<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-509/17</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CC0509</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:50">EU:C:2019:50</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>16</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>16</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Szpunar – sag C-509/17</HT></P><P><HT TYPE="SC">Plessers</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Szpunar</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20190123">23. januar 2019</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-509/17</HT></P><P>Christa Plessers</P><P>mod</P><P>PREFACO NV,</P><P>Belgische Staat</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af arbeidshof te Antwerpen (appeldomstolen i arbejdsretlige sager i Antwerpen, Belgien)</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2001/23/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 3-5</KEYWORD><KEYWORD>overførsel af virksomheder</KEYWORD><KEYWORD>varetagelse af arbejdstagernes rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>undtagelser</KEYWORD><KEYWORD>insolvensbehandling</KEYWORD><KEYWORD>retslig omstrukturering ved en overførsel, som henhører under domstolenes kompetence</KEYWORD><KEYWORD>hel eller delvis redning af virksomheden</KEYWORD><KEYWORD>national lovgivning, der tillader, at erhververen efter overførslen overtager arbejdstagere efter eget valg</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har arbeidshof te Antwerpen (appeldomstolen i arbejdsretlige sager i Antwerpen, Belgien) forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3-5 i direktiv 2001/23/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="20010312">12.3.2001</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="082" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 82, s. 16</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Christa Plessers og Prefaco NV, et selskab med hjemsted i Belgien, vedrørende lovligheden af Christa Plessers’ afskedigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Undersøgelsen af dette spørgsmål vil foranledige Domstolen til for anden gang at overveje, om undtagelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 kan finde anvendelse på en national procedure for omstrukturering af virksomheder. Nærmere bestemt anmodes Domstolen om i lyset af denne bestemmelse at undersøge overførslen af en virksomhed, der er sket som led i en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>retslig omstrukturering ved en overførsel, som henhører under domstolenes kompetence<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>. Hvis Domstolen finder, at denne procedure ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, skal den på baggrund af den beskyttelsesordning for arbejdstagere, der er fastsat i dette direktivs artikel 3 og 4, træffe afgørelse om erhververens mulighed for, som fastsat i national lovgivning, at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage ved overførslen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 3 i direktiv 2001/23 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod på tidspunktet for overførslen, overgår som følge af denne overførsel til erhververen.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 4, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift giver ikke i sig selv overdrageren eller erhververen nogen begrundelse for at foretage afskedigelser. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der kan ske afskedigelser af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.</ALINEA><ALINEA>Medlemsstaterne kan bestemme, at første afsnit ikke skal gælde for visse afgrænsede kategorier af arbejdstagere, der ikke er dækket af medlemsstaternes lovgivning eller praksis vedrørende beskyttelse mod afskedigelse.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 5, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="005.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medmindre medlemsstaterne bestemmer andet, gælder artikel 3 og 4 ikke for overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift, når der mod overdrageren er indledt konkursbehandling eller en anden tilsvarende insolvensbehandling, som tager sigte på realisering af overdragerens aktiver, og som er under tilsyn af en kompetent offentlig myndighed (som kan være en kurator, der er godkendt af en kompetent offentlig myndighed).<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Belgisk ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 22 i wet betreffende de continuïteit van de ondernemingen (lov om virksomheders fortsatte funktion)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><HT TYPE="ITALIC">Belgisch Staatsblad</HT>, <DATE ISO="20090209">9.2.2009</DATE>, s. 8436.</P></NOTE> af <DATE ISO="20090131">31. januar 2009</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>WCO<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>Så længe domstolen ikke har truffet afgørelse om begæringen om retslig omstrukturering, søgsmålet er blevet anlagt eller tvangsfuldbyrdelsen indledt før eller efter indgivelsen af begæringen:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>kan skyldneren ikke erklæres konkurs, og i tilfælde af et selskab kan dette heller ikke opløses af en domstol</P></ITEM><ITEM><P>kan der ikke foretages nogen realisering af skyldnerens løsøre eller faste ejendom som følge af gennemførelsen af en tvangsfuldbyrdelse.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>WCO’s artikel 60 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Ved afgørelsen om en overførsel udpeges en retsbefuldmægtiget, som har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre overførslen på vegne af skyldneren og for dennes regning. Ved afgørelsen fastsættes genstanden for overførslen, eller dette overlades til den retsbefuldmægtigedes vurdering. […]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>WCO’s artikel 61, stk. 4, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Det tilkommer erhververen at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage. Dette valg skal være nødvendigt af tekniske, økonomiske eller organisatoriske årsager og skal foretages uden forbudt forskelsbehandling, især på grundlag af arbejde udført som repræsentant for arbejdstagerne i en overført virksomhed eller en overført del af en virksomhed.</ALINEA><ALINEA>Det anses for fastslået, at der ikke er tale om forbudt forskelsbehandling i denne henseende, hvis forholdet mellem arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter, som var aktive i virksomheden eller i den overførte del af virksomheden, og som vælges af erhververen, respekteres i det samlede antal arbejdstagere, der vælges.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, det præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Christa Plessers havde siden den <DATE ISO="19920817">17. august 1992</DATE> arbejdet hos selskabet Echo NV i Houthalen-Helchteren (Belgien) som direktør for internt regnskab.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20120423">23. april 2012</DATE> indledte rechtbank van koophandel te Hasselt (handelsretten i Hasselt, Belgien) efter anmodning herom fremsat af Echo en retslig omstruktureringsprocedure med henblik på akkord i henhold til WCO. Selskabet fik bevilget udsættelse til og med den <DATE ISO="20121023">23. oktober 2012</DATE>. Udsættelsen blev efterfølgende forlænget til og med den <DATE ISO="20130422">22. april 2013</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130219">19. februar 2013</DATE>, dvs. inden udløbet af denne frist, tog rechtbank van koophandel te Hasselt (handelsretten i Hasselt) anmodningen fra Echo om at ændre overførslen med akkord til en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, til følge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130422">22. april 2013</DATE> bemyndigede rechtbank van koophandel te Hasselt (handelsretten i Hasselt) de retsbefuldmægtigede til at overføre løsøre og fast ejendom til Prefaco, det ene af de to selskaber, som var kandidat til at overtage Echo. I sit tilbud havde Prefaco tilbudt at overtage 164 medarbejdere, dvs. ca. to tredjedele af alle ansatte hos Echo. Overførselsoverenskomsten blev undertegnet den <DATE ISO="20130422">22. april 2013</DATE>. Bilag 9 til denne overenskomst indeholdt en liste over de arbejdstagere, der skulle overtages. Christa Plessers’ navn var ikke at finde på denne liste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Som overførselstidspunkt fastsatte overenskomsten i øvrigt <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>to arbejdsdage efter datoen for bemyndigelsesdommen<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> fra rechtbank van koophandel te Hasselt (handelsretten i Hasselt).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20130423">23. april 2013</DATE> ringede Prefaco til de arbejdstagere, der var berørt af overførslen, og anmodede dem om at møde den følgende dag med henblik på at udføre deres arbejde. Den <DATE ISO="20130424">24. april 2013</DATE> bekræftede Prefaco denne overførsel skriftligt. De arbejdstagere, som ikke blev overtaget, blev ligeledes ringet op og blev underrettet af de retsbefuldmægtigede ved skrivelse af <DATE ISO="20130424">24. april 2013</DATE> om, at de ikke var overtaget af Prefaco. Skrivelsen havde følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Denne skrivelse skal betragtes som en formel forkyndelse i henhold til WCO’s artikel 64, stk. 2. Echos aktiviteter ophører således fra den <DATE ISO="20130422">22. april 2013</DATE>. Da De ikke er blevet overtaget af ovennævnte erhververe, skal De betragte denne skrivelse som en afbrydelse af kontrakten fra Deres arbejdsgivers[, Echos,] side. Som eventuel fordringshaver [i forhold til Echo] opfordres De til at anmelde et krav til undertegnede retsbefuldmægtigede […].<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>De retsbefuldmægtigede havde ligeledes fremsendt en formular til Christa Plessers med angivelse af datoen den <DATE ISO="20130423">23. april 2013</DATE> som datoen for afbrydelse af kontrakten.