EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.7.2021
COM(2021) 401 final
2021/0222(NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan
{SWD(2021) 197 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.7.2021
COM(2021) 401 final
2021/0222(NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan
{SWD(2021) 197 final}
2021/0222 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Kroatiens økonomi. I 2019 udgjorde Kroatiens bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) 42,7 % af gennemsnittet for Unionen. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2021 faldt Kroatiens reale BNP med 8,0 % i 2020, mens det ventes at falde med 3,4 % i 2020 og 2021 samlet set. Forhold af længere varighed, som påvirker de økonomiske resultater på mellemlang sigt, omfatter et byrdefuldt erhvervsklima, kvalifikationskløfter og mangel på arbejdskraft samt lave investeringer i F&U og digital infrastruktur, hvilket bidrager til en lav potentiel vækst. Kroatien må desuden effektivisere sin offentlige forvaltning for bedre at kunne udforme, koordinere, gennemføre og evaluere sine politikker og sikre kapaciteten til at absorbere EU-midler i betragtning af den potentielle tilstrømning af EU-finansiering, der beløber sig til ca. 40 % af BNP i perioden frem til udgangen af 2027.
(2)Den 9. juli 2019 og den 20. juli 2020 rettede Rådet henstillinger til Kroatien som led i det europæiske semester. Rådet henstillede bl.a., at Kroatien skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning, føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det, styrke budgetrammerne for og overvågningen af eventualforpligtelser på centralt og lokalt plan, øge sundhedssystemets modstandsdygtighed, og fremme en afbalanceret geografisk fordeling af sundhedspersonale og -faciliteter, et tættere samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer og investeringer i e-sundhed. Rådet henstillede endvidere til Kroatien at styrke arbejdsmarkedsforanstaltninger og -institutioner og koordineringen heraf med sociale tjenester, samtidig med at de sociale ydelser konsolideres, og deres fattigdomsbekæmpende kapacitet forbedres. Det henstillede til Kroatien at gennemføre uddannelsesreformen og forbedre både adgangen til uddannelse på alle niveauer og uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet, og sideløbende fremme erhvervelsen af færdigheder. Rådet henstillede, at Kroatien skulle opretholde foranstaltninger med henblik på at tilføre likviditet til små og mellemstore virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, yderligere reducere de skattelignende afgifter og begrænsninger i reguleringen af varer og tjenesteydelser, og forbedre forvaltningen i statsejede virksomheder og øge salget af disse virksomheder og ikkeproduktive aktiver. Rådet henstillede til Kroatien at styrke kapaciteten og effektiviteten hos den offentlige forvaltning til at udforme og gennemføre offentlige projekter og politikker på centralt og lokalt plan, mindske den territoriale opsplitning af den offentlige administration og strømline den funktionelle fordeling af kompetencer, og i samråd med arbejdsmarkedets parter indføre harmoniserede rammer for lønfastsættelse på tværs af den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester. Det blev endvidere henstillet til Kroatien at fremskynde modne offentlige investeringsprojekter og målrette investeringstiltagene inden for den økonomiske politik mod forskning og innovation, bæredygtig by- og jernbanetransport, ren energi, vedvarende energi og miljøinfrastruktur, grøn og digital omstilling, idet de regionale forskelle tages i betragtning. Endelig henstillede Rådet til Kroatien at øge indsatsen med hensyn til at forhindre og sanktionere korruption, navnlig på lokalt niveau, og forbedre effektiviteten i retssystemet. Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for forelæggelsen af genopretnings- og resiliensplanen finder Kommissionen, at henstillingen vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion med henblik på effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning og henstillingen om at opretholde en tilstrækkelig likviditet til små og mellemstore virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende er blevet gennemført fuldt ud.
(3)Den 2. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen en dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 2 for Kroatien. Kommissionen konkluderede i sin analyse, at Kroatien befinder sig i en situation med makroøkonomiske ubalancer navnlig som følge af den offentlige og private gæld samt udlandsgælden i en situation med svag potentiel vækst.
(4)Den 14. maj 2021 indgav Kroatien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Denne indgivelse sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og varige indvirkning på nationalt plan og troværdigheden på EU-plan. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.
(5)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/2094 3 , til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.
(6)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret investerings- og reformindsats i hele Unionen. Gennem en samordnet og samtidig gennemførelse af disse reformer og investeringer og via gennemførelsen af grænseoverskridende projekter vil disse reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil ca. en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse stamme fra afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.
Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler
(7)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), og afsnit 2.1 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241 under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.
(8)Planen omfatter foranstaltninger, der bidrager til alle de seks søjler, og et betydeligt antal komponenter i planen vedrører flere søjler. En sådan tilgang bidrager til at sikre, at hver søjle i vid udstrækning behandles på en sammenhængende måde. Desuden anses det særlige fokus på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt økonomisk og institutionel resiliens sammen med den overordnede vægtning på tværs af søjlerne for at være tilstrækkeligt afbalanceret i betragtning af Kroatiens specifikke udfordringer.
(9)Planens grønne dimension omfatter relevante foranstaltninger, der forventes at bidrage til klimamålet og bevare miljøet og biodiversiteten. Hovedkomponenterne, der fokuserer på den grønne omstilling, består af investeringer i renovering af bygninger, vedvarende energi og energieffektivitet, affaldshåndtering og vandforvaltning samt bæredygtig og innovativ mobilitet. Desuden investeres der ifølge planen i F&U og innovation, som bevarer biodiversitet og økosystemer og omstillingen til grønne job og den cirkulære økonomi. Der er et eksplicit fokus på den digitale omstilling af Kroatiens økonomi og samfund i kraft af forskellige tiltag, der understøtter digitaliseringen af den offentlige forvaltning og tilvejebringelsen af offentlige onlinetjenester. Investeringer i fast og trådløs digital konnektivitet og supplerende reformer i tråd med Unionens flagskibsinitiativ om digital konnektivitet og den fælles EU-værktøjskasse for konnektivitet 4 er også taget med for at fremme investeringer i digital infrastruktur i fjerntliggende rurale områder, der har et efterslæb, hvad angår adgang til gigabitkonnektivitetstjenester.
(10)Planens bidrag til søjlen for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har stærkt fokus på at forbedre erhvervsklimaet, støtte SMV'er og store virksomheder samt fremme af innovation og F&U. Foranstaltningerne indebærer en yderligere reduktion af virksomhedernes administrative og skattelignende byrde og liberalisering af adskillige lovregulerede erhverv, samt at virksomhederne gives adgang til kapital for at styrke konkurrenceevnen og øge produktiviteten, samtidig med at deres forretningsgange tilpasses den grønne og digitale omstilling, bl.a. ved at øge deres investeringer i grøn teknologi. I planen fokuseres der desuden på at øge holdbarheden og udbredelsen af digitale teknologier i turistsektoren, navnlig ved at opgradere infrastrukturen for at øge dens energieffektivitet og udnyttelsen af vedvarende energikilder, samtidig med at der tilskyndes til at indføre nye forretningsplaner efter den cirkulære økonomis principper. Den sociale samhørighed bør primært styrkes gennem aktive arbejdsmarkedspolitikker, der også er målrettet sårbare grupper, uddannelsesrelaterede foranstaltninger og gennem socialpolitikker til bekæmpelse af fattigdom. Desuden bør den territoriale samhørighed, navnlig hvad angår adgangen til mindre tætbefolkede områder og øer og disses forbundethed, styrkes ved at udvide, opgradere og forbedre forvaltningen af vej-, jernbane- og skibsfartsinfrastrukturer, ved at sikre en bedre sammenkobling af det sydlige og nordlige elnet, og ved at opgradere de offentlige kloaknet og vandforsyningsnet.
(11)Hvad angår søjlen om sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens ventes der forbedringer af sundhedsvæsenet i form af nødvendige strukturreformer samt krav til infrastruktur og medicinsk udstyr, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Kroatien og Unionen styrkes. Desuden påtænkes foranstaltninger med henblik på at gøre primær sundhedspleje og medicin tilgængelig i hele territoriet og dermed forbedre sundhedsvæsenets modstandsdygtighed og beredskab, samtidig med at livskvaliteten i rurale, fjerntliggende områder og øområder øges. Langtidspleje støttes i planen med investeringer, der skal øge tilgængeligheden, overkommeligheden og kvaliteten af hjemmetjenester og lokalsamfundsbaserede tjenester — samt institutionelle tjenester udelukkende for personer, der funktionelt er helt afhængige heraf — samtidig med at flere komponenter er øremærket til at styrke den offentlige forvaltning og den institutionelle resiliens. Der træffes ifølge planen vigtige foranstaltninger på uddannelsesområdet, primært med henblik på at øge deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning gennem investeringer i infrastruktur, mulighed for ikkeopdelte skoleklasser, forøgelse af antallet af obligatoriske undervisningstimer i grundskolen, revision af læseplaner og modernisering af de videregående uddannelser, hvilket forventes at forbedre uddannelsesresultaterne mærkbart. Reformerne forventes at mindske fragmenteringen af de offentlige forskningsinstitutioner, sætte skub i resultatorienteret finansiering af forskning og innovation og forbedre karrieremulighederne for forskere med særligt fokus på områderne videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik samt informations- og kommunikationsteknologi.
Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger
(12)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), og afsnit 2.2 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, som er rettet til Kroatien, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt indenfor rammerne af det europæiske semester.
(13)Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien kan anses for at falde uden for anvendelsesområdet for Kroatiens genopretnings- og resiliensplan, selv om Kroatien generelt har reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at understøtte økonomien ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger i 2020 og 2021 i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle undtagelsesklausul.
(14)Planen indeholder et bredt sæt af reformer og investeringer, der gensidigt styrker hinanden og bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er anført i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Slovenien som led i det europæiske semester i 2019 og 2020, navnlig på områderne offentlig forvaltning, sundhedsvæsenets modstandsdygtighed, beskæftigelse, uddannelse og færdigheder, navnlig for sårbare grupper, klima og digital omstilling samt angående erhvervsklimaet og retssystemet.
(15)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger til at styrke budgetrammen og bidrager til at imødegå udfordringerne i den kroatiske offentlige forvaltning, herunder rammen for lønfastsættelse og fragmenteringen på det lokale forvaltningsniveau. Med specifikke foranstaltninger tilsigtes det at styrke kapaciteten og effektiviteten hos den offentlige forvaltning til at udforme og gennemføre offentlige projekter og politikker. Kroatiens plan rummer foranstaltninger med henblik på at forbedre retssystemets effektivitet og indeholder konkrete tilsagn om at afkorte retssagernes varighed, nedbringe efterslæbet af sager og forbedre digitaliseringen af retsvæsenet. Planen tager også sigte på at styrke forebyggelsen og sanktioneringen af korruption.
(16)Planen tager fat på Rådets henstilling om at reformere uddannelsessystemet gennem foranstaltninger, der øger deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning (ECEC), øger antallet af obligatoriske undervisningstimer i grundskolen, ajourfører skolernes læseplaner, fremmer digitale færdigheder og moderniserer de videregående uddannelser. Målrettede reformer og investeringer bør forbedre arbejdsgangene i den offentlige arbejdsformidling og bidrage til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet ved at vedtage aktive arbejdsmarkedspolitikker, indføre kuponer til uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer og ændre arbejdsretten. Udfordringerne for det kroatiske sociale velfærdssystem imødegås med foranstaltninger, der forventes at forbedre de sociale ydelsers dækning, tilstrækkelighed og målrettethed og gør det muligt at udvikle nye sociale tjenester.
(17)Den kroatiske genopretnings- og resiliensplan forventes at forbedre erhvervsklimaet i Kroatien og fjerne de hindringer for vækst og investeringer, som er udpeget i Rådets på hinanden følgende henstillinger. Pakken af foranstaltninger målrettet erhvervsklimaet har til formål at mindske den administrative byrde og skattelignende afgifter, mindske myndighedskravene til liberale erhverv og øge adgangen til finansiering. Foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen har også til formål at forbedre ledelsen af statsejede virksomheder og intensivere salget af sådanne virksomheder og ikkeproduktive aktiver. En betydelig del af investeringerne bør målrettes den grønne og den digitale omstilling. Vigtige planlagte investeringer i genopretnings- og resiliensplanen har til formål at efterkomme Rådets henstillinger vedrørende energieffektivitet og miljøinfrastruktur og et mere effektivt transportsystem. Kroatiens genopretnings- og resiliensplan indeholder yderligere foranstaltninger for også at efterkomme Rådets øvrige henstillinger til Kroatien, bl.a. på områderne forskning og innovation samt sundhedspleje.
(18)Ved at der tages fat på ovennævnte udfordringer forventes genopretnings- og resiliensplanen også at bidrage til at rette op på de ubalancer 5 , som Kroatien oplever, navnlig med hensyn til stor offentlig og privat gæld samt udlandsgæld i en situation med svag potentiel vækst.
Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens
(19)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), og afsnit 2.3 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke medlemsstatens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.
(20)Simuleringer foretaget af Kommissionen viser, at genopretnings- og resiliensplanen potentielt kan øge Kroatiens BNP med 2,9 % 6 senest i 2026. Gennemførelsen af investeringer og reformer i planen forventes at bidrage til at imødegå Kroatiens vigtigste økonomiske svagheder såsom landets forholdsvist lave beskæftigelses- og vækstpotentiale. Investeringer i forskning og innovation forventes at ville gavne Kroatiens konkurrenceevne og produktivitet, samtidig med at opkvalificering forventes at forbedre arbejdsstyrkens konkurrenceevne og desuden mindske kvalifikationskløften og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Betydelige investeringer i uddannelse forventes at bidrage til at forbedre læringsresultaterne. Alle disse foranstaltninger øger den menneskelige kapital og arbejdsproduktiviteten, og dermed styrkes arbejdskraftens bidrag til den potentielle vækst.
(21)En videreførelse af liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser, herunder af flere liberale erhverv, forventes at være til gavn for forbrugerne, øge konkurrencen og skabe arbejdspladser. En mindskelse af den administrative byrde og skattelignende afgifter samt administrative foranstaltninger til at forbedre ledelsen af statsejede virksomheder og offentlige udbud, bekæmpe korruption og styrke kapaciteten til bekæmpelse af hvidvask af penge forventes at bidrage til at opfylde Kroatiens forpligtelser efter at have tilsluttet sig den europæiske valutakursmekanisme (ERM II). Disse skridt vil påvirke investorernes tillid i gunstig retning og gøre Kroatien mere attraktivt for indgående investeringer og overførsel af knowhow. Disse reformer og investeringer i et mere effektivt transportsystem, yderligere dekarbonisering af industrier, øget energieffektivitet i bygninger og fremme af den grønne og digitale omstilling forventes at styrke konkurrenceevnen og gøre økonomien som helhed mere holdbar.
(22)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der har til formål at forbedre de mest sårbare personers beskæftigelsesegnethed og dermed mindske social udstødelse og fattigdom. Risikoen for fattigdom og social udstødelse i Kroatien hænger tæt sammen med arbejdsløshed og inaktivitet. Ældre, personer med handicap og personer, der lever i husstande, hvor ingen er i arbejde, er relativt mere udsat for fattigdomsrisici, samtidig med at såvel arbejdsløshedsunderstøttelsesordningens dækning som tilstrækkelighed fortsat er lav. Genopretnings- og resiliensplanen rummer et tilsagn om at øge tilstrækkeligheden og udvide dækningen af den "garanterede minimumsydelse", som er den centrale ydelse, der har til formål at mindske fattigdommen. Ligeledes bør arbejdsløshedsunderstøttelsesbeløbet forhøjes, dækningens varighed bør forlænges, og minimumspensionen bør hæves. Hertil kommer, at der i forbindelse med uddannelse og kompetenceudvikling i turistsektoren og inden for det grønne og det digitale område er særligt fokus på de mest sårbare grupper.
(23)Planen omfatter forskellige indgreb med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, der bl.a. har til formål at udvide adgangen til førskoleundervisning og børnepasning, udvikle digitale løsninger til udveksling af data om sociale ydelser, indføre sociale mentortjenester for at fremme beskæftigelse og social inklusion, navnlig for unge.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade
(24)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), og afsnit 2.4 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål (A-rating) som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 7 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).
(25)I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241 og den tekniske vejledning "om ikke at gøre væsentlig skade", som Kommissionen har vedtaget (2021/C 58/01), har Kroatien forelagt dokumentation og garantier til støtte for, at foranstaltningerne til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen ikke forventes at gøre væsentlig skade på nogen af de seks miljømål, nemlig modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
(26)Ved at vælge foranstaltninger, der enten bidrager væsentligt til miljømålene, eller som ikke har nogen eller kun en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene, forventes det, at mange af planens foranstaltninger fra begyndelsen ikke gør væsentlig skade, f.eks. inden for uddannelse, arbejdsmarked og offentlig forvaltning. Om nødvendigt bør specifikke milepæle og mål sikre, at væsentlig skade undgås. Navnlig bør investeringen i CO2-opsamlings- og -lagring ikke omfatte køb eller brug af udstyr til forbedret olieindvinding eller øget olieproduktion. Tilsvarende bør det med en milepæl og et mål for de geotermiske investeringer sikres, at sådanne projekter ikke vil omfatte efterforskning eller udvinding af olie eller gas, at der ikke vil blive indkøbt udstyr til sådanne formål, at der ikke frigives metan, og at geotermiske boringer ikke vil få nogen skadelig indvirkning mht. vandknaphed og vandkvalitet. Investeringsprojektet vedrørende Zadar lufthavn fokuserer specifikt på elektrificering af lufthavnen og montage af solceller, hvilket sikrer, at der ikke vil blive anvendt støtte inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241 til den fysiske udvidelse af lufthavnen. Med en milepæl for investeringen i forbrændingsanlæg til medicinsk brug i centrum af Zagreb bør det sikres, at forbrændingsanlæggene omfatter energiudnyttelse af ikkegenanvendeligt farligt medicinsk affald med et røggasrensningssystem og et system til kontinuerlig overvågning af emissioner. Der er også lagt særlig vægt på horisontale ordninger, hvor milepæle forventes at sikre, at kravene til overholdelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" er nedfældet i udformningen af ordningerne.
Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet
(27)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), og afsnit 2.5 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 40,3 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI i forordning (EU) 2021/241. I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2021/241 stemmer genopretnings- og resiliensplanen overens med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan 2021-2030.
(28)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter langvarige reformer og investeringer, der bidrager til den grønne omstilling. Dette omfatter investeringer i energieffektivitet gennem renovering af den offentlige og private bygningsmasse, reformer til at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder, investeringer i geotermisk energi og i el- og distributionsnettet for at lette integrationen af vedvarende energikilder. Med investeringer i CO2-opsamling og geologisk lagring bør der tilvejebringes demonstration af innovative teknologier med potentiale til at modvirke klimaændringer. Desuden understøtter genopretnings- og resiliensplanen udbredelsen af avancerede biobrændstoffer, produktionen af vedvarende brint og udrulningen af optankningsinfrastruktur, hvilket vil skabe grundlaget for omstillingen til bæredygtig mobilitet i det næste årti. Den fremmer modalskift fra vej til jernbane, samtidig med at der investeres i nulemissionskøretøjer og -fartøjer og i den tilknyttede infrastruktur. Endelig forventes investeringer i udvikling af grønne færdigheder og støtte til SMV'er og store virksomheder, for at de kan investere i miljøvenlige produktionsprocesser, og i at gøre turismen mere bæredygtig også at bidrage til at nå de grønne mål.
(29)Overordnet set er reformer og investeringer, der bidrager til den grønne omstilling, tilpasset de eksisterende nationale planer. Genopretnings- og resiliensplanen forventes for miljøpolitikkernes vedkommende at bidrage direkte til en bedre forvaltning af naturressourcerne. Planen omfatter infrastrukturinvesteringer med henblik på at opgradere vandforsynings- og vandafledningssystemer og fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi. Der er afsat midler til ny infrastruktur for at mindske andelen af affald, der sendes til deponeringsanlæg, herunder genbrugsanlæg og affaldssorteringscentre. Planen omfatter investeringer til fremme af den cirkulære økonomi i landbrugssektoren for at bidrage til at mindske fødevarespild. Den omfatter også særlige foranstaltninger, som medvirker til at beskytte biodiversiteten, f.eks. genopretning af floder, flodsletter og eliminering af invasive arter i følsomme områder i Neretva-deltaet. Med disse foranstaltninger bør det sikres, at den kroatiske genopretnings- og resiliensplan får en varig indvirkning på den grønne omstilling, herunder på biodiversiteten og miljøbeskyttelsen.
(30)Reformerne og investeringerne bør yde et væsentligt bidrag til at fremme Kroatiens dekarboniserings- og klimamål, således som de er fastsat i Kroatiens nationale energi- og klimaplan for 2030 og langsigtede dekarboniseringsstrategi. Angående de miljømål, der er fastsat ved forordning (EU) 2020/852, omfatter planen bemærkelsesværdige foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, der tager sigte på at reducere drivhusgasemissionerne, primært gennem forbedring af bygningsmassens energieffektivitet, investeringer med henblik på at fremme udbredelsen af vedvarende energi i energi- og transportsektoren og anvendelse af innovative teknologier. Planen omfatter vigtige foranstaltninger vedrørende tilpasning til klimaændringer, herunder støtte til bæredygtig anvendelse af vandforsyningskilder ved at reducere vandtabet og energiforbruget i vandforsyningsnettene. Planen omfatter også betydelige investeringer i forebyggelse af oversvømmelsesrisici, som fremmer naturbaserede løsninger. Derfor forventes Kroatiens plan at bidrage til Unionens energi- og klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050.
Bidrag til den digitale omstilling
(31)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), og afsnit 2.6 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 20,4 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VII i forordning (EU) 2021/241.
(32)Der er truffet foranstaltninger til støtte for den digitale omstilling i hele Kroatiens genopretnings- og resiliensplan, hvilket afspejler den brede og tværgående karakter af den påtænkte digitaliseringsindsats. I genopretnings- og resiliensplanen øremærkes en komponent udelukkende til den digitale omstilling af Kroatiens økonomi og samfund i kraft af sammenhængende tiltag, der understøtter digitaliseringen af den offentlige forvaltning og tilvejebringelsen af offentlige digitale tjenester. Det omfatter også investeringer i digital konnektivitet, som forventes at forbedre den digitale infrastruktur for faste og mobile internettjenester i fjerntliggende rurale områder, der har et efterslæb med hensyn til digital inklusion.
(33)Ud over denne specifikke komponent, der er øremærket til den digitale omstilling, bidrager de fleste andre komponenter også til den digitale omstilling i Kroatien. Planen omfatter betydelige foranstaltninger med henblik på at digitalisere transport-, energi-, sundheds-, rets- og uddannelsessektoren, og der er afsat specifikke investeringer i digitale værktøjer inden for den videregående uddannelse. Udviklingen af en omfattende strategi skal efter planen styre den digitale omstilling af Kroatiens samfund og økonomi i det kommende årti og fastlægge strategiske mål for den digitale omstilling af økonomien, den offentlige forvaltning og retsvæsenet, den digitale konnektivitet og udviklingen af digitale færdigheder.
(34)De digitale reformer og investeringer, der understøttes af genopretnings- og resiliensplanen, forventes at få en varig virkning. Eksempelvis forventes de investeringer, der understøtter den digitale omstilling af Kroatiens offentlige forvaltning, at medføre systemiske ændringer i retning af en udvikling af interoperable systemer på nationalt og internationalt plan og i retning af datadreven beslutningstagning i den offentlige forvaltning. De forventes også at ændre samspillet mellem Kroatiens offentlige forvaltning og brugerne. Investeringer i konnektivitet forventes ligeledes at medvirke til at mindske den digitale kløft mellem byområder og rurale områder, idet supplerende foranstaltninger forventes fra andre nationale fonde eller EU-fonde for at sikre opfyldelsen af Unionens gigabitmål.
Varig indvirkning
(35)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), og afsnit 2.7 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Kroatien.
(36)Reformerne med henblik på at mindske den administrative og finansielle byrde for virksomhederne ved at lempe byrdefulde regler og reducere skattelignende afgifter forventes at gavne værdiskabelsen i den private sektor. Tilsvarende forventes foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og hvidvask af penge og reformer, der skal mindske efterslæbet og afkorte behandlingstiden i retssystemet, styrke institutionerne og øge investorernes tillid, at hjælpe Kroatien med at tiltrække investeringer og knowhow. Reformer til liberalisering af lovregulerede erhverv forventes at øge konkurrencen i økonomien til gavn for forbrugerne og jobskabelsen. Reformer, der forbedrer effektiviteten og virkningsfuldheden af forsknings- og innovationsrammen, herunder en forbedret F&U-skatteincitamentsordning og innovationsstøtteprogrammer, forventes at styrke udviklingen af ekspertiseområder og få en varig gavnlig indvirkning på produktiviteten og økonomien overordnet set. Forbedringer i ledelsen af statsejede virksomheder og et øget salg af sådanne virksomheder og ikkeproduktive aktiver forventes at få en varig gavnlig indvirkning på den effektive ressourceallokering i økonomien. Der findes ligeledes betydelige initiativer med henblik på at forbedre den offentlige forvaltnings arbejdsgange, herunder gennem digitalisering heraf, f.eks. registrering af virksomheder og betaling af gebyrer, og støtte udviklingen af offentligt ansattes færdigheder, hvilket forventes at få en varig gavnlig indvirkning på kvaliteten af de tjenester, som ydes til såvel virksomheder som husholdninger.
(37)Investeringer i uddannelse, sundhedspleje og arbejdsmarkedsfærdigheder forventes på lang sigt at få gavnlige virkninger for den menneskelige kapital. Investeringer i forskning og innovation bør gavne virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, og samtidig bør investeringer i ren energi, bæredygtig turisme og modernisering af transportsystemet samt digital og grøn omstilling strukturelt forbedre økonomiens bæredygtighed og med tiden tiltrække yderligere investeringer. Kombinationen af energieffektivitet og seismisk renovering af bygninger forventes også at få en varig indvirkning på både nedbringelsen af energiforbruget og forbedringen af sikkerheden.
(38)Planens varige indvirkning kan også øges gennem synergier mellem planen og andre programmer, der finansieres af midler inden for rammerne af samhørighedspolitikken, navnlig hvis der tages grundigt fat om de dybt rodfæstede territoriale udfordringer, og det tilstræbes at fremme en afbalanceret udvikling.
Overvågning og gennemførelse
(39)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), og afsnit 2,8 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) med hensyn til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.
(40)Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanens foranstaltninger bør involvere flere statslige institutioner. Et centralt koordineringsorgan, som skal oprettes i finansministeriets regi, vil udgøre det ledende nationale organ, der får overdraget den overordnede koordinering og overvågning af genopretnings- og resiliensplanen, herunder en aktiv overvågning af fremskridtene med hensyn til foranstaltningerne, ud fra de milepæle og mål, der er fastsat for hver komponent. Det umiddelbare ansvar for gennemførelsen af reformen og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen vil påhvile de kompetente ministerier, mens implementeringsudvalget på ministerniveau bør sikre konsekvens i anvendelsen af alle EU-midler. I genopretnings- og resiliensplanen fastsættes milepæle og mål for hver investering og reform, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen. Antallet af milepæle og mål står i forhold til antallet af foranstaltninger og planens størrelse set i forhold til Kroatiens økonomi. De foreslåede kvalitative og kvantitative indikatorer, der anvendes til milepæle og mål, er tilstrækkeligt klare, realistiske og omfattende til at sikre, at fuldførelsen heraf kan spores og kontrolleres. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder omfattende koordinerings-, gennemførelses- og overvågningsordninger, men gennemførelsen heraf forventes i afgørende grad at afhænge af gennemførelsesorganernes administrative kapacitet og gennemførelseskapacitet, hvoraf nogle endnu ikke er udpeget eller oprettet. Derfor skal der lægges særlig vægt på at oprette en gennemførelses- og koordineringsstruktur, som det centrale koordineringsorgan forventes at skulle oprette inden udgangen af 2021, hvilket afspejles i den særlige milepæl.
(41)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte gennem faciliteten meddeles og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der skal anmodes om teknisk støtte gennem instrumentet for teknisk støtte med henblik på at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af deres plan.
Omkostninger
(42)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), og afsnit 2.9 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er begrundelsen i planen for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.
(43)Kroatien har generelt forelagt en udførlig oversigt over omkostningerne for hver foranstaltning med henvisning til tidligere udførte lignende projekter eller undersøgelser for at dokumentere udgiftsskønnet, tillige med en fyldestgørende redegørelse for den metode, der er anvendt til at fastslå de samlede omkostninger. For de forskellige foranstaltninger, for hvilke omkostningerne ikke kan fastlægges udførligt på forhånd, eksempelvis for projekter, der skal udvælges gennem konkurrenceprægede procedurer såsom indkaldelser af forslag, giver genopretnings- og resiliensplanen overordnet set ud fra tidligere erfaringer en begrundet formodning om, at omkostningerne ikke er uforholdsmæssige i forhold til foranstaltningens mål. For langt størstedelen af foranstaltningerne anses udgiftsskønnene for at være rimelige og plausible. Kroatien har gjort en betydelig indsats for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om omkostningsberegning, men metoden og begrundelsen for omkostningerne dækker ikke konsekvent alle foranstaltningernes elementer, idet der i nogle tilfælde savnes en redegørelse for dele af de samlede omkostninger. I forbindelse med et begrænset antal udgiftsskøn oversteg omkostningerne i mellemhøj grad det omkostningsinterval, der var fastsat for sammenlignelige projekter. Da den anvendte metode for disse udgiftsskøns vedkommende ikke er tilstrækkeligt godt forklaret, og sammenhængen mellem begrundelsen og selve omkostningerne til tider ikke er helt klar, er en højere rating for dette omkostningsvurderingskriterium udelukket. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.
Beskyttelse af finansielle interesser
(44)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), og afsnit 2.10 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, afsløre og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens finanser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 8 .
(45)Systemet til gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i Kroatien er beskrevet på en passende måde. Det er udformet på en sammenhængende måde og baseret på robuste processer og strukturer, navnlig er aktørernes roller og ansvarsområder i forbindelse med kontrol og revision klare, de relevante kontrolfunktioner er behørigt adskilt, og uafhængigheden af de aktører, der udfører revisioner, er sikret. Koordineringsorganet for gennemførelsen af planen bør være direktoratet for makroøkonomisk analyse under finansministeriet. For hver komponent og delkomponent er den kompetente myndighed på ministerie- og centralregeringsniveau blevet udpeget til at gennemføre reformerne og investeringerne i overensstemmelse med den sektorspecifikke kompetence, der er fastsat i loven om statsforvaltningssystemet. Finansministeriets afdeling for nationale fonde bør være det organ, der er ansvarligt for at udarbejde og sende betalingsanmodninger til Europa-Kommissionen halvårligt efter kontrol af, om milepælene og målene er nået, ledsaget af forvaltningserklæringen og en sammenfatning af de udførte revisioner. Revisionsmyndighedens opgaver overdrages til agenturet med henblik på revision af Den Europæiske Unions programgennemførelsessystem ("ARPA").
(46)Overordnet set vurderes de ordninger, der i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan foreslås til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter i forbindelse med anvendelsen af de midler, der stilles til rådighed i henhold til forordning (EU) 2021/241, herunder de ordninger, der har til formål at undgå dobbeltfinansiering, at være tilstrækkelige. Milepælene angående fastlæggelsen af det retlige mandat for de organer, der medvirker i gennemførelsen og kontrollen, koordineringsorganet og opgraderingerne af IT-systemet bør være nået, før den første betalingsanmodning indgives. Desuden bør de kontrolansvarlige aktører have retlig beføjelse og administrativ kapacitet til at varetage deres pålagte roller og opgaver, forudsat at milepælene angående analysen af arbejdsbyrden og de anbefalinger, der følger heraf, er opfyldt senest på tidspunktet for indgivelsen af den første betalingsanmodning.
Sammenhæng
(47)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), og afsnit 2.11 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder planen i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.
(48)Den kroatiske genopretnings- og resiliensplan er struktureret omkring fem komponenter og ét initiativ, som er sammenhængende og støtter de fælles mål om at stimulere genopretningen af den kroatiske økonomi og afbøde virkningerne af covid-19, bidrage til den grønne og digitale omstilling og inklusiv vækst og øge den kroatiske økonomis modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Planens komponenter, navnlig "Initiativet: Renovering af Bygninger" forventes også at bidrage til genopbygningen efter de skader, der er forårsaget af to ødelæggende jordskælv, som i 2020 ramte det centrale Kroatien og fik konsekvenser i og omkring Zagreb og i regionen Banovina. Hver af de fem komponenter og initiativet er opbygget omkring sammenhængende pakker af både reformer og investeringer med foranstaltninger, der gensidigt styrker og/eller supplerer hinanden. Der findes også synergier på tværs af de forskellige komponenter og initiativer, og ingen foranstaltninger er i modstrid med eller undergraver en anden foranstaltnings effektivitet.
Ligestilling
(49)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger, der kan bidrage til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsreformen forventes at bidrage til at opfylde dette mål, fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv, indirekte mindske den kønsbestemte lønforskel og tage fat på det betydelige kønsbestemte pensionsefterslæb. Planen bør finansiere IKT-projekter, der tager fat på ligestillingsspørgsmål. Den omfatter en reform af uddannelsessystemet med henblik på at sikre lige muligheder for alle børn, primært ved at øge deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning samt øge antallet af undervisningstimer i grundskolen. Kroatien bør udvikle sociale mentorordninger, der bør støtte grupper, der er svære at nå ud til, f.eks. personer med handicap, voldsofre, hjemløse, migranter, romaer og unge, der forlader det sociale velfærdssystem, for at hjælpe dem med at finde et arbejde. Planen indeholder bestemmelser om flere investeringer for at imødekomme specifikke behov hos personer med handicap, f.eks. foranstaltninger med henblik på at sikre fysisk adgang til bygninger og boligmiljøer, levere tilstrækkelige mobilitetstjenester, fremme hybrid adgang til en arbejdsplads og sikre adgang til digitale offentlige tjenester.
Selvevaluering af sikkerheden
(50)Der er foretaget en selvevaluering af sikkerheden i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/241 med henblik på investeringer i digital kapacitet og konnektivitet. Det beskrives i genopretnings- og resiliensplanen, hvordan den nationale tilsynsmyndighed har udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om, hvordan og hvornår gennemførelsesforanstaltninger skal beskytte kommunikationsnets og -tjenesters sikkerhed og integritet; den omfatter krav om at garantere sikkerheden i 5G-elektroniske kommunikationsnet og -tjenester baseret på anbefalingerne i meddelelsen fra Kommissionen af 29. januar 2020 "En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU" 9 .
Grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter
(51)Planen omfatter grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter på tre områder. Først og fremmest er der foranstaltninger vedrørende informationssystemernes interoperabilitet inden for rammerne af komponenten digital omstilling, som omfatter etablering, opgradering og sammenkobling af de centrale registre og etablering af et centralt interoperabilitetssystem i overensstemmelse med den europæiske interoperabilitetsramme (EIF). For det andet forventes den digitale omstilling inden for de videregående uddannelser under komponenten uddannelse at stimulere og fremskynde en større inddragelse af videregående uddannelsesinstitutioner i grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter, navnlig projekter, hvor digital modenhed er en nødvendig forudsætning for at kunne deltage. For det tredje har programmet for udvikling af den offentlige vandforsyning og programmet for udvikling af kloakering under komponenten vandforvaltning og affaldshåndtering en gunstig indvirkning på miljøet ved at mindske forureningen af miljøet og vandressourcerne og bidrage til at bevare vandområder, og i den forstand er deres virkninger grænseoverskridende og globale.
Høringsproces
(52)Kroatien gennemførte en høringsproces før indgivelsen af sin genopretnings- og resiliensplan og gennemførte en offentlig høring af interessenterne efter indgivelsen af udkastet til planen til Kommissionen i december 2020. I perioden januar-maj 2021 afholdt myndighederne mere end 15 tematiske møder med forskellige interessenter, hvor de præsenterede mulighederne i genopretnings- og resiliensplanen for Kroatien på specifikke områder samt dens struktur, kriterier, proces og komplementaritet med andre EU-fonde. Sammenfatningen af planen blev offentliggjort og forelagt medierne forud for vedtagelsen den 1. april 2021. Efter regeringens vedtagelse blev sammenfatningen af planen offentliggjort på regeringens websted og drøftet i parlamentet den 14. april 2021.
(53)Kroatiens genopretnings- og resiliensplan skitserer ikke myndighedernes planer for, hvordan interessenterne kan inddrages i planens gennemførelse. For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab over foranstaltningerne, er det vigtigt at inddrage alle berørte regionale og lokale myndigheder og andre interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets i overvågningen af den territoriale allokering af ressourcerne, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i planen.
Positiv vurdering
(54)Eftersom Kommissionens vurdering af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør denne afgørelse i henhold til artikel 20, stk. 2, i samme forordning fastsætte, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af planen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af planen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.
Finansielt bidrag
(55)De anslåede samlede omkostninger i Kroatiens genopretnings- og resiliensplan udgør 6 393 794 220 EUR. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, og da de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mere end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Kroatien, bør det finansielle bidrag, der tildeles til Kroatiens genopretnings- og resiliensplan, være lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Kroatien.
(56)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Kroatien ajourføres senest den 30. juni 2022. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, bør der stilles et beløb til rådighed for Kroatien med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis det er nødvendigt efter ajourføringen af de maksimale finansielle bidrag bør Rådet på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold ændre denne afgørelse med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag.
(57)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 10 . Støtten bør udbetales i trancher, når Kroatien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.
(58)Kroatien har anmodet om forfinansiering på 13 % af det finansielle bidrag. Beløbet bør stilles til rådighed for Kroatien med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den finansieringsaftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.
(59)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager vedrørende tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end forordning (EU) 2021/241 eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen
Vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Finansielt bidrag
1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Kroatien i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 6 295 431 146 EUR 11 . Et beløb på 4 631 762 551 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Med forbehold for, at der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Kroatien, som svarer til eller overstiger dette beløb, stilles et yderligere beløb på 1 663 668 594 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023.
2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Kroatien i trancher i overensstemmelse med bilaget. Der stilles et beløb på 818 406 049 EUR til rådighed i forfinansiering, svarende til 13 % af det finansielle bidrag. Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.
3.Forfinansieringen stilles til rådighed med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den finansieringsaftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Forfinansieringen udlignes ved at fratrække det tilsvarende beløb i udbetalingen af trancherne.
4.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om at Kroatien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Med forbehold for ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser i stk. 1, skal milepæle og mål være opfyldt senest den 31. august 2026, for at udbetalingen kan foretages.
Artikel 3
Adressat
Denne afgørelse er rettet til Republikken Kroatien.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand