European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1782

25.6.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1782

af 24. juni 2024

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, herunder forlængelsen af beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 16, 19 og 20,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   BAGGRUND

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (3) (»forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger«) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) endelige beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter (»beskyttelsesforanstaltningerne«), som består af toldkontingenter for visse stålprodukter (»den pågældende vare«), der omfatter 26 kategorier af stålprodukter, som er fastsat på niveauer, der beskytter de traditionelle handelsstrømme pr. varekategori. En toldsats på 25 % finder kun anvendelse, hvis de kvantitative tærskler for disse toldkontingenter overskrides. Beskyttelsesforanstaltningerne blev indført i en indledende periode på tre år, indtil den 30. juni 2021.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (4) (»den første forordning om undersøgelse af forlængelsen«) konkluderede Kommissionen, at foranstaltningen fortsat var nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade, og at EU-erhvervsgrenen var i færd med at tilpasse sig. Den konkluderede også, at forlængelsen af foranstaltningen var i Unionens interesse. Den besluttede derfor at forlænge beskyttelsesforanstaltningen indtil den 30. juni 2024.

(3)

I betragtning 161 i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger forpligtede Kommissionen sig til »at foretage en regelmæssig vurdering af situationen og overveje en revision som minimum ved udgangen af hvert år, hvor der indføres foranstaltninger«. I denne ånd gennemførte Kommissionen tre operationelle fornyede undersøgelser i henholdsvis 2019 (5), 2020 (6) og 2022 (7). I juni 2023 (8) vurderede den også i en fornyet undersøgelse, om en førtidig ophævelse af foranstaltningerne var berettiget (9).

(4)

Den 12. januar 2024 modtog Kommissionen en begrundet anmodning fra 14 EU-medlemsstater om i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 (10) (»EU's beskyttelsesgrundforordning«) og artikel 16 i forordning (EU) 2015/755 at undersøge, om den eksisterende beskyttelsesforanstaltning bør forlænges. Kommissionen fandt, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede en forlængelsesundersøgelse.

(5)

Den offentliggjorde derfor en indledningsmeddelelse (11) i Den Europæiske Unions Tidende den 9. februar 2024 vedrørende en eventuel forlængelse af beskyttelsesforanstaltningen. Kommissionen inkluderede også i meddelelsens anvendelsesområde et tilsagn om at vurdere, om en teknisk justering af foranstaltningens funktion ville være nødvendig, hvis den konkluderede, at beskyttelsesforanstaltningen bør forlænges.

2.   SAGSFORLØB

(6)

For at kunne foretage en korrekt vurdering af, om beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade, om EU's stålindustri tilpasser sig, og om en sådan forlængelse er i Unionens interesse generelt, indsamlede Kommissionen specifikke oplysninger fra EU-erhvervsgrenen ved hjælp af spørgeskemaer (12). Disse oplysninger omfattede bl.a. udviklingen i de vigtigste økonomiske og finansielle indikatorer for den pågældende vare i perioden 2021-2023 (»den betragtede periode«) samt dokumentation for, at EU-erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig.

(7)

Kommissionen søgte og indhentede også synspunkter fra interesserede parter om en eventuel forlængelse og om eventuelle nødvendige justeringer af foranstaltningens funktion og gennemførte derfor to forskellige undersøgelser parallelt. Med henblik herpå blev interesserede parter i indledningsmeddelelsen opfordret til at deltage i undersøgelsen ved skriftligt at indsende deres bemærkninger og dokumentation, og kendte EU-producenter af den pågældende vare og deres sammenslutninger blev ligeledes anmodet om at udfylde spørgeskemaerne om skade. Med hensyn til undersøgelsen af funktionsmåden anmodede Kommissionen interesserede parter om at tilkendegive deres synspunkter og fremlægge specifik dokumentation for følgende spørgsmål:

a)

Tildeling og forvaltning af toldkontingenter

b)

Fortrængning af traditionelle handelsstrømme

c)

Ajourføring af listen over udviklingslande, der er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (»WTO«), og som er udelukket fra foranstaltningens anvendelsesområde, på grundlag af deres seneste importniveau

d)

Liberaliseringsniveau

e)

Andre ændrede omstændigheder som kan kræve en justering af niveauet for eller tildelingen af toldkontingenterne.

(8)

Med henblik på en retfærdig procedure omfattede forlængelses- og funktionsundersøgelsen en skriftlig procedure i to faser, hvor interesserede parter først fremsatte deres bemærkninger og efterfølgende fik mulighed for at tilbagevise de øvrige parters bemærkninger. Kommissionen modtog i alt over 65 indlæg og indsigelser fra interesserede parter inden for de fastsatte frister. Den modtog også mere end 100 individuelle spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter.

(9)

Ved vurderingen af, om betingelserne for at forlænge beskyttelsesforanstaltningen var opfyldt, undersøgte Kommissionen for det første, om de retlige krav om at forlænge en beskyttelsesforanstaltning i henhold til EU's og WTO's regler, dvs. om foranstaltningen er nødvendig for at forhindre alvorlig skade (afsnit 3.2), og om EU-erhvervsgrenen tilpasser sig (afsnit 3.3), var opfyldt. For det andet vurderede den, om en sådan forlængelse ville være i overensstemmelse med Unionens overordnede interesser (afsnit 3.4). Endelig tog Kommissionen i sin vurdering behørigt hensyn til bemærkningerne og beviserne fra interesserede parter samt alle andre tilgængelige oplysninger vedrørende ovennævnte elementer. Kommissionen behandlede specifikt de relevante påstande fra interesserede parter vedrørende forlængelse i afsnit 4.

(10)

Efterfølgende vurderede Kommissionen behovet for at foretage visse tekniske tilpasninger af foranstaltningen. Dette foregik i overensstemmelse med de områder, der var anført i indledningsmeddelelsen (jf. betragtning (7)), og omfattede også en teknisk ændring, der medtager import fra Mozambique i beskyttelsesforanstaltningens anvendelsesområde.

3.   VURDERING AF FORLÆNGELSE

3.1.   Retlige krav

(11)

I henhold til artikel 7.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 19, stk. 2, i EU's beskyttelsesgrundforordning kan anvendelsesperioden for en beskyttelsesforanstaltning forlænges, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade (»nødvendighedstest«), og at der er bevis for, at erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig. Desuden fastsættes det i artikel 22 i EU's beskyttelsesgrundforordning, at foranstaltninger skal være i Unionens interesse.

3.2.   Om beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade (nødvendighedstest)

(12)

Med hensyn til det første retlige kriterium undersøgte Kommissionen først EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på grundlag af de modtagne spørgeskemabesvarelser (afsnit 3.2.1). Efterfølgende vurderede Kommissionen flere nøglefaktorer for at fastslå, hvordan importen sandsynligvis ville udvikle sig, og hvordan en sådan udvikling ville påvirke EU-producenterne uden en beskyttelsesforanstaltning (»kontrafaktisk analyse«, se afsnit 3.2.2).

3.2.1.   Den økonomiske situation i EU's stålindustri

(13)

For at vurdere den økonomiske situation i EU's stålindustri udsendte Kommissionen spørgeskemaer til de kendte EU-stålproducenter for at indsamle oplysninger om skadesindikatorer for den pågældende vare i den betragtede periode. Kommissionen anmodede de kendte industrisammenslutninger i Unionen (EUROFER — European Steel Association, ESTA — European Steel Tube Association og CET — Comité Européen de la Tréfilerie) om at distribuere spørgeskemaerne blandt deres individuelle medlemmer. Desuden underrettede Kommissionen de kendte EU-producenter om anmodningen om at udfylde spørgeskemaer gennem det åbne filsystem (TRON) (13). Spørgeskemaerne blev også gjort tilgængelige på webstedet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Handel (14). Alle de relevante instrukser vedrørende spørgeskemaer blev også medtaget i indledningsmeddelelsen.

(14)

Kommissionen modtog mere end 100 individuelle spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af de tre kendte industrisammenslutninger i Unionen samt fra andre EU-producenter, der ikke er medlemmer af nogen sammenslutning. Desuden konsoliderede de tre industrisammenslutninger de data, som deres medlemmer havde indsendt individuelt.

(15)

Kommissionen konsoliderede de data, der blev modtaget direkte fra EU-producenterne individuelt, og krydstjekkede deres nøjagtighed med det datasæt, som industrisammenslutningerne i Unionen havde indsendt under særlige krydstjek uden kontrolbesøg. Kommissionen sammenlagde derefter besvarelserne fra sammenslutningernes medlemmer med svarene fra producenter, der ikke var medlemmer af nogen sammenslutning, i et enkelt konsolideret datasæt, som udgjorde grundlaget for vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(16)

Udviklingen i skadesindikatorerne i den betragtede periode fremgår af tabel 1-4 nedenfor:

a)   Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre

Tabel 1

Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre

i 1 000 ton

2021

2022

2023

Produktionsmængde af den pågældende vare

178 257

158 704

154 158

indeks 2021 = 100

100

89

86

Produktionskapacitet for den pågældende vare

231 509

229 881

230 139

indeks 2021 = 100

100

99

99

Kapacitetsudnyttelse

77,00  %

69,04  %

66,98  %

Lagre

32 082 625

30 434 986

31 214 413

indeks 2021 = 100

100

95

97

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

(17)

I den betragtede periode faldt EU-producenternes produktionsmængde støt med -11 % i 2022 og med -14 % i 2023 sammenlignet med 2021. Produktionskapaciteten forblev stabil i hele perioden, og kapacitetsudnyttelsen fulgte således en faldende tendens og nåede et meget lavt niveau på 67 % i 2023. Endelig faldt lagrene med -5 % i 2022 og med -3 % i 2023 i forhold til 2021.

b)   EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel (15)

Tabel 2

EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel

 

2021

2022

2023

Forbrug i 1 000 ton

161 072

148 065

139 207

indeks 2021 = 100

100

92

86

Hjemmemarkedssalg i 1 000 ton

127 188

116 462

111 165

indeks 2021 = 100

100

92

87

Markedsandel i %

79,0  %

78,7  %

79,9  %

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

(18)

Forbruget på EU-markedet begyndte at falde i 2022 (-8 %), og denne tendens fortsatte i 2023 (-14 %) i forhold til 2021. Udviklingen i EU-producenternes salg på hjemmemarkedet fulgte en meget lignende tendens i den betragtede periode (henholdsvis -8 % i 2022 og -13 % i 2023 i forhold til 2021). I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel med 0,9 procentpoint.

c)   Enhedssalgspris, rentabilitet, likviditet og afkast af investeret kapital

Tabel 3

Enhedssalgspris, rentabilitet, likviditet og afkast af investeret kapital

 

2021

2022

2023

Enhedssalgspris (EUR/ton)

914

1 230

1 028

indeks 2021 = 100

100

135

113

Rentabilitet (i % af omsætningen)

9,4  %

10,3  %

0,3  %

Likviditet (mio. EUR)

5 024

10 696

7 881

indeks 2021 = 100

100

213

157

Afkast af investeret kapital (i %)

25,2  %

22,5  %

–2,2  %

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

(19)

Enhedssalgsprisen steg med 35 % i 2022 og med 13 % i 2023 sammenlignet med 2021. Likviditeten steg med 113 % i 2022 og 57 % i 2023 sammenlignet med 2021. Afkastet af den investerede kapital faldt en smule i 2022 og var negativt i 2023 (–2,2 %).

(20)

Stigningen i priserne og genopretningen efter covid-19 gjorde EU-erhvervsgrenen overskudsgivende i 2021 (9,4 %), med en let stigende fortjeneste i 2022 (10,3 %). I 2023 faldt rentabiliteten kraftigt og nåede kun op på en fortjeneste på 0,3 %.

d)   Beskæftigelse

Tabel 4

Beskæftigelse

(i fuldtidsækvivalenter)

2021

2022

2023

Beskæftigelse

180 958

181 913

179 867

Indeks 2021 = 100

100

101

99

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

(21)

Beskæftigelsen forblev stabil i hele den betragtede periode med et fald på -1 % i 2023 i forhold til 2021.

Konklusion

(22)

Skadesindikatorerne viste, at EU-erhvervsgrenen i 2021 nåede et sundt rentabilitetsniveau, hovedsagelig drevet af høje priser og et stærkt efterspørgselsopsving efter covid-19. Fra andet halvår af 2022 begyndte EU-erhvervsgrenen imidlertid at udvise tegn på forværring. Nogle vigtige indikatorer såsom produktion, salg og kapacitetsudnyttelse viste en negativ tendens (16), og energiomkostningerne steg betydeligt (17). Forværringen af de fleste økonomiske indikatorer blev mere akut i 2023 med et prisfald i en situation med højere energiomkostninger end tidligere gennemsnit og et kraftigt fald i hjemmemarkedssalget og produktionen på EU-markedet. Som følge heraf nåede kapacitetsudnyttelsen det laveste niveau i det seneste årti, og rentabiliteten faldt drastisk (til nulpunktsniveau). EU-erhvervsgrenen formåede at vinde næsten et procentpoint af markedsandelen i 2023 i forhold til 2021, på bekostning af reduceret rentabilitet, men denne udvikling skulle ses i lyset af et vedvarende stort importpres (18), hvor importen nåede op på en højere markedsandel i den betragtede periode end i tidligere perioder (19), som forklaret i afsnit 3.2.2.

(23)

På grundlag af ovenstående indikatorer (tabel 1-4) konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation var blevet forværret mellem 2021 og 2023, og at den befandt sig i en sårbar situation ved udgangen af den betragtede periode.

Yderligere analyse pr. produktfamilie

(24)

I overensstemmelse med tilgangen i den oprindelige undersøgelse (20) vurderede Kommissionen også udviklingen i skadesindikatorerne pr. produktfamilie (21). De produktfamilier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen over for stål, er flade produkter, lange produkter og rør.

(25)

Tabel 5-8 nedenfor viser udviklingen i skadesindikatorerne pr. produktfamilie:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre

i 1 000 ton

2021

2022

2023

Produktionsmængde af den pågældende vare (flade produkter)

133 919

118 680

117 230

indeks 2021 = 100

100

89

88

Produktionsmængde af den pågældende vare (lange produkter)

38 061

33 729

30 848

indeks 2021 = 100

100

89

81

Produktionsmængde af den pågældende vare (rør)

6 277

6 295

6 080

indeks 2021 = 100

100

100

97

 

 

 

 

Produktionskapacitet for den pågældende vare (flade produkter)

168 949

167 811

168 540

indeks 2021 = 100

100

99

100

Produktionskapacitet for den pågældende vare (lange produkter)

50 958

50 622

50 219

indeks 2021 = 100

100

99

99

Produktionskapacitet for den pågældende vare (rør)

11 602

11 449

11 380

indeks 2021 = 100

100

99

98

 

 

 

 

Kapacitetsudnyttelse (flade produkter)

79,27  %

70,72  %

69,56  %

Kapacitetsudnyttelse (lange produkter)

74,69  %

66,63  %

61,43  %

Kapacitetsudnyttelse (rør)

54,10  %

54,99  %

53,43  %

 

 

 

 

Lagre (flade produkter)

25 377

22 941

24 042

indeks 2021 = 100

100

90

95

Lagre (lange produkter)

3 349

3 468

3 274

indeks 2021 = 100

100

104

98

Lagre (rør)

3 357

4 026

3 899

indeks 2021 = 100

100

120

116

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

Tabel 6

EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel

 

2021

2022

2023

Forbrug i 1 000 ton (flade produkter)

92 700

84 749

81 344

indeks 2021 = 100

100

91

88

Forbrug i 1 000 ton (lange produkter)

57 398

53 223

48 072

indeks 2021 = 100

100

93

84

Forbrug i 1 000 ton (rør)

10 973

10 093

9 790

indeks 2021 = 100

100

92

89

 

 

 

 

Hjemmemarkedssalg i 1 000 ton (flade produkter)

68 864

63 050

61 409

indeks 2021 = 100

100

92

89

Hjemmemarkedssalg i 1 000 ton (lange produkter)

50 011

45 512

42 139

indeks 2021 = 100

100

91

84

Hjemmemarkedssalg i 1 000 ton (rør)

8 312

7 900

7 617

indeks 2021 = 100

100

95

92

 

 

 

 

Markedsandel i % (flade produkter)

74,3  %

74,4  %

75,5  %

Markedsandel i % (lange produkter)

87,1  %

85,5  %

87,7  %

Markedsandel i % (rør)

75,8  %

78,3  %

77,8  %

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

Tabel 7

Enhedssalgspris, rentabilitet, likviditet og afkast af investeret kapital

 

2021

2022

2023

Enhedssalgspris (EUR/ton) (flade produkter)

971

1 309

1 104

indeks 2021 = 100

100

135

114

Enhedssalgspris (EUR/ton) (lange produkter)

759

1 016

804

indeks 2021 = 100

100

134

106

Enhedssalgspris (EUR/ton) (rør)

1 177

1 581

1 382

indeks 2021 = 100

100

134

117

 

 

 

 

Rentabilitet (% af omsætningen, flade produkter)

10,6  %

11,0  %

0,1  %

Rentabilitet (% af omsætningen, lange produkter)

7,6  %

9,6  %

–1,0  %

Rentabilitet (% af omsætningen, rør)

5,1  %

7,3  %

5,6  %

 

 

 

 

Likviditet (mio. EUR, flade produkter)

3 434

6 326

5 999

indeks 2021 = 100

100

184

175

Likviditet (mio. EUR, lange produkter)

1 439

3 509

682

indeks 2021 = 100

100

244

47

Likviditet (mio. EUR, rør)

151

861

1 200

indeks 2021 = 100

100

571

795

 

 

 

 

Afkast af investeret kapital (i %) (flade produkter)

29,04  %

26,64  %

–3,24  %

Afkast af investeret kapital (i %) (lange produkter)

16,95  %

18,31  %

–3,15  %

Afkast af investeret kapital (i %) (rør)

29,31  %

11,00  %

7,81  %

Kilde: Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

Tabel 8

Beskæftigelse

(i fuldtidsækvivalenter)

2021

2022

2023

Beskæftigelse (flade produkter)

114 657

114 444

114 053

indeks 2021 = 100

100

100

99

Beskæftigelse (lange produkter)

40 053

39 870

39 485

indeks 2021 = 100

100

100

99

Beskæftigelse (rør)

26 248

27 599

26 329

indeks 2021 = 100

100

105

100

Kilde:

Data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser.

(26)

På grundlag af ovenstående indikatorer bekræfter analysen pr. produktfamilie konklusionerne vedrørende den pågældende vare: EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes betydeligt i den betragtede periode, og den befinder sig i øjeblikket i en skrøbelig situation. Selv den produktfamilie, der udviste bedre resultater med hensyn til rentabiliteten og udviklingen i markedsandelen (rør), oplevede ikke desto mindre en forværring af andre nøgleindikatorer såsom kapacitetsudnyttelse, produktionsniveauer og hjemmemarkedssalg i den betragtede periode.

3.2.2.   Kontrafaktisk analyse

a)   Importtryk — Udviklingen i importen og markedsandelen

(27)

Kommissionen vurderede udviklingen i importen, både samlet set og i forhold til forbruget, for at fastslå omfanget af det pres, den kan have udøvet på EU-markedet i den betragtede periode. Desuden vurderede Kommissionen udviklingen i de anvendte toldkontingenter (se afsnit 3.2.2, litra b)).

(28)

Importen til Unionen i 2023 faldt med -17 % i forhold til 2021, hvor den havde nået det næsthøjeste niveau siden 2013 (22).

Tabel 9

Udviklingen i importen

 

2021

2022

2023

Importmængde i 1 000 ton

33 884

31 603

28 042

indeks 2021 = 100

100

93

83

Kilde:

EUROSTAT .

(29)

Analysen på produktfamilieniveau bekræftede denne generelle tendens som vist i tabel 10 nedenfor.

Tabel 10

Importens markedsandel pr. produktfamilie

 

2021

2022

2023

Forbrug i 1 000 ton (flade produkter)

92 700

84 749

81 344

indeks 2021 = 100

100

91

88

Forbrug i 1 000 ton (lange produkter)

57 398

53 223

48 072

indeks 2021 = 100

100

93

84

Forbrug i 1 000 ton (rør)

10 973

10 093

9 790

indeks 2021 = 100

100

92

89

 

 

 

 

Import i 1 000 ton (flade produkter)

23 835

21 699

19 935

indeks 2021 = 100

100

91

84

Import i 1 000 ton (lange produkter)

7 387

7 711

5 933

indeks 2021 = 100

100

104

80

Import i 1 000 ton (rør)

2 661

2 192

2 174

indeks 2021 = 100

100

82

82

 

 

 

 

Markedsandel i % (flade produkter)

25,7  %

25,6  %

24,5  %

Markedsandel i % (lange produkter)

12,9  %

14,5  %

12,3  %

Markedsandel i % (rør)

24,2  %

21,7  %

22,2  %

Kilde:

Data fra industrien, spørgeskemabesvarelser og EUROSTAT.

(30)

Kommissionen vurderede udviklingen i importen i forhold til udviklingen i forbruget i samme periode. Nedenstående graf viser, at forbruget toppede i 2017-2018. I 2023 faldt det imidlertid drastisk og nåede det laveste niveau siden 2013 (23). På den anden side steg importens andel kraftigt og konstant indtil 2018, hvor beskyttelsesforanstaltningen blev indført midlertidigt i juli, hvorefter der faldt moderat i de følgende to år. Siden 2021 er importens andel imidlertid steget igen, og den ligger fortsat på et niveau, der ligger væsentligt over niveauet før indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen. I undersøgelsen konkluderedes det derfor, at importpresset med hensyn til markedsandel er endnu højere end niveauet før indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen (24) og niveauet i henhold til den første forordning om undersøgelse af forlængelsen (25).

Image 1

Kilder:

For import (Eurostat). For forbrug, spørgeskemabesvarelser fra EU-erhvervsgrenen som angivet i den oprindelige undersøgelse (2013-2017), den første forlængelsesundersøgelse (2018-2020) og den anden forlængelsesundersøgelse (2021-2023).

b)   Importtryk — Udviklingen i anvendelsen af toldkontingenter

(31)

Kommissionen vurderede også importpresset i lyset af udviklingen i anvendelsen af toldkontingenter (26). Først vurderede Kommissionen udviklingen i toldkontingentet siden den første forordning om undersøgelse af forlængelsen. Dataene i nedenstående diagram viser de disponible toldkontingentmængder ved udgangen af hvert af de seneste to beskyttelsesår (27), hvilket viser en gennemsnitlig anvendelse af toldkontingentet på ca. 46 % ved udgangen af sidste kvartal af et beskyttelsesår (april-juni), idet mellem 7 og 8,5 mio. ton toldkontingenter ikke blev udnyttet i henholdsvis år 4 og 5. Under det nuværende beskyttelsesår (28) (data tilgængelige indtil den 21. maj 2024) synes tendensen for de disponible toldkontingenter at være sammenlignelig. Kommissionen konstaterede derfor ikke nogen større ændring, når den ser på den samlede anvendelse af toldkontingentet ved udgangen af de sidste to beskyttelsesår, herunder det igangværende år.

Image 2

Kilde:

GD TRADE's beregning baseret på data, der er tilgængelige i GD TAXUD's database over kontingentanvendelse: https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp.

(32)

For det andet vurderede Kommissionen den seneste udvikling ved hvert kvartal at se nærmere på anvendelsen af toldkontingentet i det igangværende beskyttelsesår (29).

(33)

Analysen af anvendelsen af toldkontingentet bekræftede, at der havde været betydelige og stigende uudnyttede mængder af toldkontingenter, som nåede op på ca. 7 mio. uudnyttede ton ved udgangen af kvartalet januar-marts 2024. Som følge heraf udgjorde anvendelsen af toldkontingentet efter tre kvartaler 47 %, som det fremgår af nedenstående diagram. Ved vurderingen af importpresset skal udnyttelsesgraden for toldkontingentet imidlertid analyseres sammen med udviklingen i importens andel i afsnit 3.2.2, litra a), som viste en gennemsnitlig stigning i forhold til tidligere perioder, og med en mere detaljeret vurdering, som den, der foretages nedenfor i dette afsnit. Navnlig i betragtning af at toldkontingentmængderne er steget med ca. 25 % siden 2019 på grund af liberaliseringen og den indledende forhøjelse, og at forbruget er faldet betydeligt og ikke forventes at rette sig nævneværdigt i den nærmeste fremtid.

Image 3

Kilde:

GD TRADE's beregning baseret på data, der er tilgængelige i GD TAXUD's database over kontingentanvendelse: https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp.

