<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2003DAA.0300212501.case.xml"><NO.CASE>C-41/00 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62000C0041</NO.CELEX><NO.SEQ>0001.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>2129</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>2155</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>27</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT LÉGER — SAG C-41/00 P</LEFT><RIGHT>INTERPORC MOD KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P> <P><HT TYPE="UC">Philippe Léger</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20020312">12. marts 2002</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den foreliggende appel er iværksat af det tyske selskab Interporc Im- und Export GmbH<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Interpore<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>appellanten<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</P></NOTE> til prøvelse af dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Første Udvidede Afdeling) den <DATE ISO="19991207">7. december 1999</DATE><NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-92/98" YEAR="1999" PAGE.ECR="II-3521">T-92/98, Interpore mod Kommissionen, Sml. II, s. 3521</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>den appellerede dom<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>).</P></NOTE>, hvorved Retten delvis annullerede Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>den anfægtede afgorelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE><QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>, som gav appellanten afslag på aktindsigt.</TXT><P>Appellanten har principalt nedlagt påstand om ophævelse af Rettens dom, for så vidt den fastslog, at Kommissionen med rette havde anvendt en regel, hvorefter den ikke er forpligtet til at offentliggøre dokumenter, som den ligger inde med, men som hidrører fra medlemsstaterne eller tredjelandes myndigheder (i dette tilfælde de argentinske myndigheder), selv om anvendelsen af denne regel strider mod en grundlæggende fællesskabsretlig ret til aktindsigt.</P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne sag vedrører specifikke retsregler, der består af følgende hovedelementer.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>De relevante retsregler</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Kommissionens afgørelse 94/90/EKSF, EF, Euratom af <DATE ISO="19940208">8. februar 1994</DATE><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Afgorelse om aktindsigt i Kommissionens dokumenter {<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="046" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="58">EFT L 46, s. 58</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og dens bilag vedrørende en adfærdskodeks for offentlighedens aktindsigt i Rådets og Kommissionens dokumenter<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Herefter <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>adfærdskodeksen<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</P></NOTE> er kernen i denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Adfærdskodeksen fastsætter et <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>generelt princip<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Udtrykket <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>generelt princip<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> findes i adfærdskodeksen. I mit forslag til afgorelse förstás det som <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>det generelle princip om aktindsigt i henhold til adfærdskodeksen<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</P></NOTE> om aktindsigt, der indgår i et regelsæt, hvoraf de vigtigste punkter skal nævnes.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2130"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Det generelle princip om aktindsigt i henhold til adfærdskodeksen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Det generelle princip er defineret som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Offentligheden skal have størst mulig adgang til de <HT TYPE="ITALIC">dokumenter,</HT> som [...] Kommissionen <HT TYPE="ITALIC">ligger inde med<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE><QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></HT><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stk. 1.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Begrænsninger i det generelle princip om aktindsigt i henhold til adfærdskodeksen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Adfærdskodeksen tager højde for den situation, at en begæring om aktindsigt vedrører et dokument, som Kommissionen ikke er ophavsmand til. Adfærdskodeksens stk. 5 opstiller således forfatterreglen:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Når det dokument, som institutionen ligger inde med, har en fysisk eller juridisk person, en medlemsstat, en anden EF-institution eller et EF-organ eller enhver anden national eller international organisation som ophavsmand, skal begæringen stiles direkte til dokumentets ophavsmand.<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Den såkaldte undtagelsesordning er formuleret således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>Institutionerne afslår at give aktindsigt i dokumenter, hvis offentliggørelse kunne skade</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>beskyttelsen af offentlige interesser (den offentlige sikkerhed, internationale forbindelser, valutastabilitet, retlige procedurer, inspektioner og undersøgelser)</P></ITEM><ITEM><P>beskyttelsen af enkeltpersoner og af privatlivets fred</P></ITEM><ITEM><P>beskyttelsen af drifts- og forretningshemmeligheder</P></ITEM><ITEM><P>beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser</P></ITEM><ITEM><P>beskyttelsen af fortrolighed på anmodning af den fysiske og juridiske person, som har givet oplysningen, eller som krævet i lovgivningen i den medlemsstat, som har givet oplysningen.</P></ITEM></LIST><?PAGE NO="I-2131"?><P>Institutionerne kan også afslå et give adgang for at sikre beskyttelsen af institutionens interesser for så vidt angår tavshedspligten om forhandlingerne<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stk. 12.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Med henblik på at sikre gennemførelsen af adfærdskodeksen fastsætter artikel 2, nr. 2, i afgørelse 94/90:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Den, der begærer aktindsigt, underrettes skriftligt inden en måned af den pågældende generaldirektør eller anden ansvarlige tjenestegrenschef eller den i generalsekretariatet udpegede direktør eller af en anden tjenestemand på en af disses vegne om, hvorvidt begæringen er imødekommet eller ikke kan forventes imødekommet. I sidstnævnte tilfælde meddeles tillige den, der begærer aktindsigt, at han inden en måned kan anmode Kommissionens generalsekretær om at ændre indstillingen; afgives en sådan anmodning ikke inden en måned, betragtes den oprindelige begæring som bortfaldet.<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Efterfølgende vedtog Kommissionen ligeledes meddelelse 94/C 67/03 om øget aktindsigt i dokumenter, som indeholder en præcisering af de kriterier, der skal lægges til grund ved gennemførelsen af afgørelse 94/90<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="067" DATE.PUB="1994" PAGE.FIRST="5">EFT 1994 C 67, s. 5</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>meddelelsen af 1994<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>. Det fremgår af meddelelsen, at <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>enhver kan [...] bede om aktindsigt i et hvilket som helst ikke-offentliggjort kommissionsdokument, også forberedende dokumenter og andet baggrundsmateriale<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stk. 6.</P></NOTE>. Med hensyn til de i adfærdskodeksen fastsatte undtagelser hedder det i meddelelsen, at <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>Kommissionen kan indtage den holdning, at aktindsigt i et dokument bør nægtes, fordi dets offentliggørelse kunne skade offentlige og private interesser og institutionens arbejde<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stk. 9.</P></NOTE>. Det præciseres i den forbindelse i meddelelsen, at <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>undtagelsesbestemmelserne ikke [har] automatisk karakter, og alle anmodninger behandles individuelt<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Stk. 10.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Ved import af oksekød til Fællesskabet fra tredjelande skal der i princippet betales told samt en særlig importafgift. I henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) kan der fra Argentina indføres nærmere angivne mængder oksekød af høj kvalitet (<QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Hilton beef<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>), uden at der skal erlægges importafgift. Der skal i dette tilfælde kun betales told efter den i den fælles toldtarif fastsatte sats. Retten til at opnå afgiftsfritagelsen opnås ved fremlæggelse af ægthedscertifikater udstedt af de argentinske myndigheder.</TXT><?PAGE NO="I-2132"?><P>Efter at Kommissionen var blevet underrettet om, at der var konstateret en række forfalskede ægthedscertifikater, indledte den i samarbejde med medlemsstaternes toldmyndigheder nærmere undersøgelser, som afslørede, at visse nationale virksomheder, herunder Interporc, havde fremlagt forfalskede certifikater.</P></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Interporc afviste disse beskyldninger og hævdede, at selskabet havde fremlagt certifikaterne i god tro, og at de kompetente argentinske myndigheder og Kommissionen måtte være ansvarlige for, at der var visse huller i kontrolordningen.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="19960126">26. januar 1996</DATE> meddelte Kommissionen Forbundsrepublikken Tyskland, at appellantens anmodning om fritagelse for importafgifterne måtte afslås.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>For at bevise sin gode tro begærede Interporc ved skrivelse af <DATE ISO="19960223">23. februar 1996</DATE> til flere af Kommissionens kompetente tjenestegrene aktindsigt i visse dokumenter vedrørende kontrollen med indførslerne af oksekød og vedrørende de undersøgelser, der havde ført til, at de tyske myndigheder havde truffet afgørelse om at foretage efteropkrævning af importafgifterne.