Regionsudvalgets udtalelse om "Det Europæiske Sprogår 2001"

(2000/C 156/06)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Sprogår 2001 (KOM(1999) 485 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 25. oktober 1999 og Rådets beslutning af 30. november 1999 om i henhold til EF-traktatens artikel 149 og 150 at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 15. september 1999 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 7 "Uddannelse, Erhvervsuddannelse, Kultur, Ungdom, Sport, Borgernes Rettigheder",

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 465/99 rev. 1), som blev vedtaget af Underudvalg 7 den 3. december 1999 med Roberto Pella (I-PPE) som ordfører -

og ud fra følgende betragtninger:

Ifølge præamblen til EF-traktaten er medlemsstaterne "besluttet på at tilskynde til, at deres folk opnår det højst mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende ajourføring heraf",

ifølge artikel 18 i EF-traktaten har enhver unionsborger ret til "at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område", og evnen til at anvende fremmede sprog er af afgørende betydning for i praksis at kunne gøre fuldt brug af denne ret,

Rådets konklusioner af 12. juni 1995 vedrørende sproglig mangfoldighed og flersprogethed i Den Europæiske Union fremhæver, at "sproglig mangfoldighed bør bevares og flersprogethed fremmes i EU ved lige stor respekt for alle EU-sprog og under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet", Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2493/95/EF, vedtaget den 23. oktober 1995, hvormed 1996 blev gjort til Det Europæiske Uddannelsesår - Livslang Uddannelse, gør opmærksom på, hvor stor en rolle livslang uddannelse spiller for udviklingen af færdigheder, herunder sproglige, i et menneskes liv,

foranstaltningerne i Socrates-programmet, der blev oprettet den 14. marts 1995 ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 819/95/EF, ændret den 23. februar 1998 ved afgørelse 576/98/EF, har bidraget til forbedring af sprogkendskabet i EU og dermed til større forståelse og solidaritet blandt EU's befolkninger,

Leonardo da Vinci-programmet, der blev oprettet den 6. december 1994 ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 94/819/EF, har på grundlag af resultaterne fra Lingua-programmet støttet aktiviteter med henblik på udvikling af sproglige færdigheder som led i erhvervsuddannelsesforanstaltninger; denne støtte vil fortsætte i anden fase, der blev oprettet den 26. april 1999 ved Rådets afgørelse 99/382/EF,

et flerårigt program, der skal fremme EU's sproglige mangfoldighed i informationssamfundet, blev oprettet ved Rådets afgørelse 96/664/EF af 21. november 1996,

den sproglige mangfoldighed i Europa repræsenterer en kulturarv, som der bør værnes om -

på den 32. plenarforsamling den 16.-17. februar 2000 (mødet den 17. februar) vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Det Europæiske Sprogårs indhold

1.1.1. Regionsudvalget bifalder Kommissionens forslag til afgørelse om at udpege år 2001 til Det Europæiske Sprogår.

1.1.2. Denne positive holdning skyldes, at Kommissionen allerede ved talrige lejligheder har givet udtryk for, at den kulturelle mangfoldighed i de forskellige medlemsstater er et centralt element i den europæiske kulturarv.

1.1.3. For at forstå, hvilken strategisk værdi udpegelsen af år 2001 til europæisk sprogår har for gennemførelsen af en egentlig union mellem EU's befolkninger, må man være opmærksom på, at det sprog, der tales af et samfunds borgere, er et centralt, distinktivt element i den kulturelle identitet.

1.1.4. Kommissionen opstiller som mål 4 i sin hvidbog af 1995 "Almen uddannelse, erhvervsuddannelse: Undervise og lære: På vej mod det kognitive samfund", at alle opnår færdighed i tre EU-sprog, og Kommissionens grønbog af 1996, "Almen uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning: hindringer for mobiliteten" konkluderer, at for at EU's borgere kan nyde godt af de beskæftigelsesmæssige og personlige muligheder, det indre marked giver dem, er det en forudsætning, at de lærer mindst to EU-sprog. For at lære en anden kultur at kende, kræver det først og fremmest, at man kan det pågældende sprog.

1.1.5. Hvis man ser bort fra de rimelige overvejelser vedrørende en persons objektive mulighed for at lære to EU-sprog - hvilket Regionsudvalget i mange tilfælde anser for at være vanskeligt at gennemføre i virkeligheden - er det overordnede budskab, som bør udbredes i alle medlemsstaterne, at man for at lære en anden kultur at kende bliver nødt til at lære det pågældende sprog.

1.2. Den eksisterende EU-indsats inden for sprogundervisning og -uddannelse: ligheder og forskelle i forhold til tilsvarende målsætninger i Socrates- og Leonardo-programmerne

1.2.1. EU har allerede iværksat særlige programmer, der sigter mod at forbedre den økonomiske og sociale samhørighed i medlemsstaterne: Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne, som indeholder foranstaltninger med henblik på styrkelse af sprogindlæringen.

1.2.2. Lingua-foranstaltningerne inden for Socrates omfatter støtte til sproglæreres første uddannelsesforløb og efter- og videreuddannelse, udvikling af nyt undervisningsmateriale samt fælles undervisningsprojekter, herunder udveksling af unge.

1.2.3. Leonardo da Vinci fremmer udviklingen af erhvervsrettede sprogfærdigheder via tværnationale pilotprojekter og udvekslingsprogrammer. For begge programmers vedkommende gives de mindst udbredte, indlærte og underviste fællesskabssprog højeste prioritet.

1.2.4. De initiativer, Kommissionen i sit forslag har udpeget som de bedst egnede til at indgå i den vifte af aktioner, der skal iværksættes i løbet af Det Europæiske Sprogår, stemmer på visse punkter overens med de to ovennævnte programmers mål, men adskiller sig radikalt derfra på andre punkter.

1.2.5. I 2001 vil der blive sat fokus på alle EU-sprogene, især de sprog, der på nuværende tidspunkt ikke er særligt udbredte, og på minoritetssprog i overensstemmelse med Det Europæiske Års kernebudskab om, at alle sprog er ligeværdige.

1.2.6. På dette punkt ligger aktionerne således til en vis grad i forlængelse af allerede igangværende projekter, selv om Socrates og Leonardo kun omhandler EU-sprogene samt irsk og luxembourgsk. Der er derimod forskel på målgrupperne.

1.2.7. Aktionerne under Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne har pga. de begrænsede midler kun været rettet mod klart afgrænsede befolkningsgrupper i EU (lærere og andre undervisere, elever, beslutningstagere og akademiske eksperter), mens aktionerne i forbindelse med Det Europæiske År vil være rettet mod den almene befolkning.

1.2.8. Dette faktum gør Det Europæiske Sprogår til en af de største aktioner, der er iværksat på EU-plan til fremme af den europæiske integration.

1.2.9. Regionsudvalget har allerede givet udtryk for, at det ser yderst positivt på iværksættelsen af undervisnings- og uddannelsesprogrammerne Socrates og Leonardo. I anden fase af Socrates-programmet vil der blive indledt en ny aktion, der skal fremme sproglig mangfoldighed og forbedre kvaliteten af sprogundervisning og -indlæring. I anden fase af Leonardo da Vinci -programmet vil der også ske en yderligere synliggørelse og prioritering af sprog og sprogindlæring. Regionsudvalget udtrykker ønske om, at den anden fase af de to ovennævnte programmer, som indledes i 2000, fuldt ud integreres i forberedelserne forud for Det Europæiske Sprogår 2001.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Sprogårets mål og formål

2.1.1. Regionsudvalget er generelt set enig i de mål og midler, der opstilles til gennemførelse af initiativerne i forbindelse med Det Europæiske Sprogår. De grundlæggende mål er:

- at skabe større bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds værdi i Den Europæiske Union,

- at henlede opmærksomheden hos en så stor del af befolkningen som muligt på fordelene ved at besidde færdigheder i flere sprog, hvoraf skal fremhæves reel fri bevægelighed i EU samt forbedring af jobmulighederne og de europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkedet,

- at anspore til livslang indlæring af sprog og andre færdigheder med tilknytning hertil,

- at indsamle og formidle information om sprogundervisning og -indlæring.

2.1.2. Formålet med dette tiltag er at gennemføre følgende principper, der er knæsat i traktaten om Den Europæiske Union:

- at fremme indbyrdes kendskab til de forskellige kulturer, hvis mangfoldighed udgør Europas sande rigdom,

- at fremme borgernes frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union.

