25.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 174/7


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9815 — Advent/Cinven/thyssenkrupp Elevator)

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 174/06)

1.   

Den 12. maj 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Advent International Corporation (»Advent«, USA)

—

Cinven Capital Management (VII) General Partner Limited (»Cinven«, »Det Forenede Kongerige«)

—

thyssenkrupp Elevator AG (»tkE«, Tyskland), der kontrolleres af thyssenkrupp AG.

Advent og Cinven erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele tkE.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Advent: erhvervelse af kapitalandele og forvaltning af investeringsfonde inden for forskellige sektorer, herunder erhvervstjenester og finansielle tjenester

—

Cinven: levering af tjenesteydelser inden for investeringsforvaltning og -rådgivning til en række investeringsfonde

—

tkE: installation og service af elevatorer, rulletrapper, passagerbroer og trappelifte samt direkte relaterede hjælpeaktiviteter.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9815 — Advent/Cinven/thyssenkrupp Elevator.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).