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Kommissionen gav appellanten afslag på begge begæringer.</TXT><P>Først meddelte generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Herefter <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>GD<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>.</P></NOTE> VI ved skrivelse af <DATE ISO="19960322">22. marts 1996</DATE> afslag på begæringen om aktindsigt i bl.a. brevvekslingen med de argentinske myndigheder. Som begrundelse for afslaget henviste generaldirektøren dels til undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af offentlige interesser, dels til, at appellanten skulle stile begæringen direkte til dokumenternes ophavsmænd.</P><P>Derefter meddelte generaldirektøren for GD XXI ved skrivelse af <DATE ISO="19960325">25. marts 1996</DATE>, at begæringen om aktindsigt i dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne skulle stiles direkte til dokumenternes ophavsmænd.</P></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>På grundlag af disse afslag fremsatte appellanten ved skrivelse af <DATE ISO="19960327">27. marts 1996</DATE> en bekræftende begæring som omhandlet i adfærdskodeksen over for Kommissionens Generalsekretariat. I skrivelsen bestred appellanten, at de hensyn, generaldirektørerne for henholdsvis GD VI og GD XXI havde anført som begrundelse for at nægte aktindsigt, var holdbare. Ved skrivelse af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> meddelte Kommissionens generalsekretær afslag på den bekræftende begæring.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2133"?><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Herefter anlagde Interporc successivt to sager ved Retten.</TXT><P>Først anlagde Interporc sag den <DATE ISO="19960412">12. april 1996</DATE> sammen med to andre tyske virksomheder med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af <DATE ISO="19960126">26. januar 1996</DATE>. Retten annullerede den pågældende beslutning<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19980917">17.9.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-50/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-3773">T-50/96, Primcx Produkte Import-Export m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 3773</REF.DOC.ECR>. Denne dom blev appelleret til Domstolen, men blev slettet af Domstolens register ved kendelse af <DATE ISO="20000510">10.5.2000</DATE>, sag C-417/98 P, Kommissionen mod Primex Produkte Import und Export m.fl., ikke trykt i Samling af Afgorclscr.</P></NOTE>.</P><P>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="19960809">9. august 1996</DATE> anlagde appellanten derefter endnu sag med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE>, hvori den bekræftede sin afgørelse om ikke at give aktindsigt i visse af dens dokumenter. I dom af <DATE ISO="19980206">6. februar 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-124/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-231">T-124/96, Interporc mod Kommissionen, Sml. II, s. 231</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Interpore I-dommen<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>).</P></NOTE> fastslog Retten, at begrundelsen i afgørelsen af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> var utilstrækkelig, og Retten annullerede afgørelsen.</P></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Til opfyldelse af Interporc I-dommen fremsendte Kommissionen en ny afgørelse, dateret den <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE>, til appellanten. Konklusionen heri var den samme som den, der var anført i den annullerede afgørelse af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE>, men begrundelsen var ændret.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Afgørelsen af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> er genstand for en ny sag, idet appellanten anfægter dens indhold. For så vidt angår det, der interesserer os her, bestemmer afgørelsen:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>De dokumenter, De har begæret aktindsigt i, kan opdeles i følgende kategorier:</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne og de argentinske myndigheder</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>medlemsstaternes erklæringer vedrørende de mængder <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Hilton beef<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, der var indført fra Argentina i perioden mellem 1985 og 1992</P></ITEM><ITEM><P>de argentinske myndigheders erklæringer vedrørende de mængder <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Hilton beef<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, der var udført til Fællesskabet i samme periode</P></ITEM><ITEM><P>de argentinske myndigheders dokumenter vedrørende udpegelsen af de organer, der er ansvarlige for udstedelsen af ægthedscertifikaterne</P></ITEM><?PAGE NO="I-2134"?><ITEM><P>de argentinske myndigheders dokumenter vedrørende indgåelsen af en aftale om åbning af et Hilton-kontingent</P></ITEM><ITEM><P>medlemsstaternes standpunkter i lignende sager.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Dokumenter hidrørende fra Kommissionen</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>de interne oversigter fra GD VT, der var udarbejdet på grundlag af erklæringerne fra medlemsstaterne og tredjelande</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionens dokumenter vedrørende de organer, der er ansvarlige for udstedelsen af ægthedscertifikaterne; dokumenterne vedrørende den aftale, der var indgået om åbning af Hilton-kontingentet, udtalelserne fra GD VI, interne udtalelser samt meddelelserne til de argentinske myndigheder</P></ITEM><ITEM><P>dokumenterne vedrørende den aftale, der blev indgået mellem Fællesskabet og Argentina, om at nedsætte kontingentet som følge af afsløringen af de forfalskede certifikater, de interne udtalelser fra GD VI, den interne korrespondance mellem tjenestegrenene (GD I og GD XXI), notater fra de ansvarlige kommissærers kabinetter, notater stilet til de pågældende kabinetter, meddelelserne til Kommissionens delegation i Argentina og skrivelserne til Argentinas ambassadør ved Den Europæiske Union</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionens rapport om kontrollen vedrørende Hilton-kontingentet</P></ITEM><ITEM><P>udtalelsen fra GD VI og GD XXI vedrørende de afgørelser, der var truffet i andre lignende sager</P></ITEM><ITEM><P>referaterne af de udvalgsmøder, medlemsstaternes sagkyndige havde afholdt den <DATE ISO="19951002">2. oktober 1995</DATE> og den <DATE ISO="19951204">4. december 1995</DATE>.</P></ITEM></LIST></P><P>For så vidt angår de dokumenter, der hidrører fra medlemsstaterne og fra de argentinske myndigheder, skal jeg råde Dem til straks at anmode de pågældende medlemsstater og myndigheder om en kopi. Ganske vist er det i adfærdskodeksen fastsat, at offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som Kommissionen og Rådet ligger inde med. Imidlertid<?PAGE NO="I-2135"?> hedder det i kodeksens stk. 5, at når det dokument, som institutionen ligger inde med, har en fysisk eller juridisk person, en medlemsstat, en anden EF-institution eller et EF-organ eller enhver anden national eller international organisation som ophavsmand, skal begæringen stiles direkte til dokumentets ophavsmand. Kommissionen kan derfor ikke beskyldes for at have misbrugt sine beføjelser. Den har blot anvendt en bestemmelse i afgørelsen af <DATE ISO="19940208">8. februar 1994</DATE> om gennemførelse af adfærdskodeksen<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 20 i den appellerede dom.</P></NOTE>.</P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19980609">9. juni 1998</DATE> blev der ved Retten anlagt sag med påstand om annullation af denne afgørelse. Retten afsagde den dom, som er genstand for den foreliggende appelsag.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>I sin argumentation ved Retten sondrede appellanten mellem på den ene side de dokumenter, Kommissionen havde udfærdiget, og på den anden side de dokumenter, der var udfærdiget af medlemsstaterne eller af de argentinske myndigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Hvad angår dokumenterne hidrørende fra Kommissionen fremførte appellanten tre anbringender, hvorefter Kommissionen har tilsidesat for det første adfærdskodeksen og afgørelse 94/90, for det andet EF-traktatens artikel 176 (nu artikel 233 EF), sammenholdt med Interporc I-dommen, og for det tredje EF-traktatens artikel 190 (nu artikel 253 EF).</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Retten annullerede afgørelsen, hvori der blev givet afslag på aktindsigt, på grundlag af det første anbringende uden at tage stilling til de to andre anbringender. Den fastslog, at Kommissionen havde anvendt undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af offentlige interesser fejlagtigt.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Denne appel vedrører således ikke afslaget på aktindsigt i dokumenter, hidrørende fra Kommissionen, hvor Retten gav appellanten medhold. Interporc anfægter ved Domstolen kun det ræsonnement, som Retten lagde til grund vedrørende Kommissionens afslag på adgang til dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne eller de argentinske myndigheder. Det er denne del af dommen, der er genstand for den foreliggende appel.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Inden jeg undersøger appellen, skal formuleringerne i den appellerede dom bringes i erindring.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-2136"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Den appellerede dom</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Retten beskriver de af Interporc fremsatte anbringender således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Sagsøgeren har fremført tre anbringender. Med det første har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er retsstridig, for så vidt som den er baseret på forfatterreglen, med det andet, at afgørelse 94/90 og adfærdskodeksen er tilsidesat, og med det tredje, at traktatens artikel 190 er tilsidesat<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 50.