2.2. Målgrupper

2.2.1. Det overordnede sigte med Det Europæiske Sprogår er at henvende sig til så mange personer som muligt, dvs. til den almene befolkning i EU, for at overbevise hver enkelt, uanset alder, social baggrund og uddannelse, om betydningen af sprogindlæring. Denne brede målgruppe vil således bl.a. omfatte:

- personer, der lever i en bestemt region, eller som taler en særlig dialekt,

- personer, der lever i nærheden af sproggrænser,

- faggrupper,

- skoleelever,

- forældre med børn i den undervisningspligtige alder,

- arbejdsmarkedets parter,

- arbejdsløse.

Regionsudvalget understreger, at handicappede også bør indgå i målgruppen.

2.3. Beskrivelse af de planlagte aktioner

2.3.1. Større aktioner

2.3.1.1. Regionsudvalget bifalder forslaget om, at initiativerne i forbindelse med Det Europæiske Sprogår skal omfatte sprogdage med store engangsarrangementer, og forslaget om at opfordre sprogundervisningsinstitutioner til at arrangere dage med åbent hus. Det vil være en god idé at afholde en række fælles arrangementer i alle medlemsstaterne, bl.a. ved sprogårets indledning og afslutning.

2.3.1.2. Regionsudvalget mener, at de store engangsarrangementer bør tilrettelægges således, at de ikke er løsrevet fra sammenhængen og dermed ude af stand til at appellere til den brede befolkning. Arrangementerne bør endvidere være underholdende og interaktive snarere end didaktiske, f.eks. gennem indslag på forskellige sprog. Desuden vil det være vigtigt at sikre, at de større aktioner får en passende fjernsynsdækning.

2.3.1.3. Regionsudvalget finder det positivt, at mange af de aktioner og aktiviteter på europæisk plan, som finder sted i løbet af Det Europæiske År, ikke vil vedrøre specifikke sprog, men have til formål at formidle et bredt budskab om sproglig mangfoldighed og fremme af sprogindlæring generelt.

2.3.2. Specifikke aktioner

2.3.2.1. Efter planen iværksættes følgende specifikke aktioner:

- udformning af et logo, som målgruppen let kan genkende, og et kort og koncist slogan, der er tilpasset de forskellige sprog og kulturer. Kommissionen vil søge at udvikle logoet i samarbejde med Europarådet. Logoet vil kunne anvendes af såvel projekter, der samfinansieres af EU, som projekter, der finansieres fuldt ud af lokale institutioner, men som er i overensstemmelse med Det Europæiske Sprogårs mål,

- anvendelse af TV, der synes at være det medie, der vil være bedst til i første omgang at skabe opmærksomhed i befolkningen. På grund af de høje omkostninger vil direkte køb af reklametid være udelukket, men det vil måske være muligt at opnå gratis sendetid,

- afholdelse af konkurrencer på europæisk plan for skoleelever og voksne,

- oprettelse af en hjemmeside på Internet, der udelukkende skal give oplysninger om Det Europæiske Sprogår. Hjemmesiden skal indeholde alt informationsmateriale udgivet i anledning af Sprogåret og have links til Kommissionens, Europarådets og landenes egne hjemmesider. Der bliver på hjemmesiden mulighed for interaktivitet med befolkningen,

- afholdelse af udstillinger og messer,

- interviews og pressekonferencer,

- udarbejdelse af massereklamer, f.eks. plakater, foldere og brochurer. Reklamepladsen til plakatkampagnerne må stilles gratis til rådighed af de interesserede organisationer,

- direkte inddragelse af kendte personer og VIP'er, der skal gøre sig til talsmænd for Det Europæiske Sprogårs mål.

2.4. Samarbejde med Europarådet og ansøgerlandene

2.4.1. Regionsudvalget ønsker et frugtbart samarbejde mellem EU og Europarådet. Navnlig hilses det velkommen, at Regionsudvalget får lejlighed til at samarbejde med Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder i forbindelse med Det Europæiske Sprogår. Hvad angår sprogårets generelle forvaltning er det vigtigt, at der foruden det tætte daglige samarbejde mellem Kommissionen og Europarådets sekretariat afholdes regelmæssige fælles koordineringsmøder.

