Kommissionens Forordning (EF) nr. 986/97 af 30. maj 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 189/77 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med mindstelagre for sukker
EF-Tidende nr. L 141 af 31/05/1997 s. 0065 - 0066
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 986/97 af 30. maj 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 189/77 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med mindstelagre for sukker KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1599/96 (2), særlig artikel 12, stk. 3, og artikel 39, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1789/81 af 30. juni 1981 om indførelse af almindelige regler for ordningen med mindstelagre i sukkersektoren (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 725/97 (4), og ud fra følgende betragtninger: På grund af bortfaldet af tærskelprisen, der anvendtes til at beregne det beløb, der skal opkræves, når indehaveren af mindstelageret har udtaget sukker fra nævnte lager, er der fra nu af i forordning (EØF) nr. 1789/81 fastsat et fast beløb, der eventuelt justeres ud fra udviklingen i interventionsprisen; Kommissionens forordning (EØF) nr. 189/77 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 260/96 (6), bør derfor ændres tilsvarende; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 189/77 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 1, stk. 2, ændres henvisningen til »forordning (EØF) nr. 700/73« til henvisning til »Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 (*). * EFT nr. L 158 af 9. 6. 1982, s. 17.« 2) Artikel 5, stk. 3 og 4, affattes således: »3. Det beløb, der skal opkræves og som omhandles i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1789/81, er lig med summen af resultaterne af følgende to beregninger: - den mængde, der er fremstillet inden for maksimalkvoten i løbet af de tolv kalendermåneder, der går umiddelbart forud for afsætningsmåneden, multipliceres først med en koefficient, hvorpå resultatet heraf multipliceres med det i artikel 6 omhandlede skønsmæssigt beregnede beløb. Koefficienten er lig med forholdet mellem den mængde sukker, der afsættes, og den mængde, der skal oplagres som mindstelager - den mængde, som er afsat fra mindstelageret, multipliceres med det i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1789/81 omhandlede beløb, nedsat med det i artikel 6 omhandlede skønsmæssigt beregnede beløb. 4. Hvis det i artikel 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 1789/81 omhandlede raffinaderi, der raffinerer rørsukker, eller den i artikel 3, litra a), i samme forordning omhandlede forarbejdningsvirksomhed ikke overholder deres lagerforpligtelser, er det beløb, der skal opkræves i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1789/81, lig med summen af følgende to beregninger: - den afsatte mængde, multipliceret ti gange med det i artikel 6 omhandlede skønsmæssigt beregnede beløb - den afsatte mængde, multipliceret med det i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1789/81 omhandlede beløb, nedsat med det i artikel 6 omhandlede skønsmæssigt beregnede beløb.« 3) Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Det skønsmæssigt beregnede beløb, som omhandles i artikel 4 og 5, er lig med 0,193 ECU pr. 100 kg sukker udtrykt i hvidt sukker. Dette beløb justeres efter en eventuel justering af det i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1789/81 omhandlede beløb. Ved anvendelsen af artikel 4 benyttes det skønsmæssigt beregnede beløb, som er gældende den dag, ansøgningen indgives, og ved anvendelsen af artikel 5 benyttes det skønsmæssigt beregnede beløb, som er gældende på afsætningsdagen.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4. (2) EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 43. (3) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 39. (4) EFT nr. L 108 af 25. 4. 1997, s. 13. (5) EFT nr. L 25 af 29. 1. 1977, s. 27. (6) EFT nr. L 34 af 13. 2. 1996, s. 16.