<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1994DAA.0300074301.case.xml"><NO.CASE>C-16/93</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61993C0016</NO.CELEX><NO.SEQ>0004.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>745</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>752</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT LENZ — SAG C-16/93</LEFT><RIGHT>TOLSMA</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Carl Otto Lenz</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19940120">20. januar 1994</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. afdelingsformand,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Gerechtshof, Leeuwarden, har forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>tjenesteydelser, som mod vederlag foretages<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> i artikel 2 i sjette momsdirektiv<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets sjette direktiv (77/388/EØF) af <DATE ISO="19770517">17.5.1977</DATE> om harmonisenne af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" DATE.PUB="19770613" PAGE.FIRST="1">EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1</REF.DOC.OJ>), senest ændret vcďRädets direktiv 92/111/EØF af <DATE ISO="19921214">14.12.1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="384" DATE.PUB="19921230" PAGE.FIRST="47">EFT L 384 af 30.12.1992, s. 47</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Merværdiafgift pålægges:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>...<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen, R. J. Tolsma, har anlagt sag til prøvelse af en efteropkrævning af omsætningsafgift foretaget af sagsøgte i hovedsagen, Inspecteur der Omzetbelasting (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>omsætningsafgiftsmyndigheden<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>), i forbindelse med Tolsma's virksomhed, der bestod i at spille på gadeorgel.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Tolsma musicerer nemlig med et gadeorgel på offentlig vej, idet han beder de forbipasserende om penge ved at rasle med en bøsse.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Sagsøgeren har for den nationale ret gjort gældende, at tjenesteydelsen ikke foretages mod vederlag, da den ikke er gjort betinget af en modydelse. De forbipasserendes eventuelle betaling er frivillig.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Heroverfor har omsætningsafgiftsmyndigheden gjort gældende, at der dog er tale<?PAGE NO="I-746"?> om en tjenesteydelse mod vederlag, idet de forbipasserende, som betaler et beløb, herved erlægger et vederlag til den afgiftspligtige for dennes musik. Der består således en direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og det modtagne beløb, hvorfor der er tale om en tjenesteydelse mod vederlag. Det er uden betydning, at der ikke er indgået aftale om betaling.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>På grundlag af disse faktiske omstændigheder har Gerechtshof, Leeuwarden, anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>la.</NO.P><TXT>Skal en ydelse, som består i at frembringe musik på offentlig vej, for hvilken der ikke er aftalt betaling, men som der alligevel modtages betaling for, anses for en tjenesteydelse mod vederlag efter artikel 2 i sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>1b.</NO.P><TXT>Er det af betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, at den modtagne betaling ganske vist ikke er aftalt, men at der anmodes herom, og at betalingen på grund af skik og brug kan forventes, uden at dens størrelse dog er fastlagt eller kan fastlægges?<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>Β —</NO.P><TXT>Min stillingtagen til sagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I. For at besvare disse spørgsmål er det efter min mening vigtigt at belyse begrebet <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>tjenesteydelser, som mod vederlag foretages<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/> i sjette direktivs artikel 2 ud fra den sammenhæng, hvori begrebet indgår.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Sjette direktiv, som udgør en del af det fælles merværdiafgiftssystem, falder i tråd med første direktiv<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets første direktiv (67/227/EØF) af <DATE ISO="19670411">11.4.1967</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 1967, s. 12).</P></NOTE>, hvis artikel 2, stk. 1 og 2, lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Det fælles merværdiafgiftssystem bygger på den grundsætning, at der på ting og <HT TYPE="ITALIC">tjenesteydelser</HT> skal anvendes en generel <HT TYPE="ITALIC">forbrugsafgift, der er nøjagtig proportional med</HT> tingenes og <HT TYPE="ITALIC">tjenesteydelsernes pris,</HT> uanset antallet af omsætninger i de produktions- og fordelingsled, der ligger før beskatningsleddet.</ALINEA><ALINEA>Ved enhver omsætning svares en merværdiafgift, der beregnes af tingens eller<?PAGE NO="I-747"?> <HT TYPE="ITALIC">tjenesteydelsens pris</HT> ved anvendelse af den afgiftssats, som gælder for tingen eller tjenesteydelsen med fradrag af det merværdiafgiftsbeløb, der umiddelbart har belastet de forskellige omkostningselementer.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE></ALINEA></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Netop denne tankegang med hensyn til beskatningsgrundlaget kommer til udtryk i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, hvorefter beskatningsgrundlaget er <HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>den samlede modværdi<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/></HT><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Det fremgår af disse bestemmelser, at det fælles merværdiafgiftssystem hviler på en aftalt udveksling af <HT TYPE="ITALIC">indbyrdes afhængige ydelser</HT> — på den ene side levering af goder og tjenesteydelser, på den anden side den hertil svarende modværdi. Således fastslog Domstolen i Hong-Kong Trade-dommen<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19820401">1.4.1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="89/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="1277">89/81, Staatssecretaris van Financien mod Hong-Kong Trade, Sml. s. 1277</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, at under disse omstændigheder</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>... adskiller gratis ydelser sig efter deres natur fra afgiftspligtige transaktioner, som inden for merværdiafgiftssystemet <HT TYPE="ITALIC">forudsætter, at der er fastsat en pris eller en modværdi<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 10, min fremhævelse.</P></NOTE>.</HT></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>I overensstemmelse med dette princip kræves det ifølge sjette direktivs artikel 22, at de afgiftspligtige blandt andet skal udstede fakturaer eller tilsvarende dokumenter eller med andre ord dokumentere, hvilken <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>modværdi<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> de har krav på i henhold til de indgåede <HT TYPE="ITALIC">aftaler.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>For så vidt angår netop den i hovedsagen omhandlede artikel 2, stk. 1, skal bestemmelserne heri vedrørende afgiftens anvendelsesområde fortolkes i lyset af disse betragtninger. I ovennævnte Hong-Kong Trade-dom (hvor der ganske vist ikke manglede en aftale, men derimod en modydelse fra modtageren af tjenesteydelsen) fremhævede Domstolen, at bestemmelserne vedrørende beskatningsgrundlaget spillede en væsentlig rolle for fortolkningen af merværdiafgiftssystemet. Domstolen udtalte, at hvis de afgiftspligtiges økonomiske transaktioner</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>udelukkende er gratis, falder de ikke ind under merværdiafgiftssystemet, da de ifølge artikel 8<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det drejer sig her om artikel 8 i andet direktiv (EFT 1967, s. 14). Denne bestemmelse er forloberen for artikel 11 i sjette direktiv.</P></NOTE> ikke kan udgøre et beskatningsgrundlag<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 11.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-748"?><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Det fremgår af disse betragtninger, at i modsætning til det af den nederlandske regering anførte er det ikke, for at der skal være tale om tjenesteydelser <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>mod vederlag<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>, tilstrækkeligt, at en privat rent faktisk oppebærer visse indtægter (der eventuelt er indkomstskattepligtige) som følge af sine transaktioner, og således deltager i erhvervslivet. Trods sjette direktivs utvivlsomt meget vide anvendelsesområde<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19901204">4.12.1990</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-186/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-4363">C-186/89, Van Tiem mod Staatssecretaris van Financiën, Sml. I, s. 4363, præmis 17</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, som den nederlandske regering henviser til, gælder dette kendetegn, når henses til sammenhængen, principielt kun transaktioner, som omfatter et element af aftalemæssig udveksling i den ovenfor anførte betydning<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Teg skal ikke her tage endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt andre økonomiske transaktioner undtagelsesvis kan sidestilles med de i teksten omhandlede og på hvilke betingelser. En sådan ligestilling er under alle omstændigheder udelukket i det foreliggende tilfælde. Se nedenfor under punkt 25 ff.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>ILI retspraksis er der nu fastsat visse kriterier, som knæsætter dette princip:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Der skal foreligge en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse (her musikken) og den modtagne modværdi (her de forbipasserendes betaling)<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Domstolens dom af <DATE ISO="19810205">5.2.1981</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="154/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="445">154/80, Staatssecretaris van Financiën mod Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats, Sml. s. 445, præmis 12</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19880308">8.3.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="102/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="1443">102/86, Apple and Pear Development Council mod Commissioners of Customs and Excise, Sml. s. 1443, præmis 11</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19881123">23.11.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="230/87" YEAR="1988" PAGE.ECR="6365">230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd mod Commissioners of Customs and Excise, Sml. s. 6365, præmis 11</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Denne sammenhæng skal være af en sådan art, at det kan godtgøres, at der består et forhold mellem omfanget af de fordele, modtageren opnår ved den erlagte tjenesteydelse, og størrelsen af modværdien<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Apple and Pear Development Council-dommen (jf. ovenstående fodnote), præmis 15.</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Modværdien skal kunne opgøres i penge<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>De ovenfor i fodnote 11 nævnte domme, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats, præmis 13, og Naturally Yours Cosmetics, præmis 16.</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Modværdien skal have en konkret værdi<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. nedenfor under punkt 23.</P></NOTE>, idet beskatningsgrundlaget er den faktisk modtagne modydelse og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier. Følgelig er en tjenesteydelse uden konkret modydelse ikke en tjenesteydelse <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>mod vederlag<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>De ovenfor i fodnote 11 nævnte domme, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats, præmis 10 ogli, og Naturally Yours Cosmetics, præmis 16.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>III. 1. Ud fra disse principper skal jeg først behandle det af Gerechtshof, Leeuwarden, under la forelagte spørgsmål.</TXT></NP><?PAGE NO="I-749"?><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ved dette spørgsmål går den forelæggende ret ud fra, at den <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>ydelse<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, som består i at frembringe musik på offentlig vej, er en tjenesteydelse, <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>for hvilken der ikke er aftalt betaling, men som der alligevel modtages betaling for<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan man ikke under sådanne omstændigheder tale om en tjenesteydelse <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>mod vederlag<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>. Når der ikke ved aftale om en udveksling<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. ovenfor punkt 7-13.</P></NOTE> er fastsat en pris eller en anden modværdi, består der nemlig ikke en <HT TYPE="ITALIC">direkte sammenhæng</HT><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. ovenfor, punkt 14, forste led.</P></NOTE> mellem den erlagte ydelse og de oppebårne indtægter, der snarere er afhængige af nogle forbipasserendes <HT TYPE="ITALIC">spontane</HT> beslutning om at betale et <HT TYPE="ITALIC">beløb efter eget valg.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Dette synspunkt støttes i øvrigt af, at <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>ydelsen<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> i sig selv absolut ikke — hverken principielt eller størrelsesmæssigt — er genstand for en aftale. Kommissionen har med rette anført, at sagsøgeren musicerer frivilligt og til enhver tid kan ophøre hermed. Omvendt kan de forbipasserende frit bestemme, hvor længe, de ønsker at blive stående og lytte<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det bcmxrkes en passant, at nar henses til de foreliggende omstændigheder, kan der rejses tvivl om, hvorvidt der i det hele taget foreligger en <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>tjenesteydelse<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>. Det fremgår imidlertid af de præjudicielle sporgsmals ordlyd og kontekst, at den nationale ret onsker afgjort, hvorledes udtrykket <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>mod vederlag<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> i sjette direktivs artikel 2 skal opfattes.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Af samme grund består der heller ikke, som krævet, nogen sammenhæng mellem de fordele, de forbipasserende har ved at lytte til musikken, og princippet om betaling samt beløbets størrelse<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. fodnote 12 ovenfor samt den dertil knyttede tekst.</P></NOTE>. Da gademusikanten og de forbipasserende ikke er bundet af en kontraktmæssig forpligtelse, råder de selv frit over alle de faktorer, der er afgørende for en sådan sammenhæng. Således lægger en del forbipasserende straks et større beløb i musikantens bøsse, mens andre for en stund lytter til musikken uden at give noget.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Denne betragtning viser yderligere, at den af den nederlandske regering foretagne sammenligning med musikere, som udøver deres virksomhed på grundlag af aftaler indgået med hver af de tilstedeværende tilhørere, ikke er holdbar. I et sådant tilfælde er såvel ydelsen og modværdien som forholdet mellem disse to faktorer fastlagt ved aftale mellem parterne, hvilket derimod ikke er tilfældet her.</TXT></NP><?PAGE NO="I-750"?><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>I modsætning til det af den tyske regering anførte., kan den krævede <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>indre sammenhæng<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> mellem de to <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>ydelser<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> heller ikke udledes af, at de forbipasserende <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>kun giver penge, fordi de forinden har hørt musikken<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>. Mange af de forbipasserende vil utvivlsomt føle sig foranlediget til at betale sagsøgeren et vist beløb for hans musik. Andre, som uden videre er indstillet på at give noget, beslutter sig måske for et større beløb, end hvis sagsøgeren ikke spillede musik, men kun bad om penge. Sagsøgeren og de forbipasserende definerer imidlertid ikke ydelsen og modværdien som indbyrdes afhængige led i en udveksling. Under disse omstændigheder er de motiver, som danner grundlaget for de forbipasserendes større eller mindre tilbøjelighed til at give noget, uden betydning.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Det kan herefter fastslås, at betingelsen om, at der skal bestå en <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>indre sammenhæng<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, jf. retspraksis, ikke er opfyldt.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Jeg mener heller ikke, at de forbipasserendes betaling kan anses for en konkret værdi (henholdsvis en konkret modydelse)<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. ovenfor punkt 14, tredje led.</P></NOTE>. Der mangler nemlig en af <HT TYPE="ITALIC">parterne</HT> defineret (konkret) sammenhæng mellem ydelsen og modværdien. Modværdien af den af de forbipasserende opnåede fordel kan nemlig kun — om overhovedet — fastsættes ud fra objektive kriterier<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som f. eks. den gennemsnitlige varighed af den enkelte forbipasserendes tilstedeværelse, den gennemsnitlige størrelse af bidraget osv.</P></NOTE>, hvilket ifølge nævnte retspraksis imidlertid stadig ikke er tilstrækkeligt for så vidt angår betingelsen for, at der foreligger en tjenesteydelse <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>mod vederlag<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Følgelig skal den nationale rets præjudicielle spørgsmål la besvares således:</TXT><P>En aktivitet, som består i at frembringe musik på offentlig vej, for hvilken der ikke er aftalt et vederlag, men for hvilken gademusikanten dog modtager en vis betaling, kan ikke anses for en tjenesteydelse, som foretages mod vederlag, jf. artikel 2 i sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter.</P></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>2. Spørgsmål 1b adskiller sig fra spørgsmål la ved en supplerende faktisk omstændighed. Med henblik på dette<?PAGE NO="I-751"?> spørgsmål går den nationale ret nemlig ud fra, <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>at der anmodes<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> om en <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>betaling<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, og <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>at betalingen på grund af skik og brug kan forventes, uden at dens størrelse dog er fastlagt eller kan fastlægges<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>. Ved at henlede opmærksomheden på dette supplerende element rejser den forelæggende ret, ved nærmere eftersyn, spørgsmålet, om et sådant tilfælde kan ligestilles med en aftalt modydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse bør dette spørgsmål besvares benægtende, og jeg holder mig således til ovenstående vurdering.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Det forhold, at der <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>anmodes<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> om <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>betaling<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, bekræfter for det første, at der ikke består noget retskrav, hvilket betyder, at det foreliggende tilfælde ikke kan ligestilles med en aftale om udveksling af ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Det er ikke helt klart, hvad den nationale ret nøjagtigt mener med at præcisere, <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>at betalingen på grund af skik og brug kan forventes<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>. Hvis der hermed menes, at der erfaringsmæssigt kan forventes større eller mindre beløb, er præciseringen uden betydning. Således som det allerede fremgår af spørgsmålets ordlyd, er størrelsen af den enkelte forbipasserendes betaling ikke fastlagt, og den kan heller ikke fastlægges. Den skik og brug, som den nationale ret henviser til, kan derfor heller ikke skabe nogen sammenhæng mellem sagsøgerens ydelse og den enkelte forbipasserendes betaling, som kan ligestilles med den sammenhæng, som består ved en aftale om udveksling af ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Det samme er tilfældet, såfremt det efter den forelæggende rets opfattelse <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>kan forventes<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, at en forbipasserende som følge af <HT TYPE="ITALIC">social sædvane</HT> efterkommer sagsøgerens anmodning om betaling. Da størrelsen af det erlagte beløb ikke kan fastlægges, kan en sådan praksis heller ikke skabe en situation, som kan sammenlignes med en aftale om udveksling af ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Herefter skal spørgsmål 1b besvares således:</TXT><P>Det er herved uden betydning, om der anmodes om betaling, og om der som følge af almindelig praksis kan forventes betaling af et større eller mindre beløb, som dog ikke er fastlagt og heller ikke kan fastlægges.</P></NP></GR.SEQ><?PAGE NO="I-752"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Jeg skal herefter sammenfattende foreslå Domstolen at besvare de af Gerechtshof, Leeuwarden, forelagte spørgsmål således:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>En aktivitet, som består i at frembringe musik på offentlig vej, for hvilken der ikke er aftalt et vederlag, men for hvilken gademusikanten dog modtager en vis betaling, kan ikke anses for en tjenesteydelse, som foretages mod vederlag, jf. artikel 2 i sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det er herved uden betydning, om der anmodes om betaling, og om der som følge af almindelig praksis kan forventes betaling af et større eller mindre beløb, som dog ikke er fastlagt og heller ikke kan fastlægges.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>