2.4.2. Regionsudvalget sætter pris på, at Europarådet agter at støtte inddragelsen af ansøgerlandenes sprog i initiativerne, og udtrykker håb om, at et sådant samarbejde kan løse nogle af de objektive vanskeligheder, der er forbundet hermed.

2.5. Forvaltnings- og ansøgningsprocedurer

2.5.1. I henhold til Kommissionens forslag skal der nedsættes et rådgivende udvalg, som skal have ansvar for tildeling af støtte.

2.5.2. Der planlægges to indkaldelser af forslag i forbindelse med Det Europæiske År. Den første med en ansøgningsfrist i sommeren 2000 eller begyndelsen af efteråret, hvorfor de tildelte støttemidler skal tages fra budgettet til det forberedende år. Herefter følger en mere omfattende og bredere indkaldelse af forslag med ansøgningsfrist i foråret 2001, og her vil målet være at tiltrække aktioner, der fremmer et eller alle Det Europæiske Års specifikke mål.

2.5.3. Som anført i tidligere udtalelser kræver Regionsudvalget, at ansøgningsformularerne forenkles mest muligt, at der gives en passende ansøgningsfrist, samt at proceduren for udbetaling af støttemidlerne forenkles mest muligt.

2.5.4. Regionsudvalget hilser velkommen, at der vil blive givet prioritet til projekter, der klart demonstrerer, hvordan de kan bidrage til udviklingen af et europæisk borgerskab, og som falder i tråd med indholdet af hvidbogen af 1995, der som prioriterede områder anfører "tidlig" indlæring af sprog på førskole- og grundskoleniveau, udveksling af informationer om sprogundervisning og -sprogindlæring, fremme af initiativer vedrørende oversættelse og tolkning med henblik på at lette kommunikationen mellem folk, der taler forskellige sprog.

2.5.5. Regionsudvalget finder det særdeles positivt, at nationale, regionale og lokale projekter, der omfatter fremstilling af audiovisuelt oplysningsmateriale af god kvalitet, vil blive prioriteret højt.

2.6. Rådgivende udvalg

2.6.1. I henhold til artikel 5 i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse skal der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af to repræsentanter for hver medlemsstat. Medlemsstaterne kan frit vælge, om disse repræsentanter skal være fagfolk eller politikere.

2.7. Finansieringsrammen

2.7.1. Aktioner vedrørende Det Europæiske Sprogår, som gennemføres på EU-plan, vil blive finansieret udelukkende over EU's budget, medens aktioner af lokal, regional, national, eller tværnational art vil blive samfinansieret over EU's budget med op til 50 % af omkostningerne. Der er afsat i alt 8 mio. euro til disse initiativer, og desuden er der afsat 4 mio. euro til finansiering af forberedende aktioner, som skal anvendes i løbet af år 2000.

2.7.2. Følgende typer aktioner på tværnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan vil blive samfinansieret:

- møder og arrangementer,

- informations- og reklameaktioner,

- rundspørger og andre undersøgelser,

- andre aktioner, hvis mål er i overensstemmelse med et eller flere af Det Europæiske Års mål, og som ikke ville være berettiget til støtte under eksisterende EU-programmer.

2.7.3. Regionsudvalget støtter princippet om ikke at finansiere projekter, som ligner projekter, der allerede modtager støtte under andre eksisterende programmer og aktiviteter, for at undgå unødvendigt spild af de bevillinger, der er afsat til Det Europæiske Sprogår, og dermed sikre, at midlerne anvendes optimalt.

2.8. Kontaktsteder og de lokale myndigheders rolle

2.8.1. Det skal understreges, at de centrale myndigheder spiller en central rolle i aktiviteterne på førskoleområdet, ungdomsinitiativer, uddannelsesaktiviteter på EU-plan og i opretholdelsen af EU's kulturelle forskelligartethed, hvor sproget er et centralt element.

2.8.2. Endvidere må man ikke overse den betydning, som de lokale myndigheder har for etableringen og videreførelsen af det tværregionale samarbejde og samarbejdet med områder uden for EU, først og fremmest ansøgerlandene. Regionsudvalget bifalder ønsket om at nedsætte et rådgivende udvalg bestående af to repræsentanter for hver medlemsstat og med Kommissionens repræsentant som formand, hvorigennem de lokale myndigheders grundlæggende og nødvendige støtte kan kanaliseres.

