<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑523/15 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CO0523</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:541">EU:C:2016:541</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>KENDELSE AF <DATE ISO="20160707">7.7.2016</DATE> – SAG C-523/15 P</P><P>WESTFÄLISCHE DRAHTINDUSTRIE M.FL. MOD KOMMISSIONEN</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens kendelse</HT> (Sjette Afdeling)</P><P><DATE ISO="20160707">7. juli 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>* Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>artikel 181 i Domstolens procesreglement</KEYWORD><KEYWORD>konkurrence</KEYWORD><KEYWORD>karteller</KEYWORD><KEYWORD>det europæiske marked for forspændingsstål</KEYWORD><KEYWORD>bøder</KEYWORD><KEYWORD>vurdering af betalingsevne</KEYWORD><KEYWORD>retningslinjerne for beregning af bøder af 2006</KEYWORD><KEYWORD>fuld prøvelsesret</KEYWORD><KEYWORD>hensyntagen til faktiske omstændigheder efter den anfægtede afgørelse</KEYWORD><KEYWORD>proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet</KEYWORD><KEYWORD>ret til en effektiv domstolsbeskyttelse</KEYWORD></INDEX><ORDER.INIT><P>I sag C-523/15 P,</P><P>angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den <DATE ISO="20150928">28. september 2015</DATE>,</P></ORDER.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Westfälische Drahtindustrie GmbH</HT>, Hamm (Tyskland),</P><P><HT TYPE="BOLD">Westfälische Drahtindustrie Verwaltungsgesellschaft mbH &amp; Co. KG</HT>, Hamm</P><P><HT TYPE="BOLD">Pampus Industriebeteiligungen GmbH &amp; Co. KG</HT>, Iserlohn (Tyskland),</P><P>ved Rechtsanwalt C. Stadler,</P><PARTY.STATUS>appellanter,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>den anden part i appelsagen:</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> ved V. Bottka, H. Leupold og G. Meessen, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt i første instans,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, A. Arabadjiev, og dommerne J.C. Bonichot og E. Regan (refererende dommer),</P><P>generaladvokat: J. Kokott</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 181 i Domstolens procesreglement,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="2"?><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Kendelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>I appelskriftet har Westfälische Drahtindustrie GmbH (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>WDI<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>), Westfälische Drahtindustrie Verwaltungsgesellschaft mbH &amp; Co. KG (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>WDV<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>) og Pampus Industriebeteiligungen GmbH &amp; Co. KG (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Pampus<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>) nedlagt påstand om dels ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150715">15. juli 2015</DATE>, <NAME.CASE>Westfälische mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-393/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2015:515">EU:T:2015:515</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>den appellerede dom<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>), hvorved Retten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som appellanterne havde anlagt med påstand om annullation og ændring af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af <DATE ISO="20100630">30. juni 2010</DATE> om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.344 – Forspændingsstål), som ændret ved Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 endelig af <DATE ISO="20100930">30. september 2010</DATE> og af Kommissionens afgørelse K(2011) 2269 endelig af <DATE ISO="20110404">4. april 2011</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>den anfægtede afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), dels annullation af skrivelse af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE> fra generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>skrivelsen af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE><QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af <DATE ISO="20021216">16. december 2002</DATE> om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2003">EFT 2003, L 1, s. 1</REF.DOC.OJ>) bestemmer i artikel 23, stk. 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder, hvis de forsætligt eller uagtsomt:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>overtræder [artikel 101 TEUF eller 102 TEUF], [...]</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 31 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger, hvorved Kommissionen fastsætter en bøde eller en tvangsbøde. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Punkt 35 i retningslinjer for beregningen af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="210" PAGE.FIRST="2" DATE.PUB="2006">EUT 2006, C 210, s. 2</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>retningslinjerne af 2006<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Under særlige omstændigheder kan Kommissionen, efter anmodning, tage hensyn til en virksomheds manglende betalingsevne i en given social og økonomisk kontekst. Kommissionen nedsætter ikke bøden, blot fordi den fastslår, at virksomheden befinder sig i en ugunstig eller tabsgivende økonomisk situation. Der kan kun ydes bødenedsættelse på grundlag af objektive beviser for, at en bøde, der pålægges i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer, ville medføre ubodelig skade for den pågældende virksomheds levedygtighed og gøre dens aktiver fuldstændig værdiløse.