(1)

I lyset af erfaringerne med anvendelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 (2) bør loftet for den de minimis-støtte, som en enkelt virksomhed kan modtage pr. medlemsstat i en given periode på tre år, hæves til 50 000 EUR. Det reviderede loft tager hensyn til adskillige forhold, herunder de indhøstede erfaringer, den specifikke udvikling i inflationen, der har været i landbrugssektoren siden ændringen af forordning (EU) nr. 1408/2013 (3) i 2019, og den forventede udvikling i løbet af gyldighedsperioden for forordning (EU) nr. 1408/2013. Loftet er nødvendigt for at sikre, at enhver foranstaltning, der falder ind under forordning (EU) nr. 1408/2013, kan anses for ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

(2)

Da der påhviler en forpligtelse til at indlæse oplysninger om ydet de minimis-støtte i et centralt register på nationalt plan eller EU-plan, bør den nationale grænse fastsættes til 2 % af gennemsnittet af de tre højeste værdier for den årlige produktion for hver medlemsstat. Beregningen af den nationale grænse bør desuden tilpasses for at tage hensyn til de seneste år i overensstemmelse med gyldighedsperioden for forordning (EU) nr. 1408/2013. Derfor bør perioden for beregning af gennemsnittet af de tre højeste værdier for den årlige landbrugsproduktion fastsættes til perioden 2012-2023.

(3)

Kriterierne for beregningen af bruttosubventionsækvivalenten for lån og garantier bør justeres i overensstemmelse med de forhøjede de minimis-lofter.

(4)

Af hensyn til ensretningen med Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 (4) bør den periode, der skal tages i betragtning ved vurderingen af overholdelsen af de lofter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1408/2013, ændres fra tre regnskabsår til tre år. Denne periode bør være glidende. For hver ny tildeling af de minimis-støtte skal der således tages hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i de foregående tre år.

(5)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes og er i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Medlemsstaterne bør lette denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den samlede de minimis-støtte, der ydes til en enkelt virksomhed efter de minimis-reglen, såvel som den kumulerede de minimis-støtte, der ydes pr. medlemsstat (den nationale grænse), ikke overstiger de overordnede tilladte lofter. Medlemsstaterne bør føre tilsyn med den ydede støtte for at sikre, at disse lofter ikke overstiges, og at reglerne om kumulation overholdes. Med henblik herpå og for at ensrette reglerne med forordning (EU) 2023/2831 bør medlemsstaterne indlæse fuldstændige oplysninger om ydet de minimis-støtte i et centralt register på nationalt plan eller EU-plan senest den 1. januar 2027 og kontrollere, at loftet for de minimis-støtte såvel som den nationale grænse, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1408/2013, ikke overskrides for nye støttetildelinger. Det centrale register vil bidrage til at lette virksomhedernes administrative byrde. Virksomhederne vil ikke længere skulle holde øje med og anmelde eventuel anden modtaget de minimis-støtte, når først registret indeholder data for en periode på tre år. I forbindelse med forordning (EU) nr. 1408/2013 bør kontrol med overholdelsen af lofterne deri i princippet baseres på oplysningerne i det centrale register.

(6)

Hver medlemsstat kan oprette et nationalt centralt register. Eksisterende nationale centrale registre kan fortsat anvendes, hvis de opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 1408/2013. Kommissionen vil oprette et centralt register på EU-plan, som medlemsstaterne kan anvende fra den 1. januar 2026.

(7)

Da administrative byrder og lovgivningsmæssige hindringer er et problem for de fleste SMV'er, og da Kommissionen har et mål om at reducere byrden i forbindelse med rapporteringskrav med 25 % (5), skal centrale registre oprettes på en sådan måde, at de mindsker den administrative byrde. God administrativ praksis, f.eks. som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (6), kan danne udgangspunktet for oprettelsen og driften af det centrale register på EU-plan og de nationale centrale registre.

(8)

Kommissionen mener ligeledes, at tilsynet med de sektorspecifikke lofter øger den administrative byrde, navnlig for SMV'er. For at mindske den administrative byrde som følge af rapporteringskravene bør Kommissionen derfor ikke længere kræve, at der føres tilsyn med det sektorspecifikke loft.

(9)

Formålet med reglerne om gennemsigtighed er at sikre bedre overholdelse af reglerne, større ansvarlighed, peer review og i sidste ende en mere produktiv anvendelse af offentlige midler. Offentliggørelsen af navnet på støttemodtageren i et centralt register tager hensyn til den legitime interesse i gennemsigtighed ved at informere offentligheden om anvendelsen af medlemsstaternes midler. Det griber ikke unødigt ind i støttemodtagerens ret til beskyttelse af personoplysninger, så længe offentliggørelsen af sådanne oplysninger i det centrale register overholder EU-reglerne om databeskyttelse (7). Medlemsstaterne bør have mulighed for at pseudonymisere bestemte dele, når det er nødvendigt for at overholde EU-reglerne om databeskyttelse.

(10)

Denne forordning dækker ikke alle de situationer, hvor en foranstaltning muligvis ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og muligvis ikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen. Der kan være situationer, hvor en støttemodtager leverer varer eller tjenesteydelser i et begrænset område (f.eks. en øregion eller en region i den yderste periferi) i en medlemsstat, og at det er usandsynligt, at støttemodtageren vil tiltrække kunder fra andre medlemsstater, og at det ikke kan forventes, at foranstaltningen vil have andet end en marginal indvirkning på betingelserne for grænseoverskridende investeringer eller etableringer. En sådan foranstaltning bør vurderes fra sag til sag.

(11)

På grund af det øgede behov for at anvende de minimis-støtte og i betragtning af, at de nuværende lofter er unødigt begrænsende, er det nødvendigt at ændre forordning (EU) nr. 1408/2013 og forlænge dens gyldighedsperiode indtil den 31. december 2032.

(12)

For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning, bør den træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(13)

Forordning (EU) nr. 1408/2013 bør derfor ændres —

(1)

I artikel 1, stk. 1, litra b), affattes fodnoten således:

(2)

Artikel 2, stk. 3 og 4, udgår.

(3)

Artikel 3 affattes således:

(4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

(5)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

(6)

Artikel 6 affattes således:

(7)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

(8)

Artikel 8, andet afsnit, affattes således:

»Den anvendes indtil den 31. december 2032.«

(9)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(10)

Bilag II udgår.