2.9. Evaluering og forventet effekt

2.9.1. Regionsudvalget anser indførelsen af Det Europæiske Sprogår for et yderst positivt initiativ, som vil få stor betydning for de europæiske borgere, idet sprog er et emne, som interesserer mange, og hvori mange enkeltpersoner og institutioner vil kunne engagere sig.

2.9.2. Det Europæiske Sprogår kan udløse en stor multiplikatoreffekt ikke blot gennem EU-aktioner, som kan tiltrække sig stor opmærksomhed i medierne, men også ved hjælp af initiativer i mindre format rettet mod bestemte befolkningsgrupper, lande eller regioner.

2.9.3. For at opnå størst mulig effekt af Det Europæiske Sprogår bør man udnytte de værdifulde erfaringer fra tidligere initiativer af lignende art, såsom Det Europæiske Uddannelsesår, hvor der blev begået visse fejl, som gjorde initiativet mindre tiltrækkende for eksterne finansieringskilder.

2.9.4. Det er påvist, at der under Det Europæiske Uddannelsesår - Livslang Uddannelse manglede ressourcer til udarbejdelse af kommunikationsprodukter på alle EU-sprog, til reklame- og markedsføringsaktiviteter, som skulle tiltrække mediernes opmærksomhed, samt til formidling af informationer om god praksis som resultat af enkeltprojekter. Sådanne fejl bør ikke forekomme under Det Europæiske Sprogår.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Sprogindlæring

3.1.1. Det er nødvendigt at forberede Det Europæiske Sprogår omhyggeligt, hvis det skal blive en succes.

3.1.2. Gennem undersøgelser og rundspørger må man kortlægge forskellige befolkningsgruppers holdning til sprogindlæring, få overblik over målgruppernes forventninger til sprogåret 2001 og indhente meninger om forskellige aktionsmuligheder. I den forbindelse må man ikke glemme den kendsgerning, at 51 % af Europas voksne befolkning og 29 % af de unge mellem 15 og 24 år ikke er i stand til at føre en samtale på et fremmed sprog.

3.1.3. Regionsudvalget er altid gået kraftigt ind for støtte til forbedring af befolkningens beherskelse af fremmedsprog, fordi man herigennem kan fremme den kulturelle udvikling og beskæftigelsen. Desuden er kendskab til fremmedsprog en afgørende forudsætning for borgernes mobilitet inden for EU.

3.1.4. Regionsudvalget understreger kraftigt, at sprogindlæringen bør finde sted tidligt i livet, således at borgerne med rette kan kaldes europæiske fra børnealderen og vokse op i et flersproget samfund, hvor livslang indlæring af sprog bliver et vigtigt aspekt af en ægte europæisk livsstil.

3.1.5. Regionsudvalget bifalder planen om udarbejdelse af en "Vejledning for sprogelever", der forklarer, hvad man skal se efter, hvis man leder efter et godt sprogkursus, og kommer med forslag til teknikker, der giver gode indlæringsresultater.

3.1.6. Regionsudvalget er enigt i, at der er brug for at koordinere initiativerne i forbindelse med Det Europæiske Sprogår med de igangværende aktiviteter under andre programmer, som i år 2000 går ind i deres anden fase (Socrates og Leonardo da Vinci). Især fremhæves Lingua-aktionens betydning i denne forbindelse.

3.1.7. Det forekommer særlig vigtigt at støtte dannelsen af partnerskaber mellem organisationer, der arbejder for at fremme sprogindlæring i forskellige medlemsstater.

3.2. Fremme af kulturel mangfoldighed

3.2.1. Regionsudvalget understreger kraftigt, at opretholdelsen af den kulturelle mangfoldighed er en rigdom for hele Europa, hvilket også blev påpeget i forbindelse med det første rammeprogram på kulturområdet (2000-2004). Kun gennem kendskab til andre kulturer, der først og fremmest erhverves gennem sprogstudier, kan man modvirke udbredelsen af foruroligende fænomener såsom racisme og fremmedhad.

