|
12.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 246/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1138
af 7. juli 2021
om godkendelse af Bulgariens og Rumæniens nationale planer for gennemførelse af valideringssystemer og ændringer heraf i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
(meddelt under nummer C(2021) 5158)
(Kun den bulgarske og den rumænske udgave er autentiske)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 109, stk. 8,
under henvisning til forelæggelsen af de nationale planer for Bulgariens og Rumæniens gennemførelse af valideringssystemer, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal medlemsstaterne etablere en national plan til gennemførelse af et valideringssystem for data i henhold til denne forordning, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne at opstille prioriteter for validering og krydskontrol og efterfølgende opfølgning af uoverensstemmelser på basis af risikostyring. Ændringer af planen forelægges Kommissionen til godkendelse. |
|
(2) |
Den 28. oktober 2020 forelagde Bulgarien Kommissionen ændringer af medlemsstatens gældende plan, som godkendt af Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/82/EU (2), til godkendelse Disse ændringer opfylder betingelserne i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 143 til 145 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (3). De bør derfor godkendes. |
|
(3) |
Den 9. december 2020 forelagde Rumænien sin nationale plan for Kommissionen til godkendelse. Denne plan er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 143-145 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011. Den bør derfor godkendes. |
|
(4) |
Denne afgørelse udgør en godkendelse som omhandlet i artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009. |
|
(5) |
Kommissionen følger anvendelsen af planerne for at sikre, at de fungerer effektivt, og at de er tilstrækkelige til at sikre, at data, der rapporteres til Kommissionen i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 1224/2009 er nøjagtige og fuldstændige og indsendt inden for de fastsatte frister. Hvis det på baggrund af resultaterne af det kontrol-, inspektions- og revisionsarbejde, som Kommissionen har udført i henhold til afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009, skønnes nødvendigt at foretage ændringer i de nationale valideringsplaner, bør medlemsstaterne ændre planen i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer af den nationale plan for gennemførelse af valideringssystemer forelagt af Bulgarien den 28. oktober 2020 i overensstemmelse med artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009, godkendes.
Artikel 2
Den nationale plan for gennemførelse af valideringssystemer forelagt af Rumænien den 9. december 2020 i overensstemmelse med artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009, godkendes.
Artikel 3
Hvis Kommissionen på baggrund af resultaterne af det kontrol-, inspektions- og revisionsarbejde, den har udført i henhold til afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009, vurderer, at de valideringsplaner, der er blevet godkendt i overensstemmelse med artikel 1 og 2, ikke sikrer effektiv gennemførelse i medlemsstaterne af forpligtelserne i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009, kan den, efter at have konsulteret de berørte medlemsstater, anmode om, at planerne bliver ændret. Medlemsstaterne ændrer deres valideringsplaner i overensstemmelse med en sådan anmodning.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien og Rumænien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2021.
På Kommissionens vegne
Virginijus SINKEVIČIUS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/82/EU af 13. februar 2013 om Kommissionens godkendelse af nationale planer for gennemførelse af valideringssystemer i overensstemmelse med artikel 109, stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 44 af 15.2.2013, s. 18).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).