<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑595/13</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62013CC0595</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:327">EU:C:2015:327</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT KOKOTT – SAG C-595/13</P><P>FISCALE EENHEID X</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P>J. KOKOTT</P><P>fremsat den <DATE ISO="20150520">20. maj 2015</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: tysk.</P></NOTE></P></TI><STI><P>Sag C-595/13</P><P>Staatssecretaris van Financiën</P><P>mod</P><P>Fiscale Eenheid X NV cs</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene))</HT></P></STI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Skattelovgivning</KEYWORD><KEYWORD>moms</KEYWORD><KEYWORD>artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), i sjette direktiv 77/388/EØF</KEYWORD><KEYWORD>afgiftsfritagelse for forvaltning af investeringsforeninger</KEYWORD><KEYWORD>fast ejendom som genstand for en investeringsforening</KEYWORD><KEYWORD>faktisk drift af fast ejendom som forvaltning af investeringsforeningen</KEYWORD></INDEX><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I EU-momsretten har forvaltning af investeringsfonde i næsten 40 år været fritaget for afgift, hvilken fritagelse Domstolen har behandlet gentagne gange<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) samt <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Maduros forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>BBL</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:309">EU:C:2004:309</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>PPG Holdings</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-26/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:254">EU:C:2013:254</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen er dog først nu med den foreliggende præjudicielle anmodning fra Nederlandene blevet forelagt et spørgsmål om, hvorvidt og i hvilket omfang også ejendomsinvesteringsfonde – og ikke kun værdipapirbaserede investeringsfonde – kan drage fordel af denne fritagelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Momsretten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I den periode, der er relevant i hovedsagen, blev EU-momsretten reguleret af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1977">EFT L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, i den affattelse, der var gældende i 1996 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>sjette direktiv<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I henhold til sjette direktivs artikel 2, nr. 1), pålægges merværdiafgift bl.a. <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>I henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), fritager medlemsstaterne dog følgende former for virksomhed:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="013.006"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>6.</NO.PARAG><ALINEA>forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>.</ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Denne bestemmelse svarer til den nugældende artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Domstolens praksis vedrørende sidstnævnte bestemmelse kan derfor ligeledes inddrages i det foreliggende tilfælde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I nederlandsk ret bestemmes det i artikel 11, stk. 1, litra i), nr. 3, i Wet op de omzetbelasting 1968 (momsloven af 1968, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>momsloven<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>), at forvaltning af midler, som er indskudt i investeringsforeninger og investeringsselskaber med henblik på kollektiv investering, er fritaget for moms.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Bestemmelserne om tilsyn med investeringsfonde</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Anvendelsesområdet for direktiv 85/611/EØF af <DATE ISO="19851220">20. december 1985</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="375" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="1985">EFT L 375, s. 3</REF.DOC.OJ>. Gældende er nu Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af <DATE ISO="20090713">13.7.2009</DATE> om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (omarbejdning) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="302" PAGE.FIRST="32" DATE.PUB="2009">EUT L 302, s. 32</REF.DOC.OJ>), som dog ikke finder tidsmæssig anvendelse på tvisten i hovedsagen.</P></NOTE> i den affattelse, der var gældende i 1996 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>direktivet om investeringsinstitutter<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), beskrives i sjette betragtning til direktivet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>[S]amordningen bør i første omgang begrænses til medlemsstaternes lovgivning vedrørende institutter for kollektiv investering (bortset fra den lukkede type), som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og hvis eneste mål er at foretage investering i værdipapirer […]; ordningen for de institutter for kollektiv investering, som direktivet ikke finder anvendelse på, rejser forskellige problemer, som bør løses gennem andre bestemmelser, og sådanne institutter vil følgelig blive gjort til genstand for en senere samordning; […]<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 1 i direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af <DATE ISO="20110608">8.6.2011</DATE> om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og forordning (EU) nr. 1095/2010 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="174" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2011">EUT L 174, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>FAIF-direktivet<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>) er genstanden herfor følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>Dette direktiv fastsætter regler for meddelelse af tilladelse, løbende driftsvilkår og gennemsigtighedskrav vedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er), der forvalter og/eller markedsfører alternative investeringsfonde (AIF’er) i Unionen.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Bilag I til FAIF-direktivet har bl.a. følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>1.</NO.P><TXT>Investeringsforvaltningsfunktioner, som en FAIF mindst skal varetage i forbindelse med forvaltningen af en AIF:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>porteføljepleje</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>risikostyring.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><?PAGE NO="3"?><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Andre funktioner, som en FAIF herudover kan varetage i forbindelse med den kollektive forvaltning af en AIF:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>forvaltning</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>markedsføring</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>aktiviteter vedrørende AIF’ers aktiver, dvs. [...] facilitetsforvaltning, administration af fast ejendom [...]<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Tvisten i hovedsagen vedrører momsforpligtelsen for Fiscale Eenheid X NV cs (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>X<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>) for 1996.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>X er en skattemæssig enhed, hvori der indgår flere selskaber, der i forbindelse med opkrævningen af moms behandles samlet som en afgiftspligtig. I X indgår også selskabet A Beheer NV (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>A<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>A leverede i 1996 tjenesteydelser til tre selskaber, der er stiftet af flere pensionsfonde, og hvis aktiviteter omfatter handel og drift af faste ejendomme. Da disse selskaber ikke havde ansat noget personale, påtog A sig ved aftale følgende opgaver:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>funktion som direktør for selskaberne</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>enhver virksomhed af gennemførende art, som påhviler selskaberne i henhold til lov, vedtægter, reglementer og forvaltningsafgørelser</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>administration af selskabernes formue, herunder administrationen af deres faste ejendomme</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>udarbejdelse af finansielle beretninger, databehandling og intern regnskabskontrol</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>dispositioner vedrørende opdragsgivers formue, herunder køb og salg af fast ejendom</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>skaffe investorer i form af indehavere af andele eller indskudsbeviser.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>X er af den opfattelse, at alle de anførte aktiviteter, der varetages af A, er omfattet af afgiftsfritagelsen for forvaltning af investeringsselskaber i henhold til momslovens artikel 11, stk. 1, litra i), nr. 3. Afgiftsmyndigheden anser derimod kun køb og salg af fast ejendom og hvervningen af investorer [litra e) og f)] for afgiftsfritaget.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Hoge Raad der Nederlanden, for hvilken sagen nu verserer, mener, at en fortolkning af EU-retten til dels er afgørende og har derfor den <DATE ISO="20131121">21. november 2013</DATE> forelagt Domstolen følgende spørgsmål i henhold til artikel 267 TEUF:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="267.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>1)</NO.PARAG><ALINEA>Skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), fortolkes således, at et selskab, der er stiftet af flere end en investor med det ene formål at investere den indskudte formue i fast ejendom, kan anses for en investeringsforening i denne bestemmelses forstand?</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="4"?><PARAG IDENTIFIER="267.002"><NO.PARAG>2)</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> også omfatter den faktiske drift af selskabets faste ejendom, som det har uddelegeret til tredjemand<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>?</ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>I sagen for Domstolen har X, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Sverige og Europa-Kommissionen afgivet skriftlige indlæg i marts 2014. I retsmødet den <DATE ISO="20150304">4. marts 2015</DATE> deltog foruden de ovennævnte parter også Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retlig bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har stillet to spørgsmål vedrørende afgiftsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6). Det første spørgsmål vedrører begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> (herom under A), det andet begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> (herom under B).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Om det første præjudicielle spørgsmål:</HT> <HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>investeringsforening</HT><HT TYPE="ITALIC"><QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>I henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), er forvaltning <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>, fritaget for moms. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret i det væsentlige afklaret, om formuen i en sådan investeringsforening kan bestå af faste ejendomme.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Kravet om særligt statsligt tilsyn</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål kan medlemsstaterne ikke besvare selvstændigt på trods af den definitionskompetence, som de er tillagt i henhold til ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6). I forbindelse med definitionen af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> har medlemsstaterne nemlig i henhold til vores praksis – som generaladvokat Cruz Villalón for nylig fastslog<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. generaladvokat Cruz Villalóns forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:840">EU:C:2013:840</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> – kun en begrænset skønsbeføjelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Domstolen har i så henseende udtalt, at en medlemsstat ikke blandt investeringsforeningerne kan udvælge dem, som skal være omfattet af fritagelsen, og dem, der ikke skal, men kun kan definere, hvilke foreninger der i national ret er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Der er en simpel forklaring på dette udsagn, som ved første blik er noget forvirrende. Der skal nemlig sondres mellem to retsområder: på den ene side momsretten, på den anden side det statslige tilsyn med investeringsfonde eller <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>institutter for kollektiv investering<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, som de til dels betegnes i EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>I henhold til artikel 1, stk. 3, i direktivet om investeringsinstitutter omfatter dette begreb både ikke-selvstændige <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>investeringsfonde<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> og selvstændige <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>investeringsselskaber<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>. Derimod er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>investeringsfonde<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> i henhold til FAIF-direktivet et overbegreb, jf. artikel 1 og artikel 2, stk. 2, litra b).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Som Domstolen flere gange har fremhævet i forbindelse med fortolkningen af afgiftsfritagelsen, der er omtvistet i den foreliggende sag, blev momsretten harmoniseret før bestemmelserne om tilsyn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Derfor var det nødvendigt, at EU-momsretten henviste til national ret, når forvaltningen af investeringsfonde, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, skulle fritages for moms<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. allerede mine forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:523">EU:C:2005:523</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:125">EU:C:2007:125</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Oprindeligt var det nemlig alene medlemsstaterne, der fastsatte, hvilke investeringsfonde der reguleres fra statens side, dvs. er omfattet af særlige godkendelses- og overvågningsbestemmelser, navnlig med henblik på at beskytte investorerne. For sådanne nationalt regulerede investeringsforeninger indrømmede EU-retten herefter en ret til afgiftsfritagelse i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Domstolen har ganske vist ikke tidligere udtrykkeligt fastslået, at kun fonde, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, skal drage fordel af fritagelsen. Denne opfattelse danner dog klart grundlag for retspraksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Efter at bestemmelsen om det særlige statslige tilsyn med investeringsfonde var blevet indført på EU-plan ved direktivet om investeringsinstitutter, begrænsede Domstolen nemlig medlemsstaternes beføjelse med hensyn til definitionen af en investeringsforening i den forstand, hvori begrebet anvendes i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6): Medlemsstaterne har en forpligtelse til at kvalificere fonde, der er reguleret af direktivet om investeringsinstitutter, som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Harmoniseringen af bestemmelserne om tilsyn overlappede medlemsstaternes kompetence til at definere investeringsforeninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. allerede mine forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:523">EU:C:2005:523</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:125">EU:C:2007:125</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>I det omfang bestemmelserne om tilsyn ikke er reguleret på EU-plan, består medlemsstaternes definitionskompetence dog fortsat. I sjette betragtning til direktivet om investeringsinstitutter har EU-lovgiver nemlig fastslået, at harmoniseringen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>i første omgang<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> kun skal vedrøre porteføljer, der ikke er lukkede, og som udelukkende investerer i værdipapirer. Derfor kunne Domstolen fastslå, at et lukket investeringsselskab, hvis statslige tilsyn ikke er fastsat i EU-retten, alligevel kan være omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-363/05</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>For så vidt angår det foreliggende tilfælde er denne situation uændret. I tvisten i