EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.12.2025
COM(2025) 768 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Et årti med programmet Et Kreativt Europa
{SWD(2025) 418 final}
1.Indledning
Et Kreativt Europa er Den Europæiske Unions program til støtte for kultursektoren, den kreative sektor og den audiovisuelle sektor. Denne rapport indeholder en præsentation af de vigtigste resultater af den endelige evaluering af programmet Et Kreativt Europa for 2014-2020 (i det følgende benævnt "KE1") og midtvejsevalueringen af programmet Et Kreativt Europa for 2021-2027 (i det følgende benævnt "KE2") i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de to retsakter 1 . Aktionerne i begge programperioder er organiseret i tre programområder for at imødekomme specifikke behov: programområdet medier (audiovisuelle medier og videospil), programområdet Kultur (alle andre kulturelle og kreative sektorer) og det tværsektorielle programområde (herunder nyhedsmedier).
Den Europæiske Unions rolle på kulturområdet er underlagt nærhedsprincippet, jf. artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) 2 , mens EU's rolle på medieområdet endvidere er underlagt bestemmelserne om det indre marked (artikel 26) og konkurrenceevne (artikel 173) i TEUF. Denne ramme er grundlaget for de to mål for programmet Et Kreativt Europa: at bevare, udvikle og fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og at øge konkurrenceevnen og det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative sektorer (i det følgende benævnt "KKS"), navnlig i den audiovisuelle sektor.
KE2 bygger videre på styrkerne ved KE1 og introducerer samtidig innovationer. Disse var hovedsagelig en reaktion på den digitale omstilling, som udgør et paradigmeskift. I anerkendelse af betydningen af KKS 3 og omfanget af de udfordringer, de står over for, blev programmet tildelt et budget på 2,44 mia. EUR for finansieringsperioden 2021-2027, hvilket svarer til en stigning på 66 % i forhold til den foregående finansieringsperiode. Fordelingen af budgettet på de tre programområder forblev forholdsvis stabil i begge finansieringsperioder: 56-58 % til medieområdet, 31-33 % til kulturområdet og 13-9 % til det tværsektorielle område. Budgettet er blevet gennemført fuldt ud i begge programmeringsperioder, herunder under covid-19-pandemien, hvor mange steder blev lukket ned.
Budgettet for Et Kreativt Europa er meget begrænset og svarer til 0,2 % af det nuværende EU-budget, mens medlemsstaterne er den primære kilde til offentlig finansiering. Et Kreativt Europa er imidlertid rettet mod aktiviteter, hvor EU's indsats kan tilføre merværdi i forhold til medlemsstaternes foranstaltninger alene. Programmet tager navnlig fat i fragmenteringen af kultursektoren, den kreative sektor og mediesektoren langs nationale og sproglige grænser. Det er endvidere utilstrækkeligt med finansiering på nationalt plan alene for at kunne støtte den overordnede konkurrenceevne og mangfoldighed i EU's medie-, audiovisuelle og andre kulturelle og kreative sektorer. Et Kreativt Europa støtter navnlig tværnationalt samarbejde og udbredelse af indhold i hele EU gennem paneuropæiske aktiviteter såsom samarbejder, samproduktioner og netværk og udnytter dermed værdien af nationale kulturelle aktiver på tværs af nationale grænser. Denne tilgang fremmer også den lige adgang til medier og kulturelt indhold for personer, der bor i EU.
Den brede deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt lande under den europæiske naboskabspolitik udgør et værdifuldt aktiv for programmet og styrker dets relevans og udbredelse. Programmet bidrager til EU's indsats for kulturelt diplomati ved at skabe håndgribelige forbindelser med disse lande. For lande på vej mod EU-tiltrædelse er deres deltagelse i Et Kreativt Europa et positivt aspekt i lyset af kapitel 26 i gældende fællesskabsret om uddannelse, kultur og medier. For så vidt angår den audiovisuelle sektor, er tredjelandes tilpasning til direktivet om audiovisuelle medietjenester en forhåndsbetingelse for deltagelsen i Mediaprogrammet og de tværsektorielle programområder og fungerer således som et incitament til at fremskynde lovgivningsmæssig konvergens.
2.Resultater og udfordringer
Programområdet medier
Mediaprogrammet har med succes bidraget til at beskytte den kulturelle mangfoldighed og styrke konkurrenceevnen. Gennem tre årtier har Mediaprogrammets kerneopgave været klar: at bringe europæiske film og serier af høj kvalitet ud til folk i hele Europa. Aktionerne under Mediaprogrammet er således integreret i hele den audiovisuelle industris værdikæde og bidrager til at opbygge et modstandsdygtigt og europæisk økosystem. Dette er så meget desto vigtigere i betragtning af den hårde konkurrence, som EU's audiovisuelle sektor står over for fra globale aktører, herunder ikke blot store Hollywood-studier, men i stigende grad også de største teknologivirksomheder i verden.
Mediaprogrammet har navnlig styrket den grænseoverskridende udbredelse af europæiske film og serier i en sektor, der er betydeligt fragmenteret langs nationale grænser. Evalueringen viste, at EU-film og -serier, der modtog støtte inden for rammerne af Mediaprogrammet 4 , i gennemsnit kunne ses af tv-, biograf- og video on demand-publikum i henholdsvis 9,5, 6,6 og 3,2 flere EU-lande sammenlignet med tilsvarende EU-værker, der ikke modtog Media-støtte. Det anslås, at EU-film og -serier, der modtog Media-støtte, alene under det tidligere program tiltrak mindst 241 millioner flere biografgængere i EU-lande uden for deres hjemland sammenlignet med film og serier, der ikke modtog Media-støtte.
Mediaprogrammets støtte til europæiske biografer er endnu et succesfuldt initiativ til fremme af den tværnationale udbredelse af europæiske film og serier. Mellem 2014 og 2023 øgede Europa Cinemas-netværket sin geografiske dækning med 32 % og kunne tælle over 750 kommuner. Næsten 40 % af alle billetter solgte netværket i 2023 til ikkenationale europæiske film i EU, hvilket viser en betydelig EU-merværdi.
Media-finansieringen har også styrket produktionen og den endelige udgivelse af audiovisuelle værker af høj kvalitet. Den har navnlig støttet film og tv-serier i deres afgørende udviklingsfase. Andelen af støttede titler, der i sidste ende udgives, anslås til 29 % af alle film og serier, der har modtaget støtte til udvikling i evalueringsperioden, hvilket tilsyneladende ligger over markedsgennemsnittet. Dette tyder på finansieringens positive effekt. En tredjedel af de videospil, der blev udviklet med hjælp fra Media-finansiering, blev i sidste ende kommercialiseret, hvilket er et tegn på succes i en yderst konkurrencedygtig og dynamisk sektor.
Mediaprogrammet har fokuseret på europæiske grænseoverskridende samproduktioner for at opnå større gennemslagskraft på europæisk plan – både i udviklingsfasen og i produktionen af programmer til tv og video-on-demand. Sådanne samproduktioner styrker konkurrenceevnen ved at øge det udenlandske publikum, tiltrække nye finansieringskilder og dele knowhow. Andelen af støttede grænseoverskridende europæiske samproduktioner er steget markant fra 36 % under KE1 til 84 % under KE2 (2021-2023), hvilket er væsentligt højere end det anslåede markedsgennemsnit for EU-værker, der ikke støttes af Mediaprogrammet (13,7 %).
Desuden har Media-støttede film, serier og spil konsekvent været genstand for kritikerros og anerkendelse. I perioden 2014-2023 modtog de støttede værker omkring 1 200 nomineringer og 500 priser fra prestigefyldte internationale festivaler og prisuddelingsorganer. De støttede værker har eksempelvis modtaget 127 priser i Cannes, 86 priser på Berlinalen og 73 priser ved European Film Awards. Dette afspejler den høje kulturelle værdi og internationale status for de europæiske værker, der støttes inden for rammerne af Mediaprogrammet.
Den kulturelle mangfoldighed er blevet styrket gennem foranstaltninger, der retter sig mod lande med lavere audiovisuel kapacitet, navnlig ved at fremme samarbejde. Andelen af støttede værker, der omfatter samarbejde mellem lande med lav kapacitet og lande med høj kapacitet, er steget fra mindre end 5 % under KE1 til omkring 30 % under KE2 (2021-2023). Andelen af støttede værker på mindre udbredte sprog steg også fra 25 % under KE1 til 32 % under KE2 (2021-2023). Selv om der er gjort fremskridt med at udvide deltagelsen af alle medlemsstater, er støtten stadig koncentreret om et begrænset antal modtagerlande.
Mere generelt har Mediaprogrammet også mobiliseret egenkapitalinvesteringer ved at yde blandet støtte til MediaInvest, som blev indført fra 2021 under InvestEU. Denne nye egenkapitalinvesteringsplatform er målrettet europæiske audiovisuelle og spilprojekter. Formålet med MediaInvest er at stimulere flere private investeringer og dermed styrke konkurrenceevnen. Målet er mellem 2022 og 2027 at mobilisere op til 400 mio. EUR i egenkapitalinvesteringer. Der er allerede indgået fire investeringsaftaler under MediaInvest, og ordningen er godt på vej til at nå sit mål. Dette er også et effektivt supplement til lånegarantier (se nedenfor under vurderingen af de tværsektorielle aktioner).
Samlet set har Mediaprogrammet bidraget til at skabe et europæisk økosystem og supplerer medlemsstaternes politikker, som har et nationalt fokus. Denne virkning kan imidlertid ikke i sig selv modvirke de stærke markedskræfter, som ændrer sektoren og opstår som følge af ændret forbrugeradfærd og teknologiske fremskridt.
Programområdet Kultur
Programområdet Kultur har konstant fungeret som et redskab til at styrke KKS-organisationer i hele Europa til at samarbejde på tværs af nationale grænser på en måde og inden for emner, der ikke er dækket af national finansiering. I sektorer, der står over for udfordringer såsom markedsfragmentering og sproglig fragmentering, digital omstilling, en høj andel af meget små organisationer, begrænset mobilitet og usikre ansættelsesforhold, udgør programområdet Kultur en platform for grænseoverskridende samarbejde, der gør det muligt for aktører at deltage i fælles udvikling og udvekslinger, som generelt ikke støttes i dette omfang på nationalt plan. Desuden støtter programområdet EU's indsats gennem sine tværgående elementer for social inklusion og ligestilling mellem kønnene, bæredygtighed og bidrager til EU's diplomatiske bestræbelser på kulturområdet.
Inden for rammerne af KE1 blev der på dette programområde faciliteret over 1 200 tværnationale projekter, hvilket har mundet ud i over 7 500 kulturelle aktiviteter, der har støttet mere end 22 000 fagfolk i at internationalisere deres karrierer og opnå erfaring i andre lande. Inden for rammerne af KE2 støttede programområdet kultur fra 2021 til 2023 630 projekter og kanaliserede 294 mio. EUR ud til over 2 000 organisationer i 39 lande. Området faciliterede oversættelsen af mere end 1 500 bøger til styrkelse af den sproglige mangfoldighed og adgangen til litteratur fra mindre udbredte sprog. Culture Moves Europe gav over 3 800 nye kunstnere adgang til mobilitet og eksponering, hvilket gjorde det muligt for dem at opbygge nye (ofte) bæredygtige internationale partnerskaber. Derudover har programområdet støttet initiativer såsom netværk af kulturelle organisationer, platforme til støtte for unge kunstneriske talenter, orkestre og kulturpriser.
Gennem udvikling af færdigheder hos KKS-fagfolk samt dokumentation for, at otte ud af ti samarbejder fortsatte efter afslutningen af et projekt, bidrager programområdet til at udvikle varige partnerskaber og et europæisk kulturelt rum.
Programområdets relevans blev særlig tydelig under de kriser, der prægede perioden 2014-2023. Covid-19 udgjorde en eksistentiel trussel mod KKS, men programmet reagerede fleksibelt ved at udforme innovative instrumenter såsom Culture Unite eller ved at tilpasse sin finansielle støtte for at hjælpe KKS. På samme måde blev der under programområdet som reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine udviklet en indkaldelse på 5 mio. EUR til støtte for ukrainske KKS.
Det skal dog bemærkes, at nogle sektorer såsom mode og design stadig ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i programområdets horisontale aktioner.
Programmet bygger på princippet om ekspertise uden en på forhånd fastsat budgetramme pr. deltagerland. Midlerne tildeles på grundlag af projekternes kvalitet og ikke afhængigt af organisationernes oprindelsesland. Der er således flere faktorer, der påvirker tildelingen af midler gennem tilskud. F.eks. modtager lande med stærkt etablerede kulturelle og kreative sektorer, og/eller som fungerer som regionale knudepunkter, en større andel af midlerne (f.eks. Frankrig, Italien, Tyskland og Belgien). Under KE2 er nogle lande som Kroatien, Slovenien og Serbien imidlertid begyndt at spille en mere fremtrædende rolle i programmet. Der er dog stadig behov for en vis indsats for at nå ud til lande, der ikke i tilstrækkelig grad deltager i Et Kreativt Europa.
Der forekommer en vedvarende kløft mellem efterspørgsel og tilgængelig finansiering 5 . For at afhjælpe dette er der i de seneste år foretaget justeringer for at øge tilgængeligheden og sikre en balance i finansieringen på tværs af projekternes omfang. Dette er sket ved at begrænse antallet af projekter, som den samme organisation kan deltage i under samme indkaldelse, samt ved at offentliggøre store samarbejdsprojekter hvert andet år i stedet for hvert år.
Det tværsektorielle programområde
I 2021 blev der introduceret en støtte til nyhedsmedier, og der er finansieret projekter af høj kvalitet for at imødegå centrale strukturelle og teknologiske ændringer samt fremme mediernes uafhængighed samt mediepluralisme og mediekendskab. Indtægterne inden for nyhedsmedier falder markant, da reklamerne er flyttet til globale onlineplatforme, mens Media Pluralism Monitor 6 viser risici med hensyn til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed på tværs af medlemsstaterne. Kun få medlemsstater afsætter betydelige finansielle ressourcer til at støtte journalisters sikkerhed eller medievirksomheders modstandsdygtighed og innovation.
Creative Innovation Lab har ydet startfinansiering til samarbejdet mellem audiovisuelle og andre kulturelle og kreative sektorer. Efter indledende vanskeligheder med at tiltrække relevante forslag har samarbejdet gradvist tilført merværdi ved at finansiere tværfaglige projekter, der tackler fælles udfordringer, navnlig ved at nå ud til et bredere publikum og skabe indtægter ved at udnytte digitale applikationer såsom kunstig intelligens og blockchain. På trods af dette er innovation fortsat en stor udfordring for EU's KKS. Kun 30 % af EU's KKS-virksomheder har vedtaget en strategi for digital omstilling, og investeringer i kunstig intelligens udgør mindre end 1 % af deres samlede investeringer. Evalueringen påpegede også, at transmedia-udnyttelse af den samme intellektuelle ejendomsret har en positiv indvirkning på de omfattede værkers popularitet og på konkurrenceevnen. I den forbindelse er synergierne mellem den audiovisuelle sektor og andre ophavsretsintensive mediesektorer (musik og forlagsvirksomhed) mere udtalte. De står til en vis grad over for fælles udfordringer og muligheder med hensyn til konkurrenceevne og digital omstilling på et tidspunkt, hvor store platforme uden for EU har øget kontrollen over, hvilket indhold folk bruger deres tid på.
Hvad angår finansielle instrumenter ydede den første Garantifacilitet for kulturelle og kreative sektorer et meget effektivt bidrag. Gennem et effektivt samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond blev der udviklet en stærk markedsreaktion i sektorer, der tidligere blev opfattet som højrisikosektorer på grund af virksomhedernes immaterielle aktiver, likviditetsproblemer og mangel på pålidelige økonomiske data. Der blev mobiliseret over 1,8 mia. EUR i lån, hvilket langt oversteg det oprindelige mål på 600 mio. EUR. Det reducerede således kløften i lånefinansiering, der anslås til at ligge mellem 837 mio. EUR og 2,07 mia. EUR om året, med 15-30 %. Den audiovisuelle sektor og multimediesektoren tegnede sig for 44 % af lånene, men flere andre sektorer, herunder musik, scenekunst og videospil, fik også glæde af lånefinansieringen. Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer blev efterfølgende integreret i InvestEU fra 2021.
