31983D0486

83/486/EØF: Kommissionens beslutning af 20. juli 1983 om to støtteordninger vedrørende den franske tekstil- og beklædningsindustri, finansieret ved skattelignende afgifter (Kun den franske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 268 af 30/09/1983 s. 0048 - 0050


*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. juli 1983

om to stoetteordninger vedroerende den franske tekstil- og beklaedningsindustri, finansieret ved skattelignende afgifter

(Den franske tekst er den eneste autentiske)

(83/486/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i henhold til artikel 93 at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, under

henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Den 13. januar 1983 anmeldte den franske regering to dekreter om aendring og viderefoerelse for perioden 1983 til 1985 af de to franske stoetteordninger, der gaelder for henholdsvis tekstilindustrien og beklaedningsindustrien, og som finansieres ved to skattelignende afgifter, der opkraeves efter de samme regler som mervaerdiafgiften paa salg af tekstilvarer og beklaedning i Frankrig;

disse to stoetteordninger traadte i kraft den 1. januar 1983 ved dekret nr. 82/1242 og 82/1243, der blev offentliggjort i Journal Officiel de la République française nr. 10 af 13. januar 1983; herved tilsidesatte den franske regering de forpligtelser, der paahviler den i henhold til artikel 93, stk. 3;

ved disse dekreter vil stoetteordningerne, der goer det muligt at yde tekstil- og beklaedningsindustrien et beloeb paa ca. 240 mio ffr. aarligt, blive forlaenget indtil den 31. december 1985; en del af dette beloeb, naermere betegnet 40 %, er forbeholdt faelles forskningsaktiviteter, der isaer gennemfoeres af tekniske institutter inden for disse sektorer;

den resterende del af provenuet af de skattelignende afgifter anvendes til individuelle stoetteforanstaltninger til fordel for virksomheder inden for tekstil- og beklaedningsindustrien; denne stoette omfatter tilskud paa 10-15 % af investeringerne i modernisering og sanering; disse ordninger har vaeret i kraft siden henholdsvis 1965 og 1969 og er loebende blevet forlaenget og aendret;

Kommissionen modsaetter sig ikke stoette til faelles forskningsaktiviteter, saafremt disse indgaar som led i de aktiviteter, der gennemfoeres paa EF-plan;

til gengaeld fandt Kommissionen efter en foerste gennemgang, at de paagaeldende ordninger i oevrigt ikke var forenelige med faellesmarkedet, og den besluttede derfor at indlede proceduren i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, vedroerende stoetten; i den forbindelse gav den ved skrivelse af 18. marts 1983 den franske regering en frist til at fremsaette sine bemaerkninger;

II

den franske regering understregede i sit svar af 31. maj 1983, at en betydelig del af stoetten blev ydet til faelles forskningsaktiviteter, og at Kommissionen allerede ved skrivelse af 18. marts 1983 havde paapeget, at den ikke ville modsaette sig disse aktiviteter, saafremt de rent faktisk tog sigte paa sektorbestemt forskning; endvidere anfoerte den franske regering i sit svar, at de stoetteordninger, der siden 1965 og 1969 havde vaeret gaeldende for investeringer i modernisering, tog sigte paa saerlige programmer, men den angav ikke naermere, hvori deres saerlige karakter bestod, medens der i dekreterne blot er fastsat en generel maalsaetning, nemlig sanering af erhvervsstrukturerne;

som det fremgaar af den franske regerings svar, finder den endvidere, at det af Kommissionen rejste spoergsmaal vedroerende anvendelse af selektvitetskriteriet maa undersoeges naermere, hvad angaar de industripolitiske retningslinjer for tekstil- og beklaedningsindustrien; efter den franske regerings opfattelse forekommer spoergsmaalet om kumulering med andre stoetteordninger, der anvendes i Frankrig, at vaere uden reel interesse og betydning, da de paagaeldende stoettebeloeb er beskedne;

to medlemsstater og en erhvervsorganisation inden for den paagaeldende sektor har erklaeret, at de deler Kommissionen synspunkt, og har understreget, at de naerer betaenkelighed ved de paagaeldende stoetteordninger;