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Efter at have undersøgt disse tre anbringender fastslog Retten, at den anfægtede afgørelse ikke kunne annulleres for så vidt angik dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne eller fra de argentinske myndigheder, idet den fastslog:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Anbringendet om, at den anfægtede afgørelse er retsstridig, for så vidt som den er baseret på forfatterreglen</P><P>[...]</P><NP><NO.P>54</NO.P><TXT>Indledningsvis er der grund til at gentage, hvorledes den administrative procedure forløb. Ved skrivelse af <DATE ISO="19960223">23. februar 1996</DATE> begærede sagsøgeren aktindsigt i visse dokumenter vedrørende kontrollen med indførslerne af <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>Hilton beef<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>-oksekød, herunder de i denne sag omtvistede dokumenter. Ved skrivelser af <DATE ISO="19960322">22.</DATE> og <DATE ISO="19960325">25. marts 1996</DATE> meddelte generaldirektørerne for GD VI og XXI afslag på begæringerne om aktindsigt, idet de påberåbte sig undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af offentlige interesser (internationale forbindelser), forfatterreglen, undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af offentlige interesser (inspektioner og undersøgelser) og undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af enkeltpersoner og privatlivets fred. Ved skrivelse af <DATE ISO="19960327">27. marts 1996</DATE>, stilet til Kommissionens generalsekretær, anfægtede sagsøgerens advokat de pågældende afslag og fremsatte en bekræftende begæring. Ved skrivelse af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> meddelte generalsekretæren afslag på den bekræftende begæring, idet han påberåbte sig undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af offentlige interesser (retslige procedurer). I Interporc I-dommen fastslog Retten, at afgørelsen af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> ikke var tilstrækkeligt begrundet, og Retten annullerede afgørelsen. Til gennemførelse af Interporc I-dommen meddelte generalsekretæren på ny afslag på den bekræftende begæring, idet han ikke alene påberåbte sig undtagelsen med hensyn til beskyttelsen af offentlige interesser (retslige procedurer), men også forfatterreglen.</TXT></NP><NP><NO.P>55</NO.P><TXT>Det fremgår af Interporc I-dommen for det første, at generalsekretæren i henhold til traktatens artikel 176 var<?PAGE NO="I-2137"?> forpligtet til at træffe en ny afgørelse til gennemførelse af dommen, og for det andet, at afgørelsen af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> må betragtes som om, den aldrig har eksisteret.</TXT></NP><NP><NO.P>56</NO.P><TXT>Det kan følgelig ikke udledes af artikel 2, [nr.] 2, i afgørelse 94/90 og af meddelelsen af 1994, at generalsekretæren ikke kunne påberåbe sig andre hensyn end dem, han allerede havde taget stilling til i den oprindelige afgørelse. Han kunne således foretage en helt ny vurdering af begæringerne om aktindsigt og basere den anfægtede afgørelse på forfatterreglen.</TXT></NP><NP><NO.P>57</NO.P><TXT>Sagsøgerens første anbringende må således forkastes.</TXT></NP><P>Anbringendet om, at afgørelse 94/90 og adfærdskodeksen er tilsidesat</P><P>[...]</P><NP><NO.P>65</NO.P><TXT>Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det må afvises, at forfatterreglen kan finde anvendelse, bemærkes indledningsvis, at Domstolen i dom af <DATE ISO="19960430">30. april 1996</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-58/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-2169">C-58/94, Nederlandene mod Rådet, Sml. I, s. 2169, præmis 37</REF.DOC.ECR>), som omhandlede retten til aktindsigt i dokumenter, bemærkede følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="2"><P><QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>Så længe fællesskabslovgiver ikke har vedtaget almindelige bestemmelser om offentlighedens ret til aktindsigt i de dokumenter, som er i fællesskabsinstitutionernes besiddelse, må det erkendes, at institutionerne skal træffe foranstaltninger om behandlingen af sådanne begæringer i medfør af deres beføjelse til at tilrettelægge den interne organisation, hvorefter de er bemyndigede til at træffe passende foranstaltninger vedrørende deres interne funktion med henblik på at sikre en hensigtsmæssig forretningsgang.<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>66</NO.P><TXT>I lyset af den pågældende dom må det fastslås, at så længe der ikke findes et trinhøjere retsprincip, hvorefter Kommissionen ikke var bemyndiget til i afgørelse 94/90 at undtage dokumenter, som den ikke har forfattet, fra adfærdskodeksens anvendelsesområde, kan den pågældende regel bringes i anvendelse. Den omstændighed, at der i afgørelse 94/90 henvises til generelle politiske erklæringer, nemlig erklæring nr. 17 og konklusionerne fra flere møder i Det Europæiske Råd, kan ikke ændre noget derved, idet sådanne erklæringer ikke har gyldighed som et trinhøjere retsprincip.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2138"?><NP><NO.P>67</NO.P><TXT>For så vidt angår fortolkningen af forfatterreglen bemærkes, at erklæring nr. 17 og adfærdskodeksen fastslår det generelle princip, at offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som Kommissionen og Rådet ligger inde med, og at afgørelse 94/90 er en retsakt, der tillægger borgerne ret til aktindsigt i dokumenter, som Kommissionen ligger inde med (jf. dommen i sagen WWF UK mod Kommissionen, præmis 55).</TXT></NP><NP><NO.P>68</NO.P><TXT>Endvidere bemærkes, at når der er indført et [generelt] princip og fastsat begrænsninger heraf, skal begrænsningerne fortolkes og anvendes indskrænkende, således at anvendelsen af det [generelle] princip ikke bringes i fare (jf. dommen i sagen WWF UK mod Kommissionen, præmis 56, og Interporc I-dommen, præmis 49).</TXT></NP><NP><NO.P>69</NO.P><TXT>Det må herved fastslås, at uanset hvorledes forfatterreglen nærmere må kvalificeres, må det konstateres, at der herved er indført en begrænsning af det [generelle] princip om åbenhed i afgørelse 94/90. Det følger heraf, at reglen skal fortolkes og anvendes indskrænkende, således at anvendelsen af det [generelle] princip om åbenhed ikke bringes i fare (jf. Rettens dom af <DATE ISO="19990719">19.7.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-188/97" YEAR="1999" PAGE.ECR="II-2463">T-l88/97, Rothmans International mod Kommissionen, Sml. II, s. 2463, præmis 53-55</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>70</NO.P><TXT>[Under] retsmødet indrømmede Kommissionen, at en anvendelse af forfatterreglen kan give anledning til problemer, såfremt der er tvivl med hensyn til, hvem der har forfattet dokumentet. Netop i sådanne tilfælde er det vigtigt, at forfatterreglen fortolkes og anvendes indskrænkende.</TXT></NP><NP><NO.P>71</NO.P><TXT>I lyset af disse bemærkninger skal der herefter tages stilling til, om forfatterreglen finder anvendelse på de fem [typer] af dokumenter, der hidrører fra medlemsstaterne eller fra de argentinske myndigheder, og som er omhandlet i den anfægtede afgørelse.</TXT></NP><NP><NO.P>72</NO.P><TXT>De fem omtvistede typer af dokumenter omfatter for det første medlemsstaternes erklæringer vedrørende de mængder <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>Hilton beef<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, der var indført fra Argentina i perioden mellem 1985 og 1992, for det andet de argentinske myndigheders erklæringer vedrørende de mængder <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Hilton beef<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, der var udført til Fællesskabet i samme periode, for det tredje de argentinske myndigheders dokumenter vedrørende udpegelsen af de organer, der er ansvarlige for udstedelsen af ægtheds-certifikaterne, for det fjerde de argentinske myndigheders dokumenter vedrørende den aftale, der blev indgået om åbningen af et <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>Hilton<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>-kontingent, og for det femte medlemsstaternes udtalelser i lignende sager.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2139"?><NP><NO.P>73</NO.P><TXT>En nærmere gennemgang af de nævnte fem typer af dokumenter viser, at det enten er medlemsstaterne eller de argentinske myndigheder, der har forfattet dem.</TXT></NP><NP><NO.P>74</NO.P><TXT>Heraf følger, at Kommissionen har anvendt forfatterreglen korrekt ved at antage, at den ikke var forpligtet til at give aktindsigt i de pågældende dokumenter. Kommissionen har følgelig ikke misbrugt sine beføjelser. Sagsøgerens anbringende om, at afgørelse 94/90 og adfærdskodeksen er tilsidesat, må herefter forkastes.</TXT></NP><P>Anbringendet om, at traktatens artikel 190 er tilsidesat</P><P>[...]</P><NP><NO.P>77</NO.P><TXT>Hertil bemærkes, at ifølge fast retspraksis indebærer begrundelsespligten i henhold til traktatens artikel 190, at det klart og utvetydigt skal fremgå, hvilke betragtninger den fællesskabsmyndighed, som har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund dels, for at de berørte parter kan gøre sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels for at Fællesskabets retsinstanser kan udøve deres legalitetskontrol (jf. dommen i sagen WWF UK mod Kommissionen, præmis 66).</TXT></NP><NP><NO.P>78</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har Kommissionen i den anfægtede afgørelse [...] henvist til forfatterreglen og meddelt det sagsøgende selskab, at det skulle fremsætte begæring om at få udleveret en kopi af de pågældende dokumenter over for de berørte medlemsstater eller de argentinske myndigheder. Kommissionens ræsonnement fremgår klart af denne begrundelse. Sagsøgeren har følgelig kunnet få kendskab til grundlaget for den anfægtede afgørelse, og Retten kan efterprøve afgørelsens lovlighed. Sagsøgeren kan herefter ikke med føje fastholde, at begrundelsen skulle have været mere specifik (jf. i samme retning dommen i sagen Rothmans International mod Kommissionen, præmis 37).</TXT></NP><NP><NO.P>79</NO.P><TXT>Dette anbringende må således forkastes. Den anfægtede afgørelse annulleres således ikke, for så vidt som den vedrører dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne eller de argentinske myndigheder.