93/540/EØF: Rådets afgørelse af 18. oktober 1993 om godkendelse af visse ændringer til overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer (Bonn-overenskomsten)
EF-Tidende nr. L 263 af 22/10/1993 s. 0051 - 0051
den finske specialudgave: kapitel 15 bind 13 s. 0049
den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 13 s. 0049
RAADETS AFGOERELSE af 18. oktober 1993 om godkendelse af visse aendringer til overenskomsten om samarbejde ved bekaempelse af forurening af Nordsoeen med olie og andre farlige stoffer (Bonn-overenskomsten) (93/540/EOEF)RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra foelgende betragtninger: Raadet godkendte ved afgoerelse 84/358/EOEF (4) overenskomsten om samarbejde ved bekaempelse af forurening af Nordsoeen med olie og andre farlige stoffer (Bonn-overenskomsten), undertegnet i Bonn den 13. september 1983; paa det foerste moede afholdt i Bonn den 19. til 22. september 1989 udtalte de kontraherende parter i overenskomsten sig til fordel for forskellige aendringer med det formaal at indfoere en raekke bestemmelser i overenskomsten om overvaagning af forureningen for at sikre ivaerksaettelse af punkt 46 til 50 i den ministererklaering, der blev vedtaget paa den anden internationale konference om beskyttelse af Nordsoeen, der fandt sted i London den 24. og 25. november 1987; de kontraherende parter besluttede ligeledes at aendre den afgraensning af Skagerrak, der er anfoert i overenskomstens artikel 2, litra a); for at aendringerne kan traede i kraft, skal de godkendes af alle kontraherende parter i overensstemmelse med overenskomstens artikel 16, stk. 2 - TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE: Artikel 1 De aendringer til overenskomsten om samarbejde ved bekaempelse af forurening af Nordsoeen med olie og andre farlige stoffer (Bonn-overenskomsten), som de kontraherende parter vedtog paa deres foerste moede i Bonn den 19. til 22. september 1989, godkendes paa Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs vegne. Teksten til afgoerelsen om disse aendringer er knyttet til naervaerende afgoerelse. Artikel 2 Raadets formand meddeler paa Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs vegne depositarregeringen godkendelsesakten, som fastsat i artikel 16, stk. 2, i overenskomsten. Udfaerdiget i Luxembourg, den 18. oktober 1993. Paa Raadets vegne A. BOURGEOIS Formand (1) EFT nr. C 114 af 5. 5. 1992, s. 13. (2) EFT nr. C 42 af 15. 2. 1993, s. 36. (3) EFT nr. C 287 af 4. 11. 1992, s. 1. (4) EFT nr. L 188 af 16. 7. 1984, s. 7. AFGOERELSE af 22. september 1989 om aendringer til overenskomsten DE KONTRAHERENDE PARTER i overenskomsten om samarbejde ved bekaempelse af forurening af Nordsoeen med olie og andre farlige stoffer af 1983, i det foelgende benaevnt »overenskomsten«, SOM HENVISER TIL artikel 1 i overenskomsten om samarbejde ved bekaempelse af forurening af Nordsoeen med olie og andre farlige stoffer indgaaet i Bonn den 13. september 1983 (i det foelgende benaevnt »overenskomsten«), som finder anvendelse, naar olie eller andre farlige stoffer, der forurener eller kan forurene havet inden for Nordsoeomraadet, frembyder en alvorlig og truende fare for en eller flere af de kontraherende parters kyster eller de dermed forbundne interesser, SOM HENVISER TIL afsnit XVI, stk. 46 til 50, i ministererklaeringen fra den anden internationale konference om beskyttelse af Nordsoeen, der blev afholdt i London den 24. og 25. november 1987, SOM ERKENDER, at overenskomsten ikke indeholder nogen bestemmelse om anvendelse af overvaagning som stoette for opdagelse af forurening og for forebyggelse af overtraedelser af de forureningsbekaempende forskrifter, SOM OENSKER at udvide overenskomstens anvendelsesomraade til at omfatte de naevnte opgaver, OG SOM LIGELEDES ERKENDER, at det er noedvendigt at aendre den geografiske afgraensning af det sydlige Skagerrak, som defineret i overenskomstens artikel 2, ER ENEDES om foelgende: Artikel I Overenskomstens artikel 1 affattes saaledes: »Denne overenskomst finder anvendelse: 1) naar olie eller andre farlige stoffer, der forurener eller kan forurene havet inden for Nordsoeomraadet, som defineret i artikel 2 til denne overenskomst, frembyder en alvorlig og truende fare for en eller flere af de kontraherende parters kyster eller de dermed forbundne interesser 2) paa overvaagning i Nordsoeomraadet for at bidrage til at opdage saadan forurening og bekaempe den samt at forebygge, at forskrifter om forureningsbekaempelse overtraedes.