3.3. Sprog, der er omfattet af indsatsen under Det Europæiske Sprogår

3.3.1. I overensstemmelse med princippet om, at alle EU-sprog er ligeværdige, anføres det i artikel 1 i forslaget til afgørelse, at foranstaltningerne vil omfatte de officielle fællesskabssprog tillige med irsk, luxembourgsk og andre sprog, der anerkendes af medlemsstaterne.

3.3.2. Regionsudvalget bifalder, at de enkelte medlemsstater får mulighed for selv at afgøre, hvilke sprog foranstaltningerne skal omfatte.

3.3.3. Det hilses velkommen, at år 2001 gøres til "Det Europæiske Sprogår", fordi dette initiativ kan yde et værdifuldt bidrag til bevarelsen af minoritetssprog og til yderligere undersøgelse af sprogenes situation og af mulighederne for at praktisere dem i forskellige dele af Europa.

4. Lokale og regionale aktioner

4.1. Det er en forudsætning for en succesrig afvikling af det internationale sprogår i 2001, at der gøres dygtig brug af massemedierne, men også - og især - at de lokale og regionale myndigheder inddrages.

4.2. Da foranstaltningerne skal omfatte så mange borgere som muligt, er det klart, at den største indsats bør rettes mod de dårligst stillede befolkningslag, som normalt ikke kan nås gennem de stadig mere sofistikerede massemedier. Det er de lokale myndigheder, som i kraft af deres grundige kendskab til lokalområdet og lokalbefolkningen har de bedste forudsætninger for at nå ud til de dårligt stillede og afvikle initiativerne under sprogåret 2001 effektivt.

4.3. Regionsudvalget er enigt i, at der er brug for stort anlagte engangsarrangementer, men understreger, at arrangørerne bør være organer, som er i geografisk nær kontakt med lokalbefolkningen og dermed vil være i stand til at engagere et stort udsnit af befolkningen fra forskellige sociale lag. Også her er de lokale og regionale myndigheders medvirken nødvendig. For at nå ud til så mange personer som muligt, mener Regionsudvalget, at man kunne bistå de lokale myndigheder med at integrere elementer af Det Europæiske Sprogår i deres daglige aktiviteter, f.eks. ved at indføre et større antal flersprogede kundestyrede pilotprogrammer ved leveringen af serviceydelser eller ved at udpege personale, som skal koordinere nye sproglige tiltag på deres arbejdsområde.

4.4. Som tidligere påpeget i forbindelse med rammeprogrammet på kulturområdet (2000-2004) er der efter Regionsudvalget opfattelse en fare for, at for stor fokusering på meget opreklamerede og stort anlagte arrangementer kommer til at overskygge de folkelige, lokale tiltag. Desuden må man undgå elitære initiativer, som kun er af interesse for specialister og ikke den almene befolkning.

5. Konklusioner

5.1. Regionsudvalget ønsker at blive fuldgyldigt repræsenteret i det rådgivende udvalg, som skal nedsættes i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse.

5.2. Regionsudvalget hilser forslaget om indførelse af Det Europæiske Sprogår 2001 velkommen og glæder sig over, at spørgsmålet om sprogkundskaber omsider bliver centralt placeret i EU's indsats for at fremme kendskabet til de forskellige medlemsstaters kultur og realisere princippet om borgernes fri bevægelighed inden for Unionen.

5.3. Ovennævnte initiativer er et nyttigt element i udvidelsesprocessen, idet ansøgerlandene inddrages. I sprogåret 2001 vil der være mange anledninger til at få indblik i ansøgerlandenes kultur som optakt til deres kommende tiltrædelse.

5.4. Det Europæiske Sprogår hilses endvidere velkommen, fordi det kan yde et værdifuldt bidrag til forbedring af EU-borgernes erhvervsuddannelse især med henblik på udveksling af erhvervserfaringer mellem EU-landene.

5.5. Regionsudvalget lægger vægt på, at flest mulige EU-borgere inddrages i de aktiviteter, der foranstaltes, og anbefaler, at oplysningsindsatsen tilpasses de forskellige samfundsgrupper i Europa, således at den kan få den ønskede effekt.

5.6. Regionsudvalget glæder sig over, at medlemsstaterne får mulighed for selv at afgøre, hvilke sprog foranstaltningerne under Det Europæiske Sprogår skal omfatte, således at minoritetssprogene også kan tilgodeses.

5.7. Regionsudvalget ønsker, at de lokale myndigheder inddrages aktivt og effektivt i sprogåret, og at der fastlægges klare regler og enkle procedurer for finansieringen af de lokale initiativer.

5.8. Det påpeges, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle. De er de eneste, der kan iværksætte interaktive foranstaltninger på kultur- og sprogområdet, netop fordi de repræsenterer områder med forskellig kulturel og sproglig identitet inden for den enkelte medlemsstat.

5.9. Det foreslås, at de lokale og regionale myndigheder får ansvaret for de kontaktsteder, som skal informere om og bistå ved gennemførelsen af foranstaltningerne under Det Europæiske Sprogår.

5.10. Det foreslås, at Regionsudvalget inddrages direkte i udarbejdelsen af rapporten om resultaterne af aktionerne under Det Europæiske Sprogår, da ingen andre end de lokale og regionale myndigheder kan vurdere, hvor succesfuld indsatsen har været mht. reel inddragelse af lokalbefolkningen.

5.11. Regionsudvalget foreslår, at samfinansieringsprocenten for lokale og regionale initiativer forhøjes.

5.12. Regionsudvalget mener, at det er en afgørende forudsætning for Det Europæiske Sprogårs succes, at medierne udnyttes optimalt, da man herigennem kan nå ud til et meget bredt publikum, forudsat at de lokale medier også benyttes.

5.13. En virkelig effektiv informationskampagne bør i øvrigt ikke kun formidles via medlemsstaternes landsdækkende tv-kanaler, men også - og især - via lokale tv- og radiostationer og aviser samt nye medietyper. Mange undersøgelser har vist, at de lokale tv-stationers seertal og de lokale avisers salgstal langt overstiger de tilsvarende tal for de landsdækkende nyhedsmedier.

5.14. Regionsudvalget anmoder om, at der i særlig grad satses på mindre projekter, som kan give impulser til innovative aktiviteter.

5.15. Regionsudvalget er enigt i, at det er nødvendigt at sigte mod stort anlagte engangsarrangementer, for at Det Europæiske Sprogår kan blive en succes. Men de skal suppleres med mange mindre tiltag foranstaltet af de lokale og regionale myndigheder, som via deres nære kontakt til målgruppen kan styrke nøglebudskabet i Det Europæiske Sprogår.

5.16. Det anbefales, at der ved informationen om Det Europæiske Sprogår lægges vægt på sprogårets grundlæggende mål, som er at understrege:

a) nødvendigheden af at fremme indlæringen af fremmedsprog generelt;

b) den ligeværdige karakter af alle EU-sprog, herunder minoritetssprogene;

c) princippet om, at den sproglige og kulturelle mangfoldighed i EU er en sand rigdom for hele Europa.

5.17. Regionsudvalget bifalder beslutningen om at oprette en særlig hjemmeside på Internet med al information om Det Europæiske Sprogår. For at flest mulige kan få kendskab til denne hjemmeside foreslås det, at den anføres på logoet for dette vigtige EU-initiativ. Endvidere vil det være en god ide og meget effektivt at oplyse om denne hjemmeside på de lokale og regionale myndigheders egne hjemmesider.

5.18. Regionsudvalget anmoder om, at kriterierne for udvælgelse af de projekter, som skal indgå i gennemførelsen af Det Europæiske Sprogår, fastlægges snarest for at lette de lokale og regionale myndigheders arbejde og give dem god tid til udarbejdelse af projekterne. Endvidere ønsker Regionsudvalget, at kriterierne bliver så generelle som muligt, således at den lokale kreativitet får så stort et spillerum som muligt.

5.19. Regionsudvalget opfordrer under henvisning til målet med Det Europæiske Sprogår til, at al information herom oversættes til alle sprog, inkl. de minoritetssprog, som medlemsstaterne ønsker at inddrage i projektet, og at handicappede får adgang hertil via de audiovisuelle medier.

5.20. Regionsudvalget opfordrer endelig til, at de sonderende undersøgelser, som skal gennemføres i år 2000, bliver detaljerede, gennemføres i alle medlemsstater og kommer til at omfatte alle aldersgrupper for blandt andet at indkredse, hvor mange og hvilke persongrupper der er interesserede i at lære andre sprog.

Bruxelles, den 17. februar 2000.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget