i)

Det fælles biosikringsforvaltningssystem er etableret, og det omfatter hver biosikringsplan for de virksomheder, der indgår i kompartmentet.

ii)

Flytninger af dyr og animalske produkter til, inden for og ud af kompartmentet kan spores.

iii)

Overvågning (herunder en overvågningsplan, et system for tidlig varsling, prøveudtagningsordninger og tilpasning af overvågningsplanen til risikoen for introduktion af sygdom og til analysen af laboratorieresultater) viser, at løbende fravær af den eller de kategori A-sygdomme, for hvilke(n) der er indgivet en ansøgning om godkendelse af status som sygdomsfri for kompartmentet.

iv)

Uddannelse opretholder de nødvendige kompetencer hos kompartmentets personale med henblik på gennemførelsen af biosikringsforanstaltningerne.

v)

Der kommunikeres for at gøre alle involverede parter opmærksomme på risikoen for introduktion af den eller de kategori A-sygdomme, for hvilke(n) der er indgivet en ansøgning om godkendelse af status som sygdomsfri for kompartmentet.

i)

skriftlige procedurer med henblik på god husdyrbrugspraksis

ii)

fysiske beskyttelsesforanstaltninger for alle virksomheder, der indgår i kompartmentet og andre kompartmentkomponenter, og som er tilpasset deres situation og indbyrdes forhold

iii)

generelle foranstaltninger, der anvendes for at minimere risikoen for introduktion og spredning af sygdomme, og som er tilpasset arterne og kategorierne af opdrættede landdyr, produkterne og produktionstypen

iv)

specifikke forvaltningsforanstaltninger med henblik på at undgå indtrængen, etablering eller spredning til, inden for eller fra kompartmentet af den eller de kategori A-sygdomme, for hvilke(n) der er indgivet en ansøgning om godkendelse af status som sygdomsfri for kompartmentet

i)

omfatte identifikation af disse kategori A-sygdommes agenser, vurdering af risikoen for deres indtrængen, etablering og spredning i kompartmentet, foranstaltninger til at reducere risikoen og risikokommunikationen mellem alle involverede parter

ii)

tage højde for interne og eksterne risici; risiciene skal regelmæssigt revurderes, navnlig eksterne risici, når der forekommer udbrud af en eller flere af de pågældende kategori A-sygdomme i den medlemsstat, hvor kompartmentkomponenterne ligger

iii)

tage hensyn til identificerede spredningsveje og risikofaktorer i forbindelse med de pågældende kategori A-sygdomme

iv)

foreslå risikostyringsmuligheder, der kan tilpasses risikoniveauet, og beskrive, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af øget risiko, f.eks. et øget indeslutningsniveau eller en højere prøveudtagningshyppighed

i)

kort over lokaliteter, der viser kompartmentafgrænsningen og den nøjagtige placering af alle de virksomheder, der udgør en del af kompartmentet, og andre kompartmentkomponenter

ii)

et flowdiagram, som klart og detaljeret viser alle aktiviteter, der gennemføres i kompartmentet, samt ansvars- og rollefordeling og forbindelser mellem alle involverede parter

iii)

de funktionelle interaktioner mellem de virksomheder, der indgår i kompartmentet, og mellem disse virksomheder og andre kompartmentkomponenter, herunder et diagram over alle bygninger/udenomsarealer, der viser deres indbyrdes forbindelser

iv)

transportmidler til landdyr og produkter, der tilhører kompartmentet, deres sædvanlige ruter samt rengørings- og parkeringspladser

a)

oplysninger om infrastrukturelle og funktionelle faktorer og deres bidrag til en epidemiologisk adskillelse mellem fjerkræet i kompartmentet og dyrepopulationer med en anden sundhedsstatus, som skal omfatte en beskrivelse af aktivitetstypen og de produkter eller andre varer, der produceres i kompartmentet, herunder kompartmentets samlede kapacitet

b)

oplysninger om de epidemiologiske aspekter og risikofaktorer vedrørende HPAI eller NDV, herunder som minimum følgende elementer:

c)

oplysninger om det system for tidlig varsling, der er indført til påvisning af HPAI eller NDV og til at underrette den kompetente myndighed om fund af risikofaktorer og spredningsveje som omhandlet i litra b).

a)

en regel om, at personalet i fjerkrækompartmentet:

b)

en regel om, at gæster udefra, herunder auditører eller inspektører, ikke må have haft kontakt med fugle i en periode på mindst 48 timer, inden de kommer ind på virksomheden; det kan dog være nødvendigt med en længere periode afhængigt af risikofaktorer, navnlig for gæster, der kommer fra en restriktionszone, og det kan være nødvendigt med en kortere periode for embedsdyrlæger eller i tilfælde af presserende behov for særlig ekstern indgriben, f.eks. en konsulent eller dyrlæge, i hvilket tilfælde den risikobegrænsende procedure skal være beskrevet i biosikringsplanen

c)

produkt- og personalestrømme beskrevet i et diagram, der viser alle virksomhedens bygninger/udenomsarealer med farvekoder, der angiver biosikringsniveauer; der skal være hygiejnebarrierer med områder til omklædning, herunder, hvis relevant, med brusefaciliteter, med adskilte rene og snavsede områder ved alle indgange til bygningerne/udenomsarealerne

d)

særlige procedurer til forebyggelse af kontaminering af fjerkræ, herunder kontaminering via forsyning, transport, oplagring, levering og bortskaffelse af:

e)

en plan for rengøring og desinfektion af virksomheden, herunder anvendt udstyr og anvendte materialer; der skal foreligge en særlig protokol for rengøring og desinfektion af køretøjer

f)

en plan for bekæmpelse af skadedyr, bl.a. gnavere og andre vilde dyr, som omfatter fysiske barrierer og foranstaltninger, for det tilfælde at der konstateres skadedyrsaktivitet

g)

en kritisk kontrolpunktsplan vedrørende HPAI eller NDV, som mindst skal omfatte følgende elementer, som er aktuelle og for de foregående seks måneder:

a)