(34)

Faktisk viste en mere detaljeret analyse af disse data, at i gennemsnit var 21 individuelle toldkontingenter (landespecifikke eller resterende) opbrugt i løbet af de tre vurderede kvartaler på tværs af flere varekategorier. Deres samlede gennemsnitlige mængder udgjorde 32 % (næsten to mio. ton pr. kvartal) af den samlede gennemsnitlige importmængde i samme periode.

(35)

Med hensyn til oprindelse bekræftede undersøgelsen også, at et relevant antal af disse toldkontingenter blev opbrugt af nogle af de største ståleksportlande til Unionen (30), som opbrugte fra et til otte af deres respektive landespecifikke toldkontingenter i et givet kvartal (31). Lignende eksportmønstre blev allerede identificeret af Kommissionen i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen (32). Desuden blev det største toldkontingent under foranstaltningen (det resterende toldkontingent i kategori 1) konsekvent opbrugt næsten med det samme i de sidste tre på hinanden følgende kvartaler, hvilket viste en kontinuerlig opportunistisk adfærd fra visse tredjelandes side (33).

(36)

Udtømningen af toldkontingenter og tempoet for en sådan udtømning er i nogle tilfælde en indikator for de toldkontingenter, hvor det var mere sandsynligt, at yderligere mængder ville være trængt ind på EU-markedet uden beskyttelsesforanstaltningen. I den forbindelse forhindrede beskyttelsesforanstaltningen således, at der opstod et yderligere importpres. I lyset af disse data konkluderede Kommissionen derfor, at disse mønstre for anvendelse af toldkontingenter, som fandt sted i forskelligt omfang på tværs af alle produktfamilier, yderligere bekræftede det høje importpres på Unionens stålmarked.

c)   Udviklingen i de største ståleksporterende landes globale eksport og forbruget på deres hjemmemarkeder

(37)

Importen til Unionen faldt med -17 % i 2023 sammenlignet med 2021 (34). Samtidig faldt importen til det amerikanske marked også med -8 % i samme periode, jf. tabel 11, og den var fortsat betydeligt lavere end toppunktet i 2017 før indførelsen af USA's Section 232-foranstaltning. I 2023 var importen faldet med næsten 6 mio. ton i forhold til 2017, dvs. det sidste år før Section 232.

Tabel 11

Import til USA i ton

År

2017

2021

2022

2023

Tredjelande i alt (ekskl. Unionen)

21 933 440

17 977 836

19 473 713

16 405 997

Kilde:

Den amerikanske internationale handelskommission ().

(38)

Efter at have identificeret udviklingen i importmængderne til de to største stålimportmarkeder (Unionen og USA) (36) analyserede Kommissionen eksportresultaterne for Unionens vigtigste stålleverandørlande (37) til andre tredjelande (ud over EU og USA).

(39)

Tabel 12 nedenfor viser, at de vigtigste lande, der eksporterer den pågældende vare til Unionen, samlet set reducerede deres eksport til andre tredjelandsmarkeder betydeligt i den betragtede periode. En individuel vurdering af disse landes eksportresultater bekræftede også en udbredt negativ tendens i udviklingen i eksporten til andre markeder end Unionen og USA (38).

Tabel 12

Udviklingen i eksporten (undtagen til EU og USA) af den pågældende vare fra de vigtigste stålleverandørlande til EU til tredjelandsmarkeder (undtagen Kina)

År

2021

2022

2023

Ændring i %

Variation i ton

Ton

100 433 268

85 647 917

80 921 385

-19  %

-19 511 882

Kilde:

Global Trade Atlas Denne database indsamler statistiske oplysninger fra de nationale toldstatistiske kontorer for hvert land: https://www.spglobal.com/marketintelligence/en/mi/products/maritime-global-trade-atlas.html.

(40)

På baggrund af disse tal konkluderede Kommissionen, at disse lande ud over at have lavere eksportmængder til EU-markedet (tabel 9) og til det amerikanske marked (tabel 11) generelt ikke var i stand til at erstatte deres tabte eksportmængder på de to største importmarkeder ved at eksportere dem til andre markeder. Overordnet set havde de største ståleksporterende lande til Unionen således mistet betydelige eksportmængder på verdensplan.

(41)

Kommissionen supplerede sin egen vurdering yderligere med OECD's analyse af et bredere produktområde. OECD-dataene bekræftede Kommissionens egen vurdering af, at de største ståleksporterende landes eksportmængder generelt konsekvent var gået tilbage i den betragtede periode (39).

(42)

Den eneste bemærkelsesværdige undtagelse fra denne ellers konsekvente tendens vedrørte resultaterne for den kinesiske eksport, som steg kraftigt i 2023 og nåede op på ca. 95 mio. ton eksport. Dette udgjorde en stigning i importen på 24 mio. ton (+40 %) (40). Kinas eksportstigning ville i kraft af sin størrelse skjule det fald i eksporten, der er konstateret for stort set alle andre store eksportlande. Kina er derfor ikke medtaget i den aggregerede analyse i tabel 12 ovenfor.

(43)

Faktisk øgede det yderligere pres fra den kinesiske eksport betydeligt konkurrencen på andre tredjelandsmarkeder (41). Dette har yderligere mindsket tilgængeligheden og størrelsen af eksportmarkederne i hele verden (42) og bidraget til de andre landes fald i eksporten.

(44)

I den forbindelse viste OECD-data, at selv om de fleste af de største ståleksportører reducerede deres eksport, viste importen på mange af de store importmarkeder ud over EU og USA en opadgående tendens (43). Dette synes i det mindste på flere af disse markeder (f.eks. ASEAN (44), Korea, Tyrkiet (45) og Brasilien (46)) at være drevet netop af den kraftige stigning i den kinesiske eksport (47). Desuden viser dataene fra de første måneder af 2024 ikke tegn på, at denne eksportadfærd fra Kina er ved at vende (48).

(45)

I forbindelse med denne udvikling i den kinesiske eksport vurderede Kommissionen også den korrelation og indvirkning, som en så drastisk stigning i den kinesiske eksport til tredjelande havde på EU-markedet med hensyn til importstrømme.

(46)

Kommissionen bekræftede, at importen fra nogle af de oprindelseslande, hvor Kina havde øget sin eksporttilstedeværelse betydeligt i 2023 (herunder Vietnam, Indonesien og Malaysia) (49), samt andre lande, der normalt konkurrerede på sådanne asiatiske markeder med Kina (Japan (50)), var steget kraftigt på EU-markedet i 2023 (51). Sådanne stigninger var endnu mere akutte sammenlignet med perioden forud for indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen. De analyserede data tyder derfor kraftigt på, at dette stærke og stigende importpres fra Kina på visse tredjelandsmarkeder i en overordnet situation med et svagere forbrug pressede producenterne i nogle lande til at finde andre eksportmarkeder for en del af deres produktion, herunder EU-markedet (52).

(47)

Som næste skridt vurderede Kommissionen udviklingen i hjemmemarkedsforbruget i de vigtigste ståleksporterende lande (53) i den betragtede periode.

Tabel 13

Udvikling i forbruget på de største stålproducerende markeder (herunder landene med den største eksport til Unionen)

År/produkt

Varmvalsede ruller og oprullede stålplader

Koldvalsede ruller

Varmdyppet, galvaniseret stål og elektrogalvaniserede ruller

Hvidblik

Kvartoplader

Rebars og valsetråd

Handelsstål og konstruktionsprofiler

Jernbane

Alle — inkl. Kina

Kina

Ekskl. Kina

2018

501 094

172 656

87 022

8 539

110 692

495 876

190 878

8 137

1 574 894

964 829

610 065

2019

505 033

167 801

90 303

8 820

113 426

531 934

197 669

8 710

1 623 696

1 024 141

599 556

2020

518 795

176 849

91 167

8 371

121 359

552 592

211 095

8 111

1 688 338

1 141 389

546 949

2021

544 636

182 974

90 038

8 094

118 641

547 644

207 966

7 050

1 645 904

1 050 573

595 331

2022

532 646

173 302

87 504

7 317

119 759

516 659

200 983

7 175

1 707 043

1 085 222

621 821

2023

559 856

181 132

92 419

8 020

126 071

502 780

200 126

7 376

1 677 781

1 068 225

609 556

Kilde:

CRU-databasen (tilgængelig med abonnement).

(48)

Tabel 13 (54) viser, at forbruget på de største ståleksportørers hjemmemarkeder samlet set faldt med 61 mio. ton (-4 %) i 2022 (55) i forhold til 2021 (56). Heraf oplevede det kinesiske forbrug det største fald i de samlede mængder med et fald på -34 mio. ton. I 2023 var det samlede fald i forhold til 2021 på -2 % (–29,2 mio. ton).

(49)

Analysen i dette afsnit bekræftede, at de største ståleksportører har stigende vanskeligheder med at eksportere en del af deres produktion til tredjelandsmarkeder (se også afsnit 3.2.2, litra e) og f), nedenfor). Desuden viste data, at det næppe ville have været muligt at dirigere de tabte eksportmængder til deres egne hjemmemarkeder i betragtning af udviklingen i forbruget. Dette resulterede i et betydeligt tab af solgte mængder både på hjemmemarkedet og i tredjelande for mange af de største stålleverandører til Unionen.

d)   Overkapacitet

(50)

Udviklingen i den globale overkapacitet var et centralt element i Kommissionens afgørelse, der lå til grund for indførelsen af en endelig beskyttelsesforanstaltning i februar 2019 (57) og forlængelsen heraf i juni 2021 (58). I den nuværende undersøgelse vurderede Kommissionen den seneste udvikling i ståloverkapaciteten på grundlag af kilder såsom OECD's Stålkomité og det globale forum om overkapacitet på stålområdet (Global Forum on Steel Excess Capacity (GFSEC)), som i deres seneste rapporter bekræfter, at overkapaciteten fortsat er på et meget højt niveau (59).

(51)

Ifølge disse kilder blev den globale stålproduktionskapacitet i 2023 anslået til at have oversteget produktionen med over 550 mio. ton. Dette svarer til den kombinerede stålproduktion i Indien, Nord-, Syd- og Mellemamerika, EU, Japan og Tyrkiet i 2023 (60), og det svarer til fire gange forbruget på EU-markedet i 2023.

(52)

Disse data viste derfor, at situationen med overkapacitet ikke er blevet bedre siden indførelsen af stålbeskyttelsesforanstaltningerne i 2019. Den er snarere fortsat et alvorligt problem i stålsektoren, og den forventes ikke at blive bedre i den nærmeste fremtid. Ved vurderingen af den sandsynlige udvikling i den globale overkapacitet bekræftede Kommissionen faktisk også, at situationen er på vej til at blive yderligere forværret. OECD rapporterede, at der er planer om at installere ca. 160 mio. ton ny kapacitet mellem 2024 og 2026 (61). En sådan ny kapacitet, som er større end Unionens årlige forbrug, vil blive tilføjet i en periode, hvor den globale efterspørgsel efter stål forventes at vokse moderat, hvilket risikerer at øge kløften mellem kapacitet og efterspørgsel yderligere og dermed forværre overkapacitetssituationen.

(53)

Desuden bekræftede de analyserede oplysninger, at Unionen stort set var den eneste større stålproducerende region, hvor den installerede kapacitet var faldet i perioden 2018-2023 og således ikke bidrog til den nuværende udvikling i den globale overkapacitet (62).

(54)

Kommissionen bekræftede endvidere oplysningerne om overkapacitet med data fra CRU-databasen (63) for de største stålproducerende lande verden over, som omfatter landene med den største ståleksport til EU-markedet.

(55)

Kommissionen konkluderede derfor, at overkapaciteten forblev på et meget højt niveau og sandsynligvis ville stige yderligere.

(56)

Ud over at vurdere den seneste udvikling i den globale overkapacitet analyserede Kommissionen forbindelserne mellem den voksende overkapacitet i visse lande og regioner og udviklingen i importen til Unionen fra sådanne oprindelseslande. Denne vurdering var baseret på importstatistikker og på den specifikke forskning i udviklingen i overkapacitet, der blev foretaget af OECD's Stålkomité (64) og GFSEC (65).

(57)

Ifølge GFSEC »er risikoen for overinvesteringer i de senere år blevet stadig tydeligere i Sydøstasien, dele af Mellemøsten og Afrika, hvor en sådan kapacitetsforøgelse overstiger den lokale efterspørgsel efter stål med en meget stor margin« . I dokumentet blev det tilføjet, at »Vietnam, Indonesien og Malaysia har oplevet kapacitetsvækstrater på over 35 % til 95 %, mens efterspørgslen efter stål enten er faldet eller steget marginalt (...), og at visse andre økonomier i Mellemøsten, Sydasien og Nordafrika også oplever en skæv vækst (f.eks. Iran, Pakistan og Algeriet)«  (66).

(58)

Disse oplysninger var også i overensstemmelse med oplysningerne på landeniveau fra OECD, som viser en betydelig kapacitetsforøgelse i disse (og andre) oprindelseslande (67). I den forbindelse viste undersøgelsen også, at en del af disse kapacitetsforøgelser skyldtes kinesiske oversøiske investeringer, navnlig, men ikke begrænset til, ASEAN-regionen (68).

(59)

Ved vurderingen af udviklingen i importen til Unionen pr. oprindelsesland konstaterede Kommissionen, at importen fra visse oprindelseslande (69) var steget kraftigt (70) i perioden 2022-2023, selv om der var indført beskyttelsesforanstaltninger. Importen fra disse oprindelseslande var ikke blandt Unionens traditionelle leverandører og var i nogle tilfælde nærmest ikke-eksisterende før beskyttelsesforanstaltningen og i de første anvendelsesår. De var som sådan ikke berettiget til et landespecifikt kontingent, og de anvendte derfor den kapacitet, der var til rådighed under de resterende toldkontingenter, til at trænge ind på EU-markedet i et meget hurtigt tempo og med store mængder. En sådan pludselig tilstedeværelse skabte betydelige forstyrrelser på markedet og undergravede i nogle tilfælde foranstaltningernes effektivitet (se afsnit 7.3 nedenfor). Nedenstående graf viser udviklingen i importen til Unionen fra nogle af disse oprindelseslande.

Image 4

Kilde:

Eurostat.

(60)

Figuren viser, at importen fra disse oprindelseslande steg med næsten 4 mio. ton i 2023 i forhold til 2017, før beskyttelsesforanstaltningerne blev indført.

(61)

Analysen af de tilgængelige data viste derfor en direkte sammenhæng mellem udviklingen i importen fra visse oprindelseslande til EU-markedet og udviklingen i og tilstanden af overkapacitet, som disse oprindelseslande har, ud over den øgede forekomst af kinesisk eksport i nogle af dem. Som beskrevet i afsnit 7.3 nedenfor bekræftede undersøgelsen, at en sådan aggressiv indtrængning på et marked, der er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, allerede havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, og der var derfor behov for yderligere foranstaltninger vedrørende foranstaltningens funktion for at afbøde sådanne virkninger.

e)   Tredjelandes foranstaltninger, herunder USA's Section 232

(62)

I forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger fandt Kommissionen, at USA's Section 232-foranstaltninger over for visse stålprodukter sandsynligvis ville medføre en betydelig omlægning af handelen til EU-markedet af eksport, der oprindeligt var bestemt til det amerikanske marked, hvis Unionen ikke traf afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen konkluderede i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger, at der forelå beviser for, at de første tegn på en omlægning af handelen kunne ses allerede i 2018 (71). I den første forordning om undersøgelse af forlængelsen bekræftede Kommissionen, at risikoen for omlægning af handelen som følge af denne foranstaltning fortsat består (72). Desuden foretog Kommissionen i forbindelse med den tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden en specifik detaljeret vurdering af denne foranstaltnings indvirkning på de potentielle handelsstrømme til EU-markedet. I denne vurdering konkluderede Kommissionen, at risikoen for omlægning af handelen fortsat bestod på trods af de ændringer, som USA's Section 232 havde undergået (73).

(63)

I den nuværende undersøgelse vurderede Kommissionen den seneste status for den amerikanske foranstaltning for at fastslå, om de tidligere konklusioner fortsat var gyldige. Undersøgelsen bekræftede, at foranstaltningen fortsat var gældende, og at den ikke havde været genstand for væsentlige ændringer med hensyn til anvendelsesområde eller funktion siden sidste gang, Kommissionen vurderede den i 2023 (74). På grundlag af de foreliggende oplysninger (75) forekom det desuden rimeligt at antage, at USA's Section 232-foranstaltning ikke ville blive fjernet eller ændret væsentligt inden for en overskuelig fremtid.

(64)

Kommissionen viste i tabel 11 (import til USA), at importen til det amerikanske marked var forblevet betydeligt lavere end i perioden forud for indførelsen af Section 232. Som det fremgår af afsnit 3.2.2, litra c), (eksport til andre markeder og forbrug på hjemmemarkedet), har de største leverandører til Unionen desuden generelt ikke fundet andre markeder, der kunne erstatte de mængder, de tidligere eksporterede til bl.a. det amerikanske marked.

(65)

Derfor består risikoen for omdirigering af handelen til EU-markedet som følge af USA's Section 232-foranstaltninger fortsat fuldt ud, hvis EU-beskyttelsesforanstaltningerne udløber.

(66)

Ud over USA's Section 232 anførte USA også, at de ville øge tolden på importen af visse stålprodukter fra Kina i henhold til Section 301 (76). Denne foranstaltning vil øge Kinas vanskeligheder med at eksportere til det amerikanske marked og skabe en yderligere risiko for omlægning af handelen, enten for yderligere mængder af stål, der eksporteres direkte fra Kina til Unionen, eller indirekte gennem fortrængning af andre oprindelseslande på tredjelandsmarkeder som følge af øget kinesisk tilstedeværelse, som allerede bemærket i afsnit 3.2.2, litra d), ovenfor. Sådanne mængder kan så i det mindste delvist blive omdirigeret til EU-markedet.

(67)

Ud over USA identificerede Kommissionen også nye foranstaltninger, bortset fra handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (77), der er vedtaget af andre jurisdiktioner. I august 2023 hævede Mexico f.eks. importtolden for visse stålprodukter fra 15 % til 25 % (78). I februar 2024 forhøjede Brasilien importtolden på en række stålprodukter (79). I april 2024 begrænsede Tyrkiet eksporten af visse stålprodukter til Israel (80).

(68)

Undersøgelsen bekræftede derfor, at antallet og omfanget af foranstaltninger truffet af tredjelande fortsat er steget, hvilket forværrer risikoen for omlægning af handelen, da eksportørernes markeder er skrumpet yderligere.

f)   Situationen med hensyn til handelsbeskyttelsesforanstaltninger i tredjelande

(69)

Udviklingen i og status for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter vedrørende stålprodukter i tredjelande (81) blev vurderet i tidligere undersøgelser (82). I denne undersøgelse undersøgte Kommissionen den seneste udvikling og bekræftede, at antallet af gældende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger fortsatte med at stige og fortsat ligger på et højt niveau, som det fremgår af nedenstående diagram.

Image 5

Kilde:

WTO's portal for afbødende handelsforanstaltninger - https://trade-remedies.wto.org/en.

(70)

Desuden viser denne graf også, at en betydelig del af foranstaltningerne er blevet indført over for de største ståleksportører til Unionen (83). Det betyder, at disse lande oplever stigende vanskeligheder med at eksportere deres produktion til tredjelande, også som følge af det stigende antal handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger over for dem.

(71)

Desuden har Kommissionen også observeret, hvordan andre jurisdiktioner foreslog at udvide deres eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. Det Forenede Kongerige (84), eller iværksatte nye beskyttelsesundersøgelser, f.eks. Sydafrika (85). Det stigende antal handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der spreder sig på tværs af jurisdiktioner, øger eksportlandenes vanskeligheder med at finde afsætningsmuligheder for deres produktion i en situation med stigende overkapacitet (86), hvilket vil bidrage til at øge de allerede eksisterende spændinger på markedet. Desuden kan den observerede markedsudvikling, navnlig den kraftige stigning i den kinesiske eksport som følge af svage markedsvilkår, føre til yderligere handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger (87).

g)   EU-markedets tiltrækningskraft

(72)

Unionen er langt det største stålimportmarked i verden målt i mængde (88). Hvad angår prisniveauet, er importpriserne til Unionen fra de vigtigste leverandørlande konsekvent højere end deres eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder for langt størstedelen af deres ståleksport. På grundlag af en prisvurdering fra Kommissionen viste 57 % til 93 % af de analyserede varekoder pr. land højere priser ved eksport til Unionen end til andre tredjelandsmarkeder (89).

(73)

Dette viser klart, at eksportørerne har en meget stor interesse i at komme ind på EU-markedet, og at de undertiden udviser illoyal prisadfærd. Faktisk har Kommissionen i de seneste år indført en række antidumping- og udligningsforanstaltninger over for importen af stål, herunder over for varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen (90). Denne stærke interesse i at trænge ind på EU-markedet afsløres yderligere af nogle lande, der forsøger at omgå eksisterende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (91). De statistiske tendenser for importen til Unionen bekræfter EU-markedets tiltrækningskraft for eksportører. Importen til Unionen har endda i gennemsnit øget sin markedsandel i den betragtede periode i forhold til perioden før indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen i en situation med faldende forbrug og til trods for den gældende beskyttelsesforanstaltning. Desuden udtømmes de disponible toldkontingenter i nogle tilfælde meget hurtigt i et givet kvartal, hvilket viser tegn på kontinuerlig opportunistisk adfærd.

(74)

På baggrund af disse elementer konkluderede Kommissionen, at EU-stålmarkedet fortsat var attraktivt med hensyn til størrelse og priser.

h)   Markedsudsigter

(75)

Som supplement til vurderingen af de faktorer, der er beskrevet i afsnit 3.2.2, litra a), til afsnit 3.2.2, litra g), analyserede Kommissionen også de seneste foreliggende markedsprognoser. Prognoserne pegede på et relativt langsomt genopsving i forbruget i 2024 og 2025 i forhold til 2023, men stadig under 2021-mængderne.

(76)

I sit Short Range Outlook (SRO) fra april 2024 forventede Worldsteel, at den globale efterspørgsel efter stål ville vokse med 1,7 % til 1 793 mio. ton i 2024 og med 1,2 %, så den når op på 1 815 mio. ton i 2025. Dette beskedne opsving i 2024 (som knap nok når op på 2022-tallene) og 2025 vil stadig ligge under de efterspørgselsmængder, der blev nået i 2021. Rapporten skitserede, at »de globale økonomiske udsigter er blevet forværret som følge af en monetær stramning, der påvirker forbruget og investeringerne. Bygge- og anlægssektoren, navnlig boligsektoren, lider under høje renter og omkostninger, mens infrastrukturinvesteringer giver en vis lettelse. Fremstillingssektoren aftager i tempo på grund af svækket efterspørgsel, og varige forbrugsgoder er hårdt ramt«  (92).

(77)

Formanden bemærkede i sin erklæring på mødet i OECD's Stålkomité i marts 2024, at de seneste prognoser for 2024 og 2025 tyder på, at væksten i den globale efterspørgsel efter stål fortsat vil være meget træg (93).

(78)

Endelig var EUROFER's økonomiske udsigter i overensstemmelse med de øvrige vurderede prognoser og indikerede, at den aktuelle økonomiske usikkerhed fortsat vil påvirke væksten på stålmarkedet i de kommende kvartaler, og at væksten i stålforbrugende sektorer i 2024 forventes at aftage yderligere (+0,2 %, nedjusteret fra +0,4 %), hovedsagelig på grund af den anden recession i træk i bygge- og anlægssektoren, inden den stiger moderat (+1,5 %) i 2025 (94).

(79)

Kommissionen konkluderede derfor, at situationen på verdensmarkedet for stål generelt og i Unionen i særdeleshed fortsat ville være en udfordring ud fra et efterspørgselssynspunkt.

3.2.3.   Konklusioner vedrørende nødvendighedskravet

(80)

På grundlag af ovenstående beviser og betragtninger fandt Kommissionen, at Unionens stålindustri befinder sig i en sårbar situation.

(81)

Kommissionen konstaterede også, at importen fra de største ståleksporterende lande har udøvet og stadig udøver et meget højt og stigende importpres på Unionens stålmarked. Importpresset er blevet forværret af den pludselige og hurtige import fra en række forskellige oprindelseslande, som tidligere ikke var til stede på EU-markedet i relevante mængder. Dette øgede det importpres, der blev konstateret i tidligere undersøgelser.

(82)

Kommissionen bekræftede også høje niveauer af overkapacitet og forventede kapacitetsforøgelser i de kommende år i en situation med forventet langsom vækst i efterspørgslen. Dette tyder på, at situationen med overkapacitet sandsynligvis ikke vil blive forbedret.