III

statsstoette til individuelle virksomheder, der foretager investeringer i modernisering og sanering, er en form for sektorstoette, der medfoerer en tilsvarende formindskelse af de udgifter, der normalt paahviler virksomhederne; der kan ikke herske tvivl om, at stoette til tekstil- og beklaedningsindustrien, dvs. til sektorer, der befinder sig i en vanskelig situation i hele Faellesskabet, og som er praeget af meget haard konkurrence mellem medlemsstaterne, vil kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencen i den i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, anfoerte betydning ved at begunstige de franske virksomheder eller deres produktion;

i henhold til EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, er stoetteforanstaltninger som opfylder de deri anfoerte kriterier, principielt uforenelige med faellesmarkedet; de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, fastsatte undtagelser, som er de eneste undtagelser, der er relevante for det foreliggende tilfaelde, vedroerer maal, der forfoelges i Faellesskabets interesse og ikke blot i de paagaeldende nationale sektorers interesse; disse undtagelsesbestemmelser skal fortolkes snaevert ved undersoegelsen af ethvert stoetteprogram til fordel for en region eller en sektor og i forbindelse med ethvert enkelttilfaelde af anvendelse af generelle stoetteordninger, og de kan kun anvendes i tilfaelde, hvor Kommissionen kan fastslaa, at markedsmekanismerne ikke i sig selv vil kunne bevirke, at de virksomheder, der modtager stoette, handler saaledes, at det kan bidrage til virkeliggoerelsen af et af de i naevnte bestemmelser anfoerte maal;

anvendes de naevnte undtagelsesbestemmelser paa stoetteforanstaltninger, som ikke indebaerer en saadan modydelse, men som medfoerer uberettigede fordele for visse medlemsstater, vil samhandelen mellem medlemsstaterne blive paavirket og konkurrencen fordrejet, uden at dette paa nogen maade er begrundet i hensynet til Faellesskabets interesse;

naar Kommissionen undersoeger stoetteordninger paa grundlag af ovennaevnte principper, skal den sikre sig, at der af de stoettemodtagende virksomheder praesteres en modydelse, som goer stoetten berettiget i den forstand, at stoetten er noedvendig for at virkeliggoere et af de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, omhandlede maal; kan dette ikke paavises er det klart, at stoetten ikke bidrager til at virkeliggoere de i de paagaeldende undtagelsesbestemmelser fastsatte maal, men til at forbedre de paagaeldende virksomheders finansielle situation;

i det foreliggende tilfaelde kan det ikke paavises, at stoetteordningen indebaerer en modydelse fra de stoettemodtagende virksomheders side;

den franske regering har ikke kunnet give og Kommissionen har heller ikke kunnet paavise noget gyldigt grundlag for at fastslaa, at den paagaeldende stoette opfylder betingelserne for at kunne falde ind under undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3;

for saa vidt angaar undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen i visse regioner, kan det konstateres, at levestandarden i Frankrig ikke er usaedvanlig lav, og at der ikke hersker en alvorlig underbeskaeftigelse som omhandlet i litra a); de paagaeldende stoetteordninger, som omfatter samtlige virksomheder i en given branche uden hensyn til deres beliggenhed, tager ikke sigte paa udvikling af regioner i den i litra c) anfoerte betydning;

for saa vidt angaar undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), er de klart, at de paagaeldende ordninger ikke tager sigte paa at fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse eller afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den franske oekonomi; der er i oevrigt intet i de foreliggende socio-oekonomiske oplysninger vedroerende Frankrig, der goer det muligt at fastslaa, at der er tale om en alvorlig forstyrrelse i den franske oekonomi i den i artikel 92, stk. 3, litra b), anfoerte betydning; endvidere kan stoette til daekning af en del af udgifterne til modernisering og sanering kun omfattes af en undtagelse fra bestemmelsen om, at stoetteforanstaltninger principielt er uforenelige med faellesmarkedet, saafremt Kommissionen under hensyntagen til de naermere retningslinjer og kriterier for stoetten er i stand til at paavise en form for modydelse fra de stoettemodtagende virksomheders side i den forstand, at stoetten er betinget af, at virksomheden goer en saerlig indsats, som er i overensstemmelse med Faellesskabets interesse;

