koordinere deres producentorganisationers virksomhed og føre tilsyn med, at denne er i samklang med forordningens bestemmelser

Foreningerne af anerkendte producentsammenslutninger er forpligtet til til deres medlemmer at foretage forskudsbetaling og betaling af restbeløb ved hjælp af bankoverførsel eller en uoverdragelig check, trukket på en bank, der er valgt af organisationerne, og som sendes anbefalet til rettighedshaverens bopæl.

De i første stykke nævnte beløb er lig med de tilsvarende beløb, som AIMA har afsat på grundlag af en sammenfattende opstilling over de støtteansøgninger, der kan imødekommes i henhold til fællesskabsordningen og dette dekret.

Forbindelsen mellem de anerkendte foreninger og den bank, der foretager udbetalingen af fællesskabsproduktionsstøtten, skal i henhold til republikkens præsidents dekret nr. 532 af 4. juli 1973 reguleres ved en særlig aftale om, at der foretages udbetalinger til rette vedkommende senest ti arbejdsdage efter den dato, hvor den af AIMA foretagne anvisning af de nævnte beløb indebærer, at beløbene faktisk er disponible. Fremsendelsen af uoverdragelige checks til de forskellige producenter kan, når der er tale om medlemmer af olivendyrkningskooperativer, der indgår i producentsammenslutninger, foretages med kooperativerne selv som mellemled for at fremme betalingerne.

På samme måde reguleres forholdet mellem AIMA og foreningerne ved en aftale om bl.a., at beløbene på checks, der returneres på grund af dødsfald eller på grund af, at de ikke kan afleveres på støttemodtagerens adresse som angivet i ansøgningen, skal indbetales i den bank, der foretager betalingen, på en særlig kontokurant, hvor beløbene blokeres indtil udstedelsen af nydaterede checks.

Kontoudtog med en oversigt over de bankrenter, der er tilskrevet som følge af, at beløbene er indsat, skal meddeles AIMA halvårligt af de pågældende foreninger.

Påløbne bankrenter tilfalder udelukkende AIMA, idet de indbetales dertil af producentorganisationerne, efter fradrag af offentlige afgifter, på en af Tesoro godkendt indbetalingsformular til den ikke-rentebærende kontokurant nr. 416, tilhørende AIMA — Finansförvaltningen.

I forbindelse med behandlingen af denne sag har Første Afdeling for Civile Sager i Corte d'appello di Roma forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

Skal fællesskabsbestemmelserne om støtte til olivenolieproduktion, nærmere bestemt Rådets forordninger (EØF) nr. 2959/82 og nr. 2261/84 af henholdsvis 4. november 1982 og 17. juli 1984, fortolkes således, at AIMA (det italienske interventionsorgan) kun handler som mellemmand, altså i Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs navn og for dettes regning (og således ikke bliver ejer af de støttebeløb, som vil blive udbetalt, og som følgelig, med tillæg af de bankrenter — som er accessoriske i forhold til støttebeløbene — der påløber under proceduren med henblik på udbetalingen, tilkommer de enkelte støttemodtagere fra det tidspunkt, da beløbene er blevet tildelt), eller således, at AIMA har eneadkomst til de nævnte beløb og dermed også til de bankrenter, der påløber, indtil beløbene udbetales støttemodtagerne ?

1.Medlemsstaterne udpeger de kontorer og organer, som de bemyndiger til fra denne forordnings ikrafttræden at betale de i artikel 2

Der er tale om restitutioner ved udførsel til tredjelande.

benævnelse og eventuelle statutter

De underretter omgående Kommissionen om enhver ændring heri.

Medlemsstaterne sørger for, at disse midler uden forsinkelse udelukkende anvendes til de fastsatte formål.

Det er vanskeligt for mig at se, hvordan denne forskrift — ved at de renter tilfalder AIMA, som tilskrives støttebeløb, der indestår på bankkonti, som foreningerne anvender til udbetaling af støtte til støttemodtagerne — begrænser rækkevidden, effektiviteten eller den ensartede anvendelse af fællesskabsretten. Der er i realiteten tale om tilskrivning af renter til beløb, som Kommissionen har stillet til rådighed for den pågældende medlemsstat, og som denne har overført til interventionsorganet med henblik på udbetaling af støtte til støttemodtagerne. En antagelse om, at udbetalingen først er gennemført, når de berettigede har modtaget pengene, og at renterne — så længe udbetalingen ikke er gennemført — tilkommer interventionsorganet (der må anses for at handle på den pågældende medlemsstats vegne), er efter min opfattelse helt i samklang med den ordning, som er udformet i fællesskabsbestemmelserne.

Fællesskabsbestemmelserne om den fælles landbrugspolitik, nærmere bestemt forordning (EØF) nr. 2959/82 og forordning (EØF) nr. 2261/84 om fastsættelse af almindelige regler for støtte til olivenolieproduktion, skal fortolkes således, at det efter disse forordninger er medlemsstaterne, der har kompetence til i overensstemmelse med deres nationale lovgivning at fastsætte reglerne om tildeling af støtten og fristerne for udbetaling af støtten til olivendyrkerne.

En medlemsstat overskrider ikke grænserne for denne kompetence, når den fastsætter regler om tilskrivning af bankrenter af støttebeløb, som går ind på konti tilhørende foreninger af producentorganisationer, dels fra det tidspunkt, hvor det af interventionsorganet udbetalte beløb krediteres disse konti, til det debiteres ved foreningens udbetaling af beløbet til modtageren, dels når udbetalingen af støtten — på grund af, at checken returneres, fordi modtageren er død, eller den i støtteansøgningen angivne adresse er mangelfuld — midlertidigt stilles i bero, indtil der udstedes en ny check.