|
22.9.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 248/21 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 868/2009
af 21. september 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 748/2008 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af frosset mellemgulv af oksekød henhørende under KN-kode 0206 29 91 og forordning (EF) nr. 810/2008 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, og for frosset bøffelkød
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (1), særlig artikel 1, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2008 (2) skal der udstedes ægthedscertifikater for kød fra Argentina, inden oksekød kan indføres i Fællesskabet. Det argentinske organ, der har beføjelse til at udstede ægthedscertifikater, findes i bilag III til nævnte forordning. |
|
(2) |
Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 810/2008 (3) skal der udstedes ægthedscertifikater, inden oksekød kan indføres i Fællesskabet. Fortegnelsen over de organer i udførselslandene, der har beføjelse til at udstede ægthedscertifikater, findes i bilag II til nævnte forordning. |
|
(3) |
Argentina har ændret navnet på det organ, der udsteder ægthedscertifikater under forordning (EF) nr. 748/2008 og (EF) nr. 810/2008. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 748/2008 og (EF) nr. 810/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
For at undgå at navnet på det organ, der er anført på de senest udstedte ægthedscertifikater, ikke svarer til navnet på det organ, der er angivet i forordning (EF) nr. 748/2008 og (EF) nr. 810/2008, bør nærværende forordning anvendes fra den 22. juli 2009, der er den dato, hvor Argentina meddelte Kommissionen det nye navn. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til forordning (EF) nr. 748/2008 erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
Bilag II til forordning (EF) nr. 810/2008 affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 22. juli 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2009.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.
BILAG I
Bilag III til forordning (EF) nr. 748/2008 affattes således:
»BILAG III
Det argentinske organ, der har beføjelse til at udstede ægthedscertifikater
Oficina Nacional de Control Comercial Agropecuario (ONCCA):
for mellemgulv, der har oprindelse i og kommer fra Argentina, og som er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a).«
BILAG II
I bilag II til forordning (EF) nr. 810/2008 affattes første led således:
|
»— |
Oficina Nacional de Control Comercial Agropecuario (ONCCA):
for kød med oprindelse i Argentina, der svarer til definitionen i artikel 2, litra a).« |