<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-498/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0498</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:888">EU:C:2021:888</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Campos Sánchez-Bordona – sag C-498/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">BMA Nederland</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Campos Sánchez-Bordona</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20211028">28. oktober 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: spansk.</P></NOTE></P></TI><STI><P>Sag C-498/20</P><P>ZK, i egenskab af JM’s efterfølger, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV</P><P>mod</P><P>BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Midden-Nederland (ret i første instans i Midden-Nederland, Nederlandene))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>retligt samarbejde på det civilretlige område</KEYWORD><KEYWORD>retternes kompetence og fuldbyrdelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område</KEYWORD><KEYWORD>kompetence i sager uden for kontrakt</KEYWORD><KEYWORD>kurators søgsmål mod tredjemand i kreditorernes interesse</KEYWORD><KEYWORD>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået</KEYWORD><KEYWORD>en tredjemands indtræden med henblik på varetagelse af kollektive interesser</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har forelagt Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, som efter nævnte rets opfattelse må besvares for at bilægge en kompliceret tvist, der omhandler nationale procedurer for varetagelse af kollektive interesser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>I hovedsagen har kurator fremsat et såkaldt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Peeters mod Gatzen<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>-krav, og en Stichting, eller stiftelse, har fremsat et kollektivt krav. Hoge Raad (Nederlandenes øverste domstol) fastslog i dom af <DATE ISO="19830114">14.1.1983</DATE>, Peeters mod Gatzen, første gang, at kurator kan anlægge sag med påstand om erstatning uden for kontrakt mod en tredjemand, der har medvirket til en skade for den konkursramte virksomheds kreditorer, selv om et sådant krav ikke tilkom den konkursramte virksomhed selv.</P></NOTE>. Den pågældende sag omhandler et tysk selskabs potentielle ansvar uden for kontrakt, som er blevet påberåbt af kurator for et af dette selskabs (nederlandske) datterselskaber og af en stiftelse med hjemsted i Nederlandene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Efter anmodning fra Domstolen vil dette forslag til afgørelse alene omfatte det præjudicielle spørgsmål, der vedrører artikel 4 i forordning (EF) nr. 864/2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20070711">11.7.2007</DATE> om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="199" PAGE.FIRST="40" DATE.PUB="2007">EUT 2007, L 199, s. 40</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Rom II-forordningen<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>).</P></NOTE>. Eftersom parternes indlæg viser, at der desuden er uenigheder om denne forordnings anvendelsesområde, som Domstolen bør afklare, vil mit forslag til afgørelse imidlertid også omfatte disse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Jeg vil imidlertid ikke behandle de præjudicielle spørgsmål, der vedrører den internationale kompetence med henblik på fastlæggelsen af den ret, for hvilken tvisten skal indbringes, i forhold til det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, og i forbindelse med tredjemands indtræden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Den forelæggende ret har anmodet om en fortolkning af artikel 7, nr. 2), og artikel 8, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12.12.2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 351, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1215/2012</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Følgende fremgår af artikel 7, nr. 2):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 8, nr. 2), har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan endvidere sagsøges:</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>når der er tale om en sag om opfyldelse af en garantiforpligtelse eller andre krav mod den pågældende som tredjemand, ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne kun er anlagt for at unddrage den pågældende det værneting, der ville være kompetent i hans sag.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Rom II-forordningen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Syvende betragtning lyder således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Denne forordnings materielle anvendelsesområde og bestemmelser bør stemme overens med Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af <DATE ISO="20001222">22. december 2000</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område […] (Bruxelles I-forordningen) og med instrumenter vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></P></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>16. betragtning har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Ensartede regler bør øge forudsigeligheden af retsafgørelser og sikre en fornuftig balance mellem den påstået ansvarliges interesser og den skadelidtes interesser. En tilknytning til det land, hvor den direkte skade er indtrådt (lex loci damni), skaber en rimelig balance mellem den påstået ansvarliges interesser og den skadelidtes interesser og afspejler tillige den moderne retsopfattelse inden for erstatningsret og den udvikling, der er sket med hensyn til objektivt ansvar.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>17. betragtning til forordningen er affattet således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Lovvalget bør afgøres ud fra, hvor skaden er indtrådt, uanset i hvilket land eller hvilke lande de indirekte følger vil kunne indtræde. I forbindelse med person- og tingsskade bør det land, hvor skaden er indtrådt, følgelig forstås som det land, hvor henholdsvis personskaden er lidt, eller tingen er blevet beskadiget.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></P></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 2, litra d), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Denne forordning finder ikke anvendelse på:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af reglerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer vedrørende spørgsmål såsom disses stiftelse ved registrering eller på anden måde, deres handleevne, interne organisation og opløsning samt ledelsens eller deltagernes personlige ansvar i denne egenskab for selskabets, foreningens eller den juridiske persons forpligtelser og revisorers personlige ansvar over for et selskab eller dets deltagere i forbindelse med den lovpligtige revision af regnskaberne.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 4 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes på en forpligtelse uden for kontrakt, der udspringer af en skadevoldende handling, loven i det land, hvor skaden indtræder, uanset i hvilket land den skadevoldende begivenhed fandt sted, og uanset i hvilket land eller hvilke lande de indirekte følger af denne begivenhed indtræder.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Har den påstået ansvarlige og den skadelidte sædvanligt opholdssted i samme land på det tidspunkt, hvor skaden indtræder, anvendes det pågældende lands lov.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Hvis det af alle sagens omstændigheder fremgår, at den skadevoldende handling har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land end det, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvendes dette andet lands lov. En sådan åbenbart nærmere tilknytning til et andet land vil navnlig kunne støttes på et forudgående retsforhold mellem parterne, f.eks. en aftale, med nær tilknytning til den pågældende skadevoldende handling.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">National ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 3:305a, stk. 1, i Burgerlijk Wetboek (den nederlandske borgerlige lovbog)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>I den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder inden ændringen ved wet tot wijziging van het Burgerlijk Wetboek en het Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering teneinde de afwikkeling van massaschade in een collectieve actie mogelijk te maken (Wet afwikkeling massaschade in collectieve actie), af <DATE ISO="20190320">20.3.2019</DATE> (Stb. 2019, nr. 130).</P></NOTE> har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/> Enhver stiftelse eller forening, der har fuld retsevne, kan anlægge sag ved domstolene med henblik på varetagelse af andre personers lignende interesser, forudsat at den pågældende stiftelse eller forening i henhold til sine vedtægter varetager sådanne interesser.