|
20.9.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 231/19 |
Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
(2005/C 231/02)
REGIONSUDVALGET HAR —
under henvisning til »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling«, KOM(2004) 495 endelig — 2004/0167 (COD)
under henvisning til Rådets beslutning af 15. juli 2004 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, og artikel 162 at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,
under henvisning til præsidiets beslutning af 26. maj 2004 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Territorial Samhørighed,
under henvisning til Kommissionens øvrige forslag til forordning om »Generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden«, KOM(2004) 492 endelig — 2004/0163 (AVC), og om »Oprettelse af en europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS)«, KOM(2004) 496 endelig — 2004/0168 (COD),
under henvisning til Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: »Fremtiden skaber vi i fællesskab — Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013«, KOM(2004) 101 endelig,
under henvisning til Meddelelse fra Kommissionen: »EU's naboskabspolitik — en orientering«, KOM(2004) 373 endelig,
under henvisning til Meddelelse fra Kommissionen: »Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi«, KOM (2004) 343 endelig,
under henvisning til sin perspektivrapport om »Nye styreformer og forenklingen af strukturfondene efter 2006«, CdR 389/2002 fin,
under henvisning til sin udtalelse om »Tredje rapport om økonomisk og social samhørighed«, CdR 120/2004 fin (1),
under henvisning til sin udtalelse af 18. november 1998 om »Forslag til Rådets forordning (EF) om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling«, KOM (1998) 131 endelig, CdR 240/98 fin (2),
under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 233/2004 rev. 2), som blev vedtaget af Underudvalget for Territorial Samhørighed den 4. februar 2005 med Rosario Condorelli, medlem af Catanias byråd (IT/ELDR), som ordfører,
og ud fra følgende betragtninger:
|
1) |
Forøgelsen af de regionale skævheder i EU efter den seneste udvidelse i maj 2004 betyder, at der skal gøres en ny og større indsats for at løse problemerne i forbindelse med konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde. Det skal ske dels ved hjælp af særlige samhørighedspolitiske instrumenter, der svarer til de nye mål for samhørighedspolitikken 2007-2013, dels gennem bidrag fra alle de disponible EU-fonde, først og fremmest dem, der har relevans for den fælles landbrugspolitik og fiskeriet; |
|
2) |
udformningen og iværksættelsen af disse samhørighedspolitiske tiltag for perioden 2007-2013 skal være sammenhængende og funktionel og følge Lissabon- og Göteborgstrategierne, der har som mål at opbygge et »videnbaseret samfund« i EU baseret på bæredygtig udvikling; ansvaret for disse strategier har hidtil hovedsageligt ligget hos de enkelte medlemsstater, og de indgår derfor endnu ikke konsekvent i de øvrige EU-politikkers integrerede udviklingsprocesser; |
|
3) |
derfor skal såvel den nationale strategiske ramme som de operationelle programmer være i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer for samhørighed, der er blevet vedtaget af Rådet, for at sikre, at der tages behørigt hensyn til EU's prioriterede opgaver; |
|
4) |
de bebudede krav om forenkling har medført, at man nu kun satser på programmer, der finansieres af én fond — med undtagelse af visse typer operationer, hvor såvel EFRU som Samhørighedsfonden kan deltage i samme operationelle program; |
|
5) |
det er således blevet bekræftet, at der nu er et, om muligt, endnu større behov for dels at integrere de enkelte programmer og fonde, dels at koordinere samhørighedspolitikken med de øvrige EU-politikker; |
|
6) |
den struktur, der udformes i forordningen om generelle bestemmelser, kan indebære, at EFRU kommer til at spille en væsentlig større rolle som referencepunkt for samordningen af de forskellige EU-politikker og –programmer, der skal opfylde de ovenfor beskrevne mål om konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt territorialt samarbejde; |
|
7) |
ifølge strukturen, der beskrives i ovennævnte forordningsforslag om generel bestemmelser og i forslaget til forordning om EFRU, er det først og fremmest medlemsstaternes opgave at sikre denne samordning og integration, men opgaven kan også overdrages til regionerne, hvor dette er forudset i de pågældende landes forfatninger; |
|
8) |
i Kommissionens forslag lægges der mere vægt på lokalsamfundene, især byerne, end tidligere, men inden for operationelle programmer på regionalt plan, og der gives udtrykkeligt mulighed for en udvidet anvendelse af globaltilskudsinstrumentet. Forsøg hermed er for øvrigt faldet heldigt ud i EU-initiativet Urban, og muligheden figurerer da også i de generelle bestemmelser om fondene, artikel 36, litra b), fjerde afsnit, og i artikel 41; |
|
9) |
når så komplicerede mål (tilpasning af medlemsstaternes regionalpolitikker til EU-strategierne, subsidiaritet, forenkling, optimering af de finansielle ressourcer osv.) skal afstemmes med hinanden og forfølges, kræver det en meget bred mobilisering af alle institutionelle organer, fra Europa-Kommissionen til kommunerne, i et samfund, hvor tendensen i stigende grad går i retning af »multilevel governance«. Endvidere kræver det vedtagelse af forebyggende foranstaltninger, der skal fremme og sikre, at alle de berørte institutionelle organer i et omfang, der svarer til deres respektive roller, bliver bedre til at opstille visioner, planlægge, administrere og kontrollere. Samtidig skal arbejdsmarkedets parter tilskyndes til aktivt at bidrage til forslaget og til overvågning; |
|
10) |
det er derfor vigtigt, at pakken af forordninger om forvaltning af samhørighedspolitikken 2007-2013, i dette tilfælde forvaltningen af EFRU, ikke indeholder punkter, hvis fortolkning er usikker, eller lakuner, men at de offentlige aktørers forskellige roller defineres med præcision. Henvisning til medlemsstaternes lovgivning skal kombineres med en udstrakt brug af tredjepartsprincippet, som enhver institutionel aktør, begyndende med Kommissionen, skal anvende over for den næstfølgende institution i rækken — |
på sin 59. plenarforsamling (mødet den 13. april) vedtaget følgende udtalelse:
Generelle bestemmelser om målene »konvergens« og »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« (Kapitel I og II i Kommissionens forslag)
1. Regionsudvalgets synspunkter
REGIONSUDVALGET
|
1.1 |
giver indledningsvis udtryk for sin absolutte modvilje mod ethvert nyt forsøg på at renationalisere EU's regionalpolitik i betragtning af den merværdi, som EU-programmerne for samhørighed indebærer til fremme af traktatens mål; |
|
1.2 |
deler den opfattelse, at Kommissionens finansieringsforslag på 0,41 % af bruttonationalindkomsten (0,46 % af BNI, hvis strukturstøtten til udvikling af landdistrikter og fiskeri medregnes) vil være et acceptabelt kompromis for den fremtidige samhørighedspolitik; |
|
1.3 |
sætter pris på, at man har valgt at bekræfte prioriteringen af de mindst begunstigede regioners udvikling i det udvidede EU ved at øge koncentrationen af finansielle midler på foranstaltninger i disse sektorer; |
|
1.4 |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i forbindelse med den nationale strategi og med tilstrækkelige ressourcer vedtages foranstaltninger for indfasningsregionerne, der effektivt kan støtte konkurrenceevnen og kontrollere konvergensprocessen; |
|
1.5 |
bifalder bestræbelserne på at forenkle fondenes forvaltning og gennemførelse, selvom der fortsat er tvivl om den reelle rækkevidde heraf; |
|
1.6 |
er både tilfreds med EFRU's nye struktur, hvor territorialt samarbejde har fået status som det tredje mål for samhørighedspolitikken med betragtelige midler til rådighed, og med indholdet af de foranstaltninger, der skal finansieres inden for rammerne af EFRU-forordningsforslaget, som emnemæssigt følger de strategier, der blev udstukket i Lissabon og i Göteborg. Regionsudvalget fremhæver relevansen af følgende forslag:
|
|
1.7 |
beklager, at interregionalt samarbejde ikke, som bl.a. foreslået i Europa-Parlamentets betænkning om samhørighedsrapporten, fortsætter som selvstændigt støtteområde under målsætningen »europæisk territorialt samarbejde«; |
|
1.8 |
finder det værd at bemærke, at Kommissionen i høj grad tager hensyn til samhørighedens territoriale dimension, hvilket fremgår af den særlige opmærksomhed over for områder med helt specifikke problemer (byområder og landdistrikter, øer og bjergområder, fiskeriafhængige områder, regioner i EU's yderste periferi, tyndtbefolkede områder, regioner med grænser til de nye medlemsstater eller langs EU's nye ydergrænser, nordlige områder med lav befolkningstæthed). Især bifalder Regionsudvalget, at de europæiske regioners sammenhængskraft betragtes som en forudsætning for bæredygtig vækst. Der kan ikke lægges planer for Europas fremtid, hvis der fortsat findes områder med et udviklingsefterslæb eller uden mulighed for at nyde godt af det indre marked på grund af deres geomorfologiske og/eller demografiske karakteristika. Regionsudvalget bifalder, at disse områder samt regionerne i EU's yderste periferi i overensstemmelse med deres traktatfæstede status tildeles en passende støtte, der skal kompensere for de særlige ulemper, der hæmmer deres udvikling og fulde adgang til det indre marked; beklager imidlertid, at der ikke er større fokus på problemet med befolkningens aldring, som bliver en af de største udfordringer for Europa i de kommende årtier; |
|
1.9 |
konstaterer dog, at det ifølge Kommissionens forordningsforslag, betragtning 1-10, kun er »visse øer«, der betragtes som havende naturbetingede handicap — i modstrid med udsagnet i erklæring nr. 30 (vedlagt Amsterdam-traktaten) og gentaget i EU-forfatningens artikel III-220. Udvalget finder det derfor nødvendigt, at den lovmæssige og fortolkningsmæssige kohærens i betragtning 1-10 forbedres, bl.a. under hensyntagen til artikel 52, stk. 1, første afsnit, i forslaget til den generelle forordning. Samme bemærkninger bør fremsættes om bjergområder samt grænseregioner i lyset af dels artikel III-116 i udkastet til en forfatning for Europa, dels artikel 52 i forslaget til generel forordning; |
|
1.10 |
konstaterer, at der bag EU-politikkens nye approach ligger en erkendelse af, at regionerne og kommunerne ikke blot er det niveau, der bedst kan træffe regional- og samhørighedspolitiske beslutninger, men også det mest effektive til at gennemføre interventionerne — som påpeget af de europæiske sammenslutninger af regionale og lokale myndigheder på konferencen i Leipzig (maj 2003). Det er absolut nødvendigt at inddrage de niveauer, der er nærmest borgerne, hvis man ønsker at skabe større forståelse i befolkningen for EU's indsats og sikre mere effektive og forenklede EU-foranstaltninger; |
|
1.11 |
finder det dog nødvendigt at styrke partnerskabet mellem regionale og lokale myndigheder, især med myndighederne i byerne, om fælles mål og uddybe det på en passende måde inden for rammerne af national lovgivning og gældende praksis; |
|
1.12 |
bifalder, at der kan afsættes flere ressourcer til målrettede kvalitetstiltag i byområder, hvor der er flest muligheder for innovation og social integration, inden for rammerne af operationelle programmer. De lokale myndigheder håber, at disse programmer bl.a. vil blive forvaltet via et uddelegeringssystem som beskrevet i forslaget til forordning om generelle bestemmelser for strukturfondene, artikel 36, stk. 4, litra b); |
|
1.13 |
anbefaler, at proceduren for vedtagelse af den samlede strukturfondspakke afsluttes inden 1. januar 2007, så de institutionelle aktører, der er udpeget af medlemsstaterne, får tilstrækkelig tid til at forberede de nye operationelle programmer, og de organer, Kommissionen har udpeget, får tid til at kontrollere de institutionelle aktørers forvaltningsmæssige kapacitet. |
2. Generelle henstillinger
|
2.1 |
I artikel 1, stk. 2, tilføjes områder med demografiske handicap. |
|
2.2 |
I artikel 3 tilføjes investeringer i kulturgoder (bl.a. for at skabe overensstemmelse med artikel 8, stk. 2), investeringer i bygninger og udstyr til uddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik samt udgifter til gennemførelse af disse aktiviteter, såfremt de kan dækkes af EFRU. |
|
2.3 |
Sammenhængen mellem de regionalpolitiske mål og de specifikke bestemmelser for visse typer områder bør styrkes. |
|
2.4 |
I artikel 5 (indledningen) tilføjes det, at EFRU-støtten inden for målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« skal muliggøre en større fleksibilitet ved opstillingen af prioriterede opgaver for de såkaldte indfasningsregioner. |
|
2.5 |
I artikel 5, stk. 3, litra a) tilføjes cabotage og tværgående flyforbindelser mellem klasse I- og klasse II-lufthavne og — ud over regionale, lokale og tværregionale indre vandveje — også søruter til øer, især mindre øer. |
|
2.6 |
I artikel 6 bør samarbejde mellem kystregioner nævnes såvel i punkt 1) som i punkt 2), og det bør begge steder præciseres, at det maritime samarbejde både kan være bilateralt og multilateralt. |
|
2.7 |
I artikel 6, punkt 2, litra c) om naturkatastrofer tilføjes»vulkanudbrud« og »skovbrande« samt den afskovning, der følger heraf, med forbehold af artikel 33, stk. 1, i forslaget til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden — KOM(2004) 492 endelig. |
|
2.8 |
De investeringsområder, der nævnes i artikel 4, stk. 3, bør indsættes blandt de prioriterede områder i artikel 6. |
|
2.9 |
I artikel 7, litra a), erstattes»moms« med »refusionsberettiget moms«, som det er tilfældet i artikel 11 i forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond, og i den nuværende programperiode. |
|
2.10 |
I artikel 7, litra d) erstattes»lokaler« med »lokaler med visse undtagelser, der kun vedrører konvergensmålet, og som vedrører særlige foranstaltninger af social betydning såsom boliger for sårbare grupper og midlertidig indkvartering for indvandrere fra tredjelande« . |
|
2.11 |
I sidste afsnit af artikel 9 bør det fastslås, at i den nationale referenceramme, som beskrives i forordningsforslaget om generelle bestemmelser, artikel 25, skal indeholde de generelle retningslinjer og kriterier, som pålægger medlemsstaterne og regionerne at sikre komplementaritet og sammenhæng mellem foranstaltninger, der medfinansieres af EFRU, og dem, der medfinansieres af ESF, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter og Den Europæiske Fiskerifond, og at sikre løbende og efterfølgende kontrol med dem. |
|
2.12 |
Det bør nøje overvejes, hvilke konsekvenser det vil få i form af sociale fordele og fremme af foranstaltninger til fordel for dårligt stillede grupper (med handicap, risiko for udstødelse osv.), hvis EFRU's regler inddrages i den mere generelle ramme af reformforslag angående strukturfondsforordningerne. |
|
2.13 |
Det bør understreges, i hvor høj grad strukturfondene kan bidrage til integrationen i områder med flere kulturer og sprog. |
Generelle bestemmelser om målet »europæisk territorialt samarbejde« (kapitel III i Kommissionens forslag)
3. Regionsudvalgets synspunkter
REGIONSUDVALGET
|
3.1 |
bifalder placeringen af det europæiske territoriale samarbejde som en af prioriteterne for EU's samhørighedspolitik; |
|
3.2 |
er tilfreds med anerkendelsen af de maritime grænser inden for det grænseoverskridende samarbejde — som eksplicit anbefalet af udvalget i udtalelsen CdR 120/2004 fin; det understreger især dette samarbejdes betydning for en realistisk integrering af randregionerne i det omgivende område; |
|
3.3 |
påpeger, at EGGS-instrumentet (europæisk gruppe for grænseoverskridende samarbejde — KOM(2004) 496 endelig) ikke kun finder anvendelse på programmer for grænseoverskridende, men også for tværnationalt samarbejde, og at betegnelsen for dette instrument derfor bør ændres til »europæisk gruppe for transeuropæisk samarbejde«, hvilket afspejler dets generelle karakter. |
4. Generelle henstillinger
|
4.1 |
Erfaringerne fra allerede eksisterende og godt gennemprøvede regionale netværk, bynetværk og netværk mellem lokale myndigheder bør udnyttes, og nye netværk inden for såvel tværregionalt som europæisk territorialt samarbejde bør støttes; |
|
4.2 |
Beføjelser, procedurer og tidsplaner for udarbejdelse af programmer, især for grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, og for deres forelæggelse for Kommissionen bør præciseres. |
|
4.3 |
Også mål 3 bør indpasses i den nationale strategiske ramme for at bekræfte medlemsstaternes forpligtelse til at støtte de territoriale samarbejdsprogrammer og sikre egnede procedurer for national medfinansiering og for at sikre større sammenhæng mellem foranstaltningerne på dette område og:
|
|
4.4 |
Det bør — i overensstemmelse med retningslinjerne for territorialt samarbejde som fastlagt i de respektive nationale referencerammer under EFRU-forordningsforslagets artikel 25 — vurderes, hvordan regioners og kommuners aktive deltagelse i udviklingen og gennemførelsen af programmerne kan styrkes. |
|
4.5 |
Det bør fastlægges, efter hvilke procedurer, kriterier og tidsplaner Kommissionen skal fordele ressourcer og godkende programmer. |
|
4.6 |
Støttemodtagerens identitet (artikel 16 og 21) og relaterede krav og opgaver samt certificeringsmyndighedens placering og funktioner bør præciseres. |
|
4.7 |
Der bør åbnes mulighed for, at operationer i medfør af artikel 19 også kan gennemføres i en enkelt medlemsstat, forudsat at mindst to af de fire fremgangsmåder, der beskrives i artiklen, overholdes. |
5. Regionsudvalgets henstillinger:
Henstilling 1
Betragtning 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Ifølge traktatens artikel 160 skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Fællesskabet. EFRU bidrager således til at mindske forskellen mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og afstanden til de dårligst stillede regioner eller øer, herunder landdistrikter, der er bagefter i udvikling. |
Ifølge traktatens artikel 160 skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Fællesskabet. EFRU bidrager således til at mindske forskellen mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og afstanden til de dårligst stillede regioner eller øer, der er bagefter i udvikling, herunder landdistrikter og byer, øer, bjergområder, tyndt befolkede områder og grænseegne såvel som industriområder i tilbagegang beboelsesområder ved nedlagte fabrikker, der er bagefter i udvikling . |
Begrundelse
Da første og tiende betragtning i det foreliggende forslag kun anerkender, at »visse øområder« har særlige problemer (med en fuldstændig arbitrær henvisning til traktatens artikel 160 og i modstrid med udsagnet i erklæring nr. 30 i bilaget til Amsterdam-traktaten, som gentages i konklusionerne fra Rådet i Nice fra december 2000 og stadfæstes i artikel III-220 i traktaten om en forfatning for Europa), bør det sikres, at de nævnte betragtninger stemmer bedre overens med gældende bestemmelser og fortolkninger, herunder også artikel 52, stk. 1, litra b), hvortil der i øvrigt henvises i artikel 10 i det foreliggende forslag. Samme bemærkninger kan i lyset af den nævnte artikel 52 fremsættes om bjergområder og alle andre områder med handicap.
Henstilling 2
Betragtning 6
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
På baggrund af erfaringer og resultater fra Urban-initiativet, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om generelle bestemmelser om strukturfondene, bør bymæssige anliggender opprioriteres ved fuldt ud at integrere dem i de operationelle programmer, der modtager støtte fra EFRU. |
På baggrund af erfaringer og resultater fra Urban-initiativet, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om generelle bestemmelser om strukturfondene, bør bymæssige anliggender, herunder investeringer i bæredygtig byudvikling, opprioriteres ved fuldt ud at integrere dem i de operationelle programmer, der modtager støtte fra EFRU. |
Begrundelse
Den bymæssige dimension kan kun styrkes, hvis der sikres tilstrækkelige investeringer i bæredygtig byudvikling.
Henstilling 3
Betragtning 10
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
EFRU skal kunne tage højde for problemet med, at områder med ekstrem lav befolkningstæthed ligger afsides og har dårlige forbindelser til store markeder, jf. protokol nr. 6 til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse. EFRU skal ligeledes kunne tage højde for de særlige problemer, som visse øer, bjergområder og tyndt befolkede områder har, fordi deres geografiske placering bremser udviklingen. |
EFRU skal kunne tage højde for problemet med, at områder med ekstrem lav befolkningstæthed ligger afsides og har dårlige forbindelser til store markeder, jf. protokol nr. 6 til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse. EFRU skal ligeledes kunne tage højde for de særlige problemer, som visse øer, bjergområder, landdistrikter, byområder, tyndt befolkede områder og grænseoverskridende områder har, fordi deres geografiske placering bremser udviklingen. |
Begrundelse
Denne ændring skal sikre, at tiende betragtning rettes ind efter de foreslåede ændringer i første betragtning og i det hele taget for at skabe overensstemmelse mellem de to betragtninger, hvilket ikke helt er tilfældet i Kommissionens forslag.
Henstilling 4
Artikel 1, stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Den fastsætter særlige bestemmelser for byer og landdistrikter, fiskeriafhængige områder, fjernområderne og områder med naturbetingede handicap. |
Den fastsætter særlige bestemmelser for byer og landdistrikter, fiskeriafhængige områder, fjernområderne og områder med naturbetingede og demografiske handicap. |
Begrundelse
Udtrykkelig henvisning til demografiske handicap, da dette udtryk dækker tyndt befolkede områder og sikrer en komplet og sammenhængende bestemmelse.
Henstilling 5
Artikel 3, stk. 2
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||||||||||||||||
|
EFRU skal bidrage til finansieringen af:
|
EFRU skal bidrage til finansieringen af:
|
Begrundelse
At begrænse territorialt samarbejde til udveksling af erfaring er for restriktivt, eftersom sidstnævnte kun er et aspekt af samarbejdet.
Endvidere forekommer det passende på basis af de hidtidige positive erfaringer med EFRU-finansiering at skelne og tydeligt præcisere investeringer i restaurering, ombygning og synliggørelse af kuturgoderne. Det er også på sin plads at begrunde udgifterne for at sikre fuldstændighed og overensstemmelse med de andre artikler i forslaget (jf. artikel 8, stk. 2).
Henstilling 6
Artikel 4, stk. 4
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
4) Risikominimering, herunder udarbejdelse og gennemførelse af planer for at minimere og håndtere naturlige og teknologiske risici. |
4) Risikominimering, herunder udarbejdelse og gennemførelse af planer for at minimere og håndtere naturlige risici (såsom skovbrande og oversvømmelser) og teknologiske risici. |
Begrundelse
Skovbrande og oversvømmelser bør nævnes udtrykkeligt, eftersom de udgør risici, der med jævne mellemrum rammer store områder inden for EU.
Med den nye ordlyd præciseres desuden begrebet »håndtere«, så det indbefatter den indsats (f.eks. slukningsarbejde ved skovbrande), der er påkrævet for i størst mulige udstrækning at begrænse de negative følger af denne type fænomener (brand, oversvømmelse osv.). De klassificeres ikke som alvorlige katastrofer og er derfor ikke berettiget til støtte fra EU's Solidaritetsfond.
Henstilling 7
Artikel 4
Nyt punkt 10 tilføjes
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
|
10) Infrastrukturer og tjenesteydelser af social karakter, som bidrager til jobskabelse og ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet |
Begrundelse
I forordningsforslagets art. 4 opremses de områder, som EFRU vil koncentrere sin indsats om, men man har udeladt visse aktioner, som finansieres i indeværende periode 2000-2006, herunder især infrastrukturer og tjenesteydelser af social karakter.
Disse aktioner bør bibeholdes, eftersom de bidrager til jobskabelse på et område, der for tiden regnes for at indeholde et potentiale, som også EU-institutionerne ønsker at udnytte.
Der ud over er der tale om en arbejdsmarkedssektor, som kan være til gavn for de minde udviklede regioner, hvad angår kvinders adgang til arbejdsmarkedet, og samtidig fremme ligestillingsprincippet samt gøre det lettere at forene arbejds- og familielivet.
Henstilling 8
Artikel 5
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
I forbindelse med målet »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« skal støtten fra EFRU som led i regionale strategier for bæredygtig udvikling koncentreres om følgende prioriterede opgaver: |
I forbindelse med målet »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«og med forbehold af indholdet i art. 8 skal støtten fra EFRU som led i regionale strategier for bæredygtig udvikling koncentreres om følgende prioriterede opgaver, med større fleksibilitet for de såkaldte indfasningsregioner: |
Begrundelse
Tilføjelsen skaber større overensstemmelse mellem udtalelsen og Regionsudvalgets henstillinger i udtalelsen om den tredje samhørighedsrapport.
Henstilling 9
Artikel 5, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Innovation og videnøkonomi gennem støtte til udformning og gennemførelse af regionale innovationsstrategier, der kan føre til effektive regionale innovationsordninger, navnlig ved at: |
Innovation og videnøkonomi gennem støtte til udformning og gennemførelse af regionale innovationsstrategier, der kan føre til effektive regionale innovationsordninger, navnlig ved for eksempel at: |
Begrundelse
I lyset af hvert områdes særlige økonomiske og sociale karakteristika samt deres forskellige udviklingspotentiale og behov bør der være mere fleksibilitet i forbindelse med definitionen af de specifikke foranstaltninger i de forskellige regioner og byområder set i forhold til de tre prioriteter for EFRU's intervention.
Henstilling 10
Artikel 5, stk. 1: et nyt litra tilføjes
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||
|
|
|
Begrundelse
Det er særlig vigtigt med støtte til etablering af forudsætningerne for vækst i økonomien og beskæftigelsen i regioner med socioøkonomiske problemer.
Henstilling 11
Artikel 5, stk. 1: et nyt litra tilføjes
|
Forslag til udtalelse |
Ændring |
||
|
|
|
Begrundelse
For at nå målsætningerne i Lissabon- og Göteborg-strategien på forsknings- og innovationsområdet er der endvidere behov for støtte til at skabe forskningscentre og teknologicentre af høj kvalitet. De indsatsområder, der indgår i de prioriteter, der foreslås i artikel 5 i EFRU-forordningen, bør tilpasses de målsætninger, der er opstillet i fællesskabsstrategien, eftersom det uden disse ikke ville være muligt at gennemføre denne strategi for vækst og reel samhørighed mellem EU's regioner.
Henstilling 12
Artikel 5, stk. 2: et nyt litra tilføjes
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||
|
Miljø og risikominimering, navnlig ved at: |
Miljø og risikominimering, navnlig ved for eksempel ved at:
|
Begrundelse
De anvendelsesområder, der figurerer i forordningerne, er eksempler, hvilket også fremgår af den gældende EFRU-forordning. Formuleringen af forordningsforslaget bør derfor være klart og i overensstemmelse med den gældende forordning, hvor man anvender formuleringen »ved for eksempel at«. Der tilføjes eksemplet med bæredygtig udvikling, fordi det forekommer særligt interessant.
Henstilling 13
Artikel 5, stk. 2: et nyt litra tilføjes
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
|
|
Begrundelse
Målet om miljø- og risikoforebyggelse bør omfatte aktioner vedrørende vandforsyning og –rensning og affaldsbortskaffelse, idet der den dag i dag fortsat er problemer, der begrænser de europæiske regioners konkurrenceevne.
Henstilling 14
Artikel 5, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
3) Adgang for områder uden for større byer til transport og telekommunikationsydelser af almen økonomisk interesse, navnlig ved at: |
3) Adgang for områder uden for større byer til transport og telekommunikationsydelser af almen økonomisk interesse, navnlig ved for eksempel at: |
Begrundelse
De større byer bør ikke på forhånd udelukkes ved fremme af adgang til transport og telekommunikationsydelser af almen økonomisk interesse.
Henstilling 15
Artikel 5, stk. 3, litra a)
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Alle øer har uafhængigt af deres størrelse nogle fælles problemer. Øerne er afhængige af både sø- og lufttransport for at opretholde deres indbyrdes forbindelse og forbindelsen til fastlandet. Det er efter vores mening en god idé at fremhæve dette punkt og understrege, at problemerne er værre for de små øer.
Dette vil sikre, at visse typer skibs- og flyruter i EU's maritime randregioner ikke overses.
Henstilling 16
Artikel 6, stk. 2, litra c)
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
For fuldstændighedens skyld bør alle former for katastrofer nævnes.
Henstilling 17
Artikel 6, stk. 2, litra d) og nyt litra e)
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||
|
|
Begrundelse
Regionernes medtagelse i målet for konvergens og konkurrenceevne samt de forskellige overgangsordninger (regioner, der berøres af den statistiske effekt og den naturlige effekt) i det samme samarbejdsinstrument vil fremme en mere frugtbar erfaringsudveksling og være mere positivt for sammenhængskraften.
Desuden bør netværkene ikke begrænses til universiteter, men bør også omfatte højere uddannelsesinstitutioner, da disse i de fleste tilfælde har tættere kontakt med erhvervslivet, og da regionerne ikke altid har et universitet, men for det meste en anden højere uddannelsesinstitution på sit område.
Styrkelse af iværksætterlysten og udvikling af bl.a. turisme, informations- og kommunikationsteknologier er ideelle emner for et samarbejde, som gør det muligt at udnytte hinandens erfaringer. Regionerne kan støtte hinanden, og ofte er grænser ikke nogen hindring for samarbejdet. Derfor bør dette vigtige aspekt af videnøkonomien ikke udelukkes fra det tværnationale samarbejde.
Henstilling 18
Artikel 6, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
3) Forbedring af de regionalpolitiske resultater gennem øget brug af netværk og erfaringsudveksling mellem regionale og lokale myndigheder med fokus på emner omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 8, herunder netværkssamarbejdsprogrammer, der omfatter hele Fællesskabet, og foranstaltninger, der indebærer undersøgelse, dataindsamling, observation og analyse af udviklingstendenser i Fællesskabet. |
3) Fremme af interregionalt samarbejde med henblik på forbedring af de regionalpolitiske resultater gennem øget brug af støtte til netværk og erfaringsudveksling mellem regionale og lokale myndigheder med fokus på emner omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 8, 9, 10 og 11, herunder netværkssamarbejdsprogrammer, der omfatter hele Fællesskabet, og foranstaltninger, der indebærer undersøgelse, dataindsamling, observation og analyse af udviklingstendenser i Fællesskabet. Etablering af netværk og udveksling af erfaringer er andre midler til at gennemføre de aktiviteter, der omhandles i artikel 6, stk. 1 og 2. |
Begrundelse
Kommissionens forslag om at opstille et nyt mål, »europæisk territorialt samarbejde«, hilses velkomment af Regionsudvalget. Men det nye mål omfatter kun grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, ikke interregionalt samarbejde. Sidstnævnte kan kun finde sted i form af samarbejds- og erfaringsudvekslingsnetværk, som det er tilfældet inden for programmerne for de andre mål. Regionsudvalget er modstander af en sådan adskillelse af de tre velprøvede former for samarbejde, som hidtil har karakteriseret det europæiske territoriale samarbejde. Inden for det nye mål burde der fastholdes en særlig finansieringsdel for tværregionalt samarbejde.
Det er muligt, at visse regioner i Unionen af forskellige grunde føler, at de har noget til fælles. Derfor kan samarbejde på et temmelig stort område ikke udelukkes.
Regionerne kan lære af hinanden, og ofte har grænser ingen betydning i den sammenhæng. Af denne grund kan man ikke på forhånd udelukke investeringsprojekter.
For at opnå territorial samhørighed er det afgørende, at EFRU finansierer samarbejdsnetværk om spørgsmål, der er relevante for regioner med særlige geografiske karakteristika.
Henstilling 19
Artikel 7, litra a)
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra EFRU
|
Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra EFRU
|
Begrundelse
Dette vil sikre, at den tidligere og nuværende praksis under EFRU-programmer videreføres. Det vil også være i overensstemmelse med bestemmelserne i ESF-forordningen og dermed forhindre en uforståelig diskrepans inden for samhørighedspolitikken.
Henstilling 20
Artikel 7, litra d)
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Støtteberettigelse for udgifter til bygning eller ombygning af boliger under konvergensmålet for særlige sårbare grupper og nye indvandrere fra tredjelande forekommer at være i overensstemmelse med de sociale mål for europæisk samhørighed. Det bidrager også til at sætte denne EU-politik i stand til at løse de strukturproblemer, som indvandrerstrømmen fra tredjelande skaber.
Henstilling 21
Artikel 8, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
I tilfælde af foranstaltninger, der omfatter byfornyelse, jf. artikel 25, stk. 4, litra a), og artikel 36, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. …, yder EFRU støtte til fælles udarbejdelse af integrerede strategier for, hvordan den høje koncentration af økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i byområder tackles Dette kan omfatte istandsættelse af fysiske faciliteter, genanvendelse af forladte industrigrunde, bevarelse og udvikling af den historiske og kulturelle arv kombineret med foranstaltninger, der fremmer iværksætterlyst, lokal beskæftigelse og udvikling af lokalsamfundet samt levering af tjenesteydelser til befolkningen, hvor der tages højde for ændrede demografiske strukturer. |
I tilfælde af foranstaltninger, der omfatter byfornyelse, jf. artikel 25, stk. 4, litra a), og artikel 36, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. …, yder EFRU støtte til fælles udarbejdelse af integrerede strategier for styrkelse af en bæredygtig vækst og for, hvordan den høje koncentration af økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i byområder tackles. Disse strategier gennemføres inden for medlemsstaternes retlige rammer. Dette kan omfatte istandsættelse af fysiske faciliteter, genanvendelse af forladte industrigrunde, bevarelse og udvikling af den historiske og kulturelle arv kombineret med foranstaltninger, der fremmer innovation og videnøkonomi, iværksætterlyst, lokal beskæftigelse og udvikling af lokalsamfundet samt levering af tjenesteydelser til befolkningen, hvor der tages højde for ændrede demografiske strukturer. |
Begrundelse
Forankringen af de participative strategier, der er nævnt i forslaget, med implicit henvisning til den uddelegering, der er nævnt i artikel 36, stk. 4, litra b) i samordningsforordningen, dels i medlemsstaternes institutionelle ramme, dels i subsidiaritetsprincippet, styrker retsgrundlaget for disse strategier.
På baggrund af byernes afgørende rolle for regional udvikling er det vigtigt for samhørighedspolitikkens effektivitet og for byernes bidrag til Lissabon- og Göteborgmålene, at strukturfondsstøtten relateres mere eksplicit til byernes behov og muligheder i regionerne. For at nå dette mål skal der udtænkes tiltag, som fremmer en bæredygtig byudvikling, der omfatter, men også går videre end foranstaltninger til »bygenopretning«.
I forbindelse med tiltag, der fremmer en integreret byudvikling, bør man bl.a. lægge vægt på foranstaltninger til fremme af innovation og videnøkonomi på grundlag af målene i Lissabon-dagsordenen.
Henstilling 22
Artikel 9, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Medlemsstater og regioner skal sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem foranstaltninger, der medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond på den ene side, og foranstaltninger, der medfinansieres af EFRU på den anden side. Ved foranstaltninger under nr. 1, 3 og 5 skal medlemsstaterne ved udarbejdelsen af operationelle programmer angive klare kriterier for, hvornår der er tale om foranstaltninger, der modtager støtte fra henholdsvis EFRU, jf. denne artikel, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel 49, stk. 1, litra a), b) og i), i forordning (EF) nr. .. for så vidt angår landdistrikterne, og Den Europæiske Fiskerifond, jf. artikel … i forordning (EF) nr. …, for så vidt angår fiskeriafhængige områder. |
Medlemsstater og regioner skal inden for rammerne af de operationelle programmer under artikel 36 i Rådets forordning (EF)… og i overensstemmelse med koordineringsforanstaltningerne i artikel 25, stk. 4, litra c), sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem foranstaltninger, der medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond på den ene side, og foranstaltninger, der medfinansieres af EFRU på den anden side. Ved foranstaltninger under nr. 1, 3 og 5 skal medlemsstaterne og regionerne ved udarbejdelsen af operationelle programmer angive klare kriterier for, hvornår der er tale om foranstaltninger, der modtager støtte fra henholdsvis EFRU, jf. denne artikel, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel 49, stk. 1, litra a), b) og i), i forordning (EF) nr. .. for så vidt angår landdistrikterne, og Den Europæiske Fiskerifond, jf. artikel … i forordning (EF) nr. …, for så vidt angår fiskeriafhængige områder. Samtidig indføres mekanismer til løbende kontrol for at sikre, at ovennævnte krav om komplementaritet og sammenhæng er opfyldt. |
Begrundelse
Hovedsigtet er at skabe sammenhæng med de relevante koordineringsregler. Hvis den foreslåede bestemmelse medtages i teksten sammen med foranstaltningerne i artikel 25, stk. 4, litra c) (nationale referencerammer), styrkes anvendelsesområdet.
Henvisningen til medlemsstaterne og regionerne er i overensstemmelse med den foreslåede tilføjelse i begyndelsen af stykket.
Ændringen i slutningen vedrører indførelse af mekanismer, som er typiske for acquis communautaire og er med til at styrke kontrolfunktionen.
Henstilling 23
Artikel 11
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||
|
I overensstemmelse med den yderligere tildeling, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. …, og uanset artikel 3, stk. 2, i denne forordning, skal EFRU bidrage til at finansiere driftsstøtten i fjernområderne for at udligne de ekstraudgifter, der påløber inden for de områder, der er omfattet af artikel 4, og derudover på følgende yderligere områder med undtagelse af varer henhørende under bilag I til traktaten:
|
I overensstemmelse med den yderligere tildeling, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. …, og uanset artikel 3, stk. 2, i denne forordning, skal EFRU bidrage til at finansiere driftsstøtten i fjernområderne for at udligne de ekstraudgifter, der påløber inden for de områder, der er omfattet af artikel 4, og derudover på følgende yderligere områder med undtagelse af varer henhørende under bilag I til traktaten:
Endvidere skal EFRU bidrage til at finansiere de investeringsbehov, der følger af den fjerne beliggenhed, især de transportinfrastrukturer, den geografiske opsplitning og den kraftige befolkningstilvækst nødvendiggør. |
Begrundelse
Det særlige program skal ikke blot omfatte driftsudgifter, men også udgifter til de investeringer, der følger af en fjern beliggenhed. Nogle fjerntliggende regioner vil ikke være omfattet af mål-1 i den næste periode, men de vil vedblive med at have nogle handicap som følge af deres fjerne beliggenhed og vil fortsat have behov for beliggenhedsbegrundede investeringer, som hidtil er blevet finansieret under samhørighedspolitikken.
Henstilling 24
Artikel 12, punkt 6
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||||||||||||||||||
|
6) gennemførelsesbestemmelser for det operationelle program:
|
6) gennemførelsesbestemmelser for det operationelle program:
|
Begrundelse
Det er vigtigt, at medlemsstaterne anvender partnerskabsbestemmelserne også inden for målet om territorialt samarbejde, især på de regionale og lokale forvaltningsniveauer. Det ville f.eks. være utænkeligt at gennemføre grænseoverskridende samarbejdsprogrammer uden en omfattende inddragelse af lokale grænsesamfund lige fra forslagsfasen. Det samme gælder for byer i forbindelse med fremme af europæiske bynetværk. For at det operationelle program kan blive en succes og blive godkendt af Kommissionen, skal den enkelte deltagende medlemsstat angive, hvordan de relevante bestemmelser er blevet anvendt og agtes anvendt i implementeringsfasen.
Henstilling 25
Artikel 12: nyt punkt tilføjes
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne sørger for inddragelse af de regionale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde. |
Begrundelse
Inddragelse af de regionale myndigheder i de grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogrammer bør sikres.
Henstilling 26
Artikel 14, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
|
Hver medlemsstat, som deltager i det operationelle program, udpeger repræsentanter til overvågningsudvalget, jf. artikel 64 i forordning (EF) nr. ... |
Hver medlemsstat, som deltager i det operationelle program, udpeger repræsentanter til overvågningsudvalget, jf. artikel 64 i forordning (EF) nr. ..., og sikrer, at de berørte regionale og lokale myndigheder er passende repræsenteret i overensstemmelse med deres institutionelle forfatningsmæssige ramme. |
Begrundelse
I betragtning af den positive rolle, som de regionale og lokale organer har spillet i Interreg III A, B og C, vil det være i overensstemmelse med principperne om partnerskab og subsidiaritet, hvis medlemsstaterne medtager repræsentanter for de ovennævnte organer blandt deres delegerede i overvågningsudvalget for det operationelle program. Repræsentanterne vælges fra det relevante offentlige organ i hvert enkelt tilfælde.
Bruxelles, den 13. april 2005
Peter STRAUB
Formand for
Regionsudvalget
(1) EUT C 318 af 22.12.2004, s. 1.
(2) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 1.