18.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/143


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2022/772

af 13. april 2022

om overensstemmelse mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Den Tjekkiske Republik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode

(meddelt under nummer C(2022) 2293)

(Kun den tjekkiske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen) (1), særlig artikel 11, stk. 3, litra c), første afsnit,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum (2), særlig artikel 14, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

GENERELLE BETRAGTNINGER

(1)

I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 skal der oprettes en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner. Medlemsstaterne skal endvidere i henhold til artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 på nationalt niveau eller inden for funktionelle luftrumsblokke fastsætte bindende præstationsmål for hver referenceperiode under præstationsordningen for luftfartstjenester og netfunktioner. Disse præstationsmål skal være i overensstemmelse med de unionsdækkende mål, som Kommissionen har vedtaget for den pågældende referenceperiode. Kommissionen er ansvarlig for at vurdere, om de foreslåede præstationsmål i udkastet til præstationsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, ud fra de vurderingskriterier, der er fastsat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(2)

Udbruddet af covid-19-pandemien har siden første kvartal af kalenderåret 2020 haft en betydelig indvirkning på lufttransportsektoren, og lufttrafikken er blevet reduceret betydeligt sammenlignet med niveauet før pandemien som følge af de foranstaltninger, medlemsstaterne og tredjelande har truffet for at inddæmme pandemien.

(3)

De unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode (»RP3«) blev oprindeligt fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 (3). Eftersom disse unionsdækkende præstationsmål og udkastene til præstationsplaner for RP3, som medlemsstaterne efterfølgende forelagde, blev udarbejdet før udbruddet af covid-19-pandemien, kunne de ikke tage de deraf følgende væsentligt ændrede omstændigheder for lufttransport i betragtning.

(4)

Som reaktion på covid-19-pandemiens indvirkning på udøvelsen af luftfartstjenester blev der i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 (4) fastsat ekstraordinære foranstaltninger for RP3, som fraviger bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. I henhold til artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 vedtog Kommissionen den 2. juni 2021 gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891 (5), hvori der fastsættes reviderede unionsdækkende præstationsmål for RP3.

(5)

Kommissionen noterer sig, at ifølge basistrafikprognosen af oktober 2021, som er udarbejdet af Eurocontrols Statistics and Forecast Service (»STATFOR«), vil lufttrafikken på unionsniveau nå op på niveauet før pandemien i løbet af 2023 og overstige disse niveauer i 2024. Usikkerheden med hensyn til udviklingen i trafikken er dog fortsat særligt høj på grund af de risici, der er forbundet med udviklingen i den epidemiologiske situation i forbindelse med covid-19. Kommissionen bemærker ligeledes, at trafikken forventes genoprettet på en uensartet måde på tværs af medlemsstaterne.

(6)

Alle medlemsstater har udarbejdet og vedtaget udkast til præstationsplaner med reviderede lokale præstationsmål for RP3, som blev forelagt Kommissionen til vurdering senest den 1. oktober 2021. Efter verifikationen af fuldstændigheden af disse udkast til præstationsplaner anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at forelægge ajourførte udkast til præstationsplaner senest den 17. november 2021. Kommissionens vurdering i denne afgørelse bygger på det ajourførte udkast til præstationsplan, som er forelagt af Den Tjekkiske Republik.

(7)

Præstationsvurderingsorganet, som bistår Kommissionen ved gennemførelsen af præstationsordningen i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004, har forelagt Kommissionen sin rapport med rådgivning om vurderingen af udkastene til præstationsplaner for RP3.

(8)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet overensstemmelsen af de lokale præstationsmål, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, på grundlag af de vurderingskriterier, der er anført i punkt 1 i bilag IV til den nævnte gennemførelsesforordning, under hensyntagen til de lokale forhold. Med hensyn til hvert centralt præstationsområde og de tilknyttede præstationsmål har Kommissionen suppleret vurderingen ved at gennemgå udkastene til præstationsplaner for de elementer, der er fastsat i punkt 2 i bilag IV til den nævnte gennemførelsesforordning.