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Såfremt kurator fremsætter et sådant Peeters mod Gatzen-krav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Jf. fodnote 2 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, er det i samtlige kreditorers interesse. Provenuet tilkommer kreditormassen med henblik på udlodning i overensstemmelse med insolvensreglerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>BMA Nederland BV (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>BMA NL<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>) er et nederlandsk selskab, der har specialiseret sig i fremstilling og salg af maskiner til fødevareindustrien, og hvis eneste selskabsdeltager er BMA Groep BV (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>BMA Groep<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>BMA Groep er 100% ejet af det tyske selskab BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>BMA AG<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>BMA Groep havde kompetence til at udnævne og afskedige medlemmer af BMA NL’s ledelse. I visse perioder blev arbejdstagere fra BMA AG udnævnt i vedtægtsmæssige ledelsesposter i BMA NL.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Vigtige beslutninger og retshandlinger fra ledelsen i BMA NL skulle forelægges til godkendelse for BMA Groep, som efterfølgende søgte godkendelse hos BMA AG.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Fra 2004 til 2011 ydede BMA AG lån til BMA NL til et samlet beløb på 38 mio. EUR. Denne finansiering skete via en bankkonto, som BMA NL havde hos Deutsche Bank Nederland BV.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Endvidere indestod BMA AG også for BMA NL’s gæld og ydede kapitalindskud i selskabet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>BMA AG standsede den finansielle støtte til BMA NL i starten af 2012. Efterfølgende indgav BMA NL konkursbegæring den <DATE ISO="20120403">3. april 2012</DATE>. Størstedelen af de foreløbigt anerkendte massekrav tilhører tyske kreditorer, i første række BMA AG selv og andre selskaber, der er hjemmehørende i Tyskland, og som indgår i BMA AG-koncernen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>De øvrige ufyldestgjorte kreditorer er etableret i forskellige lande, herunder lande uden for Unionen. Boets aktiver var ikke tilstrækkelige til fuldstændigt at fyldestgøre alle kreditorer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Kurator fremsatte et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Peeters mod Gatzen<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>-krav over for BMA AG ved rechtbank Midden-Nederland (ret i første instans i Midden-Nederland, Nederlandene) til fordel for samtlige kreditorer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den nævnte ret erklærede sig ved kendelse af <DATE ISO="20180523">23. maj 2018</DATE> kompetent til at påkende kravet på grundlag af artikel 3 i forordning (EU) 2015/848<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20150520">20.5.2015</DATE> om insolvensbehandling (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="141" PAGE.FIRST="19" DATE.PUB="2015">EUT 2015, L 141, s. 19</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>insolvensforordningen<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160621">21. juni 2016</DATE> oprettedes Stichting Belangbehartiging Crediteuren BMA Nederland (stiftelse til varetagelse af interesserne for BMA Nederlands kreditorer, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>stiftelsen<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>), som havde til formål at varetage interesserne for de af BMA NL’s kreditorer, som har lidt skade ved BMA AG’s adfærd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180815">15. august 2018</DATE> indgav stiftelsen til den samme ret i første instans en begæring om at måtte intervenere i sagen mellem kurator og BMA AG. Retten imødekom ved kendelse af <DATE ISO="20190130">30. januar 2019</DATE> denne anmodning, i hvilken forbindelse retten erklærede sig kompetent i henhold til artikel 8, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>I februar 2019 afsagde Domstolen dom i NK-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190206">6.2.2019</DATE> (<NO.CASE>C-535/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:96">EU:C:2019:96</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I den nævnte dom fastslog Domstolen, at et Peeters mod Gatzen-krav ikke er omfattet af insolvensforordningens anvendelsesområde, men derimod af forordning nr. 44/2001<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="20001222">22.12.2000</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="012" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 12, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Af denne grund anmodede BMA AG den forelæggende ret om at tage kendelsen af <DATE ISO="20180523">23. maj 2018</DATE> og af <DATE ISO="20190130">30. januar 2019</DATE> op til fornyet overvejelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret finder, at dens dom af <DATE ISO="20180523">23. maj 2018</DATE> ikke kan opretholdes, men er i tvivl om, hvorvidt den skal erklære sig for inkompetent, eller om der kan findes en kompetenceregel i forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>På denne baggrund har rechtbank Midden-Nederland (ret i første instans i Midden-Nederland) forelagt Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, hvoraf jeg kun gengiver det fjerde spørgsmål, som er inddelt i fire litraer:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>a)</NO.P><TXT>Skal artikel 4, stk. 1, i [forordning nr. 864/2007] fortolkes således, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>det [sted], hvor skaden indtræder<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, er etableringsstedet for det selskab, der ikke yder dækning for den skade, som dette selskabs kreditorer har lidt ved den nævnte krænkelse af pligten til omhu?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Er den omstændighed, at kravene er fremsat af en kurator i forbindelse med sine lovbestemte opgaver vedrørende boets afvikling og af en repræsentant for samtlige kreditorers (men ikke ved navns nævnelse) interesser, af betydning for fastlæggelsen af dette sted?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Har den omstændighed, at en del af kreditorerne har bopæl uden for EU’s område, betydning for fastlæggelsen af dette sted?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Er den omstændighed, at der mellem det nederlandske selskab under konkurs og dets moder-moderselskab var indgået finansieringsaftaler med en værnetingsklausul, hvorefter de tyske retter var kompetente, og tysk ret skulle finde anvendelse, en omstændighed, der bevirker, at BMA AG’s hævdede retsstridige adfærd har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land end Nederlandene som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i Rom II-forordningen?<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgik til Domstolen den <DATE ISO="20200929">29. september 2020</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Der er indgivet skriftlige indlæg af kurator, BMA AG, stiftelsen samt Europa-Kommissionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det blev ikke anset for nødvendigt at afholde et retsmøde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Eftersom dette forslag til afgørelse er begrænset til fortolkningen af Rom II-forordningens artikel 4, må jeg først undersøgelse stiftelsens indsigelse vedrørende denne forordnings anvendelsesområde. Efter stiftelsens opfattelse er det ansvar, der er omhandlet i hovedsagen, omfattet af reglerne for selskaber og således udelukket fra Rom II-forordningen i henhold til sidstnævntes artikel 1, stk. 2, litra d).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Svaret på denne indsigelse kræver en fortolkning af Rom II-forordningens begreber i henhold til de sædvanlige fortolkningskriterier. Som lovgiver har angivet, skal der hertil føjes behovet for at sikre overensstemmelse mellem denne retsakt, forordning nr. 1215/2012 og de retsakter, der<?PAGE NO="6"?> omhandler lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Syvende betragtning til Rom II-forordningen. Jf. også syvende betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af <DATE ISO="20080617">17.6.2008</DATE> om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="177" PAGE.FIRST="6" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 177, s. 6</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>Rom I-forordningen<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>) og Domstolens praksis, bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190131">31.1.2019</DATE>, <NAME.CASE>Da Silva Martins</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-149/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:84">EU:C:2019:84</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Begrundelsen for kravet om overensstemmelse er for så vidt angår forordning nr. 1215/2012, at kodificeringen af lovvalgsreglerne har accessorisk karakter i forhold til kompetencereglerne. Med hensyn til lovvalgsreglerne for kontraktforhold er det tilstrækkeligt at anføre, at Rom II-forordningen var tænkt som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>en naturlig forlængelse af det arbejde, der hidtil er gennemført på fællesskabsplan for at harmonisere de internationalprivatretlige regler om forpligtelser såvel inden for som uden for kontraktforhold på det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>(Kommissionens) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Rom II<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>), KOM(2003) 427 endelig, af <DATE ISO="20030722">22.7.2003</DATE>, s. 3.