(83)

Eksportlandene har mistet markedsadgangen ikke blot til de største importmarkeder (Unionen og USA), men også til andre tredjelandsmarkeder. Desuden er deres forbrug på hjemmemarkedet også generelt faldet. En kraftig stigning i eksporten fra Kina skabte et yderligere pres på konkurrencen på tredjelandsmarkeder og fortrængte mængder fra andre eksportlande, en tendens, der ikke viser tegn på at vende i den nærmeste fremtid.

(84)

Handelsbegrænsende foranstaltninger og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter var stigende og forblev på et højt niveau, hvilket skabte yderligere vanskeligheder for eksportlandene med at finde afsætningsmuligheder for deres produktion. Endelig bekræftede undersøgelsen, at EU-markedet var attraktivt med hensyn til størrelse og priser.

(85)

I betragtning af graden af global overkapacitet, det store antal handelshindringer på tværs af flere jurisdiktioner og de eksisterende markedsprognoser konkluderede Kommissionen, at hvis beskyttelsesforanstaltningen bortfalder, vil importen til Unionen sandsynligvis stige. En sådan stigning vil lægge yderligere importpres på den skrøbelige EU-erhvervsgren og derfor sandsynligvis forvolde alvorlig skade. På baggrund af de elementer, der er analyseret i afsnit 3.1 og 3.2, konkluderede Kommissionen derfor, at foranstaltningen fortsat var nødvendig for at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

3.3.   Hvorvidt der er dokumentation for, at EU-erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig

(86)

Et af formålene med beskyttelsesinstrumentet er at give indenlandske producenter mulighed for at tilpasse sig, mens foranstaltningerne er på plads. Dokumentation for, at industrien tilpasser sig, er derfor en nødvendig betingelse for at forlænge en beskyttelsesforanstaltning.

(87)

I den forbindelse bekræftede Kommissionen allerede i 2021 (95), at EU-erhvervsgrenen var i færd med at tilpasse sig. På det tidspunkt, hvor Kommissionen indførte beskyttelsesforanstaltningen for stål i 2018, havde EU-erhvervsgrenen allerede indledt en tilpasningsproces som reaktion på den alvorlige krise i stålsektoren siden midten af 2010, hvor efterspørgslen efter stål på verdensplan aftog, og kapaciteten på verdensplan fortsatte med at vokse (96).

(88)

I denne undersøgelse indsamlede Kommissionen dokumentation for en lang række tilpasninger, som EU-erhvervsgrenen havde foretaget, gennem spørgeskemabesvarelser (97), skriftlige redegørelser og sin egen forskning (baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, såsom artikler, der rapporterer om tilpasninger af industrien i alle de kategorier, der er nævnt nedenfor).

(89)

EU-erhvervsgrenen dokumenterede adskillige foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen under de nuværende udfordrende markedsvilkår. Siden den første forordning om undersøgelse af forlængelsen i 2021 fortsatte EU-erhvervsgrenen med at gennemføre en række omstruktureringsforanstaltninger såsom lukning af mindre effektive eller underudnyttede anlæg (98). Dette blev bekræftet af oplysningerne om kapaciteten i spørgeskemabesvarelserne, som viser et lille fald i produktionskapaciteten (99). Dataene fra OECD's Stålkomité var også i overensstemmelse med disse oplysninger, hvoraf det fremgår, at kapaciteten i Unionen i perioden 2018-2023 var faldet med 5,2 mio. ton (100). I forbindelse med denne type tilpasning bebudede en af de største EU-producenter (thyssenkrupp) i april 2024 en kommende betydelig reduktion af kapaciteten på ca. 2,5 mio. ton på det største produktionsanlæg. EU-erhvervsgrenen gjorde således en vedvarende og betydelig indsats for at tilpasse sig markedsvilkårene (101).

(90)

Desuden har EU-producenterne også dokumenteret en række andre tilpasninger for at forbedre konkurrenceevnen, f.eks. udvidelse af produktporteføljen, ofte med produkter med højere værditilvækst (102), forbedring af proceseffektivitet og modernisering af anlæg (103). I den forbindelse har indsatsen fra Unionens stålindustri været koncentreret om at forbedre energieffektiviteten (104), også med henblik på at opfylde EU's emissionskrav.

(91)

De foretagne tilpasninger dækker alle de produktfamilier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen.

(92)

Kommissionen konkluderede derfor, at beviserne viste, at EU-erhvervsgrenen fortsat tilpassede sig i den betragtede periode.

3.4.   Unionens interesser

(93)

Kommissionen har også undersøgt, om der er tvingende økonomiske årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forlænge de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger.

(94)

Med henblik herpå vurderede Kommissionen virkningerne af mulige foranstaltninger for producenter, importører og brugere i Unionen. Vurderingen af de foreliggende oplysninger er struktureret som følger: i) den økonomiske situation for EU's stålproducenter og den mulige virkning af en ophævelse af foranstaltningen og ii) EU-brugeres og -importørers interesser, idet der bl.a. foretages en vurdering af udviklingen i anvendelsen af toldkontingenter under beskyttelsesforanstaltningen og den samlede tilgængelighed af import på EU-markedet i lyset af de eksisterende markedsudsigter.

3.4.1.   EU-producenternes interesser

(95)

Som beskrevet i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen har EU's stålindustri mere end 500 produktionsanlæg i 23 EU-medlemsstater. Industrien beskæftiger direkte mere end 300 000 mennesker, og når man inkluderer indirekte og afledte arbejdspladser i andre sektorer, anslås det, at den understøtter 2,6 mio. arbejdspladser i hele Unionen. Desuden viste forskellige analyser foretaget af Kommissionens tjenestegrene stålindustriens relevans for Unionens økonomi (105). Den nuværende undersøgelse bekræftede, at der ikke var sket væsentlige ændringer i denne henseende.

(96)

I denne undersøgelse konkluderede Kommissionen også, at foranstaltningen fortsat er nødvendig for at forhindre alvorlig skade, som sandsynligvis vil opstå, hvis beskyttelsesforanstaltningen bortfalder. En situation med alvorlig skade ville bringe EU-erhvervsgrenens tilpasningsbestræbelser alvorligt i fare.

(97)

Undersøgelsen bekræftede derfor, at en forlængelse af foranstaltningen ville være i EU-producenternes interesse.

3.4.2.   EU-brugeres og -importørers interesser

(98)

Undersøgelsen indeholdt også en vurdering af de virkninger, som en forlængelse af foranstaltningen sandsynligvis ville få for EU-brugere og -importører.

(99)

I den forbindelse konkluderedes det i undersøgelsen, at forbruget i Unionen var faldet drastisk, og i overensstemmelse med denne markedsudvikling havde der været store mængder toldkontingenter, som i konsekvent og stigende grad var uudnyttede fra kvartal til kvartal. Desuden bekræftede undersøgelsen også, at der havde været en meget stor og stigende kløft mellem stigningen i toldkontingentmængderne, hovedsagelig på grund af (106) regelmæssig liberalisering siden 2019, sammenlignet med udviklingen i forbruget (107). Markedsprognoserne viste også, at der kun forventedes en moderat vækst i EU-forbruget, og at en sådan vækst under alle omstændigheder ville være betydeligt mindre end de mængder toldkontingenter, der fortsat var tilgængelige, normalt fra flere oprindelseslande, på tværs af varekategorier og produktfamilier.

(100)

Kommissionen konkluderede derfor, at selv om foranstaltningen forlænges, vil EU-brugere og -importører generelt fortsat have mulighed for at købe toldfrit stål på tværs af varekategorier fra forskellige oprindelser. Derudover bekræftede undersøgelsen også, at EU-producenterne havde plads til at øge deres kapacitetsudnyttelse og dermed kunne levere yderligere mængder til EU-kunder. Kommissionen bekræftede derfor, at en forlængelse af foranstaltningen overordnet set ikke ville forhindre EU-brugere og -importører i at købe tilstrækkelige mængder toldfrit stål både fra importkilder og fra EU-producenter.

(101)

Som i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen (108) krydstjekkede Kommissionen desuden den potentielle indvirkning, som beskyttelsesforanstaltningen (109) kan have haft på stålprisniveauet på EU-markedet, ved at sammenligne tendenserne i Unionen med tendenserne på andre vigtige stålmarkeder på verdensplan (110). Analysen viste, at prisudviklingen på EU-markedet fulgte en tendens, der svarede til eller var meget lig tendensen på andre markeder, hvilket tyder på, at beskyttelsesforanstaltningen ikke skabte en anomali med hensyn til pristendenser i Unionen.

(102)

På grundlag af disse resultater konkluderede Kommissionen derfor, at bemærkningerne fra EU-brugere og -importører ikke viste, at forlængelsen ville være i strid med Unionens overordnede interesser.

3.5.   Konklusion om forlængelse

(103)

Kommissionen har fastslået, at de retlige krav om nødvendighed og tilpasning, der er en forudsætning for at forlænge en beskyttelsesforanstaltning, er opfyldt. Desuden har Kommissionen fastslået, at foranstaltningen ikke vil være i strid med Unionens overordnede interesser.

(104)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er hensigtsmæssigt at forlænge stålbeskyttelsesforanstaltningen ud over den 30. juni 2024.

4.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER VEDRØRENDE FORLÆNGELSE

(105)

Kommissionen modtog over 65 bemærkninger og indsigelser fra interesserede parter, herunder stålproducenter i Unionen, stålbrugere og -importører i Unionen samt deres respektive sammenslutninger, eksporterende producenter og regeringer i tredjelande. I dette afsnit vil Kommissionen behandle påstandene fra disse interesserede parter vedrørende forlængelsen. Af forvaltningsøkonomiske hensyn har Kommissionen samlet påstandene efter art og indhold. Hvor det var relevant, henviste Kommissionen til resultaterne i denne forordning (afsnit 3 og 4), som allerede udførligt behandlede de fleste af de interesserede parters påstande. Kommissionen konkluderede, at ingen af de fremførte argumenter kunne ændre Kommissionens konklusion om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at forlænge stålbeskyttelsesforanstaltningen.

4.1.   WTO's tvistbilæggelsesorgans konklusioner i tvist DS595 kræver, at Kommissionen ophæver foranstaltningerne

(106)

En række interesserede parter henviste til tvistbilæggelsesorganets rapport af 29. april 2022 i tvisten DS595 Den Europæiske Union — Beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter og hævdede, at Kommissionen automatisk burde have ophævet foranstaltningerne, da de ikke var i overensstemmelse med visse bestemmelser i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (»GATT«).

(107)

I den forbindelse henviser Kommissionen ligesom i tidligere undersøgelser, hvor denne påstand blev fremsat, til gennemførelsesforordning (EU) 2023/104 af 13. januar 2023 (111), hvorved den gennemførte tvistbilæggelsesorganets afgørelse og dermed bragte stålbeskyttelsesforanstaltningen i overensstemmelse med WTO-reglerne på de få områder, hvor panelet havde konstateret uoverensstemmelser.

(108)

Påstandene vedrørende denne tvist er derfor ikke relevante i forbindelse med den igangværende undersøgelse, da de allerede blev behandlet i en særskilt retsakt. Under alle omstændigheder, og da det fulgte af logikken bag forordning (EU) 2023/104, var Kommissionen uenig i påstandene om, at panelets konklusioner i denne tvist ville have krævet, at den skulle ophæve foranstaltningerne.

(109)

En part hævdede, at WTO-medlemmerne i henhold til WTO-reglerne havde mulighed for at forlænge beskyttelsesforanstaltningerne én gang. Dette skyldes, at den relevante tekst i WTO-aftalen (artikel 7.3) om beskyttelsesforanstaltninger henviser til ordet »forlængelse« i ental. Tvistbilæggelsesorganet har endnu ikke foretaget nogen materiel fortolkning, men ordet »forlængelse« i artikel 7.3 indledes med ordet »enhver«, hvilket kan tyde på, at der er mulighed for mere end én forlængelse. Desuden anvendes udtrykket »forlængelser« i flertal i artikel 19, stk. 3, i beskyttelsesgrundforordningen.

4.2.   Reduceret risiko for omlægning af handelen på grund af ændringer i USA's Section 232-foranstaltning

(110)

Nogle interesserede parter fremførte, at risikoen for omlægning af handelen på grund af visse ændringer i USA's Section 232-foranstaltning angiveligt ville være blevet reduceret i en sådan grad, at beskyttelsesforanstaltningerne derfor ikke længere ville være nødvendige.

(111)

Dette er en tilbagevendende påstand fra interesserede parter, også i tidligere undersøgelser. Kommissionen har derfor tidligere vurderet dette spørgsmål ved forskellige lejligheder, herunder gennemgangen i juni 2023 (112). I alle tilfælde konkluderede Kommissionen, at ændringerne i USA's Section 232-foranstaltning ikke ændrede vurderingen vedrørende risikoen for omlægning af handelen til EU-markedet som følge af den amerikanske Section 232-foranstaltning (113).

(112)

I forbindelse med denne undersøgelse fandt de ændringer af USA's Section 232-foranstaltning, som de interesserede parter henviste til, sted før juni 2023 og var derfor allerede en del af Kommissionens vurdering i denne undersøgelse. Der blev derfor ikke fremlagt yderligere beviser for Kommissionen, som kunne få den til at afvige fra sin vurdering i 2023.

(113)

Som forklaret i afsnit 3.2.2, litra e), antydede de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, desuden, at ikke blot USA's Section 232-foranstaltning højst sandsynligt ville forblive i kraft, men at USA og andre tredjelande øgede antallet af handelsforanstaltninger mod import fra tredjelande. Dermed øges risikoen for, at handelen omlægges fra sådanne foranstaltninger, herunder USA's Section 232-foranstaltning.

4.3.   EU-markedet er tilstrækkeligt beskyttet af andre handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

(114)

Visse parter hævdede, at EU's stålindustri allerede er tilstrækkeligt beskyttet ved hjælp af adskillige antidumping- og udligningsforanstaltninger over for en lang række varer. I den forbindelse skaber den kumulative virkning af de forskellige handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter en situation med overbeskyttelse for EU-erhvervsgrenen.

(115)

Kommissionen bemærker, at hvert af de forskellige handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter tjener forskellige formål. Beskyttelsesforanstaltningen er en erga omnes-foranstaltning, der vedrører importstigninger som følge af uforudsete udviklinger, der forårsager eller truer med at forvolde alvorlig skade, og antidumping- og udligningsforanstaltningerne er rettet mod at beskytte en indenlandsk erhvervsgren mod illoyal handelspraksis (skadevoldende dumping eller subsidiering). Når de retlige betingelser for indførelse (eller udvidelse) af de forskellige instrumenter er opfyldt, har EU eller et andet WTO-medlem ret til at anvende forskellige instrumenter samtidig.

(116)

Som nævnt i tidligere undersøgelser (114) er beskyttelsesinstrumentet i EU foreneligt med anvendelsen af andre handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter uden at give overdreven beskyttelse, da EU's retlige ramme (115) indeholder en mekanisme til at undgå dobbelt afhjælpning af den samme vare. Denne mekanisme sikrer, at når importen under beskyttelsesforanstaltningen overstiger mængden af det toldfri toldkontingent, kumuleres de 25 % ikke med den gældende antidumping- og/eller udligningstold, således at den ikke får en større indvirkning på handelen end ønskeligt. Desuden bekræftede Den Europæiske Unions Ret lovligheden af Kommissionens praksis i denne henseende i forbindelse med en anfægtelse vedrørende stålbeskyttelsesforanstaltningen (116). Derfor afviste Kommissionen ovenstående påstand.

4.4.   Importmængderne faldt, og lav anvendelse af toldkontingenter viser et lavt importpres

(117)

Nogle interesserede parter hævdede, at der er mindre importpres på grund af faldende efterspørgsel og lav anvendelse af toldkontingenter.

(118)

På trods af et fald i anvendelsen af toldkontingenter i en situation med lavere forbrug (-14 % i perioden 2021-2023) og lavere import (-17 % i samme periode) viser data imidlertid, at importpresset med hensyn til importens markedsandel fortsat er højt. Selv om markedsandelen for importen faldt en smule i 2023, lå den fortsat tæt på rekordniveauet med en andel på 21,5 %. Dette niveau er betydeligt højere end den gennemsnitlige markedsandel før vedtagelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger i begyndelsen af 2019 (16,4 %).

(119)

Som forklaret i afsnit 3.2.2, litra a), udgjorde de samlede gennemsnitlige mængder af opbrugte toldkontingenter desuden 32 % (næsten to mio. ton pr. kvartal) af den samlede gennemsnitlige importmængde i det igangværende beskyttelsesår. Med hensyn til oprindelse bidrog det fortsatte importpres fra visse oprindelseslande i visse varekategorier (117) til trods for den samlede tilgængelighed af toldkontingentmængder til den samlede stigning i markedsandelen for importen i den betragtede periode i en situation med faldende efterspørgsel.

(120)

Kommissionen finder derfor, at den lavere anvendelse af toldkontingenter ikke nødvendigvis indebærer en reduktion af importpresset, som kunne berettige ophævelsen af foranstaltningerne senest den 30. juni 2024.

4.5.   Den hurtige udtømning af visse toldkontingenter tyder på, at der er utilstrækkeligt stål til import

(121)

En række interesserede parter (hovedsagelig eksportører og brugere) hævdede, at nogle toldkontingenter bliver hurtigt eller konsekvent opbrugt, og at de toldfrie kontingentmængder derfor er utilstrækkelige. Dette skaber angiveligt forsyningsknaphed.

(122)

Kommissionen har vurderet denne påstand i tidligere undersøgelser og bekræfter også i forbindelse med den nuværende undersøgelse, at den hurtige udtømning af visse toldkontingenter ikke kan føre til den konklusion, at beskyttelsesforanstaltningen skaber mangel på stål for brugerne generelt. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at visse interesserede parters påstande henviste til, at visse specifikke toldkontingenter var opbrugt isoleret, uden at henvise til den samlede tilgængelighed af stål uden for et bestemt oprindelsesland, som kan have opbrugt sit landespecifikke toldkontingent hurtigt. Kommissionen bekræftede således, at selv om visse specifikke oprindelseslande var udtømt på et givet tidspunkt inden for visse varekategorier, forblev adgangen til andre oprindelseslande generelt stort set tilgængelig for disse varekategorier (se afsnit 3.2.2, litra b).

(123)

Desuden var beviser fra forskellige parter ikke afgørende for påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at levere. Tværtimod tyder den lave udnyttelsesgrad i de fleste varekategorier på, at indkøb fra EU-erhvervsgrenen er en reel mulighed.

(124)

Kommissionen afviste derfor påstanden.

4.6.   EU-erhvervsgrenens resultater

(125)

Nogle interesserede parter hævdede, at der ikke er noget bevis for, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en sårbar situation, og andre fremførte, at de identificerede skadesfaktorer ikke kan tilskrives en stigning i importen (eller en potentiel stigning i importen), men snarere globale forhold. Navnlig er andre faktorer, der påvirker EU-erhvervsgrenens resultater, angiveligt stigningen i energiomkostningerne og stigningen i transportomkostningerne. Endelig nævnte andre parter, at skaden ikke var blevet kontrolleret på tværs af alle varekategorier.

(126)

I den forbindelse bemærker Kommissionen, at kravene om at forlænge en beskyttelsesforanstaltning i henhold til artikel 7.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 19, stk. 2, i beskyttelsesgrundforordningen, nemlig nødvendigheden af at forebygge eller afhjælpe alvorlig skade, og at den indenlandske erhvervsgren tilpasser sig, ikke kræver, at der sker en stigning i importen i den betragtede periode. Kommissionen fastslog, at der er sandsynlighed for, at importen vil stige, hvis beskyttelsesforanstaltningen udløber, hvilket vil medføre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(127)

Med hensyn til den påståede nødvendighed af at påvise skade i alle varekategorier minder Kommissionen om, at varedækningen omfatter alle varekategorier som en enkelt vare, og at skadesvurderingen derfor foretages for den vare, der er omfattet af undersøgelsen som helhed, og ikke for hver varekategori. Når det er relevant, har Kommissionen påvist, at en analyse pr. produktfamilie ikke ændrer de konklusioner, der er draget for varen som helhed.

(128)

Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande.

4.7.   Beskyttelsesforanstaltningen har medført prisstigninger og svækket konkurrenceevnen i aftagerindustrierne

(129)

Nogle brugere hævdede, at beskyttelsesforanstaltningen har forårsaget en prisstigning, som udhuler konkurrenceevnen for de stålforbrugende industrier i efterfølgende produktionsled. Brugerne har også hævdet, at importen af færdigvarer og halvfabrikata er steget, da de er blevet mere konkurrencedygtige i forhold til de samme varer fremstillet af disse brugere i EU på grund af en stigning i inputomkostningerne som følge af beskyttelsesforanstaltningen.

(130)

Kommissionen modtog ikke dokumentation til støtte for påstande om priser eller konkurrenceevne. Ifølge prisoplysninger vurderet af Kommissionen (se afsnit 3.4.2 om Unionens interesser) fulgte priserne på EU-markedet imidlertid den samme eller en meget lignende tendens som på andre markeder, hvilket tyder på, at beskyttelsesforanstaltningen ikke skabte en anomali med hensyn til pristendenser i Unionen.

(131)

Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande.

4.8.   EU-erhvervsgrenen tilpasser sig ikke

(132)

En række parter anfægtede EU-erhvervsgrenens tilpasningsbestræbelser siden anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningen. På dette grundlag fandt de, at beskyttelsesforanstaltningen ikke kunne forlænges, da et af de retlige krav for forlængelse ikke var opfyldt. Parterne hævdede, at justeringerne hovedsagelig fokuserede på dekarbonisering af EU's stålindustri, og at disse planer endnu ikke var gennemført.

(133)

EU-producenterne har forelagt Kommissionen talrige eksempler på tilpasninger, der er blevet besluttet for nylig, og som i øjeblikket befinder sig i forskellige gennemførelsesfaser. Desuden har Kommissionen konstateret, at der ud over de eksempler, som EU-erhvervsgrenen har fremlagt, forelå et stort antal foranstaltninger truffet af EU-producenter af alle størrelser for at forbedre konkurrenceevnen, selv om markedsvilkårene var udfordrende. Nogle af disse eksempler er nævnt i afsnit 3.3 i denne forordning.

(134)

Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande.

(135)

Flere interesserede parter hævdede, at de fleste af EU-erhvervsgrenens tilpasningsforanstaltninger var foranlediget af de miljøforpligtelser, der er indført ved EU's lovgivning og politikker, og at de derfor ikke kunne betragtes som tilpasninger for at forbedre konkurrenceevnen over for importen.

(136)

I den forbindelse fandt Kommissionen, at de tilpasningsforanstaltninger, som virksomhederne har truffet i en hvilken som helst sammenhæng, normalt har forskellige årsager og samtidig tjener flere formål. Ofte vil en tilpasning for at forbedre et bestemt anlægs miljøpræstationer medføre forbedringer af energieffektiviteten, eller en ny række grønne produkter vil også imødekomme en stigende efterspørgsel. Under alle omstændigheder vil alle de tilpasninger, som Kommissionen har vurderet, enten rettet mod modernisering af anlæg, proceseffektivitet eller lukning af underudnyttede anlæg, medføre forbedringer af konkurrenceevnen, som på et marked som EU-markedet svarer til at være bedre rustet til at modstå konkurrence fra import.

5.   FORLÆNGELSENS VARIGHED

(137)

Kommissionen fandt, at EU's beskyttelsesforanstaltning over for stål fortsat er nødvendig for at forhindre alvorlig skade, og at der er beviser for, at EU-erhvervsgrenen fortsætter med at gennemføre foranstaltninger for at tilpasse sig en markedssituation, der er kendetegnet ved et større importpres. I henhold til artikel 19 i beskyttelsesgrundforordningen, der gennemfører artikel 7.2 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, skal beskyttelsesforanstaltningens varighed »være begrænset til den periode, der er nødvendig for at forebygge eller råde bod på en alvorlig skade og lette tilpasningen for EU-producenterne«.

(138)

En beskyttelsesforanstaltnings maksimale varighed er 8 år, undtagen for udviklingslande, der er WTO-medlemmer. Det betyder, at Unionen kun kan forlænge den eksisterende beskyttelsesforanstaltning indtil den 30. juni 2026 som et maksimum.

(139)

I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen konstateret, at det er nødvendigt at forlænge foranstaltningen. Nogle af de elementer, der lå til grund for indførelsen af foranstaltninger i 2019, er stadig til stede, nemlig en høj overkapacitet af stål, det høje antal handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der anvendes af andre lande, og risikoen for omlægning af handelen grundet USA's Section 232-foranstaltning samt andre foranstaltninger, som tredjelande har truffet siden 2019.

(140)

Desuden er EU-erhvervsgrenens situation i øjeblikket skrøbelig, mens den fortsat tilpasser sig midt i et højt og stigende importpres fra eksportlandene. De analyserede oplysninger viste ingen tegn på, at nogen af de centrale elementer, der begrundede forlængelsen af foranstaltningen, ville forsvinde eller blive væsentligt forbedret i den nærmeste fremtid.

(141)

Desuden forventes der i de seneste markedsprognoser for det globale stålforbrug kun et beskedent opsving på +1,7 % i 2024 (næsten genrejsning af tallene for 2022) og på +1,2 % i 2025 (hvilket resulterer i, at forbruget forbliver under 2021-mængderne).

(142)

På denne baggrund og for at sikre, at foranstaltningen giver EU-producenterne et effektivt og meningsfuldt sikkerhedsnet, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at forlænge foranstaltningen med yderligere to år indtil den 30. juni 2026. Foranstaltningen udløber automatisk ved udgangen af den 8-årige periode.

6.   MEDTAGELSE AF MOZAMBIQUE I FORANSTALTNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE

(143)

I henhold til den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og landene i den økonomiske partnerskabsaftale i Southern African Development Community forpligtede EU sig til at udelukke import fra landene i Southern African Development Community (»SADC«) fra anvendelsen af multilaterale beskyttelsesforanstaltninger i en periode på 5 år. Da denne frist udløb, inkluderede EU således import fra Sydafrika og de fleste SADC-medlemmer i anvendelsesområdet for stålbeskyttelsesforanstaltningen (118). For Mozambiques vedkommende udløb denne undtagelse på et senere tidspunkt.

(144)

Som følge heraf fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at lade Mozambique være omfattet af beskyttelsesforanstaltningen fra den 1. juli 2024 for at opfylde mestbegunstigelsesforpligtelsen i henhold til WTO-reglerne.

(145)

På grund af udelukkelsen blev Mozambiques importdata ikke anvendt i Kommissionens oprindelige konklusioner i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende beviser for en stigning i importen (119). Dette var et resultat af anvendelsen af parallelitetsprincippet (120), hvorved undersøgelsesmyndigheden ikke i sin analyse kan tage hensyn til de oprindelseslande, der er udelukket fra anvendelsen af foranstaltningen.

(146)

Da importen fra Mozambique ikke længere vil blive udelukket fra foranstaltningen, skal Kommissionen revurdere de oprindelige konklusioner, der førte til anvendelsen af de endelige foranstaltninger, ved at indarbejde de importoplysninger fra Mozambique, der allerede var tilgængelige på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse.

(147)

Med hensyn til vurderingen af stigningen i importen viser nedenstående tabel den samlede import til Unionen, der var omfattet af stålbeskyttelsesforanstaltningen i den betragtede periode i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger (2013-2017) , herunder importen fra Mozambique:

Tabel 14

Importmængde (efter medtagelse af Mozambique) og markedsandel

 

2013

2014

2015

2016

2017

MRP (seneste periode)

Import (i ton)

18 453 646

22 011 946

26 692 843

29 283 252

30 271 064

31 476 287

Import fra Mozambique (i ton)

25

0

0

0

492

0

 

0,00014  %

0,00000  %

0,00000  %

0,00000  %

0,00163  %

0,00000  %

Indeks 2013 = 100

100

119

145

159

164

171

Markedsandel

12,78  %

14,48  %

16,97  %

17,97  %

18,19  %

18,88  %

Kilde:

Eurostat og spørgeskemabesvarelser fra EU-erhvervsgrenen for 2018.

(148)

Importen steg i absolutte tal med 71 % i den oprindelige analyseperiode, og det samme gjorde importens markedsandel (fra 12,78 % i 2013 til 18,19 % i 2017).

I lyset af de ajourførte tal bekræftede Kommissionen, at den oprindelige vurdering af den øgede import forbliver uændret. I betragtning af den ubetydelige import fra Mozambique til Unionen i forhold til den samlede import fandt Kommissionen desuden, at de oprindelige konklusioner om trussel om alvorlig skade, årsagssammenhæng, Unionens interesser og uforudsete udviklinger stadig gør sig gældende. Den ajourførte liste over udviklingslande, der er omfattet af eller udelukket fra den foranstaltning, som omfatter Mozambique, er en del af den nuværende revision (bilag III, punkt 2).

(149)

På grundlag af ovenstående vurdering vil de nye toldkontingenter, der finder anvendelse fra 1. juli 2024 (bilag IV), omfatte import fra Mozambique.

7.   VURDERING AF FORANSTALTNINGENS FUNKTION

(150)

Da Kommissionen havde konkluderet, at forlængelsen af foranstaltningen var hensigtsmæssig, og at importen fra Mozambique burde falde ind under foranstaltningens anvendelsesområde, undersøgte Kommissionen, om der var behov for tekniske tilpasninger af foranstaltningens funktion. Efter en detaljeret analyse af alle de modtagne bemærkninger nåede Kommissionen frem til følgende konklusioner. Disse konklusioner er opdelt i de følgende afsnit, jf. strukturen i indledningsmeddelelsen.

7.1.   Tildeling og forvaltning af toldkontingenter

(151)

I dette afsnit analyserede Kommissionen udviklingen i og mønstrene for anvendelsen af toldkontingenter og de bemærkninger, som parterne fremsatte i den forbindelse. Kommissionen afgjorde på dette grundlag, om eventuelle justeringer som følge af ændrede omstændigheder var berettiget i Unionens interesse.

Bemærkninger fra interesserede parter

(152)

Nogle parter (EU-erhvervsgrenen) anmodede om at afskaffe den kvartalsvise overførsel af uudnyttede kontingenter til næste kvartal (i det mindste for sidste kvartal) eller alternativt at begrænse overførslen til højst 4 % af det uudnyttede toldkontingent på kvartalsbasis, mens andre (visse eksportlande og brugere) anmodede om at flytte de uudnyttede landespecifikke kontingenter til det resterende kontingent for det følgende kvartal.

(153)

Desuden anmodede visse eksportlande og brugere om at fjerne systemet med landespecifikke toldkontingenter for visse kategorier (eller endda for alle kategorier) og få kontingenterne forvaltet samlet inden for hvert kvartal for at maksimere udnyttelsen af kontingenterne. Andre anmodede om, at nogle af de toldkontingenter, der i øjeblikket forvaltes globalt, forvaltes med landespecifikke toldkontingenter og resterende toldkontingenter.

(154)

Kommissionen modtog også anmodninger om en ny beregning af alle kontingenter på grundlag af en ny referenceperiode for at tage højde for en nylig ændring i handelsstrømmene og anmodninger om at forhøje kontingentniveauet. Nogle interesserede parter anmodede også om at afskaffe kontingenterne for visse lande og omfordele disse mængder blandt andre oprindelseslande.

(155)

EU-erhvervsgrenen anmodede om at fjerne pro rata-opdelingen af toldmængderne på 25 % uden for kontingentet på den dag, hvor et bestemt toldkontingent blev opbrugt, blandt alle angivelser, der blev antaget den pågældende dag.

Vurdering

(156)

Kommissionen bemærkede indledningsvis, at mange af ovennævnte påstande var indbyrdes modstridende. Kommissionen identificerede navnlig ikke en sammenhængende og udbredt begrundet påstand, der kunne berettige en fornyet vurdering af den eksisterende centrale struktur i forvaltningen af toldkontingenter, navnlig for så vidt angår den tidsperiode, der blev anvendt til beregningen af toldkontingentmængder, og kombinationen af landespecifikke toldkontingenter og resterende toldkontingenter i de fleste varekategorier.

(157)

Beskyttelsesforanstaltningen har været i kraft i ca. seks år. Toldkontingentstrukturen har vist sig at være effektiv og konsekvent gennem årene. Kommissionen har, hvor det er berettiget, foretaget de nødvendige tilpasninger af forvaltningen af kontingenterne for at holde kontingenterne effektive og ajour med markedsudviklingen. Der er imidlertid grundlæggende elementer i toldkontingentstrukturen, som er centrale og sikrer forudsigelighed og sammenhæng i foranstaltningen, og Kommissionen ser derfor ingen grund til at ændre den.

(158)

Som forklaret i tidligere undersøgelser af foranstaltningen blev toldkontingenterne, uanset om de var landespecifikke eller resterende, i den forbindelse tildelt på grundlag af eksportresultaterne i referenceperioden for den oprindelige undersøgelse (121). Denne referenceperiode kan ikke ændres som foreslået af en række parter, da en genberegning af alle toldkontingenter baseret på nyere strømme, der er omfattet af foranstaltningen, ville være i strid med målet om at opretholde de traditionelle handelsstrømme, der eksisterede, før foranstaltningen blev indført.

(159)

Ordningen med kvartalsvis forvaltning af toldkontingenter har vist sig at være effektiv med hensyn til at skabe stabilitet på EU-markedet, undgå generelle pludselige importstigninger, der ville destabilisere markedet, og sikre en velordnet og forudsigelig importstrøm hele året igennem. Denne ordning giver også mulighed for, at traditionelle handelsstrømme med hensyn til mængder og oprindelse er tilladt uden tillægstold, og har, hvor det er relevant, givet visse oprindelseslande mulighed for at øge deres toldfrie eksport ud over deres traditionelle handelsstrømme (122).

(160)

Det nuværende system for forvaltning af toldkontingenter er udformet med henblik på at finde en balance mellem modsatrettede interesser. For det første er den til fordel for EU-erhvervsgrenen, fordi den undgår en voldsom stigning i importen i en kort periode med deraf følgende negative virkninger på markedet. For det andet er den også fordelagtig for visse tredjelande og visse EU-brugere, som ellers uretmæssigt ville blive fortrængt fra markedet af andre større leverandører og ikke ville være i stand til at forsyne EU-brugere, som dermed ville blive forhindret i at købe det materiale, de har brug for, fra disse specifikke oprindelseslande. Endelig giver den større eksportlande mulighed for at overskride deres traditionelle handelsstrømme inden for de fleste varekategorier ved at få adgang til det resterende toldkontingent i sidste kvartal af en periode, hvor de etablerede leverandører ikke var i stand til at udnytte toldkontingenterne fuldt ud.

(161)

Gennemførelsen af nogle af de ændringer, som de interesserede parter har anmodet om, vil i alvorlig grad forstyrre balancen i de interesserede parters interesser og dermed være i strid med Unionens overordnede interesser og foranstaltningens effektive funktion. Dette omfatter EU-erhvervsgrenens anmodning om pro rata-opdeling af tolden på den dag, hvor kontingentet blev opbrugt. I denne henseende finder bestemmelserne i artikel 51, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, der definerer pro rata-grundlaget, anvendelse og giver ikke mulighed for nogen fleksibilitet.

(162)

Desuden har parterne i deres indlæg ikke dokumenteret, hvorfor den nuværende toldkontingentordning ville være uhensigtsmæssig, og hvordan de forskellige justeringer, som de foreslog, ville være i Unionens overordnede interesse (og ikke kun i deres individuelle interesse) og forenelige med foranstaltningens logik og funktionsmåde.

(163)

Af disse grunde fandt Kommissionen, at det fortsat er hensigtsmæssigt at opretholde den nuværende ordning for forvaltning af kontingenter (kvartalsvis forvaltning og en kombination af landespecifikke og resterende kontingenter med undtagelse af få begrundede undtagelser i Unionens interesse) samt bevare overførslen af uudnyttede kontingenter og adgangen til det resterende kontingent i beskyttelsesårets sidste kvartal (Q4), og at dette er rimeligt over for alle interesserede parter.

(164)

Selv om det nuværende system for forvaltning af toldkontingenter er hensigtsmæssigt, fandt Kommissionen ikke desto mindre, at det kræver visse tekniske tilpasninger for at tilpasse sig den seneste markedsudvikling, såsom ændringer i handelsstrømmene, og for at forbedre dets effektivitet. Disse ændringer vil blive forklaret nærmere nedenfor og vil blive vurderet sammen med en række påstande fremsat i afsnit 7.2 »Fortrængning af traditionelle handelsstrømme« og afsnit 7.6 »Andre ændrede omstændigheder«.

7.2.   Fortrængning af traditionelle handelsstrømme

(165)

På grund af ordningen med overførsel af uudnyttede kontingenter fra kvartal til kvartal inden for et beskyttelsesår (123) er det sidste kvartal i beskyttelsesåret (april-juni) normalt det kvartal, hvor de uudnyttede mængder er størst. For at maksimere udnyttelsen af kontingenterne ved udgangen af beskyttelsesåret indførte Kommissionen i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger en mekanisme, hvorved større eksportører, der havde opbrugt deres landespecifikke toldkontingenter, også kunne få adgang til de resterende kontingentmængder i sidste kvartal.

(166)

I forbindelse med den første undersøgelse af funktionsmåden i 2019 bemærkede Kommissionen, at dette system kunne føre til unødig fortrængning af mindre leverandører i de resterende kontingenter. Denne tendens blev udvidet til flere kategorier efter 2019. I forbindelse med revisionen af funktionsmåden i 2020 udformede Kommissionen derfor et system, hvorved lande med landespecifikke toldkontingenter får adgang til det resterende kontingent i sidste kvartal af et beskyttelsesår, baseret på den faktiske udnyttelse af det resterende kontingent i de foregående kvartaler af de lande, der er omfattet af det resterende toldkontingent. Denne justering havde til formål at beskytte strømmene i det sidste kvartal fra mindre leverandører, som er de naturlige modtagere af restkontingenter (124).

(167)

For at minimere fortrængning af traditionelle oprindelser i de resterende toldkontingenter og samtidig fortsat tillade yderligere adgang i disse kategorier, hvor det er nødvendigt for at sikre maksimal udnyttelse af toldkontingentet, har Kommissionen oprettet en ordning, hvor hver varekategori falder ind under en af følgende tre forskellige grupper, svarende til tre forskellige adgangsscenarier. Denne ordning opfylder et af de centrale principper og mål for beskyttelsesforanstaltningerne, nemlig at sikre, at de traditionelle handelsstrømme med hensyn til oprindelse bevares.

(168)

De tre gældende ordninger er følgende:

—

Ingen adgang — hvor etablerede leverandører under det resterende kontingent selv var i stand til at udtømme de resterende kvoter, og der var konstateret fortrængningseffekter i sidste kvartal.

—

Begrænset adgang — hvor etablerede leverandører kun var i stand til at udnytte en del af det resterende toldkontingent, de havde til rådighed, og hvor der var behov for yderligere oprindelseslande i begrænsede mængder for at opbruge toldkontingenterne.

—

Ingen begrænsning — hvor de resterende kvoter ikke blev udnyttet i høj grad, og der ikke blev konstateret fortrængningseffekter.

Bemærkninger fra interesserede parter

(169)

Der var ingen påstande vedrørende det nuværende system, der giver lande med landespecifikke toldkontingenter adgang til det resterende kontingent for det sidste kvartal af et beskyttelsesår.

(170)

I henhold til dette afsnit anmodede EU-erhvervsgrenen Kommissionen om at undersøge fortrængningsrisici i alle varekategorier som følge af den betydelige stigning i importen fra nye eksportlande. Denne anmodning behandles særskilt i afsnit 7.3.

Vurdering

(171)

Overordnet set fandt Kommissionen, at det nuværende system har vist sig at være egnet til formålet. Det sikrer, at EU-brugerne maksimerer deres chancer for at udnytte det resterende kontingent, og at de traditionelle handelsstrømme inden for det resterende kontingent med hensyn til oprindelse respekteres (hvilket ligeledes er i brugernes interesse). Desuden modtog Kommissionen ingen bemærkninger, der pegede på særlige problemer i forbindelse med denne foranstaltnings funktion.

(172)

Ikke desto mindre vurderede Kommissionen på grundlag af de seneste tilgængelige data, om fortrængning af det resterende kontingent i sidste kvartal havde fundet sted. Denne vurdering blev foretaget på grundlag af importdata og kontingentanvendelse pr. oprindelse og kategori fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024.

(173)

På grundlag af denne vurdering konkluderede Kommissionen, at det nuværende system fortsat bør være gældende. Kommissionen mente imidlertid, at det kunne forenkles på en sådan måde, at det ville sikre forudsigelighed for markedsaktørerne og også forhindre enhver potentiel fortrængning i fremtiden. Kommissionen fandt derfor, at foranstaltningens funktion bør gradueres ved at tillade to ordninger i stedet for de nuværende tre. Den første ordning, »ingen adgang«, finder anvendelse på de kategorier, hvor den gennemsnitlige anvendelse af restmængden i en given kategori har været meget høj. Den anden ordning, »adgang«, vil finde anvendelse på de andre kategorier, og den vil give adgang til restmængden i sidste kvartal for de mængder, der i gennemsnit ikke er blevet udnyttet af de etablerede eksportlande under det resterende toldkontingent. I nogle få kategorier gælder der fortsat en særlig ordning.

Justering

(174)

På dette grundlag blev adgangsordningerne pr. varekategori justeret som følger (for specifikke mængder henvises til denne forordnings bilag I (IV.3):

—

Ingen adgang: 3B, 14, 16, 20, 26

—

Adgang: 2, 3A, 4A, 5, 6, 9, 10, 12, 13, 15, 18, 19, 21, 22, 24, 25B, 27, 28

(175)

De kategorier, som dette system ikke finder anvendelse på (i overensstemmelse med de principper, der blev anvendt i den tidligere undersøgelse af funktionsmåden), er følgende:

—

Særlig ordning: 1 og 4B.

Den nuværende ordning, der giver lande med landespecifikke toldkontingenter adgang til det resterende kontingent i sidste kvartal med et loft på 30 % pr. eksportland, er fortsat hensigtsmæssig med henblik på at sikre et tilstrækkeligt udvalg af forsyningskilder og samtidig undgå fortrængningseffekter gennem overdreven yderligere import ud over de traditionelle handelsstrømme.

—

Global administration: 7, 8, 17, 25A.

Muligheden for at få adgang til sidste kvartal er ikke relevant, da der ikke er nogen lande, der eksporterer under et landespecifikt kontingent.

(176)

Samlet set vil foranstaltningen fortsat give adgang til det resterende kontingent i sidste kvartal i langt de fleste varekategorier. Samtidig sikrer systemet, at de yderligere mængder, som nogle lande kan eksportere i henhold til denne ordning, ikke unødigt fortrænger lande uden landespecifikke toldkontingenter. Fra nu af vil lande, hvor der i princippet ikke er nogen risiko for fortrængning, også blive beskyttet mod en potentiel pludselig fremtidig ændring i handelsstrømmene i overensstemmelse med den gennemsnitlige anvendelse af det resterende toldkontingent i det nuværende beskyttelsesår. Dette system sikrer brugerne bred adgang til de disponible mængder, samtidig med at foranstaltningens effektivitet for så vidt angår EU-producenterne bevares. Den nuværende ordning er derfor den mest hensigtsmæssige i Unionens overordnede interesse.

7.3.   Justeringer for at forbedre foranstaltningens effektivitet i visse resterende toldkontingenter

Bemærkninger fra interesserede parter

(177)

Kommissionen fandt, at det var nødvendigt i fællesskab at vurdere visse påstande fremsat i henhold til afsnit 7.1 (Tildeling og forvaltning af toldkontingenter), afsnit 7.2 (Fortrængning af traditionelle handelsstrømme) og afsnit 7.6 (Andre ændrede omstændigheder). Dette skyldes, at den underliggende årsag til disse påstande synes at være den samme.

(178)

Påstandene vedrørte i det væsentlige en ændring i mønstret i handelsstrømmene i nogle få varekategorier, hvorved eksportører, der ikke eksporterede betydelige mængder i referenceperioden (2015-2017) og derfor ikke fik tildelt landespecifikke kontingenter, kom ind på EU-markedet gennem visse resterende kontingenter i betydelige mængder.

(179)

Parterne hævdede, at denne ændring i handelsmønstret kunne betragtes som en ændring i omstændighederne af varig karakter, da disse nye eksportører havde foretaget betydelige stigninger i produktionskapaciteten i de seneste år. Disse strømme fortrængte angiveligt andre oprindelser i de resterende kontingenter, og interesserede parter foreslog ændringer i forvaltningen af toldkontingenterne. Disse foreslåede ændringer omfattede indførelse af landespecifikke toldkontingenter for at beskytte visse strømme af resterende kontingenter, indførelse af nye ordninger for at forhindre forbruget af toldkontingenter fra visse oprindelser i alle kvartaler, overførsel af uudnyttede mængder til resterende kontingenter i næste kvartal og opdeling af kategorier eller fastsættelse af et loft for de resterende kontingenter.

Vurdering

(180)

Kommissionen har analyseret importstrømmene i de resterende kontingenter i en række kategorier, som de interesserede parter havde fremsat påstande om.

(181)

Analysen bekræftede, at den seneste markedsudvikling har resulteret i et betydeligt fald i eksporten fra traditionelle leverandører til Unionen under de resterende kontingenter i visse kategorier, mens eksporten fra nye oprindelseslande er steget under de samme resterende kontingenter. Denne ændring i handelsstrømmene skabte en række negative virkninger for foranstaltningens funktion i visse kategorier, hvilket vil blive forklaret nedenfor.

(182)

Kommissionen fandt, at påstandene var begrundede for to varekategorier. Som følge heraf var det nødvendigt at justere foranstaltningens funktionsmåde for at sikre dens effektivitet og bevare de traditionelle handelsstrømme i Unionens interesse.

a)   Varekategori 1 — Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

(183)

Varekategori 1 (varmvalsede flade produkter) er overordnet set en meget vigtig varekategori under beskyttelsesforanstaltningen af forskellige årsager. Den udgør konsekvent langt den største andel af importen (8,5 mio. ton i 2023), som tegnede sig for 31 % af den samlede import under foranstaltningen i 2023. Den tegner sig også for 34 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion og ca. 25 % af dens hjemmemarkedssalg målt i mængde. Denne kategori har mange anvendelsesformål og betragtes som en slags råvare, og den er derfor særlig følsom over for prisændringer. Varmvalsede flade produkter kan anvendes som slutprodukt i bl.a. bygge- og anlægssektoren eller bilindustrien, men anvendes også som input til fremstilling af yderligere produkter i efterfølgende produktionsled, navnlig varekategori 2 (koldvalsede flade produkter), som derefter kan forarbejdes yderligere til f.eks. kategori 4 (metalbelagte plader), som igen kan forarbejdes til kategori 5 (stål med organisk belægning). Varmvalsede flade produkter anvendes også som input til fremstilling af visse rør. På grund af dens andel i forhold til den samlede EU-produktion af den pågældende vare og dens indbyrdes sammenhæng med flere andre varekategorier er udviklingen i denne kategori derfor særlig relevant for beskyttelsesforanstaltningens effektivitet.

(184)

På grund af dens særlige betydning øger et effektivt forvaltet toldkontingent for denne kategori derfor samlet set chancerne for en effektiv foranstaltning. Som følge heraf har den gennemgået en særlig undersøgelse, og dens funktion er blevet revideret flere gange i tidligere undersøgelser for at tilpasse administrationen af den til de gældende markedsvilkår.

(185)

Desuden er det resterende kontingent for denne kategori det største individuelle toldkontingent under foranstaltningen med ca. 1 mio. ton, der oprindeligt var til rådighed hvert kvartal.

(186)

Med hensyn til den nuværende situation er det resterende toldkontingent siden oktober 2023 (tre på hinanden følgende kvartaler (125)) konsekvent blevet opbrugt på kvartalets første dag.

(187)

Dette har skabt en ubalance på markedet i resten af disse kvartaler ved straks at stille meget store mængder til rådighed, hvilket har skabt et betydeligt importpres.

(188)

Importpresset var særlig akut i denne varekategori, da importen fortsatte med at vinde terræn på trods af et generelt betydeligt fald i stålforbruget i Unionen. Faktisk nåede markedsandelen for importen i denne varekategori op på 30 % i 2023, hvilket er betydeligt over gennemsnittet for den pågældende vare som helhed.

(189)

Fænomenet med tidlig udtømning skyldes navnlig meget stærk indtrængning fra Vietnam og Egypten, som først begyndte at eksportere varekategori 1 til Unionen i andet halvår af 2022 og ved udgangen af 2023 tegnede sig for mere end 45 % af importen under dette toldkontingent. Som følge heraf er andre mindre, men historisk forekommende eksportlande i denne kategori, såsom Schweiz, blevet fortrængt i nogle af disse kvartaler.

Image 6

Kilde:

DG TAXUD TRQ database, * Indtil 5.4.2024https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp.

(190)

For at skabe større stabilitet på markedet i denne vigtige varekategori og dermed sikre, at foranstaltningens effektivitet ikke undergraves af markedsudviklingen, fastslog Kommissionen, at en justering var hensigtsmæssig.

Justering

(191)

På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at indførelsen af en begrænsning af den maksimale mængde, som et enkelt land kan eksportere under det resterende toldkontingent på kvartalsbasis, var den mest hensigtsmæssige løsning.

(192)

Efter at have taget hensyn til samtlige interesser, herunder de berørte eksportlandes og deres EU-brugeres interesser, fandt Kommissionen, at et loft på 15 % pr. land i forhold til den toldkontingentmængde, der oprindeligt var til rådighed i hvert kvartal, er passende (126).

(193)

Dette loft sikrer på den ene side, at importindtrængningen på kvartalets første dag vil være begrænset i mængder under det resterende toldkontingent og dermed mindske importpresset på markedet. På den anden side vil det give de mest berørte eksportlande mulighed for stadig at eksportere relevante mængder ud over deres historiske handelsstrømme forud for beskyttelsesforanstaltningen og generelt også ud over de mængder, de eksporterer i de første år under beskyttelsesforanstaltningen. Desuden beskytter det interesserne hos de EU-brugere og eksportlande, der konsekvent er blevet fortrængt.

(194)

Kommissionen fandt, at denne justering af en række årsager ikke udgør nogen risiko for tilgængeligheden af varekategori 1 på EU-markedet. For det første er der betydelige uudnyttede landespecifikke toldkontingenter fra andre store leverandører, og der er andre leverandører, som i et vist omfang kan øge deres tilstedeværelse under det resterende toldkontingent. For det andet har EU-erhvervsgrenen kapacitet til at øge sin indenlandske produktion, jf. tabel 5. Dette vil bidrage til at bringe kapacitetsudnyttelsen op på et sundere niveau, hvilket igen vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at forbedre sine samlede økonomiske resultater. Endelig forekommer det i betragtning af de forventede markedsfremskrivninger højst usandsynligt, at de samlede mængder af ubrugte landespecifikke toldkontingenter plus den kapacitet, der er til rådighed for EU-producenterne, ikke vil være tilstrækkelige til at dække efterspørgslen i fremtiden.

(195)

Af disse grunde fandt Kommissionen, at justeringen er i Unionens overordnede interesse, da den forbedrer foranstaltningens funktion, øger dens effektivitet, samtidig med at unødig fortrængning undgås, og der sikres tilstrækkelig diversitet i forsyningen til EU-brugerne.

b)   Varekategori 16 — Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

(196)

Ud over varekategori 1 fandt Kommissionen også, at en ændring i importmønstret forstyrrede oprindelsesbalancen i det resterende toldkontingent for varekategori 16 og dermed påvirkede foranstaltningens funktion negativt. I denne kategori begyndte det resterende toldkontingent at blive opbrugt i de første dage af kvartalet i to af de sidste tre vurderede kvartaler (127).

(197)

Kommissionens vurdering viste, at der indtil kvartalet juli-september 2023 generelt var en mangfoldighed af eksportlande, der regelmæssigt opbrugte det resterende toldkontingent. Importandelen pr. land varierede afhængigt af kvartalet. Algeriet brugte i gennemsnit (128) 39 % af den samlede restmængde af toldkontingentet, Bosnien-Hercegovina ca. 23 %, Korea 9 % og Japan 7 %. Flere andre lande brugte i gennemsnit de resterende 20 %.

(198)

Ved udformningen af den endelige beskyttelsesforanstaltning og i de forskellige undersøgelser af funktionsmåden forsøgte Kommissionen at bevare de traditionelle handelsstrømme med hensyn til mængder og oprindelse. Målet om at bevare de traditionelle mængder blev nået ved at beregne toldkontingenter på grundlag af tidligere handelsstrømme, mens målet om at bevare traditionelle oprindelseslande blev nået ved at fastsætte landespecifikke toldkontingenter.

(199)

Mindre traditionelle leverandørlande, der ikke var berettiget til et landespecifikt toldkontingent i en given varekategori, blev imidlertid potentielt udsat for pludselige ændringer i handelsstrømmene inden for deres respektive resterende toldkontingenter. Dette var netop den situation, som visse eksportlande i varekategori 16 stod over for, og som forhindrede dem i fortsat at eksportere i relevante mængder til skade for dem og deres EU-brugere.

Image 7

Kilde:

DG TAXUD TRQ database, * Indtil 5.4.2024https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp.

(200)

Fra kvartalet juli-september 2023 ændrede oprindelsessammensætningen sig brat inden for det resterende toldkontingent i denne varekategori, idet Malaysia og Egypten pludselig eksporterede meget store mængder. Deres samlede gennemsnitlige anvendelse af dette toldkontingent før dette kvartal var på 0 %. I de sidste tre kvartaler, for hvilke der forelå fuldstændige data, nåede deres samlede gennemsnitlige andel af importen imidlertid op på 76 %. Dette resulterede i en massiv reduktion af toldfri import fra alle andre eksportlande, som tidligere havde en stabil tilstedeværelse på EU-markedet. Faktisk ophørte nogle af dem næsten med at eksportere under dette toldkontingent. Navnlig er Bosnien-Hercegovinas andel af anvendelsen af toldkontingenter faldet til 2 %, Koreas til 4 %, Japans til 1 % og andres til 1 %.

(201)

Derfor har denne aggressive indtrængen på EU-markedet fra Malaysia og Egypten tydeligvis fortrængt andre oprindelseslande, der regelmæssigt eksporterede under dette toldkontingent, ved at reducere deres tilstedeværelse betydeligt (Algeriet) eller næsten helt fjerne den (f.eks. Bosnien-Hercegovina, Japan og Korea) til skade for dem og deres EU-brugere.

Justering

(202)

På grundlag af ovenstående konklusioner fandt Kommissionen, at en begrænsning af den maksimale mængde toldfri import pr. oprindelsesland og pr. kvartal var den mest hensigtsmæssige foranstaltning til at genoprette en mere afbalanceret fordeling af oprindelsen i dette resterende toldkontingent og dermed sikre, at foranstaltningen fungerer bedre. Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at fastsætte denne begrænsning til 15 % pr. land i forhold til det toldkontingent, der oprindeligt var til rådighed i begyndelsen af hvert kvartal.

(203)

Med denne justering søger Kommissionen at forhindre unødige fortrængningseffekter for mindre, traditionelle leverandørlande og derfor sikre, at EU-brugerne har adgang til mængder fra disse oprindelseslande. På den anden side vil loftet på 15 % fortsat give de mest berørte eksportlande mulighed for fortsat at eksportere relevante toldfrie mængder, der ligger væsentligt over deres historiske niveau, som i nogle tilfælde ikke fandtes. Desuden vil det give brugerne i Unionen tilstrækkeligt mange forskellige oprindelseslande. Endelig mener Kommissionen i betragtning af andre landes konsekvente tidligere resultater under det resterende toldkontingent, at det er rimeligt at antage, at det resterende toldkontingent i denne kategori fortsat vil blive udnyttet fuldt ud.

(204)

Kommissionen mener, at denne justering er i Unionens interesse, da den garanterer, at en række forsyningskilder er tilgængelige for EU-brugere og samtidig forhindrer forstyrrende strømme, til fordel for markedsstabiliteten.

7.4.   Ajourføring af listen over udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som er udelukket fra foranstaltningens anvendelsesområde, på grundlag af deres seneste importniveau

(205)

I henhold til punkt 2.C i indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den ville undersøge, om importen fra udviklingslande, der er medlemmer af WTO, overskrider tærsklen på 3 % i den relevante periode (dvs. i 2023), og om nødvendigt ajourføre listen over udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som bør være omfattet af eller udelukkes fra foranstaltningens anvendelsesområde.

Bemærkninger fra interesserede parter

(206)

Flere parter anmodede om en ajourføring af listen over udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som ikke er omfattet af foranstaltningen, ved hjælp af de seneste importdata. EU-erhvervsgrenen anmodede desuden om, at importmængderne fra Ukraine blev udelukket fra de data, der blev anvendt til beregningen af, hvilke udviklingslande i WTO der er udelukket fra foranstaltningens anvendelsesområde.

Vurdering

(207)

I henhold til artikel 9 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 18 i beskyttelsesgrundforordningen må der ikke anvendes beskyttelsesforanstaltninger over for en vare med oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af WTO, så længe dets andel af importen forbliver under 3 % af den samlede import i en given varekategori. Hvis andelen af importen under tærsklen på 3 % fra alle WTO-medlemmer, der er udviklingslande, udgør mere end 9 % af den samlede import i en given kategori, finder beskyttelsesforanstaltningen anvendelse på alle WTO-medlemmer, der er udviklingslande. Kommissionen har regelmæssigt gennemgået og ajourført listen over udviklingslande.

(208)

Den seneste ajourføring af listen fandt sted i juni 2023 i forbindelse med den fornyede undersøgelse for at vurdere en eventuel førtidig afslutning af beskyttelsesforanstaltningen (129). Som i tidligere fornyede undersøgelser har Kommissionen ajourført listen over udviklingslande, der er omfattet af og udelukket fra foranstaltningen, på grundlag af en beregning af deres andel af importen ved hjælp af de senest tilgængelige konsoliderede importdata, dvs. importstatistikker for 2023 (130). Det blev ikke anset for hensigtsmæssigt at ændre den metode, der blev fulgt i tidligere undersøgelser.

Justering

(209)

De ændringer, der følger af denne ajourføring, og som finder anvendelse fra den 1. juli 2024, er følgende (ajourført tabel i bilag II (III.2) til denne forordning):

—

Alle udviklingslande er omfattet af kategori 5 til 24, fordi summen af al import i 2023, der lå under 3 %, er højere end 9 %.

—

Albanien er omfattet af kategori 28.

—

Brasilien er udelukket fra kategori 1 og 2.

—

Kina er omfattet af kategori 4B, 13, 17 og udelukket fra kategori 2, 3A, 7 og 15.

—

Indien er omfattet af kategori 25A og 27, og udelukket fra kategori 16 og 17.

—

Indonesien er udelukket fra kategori 9.

—

Kasakhstan er udelukket fra kategori 19.

—

Malaysia er udelukket fra kategori 9.

—

Nordmakedonien er udelukket fra kategori 26.

—

Oman er udelukket fra kategori 13.

—

Sydafrika er udelukket fra kategori 4A.

—

Tunesien er omfattet af kategori 4A.

—

Tyrkiet er omfattet af kategori 7.

—

De Forenede Arabiske Emirater er omfattet af kategori 25A.

—

Vietnam er omfattet af kategori 2 og udelukket fra kategori 26.

7.5.   Liberaliseringsniveau

(210)

I henhold til WTO's (131) og EU's (132) regler skal et WTO-medlem, der anvender en beskyttelsesforanstaltning, gradvis liberalisere den et år efter indførelsen med regelmæssige mellemrum i løbet af anvendelsesperioden. Formålet med liberaliseringen er gradvist at muliggøre øget importkonkurrence på markedet, mens den indenlandske industri tilpasser sig et øget importniveau.

(211)

WTO-lovgivningen fastsætter ikke særlige krav med hensyn til liberaliseringens form eller konkrete tempo, bortset fra at en sådan liberalisering bør ske gradvist med regelmæssige mellemrum i anvendelsesperioden.

(212)

EU's stålbeskyttelsesforanstaltning er blevet liberaliseret årligt siden 2019, og liberaliseringssatsens hensigtsmæssighed er blevet vurderet og ændret ved flere lejligheder (133). Den nuværende årlige liberaliseringssats siden juli 2022 er på 4 %.

(213)

Inden for rammerne af undersøgelsen forpligtede Kommissionen sig til at vurdere, om det nuværende liberaliseringsniveau fortsat var hensigtsmæssigt, eller om det burde revideres.

Bemærkninger fra interesserede parter

(214)

Nogle interesserede parter (navnlig eksporterende producenter og EU-brugere) anmodede om, at Kommissionen øgede liberaliseringsniveauet ud over 4 %. Nogle eksporterende producenter hævdede, at EU-erhvervsgrenens stilling var robust, og at der ikke havde fundet nogen omlægning af handelen sted, eller at risikoen derved var blevet mindre. EU-erhvervsgrenen anmodede om et fald i liberaliseringstempoet baseret på dokumentation for faldende forbrugsniveauer og udsigter for de kommende måneder. På dette grundlag hævdede EU-erhvervsgrenen, at der ikke ville være nogen risiko for knaphed på EU-markedet.

Vurdering

(215)

For at afgøre, om det nuværende liberaliseringsniveau er hensigtsmæssigt, foretog Kommissionen både en bagudrettet og fremadrettet analyse.

(216)

Med hensyn til den bagudrettede vurdering viser data, at liberaliseringssatsen har overhalet udviklingen i forbruget. Selv om toldkontingenterne er blevet forhøjet med næsten 25 % (inklusive tillægget på 5 % siden februar 2019), faldt forbruget med -17 % i samme periode. Disse modsatrettede tendenser har derfor øget forskellen mellem toldkontingentniveauet og efterspørgslen på markedet betydeligt.

(217)

Med hensyn til den fremadrettede vurdering har stålmarkedet som forklaret i afsnit 3.2.2, litra h), vist klare tegn på opbremsning. Verdens stålforbrug faldt med –1,1 % (134) i 2023 i forhold til året før. I Unionen faldt forbruget meget stejlere, nemlig -6 % (135). Ifølge de seneste markedsprognoser for det globale stålforbrug forventes der kun et beskedent opsving på +1,7 % i 2024 (næsten genrejsning af tallene for 2022) og på +1,2 % i 2025 (hvilket resulterer i, at forbruget forbliver under 2021-mængderne). Som det fremgår af afsnit 3.2.2, litra h), forventes udsigterne for EU-markedet at følge en lignende tendens.

(218)

Selv om omfanget af anvendelsen af toldkontingenter har varieret fra land til land og fra kategori til kategori, var der betydelige uudnyttede mængder ved udgangen af hvert beskyttelsesår, og dette var fortsat tilfældet i det igangværende sjette beskyttelsesår (136).

(219)

I betragtning af de seneste negative tendenser og udsigter for stålforbruget i verden og på Unionens stålmarked og det forhold, at toldkontingenterne var bredt tilgængelige på tværs af varekategorier, fandt Kommissionen, at det ikke er i Unionens interesse yderligere at øge den nuværende store forskel mellem stigningen i toldkontingentmængden og stålforbruget.

Justering

(220)

I betragtning af den stadig voksende kløft mellem forbruget (herunder det forventede forbrug) og toldkontingentmængderne og det nuværende høje importtryk, som med stor sandsynlighed vil vare ved, fandt Kommissionen, at opretholdelsen eller forhøjelsen af satsen på 4 % i alvorlig grad ville undergrave foranstaltningens effektivitet. Desuden bekræftede Kommissionen, at der var tilstrækkelige toldkontingenter til rådighed generelt på tværs af varekategorier.

(221)

På denne baggrund fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte liberaliseringssatsen til 1 % for at sikre foranstaltningens effektivitet.

(222)

Toldkontingenterne vil derfor fortsat stige med 1 % om året fra den 1. juli 2024 for alle varekategorier. De specifikke mængder for perioden 1. juli 2024-30. juni 2026 (på kvartalsbasis) er fastsat i bilag IV.1 til denne forordning.

(223)

Sammen med andre justeringer i denne forordning vil denne liberaliseringssats bidrage til at forbedre foranstaltningens effektivitet i en periode, hvor EU-markedet lider under betydelige importdrevne spændinger som følge af de negative virkninger af overkapacitet og de deraf følgende reaktioner på dette i hele verden i en situation med svag efterspørgsel. EU-brugerne vil fortsat have tilstrækkelige toldfrie mængder til rådighed under de eksisterende toldkontingenter.

7.6.   Andre ændrede omstændigheder, som kan kræve en justering af niveauet for eller tildelingen af toldkontingenterne

(224)

I indledningsmeddelelsen definerede Kommissionen omfanget af påstandene i dette kapitel som alle andre spørgsmål, der ikke falder ind under afsnit 7.1-7.2 og 7.4-7.5 ovenfor, for så vidt som de vedrører varige ændringer i omstændighederne i forhold til situationen i den oprindelige undersøgelse — hvis virkninger kan blive taget op til fornyet overvejelse og bl.a. kan berettige en justering af niveauet for eller tildelingen af toldkontingenter i specifikke varekategorier. De interesserede parter blev anmodet om at fremlægge tilstrækkelig dokumentation til støtte for deres indlæg samt specifikke forslag til, hvordan man kan håndtere enhver udvikling, der påvirker en varekategori.

Bemærkninger fra interesserede parter

(225)

De anmodninger, der er modtaget i denne forbindelse, kan opdeles i to typer. Den første type vedrørte ændringer af varig karakter i efterspørgslen efter visse varekategorier, og den anden type vedrørte en ændring af varig karakter med hensyn til nye leverandørlande.

a)   Øget efterspørgsel efter visse kategorier

(226)

Anmodninger under denne type henviste til ændringer i varedækningen, der normalt fjerner varekategorier fra foranstaltningens anvendelsesområde, øger toldkontingenttildelingerne eller tildeler et landespecifikt kontingent til en bestemt oprindelse på grundlag af prognoser for en hurtig stigning i efterspørgslen efter en bestemt kategori, og hvor EU-erhvervsgrenen angiveligt ikke var i stand til at levere i tilstrækkelige mængder.

Vurdering

(227)

I den forbindelse berettigede de beviser, som de interesserede parter havde fremlagt, ikke nogen justering på grundlag af påstandene om ændrede omstændigheder. Påstandene vedrørte typisk specifik oprindelse inden for visse varekategorier. I alle tilfælde var der toldfrie mængder til rådighed i de sidste tre kvartaler (juli 2023-marts 2024). Sådanne påstande var derfor ikke i overensstemmelse med Unionens overordnede interesser, men vedrørte snarere bestemte interessenters specifikke præferencer. Påstande om tilgængeligheden af forsyninger fra EU-producenter blev også i vid udstrækning tilbagevist af EU-erhvervsgrenen, og Kommissionen fandt, at de foreliggende beviser i sagen, herunder anvendelsen af toldkontingentet, ikke understøttede påstandene om en potentiel mangel på stål.

Konklusion

(228)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at begrunde justeringer af stålbeskyttelsens funktion på grundlag af ændrede omstændigheder som følge af den påståede fremtidige øgede efterspørgsel i bestemte varekategorier.

b)   Ændringer i handelsstrømmene — Nye eksportlande

(229)

En række parter (EU-erhvervsgrenen, eksportører og brugere) fremførte, at der var sket ændringer i handelsstrømmene, og at der var tale om en ændring af omstændighederne af varig karakter. Ifølge visse parter (EU-erhvervsgrenen) er denne ændring i handelsstrømmene resultatet af en ny og kompleks regional dynamik i den globale overskydende kapacitet inden for stål, som berettiger ændringer i forvaltningen af toldkontingenter.

(230)

Påstande vedrørende ændringen i handelsstrømmene blev også fremsat i henhold til afsnit 7.1 (Tildeling og forvaltning af toldkontingenter) og afsnit 7.2 (Fortrængning af traditionelle handelsstrømme) ovenfor.

(231)

Interesserede parter hævdede, at selv om visse landespecifikke kontingenter stort set forbliver uudnyttede inden for visse varekategorier, kommer der nye strømme ind på EU-markedet gennem resterende kontingenter. Som følge heraf anmodede de Kommissionen om at foretage visse justeringer af forvaltningen af toldkontingenter.

Vurdering

(232)

I undersøgelsen identificerede Kommissionen nye handelsstrømme, der kommer ind på markedet inden for visse varekategorier. Kommissionen behandlede disse påstande med de justeringer, der er beskrevet i afsnit 7.3 ovenfor.

8.   ÆNDRING AF KN-KODER I VAREKATEGORI 22, 24 OG 26

(233)

Som følge af ajourføringer (137) af Unionens toldnomenklatur (KN) blev visse KN-koder vedrørende stålrør, der er omfattet af anvendelsesområdet for stålbeskyttelsesforanstaltningen, ændret den 1. januar 2022 (138). De berørte varekategorier var 22 (sømløse rør af rustfrit stål), 24 (andre sømløse rør) og 26 (andre svejsede rør).

(234)

Denne ændring blev ikke afspejlet i den seneste undersøgelse af foranstaltningen (139) i juni 2023, og som følge heraf var den importmængde, der blev anvendt i den fornyede undersøgelse med henblik på beregningen af listen over udviklingslande, ikke fuldt ud nøjagtig for disse kategorier.

(235)

Listen over udviklingslande, der var omfattet af foranstaltningen fra den 1. juli 2023, havde derfor en væsentlig indvirkning på to af de tre ovennævnte kategorier. Hvis Kommissionen havde anvendt de ajourførte KN-koder i sin seneste undersøgelse, ville ændringerne i listen over udviklingslande i forhold til den liste, der faktisk blev offentliggjort fra den 1. juli 2023 (gældende indtil den 30. juni 2024), have været følgende:

—

Kategori 24: Tærsklen på 9 % for udviklingslandene ville have være nået. Alle udviklingslande, der eksporterer under denne kategori, burde derfor have været omfattet af foranstaltningen fra den 1. juli 2023.

—

Kategori 26: Importen fra Nordmakedonien og Vietnam ville have ligget under den individuelle tærskel på 3 % og burde derfor have været udelukket fra foranstaltningen fra den 1. juli 2023.

(236)

Ændringerne af listen over udviklingslande, der er omfattet af foranstaltningen som følge af ændringen af koderne, sammenfattes således:

 

 

 

SOM OFFENTLIGGJORT

 

KORRIGERET

Land/Varegruppe

22

24

26

 

Land/Varegruppe

22

24

26

Argentina

 

X

 

 

Argentina

 

X

 

Brasilien

 

X

 

 

Brasilien

 

X

 

Kina

X

X

X

 

Kina

X

X

X

Egypten

 

 

 

 

Egypten

 

X

 

Indien

X

X

X

 

Indien

X

X

X

Indonesien

 

 

 

 

Indonesien

 

X

 

Kasakhstan

 

 

 

 

Kasakhstan

 

X

 

Malaysia

 

 

 

 

Malaysia

 

X

 

Mexico

 

X

 

 

Mexico

 

X

 

Moldova

 

 

 

 

Moldova

 

X

 

Nordmakedonien

 

 

X

 

Nordmakedonien

 

X

 

Oman

 

 

 

 

Oman

 

X

 

Tyrkiet

 

 

X

 

Tyrkiet

 

X

X

Ukraine

X

X

 

 

Ukraine

X

X

 

De Forenede Arabiske Emirater

 

X

 

 

De Forenede Arabiske Emirater

 

X

 

Vietnam

 

 

X

 

Vietnam

 

X

 

All andre udviklingslande

 

 

 

 

All andre udviklingslande

 

X

 

(237)

Den ajourførte liste over udviklingslande, der er omfattet af foranstaltningen, og som er gældende i perioden 1. juli 2023-30. juni 2024, findes i bilag III (III.2) til denne forordning.

(238)

De praktiske konsekvenser af disse ændringer i listen over udviklingslande, der er omfattet af foranstaltningen gældende fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024, er følgende:

—

For kategori 24 har det ikke nogen praktisk betydning, at alle udviklingslande skulle have været omfattet af foranstaltningen fra den 1. juli 2023. Alle de lande, der skulle have været omfattet af foranstaltningen, ville have eksporteret gennem det resterende kontingent. Det resterende kontingent blev aldrig opbrugt siden den 1. juli 2023, og de resterende mængder ved udgangen af perioden var tilstrækkelig store til at dække den samlede eksportmængde med oprindelse i WTO-medlemmer, der er udviklingslande, og som skulle have været omfattet af denne kategori. Hverken med de gamle eller de nye koder skulle nogen af de lande, der skulle have været medtaget, have betalt told.

—

For kategori 26 er der en dobbelt virkning som følge af anvendelsen af forældede koder. Dette skyldes, at det resterende kontingent blev opbrugt i to kvartaler siden den 1. juli 2023  (140). På den ene side betalte en del af importen fra Nordmakedonien og Vietnam ifølge oplysninger fra GD TAXUD (141) tolden på 25 % som følge af, at det resterende toldfrie kontingent blev opbrugt. På den anden side medførte det forhold, at disse to landes eksport uretmæssigt blev bogført under det resterende kontingent, at kontingentet blev opbrugt, og at andre eksportører derfor måtte betale told uretmæssigt. For det indeværende kvartal vides det endnu ikke, om det resterende kontingent for kategori 26 vil blive opbrugt.

(239)

På grundlag af ovenstående anerkender Kommissionen, at importører, der har betalt told i kategori 26 fra den 1. juli 2023 til den 31. december 2023 for så vidt angår import med oprindelse i visse lande, har ret til at anmode de nationale toldmyndigheder om godtgørelse for disse afgifter i overensstemmelse med den gældende toldlovgivning. Disse lande er følgende:

—

Kvartalet 1.7.2023-30.9.2023: Bosnien-Hercegovina, Canada, Israel, Indien, Japan, Nordmakedonien, Sydkorea, Singapore, USA, Serbien og Vietnam

—

Kvartalet 1.10.2023-31.12.2023: Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Indien, Japan, Sydkorea, Ny Kaledonien, Nordmakedonien, Singapore, USA, Kosovo, Serbien og Vietnam.

(240)

Godkendelsen af anmodninger om godtgørelse for det indeværende kvartal (1. april 2024 til 30. juni 2024) vil blive underkastet yderligere kontrol af, om betalingen af told var en følge af, at Kommissionen ikke havde afspejlet de nye koder i beregningen for udviklingslande eller ej.

(241)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (142) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

9.   AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

(242)

Denne forordning om ændring af de gældende beskyttelsesforanstaltninger er også i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af de bilaterale aftaler, som er indgået med visse tredjelande.

(243)

Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i EU's beskyttelsesgrundforordning og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2019/159 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1, stk. 2, foretages følgende ændringer:

»2.   For hver af de pågældende varekategorier og med undtagelse af varekategori 7, 8, 17 og 25a tildeles en del af hvert toldkontingent til de lande, der er anført i bilag IV.«

2)

I artikel 1, stk. 3, foretages følgende ændringer:

»3.   Den resterende del af hvert toldkontingent samt toldkontingentet for varekategori 7, 8, 17 og 25a tildeles efter «først til mølle»-princippet baseret på et toldkontingent, der fastsættes ligeligt for hvert kvartal i anvendelsesperioden.«

3)

I artikel 1, stk. 5, foretages følgende ændringer:

»5.   Hvis det relevante toldkontingent i henhold til stk. 2 er opbrugt for et bestemt land, kan importen fra dette land for nogle varekategorier finde sted under den resterende del af toldkontingentet for samme varekategori. Denne bestemmelse gælder kun i løbet af det sidste kvartal i hvert anvendelsesår for det endelige toldkontingent. For varekategori 3B, 14, 16, 20 og 26 vil der ikke blive givet yderligere adgang til den resterende del af toldkontingentet. For varekategori 2, 3A, 4A, 5, 6, 9, 10, 12, 13, 15, 18, 19, 21, 22, 24, 25B, 27 og 28 tillades kun adgang til en bestemt mængde inden for den toldkontingentmængde, der oprindeligt var til rådighed i sidste kvartal. I varekategori 1 og 4B må intet eksporterende land alene anvende mere end 30 % af det resterende toldkontingent, der oprindeligt var tilgængeligt i det sidste kvartal af hvert anvendelsesår for foranstaltningerne.«

4)

I artikel 1 tilføjes følgende som stk. 7:

»7.   En maksimal importmængde på 15 % pr. land af det disponible toldfrie kontingent ved begyndelsen af det kvartal, der er fastsat i bilag IV.1 til denne forordning, gælder for lande, der importerer gennem kontingentet for «Andre lande» i varekategori 1 og 16. Den maksimale importmængde gælder for lande, der ikke har et landespecifikt kontingent, og gælder i alle kvartaler.«

5)

Artikel 2, stk. 2, andet punktum, udgår.

6)

Artikel 6, stk. 2, udgår.

7)

I artikel 10, andet afsnit, foretages følgende ændringer:

 

»Den finder anvendelse indtil den 30. juni 2026.«

8)

Bilag IV ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

9)

Bilag III.2 erstattes med virkning fra den 1. juli 2024 af bilag II til nærværende forordning.

10)

Bilag III.2 erstattes fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 af bilag III til nærværende forordning.

Artikel 2

1.   I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver beskyttelsestold, der er betalt i perioden fra den 1. juli 2023 til den 31. december 2023 i forbindelse med import til Unionen under varekategori 26 (»andre svejsede rør«) med oprindelse i de i stk. 2 nævnte lande.

2.   Den import, der er omfattet af stk. 1, har oprindelse i følgende lande:

—

for kvartalet 1.7.2023-30.9.2023: Bosnien-Hercegovina, Canada, Israel, Indien, Japan, Nordmakedonien, Sydkorea, Singapore, USA, Serbien og Vietnam

—

for kvartalet 1.10.2023-31.12.2023: Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Indien, Japan, Sydkorea, Ny Kaledonien, Nordmakedonien, Singapore, USA, Kosovo, Serbien og Vietnam.

3.   Godtgørelse af eller fritagelse for told, der er betalt i forbindelse med import foretaget fra den 1. april 2024 til den 30. juni 2024, vil være genstand for yderligere kontrol af godtgørelsesanmodningen. Toldmyndighederne i hver medlemsstat kontakter Europa-Kommissionen, inden de godkender anmodninger om godtgørelse eller fritagelse.

4.   Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med de gældende toldbestemmelser.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. juli 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225 I af 25.6.2021, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1590 af 26. september 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 248 af 27.9.2019, s. 28) (»første forordning om undersøgelse af funktionsmåden«).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 af 29. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 206 af 30.6.2020, s. 27) (»anden forordning om undersøgelse af funktionsmåden«).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 af 23. juni 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 167 af 24.6.2022, s. 58) (»tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden«).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1301 af 26. juni 2023 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 161 af 27.6.2023, s. 44) (»undersøgelsesforordningen fra 2023«).

(9)  En fuldstændig liste over de forskellige tilpasninger af foranstaltningen, herunder bl.a. tilpasningen af toldkontingenter efter brexit, og efter sanktionerne mod Belarus og Rusland, findes på GD TRADE's websted: https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/search.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015).

(11)  Meddelelse om indledning af en mulig forlængelse af varigheden og fornyet undersøgelse af beskyttelsesforanstaltningerne vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT C, C/2024/4060, 9.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/notice/C/2024/1460/oj).

(12)  De ikkefortrolige udgaver af spørgeskemabesvarelserne er tilgængelige for interesserede parter i det åbne dossier for undersøgelsen: https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI (tilgængeligt for registrerede interesserede parter).

(13)   https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI (kun tilgængeligt for registrerede interesserede parter).

(14)  Tilgængelig på Generaldirektoratet for Handels websted om undersøgelsen: https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2519 (offentlig tilgængelig).

(15)  Da spørgeskemabesvarelserne ikke omfatter alle stålproducenter i Unionen, er EU-erhvervsgrenens markedsandel blevet beregnet på grundlag af forbrugsdata, importdata og data fra spørgeskemabesvarelser.

(16)  For en sammenligning af udviklingen i indikatorerne før 2021 henvises til den første forordning om undersøgelse af forlængelsen, tabel 1-4.

(17)  Se CRU-databasen for udviklingen i energipriserne i Unionen og en sammenligning af energiomkostningerne for Unionens stålproducenter og producenter på andre markeder (tilgængelig med abonnement).

(18)  Se afsnit 3.2.2, litra a) og b).

(19)  Herunder niveauerne forud for indførelsen af en beskyttelsesforanstaltning og niveauet for de første år af anvendelsen af foranstaltningen, som blev vurderet i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(20)  Forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger, betragtning 47.

(21)  For en fuldstændig beskrivelse af produktfamilierne henvises der til betragtning 21 i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(22)  For et bredere billede af udviklingen i importen i de foregående år henvises til tabel 2 i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger og tabel 9 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(23)  2013 er det første år i den periode, der er omfattet af Kommissionens dataindsamling inden for rammerne af forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(24)  Allerede i den endelige foranstaltning, hvor importandelen var lavere, havde Kommissionen konstateret, at stigningen i importen (+71 %) havde været betydelig. Se afsnit 3 i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(25)  Se betragtning 25 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(26)  Data hentet fra Kommissionens særlige websted med oplysninger om anvendelsen af toldkontingenter, som opdateres dagligt. De underliggende data, der anvendes til denne analyse, er offentligt tilgængelige på:

https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp.

(27)  År 4 dækker perioden fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022, år 5 dækker perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023.

(28)  År 6, der dækker perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024.

(29)  Data fra den 1. juli 2023 til den 31. marts 2024.

(30)  Disse oprindelseslande er Kina, Indien, Korea, Taiwan og Tyrkiet.

(31)  I gennemsnit udgjorde antallet af toldkontingenter, der var opbrugt af disse oprindelser, 65 % af de samlede toldkontingenter, der var opbrugt.

(32)  Se betragtning 27-28 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(33)  Oktober-december 2023, januar-marts 2024, april-juni 2024. Der blev konstateret et lignende mønster i nogle kvartaler i varekategori 16 (valsetråd).

(34)  Se tabel 9 i nærværende forordning.

(35)   https://dataweb.usitc.gov/.

(36)  Se OECD's Steel Market Developments Q2 2024, tabel 7.

(37)  Disse lande er (i alfabetisk rækkefølge): Egypten, Indien, Indonesien, Japan, Sydkorea, Taiwan, Tyrkiet og Vietnam. Deres andel af den samlede import til Unionen var på 65 % i 2023.

(38)  Data fra Kina, som også er en af de største eksportører til EU, er ikke medtaget, da landets specifikke udvikling behandles separat. Den samme analyse inklusive eksporten fra Kina ville have vist en stigning på 3 % i eksporten i samme periode.

(39)  Se OECD's Steel Market Developments, Q2 2024, tabel 6.

(40)  Se OECD's Steel trade and trade policy developments (jul.-dec. 2023), afsnit 2.1.1. Denne mængde er større end de samlede eksportmængder for de næste fire største ståleksportører i verden: Japan, Republikken Korea, Den Europæiske Union og Tyrkiet. Se: OECD's Steel Market Developments, Q2 2024, tabel 6.

(41)  Se OECD's Steel Market Developments, Q2 2024, tabel 5.

(42)  Se udviklingen i hjemmemarkedsforbruget på centrale markeder i tabel 13 i denne forordning.

(43)  Se OECD's Steel Market Developments, Q2 2024, tabel 7.

(44)  Herunder Vietnam, Filippinerne, Malaysia, Thailand, Indonesien og Singapore.

(45)  Se S&P Platts: »Turkish steel mills under pressure from low-priced Asian imports« https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/market-insights/latest-news/metals/050924-turkish-steel-mills-under-pressure-from-low-priced-asian-imports-panel.

(46)  Se Bloomberg: »China’s $8.5 Billion in Steel Spurs Latin America Toward Tariffs« https://www.bloomberg.com/news/articles/2024-04-23/brazil-joins-protectionist-wave-in-face-of-cheap-steel-imports.

(47)  Se OECD's Steel trade and trade policy developments (jul.-dec. 2023), tabel 1, som skal læses sammen med OECD's Steel Market Developments, Q2 2024, tabel 7.

(48)  Se GMK: »In January-April, China increased steel exports by 27 percent« https://gmk.center/en/news/china-increased-steel-exports-by-27-y-y-in-january-april/. Se også S&P Global Commodity Insights - Platts, World Steel Review, bind 24, udgave 19, 8. maj 2024 (tilgængelig med abonnement).

(49)  Vietnam øgede sin eksport af den pågældende vare med + 37 % i 2023 sammenlignet med 2021, Malaysia med + 535 % og Indonesien med + 66 %. For Vietnams vedkommende, som er den største eksportør af de oprindelseslande, der blev vurderet til dette formål, udgjorde stigningen i 2023 sammenlignet med året med den højeste eksport før 2021 (dvs. 2018) +334 %.

(50)  Japan øgede sin eksport med + 106 % i 2023 i forhold til 2021.

(51)  Republikken Korea, som også oplevede pres fra Kina på hjemmemarkedet og på andre eksportmarkeder, øgede også sin tilstedeværelse på EU-markedet, selv om stigningen var mere moderat.

(52)  Udviklingen i importen fra nogle af disse oprindelseslande til Unionen udvikles yderligere i forbindelse med overkapacitetsanalysen i afsnit 3.2.2, litra d).

(53)  Lande med den største eksport til Unionen for så vidt angår den pågældende vare.

(54)  Formålet med denne tabel er at give et generelt overblik over forbrugstendenserne for nogle af de vigtigste varekategorier, der handles på verdensplan. Dataene afspejler ikke nøjagtigt den pågældende vare.

(55)  Data fra 2022 er de seneste tilgængelige for Kommissionen fra denne kilde.

(56)  Tendensen med eller uden Kina i beregningen er stort set sammenlignelig.

(57)  Se betragtning 49-54 i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(58)  Se også betragtning 38-43 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen og betragtning 87 i forordningen om undersøgelse fra 2023.

(59)  Se OECD: »Latest developments in steelmaking capacity and outlook until 2026«, og Global Forum on Steel Excess Capacity: »Steel Exports, Trade Remedy Actions and Sources of Excess Capacity«.

(60)  Se 95. møde i OECD's Stålkomité — erklæring fra formanden.

(61)  Se OECD: »Latest developments in steelmaking capacity and outlook until 2026«, afsnit 2.4 og 4.

(62)  Ibid, tabel 1, s. 9.

(63)  Kilde: CRU-database for 2017-2023, data for overkapacitet sammenlignet med forbruget og produktionen. https://www.crugroup.com/analysis/steel/ (adgang med abonnement).

(64)  Se OECD: »Latest developments in steelmaking capacity and outlook until 2026«.

(65)  Se Global Forum on Steel Excess Capacity: »Steel Exports, Trade Remedy Actions and Sources of Excess Capacity«.

(66)  Ibid, punkt 12 og 13.

(67)  Se OECD's »Latest developments in steelmaking capacity and outlook until 2026«, bilag C.

(68)  Se OECD's »Latest Developments in Steelmaking Capacity and Outlook Until 2026«, afsnit 2.4. og 3. Se også: https://gmk.center/en/news/chinese-xinxing-invests-2-billion-in-steel-plants-in-egypt/; https://news.metal.com/newscontent/102434658/Another-Chinese-steel-mills-made-its-way-to-overseas-For-Chinese-companies-looking-to-invest-overseas-what-are-critical-factors-to-watch-for.

(69)  Disse oprindelseslande omfatter: Algeriet, Egypten, Indonesien, Malaysia og Vietnam.

(70)  Importen fra disse oprindelseslande steg med 344 % i forhold til 2017, det sidste år før beskyttelsesforanstaltningerne blev indført.

(71)  Se betragtning 99-110 i forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger.

(72)  Se afsnit 3.1.2., litra c), i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(73)  Afsnit 3.5 i tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden.

(74)  Se afsnit 4.1.2 i undersøgelsesforordningen fra 2023.

(75)  Se »Fact Sheet: Biden-Harris Administration Announces New Actions to Protect U.S. Steel and Shipbuilding Industry from China's Unfair Practices «, april 2024, hvoraf det fremgår, at » (...) dette er en voksende udfordring, der skal tackles for at forhindre kinesisk og andres ståleksport i at få adgang til det amerikanske marked og omgå Section 232 eller Section 301-tariffer. Præsident Biden sendte for nylig højtstående medlemmer af sin administration til Mexico for at behandle dette spørgsmål«.

https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2024/04/17/fact-sheet-biden-harris-administration-announces-new-actions-to-protect-u-s-steel-and-shipbuilding-industry-from-chinas-unfair-practices/.

Se også: Erklæring fra USTR's talsmand Adam Hodge, 9. december 2022, https://ustr.gov/about-us/policy-offices/press-office/press-releases/2022/december/statement-ustr-spokesperson-adam-hodge

(76)  Se »Fact Sheet: Biden-Harris Administration Announces New Actions to Protect U.S. Steel and Shipbuilding Industry from China's Unfair Practices«, april 2024, https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2024/04/17/fact-sheet-biden-harris-administration-announces-new-actions-to-protect-u-s-steel-and-shipbuilding-industry-from-chinas-unfair-practices/.

Se også »Fact Sheet: Præsident Biden Takes Action to Protect American Workers and Businesses from China's Unfair Trade Practices«, 14. maj 2024:

https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2024/05/14/fact-sheet-president-biden-takes-action-to-protect-american-workers-and-businesses-from-chinas-unfair-trade-practices/.

(77)  Der foretages en specifik vurdering af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i afsnit 3.2.2, litra f).

(78)  Se S&P Platts: » Mexico imposes 25% tariff on imports of steel to improve domestic market« | S&P Global Commodity Insights (spglobal.com).

(79)  Se meddelelse fra den brasilianske regering. »Gecex restores import tariffs for 5 steel NCMs« » https://www.gov.br/mdic/pt-br/assuntos/noticias/2024/fevereiro/gecex-recompoe-tarifas-de-importacao-para-5-ncms-do-aco «.

(80)  Se S&P Platts: »Türkiye restricts steel and aluminium exports to Israel«. Det bemærkes navnlig, at »da Israel er en af Tyrkiets største eksportdestinationer for lange stålprodukter, kan restriktionerne skade de tyrkiske værkers eksportmængder og prisfastsættelse«.

https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/market-insights/latest-news/metals/040924-Türkiye-restricts-steel-and-aluminum-exports-to-israel.

(81)  Eksport fra EU, der er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, tages ikke i betragtning ved denne vurdering.

(82)  Se betragtning 33-34 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 af 17. juli 2018 om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 181 af 18.7.2018, s. 39-83), betragtning 47-48 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen og betragtning 64-66 i forordningen om fornyet undersøgelse fra 2023.

(83)  I alfabetisk rækkefølge: Egypten, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Republikken Korea, Taiwan, Tyrkiet og Vietnam.

(84)   https://www.gov.uk/government/news/tra-recommends-steel-safeguard-measure-be-extended-to-2026

(85)   https://www.wto.org/english/news_e/news24_e/safe_zaf_04mar24_e.htm.

(86)  Med hensyn til forbindelsen mellem eksisterende overkapacitet og udviklingen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger henvises til den analyse, der er foretaget af Global Forum on Steel Excess Capacity: »Steel Exports, Trade Remedy Actions and Sources of Excess Capacity«, afsnit 4.

(87)  Se erklæring fra formanden for OECD's Stålkomité: »Voksende bekymring over forstyrrelser i stålhandelen. Medlemmerne drøftede den pludselige stigning i ståleksporten i det seneste år, navnlig fra Kina, hvor ståleksporten i øjeblikket ligger tæt på det højeste niveau set i 2016. Den indirekte eksport af stål (stålholdige varer såsom maskiner og køretøjer) fra Kina er også stigende. Denne udvikling risikerer at udløse mere ustabilitet og handelsforanstaltninger rundt om i verden.«

(88)  Se OECD's Steel Market Developments, Q2 2024, tabel 7.

(89)  Kilde til rådata: Global Trade Atlas (GTA). https://www.gtis.com/gta/. Tal for 2023 for eksporten fra de største ståleksporterende lande til Unionen: I alfabetisk rækkefølge: Egypten, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Republikken Korea, Taiwan, Tyrkiet og Vietnam.

(90)  Se GD TRADE's websted for en fuldstændig liste over de foranstaltninger, der er indført over for importen af stål siden indførelsen af beskyttelsesforanstaltningen: https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/search.

(91)  Se som et nyligt eksempel »Commission fights circumvention of tariffs on imports of cold-rolled stainless steel«: https://policy.trade.ec.europa.eu/news/commission-fights-circumvention-tariffs-imports-cold-rolled-stainless-steel-2024-05-07_en.

(92)   https://worldsteel.org/media/press-releases/2024/worldsteel-short-range-outlook-april-2024/.

(93)  Se erklæring fra formanden for OECD's Stålkomité: https://www.oecd.org/industry/ind/95-oecd-steel-chair-statement.htm#:~:text=The%20combined%20effects%20of%20inflation,steel%20consuming%20sector%2C%20and%20investment.

(94)   https://www.eurofer.eu/assets/publications/economic-market-outlook/economic-and-steel-market-outlook-2024-2025-second-quarter/Economic-Report-Q2-2024_final.pdf.

(95)  Se afsnit 3.2 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(96)  Se OECD's »Latest developments in steelmaking capacity and outlook until 2026«, tabel 1, s. 9.

(97)  Se det relevante afsnit om tilpasninger i de åbne udgaver af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne, som findes i TRON (https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI (kun tilgængelige for registrerede interesserede parter)). I nogle tilfælde kan specifikke oplysninger vedrørende visse tilpasninger indeholde fortrolige forretningsoplysninger og er derfor ikke tilgængelige i den ikkefortrolige udgave af besvarelsen.

(98)   »thyssenkrupp Steel Executive Board reagerer på udfordrende markedsforhold og præsenterer de første konceptuelle skitser til en strukturel omlægning«, kilde: thyssenkrupp-steel.com (11. april 2024), https://www.thyssenkrupp-steel.com/en/newsroom/press-releases/thyssenkrupp-steel-executive-board-reacts-to-challenging-market-conditions-and-presents-initial-conceptual-outlines-of-a-structural-realignment.html.

»Vallourec afvikler rørproduktion i Tyskland«, kilde: GMK (25. september 2023),

https://gmk.center/en/news/vallourec-is-winding-down-pipe-production-in-germany/.

»ThyssenKrupp lukker Galmed-stålværket i Spanien«, kilde: GMK (27. november 2023), https://gmk.center/en/news/thyssenkrupp-shuts-down-the-galmed-steel-plant-in-spain/#:~:text=German%20concern%20Thyssenkrupp%20has%20announced,rolled%20galvanized%20coils%20per%20year.

»Outokumpu planlægger omstruktureringsforanstaltninger i Tyskland for at styrke konkurrenceevnen og markedsførerskabet inden for avancerede materialer«, kilde: Otokumpu.com (7. november 2023), https://www.outokumpu.com/en/news/2023/outokumpu-plans-restructuring-measures-in-germany-to-strengthen-competitiveness-and-market-leadership-in-advanced-materials-3354404.

(99)  Se tabel 1 i nærværende forordning.

(100)  Se OECD's »Latest developments in steelmaking capacity and outlook until 2026«, tabel 1.

(101)  Tendensen til kapacitetsreduktion var exceptionel sammenlignet med tendenserne i andre større stålproducerende regioner, som konsekvent øgede kapaciteten.

(102)   »Freedom Galati investerede 8,9 mio. USD i en ny rørbelægningslinje«, kilde: GMK (11. maj 2023) https://gmk.center/en/news/liberty-galati-invested-8-9-million-in-a-new-pipe-coating-line/,

»ArcelorMittal planlægger at investere ca. 25 mio. USD i et galvaniseringsanlæg i Krakow«, kilde: GMK (11. april 2024),

https://gmk.center/en/news/arcelormittal-plans-to-invest-about-25-million-in-a-galvanizing-plant-in-krakow/#:~:text=The%20funds%20will%20be%20used,its%20galvanizing%20plant%20in%20Krakow,

»thyssenkrupp Steel puts together largest investment package in 20 years« Kilde: thyssenkrupp.com https://www.thyssenkrupp-steel.com/en/company/strategy-20-30/investments/investments.html (sidst tilgået maj 2024).

Andre projekter blev indberettet af et stort antal respondenter i EU-spørgeskemaerne.

(103)   »Udvidelse af linje til store diametre på Tenaris' fabrik i Italien sænker CO2-emissionerne«, kilde: Tenaris.com (12. februar 2021) https://www.tenaris.com/en/news/2021/expansion-of-large-diameter-line-in-italy-lowers-carbon-emissions,

»thyssenkrupp Steel starter et nyt projekt til modernisering af produktionen i Duisburg«, kilde: GMK (13. december 2023) https://gmk.center/en/news/thyssenkrupp-steel-is-starting-a-new-production-modernization-project-in-duisburg/.

Andre projekter blev indberettet af et stort antal respondenter i EU-spørgeskemaerne.

(104)   »Belgien: Fremvisning af hele spektret af vores dekarboniseringsteknologier«, kilde: corporate.arcelormittal.com (senest tilgået maj 2024) https://corporate.arcelormittal.com/climate-action/decarbonisation-investment-plans/belgium-showcasing-the-full-spectrum-of-our-decarbonisation-technologies,

»Voestalpine producerer verdens første grønne valsetråd på et anlæg i Donawitz«, kilde: GMK (11. april 2024) https://gmk.center/en/news/voestalpine-produces-worlds-first-green-wire-rod-at-donawitz-plant/,

»ArcelorMittal planlægger store investeringer i tyske anlæg for at fremskynde strategien for reduktion af CO2-emissioner og udnytte brintnettet«. Kilde: corporate.arcelormittal.com (29 March 2021), https://corporate.arcelormittal.com/media/news-articles/arcelormittal-plans-major-investment-in-german-sites-to-accelerate-co2-emissions-reduction-strategy-and-leverage-the-hydrogen-grid,

»Aperam lancerer sit nye »nær-nul*«-bæredygtighedsmærke for alle sine produkter, tjenester og løsninger, *aperam infinite.TM«, kilde: www.eqs-news.com (23. september 2023), https://www.eqs-news.com/news/corporate/aperam-launches-its-new-sustainability-brand-for-all-its-near-zero-footprint-premium-products-related-services-and-solutions-aperam-infinite-tm/1907309,

»SALCOS-milepæl nået — Salzgitter AG tildeler kontrakt om anlæg til direkte reduktion«, kilde: Salzgitter-ag.com (24. maj 2023), https://www.salzgitter-ag.com/en/newsroom/press-releases/details/salcos-milestone-reached-salzgitter-ag-awards-contract-for-direct-reduction-plant-20791.html,

»ArcelorMittal påbegynder produktionen af kulstoffattige tykke stålplader i Spanien«, kilde: fastmarkets.com (20. juli 2023) https://www.fastmarkets.com/insights/low-carbon-steel-production-arcelormittal-spain/.

(105)  Se meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa (COM(2013) 407 final), hvori Kommissionen bemærkede, at »en stærk og konkurrencedygtig stålsektor er vigtig for Europas industrielle base«.

Se også arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Towards competitive and clean European steel« (SWD(2021) 353 final af 5.5.2021), hvori det hedder, at »energiintensive industrier er uundværlige for Europas økonomi, og at andre sektorer er afhængige af dem«, samt at »stålsektoren og andre energiintensive industrier spiller en afgørende rolle med hensyn til at levere produkter og tjenesteydelser til en lang række af Europas industrielle økosystemer«. I samme dokument blev det bemærket, at »et robust industrigrundlag er afgørende for Europas økonomiske vækst samt for at bevare holdbare jobs og vores konkurrenceevne på verdensmarkederne, og at en stærk stålsektor danner grundlaget for mange industrielle værdikæder«.

(106)  Kommissionen forhøjede toldkontingentmængderne med 5 % efter indførelsen af en endelig foranstaltning i februar 2019. En sådan forhøjelse skyldtes ikke liberaliseringen.

(107)  Se afsnit 7.5 i nærværende forordning.

(108)  Se afsnit 5.2.2. i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen.

(109)  EU-beskyttelsesforanstaltningen har form af et toldkontingent, og derfor tillades betydelige mængder toldfrit.

(110)  Se som reference S&P Global Commodity Insights, Platts market price assessments (tilgængelig med abonnement). De vurderede markeder omfatter Unionen, USA, Kina, Tyrkiet, Mexico og Indien, og de vurderede produkter er varmvalsede flade produkter, varmgalvaniserede produkter, rebars og valsetråd.

(111)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/104 af 12. januar 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger over for importen af visse stålprodukter på grundlag af en rapport vedtaget af Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesorgan (EUT L 12 af 13.1.2023, s. 7).

(112)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1301 af 26. juni 2023 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.

(113)  Se f.eks. afsnit 3.5 i den tredje undersøgelsesforordning.

(114)  Se også afsnit 7.10 i den første forordning om undersøgelse af forlængelsen og afsnit 4.1.8 i forordningen om undersøgelse fra 2023.

(115)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (EUT L 83 af 27.3 2015, s. 11).

(116)  Se sag T-790-19, Novolipetsk Steel PAO mod Kommissionen.

(117)  Nogle af disse varekategorier, hvor nogle toldkontingenter blev opbrugt, er særligt relevante med hensyn til mængder (både samlet set og i forhold til deres produktfamilie). De omfatter varekategori 1 (varmvalsede flade produkter), der tegnede sig for 31 % af importen i 2023, 4A og 4B (plader overtrukket med metal), der tegnede sig for 8 % og 7 % af importen i 2023, 16 (valsetråd), der tegnede sig for 8 % af importen i 2023. Disse kategorier er blandt de 6 øverste kategorier efter importmængde.

(118)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/664 af 21. april 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.

(119)  Se betragtning 27-47 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159.

(120)  WTO-appelorganets rapport, Argentina — Safeguard Measures on Imports of Footwear (WT/DS121/AB/R), vedtaget den 14. december 1999, afsnit 113.

(121)  Se Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 af 29. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 206 af 30.6.2020, s. 27), betragtning 33, hvor følgende fremgår: »Endelig bemærker Kommissionen også, at den referenceperiode, der anvendes til at beregne toldkontingenterne, udgør en af søjlerne i udformningen af de foranstaltninger, der oprindeligt blev fastlagt ved forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger, og at revisionen ikke omfatter den væsentlige ændring af foranstaltningernes grundlæggende struktur«.

(122)  Se f.eks. muligheden for at få adgang til det resterende toldkontingent i sidste kvartal af et beskyttelsesår (april-juni).

(123)  EU-beskyttelsesåret begynder den 1. juli i et givet år og slutter den 30. juni det følgende år.

(124)  Se afsnit 3.2.3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 af 29. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.

(125)  Oktober-december 2023, januar-marts 2024, april-juni 2024.

(126)  Den oprindeligt disponible toldkontingentmængde findes i bilag I (IV.1) til denne forordning.

(127)  Fra og med kvartalet oktober-december 2023.

(128)  Perioden fra januar 2021 til juni 2023.

(129)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1301 af 26. juni 2023 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.

(130)  Kilde: Eurostat

(131)  Artikel 7.4 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(132)  Artikel 19, stk. 4, i beskyttelsesgrundforordningen.

(133)  Liberaliseringsniveauet blev sænket fra de bebudede 5 % til 3 % i den første undersøgelse af funktionsmåden i september 2019, og det blev hævet fra 3 % til 4 % som følge af den tredje undersøgelse af funktionsmåden i juni 2022.

(134)  World Steel Association — Short Range Outlook (SRO) april 2024.

(135)  Se afsnit 3.2.1. vedrørende udviklingen i forbruget på EU-markedet.

(136)  Se afsnit 3.2.2, litra b), i denne forordning om anvendelse af toldkontingenter.

(137)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1832 af 12. oktober 2021 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 385 af 29.10.2021, s. 1).

(138)  I alt blev 21 KN-koder fjernet, og der blev tilføjet 14 KN-koder.

(139)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1301 af 26. juni 2023 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter.

(140)   1.7.2023-30.9.2023 og 1.10.2023-31.12.2023.

(141)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion.

(142)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


BILAG I

»BILAG IV

IV.1   – Toldkontingentmængder

Varenummer

Varekategori

KN-koder

Tildeling pr. land (hvis relevant)

År 7

År 8

Tillægstoldsats

Løbenumre

Fra 1.7.2024 til 30.9.2024

Fra 1.10.2024 til 31.12.2024

Fra 1.1.2025 til 31.3.2025

Fra 1.4.2025 til 30.6.2025

Fra 1.7.2025 til 30.9.2025

Fra 1.10.2025 til 31.12.2025

Fra 1.1.2026 til 31.3.2026

Fra 1.4.2026 til 30.6.2026

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7208 10 00 , 7208 25 00 , 7208 26 00 , 7208 27 00 , 7208 36 00 , 7208 37 00 , 7208 38 00 , 7208 39 00 , 7208 40 00 , 7208 52 10 , 7208 52 99 , 7208 53 10 , 7208 53 90 , 7208 54 00 ,

7211 13 00 , 7211 14 00 , 7211 19 00 , 7212 60 00 , 7225 19 10 , 7225 30 10 , 7225 30 30 , 7225 30 90 , 7225 40 15 , 7225 40 90 , 7226 19 10 , 7226 91 20 , 7226 91 91 , 7226 91 99

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8966

Tyrkiet

475 173,52

475 173,52

464 843,66

470 008,59

479 925,26

479 925,26

469 492,10

474 708,68

25 %

09.8967

Indien

301 703,57

301 703,57

295 144,80

298 424,18

304 720,61

304 720,61

298 096,25

301 408,43

25 %

09.8968

Republikken Korea

188 405,48

188 405,48

184 309,71

186 357,59

190 289,53

190 289,53

186 152,80

188 221,17

25 %

09.8969

Det Forenede Kongerige

157 607,78

157 607,78

154 181,53

155 894,66

159 183,86

159 183,86

155 723,34

157 453,60

25 %

09.8976

Serbien

167 256,84

167 256,84

163 620,82

165 438,83

168 929,40

168 929,40

165 257,03

167 093,21

25 %

09.8970

Andre lande

945 664,87

945 664,87

925 106,94

935 385,91

955 121,52

955 121,52

934 358,01

944 739,77

25 %

 (1)

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7209 15 00 , 7209 16 90 , 7209 17 90 , 7209 18 91 , 7209 25 00 , 7209 26 90 , 7209 27 90 , 7209 28 90 , 7209 90 20 , 7209 90 80 , 7211 23 20 , 7211 23 30 , 7211 23 80 , 7211 29 00 , 7211 90 20 , 7211 90 80 , 7225 50 20 , 7225 50 80 , 7226 20 00 , 7226 92 00

Indien

164 886,33

164 886,33

161 301,85

163 094,09

166 535,19

166 535,19

162 914,86

164 725,03

25 %

09.8801

Republikken Korea

95 630,77

95 630,77

93 551,84

94 591,31

96 587,08

96 587,08

94 487,36

95 537,22

25 %

09.8802

Det Forenede Kongerige

88 383,80

88 383,80

86 462,41

87 423,10

89 267,64

89 267,64

87 327,04

88 297,34

25 %

09.8977

Ukraine

73 421,18

73 421,18

71 825,07

72 623,12

74 155,39

74 155,39

72 543,32

73 349,35

25 %

09.8803

Serbien

41 629,15

41 629,15

40 724,17

41 176,66

42 045,44

42 045,44

41 131,41

41 588,43

25 %

09.8805

Andre lande

338 044,38

338 044,38

330 695,59

334 369,98

341 424,82

341 424,82

334 002,54

337 713,68

25 %

 (2)

3.A

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

7209 16 10 , 7209 17 10 , 7209 18 10 , 7209 26 10 , 7209 27 10 , 7209 28 10

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8808

Det Forenede Kongerige

559,43

559,43

547,27

553,35

565,03

565,03

552,74

558,89

25 %

09.8978

Den Islamiske Republik Iran

167,77

167,77

164,12

165,95

169,45

169,45

165,76

167,61

25 %

09.8809

Republikken Korea

256,93

256,93

251,35

254,14

259,50

259,50

253,86

256,68

25 %

09.8806

Andre lande

858,86

858,86

840,19

849,52

867,45

867,45

848,59

858,02

25 %

 (3)

3.B

7225 19 90 , 7226 19 80

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8811

Republikken Korea

35 566,76

35 566,76

34 793,57

35 180,17

35 922,43

35 922,43

35 141,51

35 531,97

25 %

09.8812

Kina

31 278,07

31 278,07

30 598,11

30 938,09

31 590,85

31 590,85

30 904,09

31 247,47

25 %

09.8813

Taiwan

24 462,63

24 462,63

23 930,83

24 196,73

24 707,26

24 707,26

24 170,14

24 438,70

25 %

09.8814

Andre lande

8 722,51

8 722,51

8 532,89

8 627,70

8 809,74

8 809,74

8 618,22

8 713,98

25 %

 (4)

4.A

Plader overtrukket med metal

KN-kode:

7212 50 20

Taric-koder: 7210410020 , 7210410030 , 7210490020 , 7210490030 , 7210610020 , 7210610030 , 7210690020 , 7210690030 , 7212300020 , 7212300030 , 7212506120 , 7212506130 , 7212506920 , 7212506930 , 7225920020 , 7225920030 , 7225990011 , 7225990022 , 7225990023 , 7225990041 , 7225990045 , 7225990091 , 7225990092 , 7225990093 , 7226993010 , 7226993030 , 7226997011 , 7226997013 , 7226997091 , 7226997093 , 7226997094

Republikken Korea

37 935,59

37 935,59

37 110,90

37 523,24

38 314,94

38 314,94

37 482,01

37 898,47

25 %

09.8816

Indien

54 225,74

54 225,74

53 046,92

53 636,33

54 768,00

54 768,00

53 577,39

54 172,70

25 %

09.8817

Det Forenede Kongerige

35 743,38

35 743,38

34 966,35

35 354,86

36 100,81

36 100,81

35 316,01

35 708,41

25 %

09.8979

Andre lande

477 237,17

477 237,17

466 862,45

472 049,81

482 009,54

482 009,54

471 531,07

476 770,30

25 %

 (5)

4.B

KN-koder: 7210 20 00 , 7210 30 00 ,

7210 90 80 , 7212 20 00 ,

7212 50 30 , 7212 50 40 ,

7212 50 90 , 7225 91 00 ,

7226 99 10 Taric-koder: 7210410080 , 7210490080 , 7210610080 , 7210690080 , 7212300080 , 7212506180 , 7212506980 , 7225920080 , 7225990025 , 7225990095 , 7226993090 , 7226997019 , 7226997096

Kina

129 629,13

129 629,13

126 811,10

128 220,12

130 925,42

130 925,42

128 079,21

129 502,32

25 %

09.8821

Republikken Korea

168 236,08

168 236,08

164 578,78

166 407,43

169 918,44

169 918,44

166 224,56

168 071,50

25 %

09.8822

Indien

77 423,90

77 423,90

75 740,77

76 582,33

78 198,14

78 198,14

76 498,18

77 348,16

25 %

09.8823

Det Forenede Kongerige

35 743,38

35 743,38

34 966,35

35 354,86

36 100,81

36 100,81

35 316,01

35 708,41

25 %

09.8980

Andre lande

105 930,82

105 930,82

103 627,98

104 779,40

106 990,13

106 990,13

104 664,26

105 827,20

25 %

 (6)

5

Plader overtrukket med organisk materiale

7210 70 80 , 7212 40 80

Indien

79 455,26

79 455,26

77 727,97

78 591,62

80 249,82

80 249,82

78 505,25

79 377,53

25 %

09.8826

Republikken Korea

71 808,92

71 808,92

70 247,86

71 028,39

72 527,01

72 527,01

70 950,33

71 738,67

25 %

09.8827

Det Forenede Kongerige

35 255,57

35 255,57

34 489,14

34 872,35

35 608,12

35 608,12

34 834,03

35 221,08

25 %

09.8981

Taiwan

23 014,43

23 014,43

22 514,12

22 764,27

23 244,57

23 244,57

22 739,26

22 991,92

25 %

09.8828

Tyrkiet

15 889,17

15 889,17

15 543,76

15 716,47

16 048,07

16 048,07

15 699,19

15 873,63

25 %

09.8829

Andre lande

43 331,67

43 331,67

42 389,68

42 860,67

43 764,99

43 764,99

42 813,57

43 289,28

25 %

 (7)

6

Tinvalseprodukter

7209 18 99 , 7210 11 00 , 7210 12 20 , 7210 12 80 , 7210 50 00 , 7210 70 10 , 7210 90 40 , 7212 10 10 , 7212 10 90 , 7212 40 20

Kina

112 138,60

112 138,60

109 700,80

110 919,70

113 259,98

113 259,98

110 797,81

112 028,90

25 %

09.8831

Det Forenede Kongerige

40 902,97

40 902,97

40 013,77

40 458,37

41 312,00

41 312,00

40 413,91

40 862,95

25 %

09.8982

Serbien

22 509,42

22 509,42

22 020,09

22 264,76

22 734,52

22 734,52

22 240,29

22 487,40

25 %

09.8832

Republikken Korea

16 282,30

16 282,30

15 928,34

16 105,32

16 445,12

16 445,12

16 087,62

16 266,37

25 %

09.8833

Taiwan

13 537,54

13 537,54

13 243,25

13 390,40

13 672,92

13 672,92

13 375,68

13 524,30

25 %

09.8834

Andre lande

37 515,08

37 515,08

36 699,54

37 107,31

37 890,24

37 890,24

37 066,54

37 478,39

25 %

 (8)

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7208 51 20 , 7208 51 91 , 7208 51 98 , 7208 52 91 , 7208 90 20 , 7208 90 80 , 7210 90 30 , 7225 40 12 , 7225 40 40 , 7225 40 60 , 7225 99 00

Ukraine

283 626,45

283 626,45

277 460,66

280 543,56

286 462,72

286 462,72

280 235,27

283 348,99

25 %

09.8836

Andre lande

582 521,66

582 521,66

569 858,15

576 189,90

588 346,88

588 346,88

575 556,73

581 951,80

25 %

 (9)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

5 298,37

5 298,37

5 183,19

5 240,78

5 351,36

5 351,36

5 235,02

5 293,19

25 %

09.8498

8

Varmvalsede plader og bånd af rustfrit stål

7219 11 00 , 7219 12 10 , 7219 12 90 , 7219 13 10 , 7219 13 90 , 7219 14 10 , 7219 14 90 , 7219 22 10 , 7219 22 90 , 7219 23 00 , 7219 24 00 , 7220 11 00 , 7220 12 00

Andre lande

110 902,59

110 902,59

108 491,66

109 697,12

112 011,61

112 011,61

109 576,58

110 794,09

25 %

 (10)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

13,44

13,41

13,15

13,30

13,58

13,58

13,28

13,43

25 %

09.8491

9

Koldvalsede plader og bånd af rustfrit stål

7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80

Republikken Korea

50 181,76

50 181,76

49 090,85

49 636,30

50 683,58

50 683,58

49 581,76

50 132,67

25 %

09.8846

Taiwan

46 535,23

46 535,23

45 523,59

46 029,41

47 000,58

47 000,58

45 978,83

46 489,70

25 %

09.8847

Indien

31 102,58

31 102,58

30 426,44

30 764,51

31 413,61

31 413,61

30 730,71

31 072,16

25 %

09.8848

Sydafrika

27 064,27

27 064,27

26 475,92

26 770,10

27 334,92

27 334,92

26 740,68

27 037,80

25 %

09.8853

USA

25 305,11

25 305,11

24 755,00

25 030,05

25 558,16

25 558,16

25 002,55

25 280,35

25 %

09.8849

Tyrkiet

21 057,01

21 057,01

20 599,25

20 828,13

21 267,58

21 267,58

20 805,24

21 036,41

25 %

09.8850

Andre lande

66 853,01

66 853,01

65 399,69

66 126,35

67 521,54

67 521,54

66 053,68

66 787,61

25 %

 (11)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

31,50

31,50

30,81

31,15

31,81

31,81

31,12

31,46

25 %

09.8492

10

Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål

7219 21 10 , 7219 21 90

Kina

4 969,75

4 969,75

4 861,71

4 915,73

5 019,45

5 019,45

4 910,33

4 964,89

25 %

09.8856

Indien

2 108,21

2 108,21

2 062,38

2 085,29

2 129,29

2 129,29

2 083,00

2 106,15

25 %

09.8857

Sydafrika

1 443,59

1 443,59

1 412,20

1 427,89

1 458,02

1 458,02

1 426,33

1 442,17

25 %

09.8859

Det Forenede Kongerige

869,69

869,69

850,78

860,24

878,39

878,39

859,29

868,84

25 %

09.8984

Taiwan

802,93

802,93

785,48

794,21

810,96

810,96

793,33

802,15

25 %

09.8858

Andre lande

1 053,49

1 053,49

1 030,59

1 042,04

1 064,03

1 064,03

1 040,90

1 052,46

25 %

 (12)

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7214 30 00 , 7214 91 10 , 7214 91 90 , 7214 99 31 , 7214 99 39 , 7214 99 50 , 7214 99 71 , 7214 99 79 , 7214 99 95 , 7215 90 00 , 7216 10 00 , 7216 21 00 , 7216 22 00 , 7216 40 10 , 7216 40 90 , 7216 50 10 , 7216 50 91 , 7216 50 99 , 7216 99 00 , 7228 10 20 , 7228 20 10 , 7228 20 91 , 7228 30 20 , 7228 30 41 , 7228 30 49 , 7228 30 61 , 7228 30 69 , 7228 30 70 , 7228 30 89 , 7228 60 20 , 7228 60 80 , 7228 70 10 , 7228 70 90 , 7228 80 00

Kina

141 807,58

141 807,58

138 724,81

140 266,19

143 225,65

143 225,65

140 112,05

141 668,85

25 %

09.8861

Det Forenede Kongerige

118 470,22

118 470,22

115 894,78

117 182,50

119 654,93

119 654,93

117 053,73

118 354,33

25 %

09.8985

Tyrkiet

107 140,30

107 140,30

104 811,16

105 975,73

108 211,70

108 211,70

105 859,27

107 035,48

25 %

09.8862

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8863

Schweiz

68 859,03

68 859,03

67 362,09

68 110,56

69 547,62

69 547,62

68 035,71

68 791,66

25 %

09.8864

Belarus

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8865

Andre lande

61 358,22

61 358,22

60 024,34

60 691,28

61 971,80

61 971,80

60 624,59

61 298,19

25 %

 (13)

13

Armeringsstænger

7214 20 00 , 7214 99 10

Tyrkiet

95 436,11

95 436,11

93 361,42

94 398,76

96 390,47

96 390,47

94 295,03

95 342,75

25 %

09.8866

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8867

Ukraine

44 430,34

44 430,34

43 464,46

43 947,40

44 874,64

44 874,64

43 899,11

44 386,88

25 %

09.8868

Bosnien-Hercegovina

34 333,24

34 333,24

33 586,87

33 960,06

34 676,58

34 676,58

33 922,74

34 299,66

25 %

09.8869

Republikken Moldova

28 694,83

28 694,83

28 071,03

28 382,93

28 981,78

28 981,78

28 351,74

28 666,76

25 %

09.8870

Andre lande

139 355,41

139 355,41

136 325,95

137 840,68

140 748,97

140 748,97

137 689,21

139 219,09

25 %

 (14)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

2 178,07

2 178,07

2 130,72

2 154,40

2 199,85

2 199,85

2 152,03

2 175,94

25 %

09.8493

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

7222 11 11 , 7222 11 19 , 7222 11 81 , 7222 11 89 , 7222 19 10 , 7222 19 90 , 7222 20 11 , 7222 20 19 , 7222 20 21 , 7222 20 29 , 7222 20 31 , 7222 20 39 , 7222 20 81 , 7222 20 89 , 7222 30 51 , 7222 30 91 , 7222 30 97 , 7222 40 10 , 7222 40 50 , 7222 40 90

Indien

32 082,28

32 082,28

31 384,84

31 733,56

32 403,10

32 403,10

31 698,69

32 050,89

25 %

09.8871

Det Forenede Kongerige

4 688,43

4 688,43

4 586,51

4 637,47

4 735,32

4 735,32

4 632,37

4 683,85

25 %

09.8986

Schweiz

4 614,90

4 614,90

4 514,57

4 564,73

4 661,04

4 661,04

4 559,72

4 610,38

25 %

09.8872

Ukraine

3 564,33

3 564,33

3 486,84

3 525,59

3 599,97

3 599,97

3 521,71

3 560,84

25 %

09.8873

Andre lande

5 206,31

5 206,31

5 093,13

5 149,72

5 258,38

5 258,38

5 144,06

5 201,22

25 %

 (15)

15

Valsetråd af rustfrit stål

7221 00 10 , 7221 00 90

Indien

7 461,77

7 461,77

7 299,56

7 380,66

7 536,39

7 536,39

7 372,55

7 454,47

25 %

09.8876

Taiwan

4 811,05

4 811,05

4 706,47

4 758,76

4 859,16

4 859,16

4 753,53

4 806,35

25 %

09.8877

Det Forenede Kongerige

3 865,14

3 865,14

3 781,12

3 823,13

3 903,79

3 903,79

3 818,93

3 861,36

25 %

09.8987

Republikken Korea

2 401,99

2 401,99

2 349,77

2 375,88

2 426,01

2 426,01

2 373,27

2 399,64

25 %

09.8878

Japan

1 614,45

1 614,45

1 579,35

1 596,90

1 630,59

1 630,59

1 595,15

1 612,87

25 %

09.8880

Andre lande

2 439,66

2 439,66

2 386,63

2 413,14

2 464,06

2 464,06

2 410,49

2 437,28

25 %

 (16)

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 , 7227 90 95

Det Forenede Kongerige

185 274,13

185 274,13

181 246,43

183 260,28

187 126,87

187 126,87

183 058,90

185 092,89

25 %

09.8988

Ukraine

124 576,81

124 576,81

121 868,62

123 222,72

125 822,58

125 822,58

123 087,31

124 454,95

25 %

09.8881

Schweiz

136 944,28

136 944,28

133 967,23

135 455,75

138 313,72

138 313,72

135 306,90

136 810,31

25 %

09.8882

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8883

Tyrkiet

119 010,72

119 010,72

116 423,53

117 717,13

120 200,83

120 200,83

117 587,77

118 894,30

25 %

09.8884

Belarus

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8885

Republikken Moldova

69 937,46

69 937,46

68 417,08

69 177,27

70 636,83

70 636,83

69 101,25

69 869,04

25 %

09.8886

Andre lande

122 754,97

122 754,97

120 086,38

121 420,67

123 982,52

123 982,52

121 287,25

122 634,88

25 %

 (17)

