<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-148/19 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CJ0148</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:354">EU:C:2020:354</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20200507">7.5.2020</DATE> – sag C-148/19 P</HT></P><P><HT TYPE="SC">BTB Holding Investments og Duferco Participations Holding mod Kommissionen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Syvende Afdeling)</P><P><DATE ISO="20200507">7. maj 2020</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE><NOTE TYPE="ENDNOTE" NUMBERING="roman" NOTE.ID="E0002"><P>Der er foretaget en rettelse i domskonklusions punkt 2 efter den oprindelige offentliggørelse af teksten.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>statsstøtte</KEYWORD><KEYWORD>regional støtte til stålindustrien</KEYWORD><KEYWORD>afgørelse, hvormed støtten erklæres uforenelig med fællesmarkedet</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>statsstøtte<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>fordel</KEYWORD><KEYWORD>kriteriet om den private aktør</KEYWORD><KEYWORD>åbenbar fejl</KEYWORD><KEYWORD>bevisbyrde</KEYWORD><KEYWORD>grænser for domstolsprøvelsen</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-148/19 P,</P><P>angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den <DATE ISO="20190219">19. februar 2019</DATE>,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">BTB Holding Investments SA</HT>, Luxembourg (Luxembourg),</P><P><HT TYPE="BOLD">Duferco Participations Holding SA</HT>, Luxembourg,</P><P>ved avocats J.-F. Bellis, R. Luff, M. Favart og Q. Declève,</P><PARTY.STATUS>appellanter,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>de øvrige andre parter i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> ved V. Bottka og G. Luengo, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt i første instans,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><INTERVENERS><P><HT TYPE="BOLD">Foreign Strategic Investments Holding (FSIH),</HT></P><PARTY.STATUS>intervenient i første instans,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Syvende Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, P.G. Xuereb, og dommerne A. Arabadjiev (refererende dommer) og A. Kumin,</P><P>generaladvokat: G. Pitruzzella,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA><?PAGE NO="2"?><VISA>og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Med appellen har BTB Holding Investments SA (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>BTB<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) og Duferco Participations Holding SA (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>DPH<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>) nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af <DATE ISO="20181211">11. december 2018</DATE>, BTB Holding Investments og Duferco Participations Holding mod Kommissionen (T-100/17, ikke trykt i Sml., herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:900">EU:T:2018:900</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorved Retten frifandt Kommissionen i disses søgsmål med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/2041 af <DATE ISO="20160120">20. januar 2016</DATE> om statsstøtte SA.33926 2013/C (ex 2013/NN, 2011/CP) iværksat af Belgien til fordel for Duferco (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="314" PAGE.FIRST="22" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 314, s. 22</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>den omtvistede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Baggrunden for tvisten er gennemgået af Retten i den appellerede doms præmis 1-21 og kan med henblik på nærværende sag sammenfattes som følger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Duferco-koncernen fremstiller og sælger stål. Koncernen er til stede i ca. 50 lande verden over. I 2009 lå koncernens aktiviteter hovedsageligt i Belgien og Italien. Koncernen var ligeledes aktiv i bl.a. Schweiz, Luxembourg og Frankrig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Duferco-koncernen installerede sig i Belgien i 1997 og overtog indtil 2002 flere stålværker. Efter denne bølge af overtagelser havde Duferco tre større datterselskaber i Belgien, nemlig Duferco Clabecq, Duferco La Louvière og Carsid.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Forretningsvirksomheden i Duferco-koncernen blev konsolideret under selskabet Duferco Industrial Investment (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>DII<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>), som DPH efterfulgte. Duferco-koncernen ledes af BTB, som er koncernens moderselskab, der har efterfulgt selskabet Bolmat Holding Ltd (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Bolmat<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>) og selskaberne Ultima Holding Ltd og Ultima Partners Ltd (herefter samlet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Ultima<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), der var tidligere moderselskaber i DPH.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>I 2006 indledte Duferco-koncernen et strategisk partnerskab med den russiske koncern Novolipetsk (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>NLMK-koncernen<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>). Formålet med dette partnerskab var at drage fordel af NLMK-koncernens tilstedeværelse tidligere i stålkæden (levering af råvarer og fremstilling af halvfabrikata). Det skete i form af NLMK-koncernens moderselskabs erhvervelse af kapitalandele i et af Duferco-koncernens holdingselskaber, nemlig Steel Invest &amp; Finance (Luxembourg) SA (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>SIF<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>). En lang række af Duferco-koncernens aktiver var placeret i SIF, herunder Duferco Clabecq, Duferco La Louvière og Carsid. En amerikansk del af Duferco-koncernen, nemlig Duferco US Investment Corp. (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Duferco US<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>) og dets datterselskab Duferco Farrell Corp. (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Farrell<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>), blev ligeledes integreret i SIF i slutningen af 2006. Den <DATE ISO="20061218">18. december 2006</DATE> blev aftalen mellem Duferco og NLMK godkendt, og NLMK-koncernens moderselskab erhvervede 50% af aktierne i SIF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>I sommeren 2011 ophørte det strategiske partnerskab mellem Duferco-koncernen og NLMK-koncernen. De to virksomheder delte aktiverne i SIF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>I november 2011 offentliggjorde en belgisk avis en række artikler, ifølge hvilke Regionen Vallonien (Belgien) havde ydet finansiel støtte til Duferco-koncernen siden 2003 uden at have underrettet Kommissionen herom. Ifølge den belgiske avis oprettede Regionen Vallonien i marts 2003 et nyt<?PAGE NO="3"?> finansielt holdingselskab, Foreign Strategic Investment Holding SA (FSIH), datterselskab af Société Wallonne de Gestion et de Participations (Sogepa), med henblik på investering i selskaber i denne koncern, som havde hjemsted uden for Belgien og i nogle tilfælde uden for Den Europæiske Union.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>På baggrund af disse artikler anmodede Kommissionen ved skrivelse af <DATE ISO="20111129">29. november 2011</DATE> Kongeriget Belgien om at fremsende supplerende oplysninger om karakteren af den finansielle støtte, som Regionen Vallonien havde ydet til Duferco-koncernen i perioden 2003-2011.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20131016">16. oktober 2013</DATE> meddelte Kommissionen Kongeriget Belgien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF med hensyn til disse foranstaltninger til finansiel støtte. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de pågældende foranstaltninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Det fremgår af samtlige oplysninger, som Kongeriget Belgien meddelte Kommissionen, at FSIH i perioden 2003-2011 flere gange havde grebet ind til fordel for Duferco-koncernen for i alt 517 mio. EUR.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Et af disse indgreb, kaldet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>den første foranstaltning<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>foranstaltning 1<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>, bestod i, at FSIH i 2006 afhændede en kapitalandel på 49,9%, som holdingselskabet siden 2003 havde ejet i Duferco US, til DII. Denne afhændelse af kapitalandelen skete som led i forhandlingerne forud for NLMK-koncernens erhvervelse af en kapitalandel i Duferco-koncernen gennem SIF, idet NLMK-koncernen havde udtrykt ønske om, at SIF kontrollerede alle aktierne i Duferco US. For at trække sig ud af Duferco US indrømmede FSIH den <DATE ISO="20060614">14. juni 2006</DATE> DII en købsoption på sine aktier i Duferco US, hvilken option senere blev afstået til Ultima, som for 125,85 mio. USD (ca. 95 mio. EUR) benyttede den og erhvervede hele FSIH’s kapitalandel i Duferco US.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Herved erhvervede Duferco-koncernen den <DATE ISO="20061212">12. december 2006</DATE> fuldt ejerskab over Duferco US, blot få dage inden den indgik sit strategiske partnerskab med NLMK-koncernen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>FSIH’s andet indgreb til fordel for Duferco-koncernen, kaldet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>den anden foranstaltning<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>foranstaltning 2<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, bestod i, at FSIH i 2006 afhændede en kapitalandel på ca. 25%, som holdingselskabet siden 2003 havde ejet i DPH, til Bolmat, der var det tidligere moderselskab i Duferco-koncernen, som BTB havde efterfulgt. Denne afhændelse af kapitalandele skyldtes FSIH’s ønske om at trække sig ud af DPH. Den <DATE ISO="20060614">14. juni 2006</DATE> afhændede FSIH således hele sin kapitalandel i DPH til Bolmat for 105,42 mio. USD (ca. 84 mio. EUR).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Det tredje af disse indgreb, kaldet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>den fjerde foranstaltning<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>foranstaltning 4<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, bestod i det væsentlige af indrømmelsen af et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>bullet<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>-lån på 100 mio. EUR i medfør af to aftaler indgået i september og december 2009, til Ultima, der var Duferco-koncernens tidligere moderselskab, som BTB havde efterfulgt. Dette lån blev ydet i to dele, hvoraf den første på 30 mio. EUR blev ydet i september 2009, og den anden på 70 mio. EUR blev ydet i december 2009. Lånerenten blev fastsat til den etårige Euriborrente plus 75 basispoint, dvs. til 2,052% på tidspunktet for indgåelsen af disse aftaler. Det følger af Kongeriget Belgiens oplysninger, at den fastlagte sats faktisk var 2,04% ved ydelsen af den første del og 1,99% ved ydelsen af den anden del.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Henset til afslutningen af det strategiske partnerskab mellem Duferco-koncernen og NLMK-koncernen i 2011 og som aftalt af disse parter blev hele lånet tilbagebetalt den <DATE ISO="20110630">30. juni 2011</DATE>, inden det forfaldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160120">20. januar 2016</DATE> vedtog Kommissionen den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Hvad indledningsvis angår foranstaltning 1 fastslog Kommissionen, at betingelserne for salget af FSIH’s kapitalandele i Duferco US indebar, at DII blev stillet i en gunstigere situation end sine konkurrenter, idet ingen privat investor ville have accepteret at sælge sine kapitalandele i Duferco US på de samme betingelser, og at denne fordel udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Kommissionen fandt, at værdien af FSIH’s kapitalandele i Duferco US skulle have været vurderet til 141,09 mio. USD, og at støtten til DII som følge af afhændelsen til 125,85 mio. USD således udgjorde 15,24 mio. USD (ca. 11,58 mio. EUR).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Hvad herefter angår foranstaltning 2 fastslog Kommissionen ligeledes, at betingelserne for salget af FSIH’s kapitalandele i DPH indebar, at Bolmat blev stillet i en gunstigere situation end sine konkurrenter, idet ingen privat investor ville have accepteret at sælge sine kapitalandele i DPH på de samme betingelser, og at denne fordel udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Kommissionen fandt, at værdien af FSIH’s kapitalandele i DPH skulle have været vurderet til 131 mio. USD, og at støtten til Bolmat som følge af afhændelsen til 105,42 mio. USD således udgjorde 25,58 mio. USD (ca. 20,36 mio. EUR).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Hvad endelig angår foranstaltning 4 fastslog Kommissionen, at betingelserne for FSIH’s indrømmelse af et lån på 100 mio. EUR til Ultima indebar, at sidstnævnte blev stillet i en gunstigere situation end sine konkurrenter, idet ingen privat investor ville have accepteret at indrømme selskabet et lån på de samme betingelser, og at denne fordel udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked. Ifølge Kommissionen skulle lånerenten have været fastsat til den etårige Euriborrente plus 220 basispoint, dvs. til 3,502%.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>For så vidt som den førtidige tilbagebetaling af lånet skete i juni 2011, fandt Kommissionen på grundlag af en forenklet nutidsværdiberegning, at støtten til Ultima ved dette lån udgjorde omtrent 2,08 mio. EUR.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Den omtvistede afgørelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Den dispositive del af den anfægtede afgørelse er affattet således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="001"><TI.ART><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/><HT TYPE="ITALIC">Artikel 1</HT></TI.ART><ALINEA><P>Følgende foranstaltninger, som [Kongeriget] Belgien ulovligt har iværksat i strid med artikel 108, stk. 3, [TEUF], udgør statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>salg af aktier i [Duferco US] til [DII] for <FT TYPE="NUMBER">11581700</FT> EUR</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>salg af aktier i [DPH] til [Bolmat] for <FT TYPE="NUMBER">20362464</FT> EUR</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>lån til [Ultima] på <FT TYPE="NUMBER">2082723</FT> EUR i princippet, for så vidt som den anvendte rentesats på lånet er lavere end 3,502%</TXT><P>[…]</P></NP></ITEM></LIST></ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART><HT TYPE="ITALIC">Artikel 2</HT></TI.ART><PARAG IDENTIFIER="002.001"><NO.PARAG>1.</NO.PARAG><ALINEA>[Kongeriget] Belgien skal tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede uforenelige støtte fra de direkte støttemodtagere eller deres retssuccessorer.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></ALINEA></PARAG></ARTICLE></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagen for Retten og den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20170214">14. februar 2017</DATE> anlagde BTB og DPH sag med påstand om delvis annullation af den omtvistede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20170612">12. juni 2017</DATE> anmodede FSIH om tilladelse til at intervenere til støtte for BTB og DPH’s påstande.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>BTB og DPH fremsatte otte anbringender til støtte for søgsmålet. Tre af disse anbringender vedrørte foranstaltning 1, tre vedrørte foranstaltning 2, og de to sidste vedrørte foranstaltning 4.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Hvad angår foranstaltning 1 vedrørte de to første anbringender i det væsentlige den omstændighed, at der ikke forelå en fordel i tilknytning til de betingelser, hvorunder FSIH havde afhændet sine kapitalandele i Duferco US til DII. Det tredje anbringende vedrørte i det væsentlige forskellige fejl ved fastsættelsen af størrelsen af den pågældende støtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Hvad angår foranstaltning 2 vedrørte de to første anbringender ligeledes i det væsentlige den omstændighed, at der ikke forelå en fordel i tilknytning til de betingelser, hvorunder FSIH havde afhændet sine kapitalandele i DPH til Bolmat. Det tredje anbringende vedrørte i det væsentlige forskellige fejl ved fastsættelsen af størrelsen af den pågældende støtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Hvad angår foranstaltning 4 vedrørte de to anbringender i det væsentlige den omstændighed, at der ikke forelå en fordel i tilknytning til de betingelser, hvorunder FSIH havde indrømmet Ultima et lån.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Ved den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i BTB og DPH’s søgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande for Domstolen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>BTB og DPH har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Appellen forkastes.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært frifindelse i søgsmålet med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse.</P></ITEM><ITEM><P>BTB og DPH tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Domstolen.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om appellen</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formaliteten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at appellen som helhed ikke kan antages til realitetsbehandling, eftersom den er for abstrakt.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det følger af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF, artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt artikel 168, stk. 1, litra d), og artikel 169, stk. 2, i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt angive de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130411">11.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Mindo mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-652/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:229">EU:C:2013:229</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde har BTB og DPH klart anført grundene til, at de mener, at Retten begik retlige fejl. Disse to virksomheder har tilstrækkeligt præcist angivet de præmisser i den appellerede dom, som efter deres opfattelse er behæftet med retlige fejl, og som førte Retten til i det foreliggende tilfælde at fastslå, at Kommissionen med føje havde konkluderet, at der forelå statsstøtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder kan Kommissionens formalitetsindsigelse ikke tages til følge.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>BTB og DPH’s appel kan dermed antages til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Om realiteten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Til støtte for appellen har appellanterne fremsat et eneste anbringende, som består af to led, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af bevisbyrdereglerne, og det andet vedrører princippet om processuel ligestilling og retten til en retfærdig rettergang.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Om det eneste anbringendes første led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Med det eneste anbringendes første led har BTB og DPH for det første gjort gældende, at Retten med ordlyden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>at de beviser, som [appellanten] har fremlagt for at godtgøre, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af faktiske omstændigheder, der begrunder en annullation af den [omtvistede] afgørelse, skal være tilstrækkelig stærke til at bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for den pågældende afgørelse, bliver usandsynlige<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, der fremgår af den appellerede doms præmis 90 og 142, tilsidesatte bevisbyrdereglerne på området for statsstøtte. Ved at konstatere, at det påhvilede parterne at fremlægge tilstrækkeligt underbyggede beviser for at gøre den komplekse økonomiske vurdering af de faktiske omstændigheder i den omtvistede afgørelse usandsynlig, vendte Retten bevisbyrden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Ifølge disse virksomheder fastslog Retten, at Kommissionen har ret til ikke at godtgøre, hvorledes de pågældende foranstaltninger udgjorde statsstøtte, og til at kunne støtte sin vurdering af de faktiske omstændigheder på simple antagelser eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>sandsynlige<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> forhold, som institutionen ikke var forpligtet til at bevise rigtigheden af. Desuden krævede Retten, at appellanterne godtgjorde, at de pågældende foranstaltninger ikke udgjorde statsstøtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>For det andet har BTB og DPH gjort gældende, at det fremgår af den appellerede doms præmis 90 og 142, at Retten implicit fastslog, at såfremt der foreligger tvivl ved afslutningen af Kommissionens undersøgelse af de pågældende foranstaltninger, skal denne tvivl komme institutionen til gode, eftersom den kan støtte sin vurdering på blotte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>sandsynlige<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> forhold, som den ikke skal godtgøre rigtigheden af.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Kommissionen har bestridt BTB og DPH’s argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="7"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis skal en national foranstaltning for at kunne kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>statsstøtte<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF opfylde samtlige nedenstående betingelser. For det første skal der være tale om et statsligt indgreb, eller støtten skal være ydet ved hjælp af statsmidler. For det andet skal denne foranstaltning kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. For det tredje skal den give den begunstigede en selektiv fordel. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Arriva Italia m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-385/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1121">EU:C:2019:1121</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Det skal ligeledes bemærkes, at ifølge Domstolens faste praksis anses foranstaltninger – uanset hvilken form de end måtte have – for statsstøtte, hvis de direkte eller indirekte kan favorisere visse virksomheder, eller den begunstigede virksomhed opnår en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under sædvanlige markedsvilkår (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180306">6.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod FIH Holding og FIH Erhvervsbank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-579/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:159">EU:C:2018:159</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Henset til formålet med artikel 107, stk. 1, TEUF, som er at sikre en konkurrence, der ikke er fordrejet, bl.a. mellem offentlige og private virksomheder, kan begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>støtte<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> som omhandlet i denne bestemmelse således ikke omfatte en foranstaltning, der er indført til fordel for en virksomhed ved hjælp af statslige midler, når denne virksomhed kunne have opnået den samme fordel på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår. Bedømmelsen af de vilkår, hvorunder en sådan fordel indrømmes, skal således i princippet foretages under anvendelse af princippet om den private aktør (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180306">6.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod FIH Holding og FIH Erhvervsbank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-579/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:159">EU:C:2018:159</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Princippet om den private aktør er blandt de elementer, som Kommissionen har pligt til at tage hensyn til for at fastslå, om der foreligger en støtte, og det udgør derfor ikke en undtagelse, som kun finder anvendelse efter anmodning fra en medlemsstat, når det fastslås, at de elementer, som udgør <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>en statsstøtte<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, foreligger (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180306">6.3.2018</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod FIH Holding og FIH Erhvervsbank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-579/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:159">EU:C:2018:159</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det bemærkes, at Domstolen allerede har fastslået, at Kommissionen ikke kan antage, at en virksomhed har modtaget en fordel, der udgør statsstøtte, ved udelukkende at lægge en negativ formodning til grund, hvilken formodning – i mangel af andre elementer, der positivt kan godtgøre, at der foreligger en sådan fordel – er baseret på det forhold, at der ikke foreligger oplysninger, der kan medføre den modsatte konklusion (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod MTU Friedrichshafen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-520/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:557">EU:C:2009:557</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Når Kommissionen anvender princippet om den private aktør, er den således i det mindste forpligtet til at sikre, at de oplysninger, den råder over, selv om de kan være ufuldstændige og fragmentariske, udgør et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at en virksomhed har modtaget en fordel, som udgør statsstøtte (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod MTU Friedrichshafen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-520/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:557">EU:C:2009:557</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Kommissionen er nemlig forpligtet til at basere sine afgørelser på oplysninger af en vis troværdighed og sammenhæng, som kan understøtte de konklusioner, den drager (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090917">17.