31998D0188

98/188/EF: Kommissionens beslutning af 2. marts 1998 om ændring af Rådets beslutning 97/602/EF om den liste, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 og i artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97

EF-Tidende nr. L 070 af 10/03/1998 s. 0028 - 0030


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. marts 1998 om ændring af Rådets beslutning 97/602/EF om den liste, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 og i artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97 (98/188/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 af 4. november 1991 om forbud mod anvendelse af rævesakse i Fællesskabet og indførsel til Fællesskabet af skind af og varer fremstillet på basis af visse vilde dyrearter med oprindelse i lande, der anvender rævesakse eller fangstmetoder, der ikke opfylder de internationale standarder for human fældefangst (1), særlig artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97 af 10. januar 1997 om bestemmelser om udstedelse af certifikater for skind og varer, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 3254/91 (2), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), finder kun anvendelse på indførsel fra de på listen i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 3254/91 opførte lande af skind fra dyr, der ikke er født og opdrættet i fangenskab;

den liste, der er vedtaget ved Rådets beslutning 97/602/EF af 22. juli 1997 om den liste, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 og i artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97 (3), kan kun være af midlertidig art; den bør ændres i overensstemmelse med de nye situationer, der måtte opstå, så der ikke skabes hindringer for handelen med skind og varer fremstillet heraf, bl.a. hvis der opstår en situation som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3254/91;

en aftale med Amerikas Forenede Stater om internationale standarder for human fældefangst er paraferet og forelagt Rådet med henblik på godkendelse; det vil være hensigtsmæssigt at undlade at træffe foranstaltninger, der strider mod formålet med den aftale; listen omfatter derfor dette land, der har paraferet aftalen; optagelsen på listen bør få virkning, så snart Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater har indgået en aftale;

fra den 1. juni 1997 ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol med handelen hermed (4) Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 (5); det udvalg, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EØF) nr. 3626/82 er derfor erstattet af det udvalg, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EF) nr. 338/97;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 3254/91 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 97/602/EF erstattes med bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning finder anvendelse fra den 1. december 1997.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 1998.

På Kommissionens vegne

Ritt BJERREGAARD

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 308 af 9. 11. 1991, s. 1.

(2) EFT L 8 af 11. 1. 1997, s. 2.

(3) EFT L 242 af 4. 9. 1997, s. 64.

(4) EFT L 61 af 3. 3. 1997, s. 1.

(5) EFT L 384 af 31. 12. 1982, s. 1.

BILAG

Liste over de i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede lande/arter

>

TABELPOSITION>