Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen /* KOM/2010/0007 endelig udg. - NLE 2010/0005 */
[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN | Bruxelles, den 22.1.2010 KOM(2010)7 endelig 2010/0005 (NLE) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen BEGRUNDELSE Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[1] giver mulighed for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) ved hjælp af et fleksibilitetsinstrument med et årligt loft på 500 mio. EUR ud over lofterne i de relevante udgiftsområder i den finansielle ramme. Betingelserne for støtte fra fonden er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden)[2]. Denne forordning er senest ændret ved forordning (EF) nr. 546/2009[3], som midlertidigt udvider anvendelsesområdet for fonden og ændrer støttekriterierne. Den ændrede forordning finder anvendelse på ansøgninger, der modtages fra den 1. maj 2009. Kommissionens tjenestegrene har foretaget en grundig vurdering af den ansøgning, som Tyskland har indgivet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1927/2006, særlig artikel 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Sag EGF/2009/013 DE/Karmann 1. Tyskland indgav ansøgningen til Kommissionen den 13. august 2009 og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 23. oktober 2009. Den var baseret på de specifikke interventionskriterier i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1927/2006, ifølge hvilken der skal være tale om mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled. Ansøgningen blev indgivet inden for den frist på 10 uger, som er fastsat i forordningens artikel 5. 2. Ansøgningen vedrører 2 476 afskedigelser i to virksomheder under selskabet Karmann GmbH (Wilhelm Karmann GmbH og Karmann-Rheine GmbH & Co.KG); støtten fra Globaliseringsfonden er rettet mod 1 793 af disse. 3. Nærmere oplysninger om vurderingen kan findes i den meddelelse, som Kommissionen har vedtaget[4]. På grundlag af konklusionerne i ovennævnte meddelelse foreslås det at godkende Tysklands ansøgning EGF/2009/013 DE/Karmann vedrørende afskedigelserne i Karmann GmbH, som er aktiv inden for bilindustrien, da der er fremlagt bevis for, at disse afskedigelser er en følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Der er foreslået en samordnet pakke af støtteberettigede individuelle tilbud, til hvilken der anmodes om 6 199 341 EUR i støtte fra Globaliseringsfonden (se næste side). Finansiering Det samlede årlige budget til Globaliseringsfonden er på 500 mio. EUR. Der er allerede anvendt et beløb på 258 163 EUR i forbindelse med en tidligere ansøgning i 2010, hvilket betyder, at der er et beløb på 499 741 837 EUR til rådighed. De tildelinger fra fonden, som Kommissionen foreslår, er baseret på oplysninger fra Tyskland. På grundlag af Tysklands ansøgning om støtte fra fonden, som vedrører bilindustrien, er støtten fra Globaliseringsfonden til den samordnede pakke af individuelle foranstaltninger, der skal finansieres, på 6 199 341 EUR, hvilket er 65 % af de samlede omkostninger. Under hensyn til den maksimale støtte fra Globaliseringsfonden, som fastsættes i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, og mulighederne for omfordeling af bevillinger foreslår Kommissionen at anvende Globaliseringsfonden til at dække hele det ovennævnte beløb, der opføres under udgiftsområde 1a i den finansielle ramme. Efter fradrag af det beløb, der ansøges om i støtte, er der fortsat over 25 % af det maksimale årlige beløb, der er øremærket til Globaliseringsfonden, til rådighed til tildelinger i årets sidste fire måneder, jf. artikel 12, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1927/2006. Med dette forslag om at anvende fonden indleder Kommissionen den forenklede trepartsprocedure, jf. punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Kommissionen opfordrer den af budgetmyndighedens to parter, som på rette politiske niveau først når til enighed om udkastet til forslaget om anvendelse af fonden, til at underrette den anden part og Kommissionen om sine hensigter. Hvis den ene af budgetmyndighedens to parter ikke kan give sin tilslutning, indkaldes der til et formelt trepartsmøde. Kommissionen forelægger særskilt en anmodning om overførsel for at få specifikke forpligtelses- og betalingsbevillinger opført på budgettet for 2010, jf. punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006. 2010/0005 (NLE) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[5], særlig punkt 28, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[6], særlig artikel 12, stk. 3, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[7], og ud fra følgende betragtninger: (1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. (2) Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. (3) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. (4) Tyskland indgav den 13. august 2009 en ansøgning om anvendelse af Globaliseringsfonden på grundlag af afskedigelser i bilindustrien og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 23. oktober 2009. Ansøgningen opfylder kravene til fastsættelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006, og Kommissionen foreslår derfor, at der ydes 6 199 341 EUR i støtte. (5) Der bør derfor som følge af Tysklands ansøgning ydes støtte fra Globaliseringsfonden — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 stilles der fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen et beløb på 6 199 341 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger til rådighed. Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på […dagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [2] EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [3] EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26. [4] SEK(2009) 1619 af 30.11.2009. [5] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [6] EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [7] EUT C […] af […], s. […].