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

7216 31 10 , 7216 31 90 , 7216 32 11 , 7216 32 19 , 7216 32 91 , 7216 32 99 , 7216 33 10 , 7216 33 90

Ukraine

31 630,96

31 630,96

30 943,33

31 287,14

31 947,27

31 947,27

31 252,76

31 600,01

25 %

09.8891

Andre lande

68 221,22

68 221,22

66 738,15

67 479,69

68 903,44

68 903,44

67 405,53

68 154,48

25 %

 (18)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

14 240,75

14 240,75

13 931,17

14 085,96

14 383,16

14 383,16

14 070,48

14 226,82

25 %

09.8499

18

Spunsvægjern

7301 10 00

Kina

7 075,96

7 075,96

6 922,14

6 999,05

7 146,72

7 146,72

6 991,36

7 069,04

25 %

09.8901

De Forenede Arabiske Emirater

3 501,93

3 501,93

3 425,80

3 463,87

3 536,95

3 536,95

3 460,06

3 498,51

25 %

09.8902

Det Forenede Kongerige

908,13

908,13

888,38

898,26

917,21

917,21

897,27

907,24

25 %

09.8990

Andre lande

340,08

340,08

332,69

336,38

343,48

343,48

336,01

339,75

25 %

 (19)

19

Jernbanemateriel

7302 10 22 , 7302 10 28 , 7302 10 40 , 7302 10 50 , 7302 40 00

Det Forenede Kongerige

5 164,71

5 164,71

5 052,44

5 108,58

5 216,36

5 216,36

5 102,96

5 159,66

25 %

09.8991

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8906

Tyrkiet

1 573,65

1 573,65

1 539,44

1 556,54

1 589,39

1 589,39

1 554,83

1 572,11

25 %

09.8908

Kina

1 522,23

1 522,23

1 489,14

1 505,68

1 537,45

1 537,45

1 504,03

1 520,74

25 %

09.8907

Andre lande

797,70

797,70

780,36

789,03

805,67

805,67

788,16

796,92

25 %

 (20)

20

Gasrør

7306 30 41 , 7306 30 49 , 7306 30 72 , 7306 30 77

Tyrkiet

49 976,08

49 976,08

48 889,64

49 432,86

50 475,84

50 475,84

49 378,54

49 927,19

25 %

09.8911

Indien

19 232,37

19 232,37

18 814,27

19 023,32

19 424,69

19 424,69

19 002,41

19 213,55

25 %

09.8912

Nordmakedonien

7 103,37

7 103,37

6 948,95

7 026,16

7 174,41

7 174,41

7 018,44

7 096,42

25 %

09.8913

Det Forenede Kongerige

6 757,17

6 757,17

6 610,28

6 683,72

6 824,74

6 824,74

6 676,38

6 750,56

25 %

09.8992

Andre lande

11 229,42

11 229,42

10 985,31

11 107,36

11 341,72

11 341,72

11 095,16

11 218,44

25 %

 (21)

21

Hule profiler

7306 61 10 , 7306 61 92 , 7306 61 99

Tyrkiet

99 461,66

99 461,66

97 299,45

98 380,56

100 456,28

100 456,28

98 272,45

99 364,36

25 %

09.8916

Det Forenede Kongerige

53 047,35

53 047,35

51 894,15

52 470,75

53 577,82

53 577,82

52 413,09

52 995,46

25 %

09.8993

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8917

Nordmakedonien

29 364,68

29 364,68

28 726,32

29 045,50

29 658,33

29 658,33

29 013,58

29 335,96

25 %

09.8918

Ukraine

21 718,42

21 718,42

21 246,28

21 482,35

21 935,60

21 935,60

21 458,74

21 697,17

25 %

09.8919

Schweiz

16 232,19

16 232,19

15 879,32

16 055,75

16 394,51

16 394,51

16 038,11

16 216,31

25 %

09.8920

Belarus

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8921

Andre lande

20 873,17

20 873,17

20 419,41

20 646,29

21 081,91

21 081,91

20 623,60

20 852,76

25 %

 (22)

22

Sømløse rør af rustfrit stål

7304 11 00 , 7304 22 00 , 7304 24 00 , 7304 41 00 , 7304 49 83 , 7304 49 85 , 7304 49 89

Indien

5 945,04

5 945,04

5 815,80

5 880,42

6 004,50

6 004,50

5 873,96

5 939,23

25 %

09.8926

Ukraine

3 722,57

3 722,57

3 641,64

3 682,10

3 759,79

3 759,79

3 678,06

3 718,92

25 %

09.8927

Det Forenede Kongerige

1 889,57

1 889,57

1 848,49

1 869,03

1 908,46

1 908,46

1 866,98

1 887,72

25 %

09.8994

Republikken Korea

1 170,22

1 170,22

1 144,78

1 157,50

1 181,92

1 181,92

1 156,23

1 169,07

25 %

09.8928

Japan

1 088,25

1 088,25

1 064,59

1 076,42

1 099,13

1 099,13

1 075,23

1 087,18

25 %

09.8929

Kina

933,70

933,70

913,40

923,55

943,03

943,03

922,53

932,78

25 %

09.8931

Andre lande

2 716,63

2 716,63

2 657,57

2 687,10

2 743,79

2 743,79

2 684,14

2 713,97

25 %

 (23)

24

Andre sømløse rør

7304 19 10 , 7304 19 30 , 7304 19 90 , 7304 23 00 , 7304 29 10 , 7304 29 30 , 7304 29 90 , 7304 31 20 , 7304 31 80 , 7304 51 81 , 7304 51 89 , 7304 90 00 , 7304 39 50 , 7304 39 82 , 7304 39 83 , 7304 39 88 , 7304 59 82 , 7304 59 83 , 7304 59 89

Kina

38 808,17

38 808,17

37 964,52

38 386,35

39 196,26

39 196,26

38 344,16

38 770,21

25 %

09.8936

Ukraine

32 437,15

32 437,15

31 732,00

32 084,58

32 761,53

32 761,53

32 049,32

32 405,42

25 %

09.8937

Belarus

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8938

Det Forenede Kongerige

11 835,98

11 835,98

11 578,68

11 707,33

11 954,34

11 954,34

11 694,46

11 824,40

25 %

09.8995

USA

8 519,43

8 519,43

8 334,22

8 426,83

8 604,62

8 604,62

8 417,57

8 511,09

25 %

09.8940

Andre lande

45 946,99

45 946,99

44 948,14

45 447,56

46 406,46

46 406,46

45 397,62

45 902,04

25 %

 (24)

25.A

Store svejsede rør

7305 11 00 , 7305 12 00

Andre lande

121 581,27

121 581,27

118 938,20

120 259,74

122 797,09

122 797,09

120 127,58

121 462,33

25 %

 (25)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

14,03

14,03

13,72

13,87

14,17

14,17

13,86

14,01

25 %

09.8494

25.B

Store svejsede rør

7305 19 00 , 7305 20 00 , 7305 31 00 , 7305 39 00 , 7305 90 00

Tyrkiet

15 095,79

15 095,79

14 767,62

14 931,71

15 246,75

15 246,75

14 915,30

15 081,03

25 %

09.8971

Kina

8 544,60

8 544,60

8 358,85

8 451,72

8 630,05

8 630,05

8 442,44

8 536,24

25 %

09.8972

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8973

Det Forenede Kongerige

6 201,36

6 201,36

6 066,55

6 133,95

6 263,37

6 263,37

6 127,21

6 195,29

25 %

09.8996

Republikken Korea

2 921,35

2 921,35

2 857,84

2 889,59

2 950,56

2 950,56

2 886,42

2 918,49

25 %

09.8974

Andre lande

6 566,11

6 566,11

6 423,36

6 494,73

6 631,77

6 631,77

6 487,60

6 559,68

25 %

 (26)

26

Andre svejsede rør

7306 21 00 , 7306 29 00 , 7306 30 80 , 7306 40 20 , 7306 40 80 , 7306 50 80 , 7306 69 10 , 7306 69 90 , 7306 90 00 , 7306 11 00 , 7306 19 00 , 7306 30 12 , 7306 30 18 , 7306 50 21 , 7306 50 29

Schweiz

48 607,62

48 607,62

47 550,94

48 079,28

49 093,70

49 093,70

48 026,45

48 560,07

25 %

09.8946

Tyrkiet

38 497,24

38 497,24

37 660,35

38 078,79

38 882,22

38 882,22

38 036,95

38 459,58

25 %

09.8947

Det Forenede Kongerige

11 756,08

11 756,08

11 500,51

11 628,30

11 873,64

11 873,64

11 615,52

11 744,58

25 %

09.8997

Taiwan

9 108,71

9 108,71

8 910,69

9 009,70

9 199,79

9 199,79

8 999,80

9 099,80

25 %

09.8950

Kina

8 161,56

8 161,56

7 984,13

8 072,85

8 243,18

8 243,18

8 063,98

8 153,58

25 %

09.8949

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8952

Andre lande

20 271,58

20 271,58

19 830,89

20 051,24

20 474,29

20 474,29

20 029,20

20 251,75

25 %

 (27)

27

Koldtbehandlede stænger af ulegeret stål eller andre former for legeret stål

7215 10 00 , 7215 50 11 , 7215 50 19 , 7215 50 80 , 7228 10 90 , 7228 20 99 , 7228 50 20 , 7228 50 40 , 7228 50 61 , 7228 50 69 , 7228 50 80

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8956

Schweiz

42 629,58

42 629,58

41 702,85

42 166,22

43 055,88

43 055,88

42 119,88

42 587,88

25 %

09.8957

Det Forenede Kongerige

25 717,28

25 717,28

25 158,21

25 437,75

25 974,45

25 974,45

25 409,79

25 692,12

25 %

09.8998

Kina

27 205,69

27 205,69

26 614,26

26 909,98

27 477,75

27 477,75

26 880,41

27 179,08

25 %

09.8958

Ukraine

30 705,61

30 705,61

30 038,10

30 371,86

31 012,67

31 012,67

30 338,48

30 675,57

25 %

09.8959

Andre lande

31 896,89

31 896,89

31 203,48

31 550,19

32 215,86

32 215,86

31 515,52

31 865,69

25 %

 (28)

28

Ulegeret tråd

7217 10 10 , 7217 10 31 , 7217 10 39 , 7217 10 50 , 7217 10 90 , 7217 20 10 , 7217 20 30 , 7217 20 50 , 7217 20 90 , 7217 30 41 , 7217 30 49 , 7217 30 50 , 7217 30 90 , 7217 90 20 , 7217 90 50 , 7217 90 90

Belarus

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8961

Kina

79 826,78

79 826,78

78 091,41

78 959,10

80 625,05

80 625,05

78 872,33

79 748,69

25 %

09.8962

Den Russiske Føderation

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

25 %

09.8963

Tyrkiet

51 945,98

51 945,98

50 816,72

51 381,35

52 465,44

52 465,44

51 324,89

51 895,16

25 %

09.8964

Ukraine

39 174,24

39 174,24

38 322,63

38 748,44

39 565,99

39 565,99

38 705,86

39 135,92

25 %

09.8965

Andre lande

49 942,21

49 942,21

48 856,51

49 399,36

50 441,63

50 441,63

49 345,07

49 893,35

25 %

 (29)

Det Forenede Kongerige (til Nordirland fra andre dele af Det Forenede Kongerige)

191,95

191,95

187,78

189,86

193,87

193,87

189,65

191,76

25 %

09.8495

IV.2 –   Globale og resterende toldkontingentmængder pr. kvartal

Varenummer

Tildeling pr. land (hvis relevant)

År 7

År 8

Fra 1.7.2024 til 30.9.2024

Fra 1.10.2024 til 31.12.2024

Fra 1.1.2025 til 31.3.2025

Fra 1.4.2025 til 30.6.2025

Fra 1.7.2025 til 30.9.2025

Fra 1.10.2025 til 31.12.2025

Fra 1.1.2026 til 31.3.2026

Fra 1.4.2026 til 30.6.2026

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

Mængde pr. toldkontingent (ton netto)

1

Andre lande

945 664,87

945 664,87

925 106,94

935 385,91

955 121,52

955 121,52

934 358,01

944 739,77

2

Andre lande

338 044,38

338 044,38

330 695,59

334 369,98

341 424,82

341 424,82

334 002,54

337 713,68

3.A

Andre lande

858,86

858,86

840,19

849,52

867,45

867,45

848,59

858,02

3.B

Andre lande

8 722,51

8 722,51

8 532,89

8 627,70

8 809,74

8 809,74

8 618,22

8 713,98

4.A

Andre lande

477 237,17

477 237,17

466 862,45

472 049,81

482 009,54

482 009,54

471 531,07

476 770,30

4.B

Andre lande

105 930,82

105 930,82

103 627,98

104 779,40

106 990,13

106 990,13

104 664,26

105 827,20

5

Andre lande

43 331,67

43 331,67

42 389,68

42 860,67

43 764,99

43 764,99

42 813,57

43 289,28

6

Andre lande

37 515,08

37 515,08

36 699,54

37 107,31

37 890,24

37 890,24

37 066,54

37 478,39

7

Andre lande

582 521,66

582 521,66

569 858,15

576 189,90

588 346,88

588 346,88

575 556,73

581 951,80

8

Andre lande

110 902,59

110 902,59

108 491,66

109 697,12

112 011,61

112 011,61

109 576,58

110 794,09

9

Andre lande

66 853,01

66 853,01

65 399,69

66 126,35

67 521,54

67 521,54

66 053,68

66 787,61

10

Andre lande

1 053,49

1 053,49

1 030,59

1 042,04

1 064,03

1 064,03

1 040,90

1 052,46

12

Andre lande

61 358,22

61 358,22

60 024,34

60 691,28

61 971,80

61 971,80

60 624,59

61 298,19

13

Andre lande

139 355,41

139 355,41

136 325,95

137 840,68

140 748,97

140 748,97

137 689,21

139 219,09

14

Andre lande

5 206,31

5 206,31

5 093,13

5 149,72

5 258,38

5 258,38

5 144,06

5 201,22

15

Andre lande

2 439,66

2 439,66

2 386,63

2 413,14

2 464,06

2 464,06

2 410,49

2 437,28

16

Andre lande

122 754,97

122 754,97

120 086,38

121 420,67

123 982,52

123 982,52

121 287,25

122 634,88

17

Andre lande

68 221,22

68 221,22

66 738,15

67 479,69

68 903,44

68 903,44

67 405,53

68 154,48

18

Andre lande

340,08

340,08

332,69

336,38

343,48

343,48

336,01

339,75

19

Andre lande

797,70

797,70

780,36

789,03

805,67

805,67

788,16

796,92

20

Andre lande

11 229,42

11 229,42

10 985,31

11 107,36

11 341,72

11 341,72

11 095,16

11 218,44

21

Andre lande

20 873,17

20 873,17

20 419,41

20 646,29

21 081,91

21 081,91

20 623,60

20 852,76

22

Andre lande

2 716,63

2 716,63

2 657,57

2 687,10

2 743,79

2 743,79

2 684,14

2 713,97

24

Andre lande

45 946,99

45 946,99

44 948,14

45 447,56

46 406,46

46 406,46

45 397,62

45 902,04

25.A

Andre lande

121 581,27

121 581,27

118 938,20

120 259,74

122 797,09

122 797,09

120 127,58

121 462,33

25.B

Andre lande

6 566,11

6 566,11

6 423,36

6 494,73

6 631,77

6 631,77

6 487,60

6 559,68

26

Andre lande

20 271,58

20 271,58

19 830,89

20 051,24

20 474,29

20 474,29

20 029,20

20 251,75

27

Andre lande

31 896,89

31 896,89

31 203,48

31 550,19

32 215,86

32 215,86

31 515,52

31 865,69

28

Andre lande

49 942,21

49 942,21

48 856,51

49 399,36

50 441,63

50 441,63

49 345,07

49 893,35

IV.3 –   Maksimal resterende kontingentmængde, som er tilgængelig i det sidste kvartal for lande med et landespecifikt kontingent

Varekategori

Nyt tildelt kontingent i ton

Fra 1.4.2025 til 30.6.2025

Fra 1.4.2026 til 30.6.2026

1

Særlig ordning

Særlig ordning

2

158 616,97

160 203,14

3.A

821,13

829,34

3.B

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

4.A

94 249,03

95 191,52

4.B

Særlig ordning

Særlig ordning

5

7 675,20

7 751,95

6

8 326,69

8 409,96

7

Ikke relevant

Ikke relevant

8

Ikke relevant

Ikke relevant

9

47 390,04

47 863,95

10

541,85

547,27

12

37 204,21

37 576,25

13

45 515,47

45 970,62

14

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

15

2 185,29

2 207,14

16

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

17

Ikke relevant

Ikke relevant

18

207,40

209,47

19

480,41

485,22

20

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

21

4 053,74

4 094,28

22

2 601,14

2 627,16

24

24 365,76

24 609,41

25.A

Ikke relevant

Ikke relevant

25.B

2 698,83

2 725,82

26

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

Ingen adgang til det resterende kontingent i fjerde kvartal

27

25 516,97

25 772,14

28

36 703,68

37 070,72

«

(1)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8601

Fra 1.4 til 30.6: 09.8602

Fra 1.7 til 30.6: For Egypten: 09.8450, for Vietnam: 09.8451, for Japan: 09.8452, for Taiwan: 09.8453, for Australien: 09.8454, for Schweiz: 09.8455, for USA: 09.8456, for Libyen: 09.8457 og for Canada: 09.8458

Fra 1.4 til 30.6: For Tyrkiet*: 09.8572, for Indien*: 09.8573, for Republikken Korea*: 09.8574, for Serbien*: 09.8575 og for Det Forenede Kongerige*: 09.8599 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(2)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8603

Fra 1.4 til 30.6: 09.8604

Fra 1.4 til 30.6: For Indien*, Republikken Korea*, Det Forenede Kongerige* og Serbien*: 09.8567 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(3)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8605

Fra 1.4 til 30.6: 09.8606

Fra 1.4 til 30.6: For Republikken Korea*, Det Forenede Kongerige* og Den Islamiske Republik Iran*: 09.8568 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(4)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8607

Fra 1.4 til 30.6: 09.8608

(5)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8609

Fra 1.4 til 30.6: 09.8610

Fra 1.4 til 30.6: For Republikken Korea*, Det Forenede Kongerige* og Indien*: 09.8570 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(6)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8611

Fra 1.4 til 30.6: 09.8612

Fra 1.4 til 30.6: For Kina*: 09.8581, for Republikken Korea*: 09.8582, for Indien*: 09.8583 og for Det Forenede Kongerige*: 09.8584 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(7)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8613

Fra 1.4 til 30.6: 09.8614

Fra 1.4 til 30.6: For Republikken Korea*, Det Forenede Kongerige*, Taiwan* og Tyrkiet*: 09.8560 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(8)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8615

Fra 1.4 til 30.6: 09.8616

Fra 1.4 til 30.6: For Kina*, Republikken Korea*, Det Forenede Kongerige*, Taiwan* og Serbien*: 09.8576 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(9)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8617

Fra 1.4 til 30.6: 09.8618

(10)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8619

Fra 1.4 til 30.6: 09.8620

(11)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8621

Fra 1.4 til 30.6: 09.8622

Fra 1.4 til 30.6: For Republikken Korea*, Taiwan*, Indien*, Sydafrika*, USA* og Tyrkiet* 09.8510 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(12)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8623

Fra 1.4 til 30.6: 09.8624

Fra 1.4 til 30.6: For Kina *, Det Forenede Kongerige *, Indien *, Sydafrika * og Taiwan *: 09.8591 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(13)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8625

Fra 1.4 til 30.6: 09.8626

Fra 1.4 til 30.6: For Kina*, Det Forenede Kongerige*, Tyrkiet* og Schweiz*: 09.8592 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(14)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8627

Fra 1.4 til 30.6: 09.8628

Fra 1.4 til 30.6: For Tyrkiet*, Bosnien-Hercegovina* og Republikken Moldova*: 09.8593 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(15)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8629

Fra 1.4 til 30.6: 09.8630

(16)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8631

Fra 1.4 til 30.6: 09.8632

Fra 1.4 til 30.6: For Indien*, Taiwan*, Det Forenede Kongerige*, Republikken Korea* og Japan*: 09.8595 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(17)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8633

Fra 1.4 til 30.6: 09.8634

Fra 1.7 til 30.6: For Malaysia: 09.8460, for Algeriet: 09.8461, for Egypten: 09.8462, for Bosnien-Hercegovina: 09.8463, for Republikken Korea: 09.8464, for Japan: 09.8466, for Indonesien: 09.8465, og for Serbien: 09.8467

(18)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8635

Fra 1.4 til 30.6: 09.8636

(19)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8637

Fra 1.4 til 30.6: 09.8638

Fra 1.4 til 30.6: For Det Forenede Kongerige*, Kina* og De Forenede Arabiske Emirater*: 09.8580 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(20)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8639

Fra 1.4 til 30.6: 09.8640

Fra 1.4 til 30.6: For Det Forenede Kongerige*, Kina* og Tyrkiet*: 09.8585 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(21)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8641

Fra 1.4 til 30.6: 09.8642

(22)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8643

Fra 1.4 til 30.6: 09.8644

Fra 1.4 til 30.6: For Det Forenede Kongerige*, Nordmakedonien*, Schweiz* og Tyrkiet*: 09.8530 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(23)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8645

Fra 1.4 til 30.6: 09.8646

Fra 1.4 til 30.6: For Indien*, Det Forenede Kongerige*, Republikken Korea*, Japan* og Kina*: 09.8597 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(24)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8647

Fra 1.4 til 30.6: 09.8648

Fra 1.4 til 30.6: For Kina*, Det Forenede Kongerige* og USA*: 09.8586 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(25)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8657

Fra 1.4 til 30.6: 09.8658

(26)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8659

Fra 1.4 til 30.6: 09.8660

Fra 1.4 til 30.6: For Det Forenede Kongerige*, Kina*, Republikken Korea* og Tyrkiet*: 09.8587 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(27)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8651

Fra 1.4 til 30.6: 09.8652

Fra 1.4 til 30.6: For Schweiz*, Tyrkiet*, Det Forenede Kongerige*, Taiwan* og Kina*: 09.8588 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(28)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8653

Fra 1.4 til 30.6: 09.8654

Fra 1.4 til 30.6: For Schweiz*, Det Forenede Kongerige* og Kina*: 09.8539 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.

(29)  Fra 1.7 til 31.3: 09.8655

Fra 1.4 til 30.6: 09.8656

Fra 1.4 til 30.6: For Tyrkiet* og Kina*: 09.8598 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5.


BILAG II

»BILAG III.2

Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse

Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse fra 1. juli 2024

Land/Varegruppe

1

2

3A

3B

4A

4B

5

6

7

8

9

10

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

24

25A

25B

26

27

28

Albanien

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

X

Brasilien

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Kina

 

 

 

X

 

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

 

 

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

X

X

Egypten

X

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Indien

X

X

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

X

X

 

 

 

 

X

 

X

X

X

 

X

X

 

Indonesien

 

 

 

 

 

 

X

 

X

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Malaysia

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Moldova

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Nordmakedonien

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

X

 

 

 

 

 

Oman

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Sydafrika

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Tunesien

 

 

 

 

X

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Tyrkiet

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

X

 

X

X

 

 

X

X

 

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

Ukraine

X

X

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

 

 

 

X

X

X

 

 

 

X

X

De Forenede Arabiske Emirater

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

X

 

 

X

X

 

 

 

 

Vietnam

X

X

 

X

X

X

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

Alle andre udviklingslande

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

«

BILAG III

»BILAG III.2

Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse

Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024

Land/Varegruppe

1

2

3A

3B

4A

4B

5

6

7

8

9

10

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

24

25A

25B

26

27

28

Argentina

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Brasilien

X

X

X

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Kina

 

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

X

X

 

X

X

 

 

X

X

 

X

X

X

X

X

X

X

X

Egypten

X

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Indien

X

X

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

X

X

X

X

 

 

X

 

X

X

 

X

X

 

X

Indonesien

 

 

 

 

 

X

X

 

X

X

X

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Kasakhstan

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Malaysia

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Mexico

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Moldova

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Nordmakedonien

 

 

 

 

 

X

X

 

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

X

 

X

 

 

X

Oman

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Sydafrika

 

 

 

 

X

X

X

 

 

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Tyrkiet

X

X

X

 

X

X

X

X

 

X

X

 

X

X

 

 

X

X

 

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

Ukraine

X

X

 

 

 

X

X

 

X

 

 

 

 

X

 

 

X

 

 

 

X

X

X

X

 

X

 

X

X

De Forenede Arabiske Emirater

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

X

 

 

X

 

X

 

 

X

Vietnam

X

 

 

X

X

X

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

Alle andre udviklingslande

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

 

 

X

«

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1782/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)