KOMMISSIONENS VURDERING

Vurdering af udkastet til præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed

(9)

På det centrale præstationsområde flyvesikkerhed har Kommissionen vurderet overensstemmelsen af de mål, Den Tjekkiske Republik har forelagt vedrørende effektiviteten af luftfartstjenesteudøveres flyvesikkerhedsforvaltning baseret på kriteriet i punkt 1.1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Denne vurdering blev foretaget under hensyntagen til lokale forhold og blev suppleret med en gennemgang af de planlagte foranstaltninger til opnåelse af flyvesikkerhedsmålene vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(10)

Følgende udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er forelagt af Den Tjekkiske Republik vedrørende effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen fordelt på forvaltningsmål og udtrykt som et gennemførelsesniveau:

Tjekkiet

Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra EASA-niveau A til D

Berørt luftfartstjenesteudøver

Flyvesikkerhedsforvaltningsmål

2021

2022

2023

2024

ANS CR

Flyvesikkerhedspolitik og -mål

C

C

C

C

Styring af flyvesikkerhedsrisici

D

D

D

D

Sikring af flyvesikkerheden

C

C

C

C

Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger

C

C

C

C

Flyvesikkerhedskultur

C

C

C

C

(11)

Kommissionen har konstateret, at udkastet til de mål for flyvesikkerhed, som Den Tjekkiske Republik har forelagt for luftfartstjenesteudøveren (ANS CR), svarer til de unionsdækkende flyvesikkerhedsmål for kalenderåret 2024 og de foregående år i referenceperioden.

(12)

Kommissionen noterer sig, at det udkast til præstationsplan, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, indeholder foranstaltninger, hvormed ANS CR skal nå de lokale flyvesikkerhedsmål, såsom videreudvikling af bindende og frivillige rapporteringssystemer, etablering af et sikkerhedsråd bestående af de nationale tilsynsmyndigheder og ANS CR samt udvikling og underbygning af træthedsrisikostyringssystemet i ANS CR.

(13)

På grundlag af anmærkningerne i betragtning 11 og 12 og i betragtning af, at de unionsdækkende sikkerhedsmål, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891, skal nås senest i det sidste år af RP3, dvs. 2024, bør de udkast til mål, der er indeholdt i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan, vurderes som værende i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed.

Vurdering af udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø

(14)

På det centrale præstationsområde miljø er overensstemmelsen af de mål, Den Tjekkiske Republik har forelagt vedrørende den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.2 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. De foreslåede mål i udkastet til præstationsplan for Den Tjekkiske Republik er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier for horisontal overflyvningsflyveeffektivitet, der er fastsat i planen til forbedring af det europæiske rutenet, som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål for RP3, dvs. den 2. juni 2021. Denne vurdering blev foretaget under hensyntagen til lokale forhold og blev suppleret med en gennemgang af de planlagte foranstaltninger til opnåelse af miljømålene vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(15)

For kalenderåret 2020 blev det unionsdækkende præstationsmål for RP3 inden for det centrale præstationsområde miljø, som oprindeligt blev fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903, ikke revideret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891, da fristen for anvendelsen af dette mål var udløbet, og gennemførelsen heraf derfor var blevet definitiv, hvilket udelukkede tilpasninger med tilbagevirkende kraft. Medlemsstaterne blev derfor ikke anmodet om i de udkast til præstationsplaner, der blev forelagt senest den 1. oktober 2021, at revidere deres lokale præstationsmål for kalenderåret 2020 på det centrale præstationsområde miljø. Derfor bør overensstemmelsen mellem de lokale præstationsmål for miljø og de tilsvarende unionsdækkende præstationsmål vurderes for kalenderårene 2021, 2022, 2023 og 2024.

(16)

Udkastet til præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, og de tilsvarende nationale referenceværdier for RP3, jf. planen til forbedring af det europæiske rutenet, udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, er følgende:

 

2021

2022

2023

2024

Den Tjekkiske Republiks udkast til miljømål for overflyvningstjenester udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane

2,05  %

2,05  %

2,05  %

2,05  %

Referenceværdier for Den Tjekkiske Republik

2,05  %

2,05  %

2,05  %

2,05  %

(17)

Kommissionen bemærker, at de udkast til miljømål, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår fra 2021 til 2024.

(18)

Angående punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republik i udkastet til præstationsplan har forelagt adskillige foranstaltninger til opfyldelse af de lokale miljømål, bl.a. en ny sektoropdeling for Praha FIR, fjernelse af ruter i Praha terminalområde (TMA) og et styrket samarbejde på tværs af landegrænser.

(19)

Kommissionen konstaterer endvidere, at Den Tjekkiske Republik allerede i februar 2021 fuldførte gennemførelsen af luftrum med fri ruteføring (FRA) mellem flyveniveau 95 og flyveniveau 660.

(20)

På grundlag af betragtning 17-19 bør udkastet til mål i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø.

