|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/3173 |
13.12.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/3173
af 27. august 2024
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 for så vidt angår regler for adgang til og drift af Safety Gate-systemet for hurtig varsling, hvilke oplysninger der skal angives i systemet, hvilke krav underretninger skal opfylde, og kriterier for vurdering af risikoniveauet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 26, stk. 10, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre, at Safe Gate-systemet for hurtig varsling fungerer korrekt og effektivt, er det afgørende at fastsætte detaljerede regler for adgangen til og driften af systemet, hvilke oplysninger der skal angives i systemet, hvilke krav underretningerne skal opfylde, og kriterierne for vurdering af et produkts risikoniveau. |
|
(2) |
I henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2023/988 skal eller kan medlemsstaterne afhængigt af et produkts risikoniveau underrette om korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet med hensyn til farlige produkter på grundlag af nævnte forordning og artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (2) for så vidt angår produkter, der er omfattet af disse to forordninger. Da artikel 26, stk. 10, i forordning (EU) 2023/988, i henhold til hvilket Kommissionen skal vedtage en delegeret retsakt, der bl.a. angiver kravene til underretninger om sådanne produkter og kriterierne for vurdering af de risici, der er forbundet med dem, finder anvendelse på produkter, der både er omfattet af specifik EU-harmoniseringslovgivning og forordning (EU) 2023/988, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2023/988, er det nødvendigt at fastsætte detaljerede regler for Safety Gate-systemet for hurtig varsling og kriterier for vurdering af risikoniveauet for produkter, der er omfattet af både forordning (EU) 2023/988 og (EU) 2019/1020. |
|
(3) |
For at fremme udvekslingen af oplysninger om alle farlige produkter, der gøres tilgængelige på EU-markedet, via et enkelt værktøj, bør det være muligt for medlemsstaterne via Safety Gate-systemet for hurtig varsling at meddele alle korrigerende foranstaltninger, de har truffet eller påtænker at træffe med hensyn til farlige produkter, herunder foranstaltninger vedrørende produkter, der udgør en mindre end alvorlig risiko. |
|
(4) |
Underretninger, der indgives af de nationale myndigheder via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, bør være så detaljerede som muligt for at sikre, at det pågældende produkt kan identificeres af andre myndigheder, som skal eller kan træffe opfølgende foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt at angive de krav, som disse underretninger skal opfylde, navnlig hvilke oplysninger der skal angives i forbindelse med forskellige typer underretninger. |
|
(5) |
Kommissionen bør derfor kontrollere, at underretningerne er fuldstændige, navnlig under hensyntagen til, hvilke oplysninger der skal angives for forskellige typer underretninger. Samtidig bør det, hvis det er relevant, være muligt for Kommissionen at anmode om yderligere relevante oplysninger eller en korrektion af de meddelte oplysninger, inden Kommissionen validerer underretningen i systemet og derved videresender den til de øvrige medlemsstater. |
|
(6) |
For at sikre, at offentligheden i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) 2023/988 har gratis og fri adgang til udvalgte oplysninger, der er meddelt via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og navnlig til oplysninger om farlige produkter og de korrigerende foranstaltninger, der er truffet i forbindelse hermed, bør Kommissionen offentliggøre udvalgte oplysninger fra de underretninger, der er indgivet via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, på Safety Gate-portalen. |
|
(7) |
Kommissionen bør ajourføre underretningerne i Safety Gate-systemet for hurtig varsling på grundlag af oplysninger fra den medlemsstat, der har indgivet underretningen. Sådanne ajourføringer bør kun vedrøre underretninger, som den pågældende medlemsstat har anført en ajourføring for. For at sikre, at oplysningerne på Safety Gate-portalen er ajourførte, bør Kommissionen også ajourføre de oplysninger, der vises på portalen, eller fjerne dem, alt efter hvad der er relevant. |
|
(8) |
Denne forordning bør finde anvendelse på de sundheds- og sikkerhedsrisici, som produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2023/988, udgør for forbrugerne, og på de sundheds- og sikkerhedsrisici, som produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2019/1020, udgør for slutbrugerne. Ved denne forordning bør kriterierne for vurdering af disse produkters risikoniveau fastsættes. |
|
(9) |
Denne forordning bør også finde anvendelse på risici, som produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2019/1020, udgør for andre samfundsinteresser. I betragtning af den særlige karakter af disse andre samfundsinteresser, der er beskyttet af EU-harmoniseringslovgivningen, bør kriterierne for vurdering af risikoniveauet for disse interesser tage hensyn til de specifikke mål og krav i den gældende EU-harmoniseringslovgivning, og de kan derfor afvige fra kriterierne for vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisikoniveauet. Hvad angår vurderingen af risici for andre samfundsinteresser end sundhed og sikkerhed, der er beskyttet af EU-harmoniseringslovgivningen, spiller de administrative samarbejdsgrupper en særlig rolle, da det i henhold til artikel 32, stk. 2, litra g), i forordning (EU) 2019/1020 er deres opgave at fremme sektorspecifikke vurderinger af produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, herunder risikovurderinger. |
|
(10) |
I betragtning af de gode erfaringer med retningslinjerne for risikovurdering, der blev medtaget i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/417 (3) om retningslinjer for forvaltningen af EU-systemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), behovet for at bevare kontinuiteten mellem RAPEX og Safety Gate-systemet for hurtig varsling og målet om at sikre, at Safety Gate-systemet for hurtig varsling fungerer korrekt og effektivt, bør kriterierne for vurdering af risikoniveauet også omfatte en metode, der gør det muligt for de nationale myndigheder at vurdere, hvordan en skade eller en fare kan blive til en risiko, og i den forbindelse hvordan risikoniveauet bør vurderes og fastlægges. Med denne tilgang sikres det, at kriterierne anvendes korrekt, og at risikoniveauet dermed også fastlægges korrekt i medlemsstaterne med hensyn til produkter, der anmeldes via Safety Gate-varslingssystemet. |
|
(11) |
De nationale myndigheder, der anmelder produkter via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, bør kunne tage hensyn til, at der i visse situationer eller for produkter med visse egenskaber allerede findes betydelig dokumentation såsom statistikker, resultater af markedsovervågning eller risikovurderinger, der gør det muligt at formode, at produkterne udgør en alvorlig risiko. I sådanne situationer bør de nationale myndigheder ikke være forpligtet til at indsende individuelle risikovurderinger med henblik på underretning via Safety Gate-systemet for hurtig varsling. |
|
(12) |
Denne forordning bør finde anvendelse fra samme dato som forordning (EU) 2023/988 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Safety Gate-systemet for hurtig varsling drives i overensstemmelse med de i bilag I anførte regler for adgang til og drift af Safety Gate-systemet for hurtig varsling, hvilke oplysninger der skal angives i systemet, og hvilke krav underretninger skal opfylde.
Artikel 2
Et produkts risikoniveau vurderes i overensstemmelse med kriterierne i bilag II.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 13. december 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. august 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 135 af 23.5.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/988/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1020/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/417 af 8. november 2018 om retningslinjer for forvaltningen af EU-systemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), jf. artikel 12 i direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, og det tilknyttede notifikationssystem (EUT L 73 af 15.3.2019, s. 121, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/417/oj).
BILAG I
REGLER FOR ADGANG TIL OG DRIFT AF SAFETY GATE-SYSTEMET FOR HURTIG VARSLING, HVILKE OPLYSNINGER DER SKAL ANGIVES I SYSTEMET, OG HVILKE KRAV UNDERRETNINGER SKAL OPFYLDE
1. TYPER AF UNDERRETNINGER VIA SAFETY GATE-SYSTEMET FOR HURTIG VARSLING
1.1. Underretning om en alvorlig risiko
Hvis en medlemsstat skal indgive en underretning via Safety Gate-systemet for hurtig varsling om en korrigerende foranstaltning, der er truffet i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2023/988 eller i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2019/1020, udarbejder og indgiver den relevante nationale myndighed en underretning. En sådan underretning klassificeres i Safety Gate-systemet for hurtig varsling som en »underretning om en alvorlig risiko«.
1.2. Underretning om anden risiko
De nationale myndigheder kan underrette Kommissionen om korrigerende foranstaltninger som omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2023/988 via Safety Gate-systemet for hurtig varsling. En sådan underretning klassificeres i systemet som en »underretning om anden risiko«.
1.3. Underretning til orientering
De nationale myndigheder kan ved hjælp af Safety Gate-systemet for hurtig varsling underrette om en påtænkt korrigerende foranstaltning i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2023/988, hvis de finder det nødvendigt på grund af en akut risiko for forbrugernes eller andre slutbrugeres sundhed eller sikkerhed. Sådanne underretninger klassificeres i systemet som en »underretning til orientering«.
1.4. Opfølgningsunderretninger
Underretninger, der skal indgives af andre medlemsstater via Safety Gate-systemet for hurtig varsling i overensstemmelse med artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) 2023/988, klassificeres i systemet som »opfølgningsunderretninger«.
1.5. Varslinger udsendt af Kommissionen
Kommissionen kan i henhold til artikel 26, stk. 8, i forordning (EU) 2023/988 anvende Safety Gate-systemet for hurtig varsling til at underrette medlemsstaterne. Sådanne meddelelser klassificeres i systemet som »varslinger fra Kommissionen«.
2. OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UNDERRETNINGER, SOM INDGIVES AF DE NATIONALE MYNDIGHEDER VIA SAFETY GATE-SYSTEMET FOR HURTIG VARSLING
|
2.1. |
De oplysninger, der skal angives i underretningerne, er anført i punkt 2.2 og 2.3. Underretninger, der indgives af de nationale myndigheder via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, skal være så fuldstændige som muligt. Hvis de krævede oplysninger på tidspunktet for indgivelsen af en underretning ikke er tilgængelige for den underrettende medlemsstat, skal den underrettende medlemsstat tydeligt angive dette og redegøre herfor. Så snart de manglende oplysninger er tilgængelige, ajourfører den underrettende medlemsstat den pågældende underretning i overensstemmelse med punkt 4 i dette bilag. |
|
2.2. |
Underretninger, der er omfattet af punkt 1.1-1.3, skal omfatte følgende:
Med hensyn til oplysningerne til identifikation af det pågældende produkt, jf. litra e), skal det i underretningen om muligt angives, om identifikationsdataene findes direkte på produktet eller emballagen, hvor de blev placeret af fabrikanten, eller på etiketter, der er placeret på produktet eller dets emballage af importøren eller distributøren. Underretningen skal ledsages af billeder, der viser produktet og dets emballage, herunder de relevante etiketter i høj opløsning og i farver. |
|
2.3. |
Opfølgningsunderretninger i henhold til punkt 1.4 skal indeholde oplysninger, der ikke var medtaget i den oprindelige underretning, eller oplysninger, der skal ajourføres eller suppleres, og oplysninger om den opfølgende foranstaltning, der er truffet af den nationale myndighed, der indgiver opfølgningsunderretningen.
Opfølgningsunderretninger skal navnlig indeholde detaljerede oplysninger om risikovurderingen, hvis den medlemsstat, der underretter om den opfølgende foranstaltning, nåede frem til en anden konklusion om risikoniveauet end den medlemsstat, der indgav den oprindelige underretning. |
3. KOMMISSIONENS KONTROL AF UNDERRETNINGER OG OFFENTLIGGØRELSE AF DISSE
|
3.1. |
I overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) 2023/988 kontrollerer Kommissionen, om medlemsstaternes underretninger er fuldstændige, under hensyntagen til kravene i punkt 2 i dette bilag. |
Hvis Kommissionen på grundlag af oplysningerne i underretningen finder, at den er fuldstændig, udløses fristen på fire arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen, jf. artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) 2023/988.
|
3.2. |
Kommissionen kan anmode de nationale myndigheder om yderligere oplysninger eller anmode dem om at korrigere deres underretninger. I sådanne tilfælde fastsætter Kommissionen en frist for at efterkomme sådanne anmodninger. |
I henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) 2023/988 begynder fristen på fire arbejdsdage, som er fastsat i nævnte artikel, først, når der er modtaget tilstrækkelige supplerende oplysninger, eller når den ønskede korrektion af underretningen er afsluttet.
|
3.3. |
Kommissionen beslutter på grundlag af de oplysninger, den råder over, om en underretning skal valideres, hvis det efter udløbet af den frist, der er omhandlet i punkt 3.2, andet afsnit, konstateres at:
|
|
3.4. |
Kommissionen kan ændre en underretnings type i overensstemmelse med de kategorier, der er fastsat i punkt 1, efter validering af den pågældende underretning og meddele den underrettende medlemsstat herom. |
|
3.5. |
Efter valideringen af en underretning sikrer Kommissionen, at udvalgte oplysninger i underretningen offentliggøres på Safety Gate-portalen. |
|
3.6. |
Kommissionen er ikke ansvarlig for, at oplysningerne fra de nationale myndigheder er korrekte og nøjagtige. |
4. AJOURFØRING AF UNDERRETNINGER
|
4.1. |
Medlemsstaterne underretter uden unødigt ophold og via Safety Gate-systemet for hurtig varsling Kommissionen om enhver ajourføring, ændring eller tilbagetrækning af korrigerende foranstaltninger, der er meddelt via Safety Gate-systemet for hurtig varsling. |
|
4.2. |
På grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til punkt 4.1, indfører Kommissionen de meddelte ændringer i Safety Gate-systemet for hurtig varsling og offentliggør, hvis det er relevant, disse ændringer på Safety Gate-portalen. |
5. SÆRLIGE REGLER FOR OPFØLGNINGSUNDERRETNINGER
|
5.1. |
I overensstemmelse med artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) 2023/988 indgiver andre medlemsstater end den medlemsstat, der underrettede om den oprindelige korrigerende foranstaltning, der er truffet i forbindelse med produkter, som udgør en alvorlig risiko, opfølgningsunderretninger via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, navnlig i følgende tilfælde:
Opfølgningsunderretninger, der sendes i de tilfælde, der er omhandlet i litra c), skal indeholde en redegørelse for, hvorfor det ikke blev anset for nødvendigt at træffe korrigerende foranstaltninger. |
6. FJERNELSE AF UNDERRETNINGER FRA SAFETY GATE-SYSTEMET FOR HURTIG VARSLING OG SAFETY GATE-PORTALEN
|
6.1. |
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om at fjerne underretninger, som de har indgivet via Safety Gate-systemet for hurtig varsling. |
|
6.2. |
Hvis Kommissionen på grundlag af medlemsstatens begrundelse fjerner underretningen fra Safety Gate-systemet for hurtig varsling, skal den også fjernes fra Safety Gate-portalen. |
|
6.3. |
10 år efter Kommissionens validering af en underretning sikrer Kommissionen, at de udvalgte oplysninger, der er baseret på den pågældende underretning, er tilgængelige for offentligheden i et særskilt arkivafsnit på Safety Gate-portalen. |
BILAG II
KRITERIER FOR VURDERING AF RISIKONIVEAUET
1. DEFINITIONER
I dette bilag forstås ved:
|
a) |
»skadesscenario«: den række af hændelser, der fører til, at skaden opstår |
|
b) |
»sandsynlighed for skade«: sandsynligheden for, at skaden rent faktisk opstår |
|
c) |
»risikostyring«: den opfølgende foranstaltning, der har til formål at reducere eller fjerne en risiko, der er konstateret i en risikovurdering. |
2. RISICI
|
2.1. |
Dette bilag indeholder kriterier for vurdering af risikoniveauet, således at medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2023/988, og når de indgiver underretninger via Safety Gate-systemet for hurtig varsling i henhold til artikel 26, stk. 2, 3 eller 7, i nævnte forordning. |
|
2.2. |
I dette bilag fastsættes krav til vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisici ved produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2023/988 og (EU) 2019/1020, og vurdering af risici for andre samfundsinteresser for så vidt angår produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2019/1020, hvis disse andre samfundsinteresser er beskyttet af EU-harmoniseringslovgivningen. |
2.2.1. Sundheds- og sikkerhedsrisici
Kravene vedrørende vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisici ved produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet for forbrugere, og for så vidt angår produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2019/1020, for slutbrugere, er fastsat i punkt 3 og 4 i dette bilag.
2.2.2. Andre risici for samfundsinteresser end dem, der er omhandlet i punkt 2.2.1, for så vidt angår produkter, der er omfattet af forordning (EU) 2019/1020
Samfundsinteresser, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, rækker ud over de sundheds- og sikkerhedsrisici, der er omhandlet i punkt 2.2.1, og omfatter en bredere vifte af beskyttede interesser såsom miljø, dyr, energiressourcer, ejendom, offentlig sikkerhed eller økonomiske transaktioner.
I henhold til artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1020 skal der i vurderingen af, om et produkt udgør en alvorlig risiko, tages hensyn til farens art og sandsynligheden for, at den opstår.
Ved vurderingen af risici for andre samfundsinteresser tager medlemsstaterne hensyn til de specifikke krav i EU-harmoniseringslovgivningen, herunder den særlige karakter af de interesser, der er beskyttede af denne lovgivning, og de krav, som produkterne skal opfylde for at sikre beskyttelsen af disse interesser.
Medlemsstaterne tager også hensyn til, at andre risici for samfundsinteresser end sundheds- og sikkerhedsrisici kan vedrøre produktfarer, der ikke forårsager skade for slutbrugerne, men som kan medføre forskellige typer negative virkninger eller skader, der skal konstateres og vurderes i forbindelse med risikovurderingen under hensyntagen til kravene i EU-harmoniseringslovgivningen og de samfundsinteresser, som den har til formål at beskytte.
Punkt 3 og 4 finder anvendelse på vurderingen af risici for andre samfundsinteresser, der er beskyttet af EU-harmoniseringslovgivningen, under hensyntagen til dette punkt 2.2.2 og de specifikke krav og mål i EU-harmoniseringslovgivningen, der finder anvendelse på den pågældende risiko.
3. RÆKKEFØLGE VED VURDERING AF RISIKONIVEAUET
For at opfylde deres underretningsforpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2023/988 og ved indgivelse af underretninger i henhold til artikel 26, stk. 2 eller 3, i nævnte forordning følger medlemsstaterne de trin, der er fastsat i dette punkt, for at:
|
a) |
analysere, hvordan visse farer kan medføre potentielle skader |
|
b) |
fastslå produkters risikoniveau, idet der tages hensyn til sandsynlighed. |
Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at følge trinnene i dette punkt i de tilfælde, der er anført i punkt 4.1.
3.1. Vurdering af det forventede skadesscenario
|
3.1.1. |
De nationale myndigheder vurderer det scenario, hvor et produkts iboende fare kan forårsage skade. En sådan iboende fare ved et produkt bestemmes ved henvisning til omfanget af den skadelige virkning, som et produkt kan forårsage for brugerne. |
|
3.1.2. |
Et skadesscenario fastslås ved en detaljeret beskrivelse af:
|
|
3.1.3. |
Ved vurderingen af det forventede skadesscenario tager de nationale myndigheder hensyn til, at en skade kan variere i alvorlighed, afhængigt af flere faktorer såsom produktets iboende fare, den måde, hvorpå produktet anvendes eller kan anvendes af brugeren, eller hvilken type bruger, der anvender produktet. |
3.2. Skadesscenario: trin, der fører til skade(r)
|
3.2.1. |
Der kan opstå forskellige skadesscenarier afhængigt af antallet af faktorer, der skal tages i betragtning ved bestemmelsen af risikoen ved et produkt. Medlemsstaterne begynder med et scenario, hvor en påtænkt bruger anvender produktet i overensstemmelse med dets forventede anvendelse. |
|
3.2.2. |
Hvis produktet frembyder flere farer, udarbejdes der skadesscenarier for hver af disse farer. |
|
3.2.3. |
Et skadesscenario skal som minimum omfatte en analyse af følgende trin:
|
|
3.2.4. |
På grundlag af en individuel analyse kan medlemsstaterne opdele de trin, der er omhandlet i punkt 3.2.3, i yderligere trin op til højst fem for at påvise, hvordan produktfaren kan føre til skade. |
|
3.2.5. |
Da hvert trin, der er omhandlet i punkt 3.2.3 og 3.2.4, i høj grad kan reducere sandsynligheden for, at hændelsen opstår, sikrer medlemsstaterne, at disse trin er klare og koncise og viser den korteste vej til skade. |
3.3. Skadens alvor
|
3.3.1. |
Skadens alvor for brugernes sundhed og sikkerhed kan afhænge af følgende elementer:
Med henblik på at vurdere, hvor alvorlige konsekvenserne er, fastsætter de nationale myndigheder objektive kriterier for deres vurdering under hensyntagen til på den ene side omfanget af den nødvendige lægebehandling og på den anden side konsekvenserne for brugerens livskvalitet efterfølgende. |
|
3.3.2. |
Omfatter risikovurderingen flere skadesscenarier, klassificeres alvoren af hver enkelt skade særskilt og gøres til en del af hele risikovurderingsproceduren. |
|
3.3.3. |
Alvoren af skader klassificeres på fire niveauer afhængigt af, om skaden kan genoprettes, dvs. om det er muligt at komme sig efter skaden og i hvilket omfang.
