<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑123/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CC0123</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:193">EU:C:2016:193</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT WATHELET – SAG C-123/15</P><P>FEILEN</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Wathelet</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20160317">17. marts 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-123/15</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Max-Heinz Feilen</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Finanzamt Fulda</HT></P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (forbundsdomstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>skatter og afgifter</KEYWORD><KEYWORD>frie kapitalbevægelser</KEYWORD><KEYWORD>arveafgift</KEYWORD><KEYWORD>lovgivning i en medlemsstat, der foreskriver en nedsættelse af arveafgiften, når arven omfatter aktiver, der allerede inden for de seneste ti år har været genstand for en arv pålagt arveafgift i den samme medlemsstat</KEYWORD><KEYWORD>aktiver arvet og pålagt afgift i en anden medlemsstat</KEYWORD></INDEX><CONTENTS.CONCLUSION><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Denne anmodning om en præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager) vedrører fortolkningen af artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF. Den er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Max-Heinz Feilen og Finanzamt Fulda (skatteforvaltningen i Fulda) angående skatteforvaltningens afvisning af Max-Heinz Feilens anmodning om nedsættelse af arveafgifterne i forbindelse med hans arv efter sin mor.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 1, i direktiv 88/361/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Rådets direktiv 88/361/EØF af <DATE ISO="19880624">24.6.1988</DATE> om gennemførelse af traktatens artikel 67 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="178" PAGE.FIRST="5" DATE.PUB="1988">EFT L 178, s. 5</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Medlemsstaterne ophæver de restriktioner for kapitalbevægelser, der finder sted mellem valutaindlændinge i medlemsstaterne, medmindre andet er fastsat i nedenstående bestemmelser. For at lette gennemførelsen af dette direktiv, klassificeres kapitalbevægelserne efter nomenklaturen i bilag I.<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I bilag I til direktiv 88/361 om kapitalbevægelser nævnes i rubrik XI, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Kapitalbevægelser af personlig karakter<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>, arv.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Tysk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>De bestemmelser i arve- og gaveafgiftsloven (Erbschaftsteuer- und Schenkungsteuergesetz)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>De bestemmelser, der følger af den udgave af nævnte lov, der blev offentliggjort den <DATE ISO="19970227">27.2.1997</DATE> (<HT TYPE="ITALIC">Bundesgesetzblatt</HT> I, s. 378) og senest ændret ved følgelov til budgettet (Haushaltsbegleitgesetz) af <DATE ISO="20031229">29.12.2003</DATE> (<HT TYPE="ITALIC">Bundesgesetzblatt</HT> I, s. 3076, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>ErbStG<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>).</P></NOTE>, der fandt anvendelse på regnskabsåret 2007, er følgende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>ErbStG’s § 1, stk. 1, nr. 1, bestemmer, at arv er omfattet af denne lov som afgiftspligtige transaktioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I henhold til ErbStG’s § 2, stk. 1, nr. 1-3, indtræder afgiftspligten:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="002.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>i de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde for samtlige formueaktiver, når arvelader på dødstidspunktet, [...] eller erhverver på datoen for afgiftens opståen, er indlænding. Som indlænding anses:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>fysiske personer, der har bopæl eller sædvanligt ophold i Tyskland</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><P>[...]</P><PARAG IDENTIFIER="002.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>i alle andre tilfælde for den del af formueaktiverne, der består af indenlandske aktiver i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i § 121 i Bewertungsgesetz (lov om værdiansættelse)<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>.</ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>ErbStG’s § 15 definerer afgiftsklasserne. Stk. 1 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Afhængigt af erhververs personlige relation til arvelader [udelades] sondres mellem følgende tre afgiftsklasser:</P><P>Afgiftsklasse I:</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>ægtefællen og den registrerede partner</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>børn og stedbørn.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>ErbStG’s § 27 regulerer afgiftsnedsættelsen på følgende måde:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="027.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>(1)</NO.PARAG><ALINEA><P>Såfremt personer omfattet af afgiftsklasse I ved arv erhverver aktiver, som inden for de seneste ti år inden erhvervelsen allerede er blevet erhvervet af personer omfattet af denne afgiftsklasse, og med hensyn til hvilke der i henhold til denne lov skulle pålægges en afgift, nedsættes det afgiftsbeløb, der skal pålægges disse aktiver, med forbehold af stk. 3, på følgende måde:</P><P><TBL NO.SEQ="0001" CLASS="GEN" COLS="5"><CORPUS><ROW><CELL COL="1">med ... procent</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">når der mellem de to tidspunkter for afgiftens opståen er</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">50</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">ikke mere end 1 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">45</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 1 år, men ikke mere end 2 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">40</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 2 år, men ikke mere end 3 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">35</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 3 år, men ikke mere end 4 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">30</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 4 år, men ikke mere end 5 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">25</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 5 år, men ikke mere end 6 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">20</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 6 år, men ikke mere end 8 år</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">10</CELL><CELL COLSPAN="4" COL="2">mere end 8 år, men ikke mere end 10 år</CELL></ROW></CORPUS></TBL></P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="027.002"><NO.PARAG>(2)</NO.PARAG><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="027.003"><NO.PARAG>(3)</NO.PARAG><ALINEA>Nedsættelsen i henhold til stk. 1 må ikke overstige det beløb, der fremkommer ved anvendelse af de i stk. 1 nævnte procentsatser på den afgift, som den tidligere erhverver har betalt for erhvervelsen af de samme aktiver.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Max-Heinz Feilen, der er bosiddende i Tyskland, er enearving efter sin mor, der afgik ved døden den <DATE ISO="20070120">20. januar 2007</DATE> i Tyskland, som var hendes seneste bopælsland. Arven efter moderen bestod hovedsagligt af moderens andel af arven efter hendes datter, der i 2004 døde i Østrig, hvor også moderen boende indtil datterens død. Da delingen af arven efter datteren først fandt sted i Østrig efter moderens død, betalte Max-Heinz Feilen en arveafgift på <FT TYPE="DECIMAL">11961,91</FT> EUR heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>I den selvangivelse vedrørende arven efter moderen, som Max-Heinz Feilen udarbejdede i Tyskland, opførte han den i Østrig betalte arveafgift som bogæld og anmodede om en nedsættelse af den tyske arveafgift i medfør af ErbStG’s § 27. I sin udtalelse af <DATE ISO="20091028">28. oktober 2009</DATE> fradrog skatteforvaltningen i Fulda den i Østrig erlagte arveafgift fra afgiftsgrundlaget, men den nægtede at indrømme en nedsættelse af arveafgiften.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Finanzgericht (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager) gav ikke Max-Heinz Feilen medhold i det søgsmål, han havde anlagt mod Finanzamt Fulda, med den hovedbegrundelse, at ErbStG’s § 27 forudsatte en forudgående erhvervelse ved arv, der var pålagt arveafgift i henhold til denne lov, og at der ikke forelå en sådan i den foreliggende sag, eftersom moderens tidligere erhvervelse af datterens aktiver ikke var blevet pålagt arveafgifter i Tyskland<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Moderen og datteren var ikke på tidspunktet for datterens død indlændinge i Tyskland i henhold til ErbStG’s § 2, stk. 1, nr. 1, og arven efter datteren vedrørte kun udenlandske aktiver som omhandlet i ErbStG’s § 2, stk. 3 (i modsætning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>interne<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> aktiver).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Der er indbragt en revisionsanke for den forelæggende ret, som er i tvivl om, hvorvidt ErbStG’s § 27 er forenelig med EU-retten.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den har for det første anført, at den arv, som appellanten har modtaget, kunne være omfattet af de EU-retlige bestemmelser om frie kapitalbevægelser. Arv, som består i overførsel til en eller flere personer af aktiver efterladt af en person, der er afgået ved døden, henhører under rubrik XI i bilag I til direktiv 88/361 og udgør således kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 63 TEUF med undtagelse af tilfælde, hvor de afgørende elementer ved arven er begrænset til en medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Ifølge den forelæggende ret skal den arv, som Max-Heinz Feilen har modtaget, imidlertid ikke betragtes som en rent intern transaktion, idet han har erhvervet moderens aktiver, som hovedsageligt består af hendes andel af arven efter hendes datter i Østrig, dvs. udenlandske aktiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>For det andet har den forelæggende ret anført, at afvisningen af at anvende en nedsat arveafgift i medfør af ErbStG’s § 27 kan udgøre en hindring af de frie kapitalbevægelser, fordi den bevirker, at værdien af arv bestående af aktiver underlagt udenlandske arveafgifter mindskes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2148">EU:C:2014:2148</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den nærer dog tvivl i denne henseende på grund af dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), som i en situation med dobbeltbeskatning udelukkede, at der af ErbStG skulle følge en hindring for de frie kapitalbevægelser, med den begrundelse, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at tilpasse deres eget skattesystem til de forskellige beskatningssystemer i de øvrige medlemsstater og har en vis autonomi på området, forudsat at EU-retten overholdes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>For det tredje er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt en sådan hindring eventuelt er berettiget. Den har i denne forbindelse dels spurgt, om der med ErbStG’s § 27, stk. 1, indføres en forskellig behandling, der er tilladt i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), TEUF, eller en vilkårlig forskelsbehandling, der er forbudt i medfør af artikel 65, stk. 3, TEUF, dels om den hindring, den indebærer, er berettiget af et tvingende alment hensyn, nemlig nødvendigheden af at sikre sammenhængen i den tyske afgiftsordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående har Bundesfinanzhof (forbundsdomstol i skatte- og afgiftsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Er de frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 63, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som ved arv fastsætter en nedsættelse af arveafgiften for personer omfattet af en bestemt afgiftsklasse, når arven omfatter aktiver, som inden for de seneste ti år inden arven allerede er blevet arvet af personer omfattet af nævnte afgiftsklasse, og når der med hensyn til denne forudgående arv blev fastsat arveafgift i medlemsstaten, mens en afgiftsnedsættelse er udelukket, hvis den forudgående arv kun blev pålagt arveafgift i en anden medlemsstat?<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlinger ved Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Max-Heinz Feilen, den tyske, den spanske og Det Forenede Kongeriges regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Alle parterne med undtagelse af den spanske regering afgav mundtlige indlæg under retsmødet den <DATE ISO="20160127">27. januar 2016</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sammendrag af parternes argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Max-Heinz Feilen har foreslået, at Domstolen besvarer spørgsmålet bekræftende. Han har fastslået, at arv i henhold til Domstolens praksis er omfattet af de frie kapitalbevægelser. Han er endvidere af den opfattelse, at situationen i hovedsagen ikke kan sammenlignes med situationen i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), fordi der i den foreliggende sag ikke er tale om parallelbeskatning, der medfører en kumulativ virkning, men udelukkende om den tidligere arvs nationale tilknytning. Han har endvidere anført, at hindringen ikke kan begrundes i et tvingende hensyn af almen interesse, dvs. opretholdelse af sammenhængen i den tyske afgiftsordning, for der findes ingen direkte forbindelse mellem skattefordelen (indrømmelse af en nedsat arveafgift) og en ulempe (tidligere pålæggelse af arveafgift). Nedsættelsen af arveafgiften indrømmes således ikke for tidligere erlagt nationalt afgiftsprovenu.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Den tyske regering har derimod foreslået Domstolen, at den besvarer det forelagte spørgsmål benægtende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Den er således af den opfattelse, at den pågældende nationale bestemmelse ikke udgør en hindring for de frie kapitalbevægelser, da nedsættelsen af værdien af en arv, der udgøres af udenlandske aktiver, ikke følger af anvendelsen af den pågældende bestemmelse og dermed af en beskatning i Tyskland, men af Forbundsrepublikken Tysklands og Republikken Østrigs parallelle udøvelse af deres beskatningskompetence. Ifølge den tyske regering kan den i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) foreslåede løsning således overføres på den foreliggende sag, idet Forbundsrepublikken Tyskland ikke er forpligtet til at tilpasse sin egen afgiftsordning for at tage hensyn til den erlagte arveafgift i andre medlemsstater, selv om det resulterer i en dobbeltbeskatning af arv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Subsidiært har den tyske regering gjort gældende, at den såkaldte sondring i ErbStG’s § 27, stk. 1, mellem en tidligere arveafgift pålagt i Tyskland og en tidligere arveafgift pålagt i en anden medlemsstat ikke fører til en forbudt forskelsbehandling, eftersom nationale og grænseoverskridende situationer ikke er objektivt sammenlignelige, da Forbundsrepublikken Tyskland ikke har den samme beskatningsret i de to tilfælde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den spanske regering har ligeledes foreslået, at det forelagte spørgsmål besvares benægtende. Den har fremhævet, at der findes et tvingende hensyn af almen interesse, der kan begrunde sondringen i ErbStG’s § 27 mellem det sted, hvor aktiverne er blevet pålagt afgift, nærmere bestemt behovet for at sikre sammenhængen i den tyske afgiftsordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Det Forenede Kongeriges regering er enig heri. Den er af den opfattelse, at den pågældende tyske lovgivning ikke skaber nogen hindringer for de frie kapitalbevægelser, da Forbundsrepublikken Tyskland ikke har pålagt appellanten i hovedsagens mors aktiver i udlandet højere arveafgifter end dem, den pålægger goder, der udelukkende befinder sig i Tyskland. Ifølge Det Forenede Kongeriges regering pålægger denne lovgivning således kun højere arveafgifter, hvis goderne, uanset hvor de befinder sig, ikke i de seneste ti år er blevet pålagt tysk arveafgift. Under disse omstændigheder er den af den opfattelse, at situationen i den foreliggende sag er analog med situationen i sag <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), idet dobbeltbeskatningen er resultatet af to medlemsstaters parallelle udøvelse af deres beskatningskompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Det Forenede Kongeriges regering har endvidere gjort gældende, at den såkaldte begrænsning af de frie kapitalbevægelser er begrundet i hensynet til at bevare sammenhængen i den tyske afgiftsordning, og den indtager således den samme holdning som de øvrige regeringer til eksistensen af en direkte forbindelse mellem skattefordelen og en bestemt skatteopkrævning.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Kommissionen har foreslået, at Domstolen besvarer spørgsmålet bekræftende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Kommissionen er af den opfattelse, at ErbStG’s § 27 indebærer en hindring for de frie kapitalbevægelser, idet den ved at favorisere på hinanden følgende erhvervelser af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>interne<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> aktiver, der allerede er blevet beskattet i Tyskland, bidrager til at formindske værdien af et aktiv, der arves fra en anden medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Der henvises til dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jäger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:20">EU:C:2008:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. Da aktiver, der befinder sig i en anden medlemsstat, pålægges en højere afgift end <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>interne<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> aktiver, er investeringer i en anden medlemsstat, opretholdelse af dem i en anden medlemsstat og overdragelse af dem til en arvtager i Tyskland mindre interessant for arveladeren og arvtageren. Kommissionen har i denne forbindelse bemærket, at løsningen i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) ikke finder anvendelse, eftersom de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag ikke er sammenlignelige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Endelig er Kommissionen af den opfattelse, at den pågældende foranstaltning ikke kan anses for at være berettiget i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), TEUF. Objektivt set findes der ingen forskel, der kan berettige en skattemæssig ulighed mellem størrelsen af den arveafgift, der skal erlægges af interne og udenlandske aktiver, for beregningen af afgifter afhænger i begge tilfælde af værdien af de goder, der indgår i arven. Den omstændighed, at skattefordelen kun indrømmes interne aktiver, følger ikke af ratio legis i ErbStG’s § 27, som har til formål at undgå en alt for stor formindskelse af familieaktiverne i tilfælde af på hinanden følgende overdragelser i løbet af en relativt kort periode, uanset hvor aktiverne befinder sig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>En begrundelse baseret på behovet for at bevare sammenhængen i den tyske afgiftsordning kan ifølge Kommissionen heller ikke finde anvendelse i den foreliggende sag, da afgiftsbyrden ikke påhviler den samme skatteyder som den, der nyder godt af skattefordelen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Kommissionen har baseret sig på dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, idet den afgiftspligtige person i forbindelse med den første arv i Østrig er sagsøgeren i hovedsagen i dennes egenskab af afdødes retssuccessor, og den afgiftspligtige person i forbindelse med den anden arv i Tyskland er sagsøgeren selv.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Er den i hovedsagen omhandlede arv omfattet af EU-retten og nærmere bestemt af de frie kapitalbevægelser?</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Som Bundesfinanzhof (forbundsdomstol i skatte- og afgiftsretlige sager) selv har anført i forelæggelseskendelsen, bør dette spørgsmål besvares klart bekræftende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal det bemærkes, at selv om direkte beskatning hører under medlemsstaternes kompetence, skal disse dog ifølge fast retspraksis udøve denne kompetence under overholdelse af EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-334/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:129">EU:C:2004:129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Grækenland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-155/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:22">EU:C:2011:22</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Østrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-10/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:399">EU:C:2011:399</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det fremgår ligeledes af fast retspraksis, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>arv, som består i overførsel til en eller flere personer af aktiver efterladt af en person, der er afgået ved døden, og som henhører under rubrik XI i bilag I til direktiv 88/361 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Kapitalbevægelser af personlig karakter<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>, udgør kapitalbevægelser som omhandlet i artikel [63 TEUF] med undtagelse af tilfælde, hvor de afgørende elementer ved arven er begrænset til en medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. bl.a. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Barbier</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-364/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:665">EU:C:2003:665</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>van Hilten-van der Heijden</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-513/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:131">EU:C:2006:131</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Scheunemann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-31/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:481">EU:C:2012:481</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). For at se andre eksempler på arveafgifter (eller gaveafgifter), jf. bl.a. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Geurts og Vogten</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:631">EU:C:2007:631</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jäger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:20">EU:C:2008:20</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Eckelkamp m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-11/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:489">EU:C:2008:489</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Arens-Sikken</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-43/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:490">EU:C:2008:490</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Mattner</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-510/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:216">EU:C:2010:216</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Missionswerk Werner Heukelbach</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-25/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:65">EU:C:2011:65</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Halley</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-132/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:586">EU:C:2011:586</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-127/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2130">EU:C:2014:2130</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2148">EU:C:2014:2148</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Q</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-133/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2460">EU:C:2014:2460</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Grünewald</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-559/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:109">EU:C:2015:109</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes de verserende sager: Hünnebeck (C-479/14, verserer for Domstolen (mit forslag til afgørelse i denne sag blev læst den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160218">18.2.2016</DATE>), <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:100">EU:C:2016:100</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Sparkasse Allgäu</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-522/14</NO.CASE>, verserer for Domstolen (jf. generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse Sparkasse Allgäu), <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:786">EU:C:2015:786</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>På grund af erhvervelsen af udenlandske (østrigske) aktiver kan Max-Heinz Feilens arv naturligvis ikke betragtes som en rent intern transaktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det skal undersøges, om en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Skaber ErbStG’s § 27, stk. 1, en hindring for de frie kapitalbevægelser?</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Eksistensen af en restriktion for de frie kapitalbevægelser forudsætter, at objektivt sammenlignelige situationer behandles forskelligt i skattemæssig henseende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at artikel 65, stk. 1, litra a), TEUF ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, der sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret. Denne afvigelse fra det grundlæggende princip om frie kapitalbevægelser skal fortolkes strengt og bør ikke udgøre hverken et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult restriktion for de frie kapitalbevægelser og betalinger som defineret i artikel 63 TEUF. Forskellig behandling kan kun anses for at være forenelig med traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser i) når den forskellige behandling for det første vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller ii) når den for det andet er begrundet i et tvingende alment hensyn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verkooijen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-35/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:294">EU:C:2000:294</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Manninen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:484">EU:C:2004:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Hollmann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-443/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:600">EU:C:2007:600</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er den forskellige afgiftsmæssige behandling indlysende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Idet jeg ligesom Bundesfinanzhof (forbundsdomstol i skatte- og afgiftsretlige sager) tager udgangspunkt i princippet om, at den pågældende bestemmelse skal fortolkes således, at afgiftslempelsen kun indrømmes, hvis den foregående erhvervelse er blevet pålagt afgift i Tyskland, kan jeg således fastslå, at denne lovgivning begunstiger på hinanden følgende erhvervelser af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>interne aktiver<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> (af personer i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>afgiftsklasse I<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>I henhold til ErbStG’s § 15, stk. 1, er arveladers slægtninge i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>afgiftsklasse I<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> ægtefællen og partneren, børn og stedbørn, efterkommere af børn og stedbørn samt forældre og bedsteforældre ved arv.</P></NOTE>), der allerede er blevet pålagt arveafgift i Tyskland i forbindelse med den foregående erhvervelse ved arv i forhold til på hinanden følgende erhvervelser af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>udenlandske aktiver<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, når den foregående erhvervelse ikke er blevet pålagt afgift i Tyskland, men i en anden medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Inden det fastslås, om der foreligger en restriktion for de frie kapitalbevægelser eller ej, skal der henvises til nogle af Domstolens domme, som parterne i vid udstrækning har citeret, for så vidt som de vedrører tysk lovgivning om arveafgifter.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>I dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jäger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:20">EU:C:2008:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. T. O’Shea, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>ECJ Nixes German Inheritance Valuation Rules<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>, <HT TYPE="ITALIC">Tax Notes International</HT>, <DATE ISO="20080211">11.2.2008</DATE>, s. 468 ff., V. Michel, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>Impôt sur les successions et situation du bien imposé<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, <HT TYPE="ITALIC">Europe</HT>, marts 2008, s. 16, M. Leistentritt, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Die Gewährung von Begünstigungen im Erbschaftsteuerrecht als möglicher Verstoss gegen den freien Kapitalverkehr<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, <HT TYPE="ITALIC">European Law Reporter</HT> (ELR) 7-8/2008, s. 271 ff., E. Kemmeren, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>The Netherlands: Infringement Procedure on Tax Facilities in Respect of Country Estates situated in the Netherlands<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, ECJ – <HT TYPE="ITALIC">Recent Developments in Direct Taxation</HT> 2012, Linde Verlag, Wien, 2013, s. 147-164.</P></NOTE> fastslog Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>[i] det forelæggende tilfælde har de i hovedsagen omhandlede nationale bestemmelser, idet de indebærer, at en arv, som omfatter et land- og skovbrugsmæssigt aktiv beliggende i en anden medlemsstat, i Tyskland pålægges en arveafgift, som er højere end den arveafgift, som ville blive pålagt, hvis de aktiver, som arven består af, udelukkende var beliggende på sidstnævnte stats område, som virkning at begrænse de frie kapitalbevægelser, idet de formindsker værdien af en arv, som omfatter et sådant aktiv, der er beliggende uden for det tyske område<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Domstolen var endvidere i domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2148">EU:C:2014:2148</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) kaldet til at behandle den tyske lovgivning i ErbStG, der, for så vidt som den gør anvendelsen af en lempelse af beskatningsgrundlaget for den pågældende ejendom afhængig af arveladerens eller arvtagerens bopælssted på tidspunktet for dødsfaldet, resulterer i, at arv mellem ikke-hjemmehørende, som omfatter en sådan ejendom, pålægges en tungere afgiftsbyrde end arv, hvor mindst en af de implicerede personer er hjemmehørende, og dermed bevirker, at værdien af den pågældende arv formindskes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. vedrørende ErbStG og dens eventuelle forenelighed med EU-retten bl.a. F. Fraberger, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>Erbschaftssteuer und Gemeinschaftsrecht<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, SWI 1998, s. 30, M. Tumpel, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Die europarechtlichen Vorgaben für eine Reform der Erbschafts- und Schenkungssteuer<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, SWI 2000, s. 2, K. Fellner, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>Erbschafts- und Schenkungssteuer: Bewertung von Auslandsimmobilien gemeinschaftsrechtswidrig?