C_202401195DA.000101.fmx.xml

P9_TA(2023)0335

Interimsbetænkning om forslag til en midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme 2021-2027

Europa-Parlamentets beslutning af 3. oktober 2023 om forslaget til en midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2023)0337 — 2023/0201R(APP))

(C/2024/1195)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2496 af 15. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2) og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse (3), samt de dertil knyttede ensidige erklæringer (4),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (5) (»IIA'en«),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 20. juni 2023 til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2023)0337),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2023 med titlen »Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme 2021-2027« (COM(2023)0336) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2023)0336),

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. juni 2023 om oprettelse af Ukraine-faciliteten (COM(2023)0338),

—

der henviser til forslag af 20. juni 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (»STEP«) og ændring af direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241 (COM(2023)0335),

—	der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2024, som blev vedtaget af Kommissionen den 5. juli 2023 (COM(2023)0300),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (6),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) (»finansforordningen«),

—	der henviser til forslag af 16. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (COM(2022)0223),

—	der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 om konsekvenserne for EU-budgettet for 2024 af stigende låneomkostninger i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet (9),

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om opskalering af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027: Et robust EU-budget, der er egnet til nye udfordringer (10),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 5,

—

der henviser til skrivelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0273/2023),

Overordnet vurdering af Kommissionens forslag

glæder sig over, at Kommissionen efter sin revision af den flerårige finansielle ramme (FFR'en) for 2021-2027 er nået til den samme konklusion, som Europa-Parlamentet gjorde i december 2022, nemlig at FFR'en er blevet overhalet af begivenhederne i en verden, der har forandret sig til ukendelighed siden aftalens indgåelse i 2020, at den budgetmæssige fleksibilitet er blevet opbrugt af adskillige kriser, og at der er behov for mere for at kunne reagere på uforudsete omstændigheder, samt at FFR'en indeholder strukturelle problemer, som er blevet blotlagt af den økonomiske og sociale udvikling, og at en hasterevision af FFR-forordningen og dens bilag derfor er påtrængende nødvendig;

understreger, at revisionen skal have fokus på at imødegå de mange konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, på at styrke Unionens åbne strategiske autonomi og suverænitet og på at give Unionen tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne reagere på kriser; ser derfor med tilfredshed på Kommissionens forslag om en målrettet revision som et første skridt i den rigtige retning, men mener, at der er behov for et højere, men realistisk ambitionsniveau for at sikre, at FFR'en bedre kan løse de strukturelle udfordringer i budgettet og blive mere fremtidssikret;

mener, at den foreslåede revision kun er rettet mod nogle af de mest presserende problemområder i den eksisterende ramme og ikke fuldt ud tager højde for alle de behov og udfordringer, som Parlamentet har peget på;

forventer, at Kommissionen fortsat grundigt evaluerer alle nuværende og fremtidige behov, herunder når det handler om social og økonomisk konvergens, indvirkningen på de regioner, der er hårdest ramt af krigen, og den nødvendige reaktion på klima- og biodiversitetskrisen; fremhæver inflationspresset i hele EU, og navnlig på EU-støttemodtagere såsom landbrugere, studerende og børn; beklager, at den foreslåede revision ikke afspejler det forhold, at de nuværende kriser har forværret og yderligere vil forværre den nuværende forværrede socioøkonomiske situation for de mest sårbare personer i Unionen, navnlig børn, der lever i fattigdom eller er truet af fattigdom, og vil få langvarige konsekvenser; understreger endvidere, at den foreslåede revision ikke afspejler Unionens ambition om at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe de alarmerende børnefattigdomsrater og bidrage til at udrydde børnefattigdom ved hjælp af den nyligt oprettede europæiske børnegaranti; insisterer derfor på, at Rådet og Kommissionen tager hensyn til Parlamentets opfordring til, at Unionens bestræbelser på at udrydde børnefattigdom intensiveres hurtigst muligt i perioden 2024-2027, og opfordrer til en opskaleret europæisk børnegaranti som led i FFR for perioden efter 2027;

glæder sig over, at forslaget til revision i overensstemmelse med Europa-Parlamentets holdning ikke medfører nogen nedjustering af de allerede tildelte nationale rammebeløb; understreger samhørighedspolitikkens centrale rolle og merværdi som et meget vigtigt EU-investerings- og konvergensinstrument;

minder om, at FFR'ens udgiftslofter justeres på grundlag af en deflator på 2 %, der anvendes på 2018-priser, i modsætning til de nationale budgetter, hvor inflationen påvirker den nominelle værdi af både indtægter og udgifter — hvorimod loftet for egne indtægter justeres efter inflationen; er dybt bekymret over, at inflationen ifølge Kommissionen kan medføre en reduktion af FFR'ens værdi i faste priser med 74 mia. EUR i løbet af syvårsperioden, hvilket vil få direkte konsekvenser for modtagerne af EU-finansiering;

understreger dog, at de indtægter, der er indkrævet fra medlemsstaterne til udgifter under FFR, er faldet som procentdel bruttonationalindkomsten (BNI) som følge af uventet høj inflation; bemærker endvidere, at rabatterne til de fem begunstigede medlemsstater er kædet sammen med inflationen og derfor er steget i et højere tempo end FFR-lofterne, således at byrden for de øvrige medlemsstater, der skal dække underskuddet, er blevet større; opfordrer til, at rabatterne som en øjeblikkelig foranstaltning justeres på grundlag af deflatoren på 2 %; minder endvidere om sit mangeårige synspunkt om, at rabatter og andre korrektionsmekanismer bør afskaffes;

understreger, at inflationen ud over at reducere værdien af FFR'en i faste priser også har udløst en betydelig stigning i rentesatserne, hvilket har øget EU's låneomkostninger, navnlig i forbindelse med tilbagebetalingen af gælden fra EU-genopretningsinstrumentet (EURI), og derfor presser budgettet yderligere;

fremhæver, at de samlede forpligtelsesbevillinger selv under hensyntagen til Kommissionens forslag om revision af FFR'en kun vil udgøre 1,03 % af BNI, og de samlede betalingsbevillinger kun vil udgøre 1,02 % af BNI; minder om, at betalingsbevillingerne under den aktuelle FFR oprindeligt var planlagt til at udgøre 1,1 % af BNI; understreger, at de forhøjelser, som Kommissionen har foreslået, ikke forventes at dække virkningerne af inflationen;

10.

bemærker, at Kommissionen vurderer, at den foreslåede revision vil kræve en forhøjelse af loftet for betalingsbevillinger i 2026 og 2027; understreger, at Unionens troværdighed afhænger af, at der er tilstrækkelige betalingsbevillinger til at dække forpligtelsesbevillingerne; fremhæver forsinkelserne i gennemførelsen af visse programmer som følge af deres sene vedtagelse og forstyrrelsen af projekterne som følge af covid-19-krisen; fremhæver på den baggrund risikoen for et betalingsefterslæb i de kommende år af FFR-perioden og risikoen for den efterfølgende FFR; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at fjerne det årlige loft for betalingsbevillinger for at anvende det fælles margeninstrument med henblik på at afbøde denne risiko;

11.

bekræfter på ny vigtigheden af de horisontale principper vedrørende klima, biodiversitet og ligestilling mellem kønnene, som understøtter FFR'en og alle relaterede EU-politikker; minder om, at der i IIA'en er fastsat mål vedrørende klima og biodiversitet såvel som forpligtelsen til at overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade og fremme ligestilling mellem kønnene, og insisterer på, at disse bestemmelser også skal understøtte den ajourførte FFR; opfordrer Kommissionen til at opfylde sin forpligtelse i henhold til IIA'en og træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at de aftalte mål og politiske målsætninger opfyldes fuldt ud;

12.

minder om, at udgifterne under udgiftsområde 7 bør fastlægges på et niveau, der sikrer, at EU har en virkningsfuld og effektiv forvaltning, som Kommissionen har foreslået;

13.

gentager sit synspunkt om, at en revideret FFR skal være på plads inden den 1. januar 2024 og skabe rammerne for budgettet for 2024; insisterer derfor på nødvendigheden af en hurtig vedtagelse af den ændrede forordning; glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen fulgte Europa-Parlamentets opfordring til at fremskynde sin gennemgang og revision af FFR'en;

14.

gentager sit mangeårige krav om, at alle budgetinstrumenter, der dækker udgifter på EU-niveau, indarbejdes fuldt ud i budgettet, hvilket vil sikre gennemsigtighed, ansvarlighed, fuldstændig demokratisk kontrol og beskyttelse af Unionens finansielle interesser; insisterer på, at indarbejdelsen af sådanne instrumenter i EU-budgettet ikke bør føre til en nedskæring i finansieringen til andre EU-politikker og -programmer;

15.

understreger, at der er en klar forbindelse mellem respekten for retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af EU-budgettet; glæder sig over den positive virkning af forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet og mener, at den allerede har fungeret som et effektivt afskrækkende middel mod overtrædelser af retsstatsprincippet; minder Kommissionen om dens forpligtelse i henhold til forordningen til at sikre, at de endelige modtagere eller begunstigede af EU-midler ikke berøves de midler, de har ret til, navnlig når der vedtages foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser af retsstatsprincippet i overensstemmelse med forordningen;

16.

