Der er tale om lotterier af typen
Lovdekret nr. 78/2009 af
Lovdekret nr. 148/2017 af
Den forelæggende ret har i nogle af forelæggelsesafgørelsernes passager [f.eks. i præmis 12, litra c.8)] bemærket, at en fortsættelse af det eksisterende koncessionsforhold i det væsentlige kan sidestilles med en fornyelse (
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
Koncessioner kan ændres uden en ny koncessionstildelingsprocedure i overensstemmelse med dette direktiv i følgende tilfælde: […] […] En ændring af en koncession i dens løbetid anses for at være væsentlig i medfør af stk. 1, litra e), hvis ændringen bevirker, at koncessionens karakter er væsentligt forskellig fra den oprindelige koncession. Med forbehold af stk. 1 og 2 anses ændringen for at være væsentlig, såfremt en eller flere af følgende betingelser er opfyldt: […]
Ifølge forelæggelsesafgørelserne (præmis 3.1) var denne form for lotteri frem til den
Betingelserne gengav i det væsentlige bestemmelserne i artikel 21 i lovdekret nr. 78/2009.
Den indirekte drift af aktiviteterne vedrørende indsamling af spilleindsatser skulle altid udbydes som koncession. Koncessionen skulle som regel tildeles flere erhvervsdrivende, idet der maksimalt måtte udpeges fire udbydere, som skulle udvælges efter åbne, konkurrenceprægede og ikkediskriminerende procedurer. Den enkelte koncessionshaver ville være forpligtet til at betale en afgift i form af en procentdel af indtægterne. Udvælgelsen af koncessionshavere ville være baseret på princippet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og blandt kriterierne ville der blive taget hensyn til en forhøjelse af tilbuddene ud fra et foruddefineret grundlag, som i alle tilfælde skulle sikre samlede indtægter, der ikke lå under 500 mio. EUR for 2009 og 300 mio. EUR for 2010, uanset det endelige antal koncessionshavere. Koncessionerne, som eventuelt kunne fornys én gang, ville have en løbetid på ni år, som var inddelt i to perioder af fem og fire år. Koncessionens fortsættelse i den anden periode var betinget af en positiv vurdering af den af koncessionshaveren udførte drift, som den koncessionsgivende myndighed skulle afgive inden det første halvår i det femte koncessionsår.
Told- og monopolmyndigheden havde erstattet det selvstændige organ, som administrerede statslige monopoler.
artikel 21, stk. 1, i lovdekret nr. 78 af det nævnte lovdekrets artikel 21, stk. 4, fastsætter, at de i stk. 1 nævnte koncessioner eventuelt kan fornys én gang, de appellerende selskaber ikke deltog i den i 2010 gennemførte udvælgelsesprocedure, det specifikke eksisterende forhold blev indgået ab origine med en enkelt koncessionshaver efter en offentlig udvælgelsesprocedure, hvori et enkelt bud blev afgivet, fortsættelsen af det eksisterende koncessionsforhold konkret ville medføre, at forholdet udelukkende ville fortsættes med den nævnte enkelte koncessionshaver, og ikke gennem fornyelse af forholdene med flere erhvervsdrivende, uden afholdelse af en yderligere udvælgelsesprocedure?
fortsættelse af løbetiden for det enkelte eksisterende koncessionsforhold, og ikke eventuelle fornyelser af koncessioner til flere erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i lovdekret nr. 78 af på grundlag af en beslutning truffet på et tidligere tidspunkt end koncessionens udløbsdato, idet lovdekret nr. 148/2017 trådte i kraft den således at der sikres nye og større indtægter til statens budget i en størrelse af 50 mio. EUR for 2017 og 750 mio. EUR for 2018, idet beslutningen dels ændrer en række aspekter af reglerne og fristen for betaling af koncessionsafgiften, dels kan have indflydelse på den samlede afgiftsstørrelse, fordi afgiften bliver mere byrdefuld som følge af bl.a. ændring af betalingsfristerne, som fremrykkes i forhold til den oprindelige koncession, henset til – ifølge appellanternes argumentation – den objektive og velkendte omstændighed, at tiden har en økonomisk værdi?
på grundlag af en beslutning truffet inden den oprindelige udløbsdato for den omhandlede koncession (Agenzia delle Dogane e dei Monopolis skrivelse nr. 0133677 blev vedtaget den således at selskabet pålægges […] en fremrykket betaling af 800 mio. EUR (50 mio. EUR senest den hvilket […] kan have indflydelse på den samlede afgiftsstørrelse, som bliver mere byrdefuld henset til – ifølge appellanternes argumentation – den objektive og velkendte omstændighed, at tiden har en økonomisk værdi?