<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, RdW 2005, s. 44, K. Fellner, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>Bewertung von Grundbesitz gemeinschaftsrechtswidrig?<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, SWK 2006, s. 57, F. Fraberger, E. Burgstaller og K. Haslinger, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>Die Zukunft der Erbschafts- und Schenkungssteuer<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, taxlex 2007, s. 707 og særligt på s. 715, og M. Petritz, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>ErbStG: Der EuGH und die Generalanwältin zur Bewertung von ausländischem Vermögen – Die Rs Jäger und Bauer<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, RdW 2008/125, s. 174.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>I disse sager pålagde arveladers bopælsland de udenlandske aktiver højere arveafgifter end dem, der skulle have været erlagt, hvis de aktiver, der udgjorde arven, udelukkende havde været beliggende i arveladers medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jäger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:20">EU:C:2008:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og generaladvokat Mazáks forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jäger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:500">EU:C:2007:500</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> (den medlemsstat, der afgiftspålægger begge former for aktiver) eller beregnede lempelsen eller beskatningsgrundlaget anderledes i tilfælde af overdragelse af en ejendom beliggende i Tyskland som gave, afhængigt af om gavegiveren eller modtageren er hjemmehørende i Tyskland eller ej (idet der skal betales gaveafgift i begge tilfælde)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2148">EU:C:2014:2148</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>I disse tre domme fastslog Domstolen, at der ikke fandtes nogen objektiv forskel mellem en situation, hvor ingen af de berørte personer er hjemmehørende i Tyskland, og en situation, hvor mindst en af de berørte personer er hjemmehørende i Tyskland, eller mellem arv, der omfatter et aktiv i Tyskland, og arv, hvor aktivet er beliggende i en anden medlemsstat, idet arveafgiften af en ejendom beliggende i Tyskland i henhold til ErbStG blev beregnet på grundlag af både denne ejendoms værdi og den personlige forbindelse mellem arvelader og arvtager. Ingen af disse kriterier afhænger dog af, hvor parterne er hjemmehørende, eller hvor aktivet er beliggende. Der findes således ingen objektiv forskel mellem disse situationer, der kan gøre den forskellige afgiftsbehandling, der er anvendt på dem, forenelig med traktaten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Flere parter har ligeledes nævnt dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og den tyske og Det Forenede Kongeriges regering var af den opfattelse, at den finder anvendelse på den foreliggende sag mutatis mutandis. I denne sag var Margarete Block, som var hjemmehørende i Tyskland, forpligtet til af ejendom beliggende i Spanien, som hun havde arvet, at betale tyske arveafgifter, uden at hun kunne trække de i Spanien betalte arveafgifter fra, idet Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Spanien ikke havde indgået en overenskomst om undgåelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med arv.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Domstolen fastslog i denne sag, at der ikke var tale om en restriktion for de frie kapitalbevægelser, eftersom den dobbeltbeskatning, der var tale om, var resultatet af to medlemsstaters parallelle udøvelse af deres beskatningskompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag adskiller sig efter min opfattelse fra ovennævnte domme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Den dobbeltbeskatning, der gav anledning til dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Block</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-67/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:92">EU:C:2009:92</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), var dels kendetegnet ved fraværet af en forskellig afgiftsbehandling, eftersom tysk lovgivning behandlede alle skatteyderne ens. Margarete Block ville ganske vist have betalt færre afgifter, hvis alle hendes aktiver havde været beliggende i Tyskland, men den ulempe, hun var udsat for, skyldtes ikke tysk lovgivning. Den fulgte nemlig af to medlemsstaters parallelle udøvelse af deres beskatningskompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kerckhaert og Morres</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-513/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:713">EU:C:2006:713</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Damseaux</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-128/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:471">EU:C:2009:471</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Dels er den foreliggende sag i modsætning til de sager, der gav anledning til domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jäger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:20">EU:C:2008:20</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:662">EU:C:2013:662</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-211/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2148">EU:C:2014:2148</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), kendetegnet ved, at situationerne, dvs. situationen for en skatteyder bosiddende i Tyskland, som har arvet aktiver, der allerede i løbet af de foregående ti år er blevet pålagt afgift i Tyskland, og situationen for en anden skatteyder, der ligeledes er bosiddende i Tyskland, og som har arvet et aktiv, der i den samme periode allerede er blevet pålagt afgift, men i en anden medlemsstat, ikke er objektivt sammenlignelige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Jeg vil her gentage nogle betragtninger, som jeg anlagde vedrørende problemet omkring sammenlignelighed i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Timac Agro Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-388/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:533">EU:C:2015:533</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>):</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>37.</NO.P><TXT>Situationerne for henholdsvis hjemmehørende og ikke-hjemmehørende er [...] ikke sammenlignelige i forhold til en medlemsstats beskatningsordning, hvis denne medlemsstat ikke har kompetencen eller ikke har udøvet kompetencen til at beskatte de ikke-hjemmehørende [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Denne tanke blev bekræftet i præmis 65 i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Timac Agro Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-388/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:829">EU:C:2015:829</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori det anføres, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>eftersom Forbundsrepublikken Tyskland ikke udøver nogen kompetence til at beskatte et sådant [ikke-hjemmehørende] fast driftssteds resultater, idet fradrag af dets tab ikke længere var tilladt i Tyskland, er situationen for et fast driftssted i Østrig med hensyn til de foranstaltninger, som Forbundsrepublikken har truffet med henblik på at forhindre eller formindske dobbeltbeskatning af et hjemmehørende selskabs overskud, ikke sammenlignelig med situationen for et fast driftssted i Tyskland<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</P></NOTE>].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det er ligeledes dette krav, der ligger til grund for den formodning, som Domstolen opstillede i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Nordea Bank Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2087">EU:C:2014:2087</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvoraf fremgår, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/><HT TYPE="ITALIC">med hensyn til de foranstaltninger, der er truffet i en medlemsstat med henblik på at forhindre eller formindske dobbeltbeskatning af et hjemmehørende selskabs overskud</HT>, befinder de faste driftssteder, der er beliggende i en anden medlemsstat [...], sig i princippet ikke i en situation, der er sammenlignelig med situationen for hjemmehørende faste driftssteder<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> (min fremhævelse) [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. præmis 27 og 64 i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Timac Agro Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-388/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:829">EU:C:2015:829</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Denne tilgang er ikke ny. I dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-374/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:773">EU:C:2006:773</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) havde Domstolen allerede fastslået, at individuelle aktionærer i et moderselskab, der ikke var hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, ikke kunne indrømmes den samme skattegodtgørelse som de individuelle aktionærer i et selskab, der var hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, på det udbytte, der var blevet udloddet af datterselskaber, der var hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, idet der ikke var opkrævet nogen form for skat af dette udgående udbytte i Det Forenede Kongerige. Domstolen præciserede i dommen, at det ville forholde sig anderledes, hvis Det Forenede Kongerige i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en ensidig afgørelse havde bevaret retten til at indkomstbeskatte udgående udbytte i Det Forenede Kongerige.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="10"?><ITEM><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>På baggrund af disse betragtninger fastslog Domstolen, at artikel 49 TEUF og 63 TEUF ikke er til hinder for, at en medlemsstat i forbindelse med udlodning af udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, indrømmer de selskaber, der modtager det nævnte udbytte, og som ligeledes er hjemmehørende i denne stat, en skattegodtgørelse svarende til den del af skatten, som det udloddende selskab har betalt af udbyttet, men ikke indrømmer en sådan skattegodtgørelse til modtagende selskaber, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som ikke er skattepligtige af udbyttet i den førstnævnte stat [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-374/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:773">EU:C:2006:773</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Vedrørende en nyere sag, hvor Domstolen har fastslået, at den objektive forskel mellem situationerne skyldtes, at en medlemsstat ved indgåelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre medlemsstater og tredjelande har givet afkald på at udøve sin beskatningskompetence i forbindelse med udbytte, som udloddes af selskaber, der er hjemmehørende i disse stater, jf. dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kronos International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-47/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2200">EU:C:2014:2200</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0080">80</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0082">82</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>].<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Jeg konkluderede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>[d]a der ikke kan foreligge en skattefordel, hvis der ikke består en beskatningskompetence [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>I henhold til det i præmis 24 i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Nordea Bank Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2087">EU:C:2014:2087</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) opstillede princip, som tidligere er anvendt i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-374/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:773">EU:C:2006:773</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>], forekommer et selskab som Timac Agro derfor ikke at befinde sig i en situation, der kan sammenlignes med situationen for et selskab, der er etableret i Tyskland, og som har et fast driftssted i denne medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Denne konklusion var kun gyldig for regnskabsåret 1999 (andet præjudicielle spørgsmål i den sag, der gav anledning til dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Timac Agro Deutschland</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-388/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:829">EU:C:2015:829</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), idet der i de tidligere år blev udøvet beskatningsbeføjelse, og der er dermed sammenlignelighed (første præjudicielle spørgsmål). I nævnte doms præmis 28 fastslog Domstolen (og bekræftede dermed mit forslag til afgørelse), at ved at indrømme de samme fordele til ikke-hjemmehørende faste driftssteder som til hjemmehørende faste driftssteder var der tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>ligestilling<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> og dermed sammenlignelige situationer.</P></NOTE> (punkt 74 i nævnte forslag til afgørelse).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Det afgørende kriterium for bestemmelse af nationale og grænseoverskridende situationers objektive sammenlignelighed er med andre ord forekomsten af en beskatningsret for den medlemsstat, der er tale om i de to situationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Nordea Bank Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2087">EU:C:2014:2087</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Timac Agro Deutschland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-388/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:829">EU:C:2015:829</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Disse konklusioner kan overføres på den foreliggende sag. Som den tyske regering med rette har fremhævet, er alle erhvervelser, både den første og den anden erhvervelse, i en rent national situation omfattet af tysk beskatningskompetence. I forbindelse med en grænseoverskridende situation som den, der er tale om i hovedsagen, har Forbundsrepublikken Tyskland derimod ikke og har heller ikke haft beskatningsret til den første erhvervelse, idet dets beskatningskompetence kun har vedrørt den anden erhvervelse. Forbundsrepublikken Tyskland er således ikke i forbindelse med udøvelsen af sin beskatningskompetence, der omfatter anvendelse af de i ErbStG’s § 27 omhandlede reduktioner, forpligtet til at tage hensyn til (tidligere) erhvervelser, der ikke henhører under dets beskatningskompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Forbundsrepublikken Tyskland begunstiger med andre ord ikke arveafgift af en national arv i forhold til en udenlandsk arv, som den ligeledes beskatter. I den foreliggende sag har Tyskland ikke beskattet den udenlandske arv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Da situationerne ikke er sammenlignelige, udgør den skatte- og afgiftsmæssige forskelsbehandling ikke en restriktion for de frie kapitalbevægelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Subsidiært: eksistensen af en begrundelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen skulle fastslå, at situationerne er sammenlignelige, og at der således er tale om en restriktion, mener jeg, at en sådan restriktion under alle omstændigheder vil være begrundet i et tvingende alment hensyn.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Jeg skal nedenfor vurdere de to begrundelser, der blev fremført i de skriftlige indlæg og under retsmødet, nemlig sammenhængen i den tyske afgiftsordning og behovet for at sikre en ligelig fordeling af beskatningskompetencen.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Sammenhængen i afgiftsordningen</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede anerkendt, at nødvendigheden af at sikre sammenhængen i en afgiftsordning kunne begrunde en restriktion for udøvelsen af de grundlæggende rettigheder til fri bevægelighed, der er sikret ved traktaten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bachmann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-204/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:35">EU:C:1992:35</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Krankenheim Ruhesitz am Wannsee-Seniorenheimstatt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:588">EU:C:2008:588</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-250/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:793">EU:C:2011:793</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0077">77</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Ungarn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-253/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:795">EU:C:2011:795</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>K</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:716">EU:C:2013:716</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I denne forbindelse kræver Domstolen, at der for den samme skatteyder og den samme afgift foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Papillon</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-418/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:659">EU:C:2008:659</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Aberdeen Property Fininvest Alpha</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-303/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:377">EU:C:2009:377</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-250/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:793">EU:C:2011:793</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Test Claimants in the FII Group Litigation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-35/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:707">EU:C:2012:707</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>K</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:716">EU:C:2013:716</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Jeg vil nu gå over til at undersøge disse tre betingelser, idet den direkte sammenhæng mellem fordelen og opkrævningen er den mest grundlæggende.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Den direkte sammenhæng mellem den pågældende skattefordel og en bestemt skatteopkrævning</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Med vedtagelsen af ErbStG’s § 27 indførte den tyske lovgiver af hensyn til ligestillingen en foranstaltning, hvorefter den tyske skattemyndighed giver afkald på en del af de arveafgifter, den har krav på som følge af en erhvervelse, <HT TYPE="ITALIC">med den begrundelse, at den allerede af det samme aktiv har opkrævet arveafgift i forbindelse med en tidligere erhvervelse</HT>, der har fundet sted inden for de seneste ti år, idet nedsættelsen falder med antallet af år.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Med indførelsen af en nedsættelse af arveafgifterne i forbindelse med den anden erhvervelse har ErbStG’s § 27 til formål delvist at undgå en dobbeltbeskatning i Tyskland af et aktiv, der overdrages ved arv inden for en kort periode. Denne dobbeltbeskatning i Tyskland kan naturligvis kun finde sted, hvis den første afgiftspålæggelse er sket i Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Med andre ord har den afgiftsfordel, der er knyttet til nedsættelsen, som den spanske og Det Forenede Kongeriges regering har fremhævet, til formål at kompensere for den afgiftsopkrævning, der er sket i forbindelse med den tidligere erhvervelse. Denne fordel hænger sammen med den omstændighed, at pålæggelsen af afgift i Tyskland af den første erhvervelse har formindsket værdien af den anden erhvervelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Jeg er således enig med Bundesfinanzhof (forbundsdomstol i skatte- og afgiftsretlige sager), som i sin forelæggelsesafgørelse har anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>der er en forbindelse mellem afgiftsbyrden (via afgiftspålæggelse af den tidligere erhvervelse) og afgiftsnedsættelsen (i forbindelse med afgiftspålæggelsen af den efterfølgende erhvervelse)<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Generaladvokat Mengozzi taler i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Welte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-181/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:384">EU:C:2013:384</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>en direkte og logisk forbindelse<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Det er i denne forbindelse muligt at drage en parallel mellem den foreliggende sag og de sager, der gav anledning til domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-250/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:793">EU:C:2011:793</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Ungarn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-253/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:795">EU:C:2011:795</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>I henhold til ungarsk ret opkræves der en proportional skat ved køb af ungarske ejendomme, der skal anvendes som fast bopæl, idet den skat, der allerede er betalt i forbindelse med et første køb, fratrækkes den skat, der skal betales ved det andet køb (osv.), således at skatten kun berører prisforskellen (lidt ligesom merværdiafgift (moms)). Hvis det første køb foretages i en anden medlemsstat, opkræves den ungarske skat af hele prisen ved det andet køb, der sker i Ungarn. Domstolen har fastslået, at der er tale om en hindring, men den har også fastslået, at denne hindring var begrundet i hensynet til sammenhængen i det ungarske skattesystem, idet der fandtes en forbindelse mellem den skattefordel, der indrømmes ved det andet køb, og den oprindelige skatteopkrævning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. A. Steichen, <HT TYPE="ITALIC">Précis de droit fiscal communautaire</HT>, Éditions Saint Paul, 2015, s. 90.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Domstolen anvendte det samme ræsonnement i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-250/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:793">EU:C:2011:793</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) afsagt samme dato i forbindelse med et sammenligneligt belgisk system. Den fastslog i præmis 73, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>[d]et bemærkes, at eftersom Kongeriget Belgien ikke har nogen beskatningsret i forhold til den købsakt, som tidligere er foretaget i en anden medlemsstat af personer, der har besluttet at placere deres nye hovedbopæl i regionen Flandern, afspejler mønstret i denne skattefordel en logisk symmetri<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dette ræsonnement kunne have foranlediget Domstolen til at fastslå, at de pågældende situationer ikke var sammenlignelige. Jf. analogt hermed dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Krankenheim Ruhesitz am Wannsee-Seniorenheimstatt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-157/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:588">EU:C:2008:588</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det bemærkes dog, at Domstolen i disse sager kunne have fastslået, at disse situationer i realiteten ikke var sammenlignelige, hvilket ville have udelukket, at der var tale om en restriktion af den frie bevægelighed for personer, og gjort en prøvelse af eventuelle begrundelser ufornøden (jf. punkt 34-53 i dette forslag til afgørelse).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag er det de første østrigske arveafgifter, der har formindsket værdien af den anden arv, og ikke arveafgifter betalt i Tyskland. Den tyske arveafgift i forbindelse med den anden arv nedsættes kun, fordi den hænger sammen med det beløb, der er blevet pålagt arveafgift i forbindelse med en første erhvervelse. De afgifter, der skal betales af den første og den anden arv, vedrører det samme aktiv i det mindste hvad angår værdi, om ikke i fysisk henseende, selv om det naturligvis er langt lettere at fastslå aktivets fysiske identitet jo kortere tid, der går mellem to erhvervelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Fordelen og opkrævningen skal vedrøre den samme afgift</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Denne betingelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Baars</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-251/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:205">EU:C:2000:205</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verkooijen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-35/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:294">EU:C:2000:294</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Lenz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-315/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:446">EU:C:2004:446</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> er naturligvis opfyldt i den foreliggende sag, da såvel fordelen som opkrævningen vedrører arveafgifter.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Der skal være tale om en og samme skatteyder</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Denne betingelse kræves sjældent opfyldt som sådan<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bosal</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-168/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:479">EU:C:2003:479</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Lenz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-315/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:446">EU:C:2004:446</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen har endog anført, at de to sidste betingelser <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>i det foreliggende tilfælde en og samme skatteyder og den samme beskatning, [i visse domme] er blevet anset for tilstrækkeligt til at fastslå, at der foreligger en sådan forbindelse<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>K</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:716">EU:C:2013:716</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, dvs. en forbindelse mellem en skattefordel og en skatteopkrævning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>I dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-250/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:793">EU:C:2011:793</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) tilføjede Domstolen, efter at have konstateret en forbindelse mellem en fordel og en opkrævning, i præmis 75, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>[p]å den ene side drejer det sig således om en og samme skatteyder, som allerede har indbetalt de omhandlede tinglysningsafgifter, og som er berettiget til fradraget, og på den anden side om en fordel, der er indrømmet inden for samme beskatning<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>. Disse oplysninger var således bevis for den direkte forbindelse, der i nævnte doms præmis 71 blev anset for at være den eneste betingelse, der gør det muligt at tage begrundelsen om sammenhængen i skattesystemet til følge.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal det, selv om den direkte forbindelse er klart fastlagt, bemærkes, at den skatteyder, der skal betale arveafgifter af den anden erhvervelse, naturligvis ikke er den samme som den skatteyder, der skulle betale arveafgift af den første erhvervelse, da denne person nødvendigvis er død.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Da det nu forholder sig sådan, foreslår jeg Domstolen, at den fortolker denne betingelse fleksibelt, som generaladvokat Kokott allerede foreslog i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Manninen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:164">EU:C:2004:164</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori hun fastslog, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>at der undtagelsesvis også kan være tale om en situation, der kan begrunde, at der består en sammenhæng inden for beskatningsordningerne, såfremt en byrde, der påhviler én skattepligtig, udlignes af en lettelse hos en anden skattepligtig<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Punkt 61. Jf. L. Hintsanen og K. Pettersson, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>The Implications of the ECJ Holding the Denial of Finnish Imputation Credits in Cross-Border Situations to Be Incompatible with the EC Treaty in the Manninen Case<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>, IBFD, april 2006, s. 130, s. 132 ff. (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>rather than simply dismissing the fiscal cohesion defence on the basis that the same tax and the same taxpayer criteria were not satisfied, the ECJ felt it necessary to examine the legislation in the light of its objective. Whilst not discussed in detail in the ECJ judgment, [the Opinion] suggests that the fiscal cohesion defence may be applied in wider circumstances than previously thought and even in situations in which one taxpayer’s tax burden is matched by another’s relief<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>To ting foranlediger mig til at mene, at der her er tale om særlige omstændigheder. For det første vedrører lovgivningen det samme afgiftsgrundlag for arveafgifterne. I den foreliggende sag er der tale om fru Feilens datters aktiver, som moderen arvede, og som overgik til Max-Heinz Feilen ved moderens død. Dernæst er skatteyderne, selv om de ikke er en og samme person, nødvendigvis en del af den samme familie, idet målet med den tyske lovgivning tydeligvis er at tage hensyn til den omstændighed, at et aktiv, der nedarves fra generation til generation mellem tæt beslægtede personer, normalt først pålægges arveafgifter igen efter en vis periode. I realiteten ønsker tysk lovgivning at undgå, at det samme aktiv reelt om ikke juridisk amputeres inden for en kort periode af en uforholdsmæssig anden afgiftsopkrævning. Domstolen har fastslået, at sammenhængen i afgiftsordningen (og nærmere bestemt forekomsten af en direkte forbindelse mellem fordelen og opkrævningen) skal vurderes under hensyn til det formål, der forfølges med den pågældende lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Papillon</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-418/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:659">EU:C:2008:659</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>K</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-322/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:716">EU:C:2013:716</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>For fuldstændighedens skyld skal det endvidere bemærkes, at det formål, der forfølges med den pågældende lovgivning, ikke nødvendigvis opfyldes ved at udvide den tyske nedsættelse til at omfatte en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor arveafgifterne er blevet betalt i en anden medlemsstat af en tidligere arv mellem tæt beslægtede personer i løbet af de seneste ti år.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Som Det Forenede Kongeriges regering har anført, kan det tænkes, at den anden medlemsstat anvender betydeligt lavere arveafgifter end de tyske arveafgifter. Hvis Forbundsrepublikken Tyskland var forpligtet til at indrømme denne nedsættelse alene af den grund, at der var blevet betalt arveafgifter i en anden medlemsstat af de samme aktiver inden for de seneste ti år, kunne Forbundsrepublikken Tyskland være forpligtet til at anvende en nedsættelse i forbindelse med den anden arv, der var højere end de afgifter, der blev betalt i forbindelse med den første arv.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Sikring af en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>En restriktion for de frie kapitalbevægelser kan ligeledes begrundes i behovet for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Det Forenede Kongerige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-172/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:50">EU:C:2015:50</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) med henvisning til domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Oy AA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-231/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:439">EU:C:2007:439</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>A</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-123/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:84">EU:C:2013:84</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>X Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:89">EU:C:2010:89</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Jeg må tilstå, at jeg har vanskeligt ved helt præcist at forstå konturerne af denne begrundelse, som efter min opfattelse indtager en lidt speciel plads i Domstolens retspraksis.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Den er for det første den sidste af de begrundelser, som Domstolen i forbindelse med direkte beskatning har accepteret som begrundelse for en restriktiv foranstaltning eller en foranstaltning, der er i strid med en af de grundlæggende rettigheder til fri bevægelighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Det er også den eneste begrundelse, som Domstolen har accepteret, selv om ingen af parterne nogensinde havde nævnt den, under alle omstændigheder i denne form, hvilket var i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>I starten accepterede Domstolen kun at tage denne begrundelse i betragtning, hvis den i en sag optrådte samtidig med to andre begrundelser: behovet for at bekæmpe skatteunddragelse og behovet for at undgå risikoen for, at skatteyderen opnår den samme fordel to gange.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Efterfølgende krævede Domstolen ikke længere, at de to første argumenter skulle være opfyldt samtidigt (dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Oy AA</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-231/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:439">EU:C:2007:439</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, bl.a. præmis 60), inden den i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>X Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:89">EU:C:2010:89</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), fastslog, at sikring af en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen i sig selv kunne tjene som begrundelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Med hensyn til definitionen af denne begrundelse fremgår det af en lang række domme, at Domstolen tillader medlemsstaterne at forhindre, at skatteyderne har mulighed for at vælge mellem flere nationale skattesystemer, hvilket ville berøre en medlemsstats ret til at udøve sin beskatningskompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>I dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Argenta Spaarbank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-350/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:447">EU:C:2013:447</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) taler Domstolen om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>overførsel af indkomst, der normalt beskattes i en af disse medlemsstater, til den anden af disse<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>.</P></NOTE>:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Det var den lovlige forhindring af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>loss shopping<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori påvisningen af, at Marks &amp; Spencer ikke havde mulighed for at vælge mellem flere nationale skattesystemer ved fradrag af dets ikke-hjemmehørende datterselskabers underskud, i øvrigt foranledigede Domstolen til at erklære, at den britiske lovgivning ikke var forholdsmæssig (bl.a. præmis 53 ff.).</P></ITEM><ITEM><P>Det var tilfældet i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Oy AA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-231/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:439">EU:C:2007:439</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvor skatteyderen kunne have haft denne valgmulighed i forbindelse med fradrag af finansielle overførsler inden for koncernen.</P></ITEM><ITEM><P>Det var tilfældet i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Lidl Belgium</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-414/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:278">EU:C:2008:278</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvor skatteyderen havde <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>mulighed for at vælge, om der [skulle] tages hensyn til det faste driftssteds underskud i den medlemsstat, hvor hovedselskabet [havde] sit hjemsted, eller i en anden medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Den manglende valgmulighed mellem forskellige nationale systemer har begrundet Domstolens afvisning af at acceptere begrundelsen om en afbalanceret beskatningskompetence i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>A</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-123/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:84">EU:C:2013:84</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Det var ligeledes tilfældet i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Papillon</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-418/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:659">EU:C:2008:659</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen i præmis 39 anførte, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>spørgsmålet om hensyntagen til overskud og tab i de selskaber, der tilhører den omhandlede koncern, [opstår] kun for selskaber, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, og for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>hensynet til tab, som er bogført i én og samme medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>. Da der ikke var valgfrihed mellem flere nationale skattesystemer, blev en afbalanceret beskatningsbeføjelse ikke accepteret som begrundelse.</P></ITEM><ITEM><P>Det var ligeledes tilfældet i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:26">EU:C:2010:26</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen i præmis 63 anførte, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>alt efter hvilket valg, de selskaber, som står i et indbyrdes afhængighedsforhold, foretager, vil den medlemsstat, hvor det selskab, som indrømmer de ekstraordinære eller vederlagsfrie fordele, har hjemsted, være tvunget til at give afkald på, som hjemstat for dette selskab, at beskatte dettes indkomst, eventuelt til fordel for den medlemsstat, hvor modtagerselskabet har sit hjemsted<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>.</P></ITEM><?PAGE NO="15"?><ITEM><P>Det var endvidere tilfældet i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>X Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:89">EU:C:2010:89</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori Nederlandene begrundede sin lovgivning, der forhindrede et moderselskab i frit at kunne beslutte at indgå i en skattemæssig enhed med sit datterselskab og lige så frit at beslutte at opløse denne enhed fra det ene år til det andet afhængigt af de fordele, som det ene eller det andet skattesystem, dvs. i moderselskabets hjemland eller i datterselskabets hjemland, indrømmer det. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>[E]nhver udvidelse af denne fordel [dvs. oprettelse af en skattemæssig enhed] til grænseoverskridende situationer [ville] have som virkning, at moderselskaber [...] får mulighed for <HT TYPE="ITALIC">frit at vælge</HT> den medlemsstat, hvori de fradrager deres ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> (min fremhævelse, nævnte doms præmis 41).</P></ITEM><ITEM><P>Endelig var det tilfældet i hele Domstoles praksis om afgifter ved udførsel fra dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvori der tilsyneladende gås ud fra det princip, at skatteyderen kan vælge at undgå en skat af kapitalgevinster ved at flytte sit skattemæssige hovedsæde til et andet land, hvor denne skat ikke findes eller er lavere.