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Sammenhængen i fortolkningen af disse retsakter er imidlertid ikke et ufravigeligt krav. Det er ligeledes vigtigt at bevare den interne sammenhæng i de respektive retsakter og deres egne formål samt formålene med den omhandlede bestemmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140116">16.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kainz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-45/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:7">EU:C:2014:7</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Petruchová</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-208/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:825">EU:C:2019:825</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Rom II-forordningen anvendes til at fastlægge den lov, der finder anvendelse, og ikke den internationale kompetence. Selv om det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, og dets spaltning (via en fortolkning) med hensyn til kompetencen forklares af hensyn til lettelsen af optagelsen af beviser og af retsplejehensyn, er der i Rom II-forordningen kun ét tilknytningsmoment<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Rom II-forordningen anvender alene skadestedet som et kriterium, der desuden er supplerende inden for rammerne af en ordning, der ud fra et teoretisk synspunkt giver forrang til parternes aftalte lovvalg (jf. artikel 14) og fastlægger differentierede løsninger i forbindelse med visse former for retsstridig adfærd (artikel 5 ff.).</P></NOTE>, som vedrører de specifikke grunde, der er anført i 16. betragtning hertil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>I retslitteraturen, jf. bl.a. J. von Hein, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>Article 4 Rome II<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, i G.P. Callies, <HT TYPE="ITALIC">Rome Regulations</HT>, 2. udg., Wolters Kluwer, punkt 5, med flere henvisninger, hvori der lægges vægt på forholdet mellem muligheden for at forudse, hvilken lov der finder anvendelse, og sikringen af et eventuelt ansvar for skader, der opstår i fremtiden. Inden for rammerne af Rom II-forordningens artikel 4 skal forudsigeligheden (for skadevolderen med hensyn til konsekvenserne af vedkommendes handlinger og for den skadelidte, hvis formuegenstande eller integritet befinder sig på et bestemt sted) forstås på abstrakt vis, dvs. således at den ikke vedrører de stridende parter i en konkret sag: Sammenhold bestemmelsen med artikel 5, stk. 1, in fine.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Rom II-forordningens anvendelsesområde. udelukkelsen af forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af reglerne for selskaber</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Beskrivelse af problemstillingen. Parternes standpunkter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Ifølge forelæggelsesafgørelsen følger BMA AG’s (angivelige) ansvar uden for kontrakt af selskabets tilsidesættelse af sin pligt til omhu over for tredjemand. Den forelæggende ret, som ikke nærer tvivl om, at Rom II-forordningen finder anvendelse, har blot anført forskellene i indlæggene fra sagens parter om dette spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Punkt 4.2, 4.3 og 5.2 med hensyn til kurator og stiftelsen; punkt 7.3 vedrørende forklaringen af sagsøgtes synspunkt om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>stedet for den skadevoldende handling<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det fremgår ikke, at stiftelsen har påberåbt sig en undtagelse med hensyn til den lov, der finder anvendelse, over for den nationale ret. Det har Domstolen derimod.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Ifølge stiftelsen er det omtvistede søgsmål udelukket fra Rom II-forordningens anvendelsesområde, da det er støttet på BMA AG’s ansvar som ledelsesmedlem eller aktionær i det insolvente nederlandske selskab. Den pligt til omhu, som BMA AG har tilsidesat, kræves i henhold til reglerne for selskaber, og dermed befinder ansvaret sig uden for Rom II-forordningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Punkt 16 ff. i stiftelsens skriftlige indlæg. Stiftelsen har draget en parallel til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130718">18.7.2013</DATE>, <NAME.CASE>ÖFAB</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-147/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:490">EU:C:2013:490</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>ÖFAB-dommen<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>). Jeg henviser til, at det præjudicielle spørgsmål i sidstnævnte sag ikke drejede sig om den lov, der finder anvendelse, men derimod om den kompetente ret i henhold til forordning nr. 44/2001. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse som Rom II-forordningens artikel 1, stk. 2, litra d), i denne forordning (og heller ikke i den gældende forordning). Den nævnte sag omhandlede kvalifikationen af sagsøgtes ansvar enten som ansvar i kontraktforhold [i hvilket tilfælde artikel 5, nr. 1), ville finde anvendelse] eller som ansvar uden for kontraktforhold [i hvilket tilfælde artikel 5, nr. 3), ville finde anvendelse].</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Kurator har også tilregnet det tyske selskab, i egenskab af (indirekte) aktionær i det hollandske selskab, ansvaret for skadens oprindelse. På denne baggrund har kurator imidlertid ikke udledt, at Rom II-forordningen ikke finder anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Kurators skriftlige indlæg, punkt 1.1 og 3.3 ff., og svar på spørgsmål 4, litra a), på s. 12.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>BMA AG har imidlertid anført, at selskabets ansvar, såfremt det foreligger, udspringer af en retsstridig adfærd begået i egenskab af långiver til det insolvente selskab<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Punkt 49 ff. i BMA AG’s skriftlige indlæg. Selskabet har afvist selskabskvalifikationen i punkt 57 og 58 og har ikke direkte behandlet spørgsmålet, om Rom II-forordningen finder anvendelse. Selskabet har fremhævet forskellene mellem denne sag og ÖFAB-dommen og har udelukket, at dets (angivelige) ansvar kan henføres under reglerne for selskaber.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Der hersker endelig uenighed om karakteren af den pligt til omhu, der påhviler moderselskabet (BMA AG), som ydede finansiel støtte til datterselskabet gennem flere år med henblik på at holde det kunstigt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>i live<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> og senere standsede denne støtte, hvilket forårsagede insolvensen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Udelukkelsen af forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af reglerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Det tilkommer mig ikke at udtale mig om fortolkningen eller rækkevidden af Nederlandenes lovgivning, men derimod alene om Rom II-forordningens anvendelsesområde med hensyn til den udelukkelse, der er indført ved artikel 1, nr. 2), litra d).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Denne forordning indeholder ikke en generel definition af spørgsmål, der er omfattet af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>reglerne for selskaber<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, men henviser heller ikke, i denne henseende, til medlemsstaternes lovgivninger. Fortolkningen af dette begreb skal dermed være selvstændig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151210">10.12.2015</DATE>, <NAME.CASE>Lazar</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-350/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:802">EU:C:2015:802</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Udelukkelsen følger den retningslinje, der fremgik af Rom-konventionens<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den <DATE ISO="19800619">19.6.1980</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="266" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1980">EFT 1980, L 266, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>Romkonventionen<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>).</P></NOTE> artikel 1, stk. 2, litra e), og er blevet videreført i Rom I-forordningens artikel 1, stk. 2, litra f), med en tilføjelse vedrørende revisorers ansvar over for et selskab eller dets deltagere i forbindelse med den lovpligtige revision af regnskaberne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Den historiske begrundelse for ikke at lade Romkonventionen omfatte spørgsmål, der er omfattet af reglerne for selskaber, var først og fremmest omstændighederne: på daværende tidspunkt blev der arbejdet på at harmonisere de materielle regler for selskaber på<?PAGE NO="8"?