(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 9. oktober 2024 forelagde Polen sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Polens begrundelser.

(6)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 21. juni 2024 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Polen en referencekurs (5). Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 9. oktober 2024 (6). Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Polen, som er baseret på Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, og tager udgangspunkt i en fireårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,5 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Polen den 21. juni 2024

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Polen og Kommissionen en teknisk dialog mellem juli og oktober 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Polens påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor (især potentiel produktion, renter, BNP-deflator og finanspolitiske multiplikatorer) såvel som fravigelsen af sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Ifølge de oplysninger, Polen har givet i planen, er der ikke gennemført en høring af de relevante nationale interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter) forud for forelæggelsen, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, hvilket imidlertid er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Samtidig indledte Polen i september 2024, ifølge de oplysninger Polen har givet i planen, en drøftelse om de foreslåede reformer og investeringer med repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter inden for rammen af den nationale gruppe vedrørende det europæiske semester.

(9)

Den 26. juli 2024 fastslog Rådet, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet (7). Nærværende henstilling falder sammen med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Polen til ophør (8). Den samtidige vedtagelse af de to henstillinger er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring og sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.

(10)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Polen som led i det europæiske semester (9).

(11)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(12)

Den økonomiske aktivitet i Polen steg med 0,1 % i 2023 på grund af positiv nettoeksport og kraftigt stigende investeringer, mens lagerbeholdninger og husholdningernes konsum bidrog negativt. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 3,0 % i 2024 med udgangspunkt i et robust privat og offentligt forbrug samt et positivt bidrag fra investeringer. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 3,6 % drevet af fortsat stærkt forbrug og accelererende investeringer. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 3,1 % med positive bidrag fra privat og offentligt forbrug samt investeringer. Væksten i potentielt BNP i Polen forventes i prognoseperioden (2024-2026) at stige med lidt under 3 %, hvilket er svagere end i de foregående år som følge af et lavere arbejdskraftsbidrag. Arbejdsløsheden lå på 2,8 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 2,9 % i 2024, 2,8 % i 2025 og 2,7 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 9,5 % i 2023 til 3,9 % i 2024 og ligge på 4,6 % i 2025 og 3,0 % i 2026.

(13)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Polens offentlige underskud i 2023 5,3 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 5,8 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 5,6 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 5,3 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Polens budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i september. Den offentlige gæld udgjorde 49,7 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 54,7 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige til 58,9 % af BNP ved udgangen af 2025 og 62,4 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(14)

Polens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(15)

Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(16)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,5 % i perioden 2025-2028. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2028), svarer stort set til (10) den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i henhold til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil stige fra 3,2 % i 2024 til 3,3 % i 2025 for derefter at falde til 1,6 % i 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at stige fra 3,6 % i 2024 til 5,0 % i 2025 for derefter at falde gradvist til 4,7 % i 2026, 4,3 % i 2027 og 4,0 % i 2028.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Polens plan

(17)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen stige fra 54,6 % af BNP i 2024 til 61,3 % i 2027 og falde til 61,2 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) fortsat gradvist at falde for ifølge planen at nå 52,8 % af BNP i 2038. Ifølge planen vil den offentlige gæld således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. Dette er troværdigt ud fra planens antagelser, da gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2038 ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Polens plan

(18)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud gradvist falde fra 5,7 % af BNP i 2024 til 2,9 % af BNP i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(19)

Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – er især koncentreret i slutningen af perioden fra 2025 til 2026-2028 sammenlignet med den lineære kurs, der kræves efter artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge planen er denne fravigelse af sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse berettiget i henhold til overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2024/1263 på grund af de højere udgifter, der finansieres med lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og samfinansiering med EU-midler i 2025 (anslået til at stige med henholdsvis 0,16 % og 0,03 % af BNP), samt stigningen i forsvarsinvesteringerne i 2025 (forventes at stige med 0,25 % af BNP). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), og overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Polens plan

(20)

Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, hvor den planlagte stigning i forsvarsinvesteringerne betragtes som en relevant faktor).

(21)

Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder ikke for Polen, da underskuddet efter planen først vil blive bragt ned under 3 % af BNP i det sidste år af tilpasningsperioden.

(22)

Ifølge planen vil den offentlige gæld ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i 2026-2028. Eftersom det offentlige underskud ifølge planen vil falde ned under 3 % af BNP i 2028, hvilket vil føre til en ophævelse af afgørelsen om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud året efter afslutningen af tilpasningsperioden, finder sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed dog ikke anvendelse i den periode, som planen dækker.

(23)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Polen den 21. juni 2024. Navnlig lægger planen andre antagelser til grund for ni variabler, nemlig udgangspunktet (offentlig saldo i 2024), vækst i potentielt BNP, BNP-deflator i 2024 og 2025, realvækst i BNP i 2024 og 2025, renter, gældsstruktur, finanspolitisk multiplikator og stock-flow-justeringer, og den indeholder en udskudt tilpasningsprofil. Disse forskelle vurderes nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver forskel i antagelserne.