Medlemsstaterne gør brug af klassificeringen i denne tabel, når de vurderer et produkts risikoniveau.
|
|||||||||||||||||||
|
3.3.4. |
I exceptionelle tilfælde, herunder i forbindelse med særlige kulturelle eller klimamæssige forhold, kan medlemsstaterne afvige fra klassificeringen i punkt 3.3.3. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne begrunde afvigelsen i den risikovurdering, der ledsager den pågældende underretning. |
|
3.3.5. |
Hvis det er relevant, jf. punkt 2, kan skader på andre beskyttede interesser også klassificeres mere abstrakt på fire niveauer svarende til det, der er fastsat i punkt 3.3.3. |
3.4. Sandsynlighed for skade
|
3.4.1. |
Medlemsstaterne giver hvert trin i det skadesscenario, der er udarbejdet i overensstemmelse med punkt 3.2, en vis sandsynlighedsvurdering. |
|
3.4.2. |
Den samlede sandsynlighed for det pågældende skadesscenario kan beregnes ved at gange sandsynlighederne med hinanden. |
|
3.4.3. |
Medlemsstaterne beregner sandsynligheden for en skade som en sammensat sandsynlighed for alle de trin, der forekommer i et bestemt skadesscenario. Hvis der udarbejdes flere skadesscenarier, beregner medlemsstaterne sandsynligheden for hvert af dem. |
|
3.4.4. |
Medlemsstaterne anvender sandsynlighedsindekset i tabellen.
|
|||||||||||||||||||
3.5. Udtryk for sandsynligheden for, at skaden opstår
For at kunne fastslå sandsynligheden for, at en skade opstår, kan sandsynligheden i et skadesscenario udtrykkes på følgende måde:
|
a) |
Kvantitativt: sandsynligheden kan udtrykkes som en brøkdel, f.eks. »> 50 %« eller »> 1/1 000« |
|
b) |
Kvalitativt: sandsynligheden kan udtrykkes som »meget hyppig« eller »hyppig«, jf. punkt 3.4. |
3.6. Fastlæggelse af risikoniveauet
|
3.6.1 |
Et produkts risikoniveau fastlægges på baggrund af skadens alvor i henhold til punkt 3.3 kombineret med sandsynligheden for skaden i henhold til punkt 3.4. |
|
3.6.2. |
Medlemsstaterne anvender skemaet i dette punkt til at vurdere den kombination, der er omhandlet i punkt 3.6.1, og fastlægge risikoniveauet i overensstemmelse hermed som værende:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.7. Fastlæggelse af risikoniveauet for forskellige skadesscenarier
|
3.7.1 |
Hvis der foretages vurdering af forskellige skadesscenarier i forbindelse med et produkt, fastsætter medlemsstaterne risikoniveauet for hvert af disse scenarier. |
|
3.7.2. |
Hvis vurderingen viser forskellige risikoniveauer i forbindelse med de forskellige skadesscenarier, skal der med henblik på artikel 26 i forordning (EU) 2023/988 tages hensyn til det højeste konstaterede risikoniveau. |
3.8. Dokumentation for vurderingen af risikoniveauet
Medlemsstaterne dokumenterer behørigt deres vurdering af et produkts risikoniveau og medtager denne dokumentation i deres underretning via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, undtagen i tilfælde, hvor en risiko formodes at være alvorlig, jf. punkt 4.
4. FORMODNING OM EN ALVORLIG RISIKO
|
4.1. |
Risici, der er forbundet med et produkt, formodes at være alvorlige risici i følgende tilfælde:
|
|
4.2. |
I de tilfælde, der er nævnt i punkt 4.1 kan medlemsstaterne indgive underretningen via Safety Gate-systemet for hurtig varsling uden en individuel risikovurdering. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/3173/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)