31989D0512

89/512/EØF: Kommissionens beslutning af 19. juli 1989 om en procedure i henhold til EØF-Traktatens artikel 85 (IV/31.499 - Nederlandske banker) (Kun den nederlandske tekst er autentisk)

EF-Tidende nr. L 253 af 30/08/1989 s. 0001 - 0016


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19 . juli 1989 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85 ( IV/31.499 - Nederlandske banker ) ( Kun den nederlandske tekst er autentisk ) ( 89/512/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr . 17 af

6 . februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 ( 1 ), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 6 og 8,

under henvisning til de anmodninger om negativattest og til de anmeldelser, der blev indgivet af Nederlandse Bankiersvereniging den 19 . marts 1985, den 22 . oktober og 27 . november og den 4 . december 1987, og som vedroerte visse reglementer, vedtagelser og cirkulaerer, udstedt af denne sammenslutning af Vereniging van Deviezenbanken, Stichting Bevordering Chequeverkeer, Vereniging van Bemidde -

laars in Onderhandse Leningen og College van Overleg der Gezamenlijke Banken samt en raekke aftaler, hvori en af disse organisationer, Vereniging voor de Effectenhandel eller Vereniging van Wisselmakelaars er eller var direkte eller indirekte impliceret,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 26 . januar 1987 om at indlede proceduren i denne sag,

efter at have givet de beroerte parter lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter, jf . artikel 19, stk . 1, i forordning nr . 17, og Kommissionens forordning nr . 99/63/EOEF af 25 . juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk . 1 og 2, i Raadets forordning

nr . 17 ( 2 ), samt under henvisning til de beroerte parters stillingtagen og deres mundtlige kommentarer hertil under hoeringen den 25 . november 1987,

under henvisning til , at den vigtigste del af de anmeldte og stadig gaeldende ordninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med artikel 19, stk . 3, i forordning nr . 17 ( 3 ),

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel - og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger :

I . SAGSFREMSTILLING

( 1 )

Den 19 . marts 1985, den 22 . oktober og 27 . november 1986 og den 4 . december 1987 anmeldte Nederlandse Bankiersvereniging en raekke reglementer, vedtagelser og cirkulaerer, udstedt af den selv og af visse af den nederlandske finanssektors oevrige organisationer, til Kommissionen sammen med en raekke aftaler, hvori den selv eller en af disse organisationer er eller var direkte eller indirekte impliceret . Samtidig anmodede den Kommissionen om at meddele nega -

tivattest og derved fastslaa, at der ikke fandtes anledning til i medfoer af Traktatens artikel 85 at skride ind over for de anmeldte ordninger, men derimod til i henhold til artikel 85, stk . 3, at indroemme fritagelse fra forbuddet i artikel 85, stk . 1 .

A . De paagaeldende virksomhedssammenslutninger

( 2 )

Nederlandse Bankiersvereniging ( i det foelgende benaevnt NBV ), der blev stiftet i 1949 og har saede i Amsterdam, har til formaal at fremme den nederland -

ske banksektors interesser i videste forstand . Den soeger ifoelge sine vedtaegter at opfylde dette formaal ved bl.a .:

- at harmonisere de betingelser, NBV's medlemmer stiller for deres tjenesteydelser, og at goere disse tjenesteydelsers benaevnelser og de dermed forbundne gebyrer ensartede for saaledes at fremme deres overskuelighed

- at opretholde en sund konkurrence, men samtidig soerge for, at baade det nederlandske bankvaesen og medlemmerne bevarer et staerkt finansielt grundlag, og i tilknytning dertil fastsaette minimumsgebyrer for de tjenesteydelser, som er relevante herfor .

Alle personer, selskaber og institutioner, der er indfoert i det officielle register over kreditinstitutter, kan vaere medlemmer af NBV .

NBV har ca . 70 medlemmer og omfatter de fleste almindelige banker . Blandt kreditinstitutterne i det omtalte officielle register er det navnlig de kooperative banker, som er tilsluttet Cooeperative Centrale Raiffeisen-Boerenleenbank BV ( Rabobank - denne omfatter langt de fleste kooperative banker i Nederlan -

dene ), der ikke er medlemmer af NBV, og det samme gaelder de banker, som er organiseret i Nederlandse Spaarbankbond, samt Postbank NV ( foer 1 . januar 1986 : Postcheque - en girodienst/Rijkspostspaarbank ( PCGD/RPS )), som er statsejet . De udfoerer i oevrigt finansielle tjenesteydelser, som svarer til NBV-medlemmernes .

( 3 )

Vereniging van Deviezenbanken ( i det foelgende benaevnt VDB ), der blev stiftet i 1940 og har saede i Amsterdam, har til formaal i noeje samraad med de nederlandske monetaere myndigheder at fremme den bedst mulige afvikling af betalingerne mellem valutaindlaendinge og valutaudlaendinge . Ifoelge sine vedtaegter soeger VDB at opfylde dette formaal ved at harmonisere de betingelser, VDB's medlemmer stiller for deres tjenesteydelser, for at opretholde et sundt, finansielt grundlag for medlemmernes virksomheds -

udoevelse, samtidig med at en sund konkurrence bevares .

Privatretlige og offentligretlige juridiske personer samt selskaber uden status som juridisk person med hjemsted i Nederlandene samt virksomheder med hjemsted i udlandet kan vaere medlemmer af VDB . De skal vaere bemyndiget ifoelge gaeldende nederlandsk lovgivning til at formidle betalingerne mellem valutaindlaendinge og valutaudlaendinge . De almindelige banker ( de fleste NBV-medlemmer er tillige medlem -

mer af VDB ), Rabobank, Postbank og Bank der Bondsspaarbanken NV har faaet en saadan bemyndigelse . Med undtagelse af en enkelt bank ( et rent datterselskab af den nederlandske centralbank ) er alle saaledes bemyndigede institutter, i alt godt 60, medlemmer af VDB .

( 4 )

Stichting Bevordering Chequeverkeer ( i det foelgende benaevnt SBC ), som er stiftet i 1967 og har saede i Amsterdam, har til formaal at fremme brugen af checks .

De banker, som er tilsluttet SBC, er Rabobank, medlemmerne af NBV og de banker, der som tilsluttede accepterer SBC's ledelse .

De tilsluttede banker skal vaere i besiddelse af en vis egenkapital eller paa anden maade stille garantier for, at de kan opfylde deres forpligtelser . De fleste af de banker, som er tilsluttet SBC, er tillige medlemmer af NBV og/eller VDB .

( 5 )

Vereniging van Bemiddelaars in Onderhandse Leningen ( i det foelgende benaevnt VBOL ), som blev stiftet i 1951 og har saede i Amsterdam, har til formaal at fremme interesser i forbindelse med formidling af private laan . Den soeger ifoelge sine vedtaegter at opfylde dette formaal ved at harmonisere de betingelser, medlemmerne stiller for deres tjenesteydelser, og ved at goere disse tjenesteydelsers benaevnelser og de dermed forbundne gebyrer ensartede, for saaledes at fremme deres overskuelighed .

Fysiske og juridiske personer, der yder bistand i forbindelse med optagelse og placering af private laan mod gaeldsbevis, kan vaere medlemmer af VBOL . Ca . halvdelen af VBOL's medlemmer er samtidig medlemmer af NBV og VDB . Blandt disse er navnlig de stoerste banker .

( 6 )

College van Overleg der Gezamenlijke Banken ( i det foelgende benaevnt CVO ), hvis sekretariat ligger i Amsterdam, var indtil 1 . juni 1989 det centrale forhandlingsorgan i sager af faelles interesse for NBV, Rabobank, de banker, som er tilsluttet Nederlandse Spaarbankbond og Postbank, og staar for koordinationen mellem disse organisationer . Fra 1 . juni 1989 er CVO's aktiviteter blevet overtaget af den nye Nederlandse Vereniging van Banken, som i praksis ogsaa vil overtage NBV's og VDB's aktiviteter . Disse foreninger er til dato ikke blevet afviklet .