i forbindelse med de EF-rammebestemmelser for stoette til tekstil- og beklaedningsindustrien, hvorom der blev indgaaet aftale med medlemsstaterne i 1971 og 1977, har Kommissionen fastsat de maal, der skal forfoelges i Faellesskabets interesse; disse retningslinjer tager bl.a. sigte paa en selektiv sanering af virksomhederne inden for denne sektor, stop for udvidelse af produktionskapaciteten i de delsektorer, som i forvejen udviser et strukturbestemt overskud, fremme af ekstern og intern omstilling i sektoren samt en gradvis nedsaettelse af stoetten; de udelukker enhver stoette af rent bevarende karakter, som blot ville overfoere vanskelighederne fra en medlemsstat til en anden;

de franske stoetteordninger til fordel for tekstil- og beklaedningsindustrien, som bestaar i, at der ydes investeringstilskud til modernisering og sanering, omfatter alle tekstil- og beklaedningsvirksomheder, der foretager saadanne investeringer; der kraeves ingen modydelse fra virksomhedernes side, hverken i form af en omstrukturering eller i form af en nedskaering af produktionskapaciteten i de delsektorer, som i forvejen har overskudsproduktion paa faellesskabsplan, eller inden for hvilke den franske industri er saerlig konkurrencedygtig; der er ikke tale om nogen selektivitet med hensyn til arten af investeringerne, som foelgelig blot kan bestaa i udskiftning af eksisterende udstyr, og anlaeg, og der er heller ikke planer om at udvaelge stoettemodtagerne paa grundlag af deres finansielle levedygtighed paa laengere sigt; endelig er det ikke fastsat, at der skal foretages en gradvis nedsaettelse i den periode, hvori stoetten ydes, og stoetten kan i oevrigt kumuleres med allerede eksisterende sektorstoette eller generel stoette; det er derfor indlysende, at stoette til individuelle foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med de maal, der er fastsat i EF-rammebestemmelserne for stoette til tekstil- og beklaedningsindustrien;

under henvisning til stoettens form og i betragtning af, at der ikke praesteres nogen modydelse i Faellesskabets interesse, kan den paagaeldende stoette inden for en sektor, hvor der ydermere er tale om en meget staerk konkurrence inden for Faellesskabet, foelgelig forringe samhandelen i et omfang, der strider mod den faelles interesse; der er derfor intet element, som kan foranledige Kommissionen til at fritage de paagaeldende stoetteordninger fra bestemmelsen om, at stoetteforanstaltninger er uforenelige med faellesmarkedet, og lade dem falde ind under undtagelsesbestemmelsen i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c);

under hensyntagen til ovenstaaende er den stoette til individuelle foranstaltninger vedroerende investeringer i modernisering og sanering inden for tekstil-- og beklaedningsindustrien, som er fastat ved dekret nr. 82/1242 og 82/1243, der blev offentliggjort i Journal Officiel de la République française nr. 10 af 13. januar 1983, uforenelig med faellesmarkedet i henhold til EOEF-traktatens artikel 92, og den maa derfor ikke laengere ydes -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette til individuelle foranstaltninger, som er fastsat ved dekret nr. 82/1242 og 82/1243, der blev offentliggjort i Journal officiel de la République française nr. 10 af 13. januar 1983, er uforenelig med faellesmarkedet i henhold til EOEF-traktatens artikel 92, og den maa derfor ikke laengere ydes.

Artikel 2

Den franske Republik meddeler Kommissionen inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterkomme denne beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. juli 1983.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen