RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2011 (Resumé)

Beretning om opfølgningen på anmodningerne i Europa-Parlamentets dechargebeslutninger og Rådets dechargehenstilling for regnskabsåret 2011

Indledende bemærkninger

Dette er Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgningen på Europa-Parlamentets dechargebeslutninger[1] og Rådets henstilling[2] for regnskabsåret 2011 i henhold til artikel 319, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 166 i finansforordningen og artikel 119, stk. 5, i finansforordningen for Den Europæiske Udviklingsfond (EUF).

Beretningen fokuserer på de fire prioriterede foranstaltninger, som Europa-Parlamentet understregede i sine dechargebeslutninger for 2011, såvel som andre centrale spørgsmål. Den ledsages af to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder Kommissionens svar på henholdsvis Europa-Parlamentets specifikke dechargeforespørgsel nr. 387 og Rådets specifikke dechargeforespørgsel nr. 87.

Kommissionen indvilliger i at iværksætte nye foranstaltninger i forbindelse med 181 forespørgsler (heraf 143 fra Europa-Parlamentet og 38 fra Rådet). Kommissionen vurderer desuden, at de nødvendige foranstaltninger for 252 forespørgslers vedkommende (205 fra Europa-Parlamentet og 47 fra Rådet) enten er gennemført eller igangværende, omend resultatet af foranstaltningerne i nogle tilfælde skal evalueres. Endelig resterer der 41 forespørgsler (39 fra Europa-Parlamentet[3] og 2 fra Rådet[4]), som Kommissionen ikke kan acceptere af årsager, der har at gøre med de bestående retlige og budgetmæssige rammer eller Kommissionens institutionelle rolle eller beføjelser. Hvad angår de af dechargemyndighedens forespørgsler, som Kommissionen ikke kan acceptere, findes begrundelsen herfor i de to vedlagte arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.

1.           Prioriterede foranstaltninger

I den almindelige dechargebeslutning for 2011 understreger Europa-Parlamentet specifikt fire prioriterede foranstaltninger[5], som har med den institutionelle ansvarlighed og finanserne at gøre. Disse forespørgsler er blevet drøftet i vid udstrækning under dechargeproceduren i særdeleshed med medlemmerne af Budgetkontroludvalget. Kommissionen har bevist sit stærke engagement i forhold til de prioriterede foranstaltninger[6].

1.1.        Meddelelse om beskyttelse af EU-budgettet

Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at fremlægge en meddelelse om beskyttelse af EU-budgettet med det formål at offentliggøre alle de beløb, der er korrigeret eller inddrevet i løbet af det foregående år. Meddelelsen fremlægges i september 2013 og viser, at antallet af korrektioner og inddrivelser er steget betydeligt i løbet af de senere år. Den omfatter også kumulative oplysninger om de korrektioner, der er foretaget for tidligere programmeringsperioder. Parallelt med denne meddelelse har Kommissionen tilføjet yderligere oplysninger om finansielle korrektioner og inddrivelser i bemærkning 6 til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012.

1.2.        Foranstaltninger, der vedrører fejlfrekvenser

Fejlfrekvensen inden for delt forvaltning

- Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at harmonisere praksis vedrørende afbrydelse/suspension af betalinger, når der afdækkes betydelige mangler inden for medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer.

Som det fremgår af diverse Kommissionsdokumenter[7], gøres der intensivt brug af afbrydelser og suspensioner, og Kommissionen har stærke intentioner om fortsat at gøre brug af disse værktøjer. Kommissionens foranstaltninger desangående er blevet yderligere harmoniseret i 2012, navnlig i forbindelse med samhørighedspolitikken, hvilket betyder, at både Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse nu anvender en ensrettet tilgang. Hvad angår landbrug blev Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 ændret i april 2013 med henblik på at fremme afbrydelsen af betalinger til udvikling af landdistrikter til medlemsstaterne i tilfælde af mangler allerede i indeværende programmeringsperiode. Fuld harmonisering på tværs af alle politikområder er imidlertid ikke muligt inden for den nuværende retlige ramme. For så vidt angår programmeringsperioden 2014-2020 indebærer Kommissionens forslag om fælles bestemmelser for fonde en yderligere harmonisering af bestemmelserne om afbrydelse af betalinger for alle fondene, herunder også udvikling af landdistrikterne. Desuden vil reformen af den fælles landbrugspolitik, som der blev nået til politisk enighed om den 26. juni 2013, og navnlig artikel 43 i den horisontale forordning, fremme suspension af betalinger inden for landbrug i tilfælde af alvorlige mangler og gøre det muligt at harmonisere suspensionsaktiviteterne yderligere på tværs af alle politikområder.

- Kommissionen blev anmodet om at opfordre medlemsstaterne til at fremsende udkastene til berettigelseskriterier med henblik på at kontrollere, at disse er i overensstemmelse med de relevante EU-regler.

Formålet med at fastsætte regler på nationalt plan i den nuværende programmeringsperiode - som aftalt med den lovgivende myndighed - er at gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende de samme nationale, regionale og lokale regler på såvel rent nationale ordninger som på EU-finansierede projekter, og dermed undgå at komplicere tingene yderligere, samt følge op på kritikken af, at de administrationer i medlemsstaterne, der er ansvarlige for EU-programmer, ikke er bekendt med alle EU-reglerne. Kommissionen har derfor videreført sine forenklingsforanstaltninger og træffer de fornødne foranstaltninger, når den opdager nationale regler om støtteberettigelse, der enten er for komplekse eller ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne. Derudover gøres der i forbindelse med Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) fremskridt med hensyn til øget brug af de forenklede omkostningsordninger, der helt eller delvist skal erstatte detaljerede og til tider meget tunge nationale regler om støtteberettigelse, hvor det er nødvendigt[8].

- Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at indsamle oplysninger fra medlemsstaterne om, i hvor vid udstrækning de nationale bestemmelser gør EU-lovgivningen om budgetforvaltning unødigt kompliceret (overregulering) og aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet inden oktober 2013.

Dette er især relevant for Den Europæiske Socialfond (ESF). Kommissionen fremlægger derfor i oktober 2013 en rapport om overregulering i forbindelse med ESF-programmerne for dechargemyndigheden.

Med henblik på at begrænse effekten af overregulering mest muligt omfatter Kommissionens forslag for perioden 2014-2020 klare krav til alle medlemsstater om at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne.

Hvad angår samhørighedspolitikken fører Kommissionen i øjeblikket bilaterale drøftelser med medlemsstaterne om, hvordan der kan foretages forbedringer både i forbindelse med gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 og i forbindelse med forberedelsen af programmerne for 2014-2020.

Kommissionen vil fortsat samarbejde bilateralt med medlemsstaterne med henblik på at udforske mulighederne for mere systematisk at anvende forenklede omkostningsordninger.

Forslagene vedrørende den retlige ramme for udvikling af landdistrikterne indebærer, at medlemsstaterne ved hjælp af en evaluering, der foretages af forvaltningsmyndighederne og betalingsorganerne i fællesskab, sikrer, at alle foranstaltninger inden for udvikling af landdistrikter, som de måtte have til hensigt at gennemføre, er verificerbare og sammenlignelige.

Generel rapportering til Europa-Parlamentet indebærer systematisk gennemgang af gældende regler om støtteberettigelse på nationalt/regionalt/lokalt plan. Kommissionen er sammen med medlemsstaterne klar til at informere Europa-Parlamentet om bestræbelserne på at fremme anvendelsen af forenklede omkostningsordninger og reducere forekomsten af overregulering. Kommissionen har imidlertid ikke ressourcer til at foretage en EU-dækkende gennemgang.

- Kommissionen blev anmodet om at støtte medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer i forbindelse med indkredsningen af systemiske årsager til fejl og vejlede de pågældende myndigheder i deres forenklingsbestræbelser.

Kommissionen har iværksat de anmodede foranstaltninger og aflagt rapport herom i generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter for 2012. Kommissionen gør fortsat en betydelig indsats for at sikre streng overholdelse af reglerne for støtteberettigelse og korrekt anvendelse af reglerne om offentlige indkøb. Dette sker gennem uddannelse og vejledning af de myndigheder, der forvalter programmerne, med henblik på at disse til gengæld videreformidlere deres viden til alle organer, der har ansvar for forvaltningen af midlerne. Endvidere fremlægger Kommissionen, når den konstaterer komplekse regler på programniveau, anbefalinger til forenkling af disse regler. Kommissionen har desuden delt en analyse med medlemsstaterne af de fejltyper inden for offentlige indkøb, der er opdaget ved EU-revisioner af samhørighedspolitikken i de foregående år, og den har iværksat en øvelse med henblik på at indsamle bedste praksis og mulige svar fra medlemsstaterne for at rette op på sådanne fejl og reducere forekomsten af disse. Hvad angår udvikling af landdistrikterne har en større gennemgang, der allerede blev foretaget af Generaldirektoratet for Landbrug i 2012, resulteret i en liste over grundlæggende årsager til fejl og dertilhørende mulige korrigerende foranstaltninger, som er blevet drøftet med alle medlemsstaterne på forskellige niveauer.

I 2013 har Generaldirektoratet for Landbrug i samarbejde med alle medlemsstaterne iværksat et nyt, omfattende initiativ, der omfatter analyse, præventive foranstaltninger og korrigerende foranstaltninger (se punktet om Generaldirektoratet for Landbrug).

- Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at anvende proportionalitetsprincippet og bemærkede, at et yderligere skridt omfatter obligatorisk anvendelse af elektronisk projektansøgning og -rapportering samt harmonisering og standardisering af dokumenter og procedurer.

Anvendelsen af elektroniske værktøjer er ikke altid muligt. Det vil derfor kun blive pålagt at anvende sådanne værktøjer, såfremt det ikke forringer adgangsmulighederne for visse kategorier af støttemodtagere.

Hvad angår harmonisering/standardisering af procedurer og dokumenter berører dette den interne organisation i medlemsstaternes administrationer. Reglerne omfatter væsentlige udpegelseskriterier og systemkrav, der vil udgøre referencemodellen for alle berørte procedurer.

- Kommissionen blev anmodet om at harmonisere de kriterier, der anvendes til at tage forbehold i de årlige aktivitetsrapporter, og de forskellige metodologier, der anvendes til at kvantificere fejl i offentlige indkøb inden for de to politikområder landbrug og regionalpolitik.

Kommissionen deler og støtter dette krav om større sammenhæng. Som opfølgning på decharge for regnskabsåret 2010 iværksatte Generaldirektoratet for Regionalpolitik en ajourføring af de kvantificeringsprincipper vedrørende fejl i tilknytning til offentlige indkøbsprocedurer, der anvendes af de tjenestegrene, der forvalter samhørighedspolitikken. Formålet er at udarbejde vejledninger for alle tjenestegrene med delt forvaltning og muligvis også for andre tjenester. Ajourføringen er igangværende, og Kommissionen forventer at kunne vedtage en beslutning i andet halvår af 2013.

I november 2012 ajourførte Kommissionens horisontale tjenestegrene desuden deres interne vejledning om beregning af fejlprocenter og de kriterier, der gælder for fremsættelse af forbehold i revisionserklæringen i forbindelse med fejl i tilknytning til offentlige indkøbsprocedurer og gennemførelsen af direkte udgifter. Denne vejledning havde til formål at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed samt at foretage en realistisk beregning af den faktiske finansielle risiko for EU-budgettet under passende hensyntagen til den mulige virkning, som alvorlige procedurefejl kunne have for omdømmet. Vejledningen blev første gang anvendt af Kommissionens generaldirektorater i deres årlige aktivitetsrapporter for 2012. Kommissionen vil vurdere behovet for en eventuel revision af vejledningen ved afslutningen af rapporteringscyklussen for 2012.

- Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at fremskynde revisionsprocedurerne og de finansielle korrektionsprocedurer og navnlig overveje at sammenlægge de forskellige stadier af den "modstridende procedure", der fører til finansielle korrektioner.

Dette har været praksis siden 2012 i forbindelse med samhørighedspolitikken, hvor modstridende procedurer for revisioner og retssager lægges sammen, hvilket gør det muligt at påbegynde procedurerne for finansielle korrektioner for ca. 100 operationelle programmer allerede i 2012. Det samme vil ske på andre politikområder, men for den næste regnskabsperiode afhænger meget af den sektorspecifikke lovgivning, der skal vedtages af lovgiveren.

Hvad angår landbrug vil det ikke være muligt at sammenlægge de forskellige stadier af procedurerne for finansielle korrektioner fuldt ud inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik, som der blev nået til politisk enighed om den 26. juni 2013. Kommissionen overvejer mulige ændringer, der kan fremskynde procedurerne (navnlig strammere tidsfrister på hvert stadie i procedurerne).

- Kommissionen blev anmodet om at evaluere fremskridtene i den finansielle forvaltning af de forskellige politikområder i EU's budget med henblik på at opnå en positiv revisionserklæring og at rapportere om denne evaluering inden marts 2014[9].

Kommissionen evaluerer fremskridtene og rapporterer herom i de årlige aktivitetsrapporter og i den sammenfattende beretning om Kommissionens forvaltning for 2013.

Under denne prioriterede foranstaltning fremsatte Europa-Parlamentet også en række anmodninger vedrørende tre specifikke generaldirektorater:

Generaldirektoratet for Landbrug

Europa-Parlamentet opfordrede Generaldirektoratet for Landbrug til at afstemme sine praksisser for suspension/afbrydelse af betalinger og ved udgangen af juni aflægge rapport om de fremskridt, som arbejdsgruppen havde gjort, samt støtte medlemsstaternes bestræbelser på at rense deres programmer for sådanne forhold, der er grundlæggende tilbøjelige til at skabe vanskeligheder for gennemførelse og kontrol.

Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 blev ændret i april 2013 med henblik på at fremme afbrydelsen af betalinger til udvikling af landdistrikter til medlemsstaterne allerede i indeværende programmeringsperiode i tilfælde, hvor forvaltnings- og kontrolsystemet i en medlemsstat fungerer mangelfuldt.

Fuld harmonisering af afbrydelses- og suspensionsaktiviteterne på tværs af alle politikområder er imidlertid ikke mulig inden for den nuværende retlige ramme (se punkt 1.2).

For så vidt angår programmeringsperioden 2014-2020 indebærer Kommissionens forslag om fælles bestemmelser for strukturfondene en yderligere harmonisering af bestemmelserne om afbrydelse af betalinger for alle disse fonde, herunder også udvikling af landdistrikterne (jf. artikel 74 i COM(2012) 496 final). Desuden vil reformen af den fælles landbrugspolitik, som der blev nået til politisk enighed om den 26. juni 2013, fremme suspension af betalinger inden for landbrug i tilfælde af "alvorlige mangler", mens der i henhold til gældende bestemmelser skal foretages to finansielle korrektioner for den samme manglende overholdelse, før betalingerne kan suspenderes.

Den anmodede rapport blev fremsendt til Europa-Parlamentet i juni 2013 (SWD(2013)244 final).

Generaldirektoratet for Regionalpolitik

Europa-Parlamentet opfordrede Generaldirektoratet for Regionalpolitik til fuldt ud at gennemføre alle eksisterende præventive og korrigerende foranstaltninger og fastholdt princippet om finansielle nettokorrektioner, som foreslået for næste generation af programmer. I beslutningen blev Kommissionen desuden anmodet om at hævde sit oprindelige standpunkt om ikke at tillade udvælgelse af retrospektive projekter[10].

Kommissionen fastholder sin nøje overvågning af dette område, og forbeholder sig retten til at benytte sig af alle eksisterende værktøjer, når det skønnes nødvendigt. Hvad angår finansielle korrektioner kan medlemsstaterne imidlertid under de nuværende regler genanvende beløbene, såfremt de accepterer de foreslåede korrektioner (jf. artikel 98 i forordning (EF) nr. 1083/2006). Alle andre steder medfører de finansielle korrektioner, der besluttes af Kommissionen, en nettoreduktion. Ved afslutningen anvender Kommissionen finansielle korrektioner på de resterende væsentlige fejl, hvis det er nødvendigt, hvilket kan medføre en nettoreduktion. For perioden 2014-2020 forsvarer Kommissionen solidt sit forslag for så vidt angår finansielle nettokorrektioner efter årsregnskabets fremlæggelse.

Hvad angår de såkaldt retrospektive projekter under indeværende programmeringsperiode har Kommissionen taget specifikke skridt til at mindske de iboende risici ved at yde yderligere vejledning og rådgivning i 2013 til et begrænset antal af de berørte medlemsstater og ved at anmode de nationale revisorer om at fokusere på disse mere risikobetonede projekter og praksisser.

For 2014-2020 har Kommissionen foreslået, at operationer ikke udvælges til støtte under de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvis de fysisk er afsluttet eller gennemført, inden ansøgningen om støtte er indgivet.

Fejlfrekvensen inden for centraliseret forvaltning

Generaldirektoratet for Forskning

Europa-Parlamentet anmodede om, at Kommissionen ved udgangen af juni 2013 forelagde en rapport om virkningen af de forenklingsforanstaltninger, der blev præsenteret i den sammenfattende beretning for 2011 om fejlprocenten på forskningsområdet. Kommissionen fremsendte en rapport den 10. juli 2013[11], der gennemgår resultaterne af forenklingsforanstaltningerne og forbedringerne af revisionsstrategien, navnlig hvad angår foranstaltninger, der er truffet for at nedbringe revisionsbyrden og den vejledning, der er ydet til støttemodtagerne og revisorerne.

1.3.        Evalueringsrapport (artikel 318 TEUF) og udvidet brug af forvaltningsrevision

Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at lægge vægt på de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af (EU 2020) flagskibsinitiativerne. Europa-Parlamentet opfordrede også til udvidet brug af forvaltningsrevision.

Kommissionen har fremlagt en handlingsplan som en del af evalueringsrapporten for 2012, der blev vedtaget den 26. juni 2013. Denne handlingsplan omfatter foranstaltninger, der skal integrere resultatoplysningerne fra forløbet for den strategiske planlægning og programlægning i evalueringsrapporten. Dette indebærer integreringen af elementer såsom fremskridt og resultatorienteret forvaltning i forvaltningsplanen for 2014 (fastsættelse af mål, resultatindikatorer og dertil knyttede mål pr. program samt planlagte evalueringer). Rapporteringen uddybes i de årlige aktivititetsrapporter om, hvordan de tildelte finansielle og menneskelige ressourcer er anvendt til at nå de politiske mål, om fremskridtene, og om, hvordan disse politikker har skabt merværdi for EU. Evalueringsrapporten kommer til at indeholde flere oplysninger om fremskridt og resultater, herunder resultaterne af gennemførte forvaltningsrevisioner og de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse hermed.

Hvad angår anmodningen om en entydig definition på europæisk merværdi har Kommissionen allerede fremlagt et koncept, der er brugt som basis for et forslag om næste generation af programmer under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (SEC(2011)867). Som en følge heraf omfatter de fleste af de nye programmer en midtvejsevaluering vedrørende dette spørgsmål.

Hvad angår EU 2020 flagskibsinitiativerne og andre initiativer omfatter Kommissionens forslag om næste generation af programmer en række elementer, som sigter på at skabe en stærkere resultatramme, der fokuserer på effektivitet i opnåelsen af de prioriterede mål. Den næste flerårige finansielle ramme giver også mulighed for strengere overvågnings- og evalueringsordninger, hvilket skal medføre bedre rapportering. Kommissionen vil rapportere om de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå målene i de finansielle programmer, der har til formål at bidrage til opfyldelsen af EU 2020-målene, og andre programmer, der bidrager til opfyldelsen af EU-målene.

Hvad angår anmodningen om at stille alle evalueringsrapporter til rådighed for Europa-Parlamentet, skal alle evalueringsresultater i overensstemmelse med den gældende evalueringsstandard gøres offentligt tilgængelige. Dette finder anvendelse medmindre der i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter er grundlag for ikke at offentliggøre dem. Den i artikel 318 i TEUF omhandlede rapport indeholder en liste over evalueringer med hyperlinks til dokumenterne.

1.4.        Foranstaltninger vedrørende indtægter og traditionelle egne indtægter

- Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til rettidigt for dechargeproceduren for 2012 at forelægge Europa-Parlamentet et skøn over omkostningerne ved at udsætte den uindskrænkede anvendelse af EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks). Europa-Parlamentet anmodede også Kommissionen om at indsamle pålidelige data om told- og momshullet i medlemsstaterne og hvert halve år aflægge rapport til Europa-Parlamentet herom. Endelig anmodede Europa-Parlamentet om, at der blev indkredset og gennemført tiltag, der ville kunne forhøje effektiviteten af opkrævningen af told- og momsafgifter i medlemsstaterne.

Hvad angår skønnet over omkostningerne ved at udsætte anvendelsen af EF-toldkodeksen har Kommissionen afgivet svar til Europa-Parlamentet herom den 12. april 2013[12].

Hvad angår anmodningen om at indsamle pålidelige data om toldhullet i medlemsstaterne har Kommissionen deltaget i en undersøgelse, der var bestilt af Europa-Parlamentet. Undersøgelsen hedder "From Shadow to Formal Economy: Levelling the Playing field on the Single Market" (Fra skyggeøkonomi til formel økonomi: Lige vilkår på det indre marked) og har særligt fokus på hullerne og deres virkning for økonomien i medlemsstaterne og for det indre marked. Derudover offentliggjorde Kommissionen i 2009 en undersøgelse om momshullet. En ajourføring af denne undersøgelse fremsendes til Europa-Parlamentet og de andre institutioner inden udgangen af oktober 2013.

Hvad angår indkredsningen af tiltag, der vil kunne forhøje effektiviteten af opkrævningen af told- og momsafgifter i medlemsstaterne, yder Kommissionen teknisk bistand til medlemsstaterne desangående.

- Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at indkredse de kilder, der åbner mulighed for skatteunddragelse og skattetænkning, og fremme modforanstaltninger til evaluering af virkningen af ikke-opkrævede indtægter på disponibiliteten af EU's egne indtægter, til hurtigt at gribe ind for at fjerne disse muligheder for at omdirigere penge fra det normale finanskredsløb og til at gribe ind for at sikre, at al bankvirksomhed, der vedrører off-shore-strukturer, gøres ulovlig.

Endelig forventede Europa-Parlamentet inden for to måneder fra vedtagelsen af dechargebeslutningen at modtage lovforslag fra Kommissionen om at bringe anvendelsen af skattely til ophør.

Kommissionen træffer på nuværende tidspunkt en række foranstaltninger, der skal støtte medlemsstaterne i indsatsen mod skattesvig og skatteunddragelse.

Den 6. december 2012 vedtog Kommissionen en omfattende og ambitiøs handlingsplan (COM(2012)722) for indsatsen mod skattesvig og skatteunddragelse (Kommissionens handlingsplan), der er ledsaget af to henstillinger[13].

Hvad angår moms- og toldafgifter fremlagde Kommissionen den 11. juli 2012 et ambitiøst forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)363). Når de nye regler er vedtaget, vil de harmonisere og øge beskyttelsen af EU's indtægter. Selve opkrævningen af skatter og told hører imidlertid ind under den nationale kompetence. Den 6. juni 2013 vedtog Kommissionen desuden følgende meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer – En samlet EU-strategi".

Hvad angår indkredsningen af de kilder, der åbner mulighed for skatteunddragelse og skattetænkning, og fremme af modforanstaltninger samt anmodningen om at gribe ind overfor bankvirksomhed, der vedrører off-shore-strukturer, støtter de to ovennævnte henstillinger en række konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og tager fat på spørgsmålet om skattely. Gennemførelsen af henstillingerne i medlemsstaterne overvåges af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet, som Kommissionen oprettede i juni 2013.

Kommissionen arbejder desuden tæt sammen med OECD om udarbejdelsen af den handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, der blev annonceret i begyndelsen august 2013[14].

Hvad angår virkningen af ikke-opkrævede indtægter på disponibiliteten af EU's egne indtægter understreger Kommissionen, at hver enkelt indtægtskilde er karakteriseret ved sin egen risikoprofil. Hvad angår traditionelle egne indtægter har Kommissionen gentagne gange gjort medlemsstaterne opmærksom på spørgsmål vedrørende bevidsthed og manglende inddrivelse ved at anvende princippet om det finansielle medansvar i tilfælde, hvor den manglende inddrivelse kan tilskrives en medlemsstat. Hvad angår moms ligger det finansielle incitament ved effektiv opkrævning i langt højere grad hos medlemsstaterne end hos EU: for hver euro, der opkræves, går mindst 97 cent til de nationale budgetter, mens den meget mindre restandel på 3 cent tilgår EU.

Hvad angår anmodningen om inden for to måneder at modtage lovforslag, der skal bringe praksis med at anvende skattely til ophør, anser Kommissionen de to ovennævnte henstillinger som passende initiativer, der effektivt kan bekæmpe denne praksis.

2.           Opfølgning på dechargebeslutningen for 2010

2.1.        Årlig rapport til Europa-Parlamentet om finansieringstekniske instrumenter

Europa-Parlamentet gentog sin opfordring til Kommissionen om at evaluere erfaringerne med finansieringstekniske instrumenter under samhørighedspolitikken for programmeringsperioden 2007-2013 og fremlægge en risikovurdering.

Som nævnt i opfølgningen på dechargebeslutningen for 2010[15] fremsendte Kommissionen i februar 2012 arbejdsdokumentet "Finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken", der analyserer erfaringerne med gennemførelsen af de finansielle instrumenter i den nuværende periode og foreslår desuden at styrke lovgivningen efter 2013[16]. I december 2012 fremsendte Kommissionen yderligere to rapporter til Europa-Parlamentet: den første om evalueringen gennemført af Kommissionen ved hjælp af ekspertevalueringsnetværket af anvendelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til støtte for de finansieringstekniske instrumenter, og den anden i henhold til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, der fastsætter, at medlemsstaterne formelt rapporterer om de finansieringstekniske instrumenter i deres årlige gennemførelsesrapporter[17]. Kommissionens tjenestegrene følger op på konklusionerne i disse rapporter.

2.2.        Ansvarskæden

Europa-Parlamentet mener, at "Kommissionen fortsat ignorerer Europa-Parlamentets anmodning om at tilføje den ansvarlige kommissærs underskrift på den årlige aktivitetsrapport". Som nævnt i opfølgningen på dechargebeslutningen for 2010 vil dette være i modstrid med Kommissionens interne styringsstruktur. På grundlag af en af kollegiets beslutninger tilskrives det primære ansvar for forvaltning af økonomiske og menneskelige ressourcer individuelt til generaldirektørerne og lederne i tjenestegrenene, som ved deres underskrift på deres årlige aktivitetsrapporter påtager sig deres ledelsesansvar. Kollegiet påtager sig derfor det politiske ansvar gennem vedtagelsen af den sammenfattende beretning som fastsat i artikel 66, stk. 9, i finansforordningen.

3.           Horisontale spørgsmål

3.1.        Kommissionens og medlemsstaternes ansvar for delt forvaltning

Europa-Parlamentet bemærkede, at Kommissionen bør yde vejledning til medlemsstaterne i udarbejdelsen af meningsfulde årlige oversigter, at disse årlige oversigter bør stilles til rådighed for Europa-Parlamentet, og at de ikke kun bør stilles til rådighed på medlemsstatens sprog.

Medlemsstaterne modtog i 2010 retningslinjer vedrørende oversigternes form og indhold, inklusive en model. Hvad angår revisionserklæringer danner de årlige kontrolrapporter og revisionserklæringer fra revisionsmyndighederne grundlaget for revisionserklæringerne i de årlige aktivitetsrapporter og indeholder mere detaljerede oplysninger end de årlige oversigter. Kommissionen mener derfor, at de årlige oversigters merværdi er begrænset, hvilket også fremgår af en ekstern undersøgelse, der blev fremsendt til Europa-Parlamentet i maj 2011[18].

Hvad angår strukturfondene er alle årlige oversigter for regnskabsårene 2010 og 2011 blevet fremsendt til Europa-Parlamentet på originalsproget. En anmodning til medlemsstaterne om at fremsende deres årlige oversigter på et andet sprog end det nationale vil have virkning for de gældende bestemmelser om medlemsstaternes sprogordninger (jf. artikel 2 i forordning nr. 1). Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og princippet om omkostningseffektivitet er Kommissionen forpligtet til at oversætte de vigtigste elementer i disse dokumenter til engelsk, dog under forudsætning af at de ikke indeholder fortrolige oplysninger, og at der stilles tilstrækkelig tid til rådighed til opgaven.

Endelig anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en model for nationale forvaltningserklæringer.

I henhold til den flerårige finansielle ramme, der er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Rådet, har Kommissionen fremlagt en erklæring, hvori den meddeler, at den er villig til at undersøge anmodningen om at udarbejde en model for nationale forvaltningserklæringer, der skal udstedes af medlemsstaterne på passende politisk niveau, og at den er villig til at invitere både institutioner og andre interesserede parter til at deltage i en arbejdsgruppe, der skal fremlægge anbefalinger herom ved udgangen af i år.

3.2.        Pålideligheden af Kommissionens ledelsesudtalelser

Europa-Parlamentet foreslog, at der blev etableret en tydelig forbindelse mellem de beløb, der indgår i de årlige aktivitetsrapporter til indkredsning af restfejlfrekvensen, og de oplysninger om inddrivelser/finansielle korrektioner, der fremgår af regnskabet. Der er etableret en tydelig forbindelse mellem de beløb, der indgår i de årlige aktivitetsrapporter, især til indkredsning af restfejlfrekvensen, og de oplysninger om inddrivelser/finansielle korrektioner, der fremgår af det konsoliderede regnskab for 2012. Detaljerede oplysninger om disse punkter fremgår af aktivitetsrapporterne for 2012 og i den sammenfattende beretning for 2012.

Derudover vil Kommissionen fra og med september 2013 årligt fremlægge en meddelelse om beskyttelsen af EU's budget (se punkt 1.1).

3.3.        Strategi for bekæmpelse af svig

Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at rapportere om og evaluere de strategier for bekæmpelse af svig, der er etableret i hvert generaldirektorat. Kommissionen understreger, at de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes årlige aktivitetsrapporter henviser til vedtagelsen og gennemførelsen af de respektive strategier for bekæmpelse af svig. Kommissionen vil i 2014 rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dens strategi for bekæmpelse af svig, der begynder med Kommissionens rapport om beskyttelsen af EU's finansielle interesser for 2013.

3.4.        Tobaksindustrien

Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at rapportere om, hvordan den vil forbedre sin bestemmelse om at indføre proaktiv styring af potentielle interessekonflikter og "svingdørssituationer" samt om, hvordan den har gennemført artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om tobakskontrol. Kommissionen blev også anmodet om at forsyne Europa-Parlamentet med en oversigt over alle (offentlige og ikke-offentlige) dokumenter og alle personer, der er involveret i forhandlingerne om de fire samarbejdsaftaler.

Kommissionen mener, at det gældende retsgrundlag for alle institutionerne og de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget af hver institution, danner et solidt grundlag for behandling af alle spørgsmål vedrørende interessekonflikter, herunder også de såkaldte svingdørssituationer. Kommissionen forvalter disse regler proaktivt.

Hvad angår retningslinjerne for gennemførelse af artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om tobakskontrol, mener Kommissionen, at de etiske rammer, der gælder for medlemmerne og personalet, er fuldt ud i overensstemmelse med denne bestemmelse, jf. Kommissionsformand José Manuel Barrosos svar af 12. februar 2013 til Matthias Groote, formand for Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som indgik i den toårige rapport under rammekonventionen, der blev fremlagt den 9. november 2012, samt svar på skriftlige forespørgsler fra Europa-Parlamentets medlemmer nr. E-011643/2012 og E-001718/2013.

Hvad angår anmodningen om udlevering af oplysninger er der, efter brevudveksling mellem Michael Theurer (formand for Budgetudvalget) og kommissær Algirdas Ṧemeta, truffet foranstaltninger med henblik på behandlingen heraf.

4.           Specifikke spørgsmål

4.1.        Ekstern bistand inklusive Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

Hvad angår EU's bistand til Haiti opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at offentliggøre listen over EU-finansierede projekter og resultatindikatorerne for budgetstøtten til Haiti og fra 2013 at anvende de nye kriterier for budgetstøtte, som Kommissionen har fastlagt i sin meddelelse "EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande".

Der er fremsendt en liste til Europa-Parlamentet over EU-finansierede projekter i Haiti den 11. februar 2013. Vurderingen af disse projekters bæredygtighed over en femårig periode er fortsat i gang. Den endelige rapport ventes at foreligge i andet kvartal af 2014.

Opgaveformularen, som indeholder baggrundsoplysninger, målsætninger og detaljerede oplysninger om 2010-programmet for Haiti, er offentligt tilgængeligt[19]. Det indeholder bl.a. en vurdering af berettigelsen for budgetstøtte.

Nye budgetstøttekriterier anvendes på alle nye budgetstøtteprogrammer, der indgås efter den 1. januar 2013.

Med henblik på at forberede en mulig fremtidig indarbejdning af EUF i EU-budgettet, har Kommissionen foreslået at tilpasse fordelingsnøglerne for medlemsstaternes bidrag til 11. EUF til de BNI-nøgler, der anvendes for EU-budgettet. Derudover foreslår Kommissionen, så vidt det er muligt, at tilpasse bestemmelserne for 11. EUF til de relevante finansieringsinstrumenter i budgettet (herunder instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og de fælles gennemførelsesbestemmelser) og finansforordningen vedrørende EU's budget under hensyntagen til partnerskabsprincipperne i Cotonouaftalen.

4.2.        OLAF

Europa-Parlamentet opfordrede til fuld gennemsigtighed vedrørende overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med OLAF-undersøgelser. Kommissionen henviser til, at det er en sag for de relevante retsinstanser, at vurdere krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med OLAF-undersøgelser.

I henhold til artikel 12, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1073/1999, aflægger generaldirektøren for OLAF regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om resultaterne af OLAF's undersøgelser.

4.3.        Anmodninger til Kommissionen vedrørende decentrale agenturer/fællesforetagender

Adskillige anmodninger fra Europa-Parlamentet drejede sig om forenklingsforanstaltninger af både finansiel og vedtægtsmæssig karakter vedrørende agenturerne. Kommissionen reviderer i øjeblikket den rammefinansforordning, der gælder for decentrale agenturer, med henblik på at tilpasse teksten til den nye finansforordning og forsøger samtidig at løse tilbagevendende problemer, som både agenturerne og Kommissionen er stødt på.

I forbindelse med den nye tjenestemandsvedtægt sikrer den reviderede formulering af artikel 110 forenkling og fleksibilitet for så vidt angår gennemførelsesbestemmelser til vedtægten og til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne. Det vil imidlertid blive svært for Kommissionen at fremlægge en begrundet beslutning for Europa-Parlamentets Budgetudvalg, hver gang der opstår uenighed om gennemførelsen af artikel 110 i tjenestemandsvedtægten. Dette vil føre til en uforholdsmæssig anvendelse af ressourcerne og forsinkelser, der er ikke stemmer overens med retssikkerhedsprincippet.

Hvad angår anmodningerne om at undersøge synergierne mellem forskellige agenturer yderligere[20], vil Kommissionen som nævnt i køreplanen for gennemførelsen af den fælles tilgang fra sag til sag vurdere muligheden for deling af tjenester baseret på geografisk beliggenhed eller politikområde eller sammenlægning af organer, som har overlappende opgaver og vil opnå større effektivitet ved at indgå i en større struktur. Kommissionen fremlagde sit forslag til en sammenlægning af CEPOL og Europol i marts 2013 (COM(2013)173).

* * *

[1]               2011 decharge for det almindelige budget, Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med Kommissionens decharge, decharge for EUF, decharge for agenturerne. Dokumentreference P7_TA(2013)0122, P7_TA(2013)0123, P7_TA(2013)0125 og P7_TA(2013)0134 kan findes på følgende internetadresse: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=20130417&secondRef=TOC&language=en.

[2]               Dokumentreference 5754/13 ADD 1, 5752/13 ADD 1 og 5752/1/13 REV 1 findes på følgende internetadresse: http://www.europarl.europa.eu/committees/en/cont/publications.html?id=CONT00004#menuzone.

[3]               Jf. artikel 5, 7, 35-36, 40, 42, 51, 54, 68, 75, 81, 87, 119-120, 138, 148, 150-152, 187-188, 193-195, 201, 203, 221-222, 227, 241, 247, 249, 255, 277, 288, 292, 298, 308, 338 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om Europa-Parlamentets dechargebeslutninger.

[4]       Jf. artikel 78 og 80 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om Rådets henstilling.

[5]               Prioriteret foranstaltning 1: Kommissionens meddelelse om beskyttelse af EU-budgettet, Prioriteret foranstaltning 2: Foranstaltninger, der vedrører fejlfrekvenser, herunder tre specifikke områder, der vedrører landbrug, regionalpolitik og forskning, Prioriteret foranstaltning 3: Evalueringsrapport, jf. artikel 318 i TEUF, og Prioriteret foranstaltning 4: Indtægter og traditionelle egne indtægter.

[6]               Se kommissær Ṧemetas brev af 22.2.2013, der er tilgængeligt på følgende internetadresse:

                http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201302/20130225ATT61662/20130225ATT61662EN.pdf.

[7]               Det drejer sig bl.a. om: kvartalsrapporter om gennemgangskonti, der fremsendes til Budgetkontroludvalget, bemærkning 6 til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 og de årlige aktivitetsrapporter for 2011 og 2012 for Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse.

[8]               Se kommissær Ṧemetas brev, jf. fodnote 6.

[9]               De årlige aktivitetsrapporter, der udarbejdes af generaldirektoraterne, og den sammenfattende beretning om Kommissionens forvaltning for 2013.

[10]             Retrospektive projekter er projekter, der er fysisk gennemført, inden ansøgningen om støtte indgives.

[11]             Ares(2013)2634919 - 10/07/2013

[12]             Ares(2013)684754 - 12/04/2013

[13]             Kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (C(2012) 8806 final) og Kommissionens henstilling af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (C(2012) 8805 final).

[14]             http://www.oecd.org/ctp/BEPSActionPlan.pdf

[15]             COM(2012) 585 final.

[16]             SWD (2012)36 final.

[17]          Ares(2012)1518077 og 1518161 - 18/12/2012

[18]             Ares(2011)505770

[19]             http://ec.europa.eu/europeaid/documents/aap/2010/af_aap-spe_2010_hti_p2.pdf

[20]             CEPOL- EUROPOL, CEDEFOP- ETF, EUROFOUND-EU-OSHA