25.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/107


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 5. maj 2010

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2008

(2010/506/EU)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2007 (KOM(2009) 526) og bilaget hertil SEK(2009) 1427),

der henviser til balancer og regnskaber for 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2008 (KOM(2009) 397 — C7-0171/2009),

der henviser til beretningen om den økonomiske forvaltning af 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for året 2008,

der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (KOM(2009) 310),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2008 med Kommissionens svar (1),

der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (2),

der henviser til Rådets henstillinger af 16. februar 2010 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2008 (5082/2010 — C7-0056/2010, 5084/2010 — C7-0057/2010, 5085/2010 — C7-0058/2010, 5086/2010 — C7-0059/2010),

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (3) og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (4),

der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (5), som ændret ved Rådets afgørelse 2007/249/EF (6),

der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention (7),

der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (8),

der henviser til EF-traktatens artikel 276 og artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention (9),

der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (10),

der henviser til artikel 142 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (11),

der henviser til forretningsordenens artikel 76, artikel 77, tredje led, og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0063/2010),

1.

meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2008;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Jerzy BUZEK

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 269 af 10.11.2009, s. 257.

(2)  EUT C 274 af 13.11.2009, s. 235.

(3)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(4)  EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4.

(5)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1 og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.

(6)  EUT L 109 af 26.4.2007, s. 33.

(7)  EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(8)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(9)  EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(10)  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(11)  EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1