMV'ers deltagelse i og sammenlægning af offentlige indkøbsprocedurer |
|
259 |
C2.9. R1-I1 |
M |
Offentliggørelse af uafhængige analyser og konkrete anbefalinger med henblik på at forbedre byrdestyringen for alle medarbejdere i centrale institutioner i udbudssystemet (MINGOR, SAFU, DKOM). |
|
260 |
C2.9. R2 |
M |
Ændring af lovrammen for offentlige indkøb, der gør brugen af e-klage til en obligatorisk klageadgang |
|
273 |
C3.1. R2 |
M |
Vedtagelse af den nye lov om videnskabelig aktivitet og videregående uddannelse |
|
275 |
C3.2. R1 |
M |
Ny lov om videnskab og videregående uddannelse |
|
281 |
C3.2. R2 |
M |
Ny lovramme for kvalitetskrav til studieprogrammer, ph.d.-studier og arbejdsvilkår for videnskabelige institutioner |
|
284 |
C3.2. R3 |
M |
Ny lov om Kroatiens videnskabsfond |
|
294 |
C4.1. R4 |
M |
Vedtagelse af loven om bekæmpelse af sort arbejde og den nye arbejdslov |
|
313 |
C4.3. R3 |
M |
Vedtagelse af standarder for behandling af familieassistenter |
|
318 |
C5.1. R1 |
M |
Vedtagelse af rammen for vurdering af sundhedssystemernes resultater (HSPA) |
|
323 |
C5.1. R1-I4 |
M |
Modernisering af sundhedstjenesterne i det kliniske hospitalscenter KBC Split |
|
336 |
C5.1. R4 |
M |
Ændring af sundhedsloven og lov om obligatorisk sygeforsikring |
|
346 |
C5.1. R5 |
M |
Forbedring og udvidelse af telemedicinske tjenester |
|
349 |
C5.1. R5-I3 |
T |
Teletransfusionstjenester |
|
353 |
C6.1. R1-I1 |
T |
Indgåede kontrakter om energirenovering af offentlige bygninger og flerfamiliehuse |
|
359 |
C6.1. R2 |
M |
Vedtagelse af den nationale plan for kompetenceudvikling i forbindelse med grønne job i forbindelse med energieffektivitet og genopbygning efter jordskælvet |
|
363 |
C6.1. R3 |
M |
Etablering og drift af online one-stop-shop for energirenovering og jordskælvssikring |
|
366 |
C6.1. R4-I1 |
T |
Indkøbte seismiske enheder |
|
Tranche (beløb) |
804 597 701 EUR |
1.4 Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
39 |
C1.2. R1-I1 |
M |
Byggetilladelse til opgradering af højspændingsnettet |
|
163 |
C2.2. R1 |
M |
Ændret lovgivningsramme for et centraliseret udvælgelsessystem i statsadministrationen, identificering af de nødvendige kvalifikationer for tjenestemænd og indførelse af et moderne rekrutteringssystem |
|
166 |
C2.2. R2 |
M |
Ikrafttrædelse af love om lønninger i statsadministrationen og de offentlige tjenester og af bestemmelser om mobilitet |
|
184 |
C2.3. R3-I4 |
M |
CEZIH IT-system |
|
205 |
C2.3. R4-I2 |
M |
Tilskudsaftale underskrevet med henblik på etablering af passiv elektronisk kommunikationsinfrastruktur |
|
217 |
C2.5. R1 |
T |
Nye uddannelsesprogrammer indført inden for rammerne af programmet for uddannelse af retsvæsenets aktører |
|
218 |
C2.5. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer af den lovgivningsmæssige ramme på det retlige område med den nye lov om ikkekontradiktoriske procedurer. |
|
219 |
C2.5. R1 |
T |
Oprettelse af fire mæglingscentre ved handelsretterne i Zagreb, Split, Osijek og Rijeka og vedtog ændringer af mæglingsloven |
|
257 |
C2.9. R1 |
M |
Ændring af reglerne om uddannelse i offentlige indkøb |
|
267 |
C3.1. R1 |
M |
Vedtagelse af modellen for finansiering af førskoleundervisning og børnepasning |
|
276 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Finansiering tildelt forskningsprojekter baseret på interne indkaldelser fra forskningsorganisationer i løbet af programaftalernes første toårige cyklus |
|
297 |
C4.2. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer til pensionsforsikringsloven |
|
316 |
C4.3. R3-I3 |
M |
IT-system til beregning af priser for sociale tjenesteydelser og tjenesteudbydere i netværket |
|
325 |
C5.1. R1-I6 |
T |
Medicinsk udstyr til diagnostik på klinisk hospital (KB) Dubrava |
|
327 |
C5.1. R1-I8 |
T |
Medicinsk udstyr til operationel behandling og behandling af patienter med lægemiddelresistent epilepsi på klinisk hospital (KB) Dubrava |
|
343 |
C5.1. R4-I5 |
T |
Diagnoseenheder Klinisk Hospital Centre (KBC) Merkur |
|
348 |
C5.1. R5-I2 |
T |
Telekardiologiske tjenester |
|
Tranche (beløb) |
402 298 851 EUR |
1.5 Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
8 |
C1.1.1. R1-I2 |
M |
Digitalisering af SMV-konsekvensanalysetesten gennem udvikling af en digital platform for samarbejde mellem koordinatorer, onlineuddannelse og gensidig kommunikation |
|
9 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af foranstaltningerne i den nye handlingsplan til reduktion af ikke-skattemæssige og parafiskale afgifter |
|
38 |
C1.2. R1 |
M |
Ikrafttrædelsen af loven om ændring af loven om statslige aktiver, som skal udgøre et retsgrundlag for fuldstændig adskillelse af forvaltningen af gastransmissionssystemoperatøren (Plinacro) fra statsejede produktions- og forsyningsaktiviteter. |
|
55 |
C1.2. R1-I4 |
M |
Plan for produktion og anvendelse af biobrændstoffer inden for transport vedtaget |
