|
28.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/9 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1750/2006
af 27. november 2006
om godkendelse af selenomethionin som fodertilsætningsstof
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. |
|
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3. |
|
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af præparatet selenomethionin som tilsætningsstof til foder til alle arter. |
|
(4) |
Den analysemetode, der indgår i godkendelsesansøgningen i henhold til artikel 7, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1831/2003, vedrører bestemmelsen af fodertilsætningsstoffets aktivstof i foderstoffer. Den analysemetode, der henvises til i bilaget til nærværende forordning, skal derfor ikke opfattes som en EF-analysemetode som omhandlet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (2). |
|
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (herefter benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 19. april 2006, at selenomethionin ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet (3). Det blev endvidere konkluderet, at selenomethionin ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Det fremgår af udtalelsen, at anvendelse af dette præparat kan betragtes som en kilde til biotilgængeligt selen og opfylder kriterierne for at være et tilsætningsstof med ernæringsmæssige egenskaber for alle arter. Autoriteten anbefaler i sin udtalelse, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning efter markedsføringen. I udtalelsen gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium. Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »forbindelser af sporstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).
(2) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2006 (EUT L 136 af 24.5.2006, s. 3).
(3) Udtalelse afgivet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003 af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden og effektiviteten ved produktet Sel-Plex® som fodertilsætningsstof. Vedtaget den 19. april 2006. EFSA Journal (2006) 348, s. 1.
ANNEX
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Tilladelsen gyldig til |
|
Maksimumsindhold af grundstoffet (Se) i mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||
|
Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber. Funktionel gruppe: forbindelser af sporstoffer |
|||||||||
|
3b8.10 |
— |
Organisk form for selen produceret af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-3060 (Seleniberiget gær, inaktiveret) |
Tilsætningsstoffets karakteristika: Organisk selen hovedsagelig bestående af selenomethionin (63 %) og selenkomponenter med lav molekylevægt (34-36 %) med et indhold af 2 000 -2 400 mg Se/kg (97-99 % organisk selen) Analysemetode (1) Atomabsorptionsspektrometri (AAS) med grafitovnsteknik (Zeeman) eller hydrid-AAS |
Alle arter |
— |
|
0,50 (i alt) |
Tilsætningsstoffet skal anvendes i fuldfoder som forblanding. Brugersikkerhed: åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker ifm. håndtering |
10 år fra datoen for denne forordnings ikraft-trædelse. |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside på følgende adresse: www.irmm.jrc.be/html/crlfaa/