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvistens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Den berørte sektor i den foreliggende sag er sektoren for forspændingsstål. Dette udtryk omfatter metaltråd og snoet afstivningstråd og bl.a. dels stål til forspændt beton, som anvendes til opførelse af balkoner, piloteringspæle eller rør, dels stål til efterspændt beton, som anvendes til industribyggeri, til underjordiske bygværker eller til opførelse af broer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>WDI, tidligere Klöckner Draht GmbH, er en tysk virksomhed inden for stålsektoren, som bl.a. producerer forspændingsstål. Siden den <DATE ISO="19870903">3. september 1987</DATE> ejes WDI af WDV med 98%, og siden den <DATE ISO="19970701">1. juli 1997</DATE> ejes WDV selv med to tredjedele af Pampus.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Idet Kommissionen den 19. og den <DATE ISO="20020920">20. september 2002</DATE> modtog oplysninger fra Bundeskartellamt (den føderale konkurrencemyndighed, Tyskland) og en producent af forspændingsstål vedrørende overtrædelse af artikel 101 TEUF, foretog den nogle undersøgelser i flere virksomheders lokaler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Efter sin undersøgelse, og efter at have afvist en anmodning fra WDI om bødenedsættelse, vedtog Kommissionen den <DATE ISO="20080930">30. september 2008</DATE> en klagepunktsmeddelelse rettet mod flere virksomheder, herunder appellanterne. Samtlige adressater for denne meddelelse afgav skriftlige bemærkninger som svar på disse klagepunkter. Den 11. og den <DATE ISO="20090212">12. februar 2009</DATE> fandt en høring sted, hvori appellanterne deltog.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>14 virksomheder, heriblandt appellanterne, påberåbte sig ligeledes manglende betalingsevne som omhandlet i punkt 35 i retningslinjerne af 2006. Virksomhederne fremlagde dokumentation til støtte for denne anmodning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>I den anfægtede afgørelse konkluderede Kommissionen, at flere leverandører af forspændingsstål havde overtrådt artikel 101, stk. 1, TEUF og – siden den <DATE ISO="19940101">1. januar 1994</DATE> – artikel 53, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af <DATE ISO="19920502">2. maj 1992</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="1994">EUT 1994, L 1, s. 3</REF.DOC.OJ>), ved at have deltaget i både europæiske, nationale og regionale karteller i perioden fra den <DATE ISO="19840101">1. januar 1984</DATE> til den <DATE ISO="20020919">19. september 2002</DATE>. Kommissionen vurderede, at Klöckner Draht, som var blevet til WDI, i hele perioden havde deltaget direkte i denne overtrædelse. Ligeledes foreholdt Kommissionen Werner Pampus, som bestyrer for Pampus og WDI, direkte at have deltaget i flere kartelmøder og at have givet sine medarbejdere direkte ordrer, således at både WDV og Pampus blev anset for at være nogle af dem, der havde haft en bestemmende indflydelse på WDI under hele den periode, hvor selskabet var underlagt deres kontrol. På denne baggrund blev WDI pålagt en bøde på 46,55 mio. EUR. WDV og Pampus blev gjort solidarisk ansvarlige for den nævnte overtrædelse, som androg henholdsvis 38,855 mio. EUR og 15,485 mio. EUR.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Kommissionen afslog herudover i den anfægtede afgørelse, under henvisning til punkt 35 i retningslinjerne af 2006, appellanternes anmodning om en bødenedsættelse under hensyntagen til deres betalingsevne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE> blev appellanternes anmodning om en fornyet vurdering af deres betalingsevne afslået.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagen for Retten og den appellerede dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20100914">14. september 2010</DATE> anlagde appellanterne sag med påstand om annullation og ændring af den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved særskilt dokument registreret på Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20101203">3. december 2010</DATE> indgav appellanterne begæring om udsættelse af gennemførelsen af ovennævnte afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Rettens præsident gav ved kendelse af <DATE ISO="20110413">13. april 2011</DATE>, Westfälische Drahtindustrie m.fl. mod Kommissionen (T-393/10 R, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>afgørelsen om foreløbige forholdsregler<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:178">EU:T:2011:178</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), appellanterne delvist medhold i deres begæring, idet forpligtelsen til at stille en bankgaranti til fordel for Kommissionen med henblik på at undgå en øjeblikkelig inddrivelse af de bøder, som appellanterne blev pålagt i den anfægtede afgørelse, blev udsat på den betingelse, at virksomhederne dels betalte<?PAGE NO="4"?> Kommissionen 2 mio. EUR inden den <DATE ISO="20110630">30. juni 2011</DATE>, dels at de hver den 15. i måneden betalte <FT TYPE="NUMBER">300000</FT> EUR fra den <DATE ISO="20110715">15. juli 2011</DATE> og indtil videre, men senest indtil der blev truffet afgørelse i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Til støtte for deres påstand påberåbte appellanterne sig ni anbringender, hvoraf alene det sjette og det niende er relevante for nærværende appelsag. Ved det sjette anbringende blev det navnlig gjort gældende, at det var i strid med proportionalitetsprincippet, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til appellanternes betalingsevne i den anfægtede afgørelse. Det niende anbringende vedrørte den i skrivelse af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE> foretagne vurdering af deres betalingsevne, som appellanterne havde påstået annulleret ved processkrift af <DATE ISO="20110419">19. april 2011</DATE> til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>I den appellerede dom tog Retten disse to anbringender til følge og annullerede den anfægtede afgørelse, for så vidt som appellanterne herved blev pålagt en bøde, samt skrivelsen af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE> under henvisning til, at Kommissionen havde begået fejl ved vurderingen af deres betalingsevne. Under udøvelse af sin fulde prøvelsesret og ved anvendelse af retningslinjerne af 2006 vurderede Retten imidlertid, at appellanterne ikke med rette kunne hævde, at en nedsættelse af bøden skulle indrømmes som følge af deres manglende betalingsevne, og dermed fastsatte Retten et beløb svarende til det, som de havde fået pålagt i den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Appellanterne har nedlagt følgende påstande for Domstolen:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Principalt ophæves den appellerede dom, for så vidt som denne pålægger appellanterne at betale en bøde, eller dommen ophæves i sin helhed, og den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som appellanterne pålægges en bøde, og skrivelsen af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE> og bøden i sig selv annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært nedsættes den bøde, der blev pålagt ved afgørelsen, eller den appellerede dom hjemvises til Retten med henblik på, at den bøde, der blev pålagt ved den anfægtede afgørelse, nedsættes.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne i forbindelse med sagens behandling i første instans og under appelsagen.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt påstand om, at Domstolen forkaster appellen og tilpligter appellanterne at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om appellen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Til støtte for deres appel har appellanterne gjort tre anbringender gældende. Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 261 TEUF og af artikel 31 i forordning nr. 1/2003 samt en tilsidesættelse af ordningen for opgavernes fordeling og den institutionelle ligevægt. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af ligebehandlingsprincippet. Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Det følger af artikel 181 i Domstolens procesreglement, at er det åbenbart, at en appel helt eller delvist skal afvises, eller at den helt eller delvist er åbenbart ugrundet, kan Domstolen når som helst, på forslag fra den refererende dommer, og efter at have hørt generaladvokaten, ved begrundet kendelse beslutte helt eller delvist at afvise eller forkaste appellen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Denne bestemmelse bør finde anvendelse i denne sag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringende</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Ved appelanbringendets første led har appellanterne kritiseret Retten for at have tilsidesat grænserne for sin fulde prøvelsesret, da den ikke begrænsede sig til at kontrollere den anfægtede afgørelse og herved annullere, nedsætte eller forhøje bøden, men derimod traf en selvstændig afgørelse og pålagde en bøde, som, for så vidt angår appellanternes betalingsevne, var begrundet i nye faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter den anfægtede afgørelse og skrivelsen af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Således <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>pålagde<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> Retten ifølge ordlyden af domskonklusionen i den appellerede dom appellanterne at betale en bøde. Ligeledes henviste Retten i præmis 302 til, at bødens størrelse alene var fastsat på baggrund af dens egen afgørelse på det tidspunkt, hvor dommen blev afsagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Herved tilsidesatte Retten ordningen for opgavernes fordeling og den institutionelle ligevægt samt retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, idet den satte sig i stedet for Kommissionen. Retten burde, da den ændrede den anfægtede afgørelse ved at annullere den, for så vidt som den pålagde en bøde, have fastslået, at der ikke var grundlag for at ændre bødens størrelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Med appelanbringendets andet led kritiserer appellanterne Retten for i den appellerede doms præmis 109, 302 og 335 at have fastslået, at der med henblik på at kunne vurdere en virksomheds betalingsevne inden for rammerne af Rettens fulde prøvelsesret i princippet skal tages hensyn til den situation, som foreligger på det tidspunkt, hvor Retten træffer afgørelse. Herved har Retten fraveget sin egen praksis, således som denne navnlig følger af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140514">14. maj 2014</DATE>, <NAME.CASE>Donau Chemie mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-406/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:254">EU:T:2014:254</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Såfremt Retten kunne tage hensyn til en forbedring af de retsundergivnes betalingsevne, som indtræder efter annullationen af en tidligere pålagt bøde, ville dette have en afskrækkende indvirkning på de retsundergivne, der er uforenelig med retsstatsprincippet, og tilsidesætte princippet om et område, der er forbeholdt de administrative myndigheder, som bedst er i stand til at bedømme de faktiske omstændigheder. Under alle omstændigheder bør en hensyntagen til omstændigheder, der indtræder efter vedtagelsen af en afgørelse, hvorved der pålægges en bøde, anses for udelukket, når denne afgørelse, således som det er tilfældet i den foreliggende sag, er blevet annulleret, netop for så vidt som den pålægger en bøde. Såfremt den anfægtede afgørelse havde været lovlig, ville Retten nemlig ikke have haft mulighed for at foretage en fuld prøvelse af denne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at begge led af det første anbringende er ugrundede.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Domstolens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Med det første anbringendes to led, som bør undersøges samlet, gør appellanterne nærmere bestemt gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har pålagt en ny bøde under hensyn til omstændigheder, der er indtrådt, efter at den anfægtede afgørelse blev truffet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at systemet med retslig prøvelse af Kommissionens afgørelser vedrørende procedurerne i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF består i en legalitetskontrol af institutionernes retsakter, som er fastsat i artikel 263 TEUF, hvilken kontrol i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003, og efter anmodning fra appellanterne, kan suppleres af Rettens udøvelse af en fuld prøvelsesret for så vidt angår de sanktioner, som Kommissionen har pålagt på dette område (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140710">10.7. 2014</DATE>, <NAME.CASE>Telefónica og Telefónica de España mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-295/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2062">EU:C:2014:2062</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160121">21.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>Galp Energía España m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-603/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:38">EU:C:2016:38</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Når Unionens retsinstanser udøver deres fulde prøvelsesret, har de kompetence til – ud over en simpel legalitetskontrol af sanktionen – selv at lægge deres egen vurdering med hensyn til fastsættelsen af størrelsen af denne sanktion til grund i stedet for den vurdering, som Kommissionen, der er ophavsmand til den retsakt, hvori denne sanktion oprindeligt blev fastsat, har foretaget (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160121">21.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>Galp Energía España m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-603/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:38">EU:C:2016:38</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Som følge heraf kan Unionens retsinstanser ændre den anfægtede retsakt, også selv om denne ikke annulleres (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090903">3.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Prym og Prym Consumer mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-534/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:505">EU:C:2009:505</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), med henblik på at ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130926">26.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alliance One International mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-679/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:606">EU:C:2013:606</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, ikke trykt i Sml., præmis 104, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151022">22.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>AC-Treuhand mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-194/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:717">EU:C:2015:717</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Denne kompetence udøves under hensyntagen til samtlige faktiske omstændigheder (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090903">3.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Prym og Prym Consumer mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-534/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:505">EU:C:2009:505</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130926">26.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alliance One International mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-679/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:606">EU:C:2013:606</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0104">104</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Det følger heraf, at Unionens retsinstanser har kompetence til at udøve deres fulde prøvelsesret, når spørgsmålet om bødens størrelse forelægges dem til vurdering (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070208">8.2.2007</DATE>, <NAME.CASE>Groupe Danone mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-3/06 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:88">EU:C:2007:88</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130926">26.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alliance One International mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-679/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:606">EU:C:2013:606</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0105">105</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), idet udøvelsen af denne prøvelsesret indebærer den endelige overførsel til Unionens retsinstanser af beføjelsen til at pålægge sanktioner (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20021015">15.10.2002</DATE>, <NAME.CASE>Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-238/99 P, C-244/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P – C-252/99 P og C-254/99 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:582">EU:C:2002:582</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0693">693</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>I nærværende sag fastslog Retten inden for rammerne af legalitetsprøvelsen af den anfægtede afgørelse, efter at have forkastet de første fire anbringender samt det syvende og det ottende anbringende, som appellanterne havde fremsat, i den appellerede doms præmis 285-332, at Kommissionen havde begået fejl i sin vurdering af appellanternes betalingsevne som omhandlet i punkt 35 i retningslinjerne af 2006, og at disse fejl skulle medføre annullation af dels den omtvistede beslutning, for så vidt som denne pålagde appellanterne en bøde, dels af skrivelsen af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>På baggrund af denne legalitetsprøvelse fastslog Retten, at det var begrundet, at den udøvede sin fulde prøvelsesret i den foreliggende sag. I den appellerede doms præmis 333-358 og under henvisning til retningslinjerne af 2006 samt på grundlag af det af parterne oplyste vedrørende appellanternes økonomiske situation, således som denne havde udviklet sig efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, fastslog Retten, at appellanterne ikke med føje kunne hævde, at en nedsættelse af bøden skulle indrømmes som følge af deres manglende betalingsevne af grunde, som svarer til dem, der er anført i punkt 35 i nævnte retningslinjer, og dermed fastsatte Retten betaling af en bøde på et beløb svarende til det, som appellanterne havde fået pålagt i den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Herved har Retten ikke overskredet grænserne for sin fulde prøvelsesret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Selv om Rettens udøvelse af sin prøvelse af lovligheden af den anfægtede afgørelse i dette tilfælde ganske vist medførte annullation af afgørelsen, i det omfang Kommissionen pålagde appellanterne en bøde, indebærer denne prøvelse på ingen måde, i modsætning til, hvad appellanterne har gjort gældende, at Retten af denne grund var frataget muligheden for at udøve sin fulde prøvelsesret. Således kunne Retten fuldt ud tage stilling til spørgsmålet om bødens størrelse, eftersom appellanterne havde nedlagt påstand om nedsættelse af dette beløb, bl.a. under henvisning til en manglende betalingsevne som omhandlet i punkt 35 i retningslinjerne af 2006.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Ved udøvelsen af sin fulde prøvelsesret var det derfor alene Retten, der havde beføjelse til pålægge appellanterne sanktioner, og derfor kunne Retten, på baggrund af de af parterne fremlagte oplysninger og under overholdelse af kontradiktionsprincippet, med rette ændre på størrelsen af den bøde, de var blevet pålagt i afgørelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Da Retten således lovligt havde sat sin egen vurdering i stedet for Kommissionens for så vidt angår udøvelsen af sanktionsbeføjelsen, er den omstændighed, at Retten i sidste ende vurderede, at det var passende at fastsætte en bøde, der størrelsesmæssigt svarede til den, der var fastsat i den anfægtede afgørelse, uden betydning for lovligheden af udøvelsen heraf (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090903">3.9.2009</DATE>, <NAME.CASE>Prym og Prym Consumer mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-534/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:505">EU:C:2009:505</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Det samme gør sig gældende for så vidt angår brugen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>pålægge<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> i præmis 358 og i den appellerede doms konklusion. Således fremgår det tilstrækkeligt klart af denne doms præmisser, at Retten har udøvet sin fulde prøvelsesret med henblik at ændre den af Kommissionen pålagte bøde i den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Med hensyn til den omstændighed, at Retten har inddraget omstændigheder, som har fundet sted, efter at den anfægtede afgørelse blev truffet og efter skrivelsen af <DATE ISO="20110214">14. februar 2011</DATE>, skal det bemærkes, at ændringen af bødens størrelse følger af Rettens udøvelse af sin fulde prøvelsesret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Inden for denne ramme har Unionens retsinstanser kompetence til at inddrage alle omstændigheder, såfremt de anses for relevante, uanset om disse omstændigheder foreligger før eller efter den trufne beslutning (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740306">6.3.1974</DATE>, <NAME.CASE>Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>6/73 og 7/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:18">EU:C:1974:18</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130122">22.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tomkins</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-286/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:29">EU:C:2013:29</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130926">26.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alliance One International mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-679/11 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:606">EU:C:2013:606</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0107">107</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150917">17.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Total mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-597/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:613">EU:C:2015:613</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Overholdelsen af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse er nemlig et generelt EU-retligt princip, som nu er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>), og som kræver, at Unionens retsinstanser i henhold til deres fulde prøvelsesret har kompetence til at undersøge alle faktiske og retlige spørgsmål, der er relevante for at afgøre den tvist, som den er forelagt (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130718">18.7.2013</DATE> <NAME.CASE>Schindler Holding m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-501/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:522">EU:C:2013:522</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Dette gælder a fortiori, når udøvelsen af den fulde prøvelsesret, således som det er tilfældet i nærværende sag, vedrører undersøgelsen af den pågældende virksomheds betalingsevne. Såfremt Unionens retsinstanser ikke havde mulighed for at vurdere den faktiske situation på det tidspunkt, hvor de træffer afgørelse, ville de kunne være forpligtede til at nægte eller at indrømme en bødenedsættelse eller at ophæve en sådan retmæssig eller uretmæssig bøde, hvilket kunne medføre en uberettiget konkurrencemæssig ulempe eller fordel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis har en virksomheds betalingsevne nemlig kun betydning i en given social kontekst, som består af de konsekvenser, som bødebetalingen vil have på navnlig arbejdsløshedsniveauet eller en negativ påvirkning af det økonomiske marked opad eller nedad i forhold til den pågældende virksomhed (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060629">29.6.2006</DATE>, <NAME.CASE>SGL, Carbon mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-308/04 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:433">EU:C:2006:433</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0106">106</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Således som Retten med rette fastslog i den appellerede doms præmis 302, gælder dette så meget desto mere, når appellanterne, således som det er tilfældet i den foreliggende sag, af dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler har fået udsat betaling af den bøde, som Kommissionen har pålagt dem, indtil afsigelsen af den appellerede dom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Som følge heraf skal det første anbringende forkastes som åbenbart ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringende</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Om det andet anbringendes første led</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Med det andet appelanbringendes første led har appellanterne kritiseret Retten for, i strid med ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, og i modstrid med det, som Retten anførte i den appellerede doms præmis 333, ikke at have taget hensyn til samtlige relevante betingelser for beregningen af bøden, således som disse er fastsat i punkt 35 i retningslinjerne af 2006. Nærmere bestemt skulle Retten have tilsidesat Kommissionens meddelelse af <DATE ISO="20100612">12. juni 2010</DATE> med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Manglende betalingsevne i henhold til [punkt] 35 i retningslinjerne af <DATE ISO="20060901">1.9.2006</DATE> for bødeberegning i henhold til forordning nr. 1/2003<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> [SEC(2010) 737/2], ifølge hvilken hensyntagen til en virksomheds manglende betalingsevne kan ske enten ved, at bøden nedsættes til et beløb, som virksomheden er i stand til at betale, eller ved ratebetaling af bøden over en periode på tre til fem år. I den foreliggende sag ville betalingsperioden for den af Retten pålagte bøde, når den nuværende betalingsplan, forhandlet med Kommissionen, og de ratebetalinger, som allerede har fundet sted på baggrund af dommeren i sager om foreløbige forholdsreglers afgørelse, tages med i betragtning, være på 15 eller 20 år.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Ifølge den nugældende administrative praksis nedsætter Kommissionen, når betingelserne i punkt 35 i retningslinjerne af 2006 er opfyldt, i princippet bøden til et beløb, som virksomheden er i stand til at betale på tidspunktet for vedtagelsen af Kommissionens afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder gøres det gældende, at selv i det tilfælde, hvor Retten skulle havde fundet det hensigtsmæssigt at vedtage en blandet løsning ved at knytte en nedsættelse af den pålagte bøde til en ratebetaling heraf, ville det have været nødvendigt, for at bøden fortsat havde en passende størrelse, at nedsætte det samlede beløb til højst 20 mio. EUR, svarende til det beløb på 2 mio. EUR, der allerede er blevet betalt i overensstemmelse med afgørelsen, truffet af dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler, og til 60 månedlige indbetalinger a <FT TYPE="NUMBER">300000</FT> EUR over en periode på højst fem år.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at det første led i det andet anbringende ikke er relevant.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT>Domstolens bemærkninger</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>Det skal for det første bemærkes, at appellanternes argumentation, for så vidt som det hermed foreholdes Retten, at den har pålagt dem en bøde i form af ratebetalinger, der strækker sig over en alt for lang periode, er baseret på en fejlagtig fortolkning af den appellerede dom, idet Retten hverken har fastsat eller a fortiori pålagt en ratebetaling af bøden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>I denne henseende skal det bemærkes, at ifølge afgørelsen fra dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler udløb ratebetalingen af bøden, som udsættelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti var betinget af, den dag, den appellerede dom blev afsagt. Det følger heraf, at den hævdede varighed af betalingen af bøden i realiteten er et resultat af en betalingsplan, som blev forhandlet af appellanterne selv med Kommissionen, efter at dommen blev afsagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>For så vidt angår appellanternes anfægtelse af, at Retten ikke har indrømmet dem en nedsættelse af bøden, må det i øvrigt konstateres, at deres argumentation har til hensigt at få Domstolen til at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder for så vidt angår deres betalingsevne, hvilket ligger uden for Domstolens kompetence, bortset fra det tilfælde, hvor de faktiske omstændigheder er blevet gengivet urigtigt, hvilket ikke er gjort gældende i den foreliggende sag (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160120">20.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>Toshiba mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-373/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:26">EU:C:2016:26</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>Med hensyn til Kommissionens tidligere beslutningspraksis skal det bemærkes, at denne ikke udgør de retlige rammer for de bøder, der pålægges på konkurrenceområdet, og at beslutninger vedrørende andre sager alene er vejledende for, om der foreligger forskelsbehandling (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140710">10.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Telefónica og Telefónica de España mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-295/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2062">EU:C:2014:2062</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0189">189</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Som følge heraf skal det andet anbringendes første led delvis afvises, dels forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Om det andet appelanbringendes andet led</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Med det andet anbringendes andet led har appellanterne foreholdt Retten, at den inden for rammerne af udøvelsen af sin fulde prøvelsesret har udsat dem for forskelsbehandling i forhold til de øvrige virksomheder, som har opnået en nedsættelse af bøden under henvisning til punkt 35 i retningslinjerne fra 2006, eftersom ingen af disse øvrige virksomheder er blevet pålagt at foretage ratebetalinger over så lang en periode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Endvidere har Retten ligeledes tilsidesat princippet om ligebehandling, for så vidt som den vurderede appellanternes betalingsevne på datoen for den appellerede doms afsigelse, hvorimod den vurderede de øvrige virksomheders betalingsevne på datoen for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Imidlertid befandt alle adressaterne for den anfægtede afgørelse sig for det første i en sammenlignelig situation, da de indgav deres ansøgning om nedsættelse af bøden. Hvis Kommissionen havde vurderet appellanternes betalingsevne korrekt ville den have nedsat den bøde, der blev pålagt dem, og appellanterne ville ikke have været nødsaget til at anlægge et søgsmål, som førte til, at Retten pålagde en ny bøde på en anden dato. Den angivelige forskelsbehandling er så meget desto mere iøjnefaldende, eftersom Retten på denne dato ikke undersøgte, hvorvidt den økonomiske situation for de virksomheder, som havde opnået en bødenedsættelse, var forbedret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>For det andet var afslaget på appellanternes anmodninger om bødenedsættelse allerede udtryk for en grundlæggende forskelsbehandling, som blev fastholdt i den appellerede dom, eftersom appellanterne måtte bestride Kommissionens argumentation, hvorefter de renter, der påhviler de af Retten pålagte bøder, løber fra den dato, som er anført i den anfægtede afgørelse, selv om det ikke er blevet konstateret, at betingelserne som anført i punkt 35 i retningslinjerne fra 2006 ikke var opfyldt på denne dato.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Kommissionen har gjort gældende, at det første led i det andet anbringende ikke er relevant.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT>Domstolens bemærkninger</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at ligebehandlingsprincippet er et grundlæggende princip i EU-retten, som er fastslået i chartrets artikel 20 og 21. Det følger af fast retspraksis, at det nævnte princip kræver, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141112">12.11.2014</DATE>, <NAME.CASE>Guardian Industries og Guardian Europe mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-580/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2363">EU:C:2014:2363</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Iagttagelsen af dette princip gælder for Retten, ikke alene inden for rammerne af dens legalitetskontrol af Kommissionens afgørelse om at pålægge bøder, men tillige under udøvelsen af dens fulde prøvelsesret. Således må udøvelsen af en sådan prøvelsesret ikke medføre, at der ved fastsættelsen af de bøder, der pålægges, sker en forskellig behandling af de virksomheder, der har deltaget i en aftale eller<?PAGE NO="10"?