et krav om anerkendelse af, at Den italienske Republik ved at anvende et system for opkrævning af omsætningsafgiften, som i forhold til de tilsvarende produkter medfører en større over-væltning til skade for afskrabet og kartet eller kæmmet uld importeret fra de andre medlemslande i EØF, har krænket sine forpligtelser i henhold til artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab.
Sagsøgte frifindes.
I overensstemmelse med Kommissionens påstand og under hensyn til den retstilstand, der forelå i Italien ved klagens indgivelse, kan det fastslås, at Den italienske Republik ved at anvende et system for opkrævning af omsætningsafgiften, som i forhold til de tilsvarende produkter medfører en større overvæltning til skade for afskrabet og kartet eller kæmmet uld importeret fra de andre medlemslande i EØF, har krænket sine forpligtelser i henhold til artikel 95 i traktaten om oprettelse af EØF.
Medlemsstaternes forpligtelser — ikke-overholdelse — klage fra Kommissionen — sagsgenstand — ændring medens sagen verserer — afvisning
På grund af den store vægt, som traktaten tillægger de retsskridt mod medlemslandenes ikke-overholdelse, som Fællesskabet kan benytte sig af, har artikel 169 omgivet denne procedure med garantier, som så meget mindre kan ignoreres, som nævnte retsskridt medfører, at medlemsstaterne i medfør af artikel 171 kan træffe forholdsregler til opfyldelse af Domstolens dom.
Domstolen kan således ikke træffe afgørelse om en ikke-overholdelse, der står i forbindelse med en lovændring, som sker, medens sagen verserer, uden at skade medlemsstatens ret til at gøre sine indsigelser til de enkelte klagepunkter gældende inden for rammerne af proceduren efter artikel 169. Under disse omstændigheder påhviler det Kommissionen med hensyn til virkningerne af en sådan lovgivningsforanstaltning at indlede en ny procedure i henhold til artikel 169 og eventuelt at anlægge sag ved Domstolen vedrørende nøjagtigt den krænkelse, som den ønsker sanktioneret.