( 7 )

Vereniging voor de Effectenhandel ( i det foelgende benaevnt VEH ), der blev stiftet i sin oprindelige form i 1876 og har saede i Amsterdam, har til formaal at fremme vaerdipapirhandelens interesser i videste forstand . Ifoelge sine statutter soeger den bl.a . at opfylde dette formaal ved at indrette en boerssal til handel med vaerdipapirer, at notere og offentliggoere kurser og fastsaette reglementer og andre forskrifter for vaerdi -

papirhandelen, bl.a . vedroerende minimumssatser for provision og gebyrer, som er bindende for medlemmerne .

Fysiske og juridiske personer samt selskaber, der driver vaerdipapirhandel i Nederlandene, kan optages som medlemmer af VEH .

En stor del af VEH's medlemmer er tillige medlemmer af NBV og VDB .

( 8 )

Vereniging van Wisselmakelaars ( i det foelgende benaevnt VWM ), der i sin oprindelige form blev stiftet i 1949 og har saede i Amsterdam, har til formaal at fremme penge - og valutamarkedets interesser i videste forstand .

Som medlemmer af VWM kan navnlig optages fysiske og juridiske personer, der udfoerer vekselerervirksomhed paa det nationale og/eller internationale penge - og/eller valutamarked .

Medlemskab af VWM er imidlertid ikke foreneligt med medlemskab af NBV og VDB . VWM omfatter derfor vekselererfirmaer, der ikke samtidig som almindelige banker eller autoriserede valutahandlere er medlemmer af NBV eller VDB .

( 9 )

Der er forholdsvis snaever forbindelse mellem VWM og VDB ( og NBV ). VWM's ledelse kan ifoelge VWM's vedtaegter udelukkende fremsaette forslag om vedtaegtsaendringer og/eller reglementer i samraad med VDB, der samtidig repraesenterer NBV .

Desuden har VDB indflydelse paa optagelsen af nye medlemmer i VWM og har vetoret i dette spoergs -

maal .

B . De paagaeldende penge - og finansieringsinstitutters stilling i den nederlandske finanssektor

( 10 )

De forskellige typer penge - og finansieringsinstitutters andel af de samlede indlaan i alle hollandske finansieringsinstitutter, der i aarene 1982 til 1987 er foretaget hos dem, kan anslaas til foelgende :

(%)

- almindelige banker:50-55

- kooperative banker

( Rabobank):25-30

- sparekasser

( undtagen RPS, dvs . Postbank):ca . 10

- Postbank:10-15

- andre institutter:0 - 1 .

( 11 )

Disse typer penge - og finansieringsinstitutters andel af den sammenlagte samlede aarsbalancer for alle hollandske finansieringsinstitutter i samme periode kan anslaas til foelgende :

(%)

- almindelige banker:60 -65

- kooperative banker ( Rabobank):20-25

- sparekasser

( undtagen RPS, dvs . Postbank):ca . 5

- Postbank:5-10

- andre institutter:0 - 5 .

C . Procedure i og genstand for denne beslutning

( 12 )

Da NBV i 1985 og 1986 havde anmeldt forskellige ordninger til Kommissionen, meddelte Kommissionen den 5 . februar 1987 de under A omtalte virksomhedssammenslutninger en raekke klagepunkter, som omfattede stoerstedelen af de anmeldte ordninger .

De ordninger, klagepunkterne gjaldt, beskrives naermere under D, men drejer sig i oevrigt om de paagaeldende penge - og finansieringsinstitutters anvendelse af provisioner, kurser, margener og valoerdatoer, fakturering af bestemte omkostninger, bestemte former for kundehvervning og bestemte former for eneret .

Nogle af disse ordninger gjaldt forbindelserne mellem penge - og finansieringsinstitutterne indbyrdes, andre forbindelser mellem penge - og finansieringsinstitutterne og deres kunder ( private kunder og/eller er -

hvervskunder, som ikke er penge - eller finansieringsinstitutter, i det foelgende benaevnt kunder ), medens atter andre af ordningerne gjaldt begge typer forbindelser .

( 13 )

Efter meddelelsen af klagepunkter og droeftelser med Kommissionens tjenestegrene og efter at hoering havde fundet sted ophaevede eller aendrede de paagaeldende parter en stor del af de ordninger, klagepunkterne gjaldt .

( 14 )

I denne beslutning giver Kommissionen en af de saaledes tilpassede ordninger fritagelse, samt visse tilpassede ordninger og en raekke uaendrede, stadigt gaeldende ordninger negativattest, da Kommissionen paa grundlag af de modtagne oplysninger ikke har fundet tilpasning af dem paakraevet .

( 15 )

Beslutningen vedroerer i saerdeleshed ikke :

- de almindelige bankbetingelser, NBV anbefaler sine medlemmer

- aftaler om rentesatser

- aftaler vedroerende samarbejdet mellem finansieringsinstitutter om elektroniske transaktioner og betalingskort

- regler, fastlagt af Stichting Bureau Kredietregistratie ( kreditregistreringskontor ), vedroerende selskabers deltagelse til kreditregistreringssystemet af dette kontor .

Kommissionen forbeholder sig sit standpunkt i forbindelse med naevnte betingelser, regler og aftaler .

D . Ordningerne

( 16 )

Der sondres mellem de ordninger, som er blevet fuldstaendigt ophaevet af de paagaeldende parter, og de ordninger, som er blevet viderefoert enten i den anmeldte form eller i tilpasset form .

1 . De ophaevede ordninger

( 17 )

Der skal her gives en kort redegoerelse for de ophaevede ordninger . En mere indgaaende beskrivelse af disse ordninger findes i bilaget .

( 18 )

Til de ophaevede ordninger hoerer foerst og fremmest de fleste af de reglementer, NBV havde anmeldt .

Disse reglementer, med numrene fra I til XIV, indeholdt de minimumsbetingelser ( fortrinsvis minimumsprovisioner ), som skulle stilles af de penge - og finansieringsinstitutter, som er medlemmer af eller tilsluttet NBV, VDB, SBC og VBOL, afhaengigt af de typer tjenesteydelser, reglementerne drejede sig om .

Foelgende reglementer eller dele deraf er blevet ophaevet :

- reglement I, artikel 1 til 14, vedroerer bl.a . beregning af omkostninger og afrunding af provisionsbeloeb

- reglement II om minimumsprovisioner for en raekke tjenesteydelser, der i almindelighed udfoeres i forbindelse med betalinger

- reglement III om minimumsprovisioner for visse indenlandske betalingstjenester

- reglement IV om minimumsprovisioner i forbindelse med eurocheques og andre garanterede checks

- reglement V om minimumsprovisioner for trans -

aktioner i forbindelse med fremmede bankssedler og rejsechecks

- reglement VI om minimumsprovisioner for overfoersler i forbindelse med betalinger til udlandet

- reglement VII om minimumsprovisioner for tjenesteydelser i forbindelse med rembourser

- reglement VIII om minimumsprovisioner for tjenesteydelser i forbindelse med veksler og egne veksler

- reglement IX om minimumsprovisioner for at stille forskellige former for garanti

- reglement X om minimumsprovisioner for tjene -

steydelser i forbindelse med inkasso

- reglement XI om minimumsprovisioner for forskellige tjenesteydelser, bl.a . i forbindelse med vaerdipapirer

- reglement XII om fastsaettelse af valoerdatoer

- reglement XIII : Reglement om transaktioner i fremmede banksedler og reglement for fremmede valutatransaktioner, hvori der fastsaettes minimumskurser og minimumsmargener for koeb og salg af fremmede banksedler og for andre valutatransaktioner, og reglement vedroerende Noteringscommissie Vreemd Bankpapier ( Kommissionen for Notering af Fremmede Banksedler ), som soerger for samordning af fastsaettelse af kurser og margener ved koeb og salg af fremmede bank -

sedler

- reglement XIV om minimumsprovisioner i forbindelse med laan mod veksler .