> fællesskabsplan<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Betænkning om konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, udarbejdet af Mario Giuliano og Paul Lagarde (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="282" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1980">EFT 1980, C 282, s. 1</REF.DOC.OJ>), herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>betænkningen<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, navnlig s. 12. Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160407">7.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>KA Finanz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-483/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:205">EU:C:2016:205</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette mål er ikke fuldstændig blevet indfriet, og dermed er det ikke muligt at afgrænse anvendelsesområdet for Rom I-forordningen (ej heller for Rom II-forordningen) under henvisning til en lex societatis, hvis materielle rækkevidde er blevet fastlagt af EU-lovgiver for alle medlemsstaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Rom II-forordningen indeholder et støttepunkt, idet den opregner en række forpligtelser uden for kontrakt, der er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, eftersom de er omfattet af reglerne for selskaber. Denne opregning løser imidlertid ikke alle problemerne, hvilket ikke blot skyldes, at den ikke er udtømmende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Generaladvokat Saugmandsgaard Øe anførte i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-272/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:679">EU:C:2019:679</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>[det er] vanskeligt, om ikke umuligt, at give en udtømmende definition af, hvad der udgør et spørgsmål, der er omfattet af reglerne for selskaber, og lex societatis. […] Jeg vil i øvrigt nævne, at lovvalgsreglerne i visse retsordener indeholder en opregning af de spørgsmål, der er omfattet af området for lex societatis. Disse opregninger er imidlertid blot til illustration, og der består forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvilke spørgsmål der er omfattet af denne lov […]. I lyset af disse forskelle er det utvivlsomt hensigtsmæssigt at lægge vægt på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>kernen<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> i disse spørgsmål, som i almindelighed anerkendes i disse stater<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Kvalificeringen af forpligtelser uden for kontrakt som værende omfattet af anvendelsesområdet for lex societatis eller lex loci delicti<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Eller eventuelt lex concursus: jf. med hensyn til det personlige ansvar for direktørerne for et selskab også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151210">10.12.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kornhaas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-594/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:806">EU:C:2015:806</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> er fortsat vanskelig, herunder når sådanne forpligtelser omhandler aspekter såsom dem, der indgår i den nævnte opregning. Dette fremgår af de mange forskellige løsninger, der er blevet anvendt i medlemsstaternes praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. undersøgelsen fra C. Gerner-Beuerle, F. Mucciarelli, E. Schuster og M. Siems, <HT TYPE="ITALIC">The Private International Law of Companies in Europe</HT>, Hart, Beck, Nomos, 2019, tabel 4.5, ifølge oplysninger pr. september 2018.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Domstolen har med hensyn til udelukkelsen vedrørende kontraktlige forpligtelser anvendt forklaringerne i betænkningen om Rom-konventionen og har fremhævet sondringen mellem et selskabs interne forbindelser eller funktion (som er genstand for udelukkelsen) og de eksterne forbindelser (som er omfattet af forordningerne)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Kerr</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-25/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:376">EU:C:2019:376</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-272/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:827">EU:C:2019:827</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Domstolens fokus på denne sondring kan overføres på den første af de tre kategorier af udelukkede spørgsmål, der fremgår af Rom II-forordningens artikel 1, stk. 2, litra d): selskabers stiftelse, handleevne, interne organisation og opløsning. Alle disse er elementer af et selskabs interne funktion, der alene er omfattet af reglerne for selskaber.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Jeg er imidlertid i tvivl om, hvorvidt kriteriet med hensyn til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>interne funktion<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> er tilstrækkeligt til at fortolke og afgrænse de øvrige to udelukkede kategorier: a) ledelsens eller deltagernes <HT TYPE="ITALIC">personlige</HT> ansvar i denne egenskab for selskabets, foreningens eller den juridiske persons forpligtelser og b) revisorers personlige ansvar over for et selskab eller dets deltagere i forbindelse med den lovpligtige revision af regnskaberne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse er den relevante oplysning lovgivers ønske om at lade spørgsmål om ansvar i og uden for kontrakt omfatte af ét sæt lovregler, lex societatis, med hensyn til hvilke spørgsmål der findes en specifik løsning, der følger af tilknytningen mellem disse aspekter og en juridisk persons funktion og drift, enten indadtil (den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>interne funktion<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>) eller udadtil (den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>eksterne funktion<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>For så vidt angår ledelsens eller deltagernes personlige ansvar for selskabets forpligtelser forstås udelukkelsen af Rom II-forordningen nærmere bestemt således, at den omstændighed, at der er tale om et selskab, har forrang for enhver anden betragtning. Hvis en bestemmelse om ansvar uden for kontrakt er så gennemsyret af betragtninger, der vedrører den selskabsmæssige kontekst, at den ikke giver mening uden for dette område, har dette forrang med henblik på kvalificeringen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Dette anførte Kommissionen i sit forslag til forordning, der blev fremlagt i 2003: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>Dette spørgsmål [om det personlige ansvar, som selskabsdeltagere og selskabsorganer har for et selskabs forpligtelser,] kan ikke adskilles fra de selskabsretlige regler, der gælder for selskabet […] under udøvelsen af den virksomhed, hvorunder ansvaret pådrages<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Fodnote 11 i dette forslag til afgørelse. Formuleringen i det ændrede forslag af <DATE ISO="20060221">21.2.2006</DATE>, KOM(2006) 83 endelig, artikel 1, stk. 2, litra d), var endnu mere klar. Den endelige tekst følger Romkonventionens artikel 1, stk. 2, litra e).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Jeg erkender, at det ikke er let at anvende dette kriterium, hvilket ikke kun skyldes Rom II-forordningens ordlyd, men derimod usikkerheden med hensyn til reglerne for selskaber.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>ledelsens eller deltagernes personlige ansvar i denne egenskab for selskabets, foreningens eller den juridiske persons forpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>For at afklare, om en forpligtelse uden for kontrakt er (eller ikke er) omfattet af Rom II-forordningens artikel 1, stk. 2, litra d), kræves en undersøgelse af begrundelsen (ratio legis) for, at ansvaret tilregnes deltagere og ledelsen, med henblik på at afgøre, om denne begrundelse udspringer af eller er forankret i reglerne for selskaber:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Udelukkelsen er begrundet, når lovgivningen udvider ansvaret fra selskabet til ledelsen eller direkte tilregner sidstnævnte dette ansvar af grunde, der følger af reglerne for selskaber.</P></ITEM><ITEM><P>Derimod er tilfælde af ansvar, der udspringer af en tilsidesættelse af den generelle forpligtelse neminem laedere – eller af en anden specifik forpligtelse, der ikke henhører under selskabsområdet, omfattet af Rom II-forordningen.