|
61 |
C1.3. R1 |
T |
Integration af leverandører af forsyningspligtydelser |
|
64 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Bygge- og anlægskontrakter om spildevandsinfrastrukturprojekter |
|
70 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Bygge- og anlægskontrakter, der er indgået i forbindelse med vandforsyningsprojekter |
|
71 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Offentligt vandforsyningsnet, der er konstrueret eller rekonstrueret |
|
77 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Konstruktioner til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
94 |
C1.4. R1-I2 |
T |
Etablering af et funktionssystem til udøvelse af handicappedes rettigheder på mobilitetsområdet |
|
127 |
C1.5. R1-I1 |
T |
Et logistisk distributionscenter (LDC) bygget og operationelt |
|
137 |
C1.5. R3-I3 |
M |
Oprettelse af et sporbarhedsinformationssystem |
|
139 |
C1.5. R4-I1 |
M |
Støtteordning for infrastruktur til udrustning af fødevarebanker og -formidlere i fødevaredonationskæden |
|
142 |
C1.6. R1 |
M |
Om oprettelse af Republikken Kroatiens satellitkonto for bæredygtig turisme |
|
143 |
C1.6. R1 |
M |
Turismeloven om rammerne for overvågning og udvikling af turistsektoren |
|
151 |
C2.1. R1 |
M |
Ændringer af loven om konsekvensanalyse af lovgivningen |
|
168 |
C2.2. R2-I2 |
T |
Mindst 20 % af embedsmændene arbejder i den intelligente arbejdsmodel |
|
169 |
C2.2. R2-I2 |
T |
Mindst 60 % af de tjenestemænd, der er uddannet i en intelligent arbejdsmetode |
|
170 |
C2.2. R3 |
M |
Etablering af en e-lagringstjeneste |
|
178 |
C2.3. R2-I1 |
M |
Oprettelse af det centrale interoperabilitetssystem |
|
181 |
C2.3. R3-I2 |
M |
Pilotprojekt om cybersikkerhed |
|
183 |
C2.3. R3-I3 |
M |
Oprettelse af en kvikskranke |
|
185 |
C2.3. R3-I5 |
T |
E-signatur på det digitale identitetskort |
|
191 |
C2.3. R3-I9 |
M |
Oprettelse af en ny platform for offentlige indkøb og mobilapplikation |
|
192 |
C2.3. R3-I10 |
M |
CES "systemer til digital identitet og forvaltning af menneskelige ressourcer |
|
203 |
C2.3. R4-I1 |
M |
Tilskudsaftaler indgået med henblik på gennemførelse af projekterne under den nationale ramme for udvikling af bredbåndsinfrastruktur (ONP) |
|
220 |
C2.5. R1 |
M |
Nye rammebenchmarks for dommeres arbejde vedtaget og et aktivt redskab til forvaltning af retssager indført |
|
234 |
C2.6. R1 |
M |
Vedtagelse af en etisk kodeks for parlamentarikere og en etisk kodeks for embedsmænd i den udøvende magt |
|
243 |
C2.6. R2 |
M |
Vurdering af virkningerne af loven om retten til aktindsigt |
|
254 |
C2.8. R4 |
M |
Styrkelse af tilsynet med den finansielle sektor på grundlag af en risikovurdering inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme |
|
258 |
C2.9. R1 |
M |
Integrering af skræddersyede rammer for videreuddannelse af indkøbere under ProcurCompEU i den obligatoriske uddannelses- og certificeringsordning for offentlige indkøb. |
|
268 |
C3.1. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringsforslagene til en fuldtidsuddannelse |
|
288 |
C4.1. R2 |
M |
Ikrafttrædelse af ændringerne til arbejdsmarkedsloven |
|
304 |
C4.3. R1 |
T |
Modtagere af den garanterede minimumsydelse |
|
319 |
C5.1. R1 |
T |
Optimering af tid til diagnostisk behandling — ventelister |
|
326 |
C5.1. R1-I7 |
T |
Nye faciliteter på Klinisk Hospital Centre (KBC) Sestre Milosrdnice |
|
337 |
C5.1. R4 |
T |
Funktionel integration af hospitaler |
|
338 |
C5.1. R4 |
T |
Fælles udbudsprocedure for sundhedsinstitutioner |
|
347 |
C5.1. R5-I1 |
T |
Digitaliserede, integrerede driftshaller (Firule og Križine) og robotsystemer på Firule site installeret og funktionelt |
|
350 |
C5.1. R5-I4 |
T |
Operationsteatre Clinical Hospital Centre (KBC) Sestre Milosrdnice udstyret med robotkirurgi |
|
369 |
C6.1. R5 |
T |
Vedtagelse af strategier for grøn byfornyelse |
|
371 |
C6.1. R6 |
M |
Vellykket gennemførelse af et pilotprojekt om systematisk energistyring med det formål at afprøve en ny finansieringsmodel for renovering af energieffektivitet |
|
Tranche (beløb) |
804 597 701 EUR |
1.6 Sjette tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
40 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Opgradering af underjordiske kabler, der forbinder 6 øer med fastlandet færdiggjort |
|
119 |
C1.4. R5-I2 |
T |
Verifikationsprototyper for fuldautomatiske og elektriske køretøjer og relevant prøvning |
|
120 |
C1.4. R5-I2 |
M |
Ny lovgivning om selvkørende biler |
|
167 |
C2.2. R2-I1 |
T |
Systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer, registret over offentligt ansatte og det centraliserede lønsystem (RegZap — Cop), suppleres med ni nye funktioner, der digitaliserer alle relaterede processer, der skal forenkle og fremskynde ændringen af lønsystemet. |
|
171 |
C2.2. R3 |
M |
Oprettelse af et nationalt arkivinformationssystem |
|
182 |
C2.3. R3-I2 |
M |