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Mens definitionen af en afbalanceret fordeling af beskatningsmyndigheden altid er baseret på denne mulighed, som skatteyderen har for at vælge et nationalt skattesystem frem for et andet, har jeg svært ved at se, hvordan denne mulighed kan finde anvendelse i den foreliggende sag. Hverken Max-Heinz Feilen eller hans mor har haft mulighed for at overføre beskatningskompetencen i den ene eller begge arvesagerne fra Østrig til Tyskland eller fra Tyskland til Østrig. I den foreliggende sag er der i øvrigt på ingen måde tale om, at Forbundsrepublikken Tyskland kan miste en del af sin beskatningskompetence til Republikken Østrig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Domstolen har endvidere ofte nægtet at begrunde den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen, når der som i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Papillon</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-418/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:659">EU:C:2008:659</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) er tale om et enkelt skattesystem:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Det var tilfældet i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Amurta</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-379/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:655">EU:C:2007:655</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>[n]år en medlemsstat har valgt ikke at beskatte selskaber, der modtager udbytte, og som er etableret på medlemsstatens område, af denne type indkomst, kan den ikke påberåbe sig nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne med henblik på at begrunde en beskatning af selskaber, der modtager udbytte, og som er etableret i en anden medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>, og i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Santander Asset Management SGIIC m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-338/11 – C-347/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:286">EU:C:2012:286</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori den fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>[n]år en medlemsstat har valgt ikke at beskatte udbyttemodtagende hjemmehørende investeringsinstitutter af indenlandsk udbytte, kan den […] ikke påberåbe sig nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne med henblik på at begrunde en beskatning af ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, der modtager sådant udbytte<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. også domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-387/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:670">EU:C:2012:670</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Emerging Markets Series of DFA Investment Trust Company</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-190/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:249">EU:C:2014:249</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0099">99</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>I dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rewe Zentralfinanz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-347/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:194">EU:C:2007:194</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) fastslog Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>[e]t argument, der bygger på en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, kan således ikke i sig selv begrunde, at en medlemsstat systematisk afviser at indrømme en skattemæssig fordel til et hjemmehørende moderselskab, fordi det har udviklet en grænseoverskridende økonomisk virksomhed, der ikke umiddelbart kan generere skatteindtægter for denne stat<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>.</P></ITEM><ITEM><P>Det samme ræsonnement findes i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Groupe Steria</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-386/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:524">EU:C:2015:524</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvori Domstolen fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>[d]enne forskellige behandling vedrører kun indgående udbytte, som modtages af hjemmehørende moderselskaber, således at det alene er <HT TYPE="ITALIC">én og samme medlemsstats</HT> beskatningskompetence, der er berørt<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> (min fremhævelse).</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Ved en læsning af disse domme, hvor nødvendigheden af at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen ikke er blevet accepteret som en begrundelse for en restriktiv skatteforanstaltning, finder jeg ingen begrundelse for at acceptere den i den foreliggende sag, hvor der kun er tale om det tyske skattesystem, som ikke havde noget at gøre med den første arvesag og kun finder anvendelse på den anden arvesag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>I visse andre domme, bl.a. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Philips Electronics UK</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-18/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:532">EU:C:2012:532</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Nordea Bank Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2087">EU:C:2014:2087</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), ser Domstolen, selv om den ikke har accepteret den pågældende begrundelse, imidlertid ud til at have defineret den bredere som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>sikre symmetrien mellem kompetencen til at beskatte overskud og muligheden for at fradrage underskud<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> (<REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Philips Electronics UK</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-18/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:532">EU:C:2012:532</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), et udtryk, der kan genfindes i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Nordea Bank Danmark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2087">EU:C:2014:2087</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>På baggrund af denne meget bredere opfattelse, der ikke længere kræver, at skatteyderen har mulighed for at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>vælge<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> det ene eller det andet skattesystem, kan det også i den foreliggende sag påstås, at Forbundsrepublikken Tyskland overhovedet ikke havde kompetence til at beskatte den første arv og derfor naturligvis ikke har nogen forpligtelse til at tage hensyn hertil i den anden arvesag. Jeg er dog af den opfattelse, at et sådant ræsonnement indgår mere logisk i prøvelsen af sammenligneligheden af situationer, som jeg har foretaget ovenfor inden prøvelsen af begrundelserne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Det kan endvidere fremhæves, at bestemmelserne i overenskomsten mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om undgåelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med arv af <DATE ISO="19541004">4. oktober 1954</DATE> endnu fandt anvendelse i 2004, hvor moderen var medarving efter sin datter, og i 2007, hvor sagsøgeren arvede sin mor. I denne overenskomst aftalte de to lande en passende fordeling af deres beskatningskompetence. I henhold til artikel 5, stk. 1, i denne overenskomst tilkommer retten til at beskatte en arv den medlemsstat, i hvilken arveladeren havde sin bopæl ved sin død, for så vidt som der ikke var tale om fast ejendom eller aktiver i en virksomhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Det var således Republikken Østrig, der havde ret til at beskatte moderens erhvervelse af arven efter hendes datter, da datteren var bosiddende i Østrig ved sin død i 2004. Forbundsrepublikken Tyskland havde ret til at beskatte erhvervelsen af arven efter moderen, da hun var bosiddende i Tyskland i 2007. Denne klare og hensigtsmæssige fordeling af beskatningskompetencen ville blive anfægtet, hvis Forbundsrepublikken Tyskland var forpligtet til delvist at afstå fra sin beskatningskompetence i forbindelse med den anden erhvervelse i 2007 og dermed til at nedsætte arveafgiften med den begrundelse, at Republikken Østrig havde udøvet sin beskatningskompetence i forbindelse med arven efter datteren i 2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Når det er sagt, er det så virkelig en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, Forbundsrepublikken Tyskland ønsker? Er det ikke snarere blot anvendelsen af fordelingen (helt kort) af beskatningskompetencen mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig, der på en måde indtræder før udøvelsen af beskatningskompetencen, idet beviset i øvrigt er, at fordelingen af beskatningskompetencen kan ske på grundlag af tilknytningskriterier, der normalt kan give anledning til forskelsbehandling eller restriktioner, som f.eks. nationalitet eller bopæl (jf. dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Gilly</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-336/96</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:221">EU:C:1998:221</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Præmis 71 i dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>F.E. Familienprivatstiftung Eisenstadt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-589/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:612">EU:C:2015:612</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) bekræfter dette ræsonnement med følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>Republikken Østrig, der i disse to overenskomster [om undgåelse af dobbeltbeskatning] har givet afkald på sin beskatningsret til støttebeløb udbetalt til personer, der er bosiddende i disse to medlemsstater, kan ikke påberåbe sig en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen for at pålægge de fonde, der udbetaler sådanne støttebeløb til disse personer, en særlig skat med den begrundelse, at disse personer ikke er underlagt dens skattemyndighed. Denne medlemsstat har således frit accepteret fordelingen af beskatningskompetencen, som den fremgår af selve bestemmelserne i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som den har indgået med henholdsvis Kongeriget Belgien og Forbundsrepublikken Tyskland.<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/></P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Mens der her afslutningsvis er tale om Forbundsrepublikken Tysklands og Republikken Østrigs anvendelse af fordelingen af den beskatningskompetence, de har aftalt indbyrdes, er jeg ikke af den opfattelse, at det er nødvendigt at tale om en (afbalanceret) fordeling af beskatningskompetencen for at fastslå, at (den tyske) lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke er uforenelig med EU-retten.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående foreslår jeg Domstolen, at den besvarer det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Bundesfinanzhof (forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager), således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>De frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 63, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, er ikke til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som ved arv fastsætter en nedsættelse af arveafgiften for personer omfattet af en bestemt afgiftsklasse, når arven omfatter aktiver, som inden for de seneste ti år inden arven allerede er blevet arvet af personer omfattet af nævnte afgiftsklasse, og der med hensyn til denne forudgående arv blev fastsat arveafgift i medlemsstaten, mens en afgiftsnedsættelse er udelukket, hvis den forudgående arv kun blev pålagt arveafgift i en anden medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>