|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/644 |
19.2.2024 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2024/644
af 14. februar 2024
om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken med henblik på Den Europæiske Unions maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES/1/2024)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/583 af 8. februar 2024 om Den Europæiske Unions maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES) (1), særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 8. februar 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/583, som oprettede Den Europæiske Unions militære maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES). |
|
(2) |
I medfør af afgørelse (FUSP) 2024/583 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR ASPIDES. |
|
(3) |
Den 9. februar 2024 indstillede de italienske militære myndigheder, at kontreadmiral Stefano COSTANTINO udnævnes som øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR ASPIDES (»den foreslåede udnævnelse«). |
|
(4) |
Den 13. februar 2024 gav EU's Militærkomité sin støtte til den foreslåede udnævnelse. |
|
(5) |
Der bør træffes afgørelse om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR ASPIDES — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kontreadmiral Stefano COSTANTINO udnævnes herved som øverstbefalende for EU-styrken med henblik på Den Europæiske Unions maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2024.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
D. PRONK
Formand
(1) EUT L, 2024/583, 12.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/583/oj.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/644/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)