Dom af
En koncessions samlede løbetid kan udgøre en relevant faktor. Det fremgår af Domstolens praksis, at
Det fremgår ved en læsning af de af Tribunale amministrativo regionale del Lazio (den regionale forvaltningsdomstol for Lazio) afsagte domme i første instans, at der i sin tid blev anlagt et søgsmål – med Sisal som procesdeltager – til prøvelse af det første udbud, som Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) tog endeligt stilling til i dom nr. 1705/2010.
Dommen i sagen Stanley International Betting og Stanleybet Malta, præmis 34, bestemmer:
Der er i den foreliggende sag ikke tale om en rent national situation: Koncessionen er kendetegnet ved at have en vis grænseoverskridende dimension, som rækker videre end den nationale dimension, og to af de appellerende selskaber har hjemsted uden for Italien.
Dom af
Dom af
Lovdekret nr. 148/17 og det senere notat fra told- og monopolmyndigheden var af senere datoer end fristen for gennemførelsen af direktiv 2014/23 (den
Stanleybet Malta, Magellan Robotech og Kommissionen har i deres besvarelser af Domstolens spørgsmål fremhævet, at der ikke var nogen
Artikel 3 afspejler princippet om ligebehandling, princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsprincippet, som forfølger Dom af Artikel 43 bygger, i forbindelse med reguleringen af ændringer af koncessionen i dens løbetid, ligeledes på fast retspraksis 75. betragtning til direktiv 2014/23 forklarer det således: Dom af
Punkt 9 i dens skriftlige indlæg.
Denne mulighed blev bemærket af Domstolen ved dom af Denne regel udspringer af retspraksis fra dom af
Notatet blev udarbejdet på baggrund af den af det koncessionshavende selskab fremsatte anmodning af
Koncessionshaveren havde ifølge told- og monopolmyndigheden opretholdt de påkrævede indtægtsbeløb, effektivt forvaltet det fysiske distributionsnet for det indenlandske lotteri med øjeblikkelig trækning under iagttagelse af told- og monopolmyndighedens anvisninger, og med stor omhu foretaget korrekt og rettidig betaling af den behørige afgift til staten samt af de præmier, der tilkom forbrugerne.
De parter, der har talt for, at der skal iværksættes en ny udbudsprocedure, har gjort gældende, at lovdekret nr. 148/17 åbnede op for en ordning med en enkelt koncessionshaver, da det blev fastsat heri, at koncessionen skulle fornys.
Dommen i sagen Stanley International Betting og Stanleybet Malta, præmis 53 og domskonklusionen:
Punkt 64 i den italienske regerings skriftlige indlæg.
Den har navnlig anført, at såfremt løsningen med at fortsætte koncessionsforholdet ikke blev anvendt, ville det være nødvendigt at regulere de væsentlige elementer af en ny udbudsprocedure i en specifik retsforskrift.
Der blev fastsat tre rater: 50 mio. EUR inden den
at den første rate (50 mio. EUR) i den nye periode udgjorde en tiendedel af det beløb, der i henhold til de anvendte bestemmelser ved koncessionen i 2010 udgjorde den første rate heraf (500 mio. EUR) at den anden rate (750 mio. EUR) i den nye periode derimod oversteg den tilsvarende rate (300 mio. EUR) af den oprindelige koncession med mere end det dobbelte.
Punkt 47-49 i dens skriftlige indlæg.
Således er det blevet anført af Lotterie Nazionali (sidste afsnit af punkt 32 og sidste punktum i andet led af punkt 35 i dens skriftlige indlæg) og af Lottomatica (punkt 4.3 i dens skriftlige indlæg). Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Lotterie Nazionali accepterede forudbetalingen, fordi det i sidste ende kom den til gode. Det ville i modsat fald være nærliggende at antage, at den ikke ville have accepteret forlængelsen af koncessionsforholdet.
Dette er blevet fastslået af Domstolen i forbindelse med fornyelse eller forlængelse af italienske koncessioner i dom af
I henhold til artikel 20, stk. 1, i lovdekret nr. 148/17 skulle der således
Lottomatica og Lotterie Nazionali har i deres skriftlige indlæg (henholdsvis punkt 4.2 og 26) medgivet, at der var interesse fra andre aktører i at afgive tilbud på koncessionen, i og med at de har begrundet fremrykningen af fornyelsesprocessen med antallet af tvister, der opstår i forbindelse med udbud i den italienske spilsektor. Da de appellerende selskaber blev bekendt med vedtagelsen af lovdekret nr. 148/17, henvendte de sig straks til told- og monopolmyndigheden for at gøre opmærksom på deres interesse i koncessionen (skrivelse fra Sisal af
Henholdsvis punkt 4.2 og 26 i deres skriftlige indlæg.
Således fremgår det af forelæggelsesafgørelsernes punkt 12, litra c.9).
Dom af