Kontorerne for Et Kreativt Europa i alle deltagende lande har spillet en afgørende rolle for at fremme programmet og støtte potentielle ansøgere, navnlig mikroorganisationer med begrænset kapacitet.
3.Administrativ effektivitet
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur, som gennemførte størstedelen af programmet Et Kreativt Europa, sørgede for en effektiv centraliseret gennemførelse af indkaldelser og tilskudsforvaltning. Samlet set lå administrationsomkostningerne som en andel af det samlede budget for det foregående program et godt stykke under de forventede benchmarks og er blevet yderligere reduceret under det nuværende program. De faldt fra 7,74 % af det samlede budget i 2014 til 6,74 % i 2023. Administrationsomkostningerne er steget mindre end driftsbudgettet, hvilket tyder på, at der er opnået effektivitetsbesparelser.
Der blev truffet en række foranstaltninger (faste beløb, højere medfinansieringslofter, flerårige aftaler) for at forenkle procedurerne og reducere ansøgningsbyrden for ansøgerne. Tilbagemeldinger fra støttemodtagerne tyder på, at den administrative byrde faldt under det nuværende program, idet andelen af deltagere fra KE1, der anså ansøgningsomkostningerne for at være høje, faldt fra 73 % til 66 % under KE2.
4.Et blik på fremtiden
Evalueringen har givet værdifulde erfaringer med hensyn til udformningen og gennemførelsen af EU-finansiering til kultur og medier fremover, og resultaterne heraf indgår i konsekvensanalysen af efterfølgerprogrammet til Et Kreativt Europa, nemlig AgoraEU.
Programområdet medier
Udbredelsen af europæiske film, serier, dokumentarfilm og andre audiovisuelle værker på tværs af nationale grænser bringer europæerne tættere sammen ved at dele stærke europæiske historier, samtidig med at det styrker europæiske virksomheder, der konkurrerer med globale medie- og teknologigiganter. Der er dog fortsat behov for en yderligere indsats for at tiltrække et bredere grænseoverskridende publikum på alle platforme, navnlig de yngre generationer. Desuden er der – på trods af betydelige fremskridt med at forbedre de lige vilkår mellem Mediaprogrammets lande – fortsat behov for en løbende indsats for at øge den geografiske og sproglige mangfoldighed og udbygge deltagelsen.
Programmet har udviklet sig gennem et skærpet fokus på innovation og grænseoverskridende samarbejde, herunder samproduktioner og paneuropæisk udbredelse. Denne tilpasningsevne er afgørende som en reaktion på markedstendenser og nye udfordringer såsom stigningen på streamingområdet. Da mediemarkederne er globale, innovative og dynamiske, vil det være vigtigt fortsat at overvåge tendenser for at styre Mediaprogrammet, så det holder trit med udviklingen. Hvad angår videospil, overstiger efterspørgslen efter støtte i denne dynamiske og hurtigt voksende sektor i høj grad de nuværende budgetrammer. Selv om der allerede er foretaget justeringer i flere Media-aktioner for at afspejle både dens økonomiske betydning og tiltrækningskraft blandt europæere i alle aldre, er der behov for yderligere overvejelser om, hvordan denne støtte bedst kan styrkes i fremtiden.
Kombinationen af tilskudsfinansiering og finansielle instrumenter har tjent branchen godt ved at imødekomme forskellige behov – fra adgang til startfinansiering og samfinansiering til overgangslån og egenkapital for ambitiøse paneuropæiske virksomheder.
IP-intensive indholdsindustrier står over for fælles udfordringer, f.eks. med hensyn til at tiltrække et bredere publikum i den digitale tidsalder og imødekomme ændrede forbrugerpræferencer (især når det gælder digitalt indfødte unge). Mediaprogrammets succes og erfaring med at nå ud til et bredere publikum på tværs af grænser gennem f.eks. samproduktioner og paneuropæisk udbredelse er meget relevant i denne sammenhæng.
