Bruxelles, den 12.1.2021

COM(2021) 4 final

2021/0001(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, for så vidt angår ændring af kapitel IIa i og bilag I og II til protokol 10 til EØS-aftalen om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg i forbindelse med den planlagte vedtagelse af ændringen af protokol 10 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen") om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger, som kun finder anvendelse på EU og Norge.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Ændring af protokollen om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger

Protokollen om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger ("protokollen") fritager erhvervsdrivende fra forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse forud for import og eksport i forbindelse med bilateral handel mellem EU og Norge. I mellemtiden gennemfører Norge i samhandelen med tredjelande toldsikkerhedsforanstaltninger svarende til dem i EU. Protokollen trådte i kraft den 1. juli 2009 og har sikret både velfungerende handelsstrømme mellem Norge og EU og et højt sikkerhedsniveau i forsyningskæden.

I øjeblikket har hver part sit eget system til forvaltning af summariske indpassageangivelser (i EU er det importkontrolsystemet ICS (Import Control system)), men der er ingen forbindelse mellem de to systemer.

Siden 2016 har Kommissionen ført indledende drøftelser med henblik på at ajourføre lovgivningen i aftalen og integrere Norges kommende deltagelse i EU's nye toldprogram for sikkerhed og sikring forud for ankomst, nemlig importkontrolsystemet ICS2 (Import Control System 2), som er et centraliseret system.

EU-toldkodeksen indeholder foranstaltninger, der indgår i det nye ICS2-projekt, og som i væsentlig grad vil ændre de forudgående toldoperationer i forbindelse med fragt af varer, der indføres i EU, og den overordnede fælles ramme for risikoforvaltning. Med det nye program vil den eksisterende procedure blive omlagt ud fra et IT-teknisk, juridisk og handelsmæssigt perspektiv samt for så vidt angår toldrisikoforvaltning/-kontrol. Der vil blive indsamlet data om alle varer, der indføres i EU, inden deres ankomst. Økonomiske operatører vil skulle indberette sikkerheds- og sikringsdata til ICS2 via den summariske indpassageangivelse. Forpligtelsen til at begynde at indgive sådanne angivelser vil ikke være den samme for alle økonomiske operatører. Den vil afhænge af, hvilken type tjenesteydelser de leverer i de internationale varebevægelser, og er forbundet med de tre frigivelsesdatoer for ICS2 (15. marts 2021, 1. marts 2023 og 1. marts 2024). Forudgående fragtinformation og risikoanalyse vil gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at identificere trusler og hjælpe toldmyndighederne med at gribe ind i det mest hensigtsmæssige led i forsyningskæden.

ICS2 udgør derfor et vigtigt EU-toldinstrument til forbedring af forvaltningen af sikkerheds- og sikringskontrollen ved indpassage og støtter EU's toldprogram for sikkerhed og sikring forud for ankomst. For at opretholde samme sikkerhedsniveau ved de ydre grænser har Norge indvilliget i at tilslutte sig ICS2-projektet og blive operationel fra frigivelsen af den første version af ICS den 15. marts 2021. Disse bestemmelser vil også finde anvendelse på samme måde som de tilsvarende ændringer af toldsikkerhedsaftalen mellem EU og Schweiz.

De foreslåede ændringer af aftalen er resultatet af forhandlinger, der blev indledt i november 2019 og afsluttet i oktober 2020 mellem EU, Schweiz og Norge. Ændringerne af kapitel IIa i protokollen har til formål at tage hensyn til udviklingen i den relevante EU-lovgivning, herunder på området for autoriserede økonomiske operatører og rammerne for risikoforvaltning og risikoanalyse. Dette vil sikre et ensartet sikkerhedsniveau ved de ydre grænser og forbedre sikkerheden i det fælles sikkerhedsområde.

Aftalen vil også omfatte en finansieringsordning (bilag I, afsnit III), som dækker omkostningerne ved Norges udvikling og operationelle anvendelse af ICS2 og de funktionelle detaljer i ICS2, som er beskrevet i de tekniske ordninger (bilag I, afsnit II).

2.2.Det Blandede EØS-Udvalg

Det Blandede EØS-Udvalg er nedsat ved EØS-aftalens artikel 92. Det Blandede EØS-Udvalg består af repræsentanter for de kontraherende parter og kan træffe afgørelser efter fælles overenskomst mellem EU på den ene side og EFTA-staterne, som taler med én stemme, på den anden side.

Det Blandede EØS-Udvalg mødes i princippet mindst én gang om måneden og er ansvarlig for at sikre, at aftalen gennemføres og fungerer effektivt. Med henblik herpå udveksler det synspunkter og oplysninger og træffer afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i aftalen, og som vedrører protokollerne hertil. I forbindelse hermed kan protokol 10 ændres ved en afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg i overensstemmelse med aftalens artikel 93, stk. 2, og artikel 99, 100, 102 og 103.

For at garantere retssikkerheden og ensartetheden i EØS bør Det Blandede EØS-Udvalg træffe en afgørelse om ændring af protokollen, således at der tages hensyn til udviklingen i EU-lovgivningen. Disse ændringer bør anvendes samtidig med ændringerne i EU-lovgivningen og under behørig hensyntagen til de kontraherende parters interne procedurer.

2.3.Det Blandede EØS-Udvalgs påtænkte retsakt

Det Blandede EØS-Udvalg vil på sit næste møde eller ved brevveksling vedtage en afgørelse om ændring af protokollen ("den påtænkte retsakt").

Formålet med den påtænkte retsakt er at sikre den højeste sikkerheds- og kontrolstandard for varer, der passerer grænserne og indføres i EU's eller Norges toldområde.

Den påtænkte retsakt bliver bindende for parterne i overensstemmelse med aftalens artikel 104, hvori det fastsættes, at "[a]fgørelser, der træffes af Det Blandede EØS-Udvalg i de i denne aftale fastsatte tilfælde, er, medmindre andet er bestemt deri, bindende for de kontraherende parter på tidspunktet for deres ikrafttræden, og de kontraherende parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre deres gennemførelse og anvendelse".

Af aftalens artikel 103 fremgår det, at "[h]vis der efter udløbet af en periode på seks måneder efter Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse ikke er givet en sådan meddelelse, anvendes Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse midlertidigt, indtil de forfatningsmæssige krav er opfyldt, medmindre en kontraherende part meddeler, at en sådan midlertidig anvendelse ikke kan finde sted. I sidstnævnte tilfælde eller såfremt en kontraherende part meddeler, at en af Det Blandede EØS-Udvalg truffen afgørelse ikke ratificeres, får den i artikel 102, stk. 5, omhandlede suspension virkning en måned efter en sådan meddelelse, men under ingen omstændigheder tidligere end det tidspunkt, på hvilket den tilsvarende EF-retsakt gennemføres i Fællesskabet".

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

3.1.Generelt overblik over protokol 10

I den protokol, der tidligere blev ændret i 2009 ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg 1 , understreges de særlige bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Norge og den store fælles interesse i at gennemføre ækvivalente toldsikkerhedsforanstaltninger. Det Europæiske Fællesskab og EFTA-staterne havde en fælles interesse i at ændre protokol 10 til aftalen for at undgå unødigt strenge restriktioner og for at tilvejebringe et sæt bestemmelser om ækvivalente toldsikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med transport af varer til og fra tredjelande.

Protokollen er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen og følgende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter:

–Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, herunder den relevante kolonne i bilag B

–Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089, som fastsætter parternes ansvar med hensyn til databeskyttelse og dataansvar

–Kommissionens gennemførelsesafgørelse om arbejdsprogrammet

–Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446, herunder de relevante kolonner i bilag B.

For at øge sikkerheden i den internationale handel med varer indførte EU i 2006 nye foranstaltninger til sikring af højere standarder for toldkontrol (IP/06/1821). Disse omfatter regler og tidsfrister for erhvervsdrivende for så vidt angår indsendelse af oplysninger om varer, inden de importeres til eller eksporteres fra EU (elektroniske ind- og udpassageangivelser), et EU-system til risikoanalyse og -styring og et system til støtte for autoriserede økonomiske operatører i EU. EU og Norge blev også enige om at arbejde hen imod en fælles ramme for risikoforvaltning, herunder udveksling af risikorelaterede oplysninger, hvor det er relevant.

Det er i forbindelse med udviklingen af en sådan fælles ramme for forbedret toldkontrol og moderniseringen af toldunionen og den dertil knyttede lovgivning, at aftalen er blevet ændret. Dette bør sikre den højeste sikkerheds- og kontrolstandard for varer, der passerer grænserne og indføres i EU's eller Kongeriget Norges toldområde.

3.2.Foreslåede ændringer af protokollen i forbindelse med Norges deltagelse i ICS2-programmet

ICS2 er første led i beskyttelsen af det indre marked og EU-borgerne. Gennem forbedrede datadrevne toldsikkerhedsprocedurer støtter det en effektiv risikobaseret toldkontrol, samtidig med at det letter fri og lovlig samhandel hen over EU's ydre grænser.

Programmet vil bidrage til at fastlægge en integreret EU-tilgang til styrkelse af rammen for risikoforvaltning. Dette er et centralt element i EU-toldkodeksen og toldrisikoforvaltningsstrategien i overensstemmelse med den handlingsplan, som Rådet vedtog i 2014, og med von der Leyen-Kommissionens mål om at bringe toldunionen op på næste niveau.

Som et system til forudgående fragtinformation vil ICS2 indsamle data om alle varer, der indføres i EU, inden deres ankomst. Økonomiske operatører vil skulle indberette sikkerheds- og sikringsdata til ICS2 via en såkaldt summarisk indpassageangivelse. Forpligtelsen til at begynde at indgive sådanne angivelser vil ikke være den samme for alle økonomiske operatører. Den vil afhænge af, hvilken type tjenesteydelser de leverer i de internationale varebevægelser, og er forbundet med de tre frigivelsesdatoer for ICS2 (15. marts 2021, 1. marts 2023 og 1. marts 2024).

Den 7. oktober 2020 bekræftede Norge sin deltagelse i ICS2, hvilket giver partnerlandet mulighed for at deltage i den fælles ramme for ICS2, som vil blive lanceret den 15. marts 2021.

Som sådan medfører tiltrædelsen af ICS2-programmet tekniske og finansielle tilpasninger i forhold til aftalen og navnlig ændringer, der afspejler moderniseringen af toldunionen og den dertil knyttede lovgivning.

3.3.Foreslåede retlige ændringer af protokollen i forbindelse med Norges deltagelse i EU-toldkodeksen

De vigtigste ændringer i udkastet til den ændrede protokol er hovedsagelig baseret på forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 og delegerede forordning (EU) 2015/2446 hertil. Med disse ændringer tilpasses den ændrede protokol til den seneste EU-lovgivning, der er relevant for toldsikkerhedsforanstaltninger, summariske ind- og udpassageangivelser, udvikling og anvendelse af relevante elektroniske systemer, autoriserede økonomiske operatører, fælles risikoanalyseprocedurer og rammer for risikoforvaltning i overensstemmelse med den seneste databeskyttelseslovgivning.

Følgende retsakter er anvendt som grundlag for de vigtigste ændringer af protokollen:

–Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen:

·artikel 46 vedrørende risikoforvaltning og toldkontrol

·artikel 127 vedrørende de relevante bestemmelser for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse: form og indhold, anvendelse af elektroniske systemer, indgivelse og dispensationer, frister, registrering, personer, der foretager indgivelse, sikkerheds- og sikringsrelateret risikoanalyse, flere indgivelser

·artikel 128 vedrørende risikoanalyse

·i artikel 6, stk. 1, artikel 12, 16, 46 og 47 og artikel 127-133 fastlægges retsgrundlaget for udviklingen og indførelsen af ICS2

–Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 af 13. december 2019 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen

–Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (som gældende den 16. juli 2020):

·artikel 104, 106, 112, 113 og 113a vedrørende den summariske indpassageangivelse

·bilag B om datakrav

–Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (som gældende den 20. juli 2020):

·artikel 24 vedrørende regelefterlevelse for autoriserede økonomiske operatører, der erstatter den eksisterende artikel 2 i bilag II til aftalen

·artikel 182, 183, 184, 185, 186, 188 og 189 vedrørende den summariske indpassageangivelse

·bilag B om datastruktur og -format.

De seneste ændringer af bilag B til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 og bilag B til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 er endnu ikke formelt vedtaget. Den foreslåede ændring af denne aftale indeholder således en pladsholder til at ajourføre fodnoterne, når ændringerne er blevet offentliggjort (se artikel 2 i bilag I til den ændrede protokol).

Ændringen af artikel 24 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 blev vedtaget af Europa-Kommissionens Toldkodeksudvalg den 28. september 2020. Datoen for offentliggørelsen af ændringen er endnu ikke fastlagt.

3.4.Foreslåede strukturelle ændringer af protokollen

Med hensyn til den ændrede protokols struktur har det været nødvendigt at opdele de afdelinger, der dækker indførsel (afsnit I) og udførsel (afsnit IV) af varer, i bilag I om summariske ind- og udpassageangivelser i to forskellige afsnit, hovedsagelig på grund af de mere detaljerede bestemmelser vedrørende summariske indpassageangivelser og ICS2.

I overensstemmelse med begrundelsen for denne strukturelle revision af bilag I er der oprettet to nye afsnit for at dække:

–afsnit II: de tekniske ordninger for ICS2

–afsnit III: finansieringsordningerne for ICS2.

3.5.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

I henhold til aftalens artikel 92 rådfører de kontraherende parter sig med hinanden i Det Blandede EØS-Udvalg om ethvert spørgsmål af relevans for aftalen. De kontraherende parter samarbejder i god tro med henblik på ved processens afslutning at lette Det Blandede EØS-Udvalgs beslutningstagning. Med henblik herpå bør Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat i henhold til EØS-aftalen, vedtage en afgørelse om godkendelse af ændringen af kapitel IIa i og bilag I og II til protokol 10. Dette gøres ved en afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg på et møde i Det Blandede EØS-Udvalg, hvor EU er repræsenteret.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør fastlægges ved Rådets afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Efter fælles aftale gennemføres den ændrede protokol af de kontraherende parter.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ 2 .

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Det Blandede EØS-Udvalg er et organ, der er oprettet ved en aftale, nemlig EØS-aftalen.

Den retsakt, som Det Blandede EØS-Udvalg skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger.

Den påtænkte retsakt hverken supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

Derfor er det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse artikel 218, stk. 9, i TEUF, idet der tages hensyn til artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvori det fastsættes, at "Kommissionen fastlægger Fællesskabets holdning til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser, der blot tager sigte på, eventuelt med tekniske ændringer, at udvide fællesskabsretsakter til også at gælde for EØS".

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF og artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne for så vidt angår visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Hovedformålet med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører den fælles handelspolitik.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 207, stk. 4, i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF og artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94.

5.Virkninger for budgettet

De foreslåede ændringer vedrørende ændringen af aftalen om toldsikkerhedsforanstaltninger er baseret på princippet om, at Norge tilslutter sig ICS2-programmet fra første frigivelse den 15. marts 2021. Yderligere frigivelser finder sted i 2023 og 2024.

Dette får budgetmæssige virkninger for Norge. Fordelingen af udgifterne er fastlagt i artikel 17 i bilag I, og Norge er desuden blevet informeret herom via et uofficielt dokument.

Norge vil bidrage til hver enkelt frigivelse af ICS2 og dermed betale et fast gebyr til dækning af de udviklingsomkostninger, der afholdes af Europa-Kommissionen. Disse omkostninger beløber sig til 520 000 EUR for frigivelse 1, 550 000EUR for frigivelse 2 og 550 000 EUR for frigivelse 3 og er baseret på en fordelingsnøgle på 4 %.

Norge vil også bidrage til Europa-Kommissionens driftsomkostninger til dækning af de årlige omkostninger forbundet med overensstemmelsesafprøvning, vedligeholdelse af infrastrukturen (hardware, software, hosting, licenser osv.), de centrale komponenter i ICS2 og de tilhørende applikationer og tjenester, der er nødvendige for deres drift og sammenkobling (kvalitetssikring, helpdesk og IT-servicemanagement). Disse driftsomkostninger er baseret på fordelingsnøglen på 4 %, men udgør ikke en fast årlig sats. De maksimale driftsomkostninger er som sådan begrænset til 450 000 EUR pr. år.

6.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da Det Blandede EØS-Udvalgs retsakt vil ændre protokol 10 til EØS-aftalen om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit efter vedtagelsen.

2021/0001 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, for så vidt angår ændring af kapitel IIa i og bilag I og II til protokol 10 til EØS-aftalen om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Protokol 10 til EØS-aftalen om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger ("protokollen") blev ændret ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse 3 og trådte i kraft den 1. juli 2009.

(2)I henhold til aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg på sit næste møde eller ved brevveksling vedtage en afgørelse om ændring af kapitel IIa i og bilagene til protokol 10.

(3)I medfør af protokollens artikel 9h, stk. 3, er det nødvendigt at foretage ændringer i kapitel 3 i og bilag I og II til protokol 10 for at tage hensyn til udviklingen i EU-lovgivningen i spørgsmål, der er omfattet af dette kapitel og bilag I og II. Hvis afgørelsen ikke kan vedtages med henblik på samtidig gennemførelse, jf. artikel 9h, stk. 3, anvendes ændringerne i det udkast til afgørelse, som er blevet forelagt med henblik på de kontraherende parters vedtagelse, fra den 15. marts 2021 i overensstemmelse med de kontraherende parters interne procedurer. Dette valg af dato falder sammen med den første frigivelse af ICS2, som Norge har indvilliget i at deltage i.

(4)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør fastlægges, da ændringen vil være bindende for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Det Blandede EØS-Udvalgs næste møde eller ved brevveksling, baseres på det udkast til retsakt vedtaget af Det Blandede EØS-Udvalg, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   

   Formand

(1)    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 76/2009 af 30. juni 2009 om ændring af EØS-aftalens protokol 10 om forenkling af kontrol og formaliteter i forbindelse med godstransport.
(2)    Domstolens dom af 7. oktober 2014 i sag C-399/12, Tyskland mod Rådet, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61 til 64.
(3)    Afgørelse nr. 76/2009 (EUT L 232 af 3.9.2009, s. 40).