|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2089 |
16.10.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/2089
af 10. oktober 2025
om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 186 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet godkendte ved afgørelse 2002/648/EF (2) indgåelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (3). Denne aftale blev undertegnet i New Delhi den 23. november 2001 og trådte i kraft den 14. oktober 2002. Ved afgørelse 2009/501/EF (4) godkendte Rådet indgåelsen af en aftale om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (5), som forlængede og i mindre omfang ændrede den aftale, som blev undertegnet i 2001. Den blev undertegnet i New Delhi den 30. november 2007 og trådte i kraft den 17. maj 2010. Denne aftale benævnes sammen med aftalen undertegnet i 2001 »aftalen«. |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 11, litra b), blev aftalen indgået for et tidsrum på fem år, men kan forlænges ved fælles overenskomst mellem parterne efter en vurdering, som finder sted det sidste år i førnævnte periode. |
|
(3) |
Ved afgørelse (EU) 2015/1788 (6) og (EU) 2020/789 (7) godkendte Rådet forlængelsen af aftalen for en yderligere periode på fem år i hvert enkelt tilfælde. Aftalen, som senest forlænget, udløber den 17. maj 2025. |
|
(4) |
Den evaluering, som Kommissionen har foretaget, viser, at aftalen fortsat udgør en vigtig ramme for fremme af samarbejdet mellem Unionen og Republikken Indien på de fælles prioriterede videnskabelige og teknologiske områder, hvilket medfører gensidige fordele. Det er derfor i Unionens interesse at forlænge aftalen med en yderligere periode på fem år. |
|
(5) |
Begge parter har bekræftet, at de har til hensigt at forlænge aftalen med en yderligere periode på fem år uden ændring af aftalen. For at sikre kontinuiteten i aftalen bør forlængelsen have tilbagevirkende kraft fra den 17. maj 2025. |
|
(6) |
Forlængelsen af aftalen bør derfor godkendes på Unionens vegne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Forlængelsen af aftalen med en yderligere periode på fem år godkendes herved på Unionens vegne.
Forlængelsen af aftalen har tilbagevirkende kraft fra den 17. maj 2025.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2025.
På Rådets vegne
S. LOSE
Formand
(1) Godkendelse af 10. september 2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Rådets afgørelse 2002/648/EF af 25. juni 2002 om underskrivelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (EFT L 213 af 9.8.2002, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/648/oj).
(3) EFT L 213 af 9.8.2002, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2002/648/oj.
(4) Rådets afgørelse 2009/501/EF af 19. januar 2009 om indgåelse af en aftale om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (EUT L 171 af 1.7.2009, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/501/oj).
(5) EUT L 171 af 1.7.2009, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2009/501/oj.
(6) Rådets afgørelse (EU) 2015/1788 af 1. oktober 2015 om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 18, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1788/oj).
(7) Rådets afgørelse (EU) 2020/789 af 9. juni 2020 om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (EUT L 193 af 17.6.2020, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/789/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2089/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)