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Christa Plessers gjorde gældende, at Prefaco var begyndt at drive bedriften beliggende i Houthalen-Helchteren allerede den <DATE ISO="20130422">22. april 2013</DATE>, som var den dato, hvor rechtbank van koophandel te Hasselt (handelsretten i Hasselt) afsagde sin dom, hvilket Prefaco anfægtede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>I en skrivelse af <DATE ISO="20130507">7. maj 2013</DATE> opfordrede Christa Plessers Prefaco til at ansætte hende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Prefaco svarede ved skrivelse af <DATE ISO="20130516">16. maj 2013</DATE> med henvisning til WCO’s artikel 61, stk. 4, som giver erhververen ret til at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage, forudsat for det første, at et sådant valg er nødvendigt af tekniske, økonomiske eller organisatoriske årsager, og for det andet, at der ikke er tale om forbudt forskelsbehandling. Prefaco henviste ligeledes bl.a. til, at der ikke påhvilede selskabet nogen forpligtelse til at genansætte Christa Plessers efter ophævelsen af den arbejdskontrakt, der var indgået med Echo.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Da parterne ikke nåede til enighed, anlagde Christa Plessers den <DATE ISO="20140411">11. april 2014</DATE> sag ved arbeidsrechtbank te Antwerpen (arbejdsretten i første instans i Antwerpen, Belgien).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Derudover adciterede Christa Plessers den belgiske stat den <DATE ISO="20150724">24. juli 2015</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="20160523">23. maj 2016</DATE> frifandt arbeidsrechtbank te Antwerpen (arbejdsretten i første instans i Antwerpen) Prefaco for alle Christa Plessers’ krav og dømte hende til at betale alle sagsomkostninger. Christa Plessers har iværksat appel til prøvelse af denne dom ved arbeidshof te Antwerpen, afdeling Hasselt (appeldomstolen i arbejdsretlige sager i Antwerpen, afdeling Hasselt, Belgien).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>På denne baggrund har arbeidshof te Antwerpen, afdeling Hasselt (appeldomstolen i arbejdsretlige sager i Antwerpen, afdeling Hasselt) ved afgørelse af <DATE ISO="20170814">14. august 2017</DATE>, som indgik til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20170821">21. august 2017</DATE>, besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Er den valgmulighed, der tilkommer erhververen i henhold til [WCO’s] artikel 61, stk. 4, […] i overensstemmelse med direktiv [2001/23], særligt dette direktivs artikel 3 og 5, når denne <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>retslige omstrukturering ved en overførsel, som henhører under domstolenes kompetence<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>[,] finder anvendelse med henblik på fortsættelse af hele eller en del af den overdragende virksomhed eller dens aktiviteter?<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Der er blevet indgivet skriftlige bemærkninger af parterne i hovedsagen, af den belgiske regering samt af Europa-Kommissionen. I retsmødet den <DATE ISO="20181003">3. oktober 2018</DATE> har parterne med undtagelse af Prefaco afgivet mundtlige indlæg.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indholdet af det forelagte spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Prefaco har i sit skriftlige indlæg gjort gældende, at Christa Plessers ikke kan påberåbe sig direktiv 2001/23 med henblik på at udelukke anvendelsen af en klar national retsforskrift, og at det forelagte spørgsmål følgelig er irrelevant for afgørelsen af tvisten i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at det fremgår af fast retspraksis, at selv om det er korrekt, at et direktiv i tvister mellem private ganske vist ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private og derfor ikke som sådan kan påberåbes over for sådanne personer, forholder det sig ikke desto mindre således, at Domstolen gentagne gange ligeledes har fastslået, at den forpligtelse for medlemsstaterne, der følger af et direktiv, til at virkeliggøre dets mål, og deres pligt til at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af denne forpligtelse påhviler alle myndighederne i<?PAGE NO="5"?> medlemsstaterne, herunder også domstolene inden for rammerne af deres kompetence. Heraf følger, at de nationale domstole ved anvendelsen af national ret er forpligtet til at tage hensyn til samtlige bestemmelser i denne ret og til at benytte sig af de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i denne, for i videst muligt omfang at fortolke den i lyset af det pågældende direktivs ordlyd og formål med henblik på at opnå det med direktivet tilsigtede resultat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160419">19.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>DI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:278">EU:C:2016:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse følger det heraf, at den forelæggende rets spørgsmål i lyset af en sådan forpligtelse, der påhviler de nationale domstole, er relevant for løsningen af tvisten i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Med sit præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om WCO’s artikel 61, stk. 4, er i overensstemmelse med artikel 3 og 5 i direktiv 2001/23. Med dette spørgsmål, således som det er formuleret, har den forelæggende ret anmodet Domstolen om at træffe afgørelse om, hvorvidt en bestemmelse i national ret er forenelig med EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den samarbejdsordning, som er indført ved artikel 267 TEUF, er ifølge fast retspraksis baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens opgaver. Under en sag anlagt i henhold til denne artikel tilkommer det retterne i medlemsstaterne og ikke Domstolen at fortolke nationale bestemmelser, og det tilkommer ikke sidstnævnte at tage stilling til, om nationale bestemmelser er forenelige med EU-retten. Domstolen har derimod kompetence til at forsyne den nationale ret med alle de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som kan sætte denne i stand til at bedømme foreneligheden af national ret med EU-retten. Selv om det, som jeg netop har fremhævet, er korrekt, at det af den forelæggende ret forelagte præjudicielle spørgsmål efter sin ordlyd opfordrer Domstolen til at udtale sig om, hvorvidt en national bestemmelse er forenelig med EU-retten, er der intet, der hindrer Domstolen i at give den forelæggende ret et relevant svar ved at forsyne denne med de elementer til fortolkning af EU-retten, som vil gøre det muligt for den selv at afgøre spørgsmål om de nationale bestemmelsers forenelighed med EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151015">15.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Iglesias Gutiérrez og Rion Bea</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/14 og C-353/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:691">EU:C:2015:691</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Jeg skal ligeledes erindre om, at det i forbindelse med dette samarbejde mellem de nationale retter og Domstolen påhviler Domstolen at fortolke alle de bestemmelser i EU-retten, som de nationale retter skal anvende for at træffe afgørelse i de for dem verserende tvister, også selv om disse bestemmelser ikke udtrykkeligt er omtalt i de præjudicielle spørgsmål, som disse retter forelægger Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160621">21.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>New Valmar</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-15/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:464">EU:C:2016:464</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180628">28.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Crespo Rey</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-2/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:511">EU:C:2018:511</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Selv om den forelæggende ret formelt har begrænset sit spørgsmål til fortolkningen alene af artikel 3 og 5 i direktiv 2001/23, er denne omstændighed derfor ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den om alle de momenter angående fortolkningen af EU-retten, som kan være til nytte for den ved afgørelsen af den sag, som verserer for den, uanset om den henviser til dem i sine spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Abcur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-544/13 og C-545/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:481">EU:C:2015:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170510">10.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Chavez-Vilchez m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-133/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:354">EU:C:2017:354</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>I lyset af denne retspraksis, og henset til oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, forekommer det mig nødvendigt, at Domstolen omformulerer det spørgsmål, som den har fået forelagt. Jeg foreslår derfor, at spørgsmålet fra den forelæggende ret nærmere bestemt opfattes således, at det søges oplyst, om direktiv 2001/23, og navnlig artikel 3 og 4, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i tilfælde af overdragelse af en virksomhed som led i en retslig omstrukturering ved en overførsel, som henhører under domstolenes kompetence, når den anvendes til at fortsætte hele eller en del af den overdragende virksomhed eller alle eller en del af dens aktiviteter, giver erhververen ret til at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>For at kunne besvare dette spørgsmål forekommer det mig vigtigt først at undersøge, hvorvidt artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 kan anvendes på overførsler af virksomheder, der finder sted som led i en retslig omstrukturering ved overførsel, som henhører under domstolenes kompetence, og følgelig om den undtagelse, der fremgår af denne bestemmelse, finder anvendelse i den foreliggende sag. Det er udelukkende, hvis denne procedure ikke opfylder de nødvendige betingelser i denne bestemmelse, at varetagelsen af arbejdstagernes rettigheder, som navnlig er fastsat i dette direktivs artikel 3 og 4, finder anvendelse i forbindelse med overførsel af en virksomhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>De parter, der har afgivet indlæg for Domstolen, har forsvaret indbyrdes modstridende synspunkter vedrørende besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Christa Plessers og Kommissionen har nærmere bestemt gjort gældende, at den i hovedsagen omhandlede overførsel ikke opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23. De er af den opfattelse, at det følger af Domstolens praksis, bl.a. dommen i sagen Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, at den i hovedsagen omhandlede retslige omstrukturering ikke blev iværksat med henblik på at kompensere fordringshavere gennem realisering af aktiverne, men for at videreføre aktiviteterne i den pågældende virksomhed. De er derfor af den opfattelse, at denne procedure ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den belgiske regering og Prefaco har derimod gjort gældende, at den retslige omstruktureringsprocedure ved en overførsel, som henhører under domstolenes kompetence, skal betragtes som en likvidationsbehandling, og at den overførsel, der er omhandlet i hovedsagen, derfor opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder forekommer det mig nødvendigt først at fremkomme med en række generelle overvejelser med hensyn til udviklingen i omstruktureringsprocesser for virksomheder i Den Europæiske Union. Jeg finder disse overvejelser hensigtsmæssige ikke alene for at fastlægge de retlige rammer, som direktiv 2001/23 indgår i, men ligeledes for at forstå den kontekst, som den pågældende procedure indgår i. På grundlag af disse overvejelser vil jeg herefter behandle spørgsmålet om, hvorvidt artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 finder anvendelse, samt begrundelserne for at fravige den undtagelse, som er fastsat i denne artikel. Endelig vil jeg undersøge rækkevidden af den ordning for beskyttelse af arbejdstageres rettigheder, der sikres ved dette direktivs artikel 3 og 4.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Udviklingen i virksomheders omstruktureringsproces i EU</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>I 1974, under den økonomiske krise, vedtog Rådet for Den Europæiske Union en resolution om en række foranstaltninger, som Kommissionen forpligtede sig til at forelægge Rådet i årets løb<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Rådets resolution af <DATE ISO="19740121">21.1.1974</DATE> om et arbejdsmæssigt og socialt handlingsprogram (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="013" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1974">EFT 1974, C 13, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Blandt disse foranstaltninger var to forslag til direktiver om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende, for det førstes vedkommende, kollektive afskedigelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Rådets direktiv 75/129/EØF af <DATE ISO="19750217">17.2.1975</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="048" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1975">EFT 1975, L 48, s. 29</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og, for det andets vedkommende, varetagelse af rettigheder og fordele i tilfælde af ændring i virksomheders ejerforhold, særlig i tilfælde af fusion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Rådets direktiv 77/187/EØF af <DATE ISO="19770214">14.2.1977</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="061" PAGE.FIRST="26" DATE.PUB="1977">EFT 1977, L 61, s. 26</REF.DOC.OJ>). Dette direktiv er blevet erstattet med direktiv 2001/23.</P></NOTE>. Disse direktiver blev indført i løbet af 1970’erne med henblik på at beskytte arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med de omstruktureringer, der fandt sted efter den økonomiske krise i begyndelsen af 1970’erne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. bl.a. R. Blanpain, <HT TYPE="ITALIC">European Labour Law</HT>, Wolters Kluwer, 2010, s. 680.</P></NOTE>. I 1980’erne blev et tredje direktiv, direktiv<?PAGE NO="7"?> 80/987/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19801020">20.10.1980</DATE> om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="283" PAGE.FIRST="23" DATE.PUB="1980">EFT 1980, L 283, s. 23</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, vedrørende arbejdsgiverens insolvens vedtaget og supplerede således de såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>omstruktureringsdirektiver<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>. Det fremgik af betragtningerne til hvert af disse direktiver, at de forskelle, der stadig fandtes mellem medlemsstaterne med hensyn til de praktiske foranstaltninger og procedurer for kollektive afskedigelser samt omfanget af beskyttelsen af arbejdstagerne i forbindelse med deres arbejdsgiveres omstruktureringer eller insolvens, kunne have en direkte indvirkning på, hvordan det fælles marked fungerede.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>I løbet af 1990’erne og i begyndelsen af nullerne blev disse direktiver revideret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Direktiv 75/129 blev ændret ved Rådets direktiv 92/56/EØF af <DATE ISO="19920624">24.6.1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="245" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="1992">EFT 1992, L 245, s. 3</REF.DOC.OJ>) og kodificeret ved Rådets direktiv 98/59/EF af <DATE ISO="19980720">20.7.1998</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="225" PAGE.FIRST="16" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 225, <HT TYPE="ITALIC">s</HT>. 16</REF.DOC.OJ>). Direktiv 80/987 er blevet ændret flere gange og i betydeligt omfang i 1980’erne og i nullerne (jf. bilag I, del A og B, til dette direktiv). Af klarheds- og rationaliseringshensyn blev det kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af <DATE ISO="20081022">22.10.2008</DATE> om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="283" PAGE.FIRST="36" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 283, s. 36</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. De ændringer, som blev foretaget heri, tog hensyn til den tværnationale dimension i omstruktureringer ved at styrke deres foregribelsesmekanismer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. forslag til Rådets direktiv af <DATE ISO="19940908">8.9.1994</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (KOM(94) 300 endelig, s. 3). Jf. ligeledes P. Rodière, <HT TYPE="ITALIC">Droit social de l’Union européenne</HT>, LDGD, 2014, s. 422, og C. Barnard, <HT TYPE="ITALIC">EU Employment Law</HT>, 4. udgave, Oxford University Press, 2012, s. 577.</P></NOTE>. Navnlig blev direktiv 77/187 først ændret ved direktiv 98/50/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Rådets direktiv 98/50/EF af <DATE ISO="19980629">29.6.1998</DATE> om ændring af direktiv 77/187 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="201" PAGE.FIRST="88" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 201, s. 88</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og dernæst kodificeret ved direktiv 2001/23<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Nogle år senere blev der udsendt en grønbog fra Kommissionen af <DATE ISO="20120117">17.1.2012</DATE> <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den økonomiske krise?<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> (KOM(2012) 7 endelig) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>grønbogen<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>). Det fremgår af dette dokument, at formålet bl.a. var at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>bidrage til en bedre synergi mellem alle relevante aktører ved at tage de udfordringer op, der hænger sammen med omstrukturering og tilpasning til ændringer<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> (s. 2).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Disse tre direktiver havde til formål dels at fremme virksomhedernes omstruktureringer med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige og effektive, dels at afhjælpe de negative følger af omstruktureringsbeslutninger og mildne deres virkninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. C. Barnard, op.cit., s. 577: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>In this respect the Directives were intended both to encourage a greater degree of industrial democracy and to provide an element of social protection.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></P></NOTE>. Disse direktiver har således bidraget til at afbøde chokket i forbindelse med recessionen og mindske de negative sociale følger af omstruktureringer under krisen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> (COM(2013) 882 final, s. 5). Jf. ligeledes C. Barnard, op.cit., s. 578.</P></NOTE>. Det skal anføres, at Kommissionen for nylig efter samme fremgangsmåde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>I forlængelse af grønbogen og opfordringen fra Europa-Parlamentet i henhold til artikel 225 TEUF i dets beslutning af <DATE ISO="20130115">15.1.2013</DATE> om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (også kendt som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>Cercas-betænkningen<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>) forelagde Kommissionen en ramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer for at fremme investeringer i menneskelig kapital og sikre en omfordeling af menneskelige ressourcer til aktiviteter med stort vækstpotentiale og kvalitetsarbejdspladser i henhold til Europa 2020-strategien (COM(2013) 882 final, s. 3).</P></NOTE> har fremsat et forslag til direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion med det formål at styrke redningskulturen for virksomheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU (COM(2016) 723 final). Det fremgår af første, anden og tolvte betragtning til dette forslag, at det navnlig har til formål at fjerne hindringer for udøvelsen af de frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden, der skyldes forskelle mellem de nationale lovgivninger og procedurer vedrørende forebyggende rekonstruktion, insolvensbehandling og muligheden for en ny chance. Med henblik herpå fremhæver forslaget, at det kommende direktiv vil sikre, at levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder har adgang til effektive nationale regler for forebyggende rekonstruktion, der giver dem mulighed for at fortsætte driften.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Denne gennemgang af udviklingen af omstruktureringsprocesserne for virksomheder på både nationalt plan og på EU-plan vil gøre det muligt fuldt ud at forstå, i hvilken sammenhæng direktiv 2001/23 indgår, med henblik på bedømmelsen af den forelæggende rets præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet, om undtagelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 finder anvendelse</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Undtagelsens udvikling i retspraksis</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Direktiv 77/187 fastsatte ikke oprindeligt en undtagelse fra direktivets anvendelse i tilfælde af overførsel af en virksomhed som led i en konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling. Det var først med direktiv 98/50, at en sådan undtagelse blev indført i teksten til direktiv 77/187 med artikel 4a i direktiv 77/187, som nu er indeholdt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23. Ifølge tredje betragtning til direktiv 98/50 havde direktivet til formål at ændre direktiv 77/187, bl.a. <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>på baggrund af [Domstolens] retspraksis<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, som jeg derfor kort vil gennemgå<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:241">EU:C:2017:241</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Domstolen har behandlet denne undtagelse til de garantier, der var fastsat i direktiv 77/187, i sin dom i Abels-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE> (<NO.CASE>135/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:55">EU:C:1985:55</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Denne sag vedrørte en virksomhedsoverdragelse inden for rammerne af en konkursbehandling i henhold til nederlandsk ret. Jf. ligeledes domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE>, <NAME.CASE>Wendelboe m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>19/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:54">EU:C:1985:54</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0010">10</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Botzen m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>186/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:58">EU:C:1985:58</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) samt <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Industriebond FNV og Federatie Nederlandse Vakbeweging</NAME.CASE> (<NO.CASE>179/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:57">EU:C:1985:57</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0007">7</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, sagen d’Urso m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). I denne dom traf Domstolen afgørelse om anvendeligheden af direktiv 77/187 i tilfælde af en særlig administration efter italiensk lovgivning.</P></NOTE>, sagen Spano m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951207">7.12.1995</DATE> (<NO.CASE>C-472/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:421">EU:C:1995:421</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). I denne sag skulle Domstolen afgøre, om direktiv 77/187 fandt anvendelse på overførsel af en virksomhed, som det var blevet fastslået befandt sig i en krise i henhold til italiensk ret. Jf. vedrørende samme lovgivning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090611">11.6.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-561/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:363">EU:C:2009:363</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og Dethier Équipement-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980312">12.3.1998</DATE> (<NO.CASE>C-319/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:99">EU:C:1998:99</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Denne sag vedrørte anvendeligheden af direktiv 77/187 på en virksomhedsoverførsel, der fandt sted inden for rammerne af den belgiske konkursprocedure for selskaber.</P></NOTE>. Efter i første omgang at have henvist til, at formålet med dette direktiv var at forhindre, at omstruktureringen af virksomheder i det indre marked skete til skade for arbejdstagerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE>, <NAME.CASE>Abels</NAME.CASE> (<NO.CASE>135/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:55">EU:C:1985:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og begrundet denne undtagelse med konkursrettens særlige karakter fastslog Domstolen, at direktiv 77/187 ikke fandt anvendelse på <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>overførsler af virksomheder […] i en situation, hvor overdrageren [var blevet] erklæret konkurs inden for rammerne af en konkursbehandling, der [havde] til formål at realisere overdragerens aktiver under den kompetente ret[s]lige myndigheds kontrol<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE>, <NAME.CASE>Abels</NAME.CASE> (<NO.CASE>135/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:55">EU:C:1985:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, dog med forbehold for medlemsstaternes frihed til på egen hånd at anvende direktivets principper på en sådan overførsel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE>, <NAME.CASE>Abels</NAME.CASE> (<NO.CASE>135/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:55">EU:C:1985:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen præciserede således, at direktiv 77/187 alligevel fandt anvendelse på overførsel af en virksomhed foretaget inden for rammerne af en betalingshenstand, som blev gennemført <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>på et tidligere trin, idet dommerens kontrol er af mere begrænset omfang og i første række går ud på at bevare aktiverne og i givet fald fortsætte virksomhedens drift i fremtiden<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE>, <NAME.CASE>Abels</NAME.CASE> (<NO.CASE>135/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:55">EU:C:1985:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og jf. ligeledes generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:241">EU:C:2017:241</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Domstolen præciserede herefter, at de nationale forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer gjorde det umuligt at fastlægge anvendelsesområdet for direktiv 77/187 efter kriteriet vedrørende omfanget af rettens kontrol alene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den anførte, at som følge heraf er det afgørende kriterium, der skal tages i betragtning for at fastslå, at direktiv 77/187 finder anvendelse på en virksomhedsoverførsel, der sker inden for rammerne af en administrativ eller retslig procedure, <HT TYPE="ITALIC">det formål, der forfølges med den pågældende procedure</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951207">7.12.1995</DATE>, <NAME.CASE>Spano m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:421">EU:C:1995:421</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det skal anføres, at formålet med den omhandlede procedure i dommen i sagen d’Urso m.fl. var at opnå en balance i virksomheden, der kunne give sikkerhed for den fremtidige drift (præmis 32). I dommen i sagen Spano m.fl. nævnt ovenfor var formålet i alt væsentligt at videreføre virksomhedens drift og således begunstige en fortsættelse af dens aktiviteter med henblik på en senere overtagelse (præmis 27 og 28).</P></NOTE>. På dette grundlag fandt den det godtgjort, at overførslen i forbindelse med <HT TYPE="ITALIC">realisering af debitors aktiver</HT> med henblik på fyldestgørelse af samtlige<?PAGE NO="9"?> anmeldte fordringer var udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 77/187, og at de overførsler, der blev gennemført inden for rammerne af en procedure, hvor <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>formålet […] i første række [var]<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> at give sikkerhed for virksomhedens <HT TYPE="ITALIC">fremtidige drift</HT>, derimod var omfattet af dette direktivs anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes generaladvokat Van Gervens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:228">EU:C:1991:228</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Domstolen har efterfølgende bekræftet dette kriterium og har præciseret, at for så vidt som den pågældende procedure havde til formål at begunstige en fortsættelse af virksomhedens aktiviteter med henblik på en senere overtagelse og i modsætning til konkursprocedurer hverken medførte, at virksomheden blev underkastet retslig kontrol, økonomisk blev sat under administration eller opnåede henstand med betalingerne, kunne det økonomiske og sociale formål med denne procedure hverken give en forklaring på eller en begrundelse for, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>arbejdstagerne i virksomheden, når denne helt eller delvist overføres, skulle miste de rettigheder, som de har ifølge [direktiv 77/187]<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951207">7.12.1995</DATE>, <NAME.CASE>Spano m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:421">EU:C:1995:421</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Endelig har Domstolen til kriteriet vedrørende formålet med den pågældende procedure føjet det subsidiære kriterium vedrørende en hensyntagen til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>de nærmere regler for den pågældende procedure<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>. Den har således fastslået, at der endvidere <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>[bør] tages hensyn til de nærmere regler for [denne procedure], særligt de regler, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden fortsætter eller ophører, og til [direktiv 77/187’s] formål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980312">12.3.1998</DATE>, <NAME.CASE>Dethier Équipement</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:99">EU:C:1998:99</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I den nævnte sag fastslog Domstolen, at selv om den omhandlede procedure tog sigte på likvidation af aktiver, er der væsentlige forskelle mellem en virksomhed i retslig likvidation og en virksomhed under konkurs, navnlig for så vidt angår udpegelsen af kurator og dennes funktioner. Jf. vedrørende disse forskelle dommens præmis 9. Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19981112">12.11.1998</DATE>, <NAME.CASE>Europièces</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-399/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:532">EU:C:1998:532</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen anvendte de kriterier, der blev opstillet i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980312">12.3.1998</DATE>, <NAME.CASE>Dethier Équipement</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:99">EU:C:1998:99</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), på den frivillige likvidationsprocedure i belgisk ret.</P></NOTE>.<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Det er i lyset af disse i retspraksis fastsatte principper, som Domstolen har udviklet, og som er blevet kodificeret i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, at undtagelsen i denne bestemmelse skal fortolkes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Fortolkning af artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Efter at de i retspraksis fastsatte principper, som er nævnt i de foregående punkter, blev kodificeret i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, fortolkede Domstolen denne bestemmelse for første gang den <DATE ISO="20170622">22. juni 2017</DATE> i dommen i sagen Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. I denne dom traf Domstolen afgørelse om anvendeligheden af direktiv 2001/23 på en virksomhedsoverførsel, som skete efter en konkurserklæring i forbindelse med en <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-procedure i henhold til nederlandsk ret, der var forberedt inden denne konkurserklæring<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Denne <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-procedure tilsigtede på detaljeret vis at forberede overdragelsen af virksomheden for at muliggøre en hurtig genstart af virksomhedens levedygtige enheder efter konkurserklæringen med henblik på således at undgå den afbrydelse, der følger af det voldsomme ophør af denne virksomheds aktiviteter på tidspunktet for konkurserklæringen, således at den nævnte virksomheds værdi og stillinger bevares. Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>I denne forbindelse påpegede Domstolen for det første, at det fremgår af tredje betragtning til direktiv 2001/23, at dette tilsigter at beskytte arbejdstagerne, især ved at sikre varetagelsen af deres rettigheder i tilfælde af ny indehaver. Med henblik herpå bestemmer direktivets artikel 3, stk. 1, første afsnit, dels, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod på tidspunktet for overførslen, som følge af denne overførsel overgår til erhververen. Dels er arbejdstagere i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23 beskyttet mod afskedigelser, som foretages af overdrageren eller erhververen, og som alene er begrundet i<?PAGE NO="10"?> overførslen. Domstolen erindrede ligeledes om, at det som en undtagelse er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, at den beskyttelsesordning, der er omhandlet i nævnte artikel 3 og 4, ikke gælder for overførsler af virksomheder, der foretages på de betingelser, der er præciseret i denne bestemmelse, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). For så vidt angår den foreliggende sag skal det anføres, at det ikke fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den pågældende medlemsstat under de omstændigheder, der begrunder anvendelsen af artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, har gjort brug af muligheden for at gennemføre den ordning for beskyttelse af arbejdstagere, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 3 og 4, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Denne bestemmelse finder følgelig anvendelse på en sag som den i hovedsagen omhandlede, dog under forudsætning af, at den omhandlede procedure opfylder betingelserne i denne bestemmelse (jf. præmis 42 og 43), hvilket jeg vil analysere efterfølgende. Jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2 og 3. For så vidt angår disse bestemmelser jf. kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150128">28.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gimnasio Deportivo San Andrés</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-688/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:46">EU:C:2015:46</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Domstolen efterprøvede for det andet, om den i den nævnte sag omhandlede procedure opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23. Efter at have konstateret, at <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-proceduren ifølge den nationale lovgivning blev forberedt før konkurserklæringen, men blev gennemført efter denne, og at denne procedure følgelig kan henhøre under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>konkursbehandling<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, fastslog Domstolen ikke desto mindre, at i det omfang hovedformålet med denne procedure var at bevare virksomheden under konkursbehandling, opfyldte den ikke betingelsen om, at den omhandlede procedure skal tage sigte på realisering af overdragerens aktiver. I denne henseende præciserede Domstolen, at den omstændighed alene, at den nævnte <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-procedure ligeledes kunne have til formål at maksimere kreditorernes samlede provenu, ikke kunne omdanne denne til en procedure, der tager sigte på realisering af overdragerens aktiver som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23. Domstolen fastslog ligeledes, at den omstændighed, at en offentlig myndighed ikke inden for rammerne af denne procedure udøvede nogen kontrol med den påtænkte kurator og den påtænkte tilsynsførende dommer, ikke opfyldte den betingelse om en offentlig myndigheds kontrol, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>På baggrund af disse forhold fastslog Domstolen, at en sådan <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-procedure ikke opfylder alle de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og at den beskyttelsesordning, som er fastsat i artikel 3 og 4 i direktiv 2001/23, følgelig ikke kan fraviges<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Hermed bekræftede Domstolen de fortolkningskriterier, der er udledt af dens tidligere retspraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. punkt 42-47 i nærværende forslag til afgørelse.</P></NOTE>, og tilpassede dem samtidig til de særlige kendetegn ved den omhandlede <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-procedure i henhold til nederlandsk ret, navnlig hvad angår graden af offentlig kontrol<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Domstolen bemærkede, at det fulgte af de sagsakter, der var indgivet til Domstolen, at <HT TYPE="ITALIC">pre-pack</HT>-proceduren ikke blev forvaltet under rettens tilsyn, men af virksomhedens ledelse, der førte forhandlinger og vedtog afgørelser som forberedelse til salget af virksomheden under konkursbehandling (præmis 54).</P></NOTE> og formålet med den omhandlede procedure, som af Domstolen blev betragtet som det vigtigste kriterium uden hensyntagen til det subsidiære kriterium om de nærmere regler for proceduren inden for rammerne af den pågældende procedure<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. vedrørende dette subsidiære kriterium dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980312">12.3.1998</DATE>, <NAME.CASE>Dethier Équipement</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:99">EU:C:1998:99</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes punkt 46 i nærværende forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Anvendeligheden af den beskyttelsesordning for arbejdstagere, der er fastsat i artikel 3 og 4 i direktiv 2001/23, i tilfælde af overførsel af en virksomhed i forbindelse med en retslig omstruktureringsprocedure ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>I lyset af ovenstående overvejelser vil jeg nu undersøge, om en overførsel af en virksomhed i forbindelse med en retslig omstruktureringsprocedure ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, som den i hovedsagen omhandlede er omfattet af undtagelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, og følgelig om den beskyttelsesordning for arbejdstagere, som er fastsat i artikel 3 og 4 i dette direktiv, finder anvendelse på en sådan situation. Det skal derfor undersøges, om den i hovedsagen omhandlede procedure opfylder de kumulative betingelser i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>I denne henseende skal det anføres, at den pågældende bestemmelse, for så vidt som den principielt bevirker, at arbejdstagernes beskyttelsesordning ikke kan anvendes i tilfælde af visse virksomhedsoverdragelser, og således afviger fra det hovedformål, der ligger til grund for direktiv 2001/23, nødvendigvis skal fortolkes strengt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Ingen af parterne i hovedsagen har gjort gældende, at den retslige omstruktureringsprocedure ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, kunne betragtes som en konkursbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Kun Kommissionen synes principielt at forsvare en sådan holdning i sine skriftlige indlæg, hvoraf det fremgår, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>overførsel under retsligt tilsyn […] skal anses for at være en konkursprocedure […]<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>. Under den mundtlige forhandling har den imidlertid anført, at der havde indsneget sig en slåfejl i dens indlæg, som kunne give indtryk af, at den forsvarede dette synspunkt, og har anført, at punkt 28 i dens indlæg skulle læses som følger: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>[E]n overførsel, som henhører under domstolenes kompetence, bør <HT TYPE="ITALIC">ikke</HT> betragtes som en konkursprocedure […]<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> (min fremhævelse).</P></NOTE>. Alligevel har Prefaco gjort gældende, at proceduren i henhold til WCO ville være et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>midlertidigt værn mod konkurs<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, og at der var en meget stærk lighed mellem sidstnævnte og den i hovedsagen omhandlede procedure.