hovedsagen, hvor retsstillingen i 1996 skal overholdes, kan der ikke tages hensyn til den videre harmonisering af bestemmelserne om tilsyn vedrørende indskudt formue, der fandt sted med FAIF-direktivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), defineres således, i al fald efter den tidligere retsstilling, både af EU-retten og af den nationale ret. I det omfang investeringsfonde i EU-retten er underlagt et særligt statsligt tilsyn på grundlag af direktivet om investeringsinstitutter, er de investeringsforeninger som omhandlet i afgiftsfritagelsen. Såfremt medlemsstaterne derudover fastsætter regler om et særligt statsligt tilsyn for andre typer af investeringsfonde, drager disse som udgangspunkt ligeledes fordel af afgiftsfritagelsen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Det er også sådan, vores retspraksis skal fortolkes, hvorefter medlemsstaterne ligeledes skal anse fonde, der – uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter – i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, for investeringsforeninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. En sådan konkurrence kan som udgangspunkt kun bestå mellem fonde, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn. Kun sådanne fonde kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>ATP PensionService-dommen, hvori Domstolen fastslog, at arbejdsmarkedspensionskasser også kan være omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er ligeledes i overensstemmelse med kravet om et særligt statsligt tilsyn. Arbejdsmarkedspensionsordninger er nemlig principielt også underlagt et sådant tilsyn, således som det følger af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af <DATE ISO="20030603">3.6.2003</DATE> om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="235" PAGE.FIRST="10" DATE.PUB="2003">EUT L 235, s. 10</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Endelig er en begrænsning af afgiftsfritagelsens anvendelsesområde til investeringsfonde, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, også i overensstemmelse med kravet om, at begreberne i forbindelse med afgiftsfritagelser skal fortolkes strengt, som Domstolen gentagne gange har fastslået i sin faste praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. f.eks. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Velker International Oil Company</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-185/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:262">EU:C:1990:262</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Stockholm Lindöpark</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-150/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:34">EU:C:2001:34</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Granton Advertising</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-461/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:1745">EU:C:2014:1745</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Såfremt afgiftsfritagelsen derudover omfattede ikke-regulerede investeringsfonde, ville dens anvendelsesområde være meget bredt. I så fald kunne f.eks. også selskaber, der fungerer som holdingselskab for kapitalandele, anses for investeringsforeninger, som Det Forenede Kongerige med rette har påpeget under den mundtlige forhandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>For så vidt angår den foreliggende sag må det fastslås, at en investeringsfond, hvis formue udelukkende består af fast ejendom, ikke er omfattet af de EU-retlige bestemmelser om tilsyn, der gjaldt i 1996. Direktivet om investeringsinstitutter finder i henhold til dets artikel 1, stk. 1, og 2, første led, kun anvendelse på investeringsfonde, hvis formue består af værdipapirer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Som følge heraf kan en investeringsfond, hvis formue består af faste ejendomme, kun udgøre en investeringsforening som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), såfremt den nationale ret indeholder krav om et særligt statsligt tilsyn med en sådan fond. Hvorvidt dette er tilfældet i tvisten i hovedsagen, fremgår ikke af den forelæggende rets oplysninger og skal undersøges af denne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Fast ejendom som tilladt genstand for investeringsforeninger</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Såfremt den forelæggende ret fastslår, at de tre selskaber, til hvilke A har leveret forskellige tjenesteydelser, var underlagt et særligt statsligt tilsyn, er spørgsmålet endvidere, om en sådan investeringsforening i kraft af de nationale bestemmelser om tilsyn også skal anses for en investeringsforening som omhandlet i afgiftsfritagelsen i sjette direktivs artikel 13, del B, litra d), nr. 6).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Ifølge retspraksis findes der nemlig en øvre grænse for medlemsstaternes definitionskompetence. Kvalificeringen som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> i henhold til de nationale bestemmelser om tilsyn på grundlag af den særlige regulering af en investeringsfond er i sig selv ikke tilstrækkelig til, at fritagelsen finder anvendelse. Det er derimod også et krav, at fondene er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og at de kan fritages fra afgiften under hensyn til direktivets formål og princippet om afgiftsneutralitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. i denne retning også dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Selv om aktiviteten udøvet af de tre selskaber, til hvilke A har leveret forskellige tjenesteydelser, var underlagt et særligt statsligt tilsyn, kan deres kvalificering som investeringsforeninger som omhandlet i afgiftsfritagelsen i sjette direktivs artikel 13, del B, litra d), nr. 6), derfor strande på, at investeringsfonde, hvis formue består af fast ejendom, ikke er omfattet af formålet med denne afgiftsfritagelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Ifølge fast praksis har afgiftsfritagelsen til formål at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering. Domstolen anser dog udtrykkeligt ikke denne formålsbeskrivelse, der alene vedrører værdipapirer, for udtømmende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wheels Common Investment Fund Trustees m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-424/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:144">EU:C:2013:144</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), danner udgangspunktet for definitionen af målsætningen med afgiftsfritagelsen. Heri henvises der i almindelighed til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>investeringsforeninger<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, men ikke til en bestemt investeringsform. Derfor fremgår det ikke, at denne afgiftsfritagelse kun skal fremme investering i værdipapirer, og ikke også i andre investeringsformer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er dog i tvivl om, hvorvidt det af Domstolen formulerede formål med afgiftsfritagelsen kan opfyldes, når der er tale om fast ejendom. Direkte investering i fast ejendom er nemlig generelt momspligtig. Baggrunden for denne indvending er formentlig, at direkte investering i værdipapirer i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5), i modsætning hertil i reglen er afgiftsfri. Den forelæggende ret synes at mene, at når direkte investering i fast ejendom ikke er afgiftsfri, skal forvaltningen af en ejendomsinvesteringsfond heller ikke fritages for moms, for at den direkte investering og fondsinvesteringen i fast ejendom behandles neutralt i afgiftsmæssig henseende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt <HT TYPE="ITALIC">køb og salg</HT> af aktiver i en investeringsfond er afgiftsfritaget eller afgiftspligtig, er imidlertid uden betydning for det formål med afgiftsfritagelsen for <HT TYPE="ITALIC">forvaltning</HT> af investeringsforeninger, som Domstolen har defineret. Den ligebehandling af direkte investering og investering i investeringsforeninger, som sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), tager sigte på, sikres ved, at der ikke opkræves yderligere moms af <HT TYPE="ITALIC">forvaltningen</HT> af investeringsforeningen – som ved en direkte investering varetages af investor selv og dermed som udgangspunkt ikke pålægges moms. Ved køb eller salg af formueaktiver behandles direkte investering og investering i investeringsforeninger under alle omstændigheder principielt lige, fordi der i reglen i begge tilfælde afhængigt af formueaktivet enten opkræves moms eller ikke.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Formålet med afgiftsfritagelsen opnås dermed også, når der er tale om investering i fast ejendom, idet fondsinvesteringen aflastes for yderligere momsomkostninger, der ikke ville opstå i forbindelse med direkte investering i fast ejendom. Den omstændighed, at Domstolen hidtil alene har relateret dette formål til værdipapirer, hænger sammen med genstanden for de sager, den hidtil er blevet forelagt, samt eventuelt også med, at der i lang tid kun gjaldt EU-retlige bestemmelser om tilsyn med hensyn til værdipapirbaserede formuer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Som det fremgår af sjette betragtning til direktivet om investeringsinstitutter samt direktivets artikel 19, stk. 1, litra e), og artikel 24, opererer bestemmelserne om tilsyn dog generelt ikke kun med institutter for kollektiv investering i værdipapirer, men også med andre institutter for kollektiv investering. Investering i værdipapirer udgør således blot en særlig form for reguleret investering. Dette bekræftes af det nugældende FAIF-direktiv, der udgør et yderligere harmoniseringsskridt på EU-plan i forbindelse med det særlige statslige tilsyn med investeringsfonde. FAIF-direktivet finder bl.a. også anvendelse på ejendomsinvesteringsfonde, som det udtrykkeligt fremgår af 34. betragtning til direktivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>På denne baggrund forhindrer inddragelsen af ejendomsinvesteringsfonde i afgiftsfritagelsen i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), også, at princippet om afgiftsneutralitet tilsidesættes. I det omfang investeringsfonde er underlagt et sammenligneligt særligt statsligt tilsyn uafhængigt af, om deres formue består af værdipapirer eller faste ejendomme, hersker der således også direkte konkurrence mellem disse investeringsformer. For investor er det afgørende i begge tilfælde i sidste ende forrentningen af hans kapital. Princippet om afgiftsneutralitet er ifølge fast praksis imidlertid til hinder for, at sammenlignelige varer, som konkurrerer indbyrdes, behandles momsmæssigt forskelligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. f.eks. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-481/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:237">EU:C:2001:237</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-309/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:211">EU:C:2008:211</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Pro Med Logistik</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-454/12 og C-455/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:111">EU:C:2014:111</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Endelig anser jeg heller ikke Kongeriget Sveriges indvending, der vedrører den angiveligt manglende risikospredning i en ejendomsinvesteringsfond, for berettiget. Ifølge retspraksis skal en investeringsforening ganske vist gøre det muligt at sprede investorernes risiko<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om en ejendomsinvesteringsfond pr. definition kun investerer i fast ejendom, finder der alligevel en risikospredning sted i denne forbindelse. Dette er åbenbart tilfældet ved en investering i flere faste ejendomme, men gør sig i lige så høj grad gældende i forbindelse med en enkelt stor fast ejendom, da f.eks. risikoen for manglende udlejning fordeles på en lang række bolig- eller erhvervsenheder. Af lignende grunde kan også investeringsforeninger, hvis formue består af værdipapirer, være begrænset til en bestemt branche, uden at de derved mister afgiftsfritagelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Som følge heraf skal ejendomsinvesteringsfonde, der ifølge national ret er underlagt et særligt statsligt tilsyn som investeringsforeninger, anses for investeringsforeninger som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Det første præjudicielle spørgsmål bør derfor besvares således, at et selskab, der er stiftet af flere end en investor med det ene formål at investere den indskudte formue i fast ejendom, kan anses for en investeringsforening i den forstand, hvori begrebet anvendes i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), såfremt den pågældende medlemsstat har underlagt selskabet et særligt statsligt tilsyn.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Om det andet præjudicielle spørgsmål:</HT> <HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>forvaltning</HT><HT TYPE="ITALIC"><QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det andet præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> som omhandlet i afgiftsfritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6). Den forelæggende ret har forespurgt, om begrebet også omfatter den faktiske drift af selskabets faste ejendom, som selskabet har overdraget til tredjemand. Den faktiske drift af selskabets faste ejendom omfatter ifølge forelæggelsesafgørelsen navnlig udlejningen heraf, administration af eksisterende lejeforhold samt iværksættelse af og kontrol med vedligeholdelsesarbejder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at der med <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>tredjemand<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> menes A. Da A har påtaget sig <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> tjenesteydelser vedrørende forvaltning, herunder forretningsledelsen, for de tre selskaber, er spørgsmålet om, under hvilke omstændigheder en ekstern forvalter momsfrit kan levere <HT TYPE="ITALIC">enkelte</HT> tjenesteydelser vedrørende forvaltning som underleverandør til den egentlige forvalter af en investeringsforening, ikke relevant<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. herom domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er spørgsmålet derfor alene, hvad der indgår i forvaltningen som omhandlet i afgiftsfritagelsen. Omfatter en sådan forvaltning, som det blev drøftet af parterne i sagen, kun køb og salg af fast ejendom eller også den faktiske drift heraf?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Som Domstolen allerede har fastslået, defineres omfanget af forvaltningen som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), alene af EU-retten. Medlemsstaterne har ingen skønsbeføjelse i så henseende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Vores retspraksis har dog ikke defineret begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> udtømmende. Det står kun klart, at de transaktioner, for hvilke denne fritagelse gælder, skal være <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>specifikke<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> for den virksomhed, som institutterne for kollektiv investering udøver<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Deutsche Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-44/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:484">EU:C:2012:484</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Vurderingen af, hvad der er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>specifikt<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> for forvaltningen af en investeringsforening, afhænger af investeringsforeningens genstand. Formålet med en sådan investeringsforening er at opretholde og forøge formuen. Specifikt for forvaltningen af en sådan formue er derfor alt, hvad en forvalter skal gøre for at kunne opretholde den indskudte formue, som er blevet betroet ham, og opnå afkast heraf. Med henblik herpå skal forvalteren drive de pågældende formueaktiver på behørig vis. Hvad dette nærmere indebærer, kan kun defineres med udgangspunkt i formueaktivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>For så vidt som der er tale om faste ejendomme, kan deres værdi principielt kun opretholdes, og der kan kun opnås afkast heraf, såfremt de faste ejendomme rent faktisk drives. Det blotte ejerskab af ejendomsretten til de faste ejendomme giver nemlig i reglen ikke noget afkast.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Såfremt formuen i en investeringsforening derimod udgøres af andele i selskaber, skal deltageren som udgangspunkt ikke selv gøre noget aktivt for at opnå afkast. Selskabets virksomhed drives således allerede af selskabets selvstændige ledelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Den behørige drift af et formueaktiv omfatter derfor f.eks. i forbindelse med værdipapirbaserede fonde, hvis formue består af indskudsbeviser, kun i at varetage en deltagers rettigheder, såsom stemmeretten. Deltageren har derimod ikke ret til rent faktisk at drive virksomheden for det selskab, hvori han ejer andele. Den faktiske drift af en fast ejendom kan af denne grund heller ikke sammenlignes med den faktiske drift af virksomheden for et selskab, hvori en værdipapirbaseret investeringsfond ejer andele, og en sådan drift indgår netop ikke i <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>forvaltningen<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> som omhandlet i afgiftsfritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Forvalteren af en investeringsforening kan således for så vidt angår aktier i det væsentlige nøjes med at eje andelene i selskaberne for at opnå afkast, mens dette for så vidt angår fast ejendom i reglen netop ikke er tilstrækkeligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Denne opfattelse støttes af de nuværende EU-retlige bestemmelser om tilsyn. FAIF-direktivets bilag I, nr. 2, litra c), fastsætter således, at andre funktioner, som en forvalter af en alternativ investeringsfond kan varetage, og som dermed er underlagt myndighedernes tilsyn, foruden <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>administration<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> også omfatter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>facilitetsforvaltning<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> og <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>administration af fast ejendom<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, dvs. den faktiske drift af den faste ejendom. For så vidt angår investeringsforeninger, der er omfattet af direktivet om investeringsinstitutter, henviser Domstolen ligeledes til funktionsbeskrivelsen for henholdsvis investeringsfonde og investeringsselskaber i bilag II til dette direktiv. Ifølge retspraksis er foruden porteføljeforvaltning de administrative opgaver, der er nævnt i bilag II til direktivet om investeringsinstitutter, nemlig under alle omstændigheder specifikke<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ATP PensionService</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-464/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:139">EU:C:2014:139</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om FAIF-direktivet ikke finder tidsmæssig anvendelse på tvisten i hovedsagen, viser dets bestemmelser alligevel, at den faktiske drift af de faste ejendomme hører til en ejendomsinvesteringsfonds <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>specifikke<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> opgaver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Endelig taler den omstændighed, at forvaltningen af en fast ejendom, som en enkelt investor overdrager til tredjemand, ikke er fritaget for moms, heller ikke imod, at driften af en fast virksomhed inddrages i begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>. Domstolen har nemlig allerede i GfBK-dommen afvist et sammenligneligt argument, der vedrørte rådgivning om investering i værdipapirer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>GfBk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-275/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:141">EU:C:2013:141</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Set i lyset af formålet med afgiftsfritagelsen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. ovenfor, punkt 35.</P></NOTE> drejer det sig nemlig kun om en sammenligning af investeringen i en ejendomsinvesteringsfond og en direkte investering i en fast ejendom, ved hvilken den faktiske drift varetages af investor selv, og ved hvilken der ligeledes ikke pålægges moms. Fritagelsen af den faktiske drift af en fast ejendom, der varetages af forvalteren af en ejendomsinvesteringsfond, tager dermed – i overensstemmelse med formålet med afgiftsfritagelsen – sigte på neutraliteten med hensyn til valget mellem direkte investering i en fast ejendom og investering i en ejendomsinvesteringsfond.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Dermed bør det andet præjudicielle spørgsmål besvares således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>forvaltning<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> som omhandlet i afgiftsfritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), også omfatter den faktiske drift af investeringsforeningens faste ejendom.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VI –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at de præjudicielle spørgsmål fra Hoge Raad der Nederlanden besvares på følgende måde:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at</P><?PAGE NO="11"?><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>et selskab, der er stiftet af flere end en investor med det ene formål at investere den indskudte formue i fast ejendom, kan anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>investeringsforening<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, såfremt den pågældende medlemsstat har underlagt selskabet et særligt statsligt tilsyn</P></ITEM><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>forvaltningen<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> af en sådan investeringsforening også omfatter den faktiske drift af den faste ejendom.<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/></P></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>