I betragtning af udfordringernes omfang skal programmet ledsages af samarbejde med medlemsstaterne og hele den audiovisuelle industri for bedre at udnytte synergierne.
Programområdet Kultur
Under begge programperioder har programområdet kultur hjulpet KKS med at tackle centrale udfordringer såsom fragmenteringen af det europæiske marked langs de nationale og sproglige grænser og de forandringer, der følger af den dobbelte omstilling. I de seneste år er nogle behov dog blevet mere akutte, mens nye er opstået, f.eks. angrebet på den kunstneriske frihed eller fremkomsten af kunstig intelligens. Der er behov for at reagere bedre på disse behov i overensstemmelse med ambitionerne i det kommende Kulturkompas for Europa.
Efterspørgslen efter finansiering, som er op til fire gange større end det nuværende tilgængelige budget for samarbejdsprojekter, viser KKS' store efterspørgsel efter programområdet. Finansieringen er afgørende, for at programområdet fortsat kan hjælpe KKS med at udfolde deres fulde potentiale og positionere sig for fremtiden, samtidig med at adgangen til en mangfoldighed af kulturelt indhold udvides på tværs af grænser.
Programområdets sektorspecifikke tilgang tog fat på specifikke udfordringer i visse sektorer, mens den horisontale tilgang sikrer de kulturelle og kreative aktører en større fleksibilitet og et større råderum. Det er vigtigt at bevare en kombination af begge for at sikre, at programområdet bevarer et stærkt politisk fokus.
Der er behov for en yderligere indsats for at øge synligheden af programområdet Kultur inden for KKS samt i lande, der ikke deltager tilstrækkeligt på området. Udbredelsen kan yderligere forbedres ved at dele og målrette information om programområdet bedre til organisationer i sådanne sektorer og lande.
Der er behov for en regelmæssig gennemgang og tæt overvågning af de forenklingsforanstaltninger, der er indført i KE2. I den forbindelse bør programområdet Kultur fastholde sit fokus på at tackle tilgængelighedsudfordringer og fortsætte med at udvide sin rækkevidde til KKS-organisationer, der ikke har tidligere erfaring med at arbejde på EU-plan.
Der er også draget flere erfaringer med hensyn til regelmæssig overvågning, evaluering og datatilgængelighed. Kommissionen gennemfører konkrete foranstaltninger for at udvikle en mere systematisk tilgang til dataindsamlingen under dette programområde. Disse omfatter en grundig analyse af de data, der i øjeblikket er tilgængelige, med henblik på en bedre udnyttelse af dem uden at øge byrden for støttemodtagerne. Sideløbende hermed vil der blive gjort en indsats og afsat yderligere ressourcer til at videreudvikle interne rapporteringsværktøjer og indsamle data fra KKS-repræsentanter.
Det tværsektorielle programområde
Støtten til nyhedsmedier beløber sig kun til ca. 15 mio. EUR om året, men der er stor efterspørgsel efter støtten. Initiativet Journalism Partnerships er eksempelvis blevet overtegnet med 700 %. Fremadrettet vil støtte være afgørende, da udfordringerne i hele EU fortsat er blevet udbygget på områder som mediefrihed og -pluralisme, mediernes levedygtighed og desinformation, hvilket har en negativ indvirkning på samfundets modstandsdygtighed og den demokratiske deltagelse.
I forbindelse med fremtidige indkaldelser inden for rammerne af Creative Innovation Lab skal kriterierne fortsat finjusteres for at sikre, at de finansierede projekter reelt er innovative og bidrager til den langsigtede digitale omstilling af den audiovisuelle industri samt andre kulturelle og kreative industrier. Under Creative Innovation Labs-samarbejdet er der endvidere mulighed for bedre at målrette tværsektorielle innovationssynergier, som især muliggør udvikling og udnyttelse af tværsektoriel intellektuel ejendomsret.
Et Kreativt Europa blev oprettet i 2013 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013, der integrerer Kulturprogrammet, Mediaprogrammet for 2007 og Media Mundus-programmet i ét enkelt finansieringsinstrument. I 2021 blev der oprettet et nyt Et Kreativt Europa-program for perioden 2021-2027 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818).
KONSOLIDERET UDGAVE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE .