31997D0217

97/217/EF: Kommissionens Beslutning af 28. februar 1997 om grupper af tredjelande, der kan benytte sundheds- og hygiejnecertifikaterne i forbindelse med indførsel af kød af vildtkød, opdrættet vildt og kaninkød fra tredjelande (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 088 af 03/04/1997 s. 0020 - 0024


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. februar 1997 om grupper af tredjelande, der kan benytte sundheds- og hygiejnecertifikaterne i forbindelse med indførsel af kød af vildtkød, opdrættet vildt og kaninkød fra tredjelande (EØS-relevant tekst) (97/217/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande (1), ændret ved direktiv 93/121/EØF (2), særlig artikel 9, 11 og 14,

under henvisning til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der, for så vidt angår disse betingelser, ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (3), senest ændret ved direktiv 96/90/EF (4), særlig artikel 10, stk. 2,

under henvisning til Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf (5), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge kapitel 11 i bilag I til ovennævnte direktiv må kød af hårvildt og fjervildt kun indføres, hvis det hidrører fra et tredjeland, der er opført på listen over lande, hvorfra fersk kød af de relevante arter kan indføres i medfør af henholdsvis Rådets direktiv 72/462/EØF (6) og 91/494/EØF;

ved Kommissionens beslutning 94/86/EF (7), ændret ved beslutning 96/137/EF (8), fastsattes listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kød af vildtlevende vildt;

ved Kommissionens beslutning 94/278/EF (9), senest ændret ved beslutning 96/344/EF (10), fastsattes listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kaninkød;

ved Kommissionens beslutning 97/219/EF (11) fastsattes bestemmelser om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved indførsel af kød af opdrættet vildt og kaninkød fra tredjelande;

ved Kommissionens beslutning 97/218/EF (12) fastsattes bestemmelser om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved indførsel af kød af vildtlevende vildt (undtagen vildsvinekød) fra tredjelande;

ved Kommissionens beslutning 97/220/EF (13) fastsattes bestemmelser om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved indførsel af vildsvinekød fra tredjelande;

der er indgået oplysninger fra de pågældende tredjelande, og Kommissionen har foretaget inspektion i tredjelandene; der kan nu fastsættes grupper af tredjelande eller dele deraf, som kan opfylde EF-kriterierne som fastlagt i de forskellige kategorier af certifikater;

når det gælder kød af vildtlevende hovdyr omfatter gruppen kun de tredjelande, der har zebraer på deres område;

på grund af sundhedssituationen kan nogle af de pågældende tredjelande ikke overholde certifikatkravene gældende for kød af opdrættet vildt, kød af vildtlevende klovbærende dyr og kød af opdrættet fjervildt og vildtlevende fjervildt; disse lande er ikke medtaget i de relevante grupper, og indførsel kan ikke tillades på nuværende tidspunkt;

der bør forudses samme dato for anvendelsen af denne beslutning som for beslutning 97/218/EF, 97/219/EF, 97/220/EF;

det er nødvendigt at revidere nærværende beslutning i lyset af resultaterne af den kontrol, der foretages af ovennævnte produkter, der indføres til Fællesskabet, og resultaterne af Kommissionens inspektionsrejser;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I denne beslutning forstås ved »opdrættet fjervildt« vagtler, duer, fasaner, agerhøns og andet fjervildt. Den omfatter ikke høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs og strudsfugle.

Artikel 2

Medlemsstaterne tillader indførsel af:

a) kød af opdrættet klovbærende vildt bortset fra opdrættede vildsvin, der opfylder kravene i modelcertifikatet i

- bilag A til beslutning 97/219/EF hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne A i bilaget til denne beslutning

- bilag B til beslutning 97/219/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne B i bilaget til denne beslutning

b) kød af opdrættede vildsvin, der opfylder kravene i certifikatmodellen i bilag C til beslutning 97/219/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne C eller D i bilaget til denne beslutning

c) kød af opdrættede kaniner, der opfylder kravene i certifikatmodellen i bilag D til beslutning 97/219/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne E i bilaget til denne beslutning

d) kød af opdrættet fjervildt, der opfylder kravene i certifikatmodellen i

- bilag E til beslutning 97/219/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne F i bilaget til denne beslutning

- bilag F til beslutning 97/219/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne G i bilaget til denne beslutning.

Artikel 3

Medlemsstaterne tillader indførsel af:

a) kød, undtagen slagteaffald, af vildtlevende klovbærende dyr, der opfylder kravene i certifikatmodellen i

- bilag A til beslutning 97/218/EF hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne A i bilaget til denne beslutning

- bilag B til beslutning 97/218/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne B i bilaget til denne beslutning

b) kød, undtagen slagteaffald, af vildtlevende hovdyr der opfylder kravene i certifikatmodellen i bilag C til beslutning 97/218/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne H i bilaget til denne beslutning

c) kød af vildtlevende dyr af hareordenen (kanin og hare), der opfylder kravene i certifikatmodellen i bilag D til beslutning 97/218/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne E i bilaget til denne beslutning

d) kød af vildtlevende fjervildt, der opfylder kravene i certifikatmodellen i bilag E til beslutning 97/218/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne F i bilaget til denne beslutning

e) kød, undtagen slagteaffald, af vildtlevende landpattedyr (undtagen vildtlevende hovdyr og dyr af hareordenen), der opfylder kravene i certifikatmodellen i bilag F til beslutning 97/218/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i kolonne I i bilaget til denne beslutning.

Artikel 4

Medlemsstaterne tillader indførsel af kød, undtagen slagteaffald, af vildsvin, der opfylder kravene i certifikatmodellen i

- bilag A til beslutning 97/220/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande, der er opført i kolonne C i bilaget til denne beslutning

- bilag B til beslutning 97/220/EF, hvis kødet kommer fra tredjelande, der er opført i kolonne D i bilaget til denne beslutning.

Artikel 5

Denne beslutning anvendes fra 1. marts 1997.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 35.

(2) EFT nr. L 340 af 31. 12. 1993, s. 39.

(3) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49.

(4) EFT nr. L 13 af 16. 1. 1997, s. 24.

(5) EFT nr. L 268 af 14. 9. 1992, s. 35.

(6) EFT nr. L 302 af 31. 12. 1972, s. 28.

(7) EFT nr. L 44 af 17. 2. 1994, s. 33.

(8) EFT nr. L 31 af 9. 2. 1996, s. 31.

(9) EFT nr. L 120 af 11. 5. 1994, s. 44.

(10) EFT nr. L 133 af 4. 6. 1996, s. 28.

(11) Se side 45 i denne Tidende.

(12) Se side 25 i denne Tidende.

(13) Se side 70 i denne Tidende.

BILAG

Grupper af tredjelande, der kan benytte sundheds- og hygiejnecertifikaterne i beslutning 97/218/EF, 97/219/EF og 97/220/EF

>TABELPOSITION>