Det diagram, der er omhandlet i del III, litra b), nr. iii), i bilag I til denne forordning, skal vise placeringen af de virksomheder, der holder alle typer fjerkræ, samt rugerier, steder med opdræt, steder med æglæggere, forsøgssteder, æglagre og alle steder, hvor der opbevares æg eller holdes fjerkræ; diagrammet skal vise strømmene af produkter og andre varer mellem disse steder.

b)

Der skal være en detaljeret procedure med regler for flytning af fjerkræ, æg og andre relaterede produkter; fjerkræ, æg og andre relaterede produkter, der kommer ind på en virksomhed, der indgår i fjerkrækompartmentet, skal komme fra en virksomhed, der har status som sygdomsfri med hensyn til HPAI, og skal kontrolleres for at sikre, at de ikke indebærer en risiko for introduktion af HPAI.

c)

Fjerkræ og rugeæg, der flyttes ind i eller inden for fjerkrækompartmentet, skal være identificeret, så de kan spores, og ledsages af behørigt dokumenteret identifikation.

d)

Hvis der er tale om et sted med fjerkræ i forskellige aldersgrupper eller i andre tilfælde, hvor der indsættes fjerkræ på forskellige tidspunkter i fjerkræs levetid, skal der være en skriftlig procedure, der beskriver, hvordan fjerkræ indsættes og fjernes, herunder rengøring og desinfektion af transportkasser og genanvendelige transportkasser.

a)

Den passive overvågning skal omfatte kliniske indikatorer og beskrive relaterede opfølgende undersøgelser, herunder prøveudtagning til laboratorietestning.

b)

Den aktive overvågning skal omfatte testning udført på et bestemt antal prøver udtaget fra fugle på hver virksomhed eller epidemiologisk enhed, hvis der er mere end én pr. virksomhed, med et konfidensniveau på mindst 95 % til påvisning af infektionen ved en målprævalens på 5 %:

c)

Prøverne sendes til et laboratorium, som den kompetente myndighed har udpeget i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (2) til at foretage testene, idet der tages højde for vaccinationsstatus for fuglene og de anvendte typer vacciner.

a)

foreskrive indsatsniveauer baseret på resultater og fastlagte tærskler for den passive og aktive overvågning, der er beskrevet i punkt 2

b)

beskrive, hvilke foranstaltninger der skal træffes

c)

omfatte en liste over ansvarligt personale, som skal underrettes.

a)

opbevares i mindst tre år

b)

indeholde resultaterne af sygdomsovervågningen, som skal indberettes til den kompetente myndighed:

a)

Det diagram, der er omhandlet i del III, litra b), nr. iii), i bilag I til denne forordning, skal vise placeringen af de virksomheder, der holder alle typer fjerkræ, samt rugerier, steder med opdræt, steder med æglæggere, forsøgssteder, æglagre og alle steder, hvor der opbevares æg eller holdes fjerkræ; diagrammet skal vise strømmene af produkter og andre varer mellem disse steder.

b)

Der skal være en detaljeret procedure med regler for flytning af fjerkræ, æg og andre relaterede produkter; fjerkræ, æg og andre relaterede produkter, der kommer ind på en virksomhed, der indgår i fjerkrækompartmentet, skal komme fra en virksomhed, hvor der ikke er udbrud eller restriktioner som følge af udbrud af NDV, og skal kontrolleres for at sikre, at de ikke indebærer en risiko for introduktion af NDV.

c)

Fjerkræ og rugeæg, der flyttes ind i eller inden for fjerkrækompartmentet, skal være identificeret, så de kan spores, og ledsages af behørigt dokumenteret identifikation.

d)

Hvis der er tale om et sted med fjerkræ i forskellige aldersgrupper eller i andre tilfælde, hvor der indsættes fjerkræ på forskellige tidspunkter i fjerkræs levetid, skal der være en skriftlig procedure, der beskriver, hvordan fjerkræ indsættes og fjernes, herunder rengøring og desinfektion af transportkasser og genanvendelige transportkasser.

a)

Den passive overvågning skal omfatte kliniske indikatorer og beskrive relaterede opfølgende undersøgelser, herunder prøveudtagning til laboratorietestning.

b)

Den aktive overvågning skal omfatte testning udført på et bestemt antal prøver udtaget fra fugle på hver virksomhed eller epidemiologisk enhed, hvis der er mere end én pr. virksomhed, med et konfidensniveau på mindst 95 % til påvisning af infektionen ved en målprævalens på 5 %:

c)

Prøverne sendes til et laboratorium, som den kompetente myndighed har udpeget i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) 2017/625 til at foretage testene, idet der tages højde for vaccinationsstatus for fuglene og de anvendte typer vacciner.

a)

foreskrive indsatsniveauer baseret på resultater og fastlagte tærskler for den passive og aktive overvågning, der er beskrevet i punkt 2

b)

beskrive, hvilke foranstaltninger der skal træffes

c)

omfatte en liste over ansvarligt personale, som skal underrettes.

a)

opbevares i mindst tre år

b)

indeholde resultaterne af sygdomsovervågningen, som skal indberettes til den kompetente myndighed: