T-52/91 R61991B00520002.000169016978TKENDELSE AF 1. 8. 1991 — SAG T-52/91 RSMETS MOD KOMMISSIONEN<TI><P><HT TYPE="UC">Kendelse afsagt af formanden for Rettens Femte</HT></P><P><HT TYPE="UC">Afdeling</HT></P><P><DATE ISO="19910801">1. august 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: nederlandsk.</P></NOTE></P></TI>

I sag T-52/91 R,

Carine Smets, forhenværende midlertidigt ansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med bopæl i Overijse (Belgien), ved advokat med møderet for Nederlandenes Hoge Raad, G. van der Wal, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Aloyse May, 31, Grandrue,

sagsøger,mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Joseph Griesmar og P. Lafili, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Guido Berardis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Centre Wagner, Kirchberg,

sagsøgt,

hvori der er fremsat begæring om udsættelse af gennemførelsen af sagsøgtes afgørelse, der er meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 11. marts 1991, og hvorved sagsøgerens tidsubestemte ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat blev bragt til ophør med virkning fra den 12. juni 1991,

har

FORMANDEN FOR RETTENS FEMTE AFDELING

som stedfortræder for Rettens præsident, jf. procesreglementets artikel 106, stk. 2, og artikel 9, stk. 1,

afsagt følgende

<TI><P>Kendelse</P></TI><TI><P>Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger</P></TI>1Ved stævning, indleveret til Justitskontoret den 27. juni 1991, har sagsøgeren i medfør af artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt vedtægten), sammenholdt med artikel 46 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (herefter benævnt vilkårene), anlagt sag med påstand om annullation af sagsøgtes afgørelse, der blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 11. marts 1991, og hvorved sagsøgerens tidsubestemte ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat blev bragt til ophør med virkning fra den 12. juni 1991.2Ved særskilt dokument, indleveret til Justitskontoret samme dag, har sagsøgeren tillige indgivet en begæring i henhold til EØF-Traktatens artikel 185 og 186, hvori Retten anmodes om at træffe afgørelse om, at gennemførelsen af afskedigelsen udsættes, og at meddele pålæg om fortsat opfyldelse af sagsøgerens ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat, så længe hovedsagen verserer.3Sagsøgte har indgivet indlæg den 8. juli 1991. Parterne afgav mundtlige indlæg i retsmødet den 30. juli 1991.4Inden der tages stilling til, om begæringen om foreløbige forholdsregler bør tages til følge, skal der kort redegøres for tvisten mellem parterne.5Den 1. marts 1984 påbegyndte sagsøgeren et uddannelsesophold ved Kommissionens Fælles Tjeneste for Tolkning og Konferencer (herefter benævnt SCIC). Uddannelseskontrakten havde oprindelig en varighed af to måneder. Den kunne forlænges to gange a to måneder på betingelse af, at sagsøgeren bestod de for disse forlængelser fastsatte adgangsprøver.6Sagsøgeren bestod de prøver, der fandt sted under uddannelsesopholdet, ligesom hun bestod prøven ved uddannelsesopholdets afslutning. Herefter fik hun en arbejdskontrakt med henblik på udnævnelse til midlertidigt ansat med virkning fra den 1. oktober 1984; hun blev placeret ved SCIC i Bruxelles som assisterende tolk (kategori LA, lønklasse 8). Der var tale om en stilling som omhandlet i vilkårenes artikel 2, litra b). Kontrakten havde en varighed af to år.7Under kontraktens gyldighedsperiode bestod sagsøgeren en intern udvælgelsesprøve, således at hun kunne indplaceres i lønklasse 7 i kategori LA. Med virkning fra den 1. oktober 1985 blev hun forfremmet til lønklasse 7 i sin egenskab af midlertidigt ansat tolk.8Denne kontrakt blev den 1. januar 1987 forlænget til den 31. december 1987.9Senere fik sagsøgeren en kontrakt om midlertidig ansættelse med en varighed på seks måneder med virkning fra den 1. januar 1988; hun blev placeret ved SCIC og skulle arbejde som tolk (kategori LA, lønklasse 7). Der var tale om en stilling som omhandlet i vilkårenes artikel 2, litra a).10Ved skrivelse af 24. maj 1987 blev denne kontrakt forlænget med seks måneder indtil den 31. december 1988.11Ved en senere skrivelse af 8. november 1988 blev den pågældende kontrakt forlænget for ubestemt tid. Skrivelsen indeholder bl.a. følgende passage: Arbejdsvilkår og øvrige kontraktvilkår ændres ikke. Det er en selvfølge, at De skal melde Dem til den første almindelige udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af