Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til nedsættelsen af og ansvarsområderne for arbejdsgrupperne under den blandede landbrugskomité, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter /* KOM/2003/0192 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning til nedsættelsen af og ansvarsområderne for arbejdsgrupperne under den blandede landbrugskomité, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (forelagt af Kommissionen) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til afgørelse 2002/309/EF, Euratom, truffet af Rådet og Kommissionen, for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund [1], særlig artikel 5, stk. 2, første afsnit, [1] EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1. under henvisning til forslag fra Kommissionen [2], og [2] EFT C ... af ... , s. ... ud fra følgende betragtninger: (1) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "landbrugsaftalen") trådte i kraft den 1. juni 2002. (2) Ved landbrugsaftalens artikel 6 er der nedsat en blandet landbrugskomité, der skal forvalte aftalen og sikre, at den anvendes korrekt. (3) I landbrugsaftalens artikel 6, stk. 7, er det fastsat, at den blandede komité nedsætter de nødvendige arbejdsgrupper til forvaltning af aftalens bilag. (4) Fællesskabet bør fastlægge den holdning, der skal indtages i den blandede komité med hensyn til nedsættelsen af og ansvarsområderne for arbejdsgrupperne - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel Den holdning, der skal indtages af Fællesskabet i den blandede komité, der er nedsat ved artikel 6 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, med hensyn til nedsættelse af arbejdsgrupper og fastlæggelse af disses ansvarsområder, tager udgangspunkt i det forslag til afgørelse truffet af den blandede komité, der er vedlagt som bilag til nærværende afgørelse. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG Forslag til Afgørelse nr. 2/2003 truffet af den blandede landbrugskomité, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter om nedsættelse af arbejdsgrupper og fastlæggelse af disse gruppers ansvarsområder KOMITÉEN HAR - under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "aftalen"), særlig artikel 6, stk. 7, og ud fra følgende betragtning: Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2002 - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel I forbindelse med aftalen nedsættes der følgende arbejdsgrupper: - Arbejdsgruppen for Plantesundhed, - Arbejdsgruppen for Foder, - Arbejdsgruppen for Udsæd, - Arbejdsgruppen for Vinprodukter, - Arbejdsgruppen for Spiritus, - Arbejdsgruppen for Økologiske Produkter, - Arbejdsgruppen for Frugt og Grøntsager, - Arbejdsgruppen for BOB og BGB, - Arbejdsgruppen for Ost og Yoghurt, - Arbejdsgruppen for Udvidelsen. Disse gruppers respektive ansvarsområder er anført i bilaget til nærværende afgørelse. Udfærdiget i ................, den ....... På vegne af den blandede landbrugskomité BILAG Arbejdsgruppen for Plantesundhed Hjemmel i aftalen (bilag 4) Artikel 10 i bilag 4 om plantesundhed. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 3, 5, 8 og 10 - at vurdere, hvilke følger ændringer af lovgivningen om plantesundhed har for aftalens bilag 4, med henblik på at foreslå eventuelle ændringer af de relevante appendikser (artikel 3), - på grundlag af den bedste praksis på området at fremsætte forslag om kontrolprocenten for den stikprøvevise plantesundhedskontrol ved grænsen af prøvemateriale af sendinger af vegetabilsk materiale og forslag om nedsættelse af denne kontrolprocent (artikel 5), - at fremsætte forslag til proceduren for fælles kontrol ved grænsen (artikel 8), - at behandle alle spørgsmål vedrørende bilag 4 og dets gennemførelse; regelmæssigt at undersøge udviklingen i de to parters love og administrative bestemmelser og fremsætte forslag med henblik på at tilpasse og ajourføre appendikserne til bilag 4 (artikel 10). Arbejdsgruppen for Foder Hjemmel i aftalen (bilag 5) Artikel 11 i bilag 5 om foder. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 11 - at behandle alle spørgsmål vedrørende bilag 5 og dets gennemførelse, - regelmæssigt at undersøge udviklingen i de to parters love og administrative bestemmelser, - at fremsætte forslag med henblik på at tilpasse og ajourføre appendikserne til bilag 5. Arbejdsgruppen for Udsæd Hjemmel i aftalen (bilag 6) Artikel 9 i bilag 6 om udsæd. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 5, 8 og 9 - tekniske rådslagninger for at vurdere de forhold, som optagelsen af en sort er baseret på; samarbejde om optagelse af sorter på listen (artikel 5), - sammenlignende prøvninger hos parterne (artikel 8), - at behandle alle spørgsmål vedrørende bilag 6 og gennemførelsen heraf; regelmæssigt at undersøge udviklingen i de to parters love og administrative bestemmelser og fremsætte forslag med henblik på at tilpasse og ajourføre appendikserne til bilag 6 (artikel 9). Arbejdsgruppen for Vinprodukter Hjemmel i aftalen (bilag 7) Artikel 27 i bilag 7 om handel med vinprodukter. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 27 - Arbejdsgruppen undersøger regelmæssigt udviklingen i parternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er omfattet af bilag 7. - Den fremsætter forslag, som den forelægger den blandede komité med henblik på at tilpasse og ajourføre appendikserne til bilag 7, og i givet fald forslag om tilpasninger af selve bilaget. Arbejdsgruppen for Spiritus Hjemmel i aftalen (bilag 8) Artikel 17 i bilag 8 om gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser for spiritus og aromatiserede vinbaserede drikkevarer. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 17 - Arbejdsgruppen behandler alle spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af bilag 8. - Gruppen kan navnlig fremsætte henstillinger til den blandede komité med henblik på at fremme virkeliggørelsen af målene i bilag 8 og i givet fald fremsætte forslag om tilpasninger af selve bilaget. Arbejdsgruppen for Økologiske Produkter Hjemmel i aftalen (bilag 9) Artikel 8 i bilag 9 om økologisk producerede landbrugsprodukter og levnedsmidler. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 8 1. Arbejdsgruppen for Økologiske Produkter, i det følgende benævnt arbejdsgruppen, der er nedsat i medfør af aftalens artikel 6, stk. 7, behandler alle spørgsmål vedrørende dette bilag og dets gennemførelse. 2. Arbejdsgruppen undersøger løbende udviklingen i parternes love og administrative bestemmelser på de områder, som dette bilag dækker. Den er navnlig ansvarlig for: - at undersøge, om parternes love og administrative bestemmelser er ækvivalente, med henblik på deres optagelse i appendiks 1, - om nødvendigt at anbefale komitéen, at der i appendiks 2 til dette bilag indsættes de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for at sikre, at de i dette bilag omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes ensartet inden for parternes respektive områder, - at anbefale komitéen, at dette bilags anvendelsesområde udvides til også at omfatte andre produkter end dem, der omhandles i artikel 2, stk. 1. Arbejdsgruppen for Frugt og Grøntsager Hjemmel i aftalen (bilag 10) Artikel 6 i bilag 10 om anerkendelse af kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager. Arbejdsgruppens ansvarsområde i henhold til artikel 6 1. Arbejdsgruppen for Frugt og Grøntsager, der er nedsat i artikel 6, stk. 7, i aftalen, behandler ethvert spørgsmål vedrørende dette bilag og dets anvendelse. Den undersøger med mellemrum udviklingen i parternes love og administrative bestemmelser på de af dette bilag omfattede områder. 2. Den udformer navnlig forslag, som den forelægger komitéen med henblik på tilpasning og ajourføring af appendikset til dette bilag. 3. Den kan søge bistand hos eksterne eksperter, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af gruppens ansvarsområde. Arbejdsgruppen for Ost og Yoghurt Hjemmel i aftalen (bilag 2 og 3) Bilag 2 (Fællesskabets indrømmelser) i det omfang det vedrører yoghurt og bilag 3 (indrømmelser for ost), punkt 3 - 5. Arbejdsgruppens ansvarsområde - at evaluere markedsbetingelserne for og den gensidige samhandel med ost og mejeriprodukter, - med mellemrum at undersøge udviklingen i parternes love og administrative bestemmelser og at sikre en regelmæssig udveksling af oplysninger, - at undersøge ordningen for fordeling af kvoter for ost og yoghurt, - at udarbejde forslag, der kan lette samhandelen, og i givet fald forelægge forslag for den blandede komité. Arbejdsgruppen for BOB og BGB Hjemmel i aftalen Den fælles erklæring om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (appendiks D til aftalen). Arbejdsgruppens ansvarsområde Ifølge ovennævnte erklæring skal parterne indarbejde bestemmelser om den gensidige beskyttelse af BOB og BGB. Det er fastsat, at denne indarbejdelse skal finde sted, når proceduren i artikel 17 (forenklet procedure) i forordning (EØF) nr. 2081/92 er fuldstændigt afsluttet for EF i dets nuværende sammensætning. I mellemtiden holdes den blandede komité løbende underrettet om, hvor langt parterne er nået med dette arbejde. Der foreslås derfor, at der forsøgsvis nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på den gensidige beskyttelse af BOB og BGB. Denne arbejdsgruppe for BOB og BGB undersøger alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af den gensidige beskyttelse af BOB og BGB og sikrer den nødvendige udveksling af oplysninger i forbindelse med gennemførelsen. Arbejdsgruppen for Udvidelsen Hjemmel i aftalen Aftalens artikel 11 og 16. Arbejdsgruppens ansvarsområde Gruppen nedsættes midlertidigt for at undersøge de virkninger, som udvidelsen af Den Europæiske Union vil få, med henblik på en eventuel tilpasning af aftalen som følge af udvidelsen, og den udarbejder henstillinger til den blandede komité. Det gælder navnlig virkningerne for den bilaterale samhandel med landbrugsprodukter, bilagene vedrørende toldindrømmelser (bilag 1 - 3), bilagene vedrørende lempelsen af de tekniske handelshindringer (bilag 3 - 10 [3]) samt udarbejdelse af alle andre foranstaltninger, der er relevante for en hensyntagen til udvidelsen i de bilaterale forbindelser på landbrugsområdet. [3] Bilag 11 om sundhedsmæssige og zootekniske foranstaltninger for handelen med levende dyr og animalske produkter, henhører under den blandede veterinærkomité.