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>En kreditor, som ved lov har beføjelse til at kræve betaling af selskabets gæld over for tredjemand, og som på dette grundlag fremsætter krav mod ledelsen på grund af tilsidesættelsen af pligten til at udvise loyalitet og omhu, som den pågældende har over for selskabet, handler efter min opfattelse inden for rammerne af selskabsretten. Den lovgivning, der finder anvendelse på ledelsens ansvar, fastlægges ikke i henhold til Rom II-forordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Samme kreditors krav, der støtter sig på den generelle pligt til omhu erga omnes, som adskiller sig fra den specifikke pligt til omhu, der udspringer af forholdet mellem ledelsen og selskabet, er derimod omfattet af forordningens anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. J. Alfaro Águila-Real, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>Administradores frente a accionistas y acreedores: deberes de lealtad para los accionistas y obligaciones pactadas o legales para los acreedores<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>, i N. Bermejo Gutiérrez, A. Martínez Flórez og A. Recalde Castells, (red.), <HT TYPE="ITALIC">Las reestructuraciones de las sociedades de capital en crisis</HT>, Civitas-Thomson Reuters, s. 69 ff. Ifølge denne forfatter har kreditoren, i den situation, der er beskrevet i punkt 57 i dette forslag til afgørelse, fremsat et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>afledt krav<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>derivative action<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>), der har til formål at genoprette selskabets formue, og, i den i punkt 58 beskrevne situation, et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>direkte krav<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>direct action<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>) med hensyn til kreditors eget formuetab. Det tilføjes (s. 73 og 74), at hverken ledelsens pligter eller adressaterne for disse pligter ændres ved, at selskabet befinder sig i en solvenskrise, men at den grad af omhu, der kan kræves over for kreditorerne, derimod er forskellig. Den pågældende forfatter har anført, at der findes andre opfattelser, som vedkommende bestrider.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Et formelt indicium for, at det ansvar, der kan kræves, indgår i en selskabsmæssig ramme, er, at pligten og det tilsvarende krav er omfattet af et sæt retsregler, der omhandler reglerne for selskaber, og ikke af de generelle retsregler om ansvar uden for kontrakt. Dette udgør imidlertid blot et indicium, som ikke kan anvendes mekanisk eller automatisk.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>I lovgivninger, hvor den gældende retlige ordning formelt set er den samme – en generel regel om ansvar uden for kontrakt under alle omstændigheder – er det mere vanskeligt at foretage sondringen end i lovgivninger, der indeholder særskilte bestemmelser. Disse vanskeligheder gør det ikke umuligt, eftersom retspraksis formentlig har præciseret forskellene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Omvendt fjerner den omstændighed, at en regel om direkte krav (i modsætning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>afledte<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> krav) mod ledelsen er omfattet af et sæt retsregler, der omhandler selskaber, ikke nødvendigvis denne regels karakter af en generel bestemmelse om ansvar uden for kontrakt: Bestemmelsens ratio legis må undersøges<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>På trods af bestemmelsens systematiske placering kan den bestå af en simpel henvisning til andre ordninger om ansvar i eller uden for kontrakt.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Et andet særligt forhold er den ordning, der er fastlagt med henblik på det enkelte krav. Såvel <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>afledte<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> krav, som fremsættes af en kreditor, som direkte krav har til endeligt formål, at et forvaltningsorgan (eller beslutningsorgan) i selskabet straffes for selskabets gæld: Det, der skal godtgøres under sagen i hvert enkelt tilfælde, er sædvanligvis forskelligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Fordi kriteriet for tilregnelse (objektivt eller subjektivt) af ledelsens ansvar er forskelligt.</P></NOTE>, hvilket også er tilfældet med hensyn til det forsvar, som ledelsen kan påberåbe sig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Det forsvar, der kan påberåbes, hvis kravet fremsættes af selskabet eller selskabsdeltagerne ved et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>afledt<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> krav, og det forsvar, der kan påberåbes over for den enkelte kreditor ved et direkte krav.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående kan det eksempelvis fastslås, at følgende områder er udelukket fra Rom II-forordningen:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Ansvaret hos en ledelse, der tilsidesætter sin pligt til at anmode om, at selskabet opløses (eller begæres konkurs), når dette er lovligt begrundet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Denne specifikke pligt er begrundet i ønsket om at undgå, at et selskab, der burde være opløst eller likvideret, fortsat udøver virksomhed.</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Krav mod selskabsdeltagerne for ikke at have truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at færdiggøre oprettelsen af et selskab med begrænset ansvar<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Ved indførelsen af dette ansvar tilsigtes det at beskytte tredjemand mod, at vedkommende indgår forretningsforbindelser med ikkeregistrerede aktører, og fremme registreringen af selskaber. Jf. f.eks. i Spanien generelt artikel 119 og 120 i Código de comercio (handelsloven) (Real Decreto de <DATE ISO="18850822">22 de agosto de 1885</DATE>, por el que se publica el Código de comercio (kongeligt dekret af <DATE ISO="18850822">22.8.1885</DATE> om offentliggørelse af handelsloven) eller, i Tyskland, § 11 II i lov om selskaber med begrænset ansvar, GmbHG (Gesetz betreffend die Gesellschaften mit beschränkter Haftung in der im Bundesgesetzblatt Teil III, Gliederungsnummer 4123-1, veröffentlichten bereinigten Fassung, zuletzt geändert durch Artikel 18 des Gesetzes vom <DATE ISO="20210603">3. Juni 2021</DATE>).</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P>Krav mod bestyrelsens medlemmer, der hæfter for selskabets gæld, hvis de ikke træffer visse foranstaltninger for at kontrollere selskabets økonomiske situation, når dette ikke længere råder over tilstrækkelige økonomiske midler. § 18 i kapitel 25 i Aktiebolagslag (den svenske aktieselskabslov), der blev undersøgt i ÖFAB-dommen, nævnte dette ansvar.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Derimod er erstatningskrav, der kan fremsættes mod selskabsdeltagerne og mod tredjemand som følge af ledelsens handlinger, der direkte skader de to førstnævntes interesser, omfattet af den nævnte forordning, når den pågældende ordning er i overensstemmelse med de almindelige regler om ansvar.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Jeg erkender imidlertid atter, at dette kriterium til afgrænsning af de respektive ansvarskategorier ikke giver den klarhed, der kunne være ønskelig, men jeg ser ingen andre kriterier, der muliggør mere præcise løsninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om Rom II-forordningen finder anvendelse på hovedsagen henset til de faktiske omstændigheder i sagen og det ovenstående. I tilfælde af, at den forelæggende ret bekræfter det bekræftende svar, som indirekte følger af forelæggelsesafgørelsen, vil jeg nu behandle det fjerde af de for Domstolen forelagte spørgsmål, som i sig selv indeholder fire spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Litra a): den lovgivning, der finder anvendelse på BMA AG’s pligt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>I henhold til Rom II-forordningens artikel 4 er den lovgivning, der finder anvendelse, i princippet loven på det sted, hvor skaden indtræder, medmindre i) parterne har valgt en anden lov<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Ifølge forelæggelsesafgørelsen er der i aftalerne mellem BMA AG og BMA NL en værnetingsklausul, hvorefter tysk ret skulle finde anvendelse. Jeg vil senere behandle spørgsmålet om denne klausuls eventuelle indvirkning på fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes på kravet fra BMA NL’s kreditorer mod BMA AG.</P></NOTE> som omhandlet i artikel 14, eller ii) der er tale om en af de faktiske omstændigheder, der er omfattet af de særlige lovvalgsregler i artikel 5 ff.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Med henblik på at præcisere, hvor skaden indtrådte i hovedsagen:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>er såvel det land, hvor skaden indtræder, som det land, hvor de indirekte følger af denne begivenhed indtræder, uden betydning, i henhold til artikel 4, stk. 1, in fine.</P></ITEM><ITEM><P>har Domstolen allerede [med hensyn til Bruxelleskonventionens artikel 5, nr. 3)]<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Bruxelleskonventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="1978">EFT 1978, L 304, s. 17</REF.DOC.OJ>, konsolideret udgave i <REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="027" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1998">EFT 1998, C 27, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> præciseret, hvad stedet for skadens indtræden kan omfatte i en tilsvarende faktisk situation som den foreliggende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19900111">11.1.1990</DATE>, <NAME.CASE>Dumez France og Tracoba</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-220/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:8">EU:C:1990:8</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>dommen i sagen Dumez France og Tracoba<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>). Selskaberne Dumez m.fl. havde nedlagt påstand om erstatning for det tab, som de pågældende angiveligt havde lidt som følge af, at datterselskaber med hjemsted i en anden kontraherende stat var gået konkurs. Konkursen blev forårsaget, efter at et byggeri, der skulle gennemføres i Tyskland for en tysk bygherre, var blevet standset som følge af, at de tyske banker havde suspenderet finansieringen af bygherren.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I dommen i sagen Dumez France og Tracoba fastslog Domstolen nærmere bestemt følgende:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>[S]elv om udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, i konventionens artikel 5, nr. 3, […] kan omfatte det sted, hvor skaden er indtrådt, skal dette begreb forstås således, at det kun betegner det sted, hvor den skadegørende handling, der medfører erstatningsansvar uden for kontrakt, direkte har påført den <HT TYPE="ITALIC">umiddelbart</HT> skadelidte et tab<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Ibidem, præmis 20. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</P></ITEM><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>Det tab, som […] moderselskaber[ne] hævder at have lidt, er kun den indirekte følge af de økonomiske tab, som først blev påført deres datterselskaber som følge af, at kreditgivningen blev standset, og byggeriet derefter indstillet<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Ibidem, præmis 13.</P></NOTE>.</P></ITEM><?PAGE NO="12"?><ITEM><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>[D]et påståede tab [er] blot en indirekte følge af det tab, der oprindelig er påført andre juridiske personer, der direkte har lidt skade ved en skadetilføjelse, der er indtruffet et andet sted end det, hvor den indirekte skadelidte derefter har haft et tab<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Ibidem, præmis 14.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Domstolen fastslog sammenfattende, at skadestedet med henblik på fastlæggelsen af den internationale kompetence var det sted, hvor den (første) skade på de <HT TYPE="ITALIC">umiddelbart</HT> skadelidte indtrådte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Ifølge den samme logisk kan det i denne sag fastslås, at skaden først og fremmest påføres det konkursramte selskabs formue, og at den for dette selskabs kreditorer er indirekte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Der er således ikke tale om en <HT TYPE="ITALIC">oprindelig</HT> skade på kreditorerne, således som kurator har gjort gældende i sit indlæg, punkt 3.18.</P></NOTE>: Der er tale om en skade, som den første aktør (selskabet) har lidt med hensyn til sin formue, og som berører andre aktørers formuer som følge af, at skyldnerens formuegenstande ikke er tilstrækkelige til at betale alle gældsposterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Jeg ser ikke bort fra, at det er vanskeligt at kvalificere en skade som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>umiddelbar<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>afledt<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> eller at betegne skadelidte som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>direkte<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>indirekte<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>. Disse transaktioner foretages imidlertid ikke i teorien, men derimod inden for en sammenhæng og med et formål, som er fastlagt i Rom II-forordningen, og som Domstolen har præciseret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>I Lazar-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151210">10.12.2015</DATE> (<NO.CASE>C-350/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:802">EU:C:2015:802</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> skulle Domstolen afgøre, hvilken lov der fandt anvendelse på et erstatningskrav fra slægtninge til en person, der var omkommet som følge af et trafikuheld i en anden medlemsstat end den, hvor sagsøgerne havde bopæl. I denne henseende:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>bemærkede Domstolen, at ifølge Rom II-forordningens artikel 2 <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>dækker skade alle følger, der er udløst af skadevoldende handlinger<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>, og at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>indirekte følger<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> som omhandlet i artikel 4 omfatter skader forbundet med et dødsfald ved et trafikuheld, der har fundet sted i en medlemsstat, og som er lidt af afdødes nære slægtninge, der har bopæl i en anden medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Ibidem, præmis 22, 23 og 25.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>anførte Domstolen, at den skade, som skal tages i betragtning for at fastlægge, på hvilket sted denne skade indtræder, er den direkte skade</P></ITEM><ITEM><P>udtalte Domstolen på grundlag af et systematisk argument<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Ibidem, præmis 26 og 27. Rom II-forordningens artikel 15, litra f), placerer den opgave, der består i at præcisere, hvilke personer – eventuelt tredjemand eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>indirekte skadelidte<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> – der kan gøre krav på erstatning, inden for rækkevidden af den lov, der skal anvendes.</P></NOTE> og formålet om at sikre forudsigelighed med hensyn til lovvalget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Ibidem, præmis 29.</P></NOTE>, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>når det er muligt at identificere en direkte skade […] er stedet, hvor den direkte skade er indtrådt, det relevante tilknytningsmoment med henblik på at fastlægge, hvilken lov der finder anvendelse, uanset de indirekte følger af dette trafikuheld<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Ibidem, præmis 25.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Idet det ovenstående overføres på hovedsagen, skal den forelæggende ret – som det naturligvis tilkommer at præcisere disse forhold – anvende nederlandsk lov, hvis den er af den opfattelse, at det konkursramte selskabs formue befinder sig i Nederlandene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Der er ikke rejst spørgsmål i denne henseende. Den forelæggende ret synes ikke at tillægge forskellen mellem selskabets <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>forretningssted<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>etableringssted<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>hjemsted<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> betydning ved placeringen af den skadevoldende handling (eller skaden, alt efter tilfældet) og fastlæggelsen af den internationale kompetence og den lovgivning, der finder anvendelse. Kommissionen har med henvisning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:335">EU:C:2015:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), identificeret dette sted som hovedsædet; jf. punkt 34 i Kommissionens skriftlige indlæg. I forslaget til afgørelse anvender jeg den terminologi, som den forelæggende ret har benyttet (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>etableringssted<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>, jf. den danske oversættelse).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Litra b): krav fremsat af kurator eller af stiftelsen og denne omstændigheds betydning for fastlæggelsen af skadestedet</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker oplyst, om fastlæggelsen af den lov, der finder anvendelse, kan afhænge af, om kravene er fremsat i) af en kurator i forbindelse med sine lovbestemte opgaver vedrørende boets afvikling eller ii) af en repræsentant for samtlige kreditorers (men ikke ved navns nævnelse) interesser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Det i det foregående punkt anførte medfører, at det er unødvendigt at behandle dette spørgsmål. Skadestedet er fortsat det samme, såvel hvis en individuel kreditor i det konkursramte selskab fremsætter krav, som hvis dette krav fremsættes af kurator med henblik på varetagelse af boets interesser eller af stiftelsen i forbindelse med visse kreditorers interesser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Selv om det ikke berører det ovenstående, bør det anføres, at de interesser, som kurator og stiftelsen repræsenterer (eller varetager), kun delvist er sammenfaldende. Med hensyn til førstnævnte er der tale om boets interesser: Når boet er genoprettet, får kreditorerne det, der tilkommer dem i henhold til insolvensreglerne. Stiftelsen handler derimod på visse kreditorers vegne for ud over bestemte erklæringer at opnå anordning af betaling af et beløb, der svarer til summen af hver enkelt individuelle fordring, og som betales direkte til hver enkelt individuelle kreditor.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Kurator (via Peeters mod Gatzen-kravet) og stiftelsen (i overensstemmelse med artikel 3:305a, stk. 1, i den nederlandske borgerlige lovbog) har i øvrigt en jus agendi og ikke en selvstændig materiel ret, der ligger til grund for deres krav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Disse aktørers indtræden har ikke betydning for lovvalgsordningen med hensyn til ansvaret, men kan have det i den specifikke sammenhæng (insolvens), hvori dette ansvar påberåbes. Det forholder sig formentlig således med Peeters mod Gatzen-kravet: Anvendelsesområdet for loven på skadestedet eller i det mindste resultatet af dens anvendelse ændres sandsynligvis af løsningerne efter lex concursus, såsom løsningerne med hensyn til udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne med henblik på at bevare formålene med insolvensreglerne.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Det, som den nederlandske lovgivning fastlægger i form af Peeters mod Gatzen-kravet eller et krav fra en stiftelse såsom den stiftelse, der deltager i denne sag, er et processuelt instrument eller redskab, som de berørte har til rådighed. Anvendelsen af et sådant instrument kan ikke ændre fastlæggelsen af de regler, der er afgørende for den lovgivning, der finder anvendelse, som skal være forudsigelige for skadevolderen og for skadelidte og tage begge parters interesser i betragtning for at skabe balance herimellem.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Litra c): kreditorer med bopæl i tredjelande</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Nogle af kreditorerne i selskabet BMA NL har tilsyneladende bopæl uden for Unionen. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om denne omstændighed kan berøre fastlæggelsen af det sted, hvor skaden indtræder, som omhandlet i Rom II-forordningens artikel 4, stk. 1.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Som det var tilfældet ved det foregående spørgsmål, skal svaret, på grund af sagens omstændigheder, være benægtende: Det sted, hvor kreditorerne har bopæl, er uden betydning, eftersom den skade, som de er blevet påført, er indirekte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Jeg vil under alle omstændigheder fremhæve, at parternes (forstået som skadevolderen og den direkte skadelidte) fælles bopæl – nærmere bestemt sædvanlige opholdssted – har betydning med henblik på artikel 4, stk. 2, som har forrang for reglen i stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at en EU-retsinstans på grund af en situation med et sådant fælles sædvanligt opholdssted i et tredjeland skal anvende lovgivningen i en ikke-medlemsstat, er ikke et mærkeligt eller uønsket resultat efter Rom II-forordningen, som finder universel anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Artikel 3. Det er en anden sag, at der under disse omstændigheder kan være retlig kompetence i Unionen, navnlig i henhold til forordning nr. 1215/2012, som kræver, at sagsøgte har bopæl i en medlemsstat, for at den finder anvendelse. Der findes imidlertid kompetenceregler i teksten, der ikke er underlagt denne betingelse, og det kan desuden forekomme, at medlemsstaterne har fastlagt supplerende kompetenceregler.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Litra d): den såkaldte undtagelsesklausul</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den sekundære tilknytning til et forudgående retsforhold mellem skadevolderen og skadelidte</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker oplyst, om den omstændighed, at der findes en forudgående finansieringsaftale mellem BMA AG og BMA NL, berører fastlæggelsen af den lovgivning, der finder anvendelse på førstnævnte selskabs ansvar uden for kontrakt over for sidstnævntes kreditorer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>I spørgsmålet henvises til Rom II-forordningens artikel 4, stk. 3. Denne bestemmelse fastsætter, at hvis den skadevoldende handling i betragtning af sagens omstændigheder <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land end det, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvendes dette andet lands lov<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>En sådan åbenbart nærmere tilknytning til et andet land vil i henhold til samme artikel <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>navnlig kunne støttes på et forudgående retsforhold mellem parterne, f.eks. en aftale, med nær tilknytning til den pågældende skadevoldende handling<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Henvisningen til denne regel, som også kaldes en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>undtagelsesklausul<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>14. og 18. betragtning til Rom II-forordningen.</P></NOTE>, og til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>sekundære tilknytning<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> eller tilknytning til en forudgående aftale eller retsforhold som eksempler på førstnævnte kræver flere overvejelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>For at undtagelsesklausulen finder anvendelse, og en anden lov træder i stedet for loven i det land, hvor den direkte skade indtræder, skal der være en <HT TYPE="ITALIC">åbenbart</HT> nærmere tilknytning mellem den skadevoldende handling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Artikel 4 nævner den <HT TYPE="ITALIC">skadevoldende handling</HT>, mens 18. betragtning til den spanske sprogversion (i modsætning til den franske, den italienske eller den engelske) anvender ordet <HT TYPE="ITALIC">daño</HT> [skade]. Efter min opfattelse bør bestemmelsen. henset til dens karakter og formål, forstås således, at den kan træde i kraft, når der er en nær tilknytning til den skadevoldende handling samlet set – dvs. i betragtning af alle dens elementer og følger. Det kræves ikke, at tilknytningen er til <HT TYPE="ITALIC">skaden</HT> i snæver forstand.</P></NOTE> og et andet land i betragtning af <HT TYPE="ITALIC">alle sagens omstændigheder</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Det fremgår af 18. betragtning, i f.eks. den spanske og den italienske sprogversion, at <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> sagens omstændigheder skal tages i betragtning. Jeg mener ikke, at adjektivet muliggør en fortolkning, der adskiller sig fra fortolkningen af de andre versioner, som nævner omstændighederne <HT TYPE="ITALIC">som helhed</HT> (som det f.eks. er tilfældet i artikel 4, stk. 3, på de sprog, som jeg har kunnet undersøge). Retten må altid tage hensyn til <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> de forhold, der tilkendegiver en tilknytning mellem den skadevoldende handling og en stat med henblik på en samlet vurdering, på hvilken baggrund retten træffer den relevante afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Forarbejderne viser, at der hersker uenighed om, hvad disse omstændigheder er<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. navnlig Europa-Parlamentets betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold af <DATE ISO="20050706">6.7.2005</DATE>, dok. A6-0211/2005, ændringsforslag 26, der foreslog en affattelse af (den nuværende) artikel 4, stk. 3, som i sidste ende ikke blev vedtaget. Kommissionens ændrede forslag til forordning af <DATE ISO="20060221">21.2.2006</DATE>, KOM(2006) 83 endelig, artikel 4, stk. 3, som inkorporerede parternes forventninger i teksten som et element, der kunne tilkendegive en tilknytning til en lovgivning, blev heller ikke vedtaget.</P></NOTE>. Som følge af de manglende afgrænsninger er jeg tilbøjelig til at mene, at der skal tages hensyn til såvel parternes vilkår som vilkårene i forbindelse med den skadevoldende begivenhed eller selve skaden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. fodnote 51 i dette forslag til afgørelse. Jeg er f.eks. af den opfattelse, at det sted, hvor den indirekte skade er indtruffet, kan tages i betragtning sammen med de øvrige faktorer under forudsætning af, at det iagttages, at dette element ikke kan anvendes som tilknytningsmoment i henhold til artikel 4, stk. 1. Dette sted kan med andre ord ikke i sig selv være afgørende for, hvilken lov der finder anvendelse: Dette ville indebære en tilsidesættelse af lovgivers hensigt, som alene anvender den direkte skade som et tilknytningsmoment.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Et forudgående retsforhold (som f.eks. en aftale) er blot en af disse omstændigheder eller vilkår<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Dette fremgår af teksten. Jf. også Kommissionens forslag af <DATE ISO="20030722">22.7.2003</DATE>, som er nævnt i fodnote 11 i dette forslag til afgørelse. I øvrigt forklarer hverken forordningen eller de forberedende arbejder, hvordan en aftale eller et forudgående retsforhold skaber en nær tilknytning til et bestemt land.</P></NOTE>. Selv om det, idet det nævnes udtrykkeligt i forordningen, kunne anføres, at der er tale om et forhold med særlig betydning, forholder det sig således, at der blot er tale om et eksempel. Det har ingen absolut vægt og er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udelukke anvendelsen af loven på skadestedet (eller eventuelt af det fælles sædvanlige opholdssted for skadevolderen og skadelidte).