tolke /assisterende tolke, som De har mulighed for at deltage i; såfremt De ikke består udvælgelsesprøven, vil Deres kontrakt blive opsagt.12I juni 1989 offentliggjorde Kommissionen to meddelelser om interne udvælgelsesprøver, den første med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af tolke (LA 7/6) med nr. KOM/LA/1/89, og den anden med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assisterende tolke (LA 8) med nr. KOM/LA/2/89. Sagsøgeren meldte sig til udvælgelsesprøve KOM/LA/2/89. Den 25. november 1990 deltog hun i prøvens mundtlige del og aflagde prøve i simultantolkning fransk /nederlandsk, engelsk /nederlandsk og nederlandsk /fransk. Hun fik ikke adgang til at deltage i udvælgelsesprøvens øvrige prøver.13Ved skrivelse af 8. marts 1991 fik sagsøgeren meddelelse om, at Udvælgelseskomiteen ikke havde opført hende på egnethedslisten. Sagsøgeren anlagde sag ved Retten til prøvelse af denne afgørelse; sagen blev registreret under nr. T-44/91 og verserer stadig.14Ved skrivelse af 11. marts 1991 meddelte Kommissionens generaldirektør for personale og administration sagsøgeren, at ansættelsesmyndigheden i henhold til ansættelseskontraktens artikel 5 havde besluttet at opsige hendes ansættelse som midlertidigt ansat. Ansættelsen skulle ophøre den 12. juni 1991 om aftenen ifølge et opsigelsesvarsel på tre måneder.15Den frist, ansættelsesmyndigheden har til at besvare sagsøgerens klage af 7. juni 1991 vedrørende opsigelsen af ansættelsen som midlertidigt ansat, er endnu ikke udløbet. I medfør af vedtægtens artikel 91, stk. 4, udsættes behandlingen af hovedsagen ved Retten, indtil der træffes en udtrykkelig eller stiltiende afgørelse om at afvise klagen.<TI><P>De retlige omstændigheder</P></TI>16I henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 2, skal en begæring om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, klart angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.17Det første spørgsmål er, om den begærede foreløbige forholdsregel er uopsættelig i den betydning, at det er nødvendigt at træffe den, før der træffes afgørelse i hovedsagen, for at undgå at sagsøgeren lider alvorlig og uoprettelig skade.18I så henseende har sagsøgeren gjort gældende, at hun vil lide alvorlig og uoprettelig skade, da afgørelsen i hovedsagen ikke kan forventes truffet inden for et længere eller kortere tidsrum. Hun har forklaret, at hendes midlertidige betydelige indkomststab er til betydelig ulempe for hende og påfører hende alvorlig skade under hensyn til de forpligtelser, hun har påtaget sig, og til det indkomstsniveau, hun har været vant til i mere end syv år. Sagsøgeren fremhæver, at mens det i andre sager ikke er blevet antaget, at (risikoen for) et økonomisk tab er en alvorlig og uoprettelig skade, gælder noget andet i tjenestemandssager, i det mindste i denne sag. Der er således tale om indkomster for en privatperson, der berøres direkte af et betydeligt indkomststab, selv om dette er af midlertidig karakter. Desuden lægger sagsøgeren afgørende vægt på risikoen for, at hendes faglige færdigheder forringes i en længere periode med uvirksomhed. Hun nødsages til senere at gøre sig helt uforholdsmæssige anstrengelser for at råde bod på manglen på daglig praksis og erfaring. Selv om det antages, at sagsøgeren kan finde arbejde et andet sted end i Kommissionen — hvilket ikke er åbenbart — er dette ikke noget virkeligt alternativ, for sådanne, eventuelt ledige stillinger, er af en ganske anden karakter. Ifølge sagsøgeren lider Kommissionen intet tab ved, at hun fortsat arbejder, mens hovedsagen verserer.19Heroverfor har sagsøgte gjort gældende, at sagen ikke frembyder nogen omstændighed af uopsættelig karakter, da sagsøgeren ventede til den 26. juni 1991 — altså til efter det tidspunkt, hvor afskedigelsen blev effektiv — med at begære foreløbige forholdsregler. Desuden finder sagsøgte, at sagsøgerens økonomiske skade som følge af tabet af den indkomst, hun oppebar som midlertidigt ansat, ikke kan være en alvorlig og uoprettelig skade. I henhold til vilkårenes artikel 28a, stk. 3, har sagsøgeren således ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvad angår de af sagsøgeren påberåbte faglige færdigheder, indvender sagsøgte, at sagsøgeren undervurderer sine muligheder for ansættelse uden for Kommissionen. Sagsøgte anfører tillige, at sagsøgeren endnu ikke har indgivet ansøgning om ansættelse som freelancetolk ved SCIC.20Ifølge fast retspraksis kan en rent økonomisk skade principielt ikke antages at