<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Appellen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>I den foreliggende appel har Interporc nedlagt påstand om delvis ophævelse af den del af den appellerede dom, hvori selskabet ikke fik medhold. Selskabet har ligeledes nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> og om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2140"?><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Appellanten har fremsat to anbringender til støtte for sin appel.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Med sit første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved fortolkningen af traktatens artikel 176 og adfærdskodeksen. Ifølge appellanten burde Retten have fastslået, at den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> er ugyldig.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Appellantens andet anbringende består af tre led. Principalt har appellanten gjort gældende, at Retten burde have erklæret forfatterreglen ugyldig, fordi den strider mod retten til aktindsigt, som er en trinhøjere retsregel. Subsidiært har Retten dels foretaget en urigtig retsanvendelse ved fortolkningen og anvendelsen af forfatterreglen i den foreliggende sag, dels ikke sanktioneret Kommissionens mangelfulde begrundelse for afslaget, baseret på traktatens artikel 190.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>I sit svarskrift gør Kommissionen principalt gældende, at appellen i sin helhed skal afvises, hvorfor en detaljeret undersøgelse af hvert enkelt anbringende ikke er nødvendig. Den anfører endvidere subsidiært, at appellen under alle omstændigheder er uden grundlag. Endelig nedlægger den påstand om, at appellanten tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Da undersøgelsen af realiteten af den foreliggende sag er underlagt spørgsmålet om, hvorvidt den kan antages til realitetsbehandling, indleder jeg derfor med en undersøgelse af Kommissionens afvisningspåstand.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Formaliteten</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Afvisning af påstanden om annullation af anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Kommissionen har rejst kritik af, at appellanten har nedlagt påstand om annullation af den pågældende afgørelse i sin <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>helhed<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. svarskriftet, punkt 4.</P></NOTE>, uden udtrykkeligt at undtage den del af afgørelsen, som allerede er blevet annulleret ved den appellerede dom, fra den foreliggende appelsag.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Appellanten nedlægger nemlig påstand om <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>[...] annullation i sin helhed<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE> af afgørelsen af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE>, truffet af Kommissionens generalsekretær<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. appelskriftet, s. 28.</P></NOTE>. Denne formulering kan give anledning til en vis forvirring.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2141"?><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>En detaljeret undersøgelse af hele appelskriftet udelukker dog enhver utvetydighed. Appellanten nedlægger udtrykkelig påstand om annullation af præmis 55-57 og 65-79 i den appellerede dom<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Appelskriftet, s. 6.</P></NOTE>. Denne del af dommen vedrører kun undersøgelsen af den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE>, for så vidt den giver appellanten afslag på aktindsigt i dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne eller de argentinske myndigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Endvidere svarer appellanten i sin replik<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S. 2.</P></NOTE>, at den nedlagte påstand om <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>annullation i sin helhed<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> af den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> naturligvis skal forstås således, at annullationspåstanden kun vedrører den del af den pågældende afgørelse, som går ham imod, og som ikke allerede er blevet annulleret af Retten. Appellanten præciserer klart, at genstanden for den foreliggende sag ikke vedrører lovligheden af den del af den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE>, som er annulleret af Retten.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Kommissionens argument kan ikke tages til følge.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Jeg er følgelig af den opfattelse, at argumentet om, at påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> ikke kan antages til realitetsbehandling, fordi appellanten har nævnt denne afgørelse i sin helhed og ikke har præciseret, at han ikke har nedlagt påstand om annullation af den del af den pågældende afgørelse, der allerede var blevet annulleret ved den appellerede dom, ikke kan tages til følge.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Afvisning af påstanden om delvis annullation af den appellerede dom</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Kommissionen anfører, at appellen ifølge gældende retspraksis ikke opfylder betingelserne for antagelse til realitetsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Hvad angår det <HT TYPE="ITALIC">første anbringende</HT> vedrørende retsstridigheden af Kommissionens undersøgelse af begæringen om aktindsigt har appellanten ifølge Kommissionen blot gentaget sine allerede fremsatte argumenter for Retten. Appellanten kommer ikke med en egentlig juridisk argumentation, men foretrækker at fremsætte upræcise og uigendrivelige påstande. Ræsonnementet er ikke tilstrækkelig begrundet.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>I sin replik gør appellanten gældende, at Kommissionens synspunkt uforholdsmæssigt begrænser muligheden for at<?PAGE NO="I-2142"?> iværksætte appel. Appellantens påståede gentagelse af anbringenderne, som Kommissionen har anført, er nødvendig for at tydeliggøre den retlige fejl, som Retten har begået, hvad angår prøvelsen og de retsregler, der danner grundlag herfor<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. replikken, s. 3 og 4.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Hvad angår det <HT TYPE="ITALIC">andet anbringende</HT> gør Kommissionen en formalitetsindsigelse gældende over for alle tre led. Den fremsætter de samme anbringender mod antagelsen til realitetsbehandling som vedrørende det første anbringende.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Hvad angår det første led anfører Kommissionen endvidere, at appellanten for første gang fremsætter bemærkninger for Domstolen, som appellanten allerede kunne have fremsat for Retten. Appellanten gør gældende, at det ikke altid er muligt at fremskaffe de ønskede dokumenter fra tredjemand. Faktisk løber ansøgerne ind i vanskeligheder i visse medlemsstater, hvor der ikke findes en lovgivning om åbenhed svarende til Fællesskabets. Appellanten understreger dette ved argumentet om, at det endda kan volde endnu større vanskeligheder, når det drejer sig om begæringer om aktindsigt fremsat over for tredjelande. Sproglige problemer, geografisk afstand og ukendskab til kompetencer og procedurer gør det næsten umuligt for en privatperson at få adgang til de relevante dokumenter. Ifølge Kommissionen er disse bemærkninger fremsat for sent og bør derfor forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>I replikken svarer appellanten, at det med det andet anbringende er godtgjort, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse med hensyn til fortolkningen af forfatterreglen, således som denne er defineret i afgørelse 94/90, og at den foretagne fortolkning medfører en krænkelse af det generelle princip om åbenhed. Appellanten hævder, i modsætning til Kommissionens opfattelse, at det andet anbringende er velargumenteret, og at det kritiserer Rettens ræsonnement på en tilstrækkelig klar måde.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Stillingtagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Visse principper vedrørende en appelsags antagelse til realitetsbehandling skal bringes i erindring, særlig for så vidt angår omfanget af Domstolens kompetence.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det fremgår af fast retspraksis, at <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>[d]et fremgår af EF-traktatens artikel 168 A og af artikel 51 i EF-statutten for Domstolen, at appel er begrænset til retsspørgsmål og skal være støttet på, at Retten savner kompetence, at der er begået<?PAGE NO="I-2143"?> rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser, eller at Retten har overtrådt fællesskabsretten. I artikel 112, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement bestemmes det, at appelskriftet skal indeholde de retlige anbringender og argumenter, der påberåbes.</TXT><P>Det følger af disse bestemmelser, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand (jf. kendelse af <DATE ISO="19960917">17.9.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-19/95 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-4435">C-19/95 P, San Marco mod Kommissionen, Sml. I, s. 4435, præmis 37</REF.DOC.ECR>).</P><P>Dette krav er ikke opfyldt, når appelskriftet blot gentager eller nøjagtigt gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremført for Retten [...] I det omfang appelskriftet ikke indeholder en argumentation, hvormed den appellerede dom særligt kritiseres, har en sådan appel i realiteten kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen falder uden for dennes kompetence (jf. i denne retning bl.a. kendelsen i sagen San Marco mod Kommissionen, præmis 38)<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19980528">28.5.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-7/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-3111">C-7/95 P, Deere mod Kommissionen, Sml. I, s. 3111, præmis 18-20</REF.DOC.ECR>. Jf. i samme retning kendelse af <DATE ISO="19940307">7.3.