> samordnet praksis i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Parker Hannifin Manufacturing og ParkerHannifin</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-434/13 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2456">EU:C:2014:2456</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0077">77</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde, og for så vidt som appellanterne foreholder Retten, at den har pålagt dem diskriminerende betalingsfrister, må denne argumentation imidlertid forkastes som værende grundløs af samme årsager som dem, der er nævnt i denne kendelses præmis 53 og 54.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Endvidere må det konstateres, at Retten, under udøvelse af sin fulde prøvelsesret, i den appellerede doms præmis 356 med rette fastslog, at det forhold, at der ved vurderingen af appellanternes betalingsevne tages hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter den anfægtede afgørelse, på ingen måde medfører en forskelsbehandling i forhold til de virksomheder, der ikke har anlagt et søgsmål med henblik på at anfægte Kommissionens bedømmelse af deres betalingsevne. Således befinder appellanterne sig ikke i en situation, der kan sammenlignes med sidstnævntes, eftersom de har anlagt et søgsmål i første instans (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990914">14.9.1999</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod AssiDomän Kraft Products m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-310/97 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:407">EU:C:1999:407</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Som følge heraf skal det andet anbringendes andet led forkastes som åbenbart ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det andet anbringende må forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det tredje anbringende</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Parternes argumenter</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Med det tredje anbringende har appellanterne kritiseret Retten for, i strid med retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, der er fastsat i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den <DATE ISO="19501104">4. november 1950</DATE>, og med chartrets artikel 47, at have undladt at gennemføre en uafhængig kontrol ved udøvelsen af en ubegrænset skønsmæssig beføjelse, eftersom Retten i den appellerede doms præmis 334 fandt, at appellanternes betalingsevne skulle vurderes på baggrund af bødens størrelse i den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Gennemførelsen af en selvstændig prøvelse af bødens passende størrelse ville have tvunget Retten til detaljeret at undersøge de bestemmende faktorer for beregningen heraf, såsom overtrædelsens varighed og dennes alvor. En prøvelse, der begrænsede sig til fejlagtige skøn, kan ikke anses for tilstrækkelig, og dette gælder så meget desto mere, som en sådan udøvelse af den fulde prøvelsesret er en ensidig procedure, i hvilken Retten er bemyndiget til at sætte sin egen vurdering i stedet for Kommissionens.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>Kommissionen har rejst spørgsmål om formaliteten med hensyn til det tredje anbringende, idet det har til formål, at der foretages en prøvelse af de faktiske omstændigheder. Anbringendet er under alle omstændigheder uden grundlag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Domstolens bemærkninger</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>Indledningsvis skal den af Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt det tredje anbringende kan antages til realitetsbehandling, forkastes, da appellanterne med dette anbringende kritiserer Retten for at have begået en retlig fejl ved prøvelsen af den anfægtede afgørelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt dette anbringende er begrundet, er det uomtvisteligt, at Retten i den appellerede doms præmis 121-265 forkastede de fire første anbringender, hvorved appellanterne i det væsentlige havde til hensigt at gøre indsigelse mod såvel den i den anfægtede afgørelse fastslåede overtrædelse som den bøde, dette medførte. I forbindelse med nærværende appelsag har appellanterne ikke fremsat nogen argumenter for at anfægte denne del af den appellerede dom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>På denne baggrund kan Retten ikke kritiseres for at have begået en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 334 at have lagt til grund, at da der ikke var begået fejl, der kunne medføre, at den anfægtede afgørelse var ulovlig, var det hensigtsmæssigt at vurdere appellanternes nye betalingsevne, henset til størrelsen af den bøde, som blev pålagt ved denne afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Som følge heraf skal det tredje anbringende forkastes som åbenbart ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens omkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>I henhold til artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen forkastes. I henhold til samme reglements artikel 138, stk. 1, der i medfør af dets artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, såfremt der er nedlagt påstand herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Westfälische Drahtindustrie GmbH, Westfälische Drahtindustrie Verwaltungsgesellschaft mbH &amp; Co. KG og Pampus Industriebeteiligungen GmbH &amp; Co. KG tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og disse har tabt sagen, skal det pålægges dem at betale sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appellen forkastes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Westfälische Drahtindustrie GmbH, Westfälische Drahtindustrie Verwaltungsgesellschaft mbH &amp; Co. KG og Pampus Industriebeteiligungen GmbH &amp; Co. KG tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>