Alt i alt neutraliserer virkningen af de behørigt begrundede antagelser virkningen af budgetstillingens forværrede udgangsposition på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne. De øvrige forskelle i antagelser har, selv om de ikke altid er i overensstemmelse med den fælles ramme for gældsholdbarhedsanalyse, ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

(24)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifter blive indfriet ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og diskretionære indtægtsstigninger. Den planlagte finanspolitiske konsolidering i 2025 er baseret på de planlagte indtægter og udgifter i udkastet til budgetplan for 2025. Den omfatter de finanspolitiske virkninger af faste tærskler for personskatter, stigninger i punktafgifter, fjernelse af den lavere momssats på fødevarer, tilbagetrækning af energistøtteforanstaltninger, der blev forlænget indtil udgangen af 2024, og fastfrysning af den nominelle værdi af visse sociale ydelser (herunder programmerne »familie 800 plus« og »aktive forældre«). I de næste tre år af planen skal den finanspolitiske konsolidering gennemføres ved hjælp af foranstaltninger på både indtægts- og udgiftssiden med omtrent lige store bidrag fra hver side. I 2026-2028 omfatter de vigtigste indtægtsforanstaltninger en fortsættelse af fastfrysningen af de nominelle tærskler for personlig indkomstskat og en forhøjelse af punktafgifterne på alkohol og tobak. På udgiftssiden er de vigtigste foranstaltninger at begrænse den nominelle vækst i det offentlige forbrug i produktionen og i sociale sikringsydelser ekskl. pensioner. Specifikationen af de politiske foranstaltninger, der skal gennemføres, skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af den vejledende finanspolitiske strategi i planen, som er relateret til de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for planen, og de øgede forsvarsudgifter, der kunne medføre begrænsninger med hensyn til andre nettoudgiftsposter. Det budget for 2025, som regeringen forelagde det nationale parlament i september 2024, indeholder en specifikation af de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnet vedrørende nettoudgifterne i 2025.

(25)

I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer med henblik på at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og håndtere EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 14 reformer og investeringer, der håndterer EU's fælles prioriteter, hvoraf 11 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og seks med midler fra samhørighedsfondene.

(26)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen investeringer i højhastighedsinternet, robotisering og digitalisering af virksomheder, digital omstilling af virksomheder gennem anvendelse af cloud computing og reformer vedrørende grøn omstilling i byområder og kvaliteten af drikkevand samt investeringer i bæredygtig anvendelse af vandressourcer i landdistrikter. Disse foranstaltninger har til formål at imødegå de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, navnlig dem, der vedrører digitalisering af virksomheder (henstillet i 2024 og 2022), innovation (2022 og 2019) samt vandressourcer (2024).

(27)

Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen en reform, der forventes at fremme innovation og konkurrenceevne i økonomien gennem øget beskyttelse af industriel ejendomsret, foranstaltninger, der forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige udbud, samt en reform af langtidsplejesystemet. Disse foranstaltninger har til formål at imødegå de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, navnlig dem, der vedrører langtidspleje (henstillet i 2024, 2022 og 2019) og offentlige udbud (2024).

(28)

Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed, indeholder planen en reform af vindenergi samt investeringer i havvindmølleparker, energilagringssystemer, brintteknologier, energiinfrastruktur samt foranstaltninger til støtte for energieffektivitet og vedvarende energi. Disse foranstaltninger har til formål at imødegå de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, navnlig dem, der vedrører fjernvarme (henstillet i 2024), vedvarende energi og energieffektivitet (2023 og 2022) samt energiinfrastruktur (2019).

(29)

Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapacitet, indeholder planen oplysninger om investeringer i styrkelse af Polens forsvarskapacitet, som fremlægges i EU- og NATO-sammenhæng. Forsvarsudgifterne forventes at stige fra 2,6 % af BNP i 2024 til 2,8 % af BNP i 2025, herunder en stigning på 0,25 procentpoint i forsvarsinvesteringer (fra henholdsvis 0,7 % af BNP til 0,9 % af BNP). I de følgende år af tilpasningsperioden forventes forsvarsudgifterne at beløbe sig til mindst 3 % af BNP (nominelt) som krævet i den nationale lovgivning.

(30)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Polens genopretnings- og resiliensplan. Flertallet af foranstaltningerne i planen finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. De foranstaltninger, der ikke vedrører genopretnings- og resiliensplanen, omfatter beskyttelse af industriel ejendomsret, forbedring af offentlige udbud og drikkevand. Fem foranstaltninger modtager desuden finansiering fra fondene under samhørighedspolitikken, og én foranstaltning modtager desuden finansiering gennem den fælles landbrugspolitik.

(31)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Polen i relation til EU's fælles prioriteter. Hvad angår en retfærdig grøn og digital omstilling samt energisikkerhed, henviser planen til konklusionerne i rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne (11), hvori behovet for investeringer med henblik på at sænke energipriserne understreges, herunder gennem investeringer via genopretnings- og resiliensplanen i produktion og lagring af vedvarende brint og opførelse af vindmølleparker, samt behovet for at forbedre digitale færdigheder og adgangen til højhastighedsinternet. Hvad angår social og økonomisk modstandsdygtighed, understreger planen behovet for at opnå større økonomisk uafhængighed, herunder ved at sikre forsyningskæderne for vigtige kritiske råstoffer og halvledere. I planen anføres også, at en gennemgang af reformer og investeringer for visse offentlige politikker, herunder energi-, sundheds-, social- og uddannelsespolitikken, er i gang, hvilket begrænser mulighederne for en mere præcis vurdering af investeringsbehovene frem til 2028. Hvad angår opbygningen af forsvarskapaciteter, omfatter planen øgede forsvarsudgifter ud over 2 % af BNP i overensstemmelse med NATO's forpligtelser. Planen henviser også til de skiftende eksterne forhold, herunder Ruslands angrebskrig, og EU's nye strategiske prioriteter og deraf følgende investeringsbehov.

(32)

Overordnet set finder Kommissionen, at Polens plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(33)

Rådet ser med tilfredshed på Polens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(34)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(35)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet ser med tilfredshed på, at relevante interessenter blev inddraget på nationalt plan forud for indgivelsen af planen. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne. Rådet noterer sig navnlig, at det forværrede sikkerhedsmiljø som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine påvirker økonomien med konsekvenser for de offentlige finanser i Polen.

(36)

Rådet forventer, at Polen er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(37)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(38)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(39)

Rådet ser frem til Polens årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester.

(40)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Polen om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

1.