( 19 )

I forbindelse med reglement XI fandtes en ligeledes ophaevet aftale mellem NBV, VDB og VEH om minimumsprovisioner for forskellige tjenesteydelser i forbindelse med vaerdipapirer . De omtalte tjeneste -

ydelser var tjenesteydelser foretaget af medlemmerne

af NBV, VBO og VEH til udenlandske finansielle institutter .

( 20 )

Foruden denne aftale og de her naevnte reglementer for NBV, VDB, SBC og VBOL har de paagaeldende parter desuden ophaevet foelgende ordninger :

- VWM's reglement om de minimumsprovisioner, VWM's medlemmer skal opkraeve for formidling af visse finansielle transaktioner

- en aftale mellem VDB og VWM, som gav VWM's medlemmer eneretten til at fungere som maeglere i forbindelse med formidling af valutatransaktioner

- VDB's cirkulaere om afskaffelse af telex - og portoomkostninger mellem bankerne indbyrdes . Cirkulaeret indeholdt ogsaa en bestemmelse om, at disse omkostninger skulle overfoeres paa kunderne

- NBV's cirkulaere, som satte noeje graenser for praemiering af banktjenester .

( 21 )

Da Kommissionen gav meddelelse om sine klagepunkter, underrettede den samtidig de paagaeldende parter om, at de her naevnte ordninger begraensede konkurrencen, og at fritagelse efter artikel 85, stk . 3, ikke kom i betragtning .

Ordningerne begraensede de paagaeldende virksomheders muligheder for paa grundlag af egen individuelle omkostnings - og rentabilitetssituation at goere brug af markedsvilkaarene og ud fra egen erhvervs - og virk -

somhedspolitik uafhaengigt selv at fastsaette priser og andre betingelser for tjenesteydelser til andre banker og til kunderne .

( 22 )

Paa grundlag af de oplysninger, Kommissionen paa dette tidspunkt var i besiddelse af, meddelte den sammen med klagepunkterne de paagaeldende parter, at anvendelse af de forskellige minimumsprovisioner, der var fastsat i de under 18 omtalte reglementer ( I til XIV ), medfoerte forskelsbehandling .

Saaledes var der navnlig i foelgende tilfaelde fastsat forskellige gebyrer for sammenlignelige banktjene -

ster :

- For en raekke tjenesteydelser var der fastsat gebyrer, der var forskellige, alt efter om disse tjene -

steydelser blev udfoert for banker, som var med -

lemmer af den paagaeldende sammenslutning, for banker i udlandet eller for andre, der ikke var medlemmer af sammenslutningen .

Samtidig var de provisioner, der skulle opkraeves af banker i udlandet og andre ikke-medlemmer ( heriblandt nederlandske banker, som ikke var medlemmer ), stoerre end provisionerne for sammenslutningens medlemmer, og provisionerne for andre ikke-medlemmer var i visse tilfaelde stoerre end for banker i udlandet .

- For overfoersler mellem valutaindlaendinge og va -

lutaudlaendinge var de fastsatte provisioner i de fleste tilfaelde stoerre end provisionerne for overfoersel mellem en konto, som en valutaindlaending havde i Nederlandene, og en konto, han havde i sit eget navn i udlandet, selv om der var tale om banktjenester, der svarede fuldstaendigt til hinanden .

- For provisioner i forbindelse med overfoersel mellem valutaindlaendinge og valutaudlaendinge var der fastsat en undtagelse, som gik ud paa, at provisionen ikke behoevede at opkraeves, naar overfoerslen drejede sig om vaerdipapirtransaktioner, der var blevet afviklet gennem et VDB-medlem . Foelgen var, at et VDB-medlem ikke behoevede at opkraeve provision, naar transaktionen blev afviklet gennem et andet VDB-medlem, men derimod, naar transaktionen blev afviklet gennem et ikke-medlem, selv om der for den paagaeldende bank objektivt set ikke var nogen forskel paa de to overfoersler .

( 23 )

Endvidere gjorde Kommissionen sammen med klagepunkterne de paagaeldende parter opmaerksom paa, at forskellen mellem den fastsatte provision for overfoersler mellem valutaindlaendinge - og valutaudlaendingekonti, der begge var oprettet hos nederlandske banker, og det gebyr paa nul, der faktisk gjaldt for overfoersler mellem valutaindlaendingekonti, ikke kan begrundes med, at der er forskel paa de transaktioner, de to typer overfoersler kraever, og derfor heller ikke kan forklares med, at der er forskel paa omkostningerne .

Den eneste ekstra transaktion, der skulle udfoeres ved overfoersel mellem valutaindlaendinge - og valutaudlaendingekonti, hvis der sammenlignes med transaktionerne i forbindelse med overfoersel mellem valutaindlaendingekonti, var ifoelge NBV's meddelelse, at centralbanken skulle underrettes . Da underrettelse af centralbanken ifoelge NBV's meddelelse imidlertid kun var aarsag til en af de omkostningsposter, der var grundlaget for den fastsatte provision, kan forskellen paa transaktionerne ikke begrunde den provisionsstoerrelse, der var fastsat for overfoersler mellem valutaindlaendinge - og valutaudlaendingekonti .

( 24 )

I sin meddelelse af klagepunkterne haevdede Kommissionen det standpunkt, at fastsaettelsen af de under 22 og 23 omtalte provisioner medfoerte, at banker, der ikke var medlemmer af de paagaeldende sammenslutninger, samt kunder og deres leverandoerer, der fik foretaget overfoersler, direkte eller indirekte fik deres konkurrencemaessige stilling forringet paa markedet for de produkter eller tjenesteydelser, de skulle levere, fordi de paagaeldende provisioner foroegede omkostningerne .

( 25 )

Da de paagaeldende parter har ophaevet alle ordninger, hvori de omtalte provisionsforskelle forekom, var der for Kommissionen ikke laengere grund til at undersoege, om de i reglementerne fastsatte provisioner eventuelt ogsaa i andre henseender kunne betragtes som diskriminerende eller urimelige .

( 26 )

I deres skriftlige svar paa klagepunkterne og under droeftelserne med Kommissionen foreslog de paagaeldende parter at erstatte visse minimumsprovisioner, der ifoelge reglementerne skulle opkraeves kunderne, med minimumsprovisioner, som bankerne skulle opkraeve hinanden, saaledes at de provisioner, der eventuelt skulle opkraeves kunderne, blev fastsat af de enkelte banker .

Parterne har imidlertid ikke kunnet overbevise Kommissionen om, at disse aendringer opfylder betingelserne for fritagelse i henhold til artikel 85, stk . 3 . De har nemlig ikke bevist, at saadanne aftaler mellem bankerne om indbyrdes provisionsopkraevning virke -

lig ville vaere noedvendige for, at visse, i sig selv positive, former for samarbejde mellem flere banker kan lykkes . Kommissionens standpunkt er, at kun i saerlige tilfaelde, hvor noedvendigheden er fastslaaet, kan aftaler om indbyrdes provisionsopkraevning opnaa fritagelse i henhold til artikel 85, stk . 3 .

( 27 )

De paagaeldende parter har helt eller delvist ophaevet de fleste af de omtalte ordninger fra 1 . januar 1988 og resten fra 1 . oktober 1988 med undtagelse af reglement XI, artikel 5, 6 og 7, reglement XII om valoerdatoer, der ophaeves fra 1. december 1988, og reglementet om valutatransaktioner indeholdt i reglement XIII, som foerst blev trukket tilbage ved VDB-cirkulaeret af 16 . januar 1989 .

2 . De ikke ophaevede ordninger

( 28 )

De i det foelgende omtalte ordninger er, eventuelt i aendret form, blevet opretholdt af de paagaeldende parter . De vigtigste aendringer vil blive angivet .

Reglement I ( indledning ), artikel 15

til 19

( 29 )

I henhold til disse bestemmelser skal behandling af rembourser ske efter Det Internationale Handelskammers ensartede regler og saedvaner for rembourser, og Det Internationale Handelskammers ensartede regler og saedvaner for inkasso skal benyttes i forbindelse med behandling af accepter og inkassoordrer . Et medlem er forpligtet til at udfoere acceptbehandling og/eller inkassoordrer mod egne kunder i Nederlandene for et andet medlem, men denne forpligtelse gaelder ikke opgaver, der kan udfoeres gennem Staatsbedrijf der Posterijen, Telegrafie en Telefonie ( PTT ). Endelig behoever kun medlemmernes etablissementer i Nederlandene at foelge reglementerne .

( 30 )

Efter meddelelsen af klagepunkterne ophaevede de paagaeldende parter bestemmelserne om beregning af omkostninger paalagt kunderne og afrunding af provisionsbeloeb .

Reglement XIII ( valutatransaktioner ),

reglement for valutanoteringsudvalget

( 31 )

I henhold til dette reglement - i den paa Kommissionens anmodning aendrede udgave, der blev fremsendt til VDB medlemmerne ved cirkulaere af 12 . april 1989 - har valutanoteringsudvalget, hvis medlemmer udpeges af VDB's ledelse, til opgave at fastsaette daglige referencemiddelkurser for normalt forhandlet

valuta . Disse kurser fungerer navnlig som referencegrundlag ved valutaoverfoersler og fastsaettes for kon -

tantforretninger og terminsforretninger ( med forskel -

lige terminer ).

Referencekursfastsaettelsen sker efter de i reglementet fastsatte retningslinjer og procedurer . Disse indebaerer navnlig, at valutanoteringsudvalget paa sit daglige moede foreslaar den referencekurs, der paa grundlag af de seneste markedsudviklinger skal fastsaettes for den paagaeldende dag . Valutahandlerne og vekselerer kan rejse indsigelse mod de saaledes fastsatte kurser . Indsigelser kan foere til referencekurstilpasning, hvis de stoettes af faktiske bud paa eller salg af mindst de beloeb, som angives i reglementet . Disse bud eller salg skal faktisk finde sted, ogsaa hvis der melder sig en modpart .

( 32 )

I den oprindelige anmeldte form indeholdt naevnte reglement en bestemmelse om, at VDB's ledelse skulle fastsaette minimumsmargener, som VDB's medlemmer skulle laegge til eller traekke fra middelkurserne . Disse margener blev optaget i det under 18 omtalte VDB-reglement om valutatransaktioner, der paalagde medlemmerne forpligtelse til at benytte disse margener samt de ved noteringen fastsatte middelkurser ved udfoerelsen af valutatransaktioner . Baade sidstnaevnte reglement og bestemmelserne om margener i reglementet for valutanoteringsudvalget er paa Kommissionens anmodning blevet ophaevet .

Vedtagelse om ensartede betingelser for leje af bankboks

( 33 )

Ifoelge denne CVO-vedtagelse skal de i CVO repraesenterede banker benytte ensartede betingelser for leje af bankbokse . Disse betingelser omfatter isaer et ensartet maksimumsbeloeb, som saetter graensen for bankens ansvar i tilfaelde af skade eller tyveri .

Vedtagelse om taksterne for benyttelse af portofrie konvolutter

( 34 )

Ifoelge denne vedtagelse har de i CVO repraesenterede banker besluttet at forhandle kollektivt med postvaesenet om taksterne for benyttelse af portofrie konvolutter, som bankerne overlader kunderne til korrespondance med banken . Resultatet heraf blev en ensartet posttakst .

Vedtagelse om salg af gavekort

( 35 )

Ifoelge denne CVO-vedtagelse saelger de i CVO repraesenterede banker ikke gavekort for de forskellige

lokale turistorganisationer . Disse gavekort kan efter modtagerens valg benyttes i forskellige lokale forretninger . CVO betragter salget af disse gavekort som en underordnet aktivitet, hvis betydning i det samlede udbud af banktjenester er forsvindende, og som i forhold hertil ville medfoere alt for hoeje omkostninger .

Cirkulaerer om forenklede clearing -

procedurer for checks i gylden og i

fremmed valuta

( 36 )

Disse VDB-cirkulaerer indeholder procedurer og regler for en forenklet og hurtigere clearing af checks

i gylden og i fremmed valuta, hvor mindst en af parterne er valutaudlaending i Nederlandene . Procedurerne tager sigte paa at afloese den arbejdskraevende procedure, som hidtil er blevet fulgt, naar checks i de mest gaengse valutaer skulle sendes til indloesning . Reglerne, som er indeholdt i cirkulaererne, indeholder regler om ensartede valoerdatoer, som skal anvendes i forbindelser mellem bankerne, samt en bestemmelse om, at den modtagende bank ved overskridelse af disse datoer kan forlange rentegodtgoerelse fra den anden bank .

( 37 )

I den anmeldte version indeholdt cirkulaeret om checks i gylden foruden ensartede valoerdatoer, der skulle benyttes i forbindelserne mellem de paagaeldende banker, ogsaa ensartede valoerdatoer, som bankerne skulle anvende over for deres kunder .

I den anmeldte version indeholdt cirkulaeret om checks i fremmed valuta foruden ensartede valoerdatoer, der skulle benyttes i forbindelserne mellem de paagaeldende banker, ogsaa ensartede valoerdatoer, som bankerne skulle anvende over for de paagaeldende udenlandske banker .

Da Kommissionen imidlertid er af den opfattelse, at ensartede valoerdatoer for kunder og udenlandske banker ikke er noedvendige for det, som er cirkulaerernes formaal, nemlig et vellykket banksamarbejde om checkclearing, har VDB paa Kommissionens anmodning ophaevet de ensartede valoerdatoer for kunder og udenlandske banker .

Cirkulaere om terminsforretninger i

fremmed valuta

( 38 )

I dette VDB-cirkulaere opfordres de VDB-medlemmer, der udfoerer terminsforretninger i fremmed valuta med private kunder, til at fastsaette supplerende betingelser herfor . Disse betingelser supplerer bankernes almindelige betingelser . Ifoelge de supplerende betingelser skal kunden paa bankens anmodning straks stille ( yderligere ) sikkerhed, i modsat fald kan banken

uden videre afvikle forretningen foer tiden eller betragte den som ophaevet . Alle omkostninger og tab i forbindelse med ophaevelsen paahviler i saa fald kunden.

Cirkulaere om funktionaerers valuta -

handel for egen regning

( 39 )

Dette VDB-cirkulaere indeholder en adfaerdskodeks for medlemmernes tilrettelaeggelse af valutahandelen . Ifoelge denne kodeks maa en funktionaer, som er ansvarlig for valutahandel paa et VDB-medlems kontor eller agentur, ikke foretage valutatransaktioner for egen regning, medmindre han har faaet tilladelse til hver enkelt transaktion af sin overordnede eller direktion . Hvis andre af VDB-medlemmernes ansatte oensker at udfoere valutatransaktioner, skal de goere det gennem det kontor, hvor de har konto, uden af deres eget kontors eller agenturs arbitrageafdeling indblandes . Hvis VDB-medlemmet kun har ét agentur, skal de oevrige ansatte udfoere deres valutatransaktioner via en konto i en anden, juridisk selvstaendig, bank .

Cirkulaere om retningslinjer for Swift og andre former for betaling i fremmed valuta mellem autoriserede valutahandlere

( 40 )

Dette VDB-cirkulaere indeholder foerst og fremmest regler, som skal overholdes, for at en overfoersel kan betragtes som modtaget paa en bestemt valoerdato, men omfatter ogsaa en samlet liste over faste, udenlandske korrespondentbanker .

Aftale om de saakaldte aabne telefonlinjer

( 41 )

Ifoelge denne aftale mellem VDB og VWM ( og VDB's cirkulaere om dens udfoerelse ) maa der ikke benyttes saakaldte aabne telefonlinjer . Herved forstaas telefoniske forbindelser mellem bank og vekselerer, som andre bankers arbitragoerer kan lytte med paa . Saadanne forbindelser betragtes som skadelige for parternes anonymitet og for deres aftalers fortrolige karakter, og parterne betragter dette som grundprincippet i vekselerervirksomhed .

Aftale om praemiering af opsparing

( 42 )

Denne aftale mellem CVO og de repraesentative detailhandlerorganisationer indeholder en adfaerds -

kodeks for praemiering af opsparing . Denne kodeks

har til formaal at forhindre, at bankerne ved praemiering af opsparing paafoerer detailhandelen konkurrence, der betragtes som illoyal, og indeholder en bestemmelse om, at de i princippet kun maa tiltraekke kundernes sparepenge ved at tilbyde bankens egne varer og tjenesteydelser . Bankerne maa ogsaa tilbyde fritidsarrangementer ( eller abonnementer eller rabatter paa dem ).

Aftale om overfoersel af visse bidrags -

ydelser

( 43 )

I denne aftale mellem NBV, Rabobank, Nederlandse Spaarbankbond og Postbank fastsaettes en ensartet provision, som af den inkasserende bank refunderes den debiterende bank for overfoersel af bestemte bidragsydelser, de saakaldte »actie-accepten «. Der drejer sig her om overfoersler af overvejende uforpligtende karakter, som hovedsagelig har velgoerende formaal .

E . Bemaerkninger fra tredjemand

( 44 )

Kommissionen har paa grundlag af offentliggoerelsen efter artikel 19, stk . 3, i forordning nr . 17 modtaget bemaerkninger fra tredjemand, som har reageret paa de opretholdte bestemmelsers hovedtraek . Disse bemaerkninger foranledigede Kommissionen til at forbeholde sig sin stillingtagen vedroerende de regler, som blev fastlagt af Stichting Bureau Kredietregistratie, og som vedroerer deltagelsen af selskaber, der ikke er registreret i Holland, i Stichtings kreditregistreringssystem . De oevrige bemaerkninger var ikke af en saadan karakter, at Kommissionen aendrede sin stillingtagen .

I . RETLIG VURDERING

A . Artikel 85, stk . 1

1 . Virksomheder og virksomhedssammenslutninger

( 45 )

Bankerne, de andre beroerte penge - og finansierings -

institutter og vekselererne er virksomheder efter artikel 85, stk . 1 . NBV, VDB, SBC, VBOL, VEH og VWM samt CVO, hvori virksomhederne er organiseret, er sammenslutninger af virksomheder efter samme bestemmelse .

2 . Aftaler mellem virksomheder og vedtagelse inden for sammenslutninger af virksomheder

( 46 )

De opretholdte aftaler er aftaler mellem virksomheder efter artikel 85, stk . 1 . De opretholdte reglementer og vedtagelser er vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder efter samme bestemmelse . Det samme gaelder de opretholdte cirkulaerer, som de paagaeldende organisationer har udstedt paa grundlag af de

befoejelser, de har faaet tildelt, med det formaal at paavirke de paagaeldende medlemmers og tilsluttedes adfaerd .

3 . Begraensning af konkurrencen

3.1 . De ikke-konkurrencebegraensende ordninger

( 47 )

Kommissionen er af den opfattelse, at foelgende ordninger ikke begraenser konkurrencen eller ikke begraenser den maerkbart og derfor ikke omfattes af forbuddet i artikel 85, stk . 1 .

( 48 )

Reglement I ( indledningen ), artikel 15

til 19

Disse artikler indeholder bestemmelser vedroerende behandling af rebourser og behandling af accepter og inkassoordre ( nr . 29 ).

Cirkulaere om funktionaerers valuta -

handel for egen regning

Dette cirkulaere indeholder en adfaerdskodeks for medlemmernes tilrettelaeggelse af valutahandelen ( nr . 39 ).

Cirkulaere om retningslinjerne for Swift og andre former for betaling i fremmed valuta mellem autoriserede valutahand -

lere

Dette cirkulaere indeholder praktiske regler for visse overfoersler ( nr . 40 ).

Aftale om de saakaldte aabne telefonlinjer

Denne aftale indeholder bestemmelser for tredje -

mands adgang til telefoniske forbindelser mellem vek -

selerere og banker ( nr . 41 ).

De her naevnte fire ordninger har ingen indflydelse paa gebyrer og andre betingelser, som har betydning for konkurrencen, og forhindrer i deres nuvaerende form ikke, eller ikke i maerkbar grad, de paagaeldende virksomheder i faktisk at konkurrere med hinanden .

( 49 )

Reglement XIII ( valutatransaktioner ), reglement for valutanoteringsudvalget

Dette reglement, som drejer sig om fastsaettelse af valutareferencekurser ( nr . 31 og 32 ), begraenser i sin nuvaerende form ikke laengere konkurrencen maerkbart . Det har kun til foelge, at der fastsaettes middelkurser, der benyttes som referencegrundlag, navnlig i

finansierings - og handelsmaessige sammenhaenge . Disse kurser fastsaettes ved en procedure, hvor udbud og

efterspoergsel moedes, og hvor handel med den paagaeldende valuta virkelig kan finde sted og faktisk goer det . Paa baggrund af de oplysninger, VDB har givet Kommissionen, navnlig om markedsdeltagernes faktiske mulighed for arbitrage i denne situation, finder Kommissionen det berettiget at konkludere, at kurserne fastsaettes under forhold, hvor konkurrencen kan spille sin rolle, og hvor markedsdeltagernes beslutninger paavirkes af de kurser, som paa samme tidspunkt benyttes uafhaengigt af den paagaeldende notering ved transaktioner mellem forskellige andre markedsdeltagere baade i og uden for Nederlandene .

Desuden har de middelkurser, som noteres under fastsaettelsen, en uforpligtende karakter . Bankerne, vekselererne og de oevrige markedsdeltagere kan paa baggrund af markedssituationen og transaktionens art frit aftale de koebs - og salgskurser, de selv oensker . Samtidig kan de vaelge mellem forskellige muligheder, som anvendelse af middelkurser eller gunstigere eller ugunstigere koebs - og salgskurser, med eller uden opkraevning af provisioner .

( 50 )

Vedtagelse om taksterne for benyttelsen af portofrie konvolutter

Vedtagelsen om takster for portofrie konvolutter ( nr . 34 ) begraenser ikke maerkbart konkurrencen mellem de paagaeldende banker . Forsyningen af kunder med portofrie konvolutter har ikke karakter af uafhaengig service, for hvilken der eksisterer et separat marked, og er ikke forbundet med nogen saerlig bankydelse . Det maa antages, at omkostningerne ved at give kunderne portofrie konvolutter udgoer en del af de beroerte bankers omkostninger og er en relativ ubetydelig del af saadanne omkostninger . I denne forbindelse er det relevant, at vedtagelsen stiller bankerne frit i deres afgoerelse om, hvorvidt man vil forsyne kunderne med portofrie konvolutter eller ej, og i praksis benytter bankerne sig af denne frihed paa forskellige maader .

I lyset af ovenstaaende og i betragtning af PTT's markedsposition i forbindelse med portofrie konvolutter samt under hensyntagen til, at i henhold til de af parterne til Kommissionen fremsendte informationer vedtog eller afsluttede bankerne ikke lignende aftaler for andre produkter eller tjenesteydelser koebt af dem, finder Kommissionen, at vedtagelsen ikke maerkbart begraenser konkurrencen mellem bankerne .

( 51 )

Vedtagelse om salg af gavekort

Vedtagelsen om salg af gavekort ( nr . 35 ) begraenser heller ikke konkurrencen mellem de paagaeldende

banker maerkbart, da salget af gavekort, saaledes som de paagaeldende parter har fremfoert, skal betragtes som en underordnet aktivitet af ringe betydning for bankerne . Vedtagelsen begraenser heller ikke maerkbart konkurrencen mellem de handlende, som saelger de produkter, gavekortene gaelder .

( 52 )

Cirkulaere om terminsforretninger i

fremmed valuta

Dette cirkulaere om yderligere sikkerhed fra kunden i forbindelse med terminsforretninger i fremmed valuta ( nr . 38 ) begraenser ikke konkurrencen mellem bankerne maerkbart, da disse bevarer deres frihed til at kraeve ekstra sikkerhed eller lade vaere samt til i givet fald at aftale en ordning med kunden, som passer ham bedre .

( 53 )

Aftale om praemiering af opsparing

Aftalen om praemiering af opsparing ( nr . 42 ) begraenser ikke konkurrencen maerkbart, da bankerne bevarer deres frihed til at tilbyde praemier i form af varer eller tjenesteydelser, som indgaar i bankernes normale aktiviteter, og da aftalen i oevrigt ikke naevner, hvilke aktiviteter, der skal betragtes som saadanne .

3.2 . De konkurrencebegraensende ordninger

( 54 )

Kommissionen betragter foelgende bestemmelser som konkurrencebegraensende :

Vedtagelse om ensartede betingelser for leje af bankbokse

Beslutningen ( nr . 33 ) begraenser de paagaeldende virk -

somheders muligheder for paa grundlag af deres egen omkostnings - og rentabilitetssituation og som led i deres egen erhvers - og virksomhedspolitik uafhaengigt at fastsaette de vilkaar og betingelser, de vil paalaegge kunderne for leje af bankbokse . De begraenser derved konkurrencen mellem bankerne vedroerende disse tjenesteydelser .

( 55 )

Cirkulaerer om forenklede clearingsprocedurer for checks i gylden og i fremmed valuta

Disse cirkulaerer, som indeholder procedurer og retningslinjer for en forenklet og hurtigere clearing af checks i gylden og i fremmed valuta ( nr . 36 ), begraenser ligeledes konkurrencen, idet de indskraenker de

paagaeldende bankers muligheder for bilateralt at aftale mere forenklede og hurtigere behandlingsprocedurer

og dermed ogsaa gunstigere valoerdatoer med hinanden . Saaledes begraenses de muligheder, de uden cirkulaererne ville have haft for i deres bilaterale forbindelser med andre banker at udnytte alle midler for at opnaa saa gunstige betingelser som muligt og lade deres kunder nyde godt af dem . For disse tjenesteydelsers vedkommende sker der saaledes en indirekte begraensning af de paagaeldende bankers konkurrence om kundernes gunst .

( 56 )

Aftale om overfoersel af visse bidrags -

ydelser

Aftalen om overfoersel af bidragsydelser, der indeholder en bestemmelse om indbyrdes provision mellem bankerne for disse overfoersler ( nr . 43 ), maa ligeledes betragtes som konkurrencebegraensende . Denne aftale begraenser nemlig de paagaeldende bankers mulighed for bilateralt at aftale gunstigere omkostningsrefusioner og saaledes ogsaa de muligheder, de uden aftalen ville have haft for i deres bilaterale forbindelser med andre banker at udnytte alle muligheder for at opnaa saa gunstige betingelser som muligt og lade deres kunder nyde godt af dem. For de paagaeldende overfoerslers vedkommende sker der saaledes en indirekte begraensning af de paagaeldende bankers konkurrence om kundernes gunst .

( 57 )

De i nr . 54, 55 og 56 naevnte bestemmelser begraenser konkurrencen maerkbart .

De banker, der beroeres af disse bestemmelser, har over 90 % af det totale indlaan og aktiver for de banker, der opererer i Holland .

4 . Paavirkning af handelen mellem medlemsstater

4.1 . Ordninger, som ikke paavirker handelen mellem medlemsstaterne

( 58 )

Foelgende konkurrencebegraensende ordninger paavirker efter Kommissionens opfattelse ikke handelen mellem medlemsstater maerkbart :

Vedtagelse om ensartede betingelser for leje af bankboks

Denne ordning paavirker ikke handelen mellem medlemsstater maerkbart, da den i kraft af sin karakter ikke, eller naesten ikke, har nogen forbindelse med samhandelen og den oevrige udveksling af tjenesteydel -

ser mellem medlemsstaterne, og da de, ifoelge de

paagaeldende parters oplysninger, kun i ubetydeligt omfang benyttes af brugere fra andre medlemsstater . Desuden tilbydes disse tjenesteydelser kun i ubetyde -

ligt omfang af nederlandske filialer af banker i andre medlemsstater ( disse filialer er en integrerende del af de paagaeldende banker, som gennem dem beskraeftiger sig direkte med mellemstatslig udveksling af tjeneste -

ydelser ).

( 59 )

Aftale om overfoersel af visse bidrags -

ydelser ( actie-accepten )

Denne aftale paavirker heller ikke handelen mellem medlemsstater maerkbart . De paagaeldende tjeneste -

ydelser kan kun udfoeres af banker med hjemsted i Nederlandene, og foretages kun i ringe omfang af filialer af banker fra andre medlemsstater . Desuden har de paagaeldende overfoersler i kraft af deres velgoerende formaal ingen eller kun ringe forbindelse med samhandelen og den oevrige udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne . Det maa endvidere antages, at ingen eller saa godt som ingen af de modtagere, som er de endelige forbrugere af disse tjenesteydelser mellem bankerne, er hjemmehoerende i andre medlemsstater .

4.2 . Ordninger, som paavirker samhandelen mellem medlemsstater

( 60 )

Samhandelen mellem medlemsstater paavirkes der -

imod af cirkulaererne om forenklede clearingprocedurer for checks i gylden og i fremmed valuta .

Da det her drejer sig om clearing af checks, hvor mindst en af parterne er valutaudlaending i Nederlandene, paavirker cirkulaererne betalingssamkvemmet mellem medlemsstaterne og, hvad cirkulaeret om checks i fremmed valuta angaar, valutahandelen mellem medlemsstaterne .

B . Artikel 85, stk . 3

( 61 )

Cirkulaererne om forenklede clearingprocedurer for checks i gylden og i fremmed valuta opfylder af nedenstaaende grunde de i artikel 85, stk . 3, naevnte betingelser for fritagelse .

1 . Forbedring af bankernes tjenesteydelser

( 62 )

Cirkulaererne medfoerer en forbedring af betalingssy -

stemet . Anvendelsen af ensartede procedurer og brugen af ensartede formularer samt det forhold, at checkene ikke laengere behoever at sendes til indloesning i den paagaeldende bank, men efter et kort tidsrum kan debiteres den paagaeldende bank af modtagerbanken,

forenkler bankernes virksomhed . At clearingsproceduren i de enkelte banker centraliseres hos en eller nogle faa af deres filialer, bidrager ogsaa hertil . Der sker saaledes en fremskyndelse af checkclearingsproceduren .

2 . Fordel for forbrugerne

( 63 )

Forbrugerne faar en rimelig andel af de saaledes opnaaede fordele, idet cirkulaererne bevirker, at checkmodtagerne bliver krediteret hurtigere, end det var tilfaeldet med den normale opkraevningsprocedure, som anvendtes foer indfoerelsen af den forenklede procedure .

3 . Begraensningernes noedvendighed

( 64 )

De ensartede valoerdatoer angiver utvetydigt, inden for hvilket tidsrum clearingen skal finde sted, og goer det muligt at anvende cirkulaerernes sanktioner over for de banker, som ikke overholder disse frister, idet de forpligtes til at betale rente af checkbeloebet til de andre banker for det tidsrum, hvormed de anfoerte valoer -

datoer overskrides ved den faktiske clearing . Disse led i aftalerne er af afgoerende betydning for den forenklede og hurtigere clearingsmetodes paalidelighed, og dermed ogsaa for dens succes .

4 . Konkurrencemuligheder

( 65 )

Cirkulaererne saetter ikke de paagaeldende banker i stand til at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende tjenesteydelser, da de ikke opstiller direkte regler for forbindelserne mellem bankerne og deres kunder . Bankerne er stadig frit stillet, naar det gaelder fastsaettelse af de valoerdatoer, de benytter over for deres kunder . Desuden er de valoerdatoer, der benyttes i forbindelse med checkclearing, ikke konkurrencens eneste spillerum paa checkomraadet . Endelig har checkmodtagerne valget mellem at acceptere checken eller modtage andre former for betaling .

C . Artikel 6 og 8 i forordning nr . 17

(66 )

I medfoer af artikel 6, stk . 1, i forordning nr . 17 faar denne beslutning virkning den 10 . maj 1988, det tidspunkt, hvor VDB sendte Kommissionen den aendrede udgave af de cirkulaerer, som er genstand for den i denne beslutning indroemmede fritagelse .

( 67 )

I medfoer af artikel 8, stk . 1, i forordning nr . 17 indroemmes den i denne beslutning fastsatte fritagelse

for et foreloebigt tidsrum paa ti aar af hensyn til konkurrencebegraensningernes raekkevidde og til muligheden for, at den teknologiske udvikling kan medfoere forandringer .

( 68 )

VDB skal i henhold til artikel 8, stk . 1, forpligtes til straks at underrette Kommissionen om enhver direkte eller indirekte supplering eller aendring af cirkulaererne -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING :

Artikel 1

Efter de forhold, Kommissionen har kendskab til, finder den ikke anledning til efter EOEF-Traktatens artikel 85, stk . 1, at skride ind mod foelgende af Nederlandse Bankiersvereniging anmeldte ordninger :

- reglement I ( indledning ), artikel 15 til 19

- reglement XIII ( valutatransaktioner ), reglement for va -

lutanoteringsudvalget, i den ved cirkulaere af 12 . april 1989 til medlemmerne af Vereniging van Deviezenbanken fra samme forening fremsendte udgave

- vedtagelse om ensartede betingelser for leje af bankboks

- vedtagelse om takster for benyttelse af portofrie konvolutter

- vedtagelse om salg af gavekort

- cirkulaere om terminsforretninger i fremmed valuta

- cirkulaere om funktionaerers valutahandel for egen regning

- cirkulaere om retningslinjer for Swift og andre former for betaling i fremmed valuta mellem autoriserede valutahandlere

- aftale om de saakaldte aabne telefonlinjer

- aftale om praemiering af opsparing

- aftale om overfoersel af visse bidragsydelser .

Artikel 2

I henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk . 3, erklaeres bestemmelserne i artikel 85, stk . 1, for perioden 10 . maj 1988 til 9 . maj 1998 unanvendelige paa de af Verenining van Deviezenbanken udfaerdigede cirkulaerer om forenklede clea -

ringsprocedurer for checks i gylden og i fremmed valuta .

Artikel 3

Vereniging van Deviezenbanken forpligtes til straks at underrette Kommissionen om enhver direkte eller indirekte supplering eller aendring af de i artikel 2 naevnte cirkulaerer .

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til foelgende virksomhedssammen -

slutninger og virksomheder :

- Nederlandse Bankiersvereniging

Keizersgracht 706

NL-1017 EW Amsterdam

- Vereniging van Deviezenbanken

Keizersgracht 706

NL-1017 EW Amsterdam

- Vereniging van Wisselmakelaars

Keizersgracht 706

NL-1017 EW Amsterdam

- medlemmerne af det tidligere College van Overleg van de Gezamenlijke Banken, som ud over Nederlandse Bankiersvereniging er foelgende :

- Cooeperatieve Centrale Raiffeisen - Boerenleen -

bank BA

Croeselaan 18

NL-3521 CB Utrecht

- Nederlandse Spaarbankbond

Singel 236

NL-1016 AB Amsterdam

- Postbank NV

Haarlemmerweg 506-512

NL-1014 BL Amsterdam .

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19 . juli 1989 .

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

( 1 ) EFT nr . 13 af 21 . 2 . 1962, s . 204/62.(2 ) EFT nr . 127 af 20 . 8 . 1963, s . 2268/63 .

( 3 ) EFT nr . C 282 af 5 . 11 . 1988, s . 4 .

BILAG De i beslutningens nr . 18, 19 og 20 omtalte ordninger drejede sig naermere betegnet om foelgende betingelser, som skulle indfoeres af de paagaeldende penge - og finansieringsinstitutter .

1 .

Reglement I ( indledning ), artikel 1 til 14

Disse bestemmelser indeholder forskellige regler af generel karakter som medlemmerne af NBV, VDB, SBC og VBOL skal foelge, naar andre reglementer skal anvendes . Reglerne er specielt forbundet med ansvar for betalingen af provisioner og omkostninger, og om, hvorledes provisionerne skal angives paa opgoerelserne . Bestemmelserne fastsaetter endvidere, at alle beloeb, som opkraeves paa grundlag af reglementerne, skal rundes op til naermeste 0,10 hfl . eller et multiplum deraf. Yderligere skal medlemmerne, naar de anvender mindste provisioner, opkraeve deres kunder alle tredjemands omkostninger, saasom postgebyr, meddelel -

ses - og korrespondanceomkostninger .

2.

Reglement II ( almindelige betalinger )

Dette reglement, som gjaldt for NBV's medlemmer, fastsatte minimumsprovisioner for en raekke tjenesteydelser, der normalt udfoeres i forbindelse med betalinger :

- provisioner, som bankerne skulle opkraeve af deres kunder i forbindelse med telefonisk modtagelse og behandling af ordrer, indbetaling paa tredjemands konto gennem kassen, betalinger til ikke-kontohavere og udstedelse af checks paa den paagaeldende bank eller en bank i udlandet ( artikel 1 til 5 og 9 )

- provisioner, som bankerne skulle opkraeve baade kunder og hinanden for ydelser i forbindelse med kontante kreditter ( artikel 6 til 8 ).

3 .

Reglement III ( indenlandske betalinger )

Ifoelge dette reglement skulle NBV's medlemmer opkraeve minimumsprovisioner af deres kunder for ekspedition af checks i gylden, som ikke var eurocheques eller paa anden maade garanterede ( artikel 1), og for at ekspedere betalinger i fremmed valuta mellem valutaindlaendinge, saavel ved overfoersler som ved checks ( artikel 2 ).

4 .

Reglement IV ( eurocheques )

Dette reglement, som VDB's og SBC's medlemmer var bundet af, fastsatte minimumsprovisioner, som bankerne skulle opkraeve af deres kunder for udstedelse af eurochequekort ( artikel 1 ), for kontant udbetaling og indloesning af eurocheques paa beloeb over 500 hfl . ( artikel 2 ), og for kontant udbetaling og indloesning af checks, som er garanteret af en bank i udlandet, men som ikke er uniforme eurocheques ( artikel 3 ).

5 .

Reglement V ( rejseforretninger )

Ifoelge dette reglement skulle VDB's medlemmer opkraeve minimumsprovisioner :

- af deres kunder for koeb og salg af fremmede banksedler eller rejsechecks ( artikel 1 og 2 )

- af banker i udlandet for indlevering af den paagaeldende udenlandske banks rejsechecks til et VDB-medlem ( artikel 3 ).

6 .

Reglement VI ( indenlandske betalinger )

Ifoelge dette reglement skulle VDB-medlemmerne opkraeve miminumsprovisioner :

- af deres kunder for at overfoere eller modtage beloeb mellem valutaindlaendinge og valutaudlaendinge ( artikel 1 ), mellem en konto, som en valutaindlaending havde i Nederlandene og en konto, han havde i sit eget navn i udlandet ( artikel 2 ) eller mellem valutaudlaendinge, uanset hvor kontiene fandtes

( artikel 3 ), for tjenester i forbindelse med en valutabevilling fra den nederlandske centralbank ( artikel 4 ), for at indgaa og forlaenge en terminsforretning i fremmed valuta ( artikel 5) og for at behandle og tilbagesende ubetalte checks ( artikel 6)

- af andre banker for visse af de i artikel 1 til 6 naevnte tjenesteydelser .

Ifoelge reglementet behoevede provisionen for overfoersel eller modtagelse af beloeb mellem valutaindlaendinge og valutaudlaendinge ikke at opkraeves for bestemte vaerdipapirforretninger, som blev afviklet via et VDB-medlem .

7 .

Reglement VII ( rembourser )

Ifoelge dette reglement skulle NBV-medlemmerne opkraeve minimumsprovisioner for forskellige tjeneste -

ydelser i forbindelse med rembourser ( artikel 1 til 12 ). Provisionerne for stoerstedelen af disse tjeneste -

ydelser gjaldt saavel andre banker som kunder .

8 .

Reglement VIII ( accept, aval og udskudt betaling )

Ifoelge dette reglement skulle NBV-medlemmer opkraeve minimumsprovisioner af andre banker og af kunderne for at acceptere en veksel, udstede en egen veksel, give aval, forpligte sig til at foretage en betaling paa et fremtidigt tidspunkt eller udfoere disse tjenesteydelser gennem tredjemand ( artikel 1 til 3 ).

9 .

Reglement IX ( garantier )

Ifoelge dette reglement skulle NBV-medlemmer opkraeve minimumsprovisioner af andre banker og af kunderne for at stille forskellige former for garanti og udfoere en raekke hermed forbundne tjenesteydelser ( artikel 1 til 6 ).

10 .

Reglement X ( inkasso )

Ifoelge dette reglement skulle NBV-medlemmerne opkraeve minimumsprovisioner af andre banker og af kunderne for en raekke tjenesteydelser i forbindelse med inkasso ( artikel 1 til 4 ).

11 .

Reglement XI ( forskellige tjenesteydelser )

Ifoelge disse bestemmelser skulle NBV-medlemmerne opkraeve minimumsprovisioner for en raekke forskellige tjenesteydelser .

Det drejede sig for det foerste om administrative tjenesteydelser til kunderne i forbindelse med vaerdipapirer ( artikel 1 til 3 ). For de samme og for andre administrative tjenesteydelser til udenlandske kolleger i forbindelse med vaerdipapirer var der ifoelge artikel 4 fastsat et saerligt gebyr, som paa VEH's initiativ var blevet aftalt mellem NBV, VDB og VEH .

For det andet fastsatte bestemmelserne minimumsprovisioner, som NBV-medlemmer skulle opkraeve kunderne for tjenesteydelser i forbindelse med sikker opbevaring af ejendele, leje af bankbokse og benyttelse af doegnboks ( artikel 5 til 7 ).

Til sidst var der i bestemmelserne fastsat minimumsprovisioner, som NBV-medlemmerne skulle opkraeve af kunderne og i visse tilfaelde af andre banker for en raekke andre tjenesteydelser, som formidling af bankoplysninger, formidling ved koeb af statsobligationer og statsgaeldsbeviser samt for at stille bankgaranti for en tilbudsgiver ved offentlige licitationer ( artikel 8 til 11 ).

12 .

Reglement XII ( fastsaettelse af valoerdatoer )

Dette reglement indeholdt bestemmelse om, hvilken dato NBV-medlemmerne skulle benytte som valoerdato for beloeb, der skulle debiteres eller krediteres kontokurant, dvs . fra hvilken dato renten skulle beregnes .

Ifoelge reglementet skulle valoerdatoen for beloeb, der skulle debiteres eller krediteres mellem bankerne indbyrdes, ikke saettes til senere eller tidligere end datoen for afregning mellem de paagaeldende banker, medens medlemmerne, naar det gjaldt kundernes kontokurant, skulle benytte en valoerdato, som laa mindst en eller flere dage tidligere eller senere end ovennaevnte dato .

13 .

Reglement XIII ( valutatransaktioner )

Dette reglement bestod af flere dele . Heraf har VDB fuldstaendig ophaevet foelgende :

13.1 .

Reglement om valutatransaktioner

Ifoelge dette reglement maatte VDB's medlemmer ved udfoerelse af valutatransaktioner ( som ikke var koeb eller salg af fremmede banksedler ) ikke anvende gunstigere kurser eller margener over for deres kunder end de kurser, som var fastsat i dette reglement . Kun hvis transaktionen i en enkelt valuta svarede til en vaerdi paa over 250 000 hfl ., kunne et VDB-medlem benytte en gunstigere kurs og margen, dersom kunden udtrykkeligt anmodede derom . Reglementet gjaldt desuden terminsforretninger ( artikel 1 til 8 ).

13.2 .

Reglement om transaktioner i fremmede banksedler

Ifoelge dette reglement maatte VDB's medlemmer ved koeb og salg af fremmede banksedler ikke benytte gunstigere kurser og margener over for kunderne end dem, det saakaldte noteringsudvalg for fremmede banksedler havde fastsat, og de margener, som var fastsat i dette reglement . Kun hvis transaktionerne svarede til en vaerdi paa over 5 000 hfl ., maatte et VDB-medlem benytte en gunstigere kurs ( artikel 1 til 4 ).

13.3 .

Reglement for noteringsudvalget for fremmede banksedler

Noteringsudvalget for fremmede banksedler, hvis fire medlemmer udpegedes af VDB's ledelse, havde ifoelge dette reglement til opgave dagligt at fastsaette middelkurserne for fremmede banksedler .

Noteringsudvalgets fire medlemmer var i praksis repraesentanter for de fem stoerste banker ( Algemene Bank Nederland, Rabobank, Amsterdam-Rotterdam Bank og Nederlandse Middenstandsbank ), som blev enige om kursen ved telefonisk kontakt .

Desuden skulle VDB's ledelse ifoelge reglementet fastsaette de minimumsmargener, hvormed VDB's medlemmer skulle formindske eller forhoeje kurserne, for at naa frem til de koebs - eller salgskurser, der skulle benyttes af VDB's medlemmer . Margenerne blev derpaa fastsat i det under b ) omtalte reglement om transaktioner i fremmede banksedler ( artikel 1 til 4 ).

14 .

Reglement XIV ( VBOL's reglement )

Ifoelge dette reglement skulle VBOL's medlemmer opkraeve minimumsprovisioner for formidling af private laan og for transaktioner, hvorved saadanne laan blev ydet tredjemand .

15 .

VWM's reglement

Ifoelge dette reglement var der navnlig fastsat ensartede provisioner, som VWM's medlemmer skulle opkraeve for formidling af transaktioner i forbindelse med statsobligationer og statsgaeldsbeviser, og minimumsprovisioner for formidling mellem bankerne af nationale og internationale indlaan .

Det var i reglementet udtrykkeligt forbudt VWM's medlemmer at opkraeve lavere provisioner end dem, der var fastsat i selve reglementet eller fastsat af VWM i samraad med NBV eller VDB . VWM's medlemmer maatte heller ikke give deres forbindelser refusioner eller udbytte med undtagelse af visse reduktioner, som de maatte give VDB-medlemmer i forbindelse med bestemte transaktioner i fremmed valuta .

16 .

Aftale om formidling af valutatransaktioner

VDB og VWM havde indgaaet en aftale, ifoelge hvilken VDB's medlemmer, naar de i forbindelse med valutatransaktioner skulle benytte tredjemands formidling

- udelukkende skulle benytte VWM-medlemmers tjenesteydelser i alle de tilfaelde, hvor de inddrog en vekselerer med hjemsted i Nederlandene ( ogsaa til internationale indlaan )

- ikke skulle acceptere nogen indenlandsk modpart ( undtagen ved internationale indlaan ), naar de inddrog en vekselerer med hjemsted i udlandet .

17 .

VDB-cirkulaere om telex - og portoudgifter

Ifoelge dette cirkulaere skulle VDB's medlemmer indbyrdes afskaffe opkraevning af telex - og portoudgifter .

Ifoelge cirkulaeret skulle VDB's medlemmer flytte disse udgifter over paa deres kunder .

18 .

NBV-cirkulaere om praemiering af banktjenester

Dette cirkulaere indeholdt en adfaerdskodeks for NBV-medlemmer, ifoelge hvilken disse pengepraemier kun maatte tilbydes i forbindelse med oprettelse af opsparingskonti, ikke ved oprettelse af betalingskonti, ved kreditgivning, forsikringsformidling og tjenesteydelser i forbindelse med aktioner af begraenset varighed. Cirkulaeret tjente til udfoerelse af den i beslutningens punkt 42 omtalte, langt mindre vidtraekkende aftale om praemiering af banktjenester .