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod MTU Friedrichshafen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-520/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:557">EU:C:2009:557</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Som Retten i det væsentlige bemærkede i den appellerede doms præmis 82, er Kommissionen forpligtet til at gennemføre undersøgelsesproceduren vedrørende de omhandlede foranstaltninger upartisk og omhyggeligt, således at den ved vedtagelsen af den endelige afgørelse, der fastslår tilstedeværelsen af og i givet fald støttens uforenelighed eller ulovlighed, råder over så væsentlige og<?PAGE NO="8"?> pålidelige elementer som muligt (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100902">2.9.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Scott</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-290/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:480">EU:C:2010:480</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0090">90</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140403">3.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>Frankrig mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-559/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:217">EU:C:2014:217</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>I den appellerede doms præmis 81 fremhævede Retten, at Kommissionen har bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende kriteriet om den private aktør er opfyldt, og at dette gælder så meget desto mere, når den omtvistede afgørelse ikke er støttet på medlemsstatens manglende fremlæggelse af oplysninger, som Kommissionen havde anmodet den om, men på konklusionen om, at en privat aktør ikke ville have handlet på samme måde som denne medlemsstats myndigheder, hvilken konklusion forudsætter, at Kommissionen havde alle relevante oplysninger, der var nødvendige for at udarbejde sin afgørelse, til rådighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>I modsætning til, hvad BTB og DPH har gjort gældende, fremgår det ikke af den appellerede dom, at Retten fastslog, at det var tilstrækkeligt, at Kommissionen blot støttede sin økonomiske vurdering på simple <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>sandsynlige<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> antagelser, som den ikke var forpligtet til at bevise rigtigheden af.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Hvad angår BTB og DPH’s argumentation om, at Retten i den appellerede doms præmis 90 og 142 fastslog, at det påhvilede dem at fremlægge beviser for at godtgøre, at de pågældende foranstaltninger ikke udgjorde statsstøtte, skal det fastslås, at denne argumentation bygger på en urigtig udlægning af den appellerede dom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Det fremgår nemlig af den appellerede doms præmis 90 og 142, at Retten i det væsentlige fastslog, at selv om Kommissionen i sin afgørelse anvendte kriteriet om den private aktør, foretog sin analyse og konstaterede, at de omhandlede foranstaltninger udgjorde statsstøtte, påhviler det sagsøger at godtgøre et åbenbart urigtig skøn ved Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Denne betragtning er imidlertid blot en konsekvens af det princip, der er blevet opstillet i Domstolens faste praksis, hvorefter den kontrol, som Unionens retsinstanser foretager af Kommissionens komplekse økonomiske vurderinger, er en kontrol, der nødvendigvis må begrænses til en efterprøvelse af, om de processuelle regler er overholdt, om begrundelsen er tilstrækkelig, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100902">2.9.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Scott</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-290/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:480">EU:C:2010:480</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Henset til Kommissionens vide skønsbeføjelser med henblik på anvendelsen af princippet om den private aktør begrænsede Retten med føje sin kontrol til en efterprøvelse af, at der ikke forelå et åbenbart urigtigt skøn i Kommissionens ræsonnement, da den anvendte princippet om den private aktør for at godtgøre, at de omhandlede foranstaltninger udgjorde statsstøtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Som Retten med føje bemærkede i den appellerede doms præmis 87, er den judicielle prøvelse nemlig begrænset med hensyn til, om en foranstaltning falder ind under artikel 107, stk. 1, TEUF i en sag, hvor Kommissionens bedømmelse er af teknisk eller kompleks karakter (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161130">30.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig og Orange</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-486/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:912">EU:C:2016:912</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>I denne forbindelse bemærkede Retten ligeledes med føje i den appellerede doms præmis 88, at når Kommissionen skal anvende kriteriet om den private aktør med henblik på at afgøre, om en foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, TEUF, indebærer anvendelsen af dette kriterium som regel, at Kommissionen foretager en kompleks økonomisk bedømmelse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161130">30.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig og Orange</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-486/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:912">EU:C:2016:912</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0089">89</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Det følger således af fast retspraksis, at Kommissionens undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt bestemte foranstaltninger kan kvalificeres som statsstøtte på grund af, at de offentlige myndigheder ikke har handlet på samme måde som en privat aktør, kræver en kompleks økonomisk vurdering (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170920">20.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frucona Košice</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-300/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:706">EU:C:2017:706</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Retten tilføjede således med føje i den appellerede doms præmis 89 og 141, at det ikke tilkom den at sætte sit eget økonomiske skøn i stedet for skønnet foretaget af ophavsmanden til den afgørelse, som den skulle efterprøve lovligheden af (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170920">20.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frucona Košice</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-300/16 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:706">EU:C:2017:706</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Retten efterprøvede således den omtvistede afgørelse i fuld overensstemmelse med de principper og kriterier, som er bemærket i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 56 og 58-61.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det fastslås, at Retten ikke begik en retlig fejl, da den i den appellerede doms præmis 90 og 142 fastslog, at det påhvilede BTB og DPH at godtgøre, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, som kunne begrunde, at den omtvistede afgørelse blev annulleret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det eneste anbringendes første led skal forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Om det eneste anbringendes andet led</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Med det eneste anbringendes andet led har BTB og DPH gjort gældende, at Retten med ordlyden af den appellerede doms præmis 90 og 142, som er nævnt i nærværende doms præmis 40, tilsidesatte princippet om processuel ligestilling og retten til en retfærdig rettergang.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Disse virksomheder har anført, at dette princip indebærer en forpligtelse til at give begge parter rimelig mulighed for at fremlægge deres sag, herunder sine beviser, under betingelser, der ikke stiller vedkommende i en situation, der er til dennes ugunst i forhold til modparten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde tilsidesatte Retten dette princip, idet den fastslog, at BTB og DPH var forpligtede til at fremlægge tilstrækkelige beviser til at fratage Kommissionens vurdering af de omhandlede foranstaltninger sandsynligheden, hvorved den stillede Kommissionen i en fordelagtig situation i forhold til disse virksomheder. Såfremt Kommissionen og sagsøgerne fremlægger modstridende, men dog lige sandsynlige vurderinger af de faktiske omstændigheder, ville Kommissionens forklaringer således automatisk få forrang for sagsøgernes forklaringer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Ifølge BTB og DPH krævede Retten, at disse fremlagde beviser med en større beviskraft end de beviser, på hvilke Kommissionen havde støttet sin vurdering af de faktiske omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>En sådan fordeling af bevisbyrden ville nemlig være i strid med den retspraksis, der følger af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840328">28. marts 1984</DATE>, <NAME.CASE>Compagnie royale asturienne des mines og Rheinzink mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>29/83 og 30/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:130">EU:C:1984:130</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930331">31. marts 1993</DATE>, <NAME.CASE>Ahlström Osakeyhtiö m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-89/85, C-104/85, C-114/85, C-116/85, C-117/85 og C-125/85 – C-129/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:120">EU:C:1993:120</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0126">126</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0127">127</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvorefter Unionens retsinstanser, når Kommissionen fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne med støtte i en antagelse om, at der ikke kan være nogen anden forklaring på de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund, end at der forelå en konkurrencebegrænsende adfærd, skal annullere den pågældende afgørelse, når de berørte virksomheder har fremført en argumentation, der sætter de af Kommissionen konstaterede forhold i et andet lys og dermed giver en anden sandsynlig forklaring på disse forhold end den, som Kommissionen lagde til grund for at konkludere, at der forelå en overtrædelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Kommissionen har bestridt BTB og DPH’s argumentation.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Domstolens bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Hvad angår det bevisniveau, der kræves for at godtgøre en åbenbar fejl som led i vurderingen af princippet om den private aktør, skal det indledningsvis bemærkes, at det fremgår af den af Retten anvendte ordlyd i den appellerede doms præmis 90 og 142, at denne krævede, at appellanterne godtgjorde, at der forelå en tilstrækkeligt alvorlig fejl til at rejse tvivl om Kommissionens komplekse økonomiske vurdering. Det fremgår derimod hverken heraf, at appellanterne skulle godtgøre, at der ikke forelå statsstøtte, eller at Kommissionen blot kunne støtte sig på simple, sandsynlige antagelser for at godtgøre, at der forelå statsstøtte, endsige at appellanterne fuldstændig skulle tilbagevise Kommissionens økonomiske analyse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Som Retten med føje fastslog, kan en åbenbar fejl godtgøres med forhold, der fratager den vurdering af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen lagde til grund i afgørelsen, sandsynligheden. Derimod skal anbringendet om åbenbare fejl forkastes, såfremt den anfægtede vurdering på trods af de oplysninger, appellanterne har fremført, ikke kan anses for at være behæftet med en sådan fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Muligheden for at anfægte sandsynligheden af den vurdering af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen lagde til grund i afgørelsen, er således fastlagt til fordel for appellanterne, og i modsætning til, hvad BTB og DPH har gjort gældende, indebærer den af Retten anvendte ordlyd på ingen måde, at appellanterne i det foreliggende tilfælde var forpligtede til at fremlægge beviser med en højere beviskraft end den, der var tilknyttet de beviser, som Kommissionen lagde til grund for sin vurdering af de faktiske omstændigheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>På baggrund af disse betragtninger vurderede Retten i den appellerede doms præmis 121, 124, 127, 180, 221, 248, 253, 276 og 285, om BTB og DPH’s argumentation var tilstrækkelig til at fratage den vurdering af de faktiske omstændigheder, som Kommissionen havde lagt til grund i den omtvistede afgørelse, sandsynligheden, og fastslog, at dette ikke var tilfældet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Hvad angår BTB og DPH’s argumentation udledt af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840328">28. marts 1984</DATE>, <NAME.CASE>Compagnie royale asturienne des mines og Rheinzink mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>29/83 og 30/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:130">EU:C:1984:130</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930331">31. marts 1993</DATE>, <NAME.CASE>Ahlström Osakeyhtiö m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-89/85, C-104/85, C-114/85, C-116/85, C-117/85 og C-125/85 – C-129/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:120">EU:C:1993:120</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0126">126</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0127">127</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), skal det blot bemærkes, at Kommissionen, når den anvender princippet om den private aktør, ikke støtter sig på en antagelse om, at der ikke kan være nogen anden forklaring på de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund, end at der forelå en konkurrencebegrænsende adfærd, men i princippet foretager en kompleks økonomisk vurdering for at afgøre, om den berørte virksomhed har været begunstiget af en fordel, der udgør statsstøtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det fastslås, at Retten ved i det foreliggende tilfælde i den appellerede doms præmis 90 og 142 at fastslå, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>at de beviser, som [appellanten] har fremlagt for at godtgøre, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af faktiske omstændigheder, der begrunder en annullation af den [omtvistede] afgørelse, skal være tilstrækkelig stærke til at bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for den pågældende afgørelse, bliver usandsynlige<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, hverken tilsidesatte princippet om processuel ligestilling eller retten til en retfærdig rettergang.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger må det eneste anbringendes andet led forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Det følger heraf, at appellen skal forkastes i sin helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>I medfør af procesreglementets artikel 137, som ifølge dette procesreglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, træffes der afgørelse om sagsomkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling afsluttes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>I henhold til samme reglements artikel 138, stk. 1, der i medfør af reglementets artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at BTB og DPH tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da appellanterne har tabt sagen, bør det pålægges dem at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Syvende Afdeling):</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appellen forkastes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">BTB Holding Investments SA og Duferco Participations Holding SA betaler sagsomkostningerne.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>