Offentlig forebyggelseskampagne om cybersikkerhed |
|
208 |
C2.4. R2 |
M |
Ny retlig ramme for statsejede virksomheder, der inkorporerer OECD's anbefalinger. |
|
228 |
C2.5. R1-I5 |
T |
Nyrenoverede retsbygninger i overensstemmelse med den tekniske forskrift om rationel energiudnyttelse og varmebeskyttelse i bygninger |
|
235 |
C2.6. R1 |
T |
Øge personalebudgettet for ansatte i korruptionsbekæmpende organer i retssystemet. |
|
236 |
C2.6. R1 |
T |
Forhøjelse af budgettet til retslige myndigheders erhvervelse af IT-værktøjer og -udstyr til efterforskning af korruption og organiseret kriminalitet |
|
241 |
C2.6. R1-I3 |
M |
Forbedrede systemer til information om formueangivelser for statsembedsmænd og embedsmænd i retsvæsenet |
|
244 |
C2.6. R3 |
M |
Anvendelse af OECD's anbefalinger vedrørende virksomhedsledelse om ejermajoritet i lokale og regionale enheder |
|
246 |
C2.6. R4 |
T |
Uddannelse af dommere i korruptionsrisikostyring i offentlige udbud og retlig beskyttelse i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer |
|
263 |
C2.9. R3 |
M |
Programmer og aktiviteter, der har til formål at udforme og forvalte innovative offentlige indkøb |
|
298 |
C4.2. R1 |
M |
Vedtagelse af konklusionerne om godkendelse af rapporten om omkostningseffektivitetsanalyser af obligatoriske pensionsfondes investeringer i statsejede virksomheder. |
|
Tranche (beløb) |
402 298 851 EUR |
1.7 Syvende tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
3 |
C1.1.1. R1-I1 |
M |
Opgradering af START-systemer |
|
4 |
C1.1.1. R1-I1 |
T |
Etablering af fysiske adgangspunkter til START-platformen |
|
5 |
C1.1.1. R1-I1 |
M |
Digitalisering af MINGOR-målrettede processer i henhold til Republikken Kroatiens lov om strategiske investeringsprojekter, loven om investeringsfremme og loven om statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter og yderligere digitalisering og netværkssamarbejde i JRPI-systemet |
|
10 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af det første sæt foranstaltninger i den nye/femte handlingsplan for lettelse af den administrative byrde for iværksættere |
|
12 |
C1.1.1. R2 |
T |
Forenkling eller fjernelse af mindst 50 reguleringskrav for liberale tjenesteydelser |
|
13 |
C1.1.1. R3 |
M |
Om fastlæggelse af en strategisk ramme for fremme af private investeringer |
|
15 |
C1.1.1. R4-I1 |
T |
Tildeling af tilskud til SMV'er og midcapselskaber til investeringer rettet mod miljøvenlige aktiviteter |
|
28 |
C1.1.2. R1 |
M |
Om ændring og supplering af den retlige ramme for FoU-skatteincitamenter |
|
32 |
C1.1.2. R2-I5 |
T |
Støtte til projekter til kommercialisering af innovation |
|
41 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Opgraderingen af højspændingsnettet (220/110 kV) afsluttet |
|
42 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Yderligere 1 500 MW VE-kapacitet, der er tilsluttet nettet. |
|
43 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Antal nye forbrugere, der er tilsluttet det intelligente net |
|
47 |
C1.2. R1-I2 |
T |
Indgåede kontrakter om udnyttelse af geotermisk potentiale inden for fjernvarme |
|
56 |
C1.2. R1-I4 |
M |
Byggetilladelse til opførelse af bioraffinaderier og pilotinvesteringer i kulstofopsamling og geologisk lagring (CCS) |
|
78 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Genoplivede vandløb |
|
85 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Reduktion af andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse (41 %) |
|
96 |
C1.4. R1-I4 |
M |
Etablering af et velfungerende rapporteringskontrolsystem for passager- og godstransport ad vej |
|
97 |
C1.4. R1-I5 |
M |
Udvikling af et overvågningssystem for transport af farligt gods ad vej (e-ADR) |
|
100 |
C1.4. R2 |
M |
Omstrukturering af jernbaneselskaber og virksomhedsledelse |
|
107 |
C1.4. R2-I6 |
T |
To prototyper af batteritog, der produceres, og påbegyndelse af driftsprøvning |
|
108 |
C1.4. R2-I7 |
M |
Opgradering og drift af billetautomater om bord |
|
118 |
C1.4. R5-I1 |
T |
Gennemførelse af et fuldt elektrificeret og gråt system til groundhandling af fly i Zadar lufthavn |
|
148 |
C1.6. R1-I3 |
M |
Uddannelsesprogrammer til styrkelse af viden og færdigheder inden for turisme |
|
154 |
C2.1. R1-I2 |
T |
Uddannelsesmoduler til strategisk planlægning og konsekvensanalyse af lovgivningen på nationalt, regionalt og lokalt plan |
|
164 |
C2.2. R1-I1 |
T |
100 % af alle nyansatte fastansatte tjenestemænd i offentlige organer ansættes udelukkende gennem et nyt centraliseret, digitaliseret og standardiseret udvælgelses- og rekrutteringssystem, der er tilgængeligt via en nyudviklet IT-platform. |
|
186 |
C2.3. R3-I6 |
M |
Etablering af det statslige informationsinfrastrukturnet (DII) |
|
188 |
C2.3. R3-I7 |
T |
Digitale fysiske planer |
|
190 |
C2.3. R3-I8 |
T |
Digitale e-offentlige tjenester integreret i den nye mobile platform |
|
199 |
C2.3. R3-I14 |
M |