Vurdering af udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet

(21)

På det centrale præstationsområde kapacitet er overensstemmelsen af de mål, Den Tjekkiske Republik har forelagt vedrørende den gennemsnitlige overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.3 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. De foreslåede mål i udkastet til præstationsplan for Den Tjekkiske Republik er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier, der er fastsat i netoperationsplanen, som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål for RP3, dvs. den 2. juni 2021. Denne vurdering blev foretaget under hensyntagen til lokale forhold og blev suppleret med en gennemgang af de planlagte foranstaltninger til opnåelse af kapacitetsmålene, jf. punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(22)

For kalenderåret 2020 blev det unionsdækkende præstationsmål for RP3 inden for det centrale præstationsområde kapacitet, som oprindeligt blev fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903, ikke revideret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891, da fristen for anvendelsen af dette mål var udløbet, og gennemførelsen heraf derfor var blevet definitiv, hvilket udelukkede tilpasninger med tilbagevirkende kraft. Medlemsstaterne blev derfor ikke anmodet om i de udkast til præstationsplaner, der blev forelagt senest den 1. oktober 2021, at revidere deres lokale præstationsmål for kalenderåret 2020 på det centrale præstationsområde kapacitet. Derfor bør overensstemmelsen mellem de lokale præstationsmål for kapacitet og de tilsvarende unionsdækkende præstationsmål vurderes for kalenderårene 2021, 2022, 2023 og 2024.

(23)

Den Tjekkiske Republik har forelagt følgende udkast til overflyvningskapacitetsmål for RP3 udtrykt i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning, og følgende tilsvarende referenceværdier fra netoperationsplanen:

 

2021

2022

2023

2024

Den Tjekkiske Republiks udkast til overflyvningskapacitetsmål i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning

0,06

0,11

0,11

0,11

Referenceværdier for Den Tjekkiske Republik

0,06

0,11

0,11

0,11

(24)

Kommissionen bemærker, at de udkast til kapacitetsmål, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår fra 2021 til 2024.

(25)

Angående punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republik i udkastet til præstationsplan har forelagt en række foranstaltninger til opfyldelse af de lokale overflyvningskapacitetsmål. Disse foranstaltninger omfatter omstillingen til et nyt lufttrafikstyringssystem (ATM-system), implementering af et ATM-relateret optimerings- og omstruktureringsprojekt, indførelsen af et værktøj til luftrumsstyring, en ny sektoropdeling og en betydelig forøgelse af antallet af operative flyveledere senest ved udløbet af RP3.

(26)

På grundlag af betragtning 24-25 bør udkastet til mål i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet.

Gennemgang af udkast til kapacitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester

(27)

I forbindelse med lufthavne, der er omfattet af anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, jf. nævnte forordnings artikel 1, stk. 3 og 4, har Kommissionen suppleret sin undersøgelse af udkastet til overflyvningskapacitetsmål med en gennemgang af udkastet til kapacitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med punkt 2.1, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse udkast til mål gav anledning til betænkeligheder med hensyn til Den Tjekkiske Republik.

(28)

Kommissionen har nærmere bestemt konstateret, at de forelagte RP3-mål for den gennemsnitlige ankomst-ATFM-forsinkelse på 0,40 minut pr. flyvning for kalenderårene 2021-2024 er betydeligt højere end den opnåede ATFM-forsinkelse i anden referenceperiode (»RP2«), som ligger i intervallet 0,01-0,16 minut pr. flyvning.

(29)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i overensstemmelse med artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør begrunde kapacitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester for RP3 yderligere i lyset af bemærkningerne i betragtning 28 eller nedjustere disse mål.

Vurdering af udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet

(30)

På det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet er overensstemmelsen af de mål, Den Tjekkiske Republik har forelagt vedrørende den fastlagte enhedsomkostning (»DUC«) for overflyvningsluftfartstjenester, blevet vurderet på grundlag af kriterierne i punkt 1.4, litra a), b) og c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse kriterier består af den fastlagte enhedsomkostningstendens i RP3, den langsigtede enhedsomkostningstendens i RP2 og RP3 (2015-2024) og referenceværdien for DUC på afgiftszoneniveau sammenlignet med gennemsnitsværdien for de afgiftszoner, hvor luftfartstjenesteudøverne har et lignende operationelt og økonomisk miljø.

