|
6.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 133/51 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 460/2014
af 5. maj 2014
om ændring af forordning (EU) nr. 823/2012 for så vidt angår udløbsdatoen for godkendelsen af aktivstoffet cyfluthrin
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Hvad angår aktivstoffet cyfluthrin udsatte Kommissionens forordning (EU) nr. 823/2012 (2) udløbsdatoen for godkendelsesperioden, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3), til den 31. oktober 2016 for at gøre det muligt for ansøgerne at give det varsel på tre år, der kræves i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(2) |
Der er ikke indgivet nogen ansøgning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet cyfluthrin med hensyn til den treårige varselsfrist. |
|
(3) |
Eftersom der ikke er indgivet en sådan ansøgning, fastsættes udløbsdatoen til den tidligst mulige dato efter den oprindelige udløbsdato som fastsat før vedtagelsen af forordning (EU) nr. 823/2012. |
|
(4) |
Forordning (EU) nr. 823/2012 bør således ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer i forordning (EU) nr. 823/2012
I artikel 1 i forordning (EU) nr. 823/2012 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Nr. 2) affattes således:
|
|
2) |
Som nr. 5) tilføjes:
|
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 823/2012 af 14. september 2012 om fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår udløbsdatoerne for godkendelse af aktivstofferne 2,4-DB, benzoesyre, beta-cyfluthrin, carfentrazonethyl, Coniothyrium minitans, stamme CON/M/91-08 (DSM 9660), cyazofamid, cyfluthrin, deltamethrin, dimethenamid-p, ethofumesat, ethoxysulfuron, fenamidon, flazasulfuron, flufenacet, flurtamon, foramsulfuron, fosthiazat, imazamox, iodosulfuron, iprodion, isoxaflutol, linuron, maleinhydrazid, mecoprop, mecoprop-P, mesosulfuron, mesotrion, oxadiargyl, oxasulfuron, pendimethalin, picoxystrobin, propiconazol, propineb, propoxycarbazon, propyzamid, pyraclostrobin, silthiofam, trifloxystrobin, warfarin og zoxamid (EUT L 250 af 15.9.2012, s. 13).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).