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-338/93 P" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-819">C-338/93 P, De Hoe mod Kommissionen, Sml. I, s. 819, præmis 17-19</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19940926">26.9.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-26/94 P" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-4379">C-26/94 P, x mod Kommissionen, Sml. I, s. 4379, præmis 10-13</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19960314">14.3.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-31/95 P" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-1443">C-31/95 P, Del Plato mod Kommissionen, Sml. I, s. 1443, præmis 17-20</REF.DOC.ECR>. Jf. ligeledes dom af <DATE ISO="19980528">28.5.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-8/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-3175">C-8/95 P, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. 1, s. 3175, præmis 22-24</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20000704">4.7.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-352/98 P" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-5291">C-352/98 P, Bergaderm og Goupil mod Kommissionen, Sml. I, s. 5291, præmis 35</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Jeg skal således i det følgende undersøge, om de i retspraksis stillede krav vedrørende antagelse til realitetsbehandling er opfyldt i den foreliggende sag.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Med sit <HT TYPE="ITALIC">første anbringende</HT> kritiserer appellanten særlig præmis 55-57 i den appellerede dom<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 26 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Denne anbringende indeholder en detaljeret argumentation, der har til formål at godtgøre, at Retten overtrådte fællesskabsretten, idet den fandt, at Kommissionen kunne vedtage en ny afgørelse om afslag, truffet på grundlag af forfatterreglen<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. appelskriftet, s. 9-12.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Med sit <HT TYPE="ITALIC">andet anbringende</HT> henviser appellanten til støtte for sin påstand ligeledes til specifikke præmisser i den appellerede dom.</TXT><?PAGE NO="I-2144"?><P>I første led anfører appellanten i modsætning til Rettens opfattelse i præmis 65 og 66 i den appellerede dom<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 26 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, at forfatterreglen er i strid med en trinhøjere retsregel om åbenhed<NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. appelskriftet, s. 13.</P></NOTE>. Det andet led vedrører præmis 69 og 70 i den appellerede dom<NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 26 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, hvorefter Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af forfatterreglen<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. appelskriftet, s. 22.</P></NOTE>. Endelig anfægter appellanten i tredje led<NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. appelskriftet, s. 26.</P></NOTE> Rettens anvendelse af traktatens artikel 190 i præmis 77-79 i den appellerede dom<NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. punkt 26 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Ifølge retspraksis kan den omstændighed, at anbringender og argumenter vedrørende betingelserne for et annullationssøgsmåls antagelse til realitetsbehandling allerede er blevet fremsat med samme formulering ved førsteinstansen, ikke medføre, at de afvises fra realitetsbehandling under en appelsag<NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i samme retning dom af <DATE ISO="20010111">11.1.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-459/98 P" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-135">C-459/98 P, Martínez del Peral Cagigal mod Kommissionen, Sml. I, s. 135, præmis 37 og 38</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20010531">31.5.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-41/99 P" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-4239">C-41/99 P, Sadam Zuccherifici m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 4239, præmis 16-19</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Således nævner appellanten i den foreliggende appelsag netop de anfægtede præmisser i den appellerede dom til støtte for sine argumenter for, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at formalitetsindsigelsen i relation til det første og det andet anbringende, hvorefter appellanten for Domstolen blot gentager de for Retten fremsatte argumenter, ikke skal tages til følge.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Hvad specifikt angår det første led af det andet anbringende har Kommissionen endvidere anført, at appellanten har fremsat visse bemærkninger for sent for Domstolen.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>I den forbindelse har Domstolen under henvisning til artikel 48, stk. 2, første afsnit, i Rettens procesreglement, hvorefter nye anbringender ikke må fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne, fastslået følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>En parts adgang til først for Domstolen at fremføre et anbringende, der ikke er blevet fremført for Retten, er ensbetydende med en adgang til at forelægge Domstolen — der har en begrænset kompetence i appelsager — en mere omfattende tvist end den, der blev forelagt Retten. Under en appel har Domstolen således kun kompetence til at tage stilling til Rettens bedømmelse af de<?PAGE NO="I-2145"?> anbringender, der er blevet behandlet for den<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0036" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19940601">1.6.1994</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-136/92 P" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-1981">C-136/92 P, Kommissionen mod Brazzclli Lualdi m.fl., Sml. I, s. 1981, præmis 59</REF.DOC.ECR>, dommen i sagen Deere mod Kommissionen, præmis 62. Jr. ligeledes i samme retning kendelse af <DATE ISO="19991014">14.10.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-437/98 P" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-7145">C-437/98 P, Infrisa mod Kommissionen, Sml. I, s. 7145, præmis 29</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20010125">25.1.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-111/99 P" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-727">C-111/99 P, Lcch-Stahlwcrkc mod Kommissionen, Sml. I, s. 727, præmis 25</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>En kritik af et svar, som Retten har givet vedrørende det oprindelige anbringende, kan således ikke karakteriseres som et nyt anbringende<NOTE NOTE.ID="E0037" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Vedrorende dette aspekt i Domstolens praksis, jf. G. Friden, <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>Quelques réflexions sur la recevabilité d'un pourvoi contre un arrêt du Tribunal de première instance<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, Revue des affaires européennes, 2000, s. 231, især s. 236, og E. Honorat, <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>Plaider un pourvoi devant la Cour de justice<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>, Évolution récente du droit judiciaire communautaire, Institut européen d'administration public, Maastricht, 1994, s. 21.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag synes Kommissionen at sammenblande to helt forskellige juridiske begreber, nemlig <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>anbringende<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>argument<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/>. Ifølge fast retspraksis skal der sondres mellem fremsættelse af nye anbringender under sagen og [...] fremsættelse af visse nye argumenter<NOTE NOTE.ID="E0038" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19580612">12.6.1958</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="2/57" YEAR="1958" PAGE.ECR="101">2/57, Compagnie des Hauts fourneaux de chasse mod Den Hoje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 101</REF.DOC.ECR>, org.rcf.: Ree. s. 129, af <DATE ISO="19970529">29.5.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-153/96 P" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-2901">C-153/96 P, De Rijk mod Kommissionen, Sml. I, s. 2901, præmis 19</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20010911">11.9.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-220/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-5831">C-220/99, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 5831, præmis 20</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Et <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>nyt anbringende<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> kan defineres som et klagepunkt, som ændrer sagens genstand. Derimod præciserer eller redegør et <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>argument<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> blot nærmere for sagens genstand<NOTE NOTE.ID="E0039" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Vedrorende dette sporgsmål, jf. mit forslag til afgorclse i sagen Kommissionen mod Frankrig, punkt 106 og 107.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag fremsætter appellanten i appelskriftets punkt 34 dog ikke et nyt anbringende, men et nyt argument til støtte for et anbringende, der allerede er behandlet af Retten, nemlig Kommissionens tilsidesættelse af afgørelse 94/90 og adfærdskodeksen<NOTE NOTE.ID="E0040" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. præmis 58-60 i den appellerede dom.</P></NOTE>. Appellantens betragtninger i punkt 34 er derfor et argument og ikke et nyt anbringende. Det ændrer ikke sagens genstand. Det indgår derimod i den foreliggende appel til støtte for et anbringende, der allerede er taget stilling til af Retten i den appellerede dom.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Jeg er derfor af den opfattelse, at afvisningspåstanden vedrørende det første led af det andet anbringende ikke skal tages til følge.