|
26.5.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/693
af 15. maj 2020
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
I forordning (EØF) nr. 2658/87 er der fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
I henhold til de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Philip KERMODE
Fungerende generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning ogToldunion
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
|
(1) |
(2) |
(3) |
|
Bånd, af legeret stål (undtagen rustfrit stål), med en bredde på ca. 30 mm og en tykkelse på ca. 0,02 mm, i ruller. Varen har et ensartet rektangulært tværsnit over hele længden. Dens overflade er ikke behandlet. Varen fremstilles ved hjælp af en kontinuerlig støbeteknik kaldet smeltespinding Den er til brug i den elektriske industri, f.eks. til fremstilling af transformerkerner, sensorkerner, kerner til transduktorer, magnetiske forstærkere, kugler og pulskompressorer. |
7228 60 80 |
Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1, litra m), til kapitel 72 samt teksten til KN-kode 7228, 7228 60 og 7228 60 80 . Varen svarer på grund af dens objektive kendetegn og egenskaber til definitionen på »Andre stænger« i bestemmelse 1, litra m), til kapitel 72, da den har et fast ensartet rektangulært tværsnit over hele længden. Varen anses derfor for at være en stang som defineret i nævnte bestemmelse. Varen fremstilles ved smeltespinding, som ikke er samme metalformgivningsteknik som valsning. Ved denne fremstillingsproces er der endvidere tale om kontinuerlig støbning, der adskiller sig fra sprøjtestøbning, og derfor ikke er omfattet af bestemmelse 3 til kapitel 72. Derfor er tarifering som varmvalset under position 7226 som fladvalsede produkter af andet legeret stål, med en bredde en bredde under 600 mm, eller under position 7227 som stænger, udelukket. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 7228 60 80 som andre stænger af andet legeret stål. |