System til e-fakturaer og onlinemomsregnskaber |
|
212 |
C2.4. R5 |
M |
Udvikle et IT-system og en metode til reduktion af statsejede ejendomsporteføljer og hurtigere og effektiv aktivering af uudnyttede offentlige aktiver |
|
224 |
C2.5. R1-I1 |
M |
Opgraderet eSpis-system med nye funktioner og ny arkitektur integreret i det fælles servicecenter (CDU) |
|
226 |
C2.5. R1-I3 |
M |
Opgraderet eSpis-system med nye funktioner og ny arkitektur integreret i det fælles servicecenter (CDU) |
|
252 |
C2.8. R2 |
T |
Styrke tilsynet gennem regelmæssige møder i Den Interinstitutionelle Arbejdsgruppe om Tilsyn |
|
277 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Andel af universiteter eller forskningsinstitutter, der har underskrevet programaftaler |
|
289 |
C4.1. R2 |
M |
Forbedring af kvaliteten af støtten til sårbare grupper |
|
305 |
C4.3. R1 |
M |
Vedtagelse af en normativ regel om funktionelt integrerede sociale ydelser |
|
308 |
C4.3. R1-I2 |
M |
Digital tilgængelighed af oplysninger om sociale ydelser på nationalt plan |
|
314 |
C4.3. R3-I1 |
T |
Styrkelse af den menneskelige kapacitet til at levere lokalsamfundsbaserede tjenester |
|
315 |
C4.3. R3-I2 |
T |
Det fælles informationssystem (SocSkrb-informationssystemet) |
|
320 |
C5.1. R1-I1 |
T |
Adgang til apotekerpleje og medicin |
|
339 |
C5.1. R4-I1 |
T |
Central forvaltning af parenterale forberedelser på 8 hospitaler |
|
344 |
C5.1. R4-I5 |
T |
Overvågning af behandlingsresultaterne for ikke-hospitalsrelaterede kroniske patienter på offentlige apoteker |
|
345 |
C5.1. R4-I6 |
M |
Anlæg til medicinsk affald på Klinisk Hospital Centre (KBC) Zagreb |
|
Tranche (beløb) |
804 597 701 EUR |
1.8 Ottende tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
30 |
C1.1.2. R2-I3 |
T |
Tildeling af støtte til stimulering af nystartede virksomheder i højteknologi- og vidensektorer |
|
51 |
C1.2. R1-I3 |
T |
Ny brintproduktionskapacitet installeret |
|
133 |
C1.5. R2-I2 |
T |
Opgradering af det operationelle informationssystem til overvågning af landbrugsjord og etablering af 90 permanente stationer til overvågning af landbrugsarealers tilstand |
|
175 |
C2.2. R4-I1 |
M |
Støttemekanisme for frivillige funktionelle og reelle forbindelser og etablering af et komplet støttesystem for funktionel og effektiv sammenkobling af enheder |
|
239 |
C2.6. R1-I1 |
M |
Evaluering af virkningerne af den nationale oplysningskampagne mod korruption |
|
242 |
C2.6. R1-I4 |
T |
Opgradering og intelligent digitalisering af 4 regionale centre under politiets nationale kontor for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (PN USKOK) |
|
278 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Afsluttede forskningsprojekter på det grønne område af videnskabelige organisationer, der har undertegnet nye programaftaler |
|
279 |
C3.2. R1-I1 |
T |
Finansiering af forskningsprojekter baseret på interne indkaldelser fra forskningsinstitutioner |
|
282 |
C3.2. R2-I1 |
T |
Tilskud, der tildeles inden for rammerne af programmeringen med henblik på at øge tilgængeligheden af og beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede inden for STEM/IT-området og forbedre deres mobilitet med henblik på nationalt og internationalt samarbejde |
|
290 |
C4.1. R2 |
T |
Bedre støttekvalitet for mindst 5 000 personer fra sårbare grupper |
|
295 |
C4.1. R4 |
T |
Forøgelse af mindstelønnen i forhold til den gennemsnitlige bruttoløn i 2024 til 50 % i |
|
299 |
C4.2. R1 |
T |
En stigning på mellem 10 % og 15 % i den samlede pensionsindkomst for modtagere af den omdefinerede form for efterladtepension (mindst 10 %). |
|
321 |
C5.1. R1-I2 |
T |
Levering af mobile primære sundhedsydelser til ambulante patienter |
|
342 |
C5.1. R4-I4 |
T |
System til overvågning af mangel på lægemidler baseret på blockchainteknologi |
|
365 |
C6.1. R4 |
T |
Seismiske data integreret i 10 ekspertbaser for lokalforvaltningsenheders fysiske planer |
|
Tranche (beløb) |
402 298 851 EUR |
1.9 niende aktiv (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
11 |
C1.1.1. R1-I2 |
T |
Gennemførelse af det andet sæt foranstaltninger i den nye/femte handlingsplan for yderligere at mindske den administrative byrde for iværksættere |
|
29 |
C1.1.2. R2-I2 |
T |
Støtte til SMV'er med henblik på opgradering af forvaltningskapaciteten |
|
35 |
C1.1.2. R4-I1 |
T |
Oprettelse af europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH) |
|
48 |
C1.2. R1-I2 |
M |
Resultater af geotermisk potentiale for fjernvarme gjort offentligt tilgængelige |
|
65 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Opførelse og drift af spildevandsrensningsanlæg |
|
66 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Offentligt kloaknet, der er opført eller rekonstrueret |
|
72 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Offentligt vandforsyningsnet, der er konstrueret eller rekonstrueret |
|
79 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Konstruktioner til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
86 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Anlæg til sortering |
|
87 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Anlæg til behandling af særskilt indsamlet bioaffald |
|
88 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Funktionelt fast/mobilt affaldssorteringssted |
|
93 |
C1.4. R1-I1 |
M |
Nyt elektronisk bompengesystem |
|
102 |
C1.4. R2-I2 |
T |
Genopbygning af tre stationer ved strækningen Oštarije — Knin — Split |
|
103 |
C1.4. R2-I2 |
M |
Mobile og operationelle signalanlæg på strækningen Oštarije — Knin — Split |
|
104 |
C1.4. R2-I3 |
T |
Fem flaskehalse fjernet på strækninger med den nuværende kørselshastighed på 60 km/t |
|
105 |
C1.4. R2-I4 |
T |
Dobbeltsporet jernbanelinje ved Zagreb Kustošija — ZG Zapadni kolodvor — Zagreb Glavni kolodvor af en længde på 3,4 km, der er ombygget og opgraderet |
|
112 |
C1.4. R3-I1 |
T |
Moderniseret/genopført 2 søhavne, der er åbne for offentlig trafik |
|
116 |
C1.4. R4-I1 |
T |
70 busser med alternative brændstoffer (elektriske og brint), der anskaffes og tages i brug |
|
117 |
C1.4. R4-I2 |
T |
30 sporvogne indkøbt til offentlig transport |
|
121 |
C1.4. R5-I2 |
T |
Tildeling af støtte til forskning og udvikling af nye projekter for bymobilitetsøkosystemer |
|
122 |
C1.4. R5-I2 |
M |
Fuldt selvkørende og elektriske køretøjer tilpasset handicappede passagerers behov og en specialiseret infrastruktur |
|
135 |
C1.5. R3-I1 |
T |
Digitalisering af mindst 30 offentlige tjenester i landbruget, der er opført i handlingsplanen for digital omstilling af offentlige landbrugstjenester |
|
136 |
C1.5. R3-I2 |
M |
Oprettelse af en platform for intelligent landbrug |
|
145 |
C1.6. R1-I1 |
T |
Fuld tildeling pr. udbud af budgettet til opførelse og tilpasning af offentlig turistinfrastruktur i overensstemmelse med kriterierne for støtteberettigelse |
|
147 |
C1.6. R1-I2 |
T |
Fuld tildeling af midler til at styrke bæredygtigheden og fremme turismeiværksætteres grønne og digitale omstilling |
|
149 |
C1.6. R1-I3 |
T |
Uddannede studerende i uddannelsesprogrammer med henblik på at styrke viden og færdigheder inden for turisme, herunder digitale færdigheder for offentlige embedsmænd i turistsystemet, arbejdsløse og arbejdsgiveres uddannelse |
|
152 |
C2.1. R1 |
T |
Reduktion af den administrative byrde, der direkte påvirker borgerne gennem digitalisering og forenkling af procedurer |
|
153 |
C2.1. R1-I1 |
T |
Kortlægning af alle forretningsprocesser inden for strategisk planlægning og konsekvensanalyse af lovgivningen |
|
155 |
C2.1. R1-I2 |
T |
Uddannelse af officerer i forbindelse med systemet for strategisk planlægning og gennemførelse af reguleringsmæssige konsekvenser på nationalt og regionalt plan |
|
162 |
C2.1. R2-I1 |
T |
Udarbejdelse af projektteknisk dokumentation for grønne og digitale omstillingsprojekter |
|
187 |
C2.3. R3-I6 |
T |
Nye brugere af det statslige informationsinfrastrukturnet (DII) |
|
189 |
C2.3. R3-I7 |
M |
Opgradering af informationssystemet for geografiske planer |
|
200 |
C2.3. R3-I15 |
T |
Nye værktøjer i IT-systemet for turisme |
|
230 |
C2.5. R1-I6 |
M |
Opgradering og optimering af IT-infrastrukturer i alle retslige organer |
|
237 |
C2.6. R1 |
M |
Oprettelse af et informationssystem til overvågning af gennemførelsen af nationale foranstaltninger til bekæmpelse af korruption |
|
240 |
C2.6. R1-I2 |
M |
Etablering af et informationssystem til forvaltning af tjenestemændenes etiske infrastruktur |
|
255 |
C2.8. R4 |
T |
Øget tilsyn på stedet baseret på identificerede risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. |
|
264 |
C2.9. R3 |
T |
Uddannelse af indkøbere i innovative offentlige udbudsprocedurer |
|
280 |
C3.2. R1-I2 |
T |
Reorganisering af højere læreanstalter og videnskabelige institutter |
|
285 |
C3.2. R3-I1 |
T |
Tilskud tildelt under et "pilotprogram" til støtte for etableringen af en reformeret FUI-ramme. |
|
287 |
C4.1. R1 |
T |
Antal støttemodtagere under de nye aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger |
|
300 |
C4.2. R1 |
M |
Vedtagelse af ændringer til pensionsforsikringsloven |
|
306 |
C4.3. R1 |
T |
Fattigdomsrisikosats efter sociale overførsler |
|
307 |
C4.3. R1-I1 |
T |
Lokale forvaltningsenheder har adgang til data om sociale ydelser for hver enkelt støttemodtager |
|
310 |
C4.3. R2 |
T |
Beskæftigelse af fagfolk inden for sociale mentorordninger |
|
311 |
C4.3. R2-I1 |
T |
Sociale mentortjenester ydet til støttemodtagerne |
|
324 |
C5.1. R1-I5 |
T |
Central operativ Block med ledsagende indhold på Varaždin General Hospital |
|
329 |
C5.1. R2 |
M |
Forbedring og harmonisering af sundhedsplejens kvalitet gennem udvikling af kliniske e-retningslinjer |
|
331 |
C5.1. R2-I1 |
T |
Forbedring af kvaliteten af onkologisk strålebehandling |
|
332 |
C5.1. R2-I2 |
T |
Fælles IT-platform til at forbinde, overvåge og optimalt behandle onkologiske patienter |
|
334 |
C5.1. R3-I1 |
T |
Speciallægeuddannelse på det primære basisniveau inden for sundhedsvæsenet |
|
335 |
C5.1. R3-I2 |
T |
Bachelorer for specialsygeplejersker i akutmedicin |
|
340 |
C5.1. R4-I2 |
T |
Enhedsterapi for faste former for lægemidler på 40 kroatiske hospitaler |
|
372 |
C6.1. R6 |
M |
Vedtagelse af retningslinjer for anvendelse af en model til overvågning af energiforbruget i flerfamiliehuse |
|
Tranche (beløb) |
517 241 379 EUR |
1.10 Tiende tranche (ikke-tilbagebetalingspligtig støtte):
|
Nummer |
Relevant foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Betegnelse |
|
17 |
C1.1.1. R4-I2 |
T |
Lån/rentegodtgørelser til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
|
18 |
C1.1.1. R4-I2 |
T |
Lån/rentegodtgørelser til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
|
20 |
C1.1.1. R4-I3 |
T |
Antal støttede projekter for midcapselskaber og store virksomheder |
|
22 |
C1.1.1. R4-I4 |
T |
Bevillinger til projekter i den offentlige sektor |
|
24 |
C1.1.1. R5-I1 |
T |
Investeringer i egenkapital- og kvasiegenkapitalinstrumenter |
|
26 |
C1.1.1. R6-I1 |
T |
Investeringer i de kulturelle og kreative industriers omstilling og konkurrenceevne |
|
27 |
C1.1.1. R6-I2 |
M |
Oprettelse af et system til faktatjek |
|
31 |
C1.1.2. R2-I4 |
T |
Støtte til opstartsvirksomheders vækst gennem etablering af acceleratorprogram. |
|
33 |
C1.1.2. R3-I2 |
T |
Tilskud i form af kuponer |
|
34 |
C1.1.2. R3-I3 |
T |
Tilskud til den digitale omstilling af kroatiske SMV'er |
|
44 |
C1.2. R1-I1 |
T |
Opgraderingen af højspændingsnettet (220/110 kV) afsluttet |
|
52 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Offentligt udbud om yderligere brintkapacitet |
|
53 |
C1.2. R1-I3 |
T |
Der er bygget mindst 6 brintladestationer til biler, busser og tunge køretøjer |
|
54 |
C1.2. R1-I3 |
M |
Pilotinvesteringer vedrørende CO2-opsamling og geologisk lagring (CCS) fuldført og fuldt operationel med en kapacitet på 190 000 ton CO2/year |
|
57 |
C1.2. R1-I4 |
T |
Opførelse og drift af bioraffinaderier |
|
58 |
C1.2. R1-I4 |
T |
Pilotinvesteringer i kulstofopsamling og geologisk lagring (CCS) er gennemført og fuldt operationel med en kapacitet på 52,000 t CO2 om året |
|
62 |
C1.3. R1 |
T |
Reduktion af tab i offentlige vandforsyningssystemer |
|
67 |
C1.3. R1-I1 |
T |
Befolkning, der nyder godt af forbedret adgang til et forbedret spildevandsrensningssystem |
|
73 |
C1.3. R1-I2 |
T |
Befolkning med forbedret adgang til vandforsyning |
|
80 |
C1.3. R1-I3 |
T |
Beboere, der er omfattet af forbedrede foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse |
|
89 |
C1.3. R2-I1 |
T |
Reduktion af andelen af kommunalt affald, der sendes til bortskaffelse (30 %) |
|
90 |
C1.3. R2-I2 |
T |
Oprydning af nedlukkede deponeringsanlæg |
|
95 |
C1.4. R1-I3 |
M |
Etablering af et velfungerende nationalt system til elektronisk lagring og udveksling af data inden for vejtransport (NSCP) |
|
101 |
C1.4. R2-I1 |
T |
Elektrificerede dobbeltspor bygget og genopført på strækningen Dugo Selo — Novska, underafsnit Kutina — Novska |
|
106 |
C1.4. R2-I5 |
T |
Bremseklodser udskiftes på 2 000 godsvogne for at reducere støjen |
|
113 |
C1.4. R3-I2 |
T |
Alternative brændstofdrevne skibe, der kører på elektrisk solenergi |
|
115 |
C1.4. R3-I4 |
T |
Tre kommunale kajpladser bygget til modtagelse af affald fra fartøjer |
|
123 |
C1.4. R5-I2 |
T |
50 000 vouchere til rejser med fuldt selvkørende køretøj, der er udstedt gratis til handicappede, og som er gyldige i mindst 5 år efter udstedelsen |
|
124 |
C1.4. R5-I3 |
T |
Medfinansieret køb af 2 000 køretøjer med alternativ drivkraft (elektrisk eller brint) |
|
125 |
C1.4. R5-I3 |
T |
Medfinansieret opførelse af 1 300 ladestationer |
|
128 |
C1.5. R1-I1 |
T |
Mindst tre logistiske distributionscentre (LDC) bygget og i drift |
|
129 |
C1.5. R1-I2 |
T |
Uddannelse af producentorganisationer |
|
130 |
C1.5. R1-I2 |
T |
Ordning for mærkning af frugt og grøntsager |
|
132 |
C1.5. R2-I1 |
T |
18 000 ha landbrugsjord konsolideret |
|
172 |
C2.2. R3-I1 |
T |
Oprettelse af et sæt af 60 offentligt tilgængelige bevarelsesbaser til de mest komplekse kulturelle og historiske steder af høj værdi |
|
173 |
C2.2. R3-I2 |
T |
600 dokumentudviklere bruger arkivinformationssystemet |
|
180 |
C2.3. R3-I1 |
T |
Stigning i antallet af brugere i det fælles servicecenter |
|
193 |
C2.3. R3-I10 |
M |
Fuldførelse af digitaliseringen af CES |
|
194 |
C2.3. R3-I11 |
M |
Opgraderet IT-system hos det kroatiske institut for pensionsforsikring (HZMO) |
|
196 |
C2.3. R3-I12 |
T |
Antal sider i de nye digitale arkiver |
|
197 |
C2.3. R3-I13 |
M |
Nyt informationssystem for skatteforvaltningen |
|
198 |
C2.3. R3-I13 |
T |
Procentdel af skattefastsættelses- og skatteopkrævningsprocedurer, der er gennemført digitalt gennem det nye system |