</TXT></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Hvad angår det tredje led finder Kommissionen i sit svarskrift, at dette led er uløseligt forbundet med det foregående leds antagelse til realitetsbehandling. Da Kommissionen har nedlagt påstand om afvisning af det andet led, gør den det ligeledes med hensyn til det tredje led.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Jeg mener, at det kan antages til realitetsbehandling. Kommissionen nøjes faktisk blot med at påstå dette led afvist uden at fremlægge en specifik juridisk argumentation til støtte herfor.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2146"?><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Det første og det andet anbringende bør derfor antages til realitetsbehandling.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Realiteten</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Det første anbringende om tilsidesættelse af traktatens artikel 176</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Appellanten gør gældende, at Retten ikke korrekt har vurderet hans anbringende, og at den har foretaget en urigtig retsanvendelse med hensyn til fortolkningen af traktatens artikel 176 og af artikel 2, nr. 2, i afgørelse 94/90.</TXT></NP><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>Kommissionen kritiseres for at have truffet endnu en afgørelse om afslag på aktindsigt med en ny begrundelse efter annullationen af afgørelsen om afslag af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> ved Interporc I-dommen. Med denne praksis ser appellanten en reel risiko for, at adfærdskodeksen fratages al sin effektive virkning.</TXT><P>Ifølge Interporc fratager en sådan praksis borgeren hans ret til aktindsigt. Kommissionens adfærd skader denne rets effektivitet, fordi borgeren vil befinde sig i en situation, hvor han er nødt til at anlægge sag, indtil Kommissionen på en eller anden vis har udtømt alle de eksisterende begrundelser for afslag og da ikke længere kan begrunde en ny afgørelse om afslag. Appellanten er af den opfattelse, at Kommissionen har handlet retsstridigt, og at den fra det tidspunkt, hvor den første begæring om aktindsigt blev indgivet, burde have undersøgt alle de mulige afslagsgrunde, således at det efterfølgende ikke længere ville have været muligt at afvise begæringen om aktindsigt med en ny begrundelse i medfør af adfærdskodeksen.</P></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Appellanten har anført, at Kommissionen ikke har overholdt de i traktatens artikel 176 og artikel 2, nr. 2, i afgørelse 94/90 opstillede krav. Kommissionen burde have iværksat en fuldstændig ny vurdering af begæringen om aktindsigt efter Rettens annullation af afgørelsen om afslag af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> på grund af manglende begrundelse.</TXT></NP><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Kommissionen hævder, at den har foretaget en fuldstændig ny vurdering af begæringen om aktindsigt. Den er af den opfattelse, at når den vælger at basere afgørelsen om afslag på én afslagsgrund ad gangen, sker det af procedureøkonomiske årsager.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-2147"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Stillingtagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>Når Retten annullerer en institutions retsakt, pålægger traktatens artikel 176 ifølge fast retspraksis institutionen at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Såvel Domstolen som Retten har i den forbindelse fastslået, at <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>[f]or at efterkomme dommen og opfylde den fuldt ud, skal institutionen ikke blot tage hensyn til dommens konklusion, men også til de præmisser, som har ført til domskonklusionen, og som danner det fornødne grundlag for denne i den forstand, at de er nødvendige, når det skal afgøres, hvad konklusionen helt præcist går ud på. Det er nemlig disse præmisser, som dels fastslår, nøjagtig hvilken bestemmelse der anses for ulovlig, dels angiver de nøjagtige grunde til den i konklusionen fastslåede ulovlighed, og som den pågældende institution skal tage hensyn til, når den udsteder en anden retsakt i stedet for den, der er blevet annulleret<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0041" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880426">26.4.1988</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="97/86+99/86+193/86+215/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="2181">97/86,99/86,193/86 og 215/86, Asteris m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2181, præmis 27</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>Traktatens artikel 176 har imidlertid en begrænset rækkevidde.</TXT></NP><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Traktatens artikel 176 giver således ikke Domstolen beføjelse til at give påbud til en institution, hvis retsakt er blevet annulleret i medfør af EF-traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF)<NOTE NOTE.ID="E0042" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19870226">26.2.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="15/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="1005">15/85, Consorzio Cooperative d'Abruzzo mod Kommissionen, Sml. s. 1005, præmis 18</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Traktatens artikel 176 forpligter blot den institution, der har udfærdiget den annullerede retsakt, til at undgå, at enhver retsakt, der har til formål at erstatte den pågældende retsakt, er behæftet med de samme ugyldighedsgrunde som dem, der er fastslået i annullationsdommen<NOTE NOTE.ID="E0043" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19990914">14.9.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-310/97 P" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-5363">C-310/97 P, Kommissionen mod Assidomän Kraft Products m.fl., Sml. I, s. 5363, præmis 56</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Denne bestemmelse medfører imidlertid ikke, at Domstolen på anmodning af de berørte parter kan fastsætte indholdet af den retsakt, der skal erstatte den annullerede retsakt.</TXT></NP><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>1 den foreliggende sag gør appellanten imidlertid gældende, at Kommissionen efter annullationen af afgørelsen om afslag af <DATE ISO="19960529">29. maj 1996</DATE> ved Interporc I-dommen var forpligtet til at træffe en ny afgørelse, hvori der var taget højde for alle de i adfærdskodeksen opregnede afslagsgrunde. Denne fortolkning indebærer dels, at Kommissionen ikke kan udøve nogen skønsbeføjelse ved opfyldelsen af Rettens annullationsdom, dels at Domstolen skal forklare Kommissionen, hvorledes en ny afgørelse om afslag skal begrundes. En sådan fortolkning er ikke i overensstemmelse med Domstolens praksis, som jeg netop har redegjort for.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2148"?><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>På denne baggrund foreslår jeg Domstolen at forkaste det første anbringende som ugrundet.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det andet anbringende om forfatterreglens ugyldighed og om tilsidesættelse af traktatens artikel 190</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>Undersøgelsen af det andet anbringende rejser spørgsmål dels vedrørende forfatterreglen (første og andet led), dels vedrørende overholdelse af begrundelsespligten (tredje led).</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Forfatterreglen (første og andet led)</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Til støtte for anbringendet om annulation i medfør af forfatterreglen fremsætter appellanten en argumentation i to led.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Første led: forfatterreglens ugyldighed</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>Ifølge appellanten er forfatterreglen uforenelig med forpligtelsen til åbenhed, som er et retsprincip med rødder i det demokratiske princip. Fællesskabsprincippet om åbenhed såvel som om fri adgang til dokumenter er generelle principper, hvis fundamentale karakter i Unionens og Fællesskabets retsorden i dag er hjemlet i artikel 255 EF<NOTE NOTE.ID="E0044" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Denne artikel blev indsat i EF-traktaten ved Amsterdamtraktaten.</P></NOTE>, sammenholdt med artikel 1, stk. 2, EU og artikel 6, stk. 1, EU. Den nøje overholdelse heraf er en integreret del af garantien for den demokratiske struktur og for legitimiteten i udøvelsen af Fællesskabets suverænitet.</TXT></NP><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>I sit svarskrift giver Kommissionen udtryk for en anden opfattelse. Den mener ikke, at der findes et generelt princip om åbenhed i fællesskabsretten. Selv om det er uomtvisteligt, at åbenhed er tæt forbundet med demokrati, er det, ifølge Kommissionen, ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om et retsprincip. Det følger heraf, at en begrænsning af adgangen til aktindsigt udelukkende til dokumenter hidrørende fra Kommissionen, men ikke til dokumenter hidrørende fra medlemsstaterne eller de argentinske myndigheder, er ikke i strid med retten til åbenhed.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><P>Stillingtagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>75.</NO.P><TXT>For at kunne besvare parternes modstridende argumentation skal jeg henvise til<?PAGE NO="I-2149"?> den seneste retspraksis vedrørende aktindsigt i dokumenter, som en fællesskabsinstitution ligger inde med.</TXT></NP><NP><NO.P>76.</NO.P><TXT>I dommen i sagen Nederlandene mod Rådet, hvori Domstolen skulle tage stilling til lovligheden af hjemmelen for Rådets afgørelse 93/73 l/EF af <DATE ISO="19931220">20. december 1993</DATE> om aktindsigt i Rådets dokumenter<NOTE NOTE.ID="E0045" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="340" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="43">EFT L 340, s. 43</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, fastslog Domstolen, at <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>de nationale bestemmelser i de fleste medlemsstater nu som et [generelt] princip, der er fastsat i forfatningen eller i lovgivningen, anerkender offentlighedens ret til aktindsigt i de dokumenter, som myndighederne er i besiddelse af<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0046" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 34.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>77.