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Den belgiske regering har gjort gældende, at proceduren for retslig omstrukturering ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, er udtrykkeligt anført blandt de bobehandlingsprocedurer, som er nævnt for Belgien under bilag B til forordning (EF) nr. 1346/2000<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="20000529">29.5.2000</DATE> om konkurs (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="160" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 160, s. 1</REF.DOC.OJ>), som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 583/2011 af <DATE ISO="20110609">9.6.2011</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="160" PAGE.FIRST="52" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 160, s. 52</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>forordning nr. 1346/2000<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>). Prefaco har ligeledes henvist til bilag A og C til forordning nr. 1346/2000, idet det i bilag C angives, at rettens repræsentant, der udpeges i forbindelse med den i hovedsagen omhandlede procedure, skal betragtes som kurator.</P></NOTE>, og at eftersom karakteren af denne procedure dermed er fastslået i det pågældende bilag, er den pågældende procedure omfattet af artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Jeg deler ikke dette synspunkt. Efter min opfattelse er det ikke afgørende for sagens eventuelle kvalificering som likvidationsprocedure, at den i hovedsagen omhandlede procedure er nævnt i bilag B til forordning nr. 1346/2000.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det for det første anføres, at reglerne om retternes kompetence og lovvalg, der er fastsat i Den Europæiske Unions internationale privatretlige bestemmelser, på ingen måde indskrænker de nationale materielretlige bestemmelser. Forordning nr. 1346/2000 udgør en del af den retlige ramme, inden for hvilken Unionen søger at udvikle det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område med grænseoverskridende virkninger, hvorimod direktiv 2001/23 harmoniserer de materielretlige bestemmelser og i princippet gælder for alle virksomhedsoverførsler. Med dette direktiv fastsættes dermed en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>universel standard<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> for beskyttelse af arbejdstagere i forbindelse med<?PAGE NO="12"?> en virksomhedsoverførsel inden for EU<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. vedrørende overensstemmelse mellem begreber i EU-retten mit forslag til afgørelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190122">22.1.2019</DATE>, <NAME.CASE>Pillar Securitisation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-694/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:44">EU:C:2019:44</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For det andet, og hvis en insolvens- eller likvidationsprocedure er opført i bilag A eller B til forordning nr. 1346/2000, skal den anses for at henhøre under forordningens anvendelsesområde og skal følgelig anses for at være et tilfælde af insolvens eller likvidation <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>med hensyn til anvendelsen af denne forordning<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121122">22.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Bank Handlowy og Adamiak</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-116/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:739">EU:C:2012:739</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I denne dom fastslog Domstolen, at den franske beskyttelsesprocedure var omfattet af <HT TYPE="ITALIC">anvendelsesområdet</HT> for forordning nr. 1346/2000, fordi den var opført blandt procedurerne i bilag A til denne forordning. Visse forfattere har imidlertid udtrykt tvivl om, hvorvidt denne procedure overholder betingelserne i den nævnte forordnings artikel 1, stk. 1. Jf. bl.a. F. Jault-Seseke, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>Le règlement 2015/848: le vin nouveau et les vieilles outres<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue critique de droit international privé</HT>, 2016, s. 21, punkt 18, H. Burkhard, P. Oberhammer, S. Bariatti, Ch. Björn, L. Koller, M. Requejo Isidro, F.C. Villata (red.), <HT TYPE="ITALIC">The Implementation of the New Insolvency Regulation: Improving Cooperation and Mutual Trust</HT>, Nomos, 2017, s. 65.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag kan skyldneren, som det fremgår af punkt 7 i nærværende forslag til afgørelse, ikke erklæres konkurs, og i tilfælde af et selskab kan dette ikke opløses af en domstol, så længe domstolen ikke har truffet afgørelse om begæringen om retslig omstrukturering. Henset til den retspraksis, som er behandlet i punkt 42-51 i nærværende forslag til afgørelse, opfylder en sådan procedure, som kan føre til konkurs, men dog ikke nødvendigvis gør det, derfor ikke betingelsen om, at overdrageren skal være under konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Det fremgår af den omfattende belgiske retslitteratur, der er anført i de skriftlige indlæg fra Christa Plessers, at denne overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>kommer før konkursen og netop har til formål at undgå denne ekstreme beslutning<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>. Jf. i denne henseende C. Vandersnickt, <HT TYPE="ITALIC">Overgang van onderneming krachtens overeenkomst. Het materieel toepassingsgebied van de richtlijn 2001/23/EG</HT>, série <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>Sociale praktijkstudies<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>, Malines, Wolters-Kluwer, 2015, s. 116.</P></NOTE>, og den kan således ikke være omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>konkursbehandling<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Det fremgår af Christa Plessers’ skriftlige indlæg, at det altid har været anerkendt i forarbejderne og i den belgiske retslitteratur, at den i hovedsagen omhandlede procedure ikke udgør en likvidationsprocedure, men at den er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>udformet som et alternativ til konkurs<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>. Jf. Doc. Parl., Chambre, 2007, DEC 52 0160/001, s. 7. Dette dokument, som er omtalt i de sagsakter, der er forelagt Domstolen, samt det officielle websted om omstruktureringsprocedurer, som Kommissionen har henvist til i retsmødet, findes på følgende adresse: http://socialsante.wallonie.be/surendettement/professionnel/?q=procedures-restructuration-reorganisation. Jf. også Doc. Parl., Chambre, 2008-09, DOC 52-0160/055, s. 32.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Jeg vil nu undersøge, hvorvidt den i hovedsagen omhandlede procedure opfylder betingelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Overdrageren skal være under konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling, der er indledt med henblik på realisering af overdragerens aktiver</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 skal overdrageren være under konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling, der er indledt med henblik på realisering af dennes aktiver. I denne henseende skal det anføres, at som det fremgår af Domstolens praksis, opfylder en procedure, der tilsigter, at den berørte virksomheds aktivitet fortsættes, ikke denne betingelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910725">25.7.1991</DATE>, <NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:326">EU:C:1991:326</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951207">7.12.1995</DATE>, <NAME.CASE>Spano m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:421">EU:C:1995:421</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Hvad angår forskellene mellem disse to proceduretyper har Domstolen fastslået, at en procedure tilsigter fortsættelsen af aktiviteten, når den tilsigter at bevare virksomhedens eller dens levedygtige enheders operationelle karakter. En procedure, der derimod tilsigter realisering af aktiver, tilsigter at maksimere kreditorernes samlede provenu. Selv om det ikke er udelukket, at der kan være en vis overlapning mellem disse to formål, som en given procedure forfølger, er hovedformålet med en procedure, der tilsigter fortsættelsen af virksomhedens aktivitet, under alle omstændigheder stadig bevarelsen af den berørte virksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170622">22.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:489">EU:C:2017:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-126/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:241">EU:C:2017:241</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>For at afgøre, om overdrageren i den foreliggende sag er under konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling, der er indledt med henblik på realisering af overdragerens aktiver, skal der tages hensyn til følgende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>For det første fremgår det af den belgiske regerings skriftlige indlæg, at den retslige omstruktureringsprocedure i henhold til WCO’s artikel 23 indledes, så snart fortsættelsen af virksomhedens drift er i fare. Ifølge denne bestemmelse formodes en sådan fortsættelse under alle omstændigheder at være i fare, hvis tabet har reduceret nettoaktiverne til under halvdelen af selskabskapitalen. I overensstemmelse med WCO’s artikel 16 har denne procedure til formål at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/><HT TYPE="ITALIC">fortsætte</HT> hele eller en del af den kriseramte virksomhed eller alle eller en del af dennes aktiviteter<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> under rettens kontrol. Proceduren giver mulighed for at bevilge en henstand på flere måneder til en arbejdsgiver, hvis virksomhed er anerkendt som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>kriseramt<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> som omhandlet i denne lovgivning, med henblik på enten at muliggøre indgåelse af en mindelig aftale eller at opnå en aftale med kreditorerne om en omstruktureringsplan eller at tillade en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, såsom den i hovedsagen omhandlede. Som det endvidere følger af WCO’s artikel 22, giver denne henstand arbejdsgiveren mulighed for at foretage en omstrukturering og samtidig være beskyttet mod tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger truffet af kreditorerne og navnlig mod, at virksomheden erklæres konkurs<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. punkt 11 i nærværende forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>For det andet skal det fremhæves, at den forelæggende ret har anført, at proceduren med retslig omstrukturering ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, i overensstemmelse med WCO’s artikel 59, stk. 1, første afsnit, tilsigter en overførsel af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>hele eller en del af en virksomhed eller alle eller en del af dens aktiviteter<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, og at denne kan anordnes af en retsinstans <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>for at give sikkerhed for virksomhedens fremtidige drift, når skyldneren samtykker i sin begæring om retslig omstrukturering eller senere i proceduren<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. punkt 11 og 12 i nærværende forslag til afgørelse (min fremhævelse).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Endelig og for det tredje er det vigtigt at fastslå, således som den forelæggende ret har anført, at rechtbank van koophandel te Hasselt (handelsretten i Hasselt) i den foreliggende sag naturligvis har iværksat overførslen, der henhører under domstolenes kompetence, for at sikre opretholdelsen af hele eller en del af virksomheden Echo eller alle eller en del af denne virksomheds aktiviteter i overensstemmelse med WCO’s artikel 59, stk. 1, første afsnit.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Jeg konkluderer derfor, at en sådan procedure skal anses for at have som hovedformål at beskytte hele eller en del af den kriseramte virksomhed og følgelig ikke er omfattet af artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i punkt 44 og 50 i nærværende forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Proceduren for konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling skal foregå under tilsyn af en offentlig myndighed</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Hvad angår den tredje betingelse i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23 fremgår det af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at der ved afgørelsen om overførsel i overensstemmelse med WCO’s artikel 60 udpeges en retsbefuldmægtiget, som er ansvarlig for at tilrettelægge og gennemføre overførslen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>på vegne af skyldneren og for dennes regning<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. punkt 8 i nærværende forslag til afgørelse. Selv om denne retsbefuldmægtigede udpeges af retten, søger og indhenter vedkommende tilbud, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>idet der primært lægges vægt på videreførelsen af alle eller en del af virksomhedens aktiviteter under samtidig hensyntagen til kreditorernes rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> (WCO’s artikel 62, stk. 1). I tilfælde af flere sammenlignelige tilbud foretrækker den retsbefuldmægtigede det, der sikrer varig beskæftigelse ved en forhandlet social aftale (WCO’s artikel 62, stk. 2).</P></NOTE>. Under disse omstændigheder er jeg af den opfattelse, at en sådan kontrol af et mere begrænset omfang ikke kan opfylde den betingelse om en offentlig myndigheds kontrol, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850207">7.2.1985</DATE>, <NAME.CASE>Abels</NAME.CASE> (<NO.CASE>135/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:55">EU:C:1985:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes punkt 43 i nærværende forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Det følger af det ovenstående, at en retslig omstruktureringsprocedure ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, som den i hovedsagen omhandlede ikke opfylder alle de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, og at den beskyttelsesordning, der fremgår af dette direktivs artikel 3 og 4, følgelig ikke kan fraviges.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">D.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Erhververens mulighed for at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage i henhold til artikel 3 og 4 i direktiv 2001/23</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at erhververen i henhold til WCO’s artikel 61, stk. 4, kan vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage, forudsat at vedkommendes valg dels er nødvendigt af tekniske, økonomiske og organisatoriske årsager, dels foretages uden forbudt forskelsbehandling. På baggrund af denne bestemmelse opstår spørgsmålet om, hvorvidt artikel 3 og 4 i direktiv 2001/23 giver erhververen mulighed for, som det fremgår af WCO’s artikel 61, stk. 4, at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>For at besvare dette spørgsmål skal det indledningsvis påpeges, således som Domstolen gentagne gange har fastslået, at direktiv 2001/23 har til formål at sikre, at arbejdstagernes rettigheder varetages, når virksomheden skifter indehaver, idet arbejdstagerne kan forblive ansat i virksomheden under den nye indehaver på de vilkår, der er aftalt med overdrageren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081127">27.11.2008</DATE>, <NAME.CASE>Juuri</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-396/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:656">EU:C:2008:656</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Dette direktiv har til formål så vidt muligt at sikre, at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet fortsættes af erhververen uden ændringer for at forhindre, at arbejdstagere, der berøres af overførslen, stilles ringere alene på grund af overførslen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19871217">17.12.1987</DATE>, <NAME.CASE>Ny Mølle Kro</NAME.CASE> (<NO.CASE>287/86</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1987:573">EU:C:1987:573</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050526">26.5.2005</DATE>, <NAME.CASE>Celtec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-478/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:321">EU:C:2005:321</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180807">7.8.2018</DATE>, <NAME.CASE>Colino Sigüenza</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:646">EU:C:2018:646</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Da denne beskyttelse, som Domstolen allerede har fastslået, desuden er udtryk for en ufravigelig retsgrundsætning og som sådan er unddraget kontraktparternes dispositionsret, må direktivets regler, navnlig om beskyttelse af arbejdstagerne mod afskedigelse som følge af overførslen, betragtes som <HT TYPE="ITALIC">præceptive</HT> i den forstand, at de ikke kan fraviges til ugunst for arbejdstagerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880210">10.2.1988</DATE>, <NAME.CASE>Foreningen af Arbejdsledere i Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>324/86</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:72">EU:C:1988:72</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>): <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>Heraf følger, at arbejdstagerne ikke kan give afkald på de rettigheder, direktivet giver dem, og at rettighederne ikke kan indskrænkes, heller ikke med arbejdstagernes samtykke<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> (præmis 15). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19961114">14.11.1996</DATE>, <NAME.CASE>Rotsart de Hertaing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-305/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:435">EU:C:1996:435</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19980312">12.3.1998</DATE>, <NAME.CASE>Dethier Équipement</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:99">EU:C:1998:99</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Det skal imidlertid ligeledes påpeges, således som det fremgår af selve ordlyden af artikel 3, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2001/23, at den beskyttelse, som dette direktiv har til formål at garantere, alene er knyttet til arbejdstagere, som har en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod <HT TYPE="ITALIC">på tidspunktet for overførslen</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180807">7.8.2018</DATE>, <NAME.CASE>Colino Sigüenza</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:646">EU:C:2018:646</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>[kan] [direktiv 2001/23] [derfor] kun påberåbes af arbejdstagere, hvis arbejdskontrakt eller arbejdsforhold består på overførselstidspunktet. Spørgsmålet om, hvorvidt der består en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold på dette tidspunkt, skal bedømmes efter national ret, dog således at de præceptive regler i dette direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod afskedigelse som følge af overførslen skal overholdes<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880615">15.6.1988</DATE>, <NAME.CASE>Bork International m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>101/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:308">EU:C:1988:308</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180807">7.8.2018</DATE>, <NAME.CASE>Colino Sigüenza</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:646">EU:C:2018:646</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har den forelæggende ret anført dels, at overførslen fandt sted den <DATE ISO="20130422">22. april 2013</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Ifølge den forelæggende ret gælder den omstændighed, at overførselstidspunktet i overførselsoverenskomsten er anført som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>to arbejdsdage efter datoen for bemyndigelsesdommen<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, kun mellem de kontraherende parter og kan ikke gøres gældende over for tredjemand, som ikke var part i overenskomsten, som det er tilfældet for Christa Plessers. Den forelæggende ret har tilføjet, at de retsbefuldmægtigede i deres skrivelse af <DATE ISO="20130424">24.4.2013</DATE> til Christa Plessers ligeledes bekræftede, at Echo havde indstillet sin virksomhed fra den <DATE ISO="20130422">22.4.2013</DATE>. Jf. i denne henseende punkt 15 i nærværende forslag til afgørelse.</P></NOTE>, dels, at Christa Plessers’ arbejdskontrakt ophørte den <DATE ISO="20130424">24. april 2013</DATE>. Denne ret har fremhævet, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>der ikke kan være den mindste tvivl om, at Christa Plessers på tidspunktet for overførslen (<DATE ISO="20130422">22.4.2013</DATE>) var tilknyttet [den overdragende virksomhed (Echo)] ved en arbejdskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>. Den har<?PAGE NO="15"?> ligeledes præciseret, at de retsbefuldmægtigede ophævede Christa Plessers’ arbejdskontrakt den <DATE ISO="20130424">24. april 2013</DATE>. Følgelig må Christa Plessers betragtes som ansat hos overdrageren på tidspunktet for overførslen, hvilket bl.a. bevirker, at den overdragende arbejdsgivers (Echo) forpligtelser over for hende i medfør af artikel 3 i direktiv 2001/23 uden videre overgår til erhververen (Prefaco)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Det skal erindres, at det tilkommer den forelæggende ret at foretage den vurdering af de faktiske omstændigheder, som er nødvendig for at kunne afgøre, om direktiv 2001/23 finder anvendelse, under hensyntagen til de fortolkningselementer, Domstolen har angivet. Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880615">15.6.1988</DATE>, <NAME.CASE>Bork International m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>101/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:308">EU:C:1988:308</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>For så vidt angår den beskyttelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23, fremgår det af denne bestemmelse dels, at overførsel af en virksomhed eller bedrift ikke i sig selv giver overdrageren eller erhververen nogen begrundelse for at foretage afskedigelser, dels, at den nævnte bestemmelse ikke er til hinder for, at der kan ske afskedigelser af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081016">16.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kirtruna og Vigano</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-313/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:574">EU:C:2008:574</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det fremgår af Domstolens praksis, at den omstændighed, at en virksomhed erklæres for kriseramt, ikke nødvendigvis og konsekvent medfører beskæftigelsesmæssige ændringer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23. Afgørelser om, at der foreligger en virksomhedskrise, kan derfor ikke nødvendigvis og konsekvent have karakter af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer som omhandlet i den pågældende bestemmelse. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090611">11.6.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Italien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-561/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:363">EU:C:2009:363</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det anføres, som Domstolen allerede har fastslået, at det for at kunne afgøre, om afskedigelsen – i strid med direktivets artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23 – alene var begrundet i overførslen, må tages i betragtning, under hvilke <HT TYPE="ITALIC">objektive omstændigheder</HT> afskedigelsen er sket<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19880615">15.6.1988</DATE>, <NAME.CASE>Bork International m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>101/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:308">EU:C:1988:308</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180807">7.8.2018</DATE>, <NAME.CASE>Colino Sigüenza</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-472/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:646">EU:C:2018:646</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I et tilfælde som i den foreliggende sag fremgår det således af punkt 15 og 73 i nærværende forslag til afgørelse, at den omhandlede afskedigelse trådte i kraft to dage efter overførselstidspunktet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af Domstolens praksis, at det ikke er tilstrækkeligt at påvise, at ophævelsen af arbejdskontrakten skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske forhold. Det skal ligeledes bevises, at disse forhold ikke følger direkte af virksomhedsoverførslen i strid med artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23. Det skal med andre ord bevises, at den omhandlede afskedigelse skyldtes supplerende <HT TYPE="ITALIC">omstændigheder</HT>, der kom oven i overførslen. Det er derfor disse <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>supplerende omstændigheder<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, der kan kvalificeres som økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager som omhandlet i artikel 4, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081016">16.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Kirtruna og Vigano</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-313/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:574">EU:C:2008:574</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I denne dom fastslog Domstolen, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/23 ved overførsel af en virksomhed ikke kræver, at en lejekontrakt om erhvervslokaler, der er indgået af overdrageren af virksomheden med en tredjemand, skal opretholdes, selv om opsigelsen af kontrakten risikerer at medføre ophævelse af de arbejdskontrakter, der er overført til erhververen. Desuden har Domstolen fastslået, at i tilfælde af afskedigelse på grund af supplerende omstændigheder, såsom manglende enighed mellem erhververen og udlejeren om en ny lejekontrakt, umuligheden af at finde et andet erhvervslejemål eller umuligheden af at overføre personalet til andre forretninger, kan disse kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>I henhold til WCO’s artikel 61, stk. 4, tilkommer det derimod erhververen alene at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage, selv om dette valg skal foretages af tekniske, økonomiske og organisatoriske årsager. En forhåndsbegrænsning af omfanget af denne valgfrihed synes ikke at være påkrævet i henhold til den nationale lovgivning. Som Kommissionen imidlertid med rette har anført, tilkommer det de nationale retsinstanser at garantere den effektive virkning af direktiv 2001/23. Det følger heraf, at den nationale ret selv bør være i stand til at vurdere nødvendigheden af afskedigelser af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, hvilket ikke synes at være tilfældet i den foreliggende sag. Dette ville udelukkende være muligt for retten, hvis den af alle parter, der var berørt af virksomhedsoverførslen, var blevet grundigt informeret om begrundelserne. Viljen alene til at nedsætte omkostningerne ved en virksomhedsovertagelse eller<?PAGE NO="16"?> forebygge eller begrænse finansielle problemer kan derfor ikke accepteres som begrundelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Ifølge generaladvokat Van Gerven er der ingen grund til at antage, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>det efter direktivet er muligt at foretage en hvilken som helst afskedigelse af økonomiske, tekniske eller organisatoriske grunde. For direktivet indeholder et udtrykkeligt forbud mod sådanne afskedigelser, når der er tale om afskedigelser som følge af virksomhedens overførsel. Kun såfremt afskedigelserne under alle omstændigheder skulle ske, og f.eks. allerede var besluttet, før der var tale om en eller anden form for overførsel af virksomheden, vil de kunne være omfattet af omtalte undtagelsesbestemmelse. Afskedigelse af en del af arbejdstagerne som følge af virksomhedens overførsel kan derfor ikke støttes på direktivets artikel 4<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> (generaladvokat Van Gervens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>d’Urso m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-362/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:228">EU:C:1991:228</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. fodnote 65.</P></NOTE>. At gøre det muligt for erhververen at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage, ville tømme artikel 3 og 4 i direktiv 2001/23 for deres indhold. De procedurer, som ikke henhører under dette direktivs beskyttelsesordning, er nemlig konkurs- eller insolvensprocedurer, der har til formål at realisere overdragerens aktiver, og som principielt henhører under direktiv 2008/94. Når formålet med den omhandlede procedure er en fortsættelse af virksomheden, er denne procedure derimod ikke omfattet af undtagelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23, og følgelig er erhververens mulighed for at vælge arbejdstagere i strid med direktivets artikel 3 og 4 og således med dets effektive virkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Følgelig er jeg af den opfattelse, at direktiv 2001/23, og navnlig artikel 3 og 4, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i tilfælde af overdragelse af en virksomhed som led i en retslig omstrukturering ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, når den anvendes til at bevare hele eller en del af den overdragende virksomhed eller alle eller en del af dens aktiviteter, giver erhververen ret til at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at svare arbeidshof te Antwerpen (appeldomstolen i arbejdsretlige sager i Antwerpen, Belgien) på følgende måde:</TXT><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af <DATE ISO="20010312">12. marts 2001</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at en retslig omstrukturering ved overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, som den i hovedsagen omhandlede ikke opfylder alle de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og at den beskyttelsesordning, der er fastsat i dette direktivs artikel 3 og 4, således ikke kan fraviges.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Direktiv 2001/23, og navnlig artikel 3 og 4, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der i tilfælde af overdragelse af en virksomhed som led i en retslig omstrukturering ved en overførsel, der henhører under domstolenes kompetence, når denne finder anvendelse med henblik på fortsættelse af hele eller en del af den overdragende virksomhed eller alle eller en del af dens aktiviteter, giver erhververen ret til at vælge, hvilke arbejdstagere vedkommende ønsker at overtage.<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>