er parat til at gå i aktiv og konstruktiv dialog med Rådet og Kommissionen for at sikre, at den reviderede ramme, som vedrører hele Kommissionens forslag, vedtages i god tid og er på plads senest den 1. januar 2024; minder om, at institutionerne i IIA'en forpligter sig til at fastlægge særlige ordninger for samarbejde og dialog under hele den procedure, der skal føre til vedtagelsen af en betydelig revision af FFR'en;

Langsigtet støtte til Ukraine

17.

minder om, at Unionen og dens befolkning er gået forrest i støtten til Ukraine lige fra begyndelsen af krigen og har udvist solidaritet med ukrainerne i deres kamp for at forsvare demokratiet mod et autoritært regime; understreger, at EU-budgettet til dato har leveret over 30 mia. EUR i finansiel bistand; gentager sit synspunkt om, at Unionen skal stå centralt i den fortsatte indsats for at støtte Ukraine finansielt og hjælpe landet på dets vej mod EU-medlemskab;

18.

glæder sig derfor over Kommissionens forslag til en mere langsigtet strukturel løsning på Ukraines finansieringsbehov med forankring i EU-budgettet, der omfatter støtte til makrofinansiel stabilitet, en investeringsramme og midler til kort- og mellemfristet genopretning og genopbygning, til tiltrædelsesrelaterede reformer og til opbygning af administrativ kapacitet; mener, at et sådant mere langsigtet instrument er den eneste realistiske måde at inddrage andre donorer på og sikre, at midlerne anvendes på en effektiv og målrettet måde, som imødekommer Ukraines og dets befolknings behov; insisterer på, at der hurtigst muligt bør opnås enighed om Ukraine-faciliteten efter vedtagelsen af den reviderede FFR-forordning, eftersom der kun er fastsat finansiering under MFA+-forordningen for 2023 (12);

19.

mener, at det er fornuftigt at indbygge en vis grad af fleksibilitet i faciliteten i betragtning af usikkerheden med hensyn til Ukraines situation; glæder sig over, at Ukrainereserven ifølge Kommissionens forslag vil blive mobiliseret af budgetmyndigheden i den årlige budgetprocedure, og er fast besluttet på at sikre, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighedens ene part udfylder sin rolle i processen fuldt ud; anmoder Kommissionen om rettidigt at fremlægge alle de nødvendige oplysninger, der vil gøre det muligt for budgetmyndigheden at opfylde sine forpligtelser;

20.

understreger, at der er behov for at beskytte retsstatsprincippet og Unionens finansielle interesser og for at forhindre, opdage og rette op på svig, korruption, interessekonflikter og uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens midler i Ukraine, som bør være baseret på principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed; mener, at faciliteten bør indeholde strenge bestemmelser og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at nå disse mål;

Migration og eksterne udfordringer

21.

beklager, at de disponible midler under udgiftsområde 6 (Naboområder og verden) selv før Ruslands angrebskrig mod Ukraine var håbløst utilstrækkelige, og at FFR'en ikke havde indregnet fortsat finansiering til at dække behovene blandt flygtninge fra Syrien, Irak og andre lande, så der næsten ikke var noget råderum til at håndtere yderligere udfordringer;

22.

understreger, at situationen på internationalt plan, navnlig efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, er blevet hastigt forværret som følge af fødevare-, energi-, klima- og økonomikrisen, der har øget presset på udgiftsområde 6 markant; bemærker, at ud over den gentagne anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet er stødpuden under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa meget hurtigt blevet opbrugt og anvendt til andet end sit egentlige formål, som er at reagere på nye udfordringer og prioriteter, samtidig med at budgettet for humanitær bistand i vid udstrækning har været afhængigt af anvendelse af den meget pressede solidaritets- og nødhjælpsreserve, hvis anvendelsesområde rækker ud over humanitær bistand;

23.

glæder sig derfor over Kommissionens forslag om at forhøje loftet for udgiftsområde 6 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets opfordring, men beklager dog, at de ekstra midler ikke fuldt ud dækker de reelle behov eller tager højde for uforudsete udviklinger; understreger, at en yderligere styrkelse på 1 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag er afgørende for at genopfylde stødpuden for NDICI — et globalt Europa og derved skabe kapacitet til at reagere på kriser og nye behov; understreger, at forhøjelsen vil sikre fortsat humanitær bistand til Ukraine ud over støtten under faciliteten og til nabolande såsom Moldova, der er hårdt ramt af krigen mod Ukraine, samt på verdensplan; understreger, at den interne balance og fordelingen mellem budgetposter, som er fastsat i NDICI-forordningen, skal respekteres; opfordrer Kommissionen til at sikre, at tredjelande overholder strenge menneskerettighedsstandarder i alle faser af gennemførelsen af Unionens eksterne politik, herunder med hensyn til migration;

24.

understreger, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine kombineret med øget sult og fattigdom i verden, den hastige vækst i væbnede konflikter og mere voldsomme og hyppige naturkatastrofer tvinger millioner af mennesker til at flygte fra deres hjem og søge beskyttelse i EU; understreger, at der er behov for, at Unionen fortsat yder støtte til værtsmedlemsstaterne til modtagelse, bosættelse og integration af flygtninge;

25.

understreger, at en effektiv og retfærdig forvaltning og beskyttelse af EU's ydre grænser, som garanterer Unionens sikkerhed, kombineret med en smidig og effektiv gennemførelse af Unionens migrations- og asylpolitik er centrale prioriteter og afgørende for at opretholde den frie bevægelighed for personer i Unionen såvel som Schengenområdets korrekte funktion; understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en migrations- og asylpolitik, som er baseret på solidaritet, fælles ansvar og respekt for menneskerettighederne, og som giver sikkerhed, klarhed og anstændige og ordentlige forhold for mennesker, der ankommer til EU, i overensstemmelse med Unionens værdier og internationale forpligtelser;

26.

bemærker, at Kommissionen vurderer, at gennemførelsen af den nye pagt om migration og asyl vil kræve yderligere 2 mia. EUR mellem 2025 og 2027 under udgiftsområde 4 (Migration og grænseforvaltning); mener, at de ekstra krav til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og visa og de decentraliserede agenturer under udgiftsområde 4 kræver en yderligere styrkelse ud over Kommissionens forslag på 1 mia. EUR i løbende priser, og at de ekstra midler bør være tilgængelige fra 2024;

27.

minder om, at den nøjagtige fordeling af ekstra midler på tværs af programmer og budgetposter under udgiftsområde 4 og 6 fastlægges af budgetmyndigheden i den årlige budgetprocedure;

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP)

28.

bekræfter på ny, at det er nødvendigt at sikre Unionens åbne strategiske autonomi, mindske afhængigheden af tredjelande og sætte skub i investeringerne i hele Unionen inden for nøglesektorer, herunder sundheds-, råstof- og rumsektoren, og samtidig drive den grønne og den digitale omstilling fremad; beklager, at Kommissionen ikke overholdt sit tilsagn i arbejdsprogrammet for 2023 om at »presse på for at skabe en ny europæisk suverænitetsfond«; mener, at Unionens industristrategi bør sikre, at det indre marked fungerer korrekt, undgå markedsforvridninger, skabe lige konkurrencevilkår i og uden for EU og sikre, at folk har de nødvendige færdigheder;

29.

anerkender, at STEP-forslaget trods dets begrænsede størrelse og anvendelsesområde har potentiale til at levere resultater hurtigere ved at gøre brug af eksisterende programstrukturer og søge at skabe synergier; mener, at STEP-forslaget bør fungere som en afprøvningsfacilitet for en fuldt udbygget suverænitetsfond i den næste FFR-periode;

30.

bemærker, at STEP-forslaget kombinerer omprioriteringen af midler under eksisterende programmer, herunder fondene under samhørighedspolitikken, med målrettede styrkelser af specifikke programmer under udgiftsområde 1 (Det indre marked, innovation og det digitale område), 3 (Naturressourcer og miljø) og 5 (Sikkerhed og forsvar);

31.

understreger, at finansieringen af STEP bør øges med yderligere forhøjelser på 2 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag under udgiftsområde 1 og 1 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag under udgiftsområde 5 for at opfylde de strategiske mål for STEP, styrke og forme Unionens industripolitik, øge støtten til forsvarssektoren, som er mere afgørende end nogensinde for at beskytte EU-medlemsstaternes suverænitet og integritet i et dramatisk ændret og langt mere udfordrende forsvarspolitisk landskab, og for at opbygge Unionens åbne strategiske autonomi, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked;

32.

understreger, at der siden 2021 er blevet gennemført betydelige omfordelinger på tværs af udgiftsområder, hvilket har sat programmerne under enormt pres og i risiko for forstyrrelser; minder om sit mangeårige synspunkt om, at nye prioriteter skal finansieres med nye midler i stedet for gennem tilbagevendende omfordelinger, og insisterer derfor på behovet for ekstra nye midler for at sikre en effektiv gennemførelse af andre programmer under udgiftsområde 1;

33.

gentager sit synspunkt om, at frigjorte bevillinger bør forblive i budgettet og forpligtes af budgetmyndigheden gennem den årlige budgetprocedure, og minder i den henseende om sin holdning om revisionen af finansforordningen; glæder sig derfor over, at STEP-forslaget forudsætter genanvendelse af 1,2 mia. EUR i frigjorte forskningsbevillinger i henhold til artikel 15, stk. 3, i finansforordningen, og at Kommissionen dermed implicit erkender unøjagtigheden af sit overslag over frigørelser af forskningsmidler, som understøttede FFR-aftalen fra 2020;

34.

minder om sit mangeårige krav om, at alle EU's udgiftsinstrumenter bør indarbejdes i budgettet under fuld overholdelse af princippet om budgettets enhed; mener i den forbindelse, at den foreslåede bevilling til Innovationsfonden under udgiftsområde 3 markerer et vigtigt fremskridt mod dennes fulde opførelse på budgettet;

Låneomkostninger under EU-genopretningsinstrumentet (EURI)

35.

er bekymret over, at det beløb, der er afsat i FFR'en til at tilbagebetale de låneomkostninger, som er knyttet til EURI, ligger langt under det påkrævede, og at Kommissionen anslår, at det manglende beløb udgør mellem 17 og 27 mia. EUR for hele FFR-perioden; fremhæver, at det allerede i budgetforslaget var forventet, at øgede EURI-omkostninger ville lægge beslag på alle midlerne under fleksibilitetsinstrumentet og omkring en tredjedel af midlerne under afsnit a) i det fælles margeninstrument i 2024;

36.

understreger, at kraftigt stigende rentesatser siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine har blotlagt de iboende strukturelle mangler i EU-budgettets gældsafviklingsstruktur; minder om, at renteomkostninger og gældsafvikling afhænger af udviklingen på markederne og ikke er diskretionære udgifter og derfor ikke kan underlægges et udgiftsloft under et FFR-loft uden at udgøre en direkte risiko for investeringsprogrammerne og deres støttemodtagere og budgettets kapacitet til at reagere på nye behov;

37.

minder om, at Europa-Parlamentet konsekvent har efterlyst en løsning på dette problem, og insisteret på, at tilbagebetalingsomkostningerne under EURI skulle opføres over FFR-lofterne;

38.

glæder sig over oprettelsen af EURI-instrumentet som et særinstrument over FFR-lofterne, der kan mobiliseres efter behov baseret på de faktiske tilbagebetalingsbehov; insisterer dog på, at instrumentet skal dække alle tilbagebetalingsomkostningerne under EURI og ikke kun dem, der ligger over det programmerede beløb under udgiftsområde 2b (Resiliens og værdier); understreger, at et EURI-instrument, som er udformet på denne måde, bør være modellen for forvaltning af alle tilbagebetalingsomkostningerne under EURI i den næste FFR;

39.

insisterer på nødvendigheden af, at Kommissionen forsyner budgetmyndigheden med rettidige og detaljerede oplysninger om de beregninger, der ligger til grund for prognoserne vedrørende låneomkostninger under EURI, herunder de anvendte antagelser og parametre, for at muliggøre en ansvarlig forvaltning af tilbagebetalingsomkostningerne;

40.

påpeger behovet for en mere mangfoldig og modstandsdygtig stribe af indtægtskilder for EU-budgettet med henblik på at tilvejebringe solid og bæredygtig finansiering til en styrket og opskaleret FFR; opfordrer derfor indtrængende Rådet til hurtigt at godkende de foreliggende forslag til nye egne indtægter og understreger, at der ud over disse forslag er behov for flere fremskridt med hensyn til nye egne indtægter;

Forøgelse af budgettets kapacitet til at reagere på kriser og nye behov

41.

påpeger, at den foreslåede model til forvaltning af tilbagebetalingsomkostningerne under EURI vil resultere i en genopretning af det budgetmæssige råderum i fleksibilitetsinstrumentet og det fælles margeninstrument fra 2024 til 2027 i overensstemmelse med den oprindelige finansielle programmering i FFR'en;

42.

understreger imidlertid, at FFR'en rummer meget lidt fleksibilitet, idet fleksibilitetsinstrumentet og de ikketildelte midler kun beløber sig til 1,05 % af forpligtelsesloftet; understreger, at den nuværende FFR har været meget afhængig af denne begrænsede fleksibilitet og beklageligvis er skredet til en omlægning af samhørighedspolitikken, som ikke er et krisestyringsredskab, men som gentagne gange er blevet inddraget for at kompensere for mangler i den budgetmæssige fleksibilitet eller i FFR'ens krisestyringsmekanismer på bekostning af dens langsigtede politiske mål;

43.

peger desuden på de øgede behov siden FFR'ens begyndelse for humanitær bistand og nødhjælpsindsatser både i og uden for Unionen og for støtte i forbindelse med naturkatastrofer, som bliver hyppigere og voldsommere, navnlig som følge af klimaændringer, og mener, at disse behov sandsynligvis vil vokse; understreger, at den årlige tildeling til solidaritets- og nødhjælpsreserven blev udtømt i 2021 og 2022 og forventes at være totalt opbrugt i 2023; beklager, at modtagere af bistand under EU's Solidaritetsfond i nogle tilfælde har modtaget mindre end 50 % af den bistand, de normalt ville have modtaget, og at de har måttet vente i lang tid på udbetaling på grund af solidaritets- og nødhjælpsreservens begrænsninger;

44.

mener i den henseende, at Kommissionens forslag om at øge fleksibilitetsinstrumentet og solidaritets- og nødhjælpsreserven er et skridt i den rigtige retning; insisterer imidlertid på, at EU-budgettet skal udstyres med den nødvendige fleksibilitet og et budgetmæssigt råderum til at kunne reagere på kriser og tilpasse sig nye og voksende behov;

45.

minder om sit krav om en forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet og solidaritets- og nødhjælpsreserven og om et yderligere permanent særinstrument, der ligger over FFR'ens budgetlofter, så EU-budgettet bedre kan tilpasse sig og reagere hurtigt på kriser og deres sociale og økonomiske virkninger; er klar over, at det i fraværet af et sådant instrument stadig vil være svært for Unionen at sikre sit beredskab over for uforudsete hændelser, navnlig fordi 99,6 % af Unionens budget i øjeblikket er forhåndstildelt; er parat til at arbejde på at finde pragmatiske løsninger på kort sigt og samtidig gøre sig overvejelser om en mere strukturel, strømlinet løsning i den næste FFR;

46.

understreger, at budgetmæssig fleksibilitet har vist sig at kunne målrette midlerne i den retning, hvor behovene er, og give Unionen mulighed for at reagere på uforudsete hændelser og tilpasse sine udgiftsprioriteringer i lyset af nye politiske, økonomiske eller sociale behov; insisterer derfor på, at fleksibilitetsinstrumentet forøges med 3 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag for FFR-perioden; mener endvidere, at bortfaldne beløb under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bør stilles til rådighed igen under fleksibilitetsinstrumentet for at styrke fleksibiliteten i budgettet yderligere;

47.

bemærker, at efterspørgslen efter midler fra solidaritets- og nødhjælpsreserven ikke forventes at aftage; mener derfor, at en styrkelse af solidaritets- og nødhjælpsreserven er helt afgørende for at gøre det muligt for Unionen at agere i nødsituationer forårsaget af større naturkatastrofer eller folkesundhedskriser i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene og også at støtte lande uden for EU, som er ramt af konflikter, flygtningekriser eller naturkatastrofer; insisterer derfor på, at solidaritets- og nødhjælpsreserven forøges med 2 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag for FFR-perioden; beklager beslutningen om at sammenlægge nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i den nuværende FFR, hvilket har ført til alvorlige mangler i gennemførelsen, og minder om sit synspunkt om, at solidaritets- og nødhjælpsreserven igen bør splittes op i to dele — nødhjælpsreserven og Solidaritetsfonden;

Henstillinger og modifikationer

48. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til følgende henstillinger og modifikationer:

i)	at loftet for udgiftsområde 1 forhøjes med 2 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag

ii)	at loftet for udgiftsområde 4 forhøjes med 1 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag, og at forhøjelsen anvendes på udgiftsområdet fra 2024

iii)	at loftet for udgiftsområde 5 forhøjes med 1 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag

iv)	at loftet for udgiftsområde 6 forhøjes med 1 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag

v)	at fleksibilitetsinstrumentet forøges med 3 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag, og at de bortfaldne beløb under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen stilles til rådighed igen under fleksibilitetsinstrumentet

vi)	at solidaritets- og nødhjælpsreserven forøges med 2 mia. EUR i løbende priser ud over Kommissionens forslag

vii)	at sørge for, at EURI-instrumentet oprettes som et særinstrument over FFR-lofterne og dækker alle tilbagebetalingsomkostningerne under EURI

viii)

at det årlige loft for betalingsbevillinger for anvendelse af det fælles margeninstrument fjernes

ix)

forslaget til Rådets forordning bør modificeres som følger:

Modifikation 1

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Modifikation

(4)

EU-budgettet bør sætte Unionen i stand til at give de nødvendige politiske svar på nye udfordringer og opfylde retlige forpligtelser, hvilket ikke kan ske inden for de eksisterende lofter eller ved hjælp af en så godt som fuldt udnyttet fleksibilitet. Udgiftslofterne for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 1, 3, 5, 6 og 7, herunder delloftet for institutionernes administrative udgifter for årene 2024, 2025, 2026 og 2027 , og loftet for udgiftsområde 4 for årene 2025, 2026 og 2027 bør derfor forhøjes. Som følge heraf bør udgiftslofterne for betalingsbevillinger for årene 2026 og 2027 forhøjes.

(4)

EU-budgettet bør sætte Unionen i stand til at give de nødvendige politiske svar på nye udfordringer og opfylde retlige forpligtelser, hvilket ikke kan ske inden for de eksisterende lofter eller ved hjælp af en så godt som fuldt udnyttet fleksibilitet. Udgiftslofterne for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 1, 3, 4, 5, 6 og 7, herunder delloftet for institutionernes administrative udgifter for årene 2024, 2025, 2026 og 2027, bør derfor forhøjes. Som følge heraf bør udgiftslofterne for betalingsbevillinger for årene 2026 og 2027 forhøjes.

Modifikation 2

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Modifikation

(11)

I betragtning af usikkerheden omkring den fremtidige udvikling i rentesatserne og for at undgå unødigt pres på Unionens programmer bør der oprettes et nyt tematisk særligt instrument til dækning af alle finansieringsomkostninger ved optagelse af lån under NextGenerationEU , som overstiger de oprindeligt programmerede beløb . De nødvendige forpligtelsesbevillinger og de tilsvarende betalingsbevillinger på Unionens budget bør stilles til rådighed ud over FFR-lofterne.

(11)

I betragtning af usikkerheden omkring den fremtidige udvikling i rentesatserne og for at undgå unødigt pres på Unionens programmer bør der oprettes et nyt tematisk særligt instrument til dækning af alle finansieringsomkostninger ved optagelse af lån under NextGenerationEU. De nødvendige forpligtelsesbevillinger og de tilsvarende betalingsbevillinger på Unionens budget bør stilles til rådighed ud over FFR-lofterne.

Modifikation 3

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Modifikation

(12)	Solidaritets- og nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet bør styrkes for at opretholde en tilstrækkelig kapacitet til, at Unionen kan reagere på uforudsete omstændigheder frem til 2027.

(12)

Solidaritets- og nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet bør styrkes for at opretholde en tilstrækkelig kapacitet til, at Unionen kan reagere på uforudsete omstændigheder frem til 2027. For yderligere at styrke fleksibiliteten i budgettet er det hensigtsmæssigt at stille de bortfaldne beløb under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til rådighed igen under fleksibilitetsinstrumentet.

Modifikation 4

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Modifikation

(12a)

På grund af forsinkelserne i gennemførelsen af visse programmer i de første år af FFR'en for 2021-2027, herunder af større programmer, er der risiko for et betalingsefterslæb i FFR'ens sidste år, når gennemførelsen tager fart. For at afbøde denne risiko og overholde EU's forpligtelser bør det årlige loft for betalingsbevillinger for anvendelse af det fælles margeninstrument fjernes.

Modifikation 5

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2

Kommissionens forslag

Modifikation

2)	Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2. Solidaritets- og nødhjælpsreserven må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 1 739 mio. EUR (i 2018-priser). En eventuel del af det årlige beløb, der ikke anvendes i år n, kan anvendes indtil år n+1. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. En eventuel del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder.«

2)	Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2. Solidaritets- og nødhjælpsreserven må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 2 170 mio. EUR (i 2018-priser). En eventuel del af det årlige beløb, der ikke anvendes i år n, kan anvendes indtil år n+1. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. En eventuel del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder.«

Modifikation 6

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3

Kommissionens forslag

Modifikation

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 10a

EURI-instrumentet

1. EURI-instrumentet kan anvendes til at finansiere yderligere omkostninger, hvis omkostningerne ved skyldige rente- og kuponbetalinger vedrørende de midler, der er lånt på kapitalmarkederne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053, i et givet år overstiger følgende beløb (i 2018-priser):

—	2024 — 1 840 mio. EUR

—	2025 — 2 332 mio. EUR

—	2026 — 3 196 mio. EUR

—	2027 — 4 168 mio. EUR.

2. EURI-instrumentet kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.«

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 10a

EURI-instrumentet

1. EURI-instrumentet mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF, til at finansiere omkostningerne ved skyldige rente- og kuponbetalinger vedrørende de midler, der er lånt på kapitalmarkederne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053.«

»Artikel 10b

Ukrainereserven

1. Ukrainereserven kan anvendes med det ene formål at finansiere udgifter i henhold til [forordningen om Ukrainefaciliteten] og har til formål at tilvejebringe mindst 2 500 mio. EUR i løbende priser som et årligt vejledende beløb.

2. Ukrainereserven må ikke overstige et beløb på 50 000 mio. EUR i løbende priser for perioden 2024-2027. Det årlige beløb, der mobiliseres under Ukrainereserven i et givet år, må ikke overstige 16 700 mio. EUR i løbende priser.

3. Ukrainereserven kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.«

»Artikel 10b

Ukrainereserven

1. Ukrainereserven kan mobiliseres med det ene formål at finansiere udgifter i henhold til [forordningen om Ukraine-faciliteten] og tager sigte på at tilvejebringe mindst 2 500 mio. EUR i løbende priser som et årligt vejledende beløb.

3. Ukrainereserven mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.«

Modifikation 7

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Modifikation

3a)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Det fælles margeninstrument omfatter:

a)	fra 2022 beløb svarende til de margener, der resterer under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for år n-1, som skal stilles til rådighed ud over FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for årene 2022-2027

b)	fra 2022 beløb svarende til forskellen mellem de gennemførte betalinger og FFR-betalingsloftet for år n-1 for at justere betalingsloftet for årene 2022-2027 i opadgående retning og

yderligere beløb, som kan stilles til rådighed ud over FFR-lofterne i et givet år for forpligtelses- eller betalingsbevillinger eller alt efter omstændighederne begge, forudsat at de i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder i FFR'en for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår for så vidt angår forpligtelsesbevillinger og i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne under betalingsloftet for kommende regnskabsår for så vidt angår betalingsbevillinger.

Enhver justering i opadgående retning, jf. første afsnit, litra b), udlignes fuldt ud af en tilsvarende nedsættelse af betalingsloftet for år n-1. Beløb kan kun mobiliseres i henhold til første afsnit, litra c), hvis de beløb, der er til rådighed i medfør af nævnte afsnits litra a) og b), alt efter hvad der er relevant, er utilstrækkelige og i alle tilfælde kun som en sidste mulighed for at reagere på uforudsete omstændigheder. Anvendelse af første afsnit, litra c), må ikke medføre overskridelse af de samlede beløb under FFR-lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår. Eventuelle beløb, der er udlignet i henhold til ovennævnte litra, må derfor ikke mobiliseres yderligere i forbindelse med FFR'en.«

b)	Stk. 3 udgår.

Modifikation 8

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 4

Kommissionens forslag

Modifikation

Artikel 12, stk. 1, affattes således:

»1. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til finansiering for et givent regnskabsår af specifikke uforudsete udgifter i forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger, som ikke kan finansieres inden for de lofter, der er til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder. Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, er 2 170 mio. EUR (i 2018-priser). Hvert år forhøjes det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, med et beløb svarende til den del af det årlige beløb, der er bortfaldet i det foregående år fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.«

Modifikation 9

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 5

Kommissionens forslag

Modifikation

5)	Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

5)	Bilag I erstattes af følgende:

» BILAG I

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (EU-27)

(mio. EUR — 2018-priser)

FORPLIGTELSESBEVILLINGER

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt 2021-2027

1.	Det indre marked, innovation og det digitale område

19 712

20 211

19 678

20 399

19 715

19 821

19 624

139 160

2.	Samhørighed, modstandsdygtighed og værdier

5 996

62 642

63 525

65 079

65 286

56 787

58 809

378 124

2a.	Økonomisk, social og territorial samhørighed

1 666

56 673

57 005

57 436

57 874

48 414

49 066

328 134

2b.	Resiliens og værdier

4 330

5 969

6 520

7 643

7 412

8 373

9 743

49 990

3.	Naturressourcer og miljø

53 562

52 626

51 893

52 123

51 195

49 999

49 207

360 605

Heraf: Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

38 040

37 544

36 857

36 054

35 401

34 729

34 015

252 640

4.	Migration og grænseforvaltning

1 687

3 104

3 454

3 791

4 302

4 359

4 910

25 607

5.	Sikkerhed og forsvar

1 598

1 750

1 762

2 334

2 497

2 611

2 785

15 337

6.	Naboområder og verden

15 309

15 522

14 789

16 609

15 827

15 046

15 235

108 337

7.	Europæisk offentlig forvaltning

10 021

10 215

10 342

10 586

10 887

11 229

11 443

74 723

Heraf: Institutionernes administrative udgifter

7 742

7 878

7 945

8 107

8 310

8 541

8 660

57 183

FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT

107 885

166 070

165 443

170 921

169 709

159 852

162 014

1 101 894

BETALINGSBEVILLINGER I ALT

154 065

153 850

152 682

151 436

151 175

159 978

155 025

1 078 211 «

o o

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 325 af 20.12.2022, s. 11.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(3) EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 4.

(4) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 240.

(5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(6) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(7) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23.

(8) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0194.

(10) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 115.

(11) [henvisning indsættes: vedtagelse på plenarmødet den 20.-21. september]

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 af 14. december 2022 om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+) (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 1).