</NO.P><TXT>Domstolen fastslog herefter, at <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>[s]å længe fællesskabslovgiver ikke har vedtaget almindelige bestemmelser om offentlighedens ret til aktindsigt i de dokumenter, som er i fællesskabsinstitutionernes besiddelse, må det erkendes, at institutionerne skal træffe foranstaltninger om behandlingen af sådanne begæringer i medfør af deres beføjelse til at tilrettelægge den interne organisation, hvorefter de er bemyndigede til at træffe passende foranstaltninger vedrørende deres interne funktion med henblik på at sikre en hensigtsmæssig forretningsgang<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0047" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 37.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>78.</NO.P><TXT>Det er derfor ikke muligt, som appellanten hævder, på baggrund af dommen i sagen Nederlandene mod Rådet at konkludere, at der ifølge retspraksis gælder en grundlæggende ret til aktindsigt<NOTE NOTE.ID="E0048" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i denne retning f.eks. E. Chit!, <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>Further Developments of Access to Community Information: Kingdom of the Netherlands v. Council or the European Union<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>, European Public Law, vol. 2, Issue 4, 1996. s. 536 ff.; F. Lafay, <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>L'accès aux documents du Conseil de l'Union: contribution à une problématique de la transparence en droit communautaire<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/>, RTD cur. 33 (1), januar-marts 1997, s. 37 ff.; K.St.C. Bradley, <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>La transparence de l'Union européenne: une évidence ou un trompe-l'ocil?<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/>, Cahiers de droit européen, 3-4, 1999, s. 283 ff.; N. Travers, <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>Access to Documents in Community Law on the Board to a European Participatory Democracy<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>, The Irish Jurist, vol. 35, 2000, s. 164 ff. For en anderledes fortolkning, jf. f.eks. H. Ragnemalm, <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>Démocratie et transparence: sur le droit général d'accès des citoyens de l'Union européenne aux documents détenus par les institutions communautaires<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>, Scritti in onore di G.F. Mancini, s. 809 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>79.</NO.P><TXT>En sådan ret kan heller ikke retligt udledes af dommen af <DATE ISO="20011206">6. december 2001</DATE> i sagen Rådet mod Hautala<NOTE NOTE.ID="E0049" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20011206">6.12.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-353/99 P" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-9565">C-353/99 P, Sml. I, s. 9565</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. I denne sag vedrørte appellen først og fremmest retten til delvis aktindsigt i Rådets dokumenter i henhold til afgørelse 93/731.</TXT><P>Appellanten i den sag, et medlem af Europa-Parlamentet, havde anmodet om at få udleveret en rapport, udarbejdet af Arbejdsgruppen om Eksport af Konventionelle Våben, med henblik på at opnå nærmere oplysninger vedrørende EU-medlemsstaternes kriterier for våbeneksport. Rådet gav hende afslag med den begrundelse, at rapporten indeholdt følsomme<?PAGE NO="I-2150"?> oplysninger, hvis offentliggørelse kunne skade den offentlige sikkerhed<NOTE NOTE.ID="E0050" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. artikel 4, stk. 1, første led, i afgørelse 93/731, der fastslår, at <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>[a]ktindsigt i Rådets dokumenter må ikke bevilges, hvis offentliggørelse vil kunne skade beskyttelsen af offentlighedens interesser (den offentlige sikkerhed, internationale forbindelser, monetær stabilitet, retlige procedurer, inspektioner og undersøgelser)<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</P><P>Domstolen fastslog, at <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>artikel 4, stk. 1, i afgørelse 93/731 skal fortolkes således, at Rådet er forpligtet til at undersøge, om der skal gives delvis aktindsigt i oplysninger, der ikke er omfattet af undtagelserne<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0051" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sagen Rådet mod Hautala, præmis 31.</P></NOTE>. Domstolen fandt det ikke fornødent at tage stilling til, om der findes et <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>princip om ret til oplysninger<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0052" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme præmis.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>80.</NO.P><TXT>På denne baggrund konkluderer jeg, at der i gældende retspraksis ikke i fællesskabsretten findes en grundlæggende ret til aktindsigt som en del af de generelle retsprincipper, der udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner.</TXT></NP><NP><NO.P>81.</NO.P><TXT>Retten til aktindsigt i Kommissionens dokumenter anerkendes og garanteres i adfærdskodeksen, gennemført ved afgørelse 94/90. I den foreliggende appel skal Domstolen derfor fortolke forfatterreglen i lyset af det generelle princip om aktindsigt i henhold til adfærdskodeksen.</TXT></NP><NP><NO.P>82.</NO.P><TXT>Visse typer af dokumenter er undtaget fra adfærdskodeksens anvendelsesområde, selv om der gælder et generelt princip om aktindsigt. Når Kommissionen ligger inde med et dokument, som den ikke er ophavsmand til, præciserer adfærdskodeksen således, at begæringen skal stiles direkte til den berørte person eller institution.</TXT></NP><NP><NO.P>83.</NO.P><TXT>Adfærdskodeksen fastsætter således udtrykkeligt, at forfatterreglen er en undtagelse til det generelle princip om aktindsigt.</TXT></NP><NP><NO.P>84.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder mener jeg ikke, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved at fastslå, at forfatterreglen kunne finde anvendelse, når der ikke findes et generelt princip om ret til åbenhed, der forbyder Kommissionen at undtage dokumenter, som den ikke er ophavsmand til, fra adfærdskodeksens anvendelsesområde.</TXT></NP><NP><NO.P>85.</NO.P><TXT>Det første led af det andet anbringende bør således forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="I-2151"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Andet led: urigtig retsanvendelse ved fortolkningen og anvendelsen af forfatterreglen</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>86.</NO.P><TXT>Såfremt der ikke gives medhold i påstanden om forfatterreglens ugyldighed, gør Interporc gældende, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af denne regel. Ifølge appellanten har Retten ikke foretaget en streng fortolkning af forfatterreglen i overensstemmelse med det generelle princip om åbenhed.</TXT></NP><NP><NO.P>87.</NO.P><TXT>I sit svarskrift anerkender Kommissionen, at forfatterreglen er en begrænsning i det princip, der er fastlagt i afgørelse 94/90. Den har anført, at ordlyden af adfærdskodeksen ikke giver grundlag for en indskrænkende fortolkning af den pågældende regel, medmindre der hersker tvivl om dokumentets ophavsmand.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="6"><TITLE><TI><P>Stillingtagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>88.</NO.P><TXT>Som det følger af det foregående, er forfatterreglen en klar undtagelse til det generelle princip om aktindsigt i medfør af adfærdskodeksen.</TXT></NP><NP><NO.P>89.</NO.P><TXT>I praksis får de berørte parter oplysninger om den procedure, der gælder for indgivelse af en begæring om aktindsigt, når forfatterreglen finder anvendelse. Formålet med og begrundelsen for denne undtagelse er let forståelig. Forfatterreglen sikrer en medlemsstat, et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person, som indvilliger i at overdrage dokumenter til Kommissionen, mod, at disse ikke offentliggøres imod dens vilje. Takket være dette tillidsforhold kan Kommissionen indhente vigtige oplysninger (nationale statistikker, undersøgelsesrapporter...), som sætter den i stand til at træffe begrundede afgørelser. Det samme gælder for så vidt angår anmeldelser af illoyal konkurrence, hvor virksomhederne må have sikkerhed for, at visse dokumenter, som senere kan danne grundlag for sagsanlæg, ikke offentliggøres<NOTE NOTE.ID="E0053" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. L. Idot, <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>La transparence dans les procedures administratives: l'exemple du droit de la concurrence<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>, La transparence dans l'Union européenne. Mythe ou principe juridique?, LGDJ, 1998, s. 121 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>90.</NO.P><TXT>Anvendelsen af forfatterreglen kan imidlertid give anledning til misbrug. Kommissionen kunne f.eks. henvise til denne undtagelse, selv om der hersker tvivl om ophavsmanden til det ønskede dokument.</TXT></NP><NP><NO.P>91.</NO.P><TXT>Forfatterreglen skal derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med Domstolens praksis.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2152"?><NP><NO.P>92.</NO.P><TXT>Som Domstolen for nylig har fastslået, er det formål, der forfølges med afgørelse 94/90, ikke alene at sikre Kommissionens interne funktion med henblik på at opnå en hensigtsmæssig forretningsgang, men også at fastsætte bestemmelser, hvorefter offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som Kommissionen ligger inde med, <HT TYPE="ITALIC">hvorfor undtagelser fra denne ret skal fortolkes og anvendes strengt<NOTE NOTE.ID="E0054" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20000111">11.1.2000</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-174/98 P+C-189/98 P" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-1">C-174/98 P og C-189/98 P, Nederlandene og Van der Wal mod Kommissionen, Sml. I, s. 1, præmis 27</REF.DOC.ECR>, og dommen i sagen Rådet mod Hautala, præmis 25. Det bemærkes, at i denne sag blev løsningen anvendt vedrørende afgørelse 93/731.</P></NOTE>.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>93.</NO.P><TXT>Kommissionen skal således, når den ligger inde med dokumenter, som den ikke er forfatter til, oplyse om dennes identitet. Den interesserede part skal kunne få kendskab til forfatterens identitet, således at vedkommende har mulighed for at indgive en begæring om aktindsigt til denne.</TXT></NP><NP><NO.P>94.</NO.P><TXT>I den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> meddeler Kommissionen appellanten, at de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, hidrører dels fra medlemsstaterne, dels fra de argentinske myndigheder. Medlemsstaterne har indgivet to typer af dokumenter. Det drejer sig for det første om erklæringer vedrørende mængden af <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>Hilton<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> oksekød, importeret fra Den Argentinske Republik mellem 1985 og 1992, og for det andet om visse standpunkter, som berørte medlemsstater havde indtaget i lignende sager. Hvad angik de argentinske myndigheder havde de indgivet erklæringer vedrørende mængden af <QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>Hilton<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/> oksekød, eksporteret til Fællesskabet mellem 1985 og 1992, dokumenter vedrørende udpegelsen af de organer, der var ansvarlige for udstedelsen af ægthedscertifikaterne og dokumenter vedrørende indgåelsen af en aftale om åbning af <QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>Hilton<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/>-kontingentet. Kommissionen konkluderer, at appellanten skal stile sin begæring om aktindsigt i disse dokumenter til medlemsstaterne eller de argentinske myndigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>95.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag anvendte Kommissionen således forfatterreglen korrekt, idet den oplyste om ophavsmændene til de ønskede dokumenter.</TXT></NP><NP><NO.P>96.</NO.P><TXT>Jeg skal imidlertid præcisere, at reglerne for aktindsigt i dokumenter, som en fællesskabsinstitution ligger inde med, for nylig er ændret. I artikel 4, stk. 4, i den nye forordning (EF) nr. 1049/2001 af <DATE ISO="20010530">30. maj 2001</DATE><NOTE NOTE.ID="E0055" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="2001" PAGE.FIRST="43">EFT L 145, s. 43</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> hedder det:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>Med hensyn til dokumenter fra tredjemand rådfører institutionen sig med tredjemanden for at vurdere, om en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2 finder anvendelse,<?PAGE NO="I-2153"?> medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres.<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>97.</NO.P><TXT>Sagt på en anden måde er forfatterreglen i medfør af den nye fællesskabslovgivning<NOTE NOTE.ID="E0056" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forordning nr. 1049/2001 trådte i kraft den <DATE ISO="20011203">3.12.2001</DATE>.</P></NOTE> ikke længere en absolut undtagelse til retten til aktindsigt, men er blevet til en <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>klassisk<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/> undtagelse, der er undergivet Kommissionens frie skøn.</TXT></NP><NP><NO.P>98.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder foreslår jeg Domstolen at fastslå, at Retten ikke foretog en urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at Kommissionen havde anvendt forfatterreglen korrekt, når den vurderede, at den ikke var forpligtet til at give adgang til aktindsigt i dokumenter, som den ikke havde forfattet.</TXT></NP><NP><NO.P>99.</NO.P><TXT>Det andet led af det andet anbringende bør således forkastes som ugrundet.</TXT></NP><NP><NO.P>100.</NO.P><TXT>Endelig gør appellanten gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt i medfør af traktatens artikel 190.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Overholdelsen af begrundelsespligten (tredje led)</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP><NO.P>101.</NO.P><TXT>Appellanten har anført, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at Kommissionen havde opfyldt begrundelsespligten korrekt, således som den er pålagt i medfør af traktatens artikel 190. Appellanten gør gældende, at Retten ikke på basis af begrundelsen for afslaget var i stand til at kontrollere, om Kommissionen også havde udøvet sin skønsbeføjelse for så vidt angik især spørgsmålet om den faktiske mulighed for at udøve retten til aktindsigt over for medlemsstaterne og de argentinske myndigheder.</TXT></NP><NP><NO.P>102.</NO.P><TXT>Kommissionen finder i modsætning hertil, at den har overholdt begrundelsespligten i medfør af traktatens artikel 190.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Stillingtagen</P></TI></TITLE><NP><NO.P>103.</NO.P><TXT>Det skal erindres, at begrundelsespligten, således som den er fastsat i traktatens artikel 190, bygger på principper udledt af fast retspraksis.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2154"?><NP><NO.P>104.</NO.P><TXT>Domstolen har således fastslået, at begrundelsen skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Det nærmere indhold af begrundelseskravet skal fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante, faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område<NOTE NOTE.ID="E0057" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. f.eks. dom af <DATE ISO="19850313">13.3.1985</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="296/82+318/82" YEAR="1985" PAGE.ECR="809">296/82 og 318/82, Nederlandene og Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, Sml. s. 809, præmis 19</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19900214">14.2.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-350/88" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-395">C-350/88, Delacre m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 395, præmis 15 og 16</REF.DOC.ECR>, domme af <DATE ISO="19960229">29.2.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-122/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-881">C-122/94, Kommissionen mod Rådet, Sml. I, s. 881, præmis 29</REF.DOC.ECR>, og sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-56/93" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-723">C-56/93, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 723, præmis 86</REF.DOC.ECR>, dom af <DATE ISO="19980402">2.4.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-367/95 P" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-1719">C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, Sml. I, s. 1719, præmis 63</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20000330">30.3.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-265/97" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-2061">C-265/97 P, VBA mod Florimex m.fl., Sml. I, s. 2061, præmis 93</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>105.</NO.P><TXT>Når det mere specifikt drejer sig om en begæring om aktindsigt i dokumenter hidrørende fra Kommissionen, skal denne for hvert enkelt dokument, hvori der er begæret aktindsigt, vurdere, om dokumentets offentliggørelse set i lyset af de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, kan være i strid med en af de undtagelser, der er opregnet i adfærdskodeksen<NOTE NOTE.ID="E0058" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dommen i sagen Nederlandene og Van der Wal mod Kommissionen, præmis 24-28. Jf. ligeledes i samme retning dom af <DATE ISO="19980319">19.3.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-83/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-545">T-83/96, Van der Wal mod Kommissionen, Sml. II, s. 545, præmis 43</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19980617">17.6.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-174/95" YEAR="1998" PAGE.ECR="II-2289">T-174/95, Svenska Journalistförbundet mod Rådet, Sml. II, s. 2289, præmis 112</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="20000406">6.4.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-188/98" YEAR="2000" PAGE.ECR="II-1959">T-188/98, Kuijer mod Rådet, Sml. II, s. 1959, præmis 36 ff.</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20001012">12.10.2000</DATE>. sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="T-123/99" YEAR="2000" PAGE.ECR="II-3269">T-123/99, JT's Corporation mod Kommissionen, Sml. II, s. 3269, præmis 63 ff.</REF.DOC.ECR></P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>106.</NO.P><TXT>Kommissionen opstiller i den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> en detaljeret liste over de dokumenter, den er i besiddelse af, men ikke har forfattet<NOTE NOTE.ID="E0059" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. den af Kommissionen udarbejdede liste i punkt 18 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Den oplyser appellanten om, at for at få adgang til de oplysninger, der er indeholdt i disse dokumenter, skal appellanten henvende sig direkte til disses forfattere. Kommissionen begrunder udtrykkeligt afslaget på aktindsigt i disse dokumenter med den i adfærdskodeksen indeholdte forfatterregel<NOTE NOTE.ID="E0060" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Samme punkt 18.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>107.</NO.P><TXT>Jeg finder således, at den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> er tilstrækkeligt begrundet.</TXT></NP><NP><NO.P>108.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Retten ikke foretaget en urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at begrundelsen for den anfægtede afgørelse af <DATE ISO="19980423">23. april 1998</DATE> opfyldte betingelserne i traktatens artikel 190. Det tredje led af det andet anbringende, der henviser til en sådan fejl, skal derfor forkastes som ugrundet.</TXT></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-2155"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>109.</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at træffe følgende afgørelse:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Appellen forkastes.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Interporc Im- und Export GmbH betaler sagens omkostninger i medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>