« Artikel II Artikel 2 i overenskomsten affattes saaledes: »I denne overenskomst betyder Nordsoeomraadet den egentlige Nordsoe syd for 61° nordlig bredde tillige med a) Skagerrak, hvis sydgraense oest for Skagens nordligste pynt bestemmes af 57° 44& prime; 43& Prime; nordlig bredde b) Den Engelske Kanal og adgangene dertil oest for en linje trukket 50 soemil vest for en linje mellem Scillyoeerne og Ouessant.« Artikel III Artikel 3 i overenskomsten affattes saaledes: »1. De kontraherende parter er af den opfattelse, at de i artikel 1 i denne overenskomst omhandlede anliggender noedvendiggoer aktivt samarbejde mellem parterne. 2. De kontraherende parter udarbejder og opstiller i faellesskab retningslinjer for de praktiske, operative og tekniske aspekter af en faelles aktion og en koordineret overvaagning som fastlagt i artikel 6 A.« Artikel IV Artikel 4 i overenskomsten affattes saaledes: »De kontraherende parter forpligter sig til at give de andre kontraherende parter underretning om a) den nationale organisation, der er kompetent i spoergsmaal om bekaempelse af den i artikel 1, stk. 1, i overenskomsten omhandlede forurening samt i ivaerksaettelse af forskrifter om forureningsbekaempelse b) den ansvarlige myndighed, som det paahviler at modtage og fremsende underretning om en saadan forurening og at behandle spoergsmaal om gensidig bistand og koordineret overvaagning mellem de kontraherende parter c) de nationale midler, de selv raader over til at undgaa eller bekaempe en saadan forurening, og som kunne stilles til raadighed ved bistand paa internationalt plan d) nye metoder til at undgaa en saadan forurening og nye og effektive foranstaltninger til bekaempelse heraf e) de vigtigste forekomster af denne type forurening, som er blevet bekaempet f) fremskridt, der er gjort inden for overvaagningsteknologi g) deres erfaring med anvendelse af midler og teknikker til overvaagning med henblik paa at opdage forurening og forebygge overtraedelser af de forureningsforebyggende forskrifter, herunder anvendelse heraf i samarbejde med andre kontraherende parter h) oplysninger af faelles interesse indsamlet under overvaagningsvirksomhed i) deres nationale overvaagningsprogrammer, navnlig bestemmelser vedroerende samarbejde med andre kontraherende parter.« Artikel V I overenskomsten indsaettes som ny artikel 6 A: »De kontraherende parter soerger for en passende overvaagning af deres ansvarszone eller deres faelles ansvarszoner som omhandlet i denne overenskomsts artikel 6. De kontraherende parter kan bilateralt eller multilateralt indgaa aftaler eller ordninger om samarbejde ved tilrettelaeggelse af overvaagning i hele eller dele af de beroerte parters zoner.« Artikel VI Artikel 8 i overenskomsten affattes saaledes: »1. Bestemmelserne i denne overenskomst maa ikke fortolkes saaledes, at de rettigheder og forpligtelser tilsidesaettes, som de kontraherende parter har i henhold til international ret, navnlig vedroerende forebyggelse og bekaempelse af havforurening. 2. Den i artikel 6 i denne overenskomst anfoerte zoneinddeling kan i intet tilfaelde paaberaabes som praecedens eller argument i noget spoergsmaal om suveraenitet eller jurisdiktion. 3. Den i artikel 6 i denne overenskomst naevnte zoneinddeling begraenser paa ingen maade den rettighed, som de kontraherende parter har til i overensstemmelse med international ret at foretage overvaagning ud over deres egne zonegraenser.« Artikel VII Artikel 9 i overenskomsten affattes saaledes: »1. Er der ikke, bilateralt eller multilateralt, indgaaet nogen aftale om finansielle dispositioner ved aktioner, som de kontraherende parter foranstalter for at bekaempe forureningen, eller i tilfaelde af en faelles bekaempelse baerer de kontraherende parter omkostningerne ved deres respektive forureningsbekaempende foranstaltninger i overensstemmelse med litra a) eller b) nedenfor: a) naar aktionen foretages af en kontraherende part paa udtrykkelig anmodning af en anden kontraherende part, godtgoer den bistandssoegende kontraherende part de omkostninger, som den bistandsydende kontraherende part har haft ved sin aktion b) naar aktionen foretages paa en kontraherende parts eget initiativ, baerer denne selv omkostningerne ved aktionen. 2. Den bistandssoegende kontraherende part kan til enhver tid traekke en anmodning tilbage, men baerer i saa fald de omkostninger, den bistandsydende kontraherende part allerede har haft eller har bundet sig for. 3. Medmindre andet er aftalt i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, baerer hver kontraherende part omkostningerne ved den overvaagning, der ivaerksaettes i henhold til artikel 6 A.« Artikel VIII De kontraherende parter meddeler depositarregeringen deres godkendelse af disse aendringer i overensstemmelse med overenskomstens artikel 16, stk. 2.