European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/6212

15.10.2024

Bekendtgørelse til de personer og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/891 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2701 og i Rådets forordning (EU) 2023/888 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2700 om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova

(C/2024/6212)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/891 (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2701 (2) og i Rådets forordning (EU) 2023/888 (3) om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova, som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2700 (4).

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at nævnte personer og enhed skal opføres på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2023/891 og forordning (EU) 2023/888 om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova. I de relevante afsnit i disse bilag gives en begrundelse for opførelse af nævnte personer og enhed på listen.

De pågældende personer og enheden gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2023/888, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 3).

De berørte personer og enheden kan inden den 20. december 2024 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu.

De berørte personer og enheden gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L 114 af 2.5.2023, s. 15.

(2)   EUT L, 2024/2701, 14.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2701/oj.

(3)   EUT L 114 af 2.5.2023, s. 1.

(4)   EUT L, 2024/2700, 14.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2700/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6212/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)