være uoprettelig eller blot vanskelig at oprette, såfremt skaden kan dækkes ved en senere økonomisk erstatning. Imidlertid tilkommer det den dømmende ret — under hensyntagen til den interesse, som den pågældende institution har i gennemførelsen af den omtvistede afgørelse — at bedømme den konkrete sags særlige omstændigheder og på grundlag heraf at vurdere, om den umiddelbare gennemførelse af afgørelsen påfører sagsøgeren en skade, der ikke kan genoprettes, selv om afgørelsen bliver annulleret under hovedsagen.21Vilkårenes artikel 28a, stk. 1, bestemmer, at den tidligere midlertidigt ansatte, som efter at være ophørt med at arbejde i en af De Europæiske Fællesskabers institutioner er uden beskæftigelse, på visse betingelser kan få udbetalt en månedlig arbejdsløshedsunderstøttelse. Ifølge artiklens stk. 3 fastsættes arbejdsløshedsunderstøttelsen til 60% af grundlønnen i en første periode på 12 måneder, til 45% af grundlønnen fra 13. til 18. måned og til 30% af grundlønnen fra 19. til 24. måned; det således fastsatte beløb kan ikke være mindre end 30000 BFR eller større end 60000 BFR. I medfør af vilkårenes artikel 28a, stk. 5, har den tidligere midlertidigt ansatte, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, ret til familietillæg i henhold til vedtægtens artikel 67 og på visse betingelser ret til sygesikring for sig selv og sin familie.22I retsmødet har sagsøgeren forklaret, at hendes månedlige erhvervsindkomst ville falde fra ca. 122000 BFR til i alt 60000 BFR (arbejdsløshedsunderstøttelse minus familietillæg og børnetilskud), og at der herved vil opstå likviditetsproblemer. Ifølge sagsøgeren vil hendes levestandard desuden falde.23Selv om det må medgives sagsøgeren, at hun vil lide et temmelig stort tab af erhvervsindkomst, kan det dog ikke uden videre antages, at hun herved vil lide en alvorlig og vedvarende skade, uanset at hun — således som hun har forklaret — har optaget et prioritetslån, i henhold til hvilket hun skal betale en månedlig ydelse på 50000 BFR. Sagsøgte har i retsmødet bekræftet, at sagsøgeren hver måned modtager arbejdsløshedsunderstøttelse og det familietillæg, der er fastsat i de gældende regler. Desuden har sagsøgeren ikke under sagen gjort gældende, og det er heller ikke godtgjort, at hendes indkomsttab har forvoldt hende alvorlige likviditetsproblemer.24Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at hun vil lide alvorlig og uoprettelig skade ved at miste en del af sine erhvervsmæssige færdigheder som tolk, såfremt hun ikke kan udøve sit erhverv i længere tid, og at hun må yde en uforholdsmæssig indsats for at råde bod på sin manglende praksis.25Det kan ikke på grundlag af denne argumentation antages, at sagsøgeren faktisk vil lide alvorlig og vedvarende skade. Sagsøgeren oplyser således, at det i princippet vil være muligt for hende at nå op på det samme professionelle færdighedsniveau som tolk efter en periode uden arbejde. Desuden vil hun kunne begrænse færdighedstabet ved at arbejde for Kommissionen eller uden for denne, eventuelt ved at arbejde som freelancetolk for SCIC. Som sagsøgeren har anført i retsmødet, har hun imidlertid ikke indgivet ansøgning om at kunne arbejde som freelancetolk for SCIC. I den forbindelse kan man også skønne, at den omstændighed, at sagsøgeren for tiden kun i begrænset omfang kan stå til rådighed for Kommissionen som tolk som følge af, at hun mister en del af sine professionelle færdigheder, navnlig vil skade sagsøgte i tilfælde af, at den anfægtede afgørelse bliver annulleret under hovedsagen.26Heraf følger, at en udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen om at opsige den med sagsøgeren indgåede ansættelseskontrakt med virkning fra den 12. juni 1991 — som er genstand for den foreliggende begæring — ikke kan antages at være af uopsættelig karakter. Begæringen kan derfor ikke tages til følge, og det er ufornødent at tage stilling til de argumenter, som sagsøgeren i øvrigt har fremsat.27Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes på den endelige afgørelse i hovedsagen.

Af disse grunde

bestemmer

FORMANDEN FOR FEMTE AFDELING

som stedfortræder for Rettens præsident, og før endelig afgørelse træffes:

1)Begæringen om udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen om at bringe sagsøgerens ansættelseskontrakt til ophør med virkning fra den 12. juni 1991 tages ikke til følge.2)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 1. august 1991.

M. Fierstra

Stedfortræder for justitssekretæren

C. P. Briet

Afdelingsformand