|
201 |
C2.3. R3-I16 |
T |
Nye ansøgningsmoduler til IT-sportssystemet |
|
204 |
C2.3. R4-I1 |
T |
Bredbåndsadgang for husholdninger i hvide NGA-områder
|
|
206 |
C2.3. R4-I2 |
T |
Befolkning med adgang til 5G |
|
209 |
C2.4. R3 |
T |
Uddannelsesplan for fagministerier og centrale koordineringsenheder i forbindelse med corporate governance-aktiviteter |
|
210 |
C2.4. R4 |
T |
Gennemførelsen af salget af 90 statsejede virksomheder, som ikke er af særlig interesse for Republikken Kroatien, og som forvaltes af CERP |
|
211 |
C2.4. R4 |
T |
Realiseringen af salget af 20 statsejede virksomheder i CERP-porteføljen, som ikke på nuværende tidspunkt er til rådighed for salg. |
|
213 |
C2.4. R5 |
T |
Øget kommercialisering, strømlining og aktivering af statsejet ejendom |
|
221 |
C2.5. R1 |
T |
Nedsættelse af varigheden af retssager og handelssager |
|
222 |
C2.5. R1 |
T |
Reduktion af det samlede antal verserende sager |
|
223 |
C2.5. R1 |
T |
Fald i andelen af sager over 3 år i det samlede efterslæb |
|
225 |
C2.5. R1-I2 |
T |
60 % af matrikel- og matrikeldata er afsluttet med det endelige mål at nå op på 100 % |
|
227 |
C2.5. R1-I4 |
T |
Opnået tilladelse til at anvende en nyopført bygning på retsområdet i Zagreb som en forudsætning for flytning af handels- og forvaltningsdomstole, mæglingscentret og retsakademiet |
|
238 |
C2.6. R1 |
T |
Nedbringelse af den gennemsnitlige varighed af retssager om korruption og organiseret kriminalitet |
|
245 |
C2.6. R3 |
M |
Vurdering af virkningerne af gennemførelsen af antikorruptionsprogrammet 2021-2022 for majoritetsejede virksomheder i lokale og regionale selvstyrende enheder |
|
261 |
C2.9. R2 |
T |
Om nedsættelse af de gennemsnitlige frister for behandling af klager og afgørelser til 28 dage fra datoen for modtagelse af klagen |
|
262 |
C2.9. R2 |
T |
Om nedsættelse af de gennemsnitlige frister til 14 dage fra datoen for indgivelsen af klagen |
|
269 |
C3.1. R1 |
T |
Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning |
|
270 |
C3.1. R1-I1 |
T |
Antal pladser bygget i førskolepædagogik |
|
271 |
C3.1. R1-I2 |
T |
Procentdel af elever, der går på grundskoler med ét skift |
|
272 |
C3.1. R1-I3 |
T |
Indskrivning i almen sekundæruddannelse |
|
274 |
C3.1. R2-I1 |
T |
Andel af offentlige videregående uddannelsesinstitutioner, der er udstyret med digital infrastruktur |
|
283 |
C3.2. R2-I2 |
T |
Infrastrukturprojekter for anvendt og målrettet forskning |
|
292 |
C4.1. R3-I1 |
T |
Brug af uddannelsesvouchers |
|
296 |
C4.1. R4 |
T |
Reduktion af andelen af tidsbegrænsede kontrakter til 17 % |
|
301 |
C4.2. R1 |
T |
Forhøjelse af minimumspensionen med 3 % |
|
317 |
C4.3. R3-I4 |
T |
Opførelse af centre for ældreinstitutioner, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet |
|
322 |
C5.1. R1-I3 |
T |
Ny bygning i komplekset af klinikken for smitsomme sygdomme Dr. Fran Mihaljević |
|
328 |
C5.1. R1-I9 |
T |
Udviklingsprojekt for Clinical Hospital Centre (KBC) Zagreb |
|
330 |
C5.1. R2 |
T |
Optimering af tid til strålebehandling — ventelister |
|
341 |
C5.1. R4-I3 |
T |
Overvågning af lægemidlet i hospitalssystemet fra apoteket til patienten |
|
354 |
C6.1. R1-I1 |
T |
Energirenovering af flerfamiliehuse |
|
355 |
C6.1. R1-I1 |
T |
Energirenovering af offentlige bygninger |
|
356 |
C6.1. R1-I2 |
T |
Energi og renovering efter jordskælvet af flerfamiliehuse, der er blevet beskadiget af jordskælv |
|
357 |
C6.1. R1-I2 |
T |
Energi og renovering efter jordskælvet af offentlige bygninger, der er blevet beskadiget af jordskælvene |
|
358 |
C6.1. R1-I3 |
T |
Energirenovering af bygninger med status som kulturgode |
|
360 |
C6.1. R2 |
T |
Færdiggjort uddannelses- og voksenuddannelsesprogram for genopbygning efter jordskælvet og energirenovering |
|
361 |
C6.1. R2 |
T |
Afsluttede ekspertundersøgelser og uddannelsesprogrammer inden for bæredygtig byudvikling og renovering af kulturarv |
|
364 |
C6.1. R3 |
T |
Afsluttet uddannelse af offentligt ansatte med henblik på levering af kvikskranketjenester til energieffektivitet og genopbygning efter jordskælvet |
|
367 |
C6.1. R4-I1 |
M |
Ansættelse og uddannelse af eksperter i Seismological Survey |
|
370 |
C6.1. R5 |
T |
Gennemførelsen af et pilotprojekt, der er identificeret ved hjælp af strategier for grøn byfornyelse og knyttet til de nationale programmer om grøn infrastruktur og cirkulær forvaltning af arealer og bygninger |
|
Tranche (beløb) |
548 304 709 EUR |
AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER
1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen
Overvågningen og gennemførelsen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan sker i overensstemmelse med følgende ordninger:
Der oprettes en forvaltnings-, overvågnings- og gennemførelsesstruktur på flere niveauer med særlige opgaver og ansvarsområder, der gælder på hvert niveau som fastsat nedenfor:
a)Styringskomitéen under ledelse af premierministeren med ansvar for politisk lederskab og overvågning af planens gennemførelse.
b)Gennemførelsesudvalget, der består af repræsentanter for premierministerens kabinet, koordineringsorganet, gennemførelsesorganerne, revisionsmyndigheden, det organ, der har ansvaret for at indsende betalingsanmodninger, og ministeriet for regionaludvikling og EU-midler, som er ansvarlige for den overordnede overvågning og gennemførelse af planen samt for at sikre sammenhæng med andre EU-fonde.
c)Centralt koordineringsorgan, der er oprettet under finansministeriet (Direktoratet for makroøkonomisk analyse) og har til opgave at varetage den operationelle koordinering og overvågning af genopretnings- og resiliensplanen, herunder aktiv overvågning af fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltningerne på grundlag af de milepæle og mål, der er fastsat for hver komponent.
d)Revisionsmyndigheden, Kontoret for Revision af EU's programgennemførelsessystem, har mandat til at foretage revisioner inden for rammerne af den kroatiske genopretnings- og resiliensplan.
e)Det organ, der er ansvarligt for at indsende betalingsanmodninger, den nationale fond under finansministeriet, som er ansvarlig for udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger og forvaltningserklæringer.
f)Gennemførelsesorganer og -agenturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af hver enkelt foranstaltning samt overvågningen af projekternes forløb.
I Kroatiens genopretnings- og resiliensplan anføres det, at procedurerne er indført for at sikre overholdelse af gældende EU-ret og national lovgivning under hele gennemførelsen af foranstaltningerne. Desuden skal disse procedurer anvendes til at håndtere alle alvorlige uregelmæssigheder (svig, korruption, interessekonflikter) og dobbeltfinansiering ved at gøre det muligt at gennemføre kontroller og revisioner på linjeministerniveau. For at sikre, at der rapporteres pålidelige data, foretager de gennemførelsesorganer, der er ansvarlige for hver komponent, administrativ kontrol og kontrol på stedet. Koordineringsorganet foretager i samarbejde med den nationale fond regelmæssig kontrol af oplysningernes rigtighed og nøjagtighed. Revisionsmyndigheden vil desuden udføre kontroller på andet niveau på grundlag af en halvårlig cyklus, herunder systemrevisioner og revisioner af opfyldelsen af milepæle og mål.
2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data
For at sikre Kommissionen fuld adgang til de underliggende relevante data, indfører Kroatien følgende ordninger:
Det centrale koordineringsorgan er ansvarligt for den overordnede gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne, for at sikre koordinering med andre relevante myndigheder i landet (herunder sikring af sammenhæng i anvendelsen af andre EU-midler), for overvågning af fremskridt med hensyn til milepæle og mål og for tilvejebringelse af al nødvendig rapportering.
Koordineringsorganet baserer sig i udførelsen af sine opgaver på IT-systemet eFondovi, der anvendes til overvågning af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og som opgraderes med funktionaliteter, der er udviklet til rapportering om de kvalitative og kvantitative indikatorer i genopretnings- og resiliensplanen. IT-systemet skal gøre det muligt at indsamle oplysninger fra projektmodtagerne om fremskridtene med gennemførelsen af tilskudsaftalerne. Gennemførelsesorganerne er ansvarlige for nøjagtigheden og fuldstændigheden af de indsamlede data. Koordineringsorganet foretager regelmæssig kontrol af oplysningernes rigtighed og nøjagtighed i samarbejde med den nationale fond.
I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 forelægger Kroatien efter afslutningen af de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Kroatien sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både til vurdering af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og til revisions- og kontrolformål.
Denne udelukkelse finder ikke anvendelse på aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og på eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en udhuling af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
Denne udelukkelse finder ikke anvendelse på aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og på eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en udhuling af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
Denne udelukkelse finder ikke anvendelse på aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og på eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en udhuling af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
Denne udelukkelse finder ikke anvendelse på aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og på eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en udhuling af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.