9.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/11


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 8. februar 2005

om fortsættelse i 2005 af de sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af Prunus domestica i henhold til Rådets direktiv 92/34/EØF, som blev indledt i 2003

(2005/117/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/34/EØF af 28. april 1992 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (1),

under henvisning til Kommissionens beslutning 2002/745/EF af 5. september 2002 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af frugtplanter efter Rådets direktiv 92/34/EØF (2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 2002/745/EF er der indført en ordning for sammenlignende prøver og analyser, som skal foretages i henhold til direktiv 92/34/EØF vedrørende Prunus domestica fra 2003 til 2007.

(2)

De prøver og analyser, der er foretaget i 2003 og 2004, bør fortsættes i 2005 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

De sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af Prunus domestica, som blev indledt i 2003, fortsættes i 2005 i overensstemmelse med beslutning 2002/745/EF.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 157 af 10.6.1992, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/111/EF (EUT L 311 af 27.11.2003, s. 12).

(2)   EFT L 240 af 7.9.2002, s. 65.