(31)

Vurderingen af målene for overflyvningsomkostningseffektivitet blev gennemført under hensyntagen til lokale forhold. Den blev suppleret med en gennemgang af de centrale faktorer og parametre, der understøtter disse mål, jf. punkt 2.1, litra d), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(32)

Den Tjekkiske Republik har forelagt følgende udkast til omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester for RP3:

Den Tjekkiske Republiks overflyvningsafgiftszone

Referenceværdi 2014

Referenceværdi 2019

2020-2021

2022

2023

2024

Udkast til omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester udtrykt som fastlagt overflyvningsenhedsomkostning (i real værdi i 2017-priser)

1 224,0 CZK

1 103,6 CZK

2 090,6 CZK

1 557,2 CZK

1 381,7 CZK

1 212,0 CZK

46,52 EUR

41,95 EUR

79,46 EUR

59,18 EUR

52,51 EUR

46,06 EUR

(33)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republiks DUC-tendens for overflyvningsenhedsomkostninger på afgiftszoneniveau på +2,4 % i RP3 underpræsterer sammenholdt med den unionsdækkende tendens på +1,0 % i samme periode.

(34)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republiks langsigtede DUC-tendens for overflyvningsenhedsomkostninger på afgiftszoneniveau i RP2 og RP3 på –0,1 % pr. år underpræsterer sammenholdt med den langsigtede unionsdækkende tendens på –1,3 % i samme periode.

(35)

Ved sammenligningen af de lokale og unionsdækkende DUC-tendenser, der nævnes i betragtning 33 og 34, bør det dog tages i betragtning, at der for RP3 ifølge Eurocontrols STATFOR forventes en betydeligt lavere vækst i overflyvningstrafikken for Den Tjekkiske Republik end den gennemsnitlige trafikvækst i Unionen som helhed. Dette gør det vanskeligere for Den Tjekkiske Republik at følge de nævnte unionsdækkende DUC-tendenser.

(36)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republiks referenceværdi for DUC på 41,95 EUR i real værdi i 2017-priser (»EUR2017«) er 8,0 % højere end den gennemsnitlige referenceværdi på 38,85 EUR i EUR2017 for den relevante sammenligningsgruppe. Kommissionen bemærker, at forskellen bliver endnu større i løbet af RP3, da Den Tjekkiske Republiks fastlagte overflyvningsomkostninger for 2024 er 12,4 % højere end gennemsnittet for sammenligningsgruppen.

(37)

Kommissionen har endvidere undersøgt, om de afvigelser, der er konstateret i betragtning 33, 34 og 36, kan anses for nødvendige og forholdsmæssige i henhold til punkt 1.4, litra d), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, forudsat at de konstaterede afvigelser fra den unionsdækkende DUC-tendens henholdsvis fra den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens udelukkende skyldes yderligere fastlagte omkostninger som følge af foranstaltninger, der er nødvendige for at nå præstationsmålene for det centrale præstationsområde kapacitet eller omstruktureringsforanstaltninger, jf. artikel 2, nr. 18), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(38)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra d), nr. i), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republik i sit udkast til præstationsplan fastsætter en bred vifte af foranstaltninger, som luftfartstjenesteudøveren (ANS CR) skal gennemføre med henblik på at nå de lokale kapacitetsmål. Ifølge Den Tjekkiske Republik vil ANS CR i fraværet af større investeringer i systemer, procedurer og operationelt personale i RP3 ikke være i stand til at imødekomme det trafikniveau, der blev registreret i 2019 på niveauet før covid, ikke mindst i betragtning af den fortsat stigende trafikkompleksitet.

(39)

De kapacitetsforbedringsforanstaltninger, der er skitseret i udkastet til præstationsplan, tager sigte på at tilvejebringe en strukturel forøgelse af kapaciteten og produktiviteten for overflyvningstjenester, navnlig ved at give flyveledere, der tidligere var ansvarlige for tårnkontroltjenesten i regionale lufthavne, mulighed for at overtage nye ansvarsområder med hensyn til kontrollen med det nedre overflyvningsluftrum. De tilgrundliggende foranstaltninger omfatter en særlig uddannelsesprocedure for de berørte flyveledere, en omorganisering af arbejdet i selskabet og en fornyet sektoropdeling af luftrummet. I kraft af dette initiativ og nyansættelser af flyveledere planlægges der en betydelig forøgelse i antallet af overflyvningsflyveledere i løbet af RP3 set i forhold til 2019-niveauerne. Der forventes et yderligere positivt bidrag til kapaciteten fra det nye ATM-system, der efter planen skal idriftsættes i 2022.

(40)

På grundlag af præstationsvurderingsorganets udførlige analyse finder Kommissionen, at de relevante foranstaltninger, som Den Tjekkiske Republik har skitseret i udkastet til præstationsplan, er nødvendige for at nå de lokale kapacitetsmål. På baggrund af præstationsvurderingsorganets evaluering kan det desuden konkluderes, at de yderligere omkostninger ved disse foranstaltninger overstiger afvigelserne fra den unionsdækkende DUC-tendens henholdsvis fra den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens, der er omhandlet i betragtning 33 og 34.

(41)

I lyset af overvejelserne i betragtning 38-40 finder Kommissionen, at kriteriet i punkt 1.4, litra d), nr. i), er opfyldt for så vidt angår Den Tjekkiske Republik.

(42)

Det følger af de foregående konstateringer, at det er unødvendigt at undersøge yderligere, hvorvidt kriteriet i punkt 1.4, litra d), nr. ii), er opfyldt for Den Tjekkiske Republiks vedkommende.

(43)

På grundlag af betragtning 33-42 bør udkastet til mål i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet.

Gennemgang af udkast til mål for omkostningseffektivitet for tårn- og indflyvningskontroltjenester

(44)

I forbindelse med lufthavne, der er omfattet af anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, jf. nævnte forordnings artikel 1, stk. 3 og 4, har Kommissionen suppleret sin undersøgelse af udkastet til overflyvningsomkostningseffektivitetsmål med en gennemgang af udkastet til omkostningseffektivitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med punkt 2.1, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse udkast til mål gav anledning til betænkeligheder med hensyn til Den Tjekkiske Republik.

(45)

Ved en sammenligning af DUC for tårn- og indflyvningskontroltjenester med præstationerne i lignende lufthavne i RP3 bemærker Kommissionen, at DUC for Prag lufthavn anslås at ligge meget betydeligt over de relevante lufthavnes gennemsnitlige DUC.

(46)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i overensstemmelse med artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør begrunde omkostningseffektivitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester for RP3 yderligere i lyset af bemærkningerne i betragtning 45 eller nedjustere disse mål.

Gennemgang af incitamentsordningerne omhandlet i artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 som supplement til Kommissionens vurdering af udkast til kapacitetsmål

(47)

I overensstemmelse med punkt 2.1, litra f), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen i forbindelse med udkastet til kapacitetsmål suppleret sin undersøgelse med en gennemgang af de udkast til incitamentsordninger, der er omhandlet i artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. I denne henseende har Kommissionen undersøgt, om udkastene til incitamentsordninger opfylder de materielle krav i artikel 11, stk. 1 og 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Udkastet til incitamentsordninger i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan gav anledning til betænkeligheder.

(48)

Kommissionen bemærker, at udkastet til en incitamentsordning for overflyvningskapacitet og en incitamentsordning for tårn- og indflyvningskontrolkapacitet, der foreslås i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan, omfatter en maksimal økonomisk ulempe på 0,50 % af de fastlagte omkostninger og en maksimal økonomisk fordel på 0,50 % af de fastlagte omkostninger.

(49)

Med hensyn til disse incitamentsordninger betvivler Kommissionen — på grundlag af ekspertrådgivning fra præstationsvurderingsorganet — på det kraftigste, at den foreslåede maksimale økonomiske ulempe, som udgør 0,50 % af de fastlagte omkostninger, vil have nogen væsentlig indvirkning på indtægtsrisikoen, som det kræves i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(50)

Den Tjekkiske Republik bør derfor i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i overensstemmelse med artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 revidere sine incitamentsordninger med henblik på at nå målene for overflyvningskapacitet og tårn- og indflyvningskontrolkapacitet, således at de maksimale økonomiske ulemper, der følger af disse incitamentsordninger, fastsættes på et niveau, som har væsentlig indvirkning på indtægtsrisikoen, som det udtrykkeligt kræves i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Efter Kommissionens opfattelse bør dette udmønte sig i en maksimal økonomisk ulempe på 1 % af de fastlagte omkostninger eller derover.

KONKLUSION

(51)

På grundlag af vurderingen i betragtning 9-50 har Kommissionen konstateret, at præstationsmålene i det udkast til præstationsplan, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål.

(52)

Kommissionen bemærker, at nogle medlemsstater har meddelt, at de har til hensigt at indregne omkostningsposter vedrørende sporing af droner i deres omkostningsgrundlag for RP3. Ud fra elementerne i udkastet til præstationsplaner har det ikke været muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang medlemsstaterne har indregnet sådanne fastlagte omkostninger i deres omkostningsgrundlag for RP3, og, hvis sådanne omkostninger er indregnet, i hvilket omfang de er påløbet i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester og derfor må tages i betragtning i henhold til præstations- og afgiftsordningen. Kommissionen har sendt en ad hoc-anmodning om oplysninger til alle medlemsstater for at indsamle relevante oplysninger og vil undersøge de indberettede omkostninger til sporing af droner i lufthavne yderligere i forbindelse med kontrol af overensstemmelsen med enhedsraten. Denne afgørelse foregriber ikke Kommissionens anmærkninger og konklusion angående omkostninger til sporing af droner.

(53)

Som reaktion på Ruslands militære aggression mod Ukraine, der blev indledt den 24. februar 2022, har Unionen vedtaget restriktive foranstaltninger, der forbyder russiske luftfartsselskaber, russisk registrerede luftfartøjer og luftfartøjer, der ikke er registreret i Rusland, men som ejes, chartres eller på anden måde kontrolleres af russiske fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, at lande på, lette fra eller overflyve Unionens område. Disse foranstaltninger medfører en reduktion af lufttrafikken i luftrummet over Unionens område. Virkningerne på unionsniveau forventes dog ikke at kunne sammenlignes med reduktionen af lufttrafikken som følge af udbruddet af covid-19-pandemien i marts 2020. Derfor bør de eksisterende foranstaltninger og processer til gennemførelse af præstations- og afgiftsordningen opretholdes i RP3 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, som Den Tjekkiske Republik har forelagt i henhold til forordning (EF) nr. 549/2004, og som er opført i bilaget til denne afgørelse, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Tjekkiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2022.

På Kommissionens vegne

Adina VĂLEAN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 af 29. maj 2019 om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode, der starter den 1. januar 2020 og slutter den 31. december 2024 (EUT L 144 af 3.6.2019, s. 49).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 af 3. november 2020 om ekstraordinære foranstaltninger for det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings tredje referenceperiode (2020-2024) på grund af covid-19-pandemien (EUT L 366 af 4.11.2020, s. 7).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891 af 2. juni 2021 om fastsættelse af reviderede unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode (2020-2024) og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 (EUT L 195 af 3.6.2021, s. 3).


BILAG

Præstationsmål anført i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Den Tjekkiske Republik i henhold til forordning (EF) nr. 549/2004, som anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål i den tredje referenceperiode

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE FLYVESIKKERHED

Effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen

Tjekkiet

Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra EASA-niveau A til D

Berørt luftfartstjenesteudøver

Flyvesikkerhedsforvaltningsmål

2021

2022

2023

2024

ANS CR

Flyvesikkerhedspolitik og -mål

C

C

C

C

Styring af flyvesikkerhedsrisici

D

D

D

D

Sikring af flyvesikkerheden

C

C

C

C

Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger

C

C

C

C

Flyvesikkerhedskultur

C

C

C

C

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE MILJØ

Gennemsnitlig horisontal overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane

 

2021

2022

2023

2024

Den Tjekkiske Republiks udkast til miljømål for overflyvningstjenester udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane

2,05  %

2,05  %

2,05  %

2,05  %

Referenceværdier for Den Tjekkiske Republik

2,05  %

2,05  %

2,05  %

2,05  %

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE KAPACITET

Gennemsnitlig overflyvnings-ATFM-forsinkelse i minutter pr. flyvning

 

2021

2022

2023

2024

Den Tjekkiske Republiks udkast til overflyvningskapacitetsmål i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning

0,06

0,11

0,11

0,11

Referenceværdier for Den Tjekkiske Republik

0,06

0,11

0,11

0,11

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

Fastlagte enhedsomkostninger for overflyvningsluftfartstjenester

Den Tjekkiske Republiks overflyvningsafgiftszone

Referenceværdi 2014

Referenceværdi 2019

2020-2021

2022

2023

2024

Udkast til omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester udtrykt som fastlagt overflyvningsenhedsomkostning (i real værdi i 2017-priser)

1 224,0 CZK

1 103,6 CZK

2 090,6 CZK

1 557,2 CZK

1 381,7 CZK

1 212,0 CZK

46,52 EUR

41,95 EUR

79,46 EUR

59,18 EUR

52,51 EUR

46,06 EUR