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 4, stk. 3, skal der desuden være en væsentlig tilknytning mellem det pågældende forudgående retsforhold og den skadevoldende handling. Som følge af en sådan tilknytning er det begrundet, at den lovgivning, der finder anvendelse på den retsstridige adfærd, ikke blot er en <HT TYPE="ITALIC">anden</HT> lovgivning end den, der følger af artikel 4, stk. 1 og 2, men derimod <HT TYPE="ITALIC">den samme</HT>, som den forudgående aftale er underlagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Således tilgodeses forvaltningen af et krav (og af den efterfølgende proces), der samtidig er støttet på tilsidesættelsen af forpligtelser såvel i som uden for kontraktforhold i de tilfælde, hvor de to former for ansvar kan kumuleres. Det undgås også, at der skal træffes afgørelse om, hvorvidt bestemte aspekter tilhører den ene eller anden kategori.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Disse fordele begrunder imidlertid ikke, at den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen, automatisk anvendes på ansvaret uden for kontrakt. Inden for rammerne af Rom II-forordningens artikel 4, stk. 3<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. forskellen mellem denne bestemmelse og stk. 1 i forordningens artikel 10, 11 og 12.</P></NOTE>, har retten som nævnt en skønsmargen til at fastslå, om der er en væsentlig tilknytning mellem forpligtelsen uden for kontrakt og det land, hvis lovgivning det forudgående retsforhold er underlagt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Når retten vurderer, at denne tilknytning er til stede, <HT TYPE="ITALIC">skal</HT> den anvende loven i det pågældende land.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse giver denne skønsmargen mening, navnlig henset til den omstændighed, at det kan forekomme, at den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen eller på det forudgående retsforhold, ikke er blevet fastlagt objektivt, men derimod følger efter aftale mellem parterne. I det første tilfælde tilkendegiver det tilknytningsmoment, der fører til den lovgivning, der finder anvendelse, en faktisk territorial eller geografisk tilknytning; i det andet tilfælde blot en juridisk tilknytning, der følger af kontrahenternes ønske.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Jeg er således af den opfattelse, at den omstændighed, at der findes en forudgående finansieringsaftale mellem selskaberne BMA AG og BMA NL, blot er en yderligere omstændighed, der kan tages i betragtning ved afgørelsen af, om den skadevoldende handling, der (angiveligt) kan tilregnes BMA AG, har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land end Nederlandene som omhandlet i Rom II-forordningens artikel 4, stk. 3.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Sekundær tilknytning og indirekte skadelidte</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Selv om den forelæggende ret ikke har rejst spørgsmål herom, kan det efter min opfattelse være nyttigt at undersøge, om værdien af en aftale eller et forudgående retsforhold mellem parterne (som <HT TYPE="ITALIC">endnu</HT> en af alle sagens omstændigheder som omhandlet i Rom II-forordningens artikel 4, stk. 3) er den samme, når den aktør, der fremsætter krav om erstatning for de lidte skader, ikke er en medkontrahent, men derimod en tredjemand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-191/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:388">EU:C:2016:388</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>): Generaladvokaten, om end i en anden sammenhæng, afviste ikke at fastlægge den lovgivning, der fandt anvendelse på den skadevoldende handling, ved at tage hensyn til den lov, der var blevet valgt med henblik på et forudgående retsforhold mellem andre parter end sagsøgte og sagsøgeren i den pågældende sag. Generaladvokaten tilføjede under alle omstændigheder, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>den omstændighed, at disse almindelige betingelser bestemmer, at luxembourgsk lovgivning finder anvendelse, ikke [indebærer], at der i en situation, hvor der ikke foreligger noget som helst forudgående retsforhold mellem sagens parter eller mellem den erhvervsdrivende og bestemte forbrugere, foreligger en åbenbart nærmere tilknytning til Luxembourg inden for rammerne af et sådant søgsmål<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Det forholder sig således i denne sag, hvor der desuden foreligger en lovvalgsklausul i forbindelse med finansieringsaftalen mellem moderselskabet, der forårsagede den (angivelige) skade, og dettes datterselskab, den direkte skadelidte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse er der argumenter for at fastslå, at det forudgående retsforhold mellem medkontrahenterne kan påberåbes, for så vidt som det er relevant her, af aktører, som ikke har denne egenskab.</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>For det første henviser jeg til, at den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>indirekte<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> skade ikke har betydning for den <HT TYPE="ITALIC">sædvanlige</HT> fastlæggelse af den lovgivning, der finder anvendelse, i overensstemmelse med Rom II-forordningens artikel 4, stk. 1. I denne henseende bør den omstændighed, at klagerne, som er indirekte berørt, ikke indgår i kontraktforholdet (mellem skadevolderen og den umiddelbart skadelidte, heller ikke berøre undtagelsesklausulen, som blot er en undtagelse fra reglen.</P></ITEM><ITEM><P>For det andet forklares denne konklusion ligeledes af den omstændighed, at en indirekte skade afhænger af den person- eller formueskade, som en anden skadelidt i første omgang har lidt. Hvis den skade, som sidstnævnte lider, er knyttet til et forudgående retsforhold, og der heraf følger en nærmere tilknytning mellem en bestemt lovgivning og den skadevoldende handling, er det efter min opfattelse ikke inkonsekvent at anvende den samme lovgivning på den skade, der udspringer af den samme handling, som tredjemand lider.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Jeg erkender, at denne løsning vil møde modstand, når den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen, er blevet valgt af parterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Dermed kan det forekomme, at den pålægges parter, som ikke har givet samtykke hertil. ZK er af denne opfattelse; jf. punkt 3.24 i ZK’s skriftlige indlæg.</P></NOTE> og ikke er blevet fastlagt objektivt. Jeg anfører imidlertid, at udvidelsen af den pågældende lov til at omfatte den retsstridige adfærd ikke følger af kontrahenternes ønske, men af en beslutning truffet af den ret, for hvilken sagen er indbragt, når sidstnævnte har kontrolleret, at betingelserne i artikel 4, stk. 3, er opfyldt. Således tilnærmer tilknytningen sig en objektiv tilknytning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="17"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen besvarer det fjerde præjudicielle spørgsmål fra rechtbank Midden-Nederland (ret i første instans i Midden-Nederland, Nederlandene) således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 1, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af <DATE ISO="20070711">11. juli 2007</DATE> om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) skal fortolkes således, at denne forordnings anvendelsesområde ikke omfatter forpligtelser uden for kontrakt, der følger af en tilsidesættelse af deltagernes eller ledelsens pligt til omhu, når loven tilregner deltagerne eller ledelsen ansvaret som følge af denne tilsidesættelse over for tredjemand af grunde, der henhører under reglerne for selskaber. Det ansvar, der udspringer af en tilsidesættelse af den generelle pligt til omhu, er ikke udelukket fra forordningens anvendelsesområde.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Rom II-forordningens artikel 4, stk. 1, skal fortolkes således, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>det land, hvor skaden indtræder<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/>, er det sted, hvor et selskab har hjemsted, når den skade, som dets kreditorer lider, er en indirekte følge af et økonomisk tab, som selskabet selv har lidt i første omgang. Den omstændighed, at kravene er fremsat af en kurator i forbindelse med sine lovbestemte opgaver vedrørende boets afvikling eller af en repræsentant for samtlige kreditorers (men ikke ved navns nævnelse) interesser, har ikke betydning for fastlæggelsen af dette sted. Den omstændighed, at nogle kreditorer befinder sig uden for Den Europæiske Union, er ligeledes uden betydning.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Rom II-forordningens artikel 4, stk. 3, skal fortolkes således, at et forudgående retsforhold mellem skadevolderen og den direkte skadelidte (som f.eks. ved en finansieringsaftale, i hvilken forbindelse parterne har valgt den lovgivning, der finder anvendelse) er et forhold, der skal tages i betragtning sammen med de øvrige omstændigheder, for at fastslå, om der findes en åbenbart nærmere tilknytning mellem den skadevoldende handling og et bestemt land end tilknytningen mellem det land, hvor den skadevoldende handling har fundet sted, og det land, hvis lovgivning finder anvendelse i henhold til artikel 4, stk. 1 eller 2.<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>